Til lovforslag nr. L 82 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. december 2004 3. udkast Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark 1. Ændringsforslag Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 11. oktober 2004 dette udkast til udvalget tillige med et notat om fordele og ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, jf. alm. del – bilag 12 og 13. Den 4. november 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Keld Albrechtsen (EL), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, De af Folketinget valgte Statsrevisorer, Forbrugerrådet og Medarbejderne i Gastra A/S. Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har Dansk Fjernvarme og Forbrugerrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Samråd Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet i et samråd med udvalget den 2. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Spørgsmål Udvalget har stillet 62 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgende: Der har fra Eltras og Elkrafts side været udtrykt bekymring for risikoen for, at Energinet Danmarks kreditværdighed reduceres, og at eksisterende lån kan kræves førtidsindfriet som følge af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at bevillingssystemet giver sikkerhed for, at en elforsyningsvirksomhed har bevilling til at drive sin virksomhed inden for et nærmere afgrænset område af en periode på mindst 20 år, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 2. Med lov om Energinet Danmark er det Energinet Danmark, som udøver systemansvarlig virksomhed samt ejer, driver og udbygger den overordnede infrastruktur på elområdet i Danmark. Bevilling hertil vil således ikke i medfør af elforsyningsloven blive givet til andre virksomheder. På tilsvarende vis vil der ikke blive givet bevilling til andre virksomheder til regional transmissionsvirksomhed inden for de nærmere afgrænsede områder, hvor den regionale eltransmission fuldt ud er overgået til Energinet Danmark i medfør af elforsyningslovens § 35. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger [Udvalget] indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
1 udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af økonomi- og erhvervsministeren,  tiltrådt af <>: Til § 6 1) I stk. 6 ændres   » , og han kan til enhver tid afsætte de af ham  « til: »og kan til enhver tid afsætte de af ministeren«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 10 2) I stk. 2, 2.  pkt., ændres   » han«  til: » denne«. [Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser] Til § 11 3) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Energinet Danmarks årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.« [Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen] 4) Stk. 4 udgår. [Ændring af revisionsbestemmelse, hvorefter rigsrevisor er enerevisor] Til § 23 5) Ordet » , revisor« udgår. [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11] Til § 24 6) Ordet » , revisorer« udgår. [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11] Til § 30 7) Nr. 6 affattes således: »6. I § 8, stk. 5 og 6, indsættes efter   » tariffer«: », jf. dog stk. 7«.« [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 8) I det under nr. 7 foreslåede  § 8, stk. 7, ændres   » alle elforbrugerne i de respektive områder «  til: » de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser «. [Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål] 9) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: »01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »3 eller 4« til »2«.« [Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13] 10) Nr. 37 affattes således: »37. I § 77, stk. 2, udgår »til bevillingshavere«.« [Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark omfattes af bestemmelsen]
2 11) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer: »02. Efter § 92 indsættes før kapitel 15: » Kapitel 14 a Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder § 92 a. Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med virkning fra den 1. januar 2005. Stk.  2.  Virksomheder,  der  ikke  den  1.  marts  2005  har  fremsendt  meddelelse  som  nævnt  i  stk.  1,  fortaber  eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes underdækning opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003.  Det  gælder  dog  ikke  underdækning,  som  kan  afvikles  efter  reglerne  i  bekendtgørelse  om  indtægtsrammer  for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni  2004  om  ændring  af  lov  om  elforsyning,  lov  om  naturgasforsyning  og  lov  om  varmeforsyning.  (Sikring  af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1. § 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i. § 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi,  lønninger,  tjenesteydelser,  administration,  vedligeholdelse,  andre  driftsomkostninger  og  afskrivninger  samt forrentning af  kapital. Ved  fastsættelsen af  priserne tages  desuden  hensyn til  udgifter, som  afholdes som  følge  af, at virksomhederne  hæfter  for  gældsforpligtelser  i  medfør  af  §  92  k,  stk.  3,  eller  for  andre  elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den 30. december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for opgørelsen af  virksomhedernes  kapital,  herunder  eventuel  indskudskapital,  samt  de  satser,  der  kan  anvendes  ved  indregning  af forrentning efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem  forskellige  aktiviteter  samt  regler  om  virksomhedernes  regnskabsføring  og  budgettering,  herunder  at virksomhederne skal udarbejde,  lade revidere og  offentliggøre årsrapporter  i overensstemmelse med  bestemmelserne i årsregnskabsloven. §  92  d.  Priser  for  virksomhedernes  ydelser  fastsættes  i  overensstemmelse  med  de  i  stk.  2  nævnte  indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Stk.  3.  Energitilsynet  kan  give  dispensation  fra  de  af  tilsynet  fastsatte  rammer,  såfremt  det  er  nødvendigt  for,  at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven. Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c, stk. 1. Dette gælder dog  ikke  overskud  i  form  af  forrentning  af  indskudskapital  og  ekstraordinære  effektiviseringsgevinster  i  forhold  til indtægtsrammerne.  Økonomi-  og  erhvervsministeren  kan  fastsætte  regler  om,  hvad  der  kan  anses  for  ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf.   Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar. §  92  e.  Virksomheden  skal  til  Energitilsynet  anmelde  størrelsen  af  den  kapital,  som  ifølge  virksomheden  skal  danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital. Stk.  2.  På  grundlag  af  den  i  stk.  1  nævnte  anmeldelse  opgør  Energitilsynet  under  hensyntagen  til  virksomhedens finansieringsforhold  og  omsætning  størrelsen  af  den  kapital,  som  danner  grundlag  for  fastsættelsen  af  den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere over. § 92 f. Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. §
