J .   N R .   2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 3 8  AGS [email protected] Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 15. december 2004 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 34 (L 72), forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., stillet af Folke- tingets Kulturudvalg den 14. december 2004. Brian Mikkelsen
-1- Spørgsmål nr. 34 (L 72), forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Skrivelse af 14. december 2004 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 34: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen modtaget den 14. december 2004 fra ungdommens Røde Kors, jf. L 72 – bilag 12.” Svar:   Indledningsvis vil jeg gerne tilkendegive, at jeg synes, at Ungdommens Røde Kors (URK) udfører et fantastisk stykke arbejde for udsatte børn og unge, således som det også er beskrevet i bilaget til henvendelsen, ligesom jeg er helt bevidst om, at URK naturligvis vil gøre alt for at forhindre overgreb mod mindreårige. Målet er URK og regeringen således enige om, men ikke nødvendigvis midlerne. Jeg er ikke enig med URK i, at dette lovforslag ikke medvirker til at forhindre seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Lovforslaget skal netop forhindre, at personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens pædofilibestemmelser, kan opnå ansættelse eller beskæftigelse i børnerelaterede job og skal således bidrage til at forebygge seksuelle overgreb mod mindreårige. Det er for mig helt oplagt, at indhentelse af børneattest medfører, at pædofile enten på forhånd opgiver at søge børnerelaterede job m.v., eller bliver forhindret heri, fordi der bliver udstedt en positiv attest. Jeg er imidlertid klar over, at lovforslaget ikke kan stå alene, og den obligatoriske børne- attest giver naturligvis ikke nogen garanti mod overgreb. Som det fremgår af bemærk- ningerne til lovforslaget s. 2-3, er der da også allerede taget en række yderligere initiati- ver i bestræbelserne på at bekæmpe pædofili. Dertil kommer, at forebyggelse i al almin- delighed er en prioriteret opgave for regeringen og således indgår i regeringens fortsatte arbejde med bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn under 15 år. URK er bekymret for den sagsbehandlingstid, der er forbundet med at skulle indhente børneattester på ansøgere til børnerelaterede job, forinden ansættelse eller beskæftigelse kan finde sted.
-2- Jeg kan hertil oplyse, at det er meget enkelt at indhente børneattest. Proceduren består i, at der skal indhentes et samtykke hos den pågældende ansøger, hvorefter man skal bede Kriminalregisteret om at udstede en børneattest. Det tager ikke lang tid og kræver ikke megen bureaukrati. I forbindelse med vedtagelsen af børneattestforslaget vil proceduren med indhentelse af børneattester desuden blive yderligere forenklet. Der vil dels blive udarbejdet en stan- dardblanket til brug for anmodning om udstedelse af børneattest, dels vil der blive tilført Rigspolitiet yderligere 3,6 mio. kr. til brug for udstedelse af børneattester i Kriminalregi- steret. Selvfølgelig vil lovforslaget medføre en vis yderligere administration hos foreninger, der ikke hidtil har indhentet børneattester, og som omfattes af lovens anvendelsesområde, men denne administrative byrde for det frivillige foreningsliv skal sættes i forhold til sigtet med ordningen, nemlig at bidrage til at undgå seksuelle overgreb mod børn. For mig vejer sidstnævnte hensyn tungest. Som svar på URK’s spørgsmål om, hvorvidt man er omfattet af ordningen, hvis kontak- ten til børn alene er af telefonisk eller virtuel karakter, kan jeg oplyse, at dette ikke er tilfældet. Det er kun den direkte kontakt med børn under 15 år, der udløser et krav om, at der skal indhentes børneattest, forinden ansættelse eller beskæftigelse kan finde sted. Dertil kommer, at kontakt af kortvarig og enkeltstående karakter, ikke omfattes af ord- ningen. Dette fremgår af s. 11 i bemærkningerne til lovforslaget. Er der således fx tale om, at man som frivillig en enkelt gang hjælper børn med lektier eller lignende, vil det ikke være nødvendigt at indhente børneattest på den pågældende. Er der derimod tale om en direkte kontakt til børn under 15 år, der giver mulighed for opbyggelse af et tillidsforhold, fx hvis man som frivillig er fast tilknyttet URK som vikar eller lignende, vil man være omfattet af ordningen. Hvad angår udlændinge, som URK også kommer ind på, fremgår det af s. 13 i bemærk- ningerne til lovforslaget, at den obligatoriske indhentelse af børneattest også omfatter udenlandske ansøgere. Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at en yderligere præcisering af, på hvilke områder der skal indhentes børneattest, vil finde sted i administrative forskrifter i de respektive ministerier. Udarbejdelsen af disse administrative forskrifter vil finde sted i løbet af foråret 2005. Udkast vil forinden blive sendt i høring, herunder til Ungdom- mens Røde Kors på områder, som berøres af foreningen.