3 92 e. Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1. § 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar 2000  efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren udarbejde  en  opgørelse  over  ikke  anvendte  henlæggelser  foretaget  efter  den  indtil  den  30.  december  1999  gældende elforsyningslov,  over-  og  underdækning  for  perioden  før  den  30.  december  1999  samt  øvrige  kapitalforhold. Virksomhederne  skal  herefter  udarbejde  en  åbningsbalance,  der  udformes  efter  regler  fastsat  af  økonomi-  og erhvervsministeren,  og  som  vil  skulle danne  grundlag for  den fremtidige  prisfastsættelse efter  bestemmelserne i  dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist. Stk. 2. Virksomhederne skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke anvendte henlæggelser  foretaget  efter  den  indtil  den  30.  december  1999  gældende  elforsyningslov,  over-  og  underdækning  for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser. Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser. Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen. § 92 h. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en elproduktions-virksomhed til 1)   en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele, 2)   en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, eller 3)   en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. § 92 i. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke 1)   eje mere end 15 pct. af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller 2)   besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan virksomheds ledende organer. Stk. 2. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige. §  92  j.    Det  er  en  betingelse  for  meddelelse  af  bevilling  til  netvirksomheder,  at  direkte  eller  indirekte  ejerandele  i elproduktionsvirksomheder,  transmissionsvirksomheder  og  forsyningspligtige  virksomheder,  der  den  29.  april  1999 besiddes af  netvirksomheden  eller  af virksomheder,  der  direkte  eller indirekte  besidder  ejerandele  i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det. §  92  k.  En  virksomhed  må  ikke  yde  lån  til  eller  stille  sikkerhed  for  andre  virksomheder,  herunder  andre  kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed,  som  helt  eller  delvis  ejes  af  netvirksomheden,  når  sikkerhedsstillelsen  kun  omfatter gældsforpligtelser,  som  elproduktionsvirksomheden  påtager  sig  med  henblik  på  restfinansiering  af  anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999 .«« [Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for visse virksomheder] Bemærkninger Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen. Til nr. 3 og 4 Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som enerevisor både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Samtidig etableres en aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens § 9, som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig
4 reviderer virksomhedens datterselskaber. Der udføres såvel finansiel revision som forvaltningsrevision. Rigsrevisor kan rapportere om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som revisor i Energinet Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at rapportere til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til beretning, som tillige forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde skal der tages stilling til spørgsmål om fortrolighed af oplysninger, f.eks. om forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning til statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse. Statsrevisorernes beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister. Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds formål og samlede opgaver, herunder aflæggelse af koncernregnskab for moder- og dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige forhold i øvrigt, er det forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.  Det forudsættes tillige, at den interne revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber. Udpegning af den statsautoriserede revisor må således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks bestyrelse og ministeren. Rigsrevisionens revision af regnskaber med intern revision omfatter dels Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et samarbejde og tilsyn med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den interne revisions arbejde. For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber, har rigsrevisor adgang til at indhente og foretage gennemgang af disse selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i moderselskabet. Ved en sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende revision, at vilkårene for indskud m.v. i datterselskaberne er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Til nr. 5 og 6 Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet Danmark. Til nr. 7 og 8 Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Til nr. 9 Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13, hvoraf det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3, ophæves. Til nr. 10 I det fremsatte forslag er produktionsvirksomheder udgået af bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet. Ved at fjerne ordene »til bevillingshavere« sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark er omfattet af bestemmelsen. Til nr. 11 Gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 med Elfor om kapitalforhold i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni 2004 samt udmøntes i dette lovforslag. I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 er der oparbejdet en underdækning i virksomheder, hvis indtægter har været lavere end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i 2004, idet den gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor. Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning, da virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det er imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af lovændringen, at net- og transmissionsvirksomheder ikke både kan få rådighed over den tidligere bundne kapital og samtidig rejse krav over for forbrugerne om indbetaling af fuld underdækning fra tidligere perioder. Virksomhederne må derfor vælge ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille krav om opkrævning af underdækning opstået i det gamle regime. Forudsætningen om, at virksomheder ikke både kan beholde fordelene fra det gamle system og samtidigt få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret over for virksomhederne i forbindelse med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger den nye prisregulering, som sikrer, at indtægtsloftet ikke brydes. På baggrund af aftalen med Elfor af 29. marts 2004 og høringen forventes det ikke, at der er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og få opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den foreslåede lovændring sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske dette, kan vælge at forblive under den økonomiske
5 regulering, hvorigennem kravet er opstået. Fremsender virksomhederne ikke en meddelelse herom inden den 1. marts 2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således forbrugerne mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere rejser økonomiske krav mod forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i perioden 2000-2003. Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et særligt kapitel 14 a i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494 af 9. juni 2004. Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske regulering med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og krav til ejerstruktur m.v. for at kunne opkræve underdækning fra perioden 2000-2003, vil være underlagt bestemmelserne i kapitel 14 a. Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser, der i dag sikrer den gældende økonomiske regulering af virksomhederne. Bestemmelsen i den foreslåede § 92 a betyder, at virksomhederne inden den 1. marts 2005 kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a, og dermed i store træk at forblive under den gældende økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2005. Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven på den hidtidige regulering, vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og fremover. Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net- og transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at virksomheder, der ikke fremsætter en sådan anmodning, i forbindelse med den ny regulering samtidigt mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003, medmindre denne kan opkræves efter regler i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2005. Meddelelsen skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a og dermed forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering vil gælde indtil videre, men retstilstanden vil eventuelt kunne ændres via en lovændring. Beslutningen vil således også gælde, hvis virksomheden fusionerer med andre virksomheder, eller på anden måde skifter ejer. I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning på en del af underdækningsproblemet. Løsningen er generelt accepteret af branchen, samtidig med at den opfylder lovens krav om, at tarifferne som gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004 i faste priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år kan afvikle den i årsrapporterne opgjorte underdækning, såfremt der er plads hertil inden for indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag. Er der ikke plads hertil inden for 6 år, bortfalder underdækningskravet. Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke vælger at være omfattet af dette kapitel, og dermed omfattes af den nye regulering. Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for at fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder, herunder at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden underdækningen kan opkræves. Det vil endvidere være nødvendigt at fastsætte særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med eventuel fusion mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2. Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering, ikke mister krav på underdækning fra 2000-2003, har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser heraf. Bestemmelsen i § 92 a, stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder ændringer vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004, ikke vil gælde for virksomheder, der fremsender en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden kapital. Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder anvendelse for virksomheder, der har fremsendt meddelelse, jf. § 92 a, stk. 1, om, at de ønsker fortsat at være underlagt den hidtidige regulering. En undtagelse herfra er dog § 92 i, der retter sig mod elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 pct. af kapitalen i virksomheder omfattet af kapitel 14 a. Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69. Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70. Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74. Forslag til ny § 92 f er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76. Forslag til ny § 92 g er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100. Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36. Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38. Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens gældende § 97. Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens gældende § 46.
6   Kim Andersen (V)   Ulrik Kragh (V)   Lars Christian Lilleholt (V)   Helga Moos (V)   Inger Støjberg (V)   Aase D. Madsen (DF) fmd.  Uno Larsson (DF)   Else Theill Sørensen (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Erik Mortensen (S)   Jan Trøjborg (S)   Svend Auken (S)   Torben Hansen (S)   Anne Grete Holmsgaard (SF)  nfmd.  Martin Lidegaard (RV)   Keld Albrechtsen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54    * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 82 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 10/11-04 fra De af Folketinget valgte Statsrevisorer 4 Henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet 5 Bilaget tilbagetaget 6 Henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S 7 Henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 8 1. udkast til betænkning 9 Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren 10 Henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL) 11 2. udkast til betænkning 12 Bidrag til betænkningen fra økonomi- og erhvervsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-04 fra De af Folketinget valgte Statsrevisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spørgsmålet tilbagetaget 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om de parter, der har indsendt høringssvar, er blevet orienteret om ministerens høringsnotat, og om ministeriet har modtaget kommentarer til notatet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvorfor Rigsrevisionen ikke er på høringslisten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan udvalget bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af Energinet Danmarks vedtægter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7 8 Spm. om præcisering i lovforslaget om, at det er bestyrelsen, der har det fulde ansvar for Energinet Danmark i henhold til loven, og at det er ministeren, der udøver den helt overordnede tilsynsfunktion, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om principperne for markedsovervågningen for el og gas, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvilke former for omkostninger der er og kan være forbundet med en udbygning af nettene, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om stikledningsproblematikken, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke vilkår og afgrænsninger der bliver gældene i forbindelse med de F+U-aktiviteter, systemansvaret yder tilskud til på området for demonstrationsprojekter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om gaslagerydelsernes vilkår og tariffer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om betaling af planlægning og udbygning af infrastruktur, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvilke hæftelser Gastra A/S har, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om automatisk reducering af forbrugernes tariffer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om omfanget af de opgaver, der fremover skal varetages uden for hovedsædet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om beskrivelse af, hvilke gas- henholdsvis elaktiviteter den enkelte virksomhed må udøve, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om at præcisere aktiviteter, der kan iværksættes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvilke omkostninger til etablering, anlæg og drift m.m. af Energinet Danmark der ikke bliver finansieret af forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om datterselskaber med begrænset ansvar, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om sektorlovgivningens hjemmel til en minister, for så vidt angår Energinet Danmarks opgaver, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om imødekommelse af høringssvarenes indvendinger mod § 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om Energitilsynets kompetencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvordan Energinet Danmarks køb af de af finansministeren ejede aktier i Gastra A/S påvirker forbrugernes priser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om synergieffekten og effektiviteten i Energinet Danmark-selskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om anvendelse af et eventuelt overskud til konsolidering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om Energinet Danmarks rolle, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at fastlægge en præcis ramme for udviklingen i Energinet Danmarks omkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8 31 Spm., om der i forbindelse med ministerens tilsyns- og myndighedsforpligtelser over for Energinet Danmark bliver ændret i de kompetencer, som Energistyrelsen hidtil har haft over for Eltra og Elkraft, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm., om kommende bekendtgørelse om Energinet Danmarks prissætning giver anledning til forøgede priser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om Energitilsynets synspunkt om prisgrundlag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om skærpede krav til Energitilsynets rolle og uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, således at virksomheder af samme type reguleres på samme måde, uanset om de er ejet af statsselskabet Energinet Danmark eller ej, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm., om det forudsættes i lovforslaget, at Energinet Danmark overtager Eltras og Elkraft Systems økonomiske forpligtigelser over for Elmuseet i Tange, eller om dette efterfølgende skal indføjes i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om de skattemæssige forhold forbundet med etableringen af Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm., om provenu til staten kan føres tilbage til forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om de skattemæssige forhold mellem datterselskaber og moderselskab i Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om skattemæssige konsekvenser af, at system- og transmissionsselskaberne går fra et »hvile i sig selv«-princip til beskatning efter almindelige principper, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om skattemæssig betaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fastlægger, at Energinet Danmarks hovedsæde skal etableres efter den såkaldte smalle model, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der gør det muligt at få en ekstra medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm., om der er taget højde for ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om imødekommelse af opfordring i høringssvar fra Organisationen for Vedvarende Energi om bredde i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvor begrebet »et smalt hovedsæde« er taget ud af bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om kriterier, der anvendes ved vurderingen af placeringen af Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvordan Energinet Danmarks uafhængighed kan opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om lovforslagets § 31, nr. 10, om ændring af prisbestemmelserne i lov om naturgasforsyning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om overtagelsen af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9 52 Spm. om udpegningen af repræsentanter i Energinet Danmarks interessentforum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm., om ministeren vil sikre, at Energinet Danmarks interessentforum mødes 3-4 gange årligt og ikke kun én gang, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm., om søledninger, som i dag ejes af DONG-koncernen, bliver tilbudt Energinet Danmark til overtagelse, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm., om forkøbsretten til distributionsnet, som i dag ejes af DONG-koncernen, vil blive udvidet til også at gælde for HNG og Naturgas Midt-Nord, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om, hvorledes armslængdeprincippet vil blive håndhævet ved en fysisk placering af Energinet Danmarks hovedsæde i Trekantsområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den pris, Energinet Danmark skal betale for at overtage Gastra, bliver så lav, at Energinet Danmarks tariffer for transport af gas ikke stiger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for Energinet Danmark og bestyrelserne for dettes datterselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om det forventede antal medarbejdere og disses funktioner i henholdsvis hovedsædet og afdelingerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om redegørelse for den britiske tilsyns- og reguleringsmyndighed på el- og gasområdet (OFGEM), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, der er behov for, at Energitilsynet og dets arbejde styrkes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm., om ministeren i videre omfang end hidtil vil inddrage Energitilsynet ved udmøntningen af lovforslagets rammebetingelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 82 Samråds-spm. nr. Titel A Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslaget og de besvarede spørgsmål med henblik på udvalgets afgivelse af betænkning, til økonomi- og erhvervsministeren