Samråd i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 2. december 2004 – besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A ad L 82 Spørgsmål (A): Ministeren  anmodes  om  en  drøftelse  af  lovforslaget  og  de besvarede  spørgsmål  med  henblik  på  udvalgets  afgivelse  af betænkning. Svar: Indledning Jeg er blevet anmodet om en drøftelse af lovforslaget og de besvarede spørgsmål. Jeg vil derfor starte med nogle indledende bemærkninger og så komme ind på de emner, der har været mest interesse omkring i udvalgsbehandlingen. Formålet med lovforslaget Der er som bekendt tale om den sidste del af udmøntningen af den  brede  energipolitiske  aftale  fra  29.  marts  2004  om fremtidssikring  af  energiinfrastrukturen,  og  jeg  mener,  at lovforslaget udgør en loyal udmøntning af aftalen. Jeg noterede mig da også, at der generelt var stor opbakning til lovforslaget  ved  1.  behandlingen.  Jeg  synes,  det  er  meget

1/13 glædeligt,  at alle  partierne  er  positive omkring  lovforslaget, som jo er slutresultatet af flere års anstrengelser. Vi får nu en uafhængig statslig virksomhed, som skal stå for systemansvar og overordnet infrastruktur for el og gas.    Energinet Danmark bliver en virksomhed, der er uafhængig af kommercielle interesser, hvis fornemmeste opgave vil være at tjene samfundet og alle brugerne af systemet på bedste vis. Det er  en  opgave,  som  jeg  er  overbevist  om,  at  bestyrelsen  og medarbejderne i Energinet Danmark vil leve op til. Med  lov  om  Energinet  Danmark  og  de  meget  væsentlige ændringer til elforsyningsloven, som vi vedtog i foråret, skaber vi de bedste forudsætninger for et velfungerende energimarked i Danmark. Jeg vil i det følgende tage nogle af de emner op, som der har været stillet spørgsmål til fra udvalget. Ejerbeføjelser Der  har  været  stillet  spørgsmål  vedrørende  mine  beføjelser som ejer af Energinet Danmark. Til det vil jeg gerne slå fast, at beføjelserne ikke er mere vidtgående, end hvad der gælder for en eneaktionær efter aktieselskabslovens regler. Det er  bestyrelsen og  direktionen, der  er ansvarlige  for den faktiske ledelse af  virksomheden. Det fremgår også  klart af lovforslaget,   at   ministeren   ikke   forudsættes   at   træffe

2/13 beslutninger i et sådan omfang, at der sker en overtagelse af den faktiske ledelse af virksomheden. Som  ansvarlig  minister  skal  jeg  træffe  beslutninger  om virksomhedens forhold på samme måde som en eneaktionær kan på en generalforsamling. Lovforslaget sikrer endvidere, at ejerbeslutninger   skal   meddeles   skriftligt   og   sendes   til Erhvervs-    og    Selskabsstyrelsen    med    henblik    på offentliggørelse. En række af de opgaver, som Energinet Danmark skal varetage har betydelig  samfundsmæssig interesse og  vil derfor under alle omstændigheder kræve politisk stillingstagen. Her  tænker  jeg  navnlig  på  spørgsmål  vedrørende  større infrastrukturudbygninger og lignende. Til foråret kommer der som  bekendt  en  national  handlingsplan  for  den  fremtidige infrastruktur   frem   mod   2010.   I   sager   om   større infrastrukturudbygninger  vil  Folketinget  naturligvis  blive inddraget. Energinet Danmarks organisation Hvis vi skal høste fordelene ved at samle el- og gasområderne er det vigtigt, at Energinet Danmark fungerer som én samlet virksomhed. Jeg har under drøftelserne konstateret, at der har været bred politisk opbakning hertil.

3/13 Det  er  ønsket  om  at  skabe  en  samlet  virksomhed,  der  er baggrunden  for,  at  vi  i  lovforslaget  lægger  op  til  at  gøre modervirksomheden   til   centrum   for   de   overordnede planlægningsmæssige og myndighedslignende opgaver. Dermed skaber vi den bedste forudsætning for, at Energinet Danmark kommer til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af det danske energisystem. Derimod skal datterselskaberne arbejde med de mere tekniske og driftsrelaterede opgaver. Jeg vil i den forbindelse gerne pointere, at det aldrig har været tanken at etablere Energinet Danmark med et permanent lille hovedsæde. Det kan også vise sig ikke at flugte med ønsket om at drive Energinet Danmark som en samlet virksomhed. Men det har hele tiden været linjen, at der i udgangspunktet vil være aktiviteter i henholdsvis Ballerup, Skærbæk og Birkerød. Herefter skal bestyrelsen lægge det mere præcise snit mellem modervirksomheden  og  datterselskaberne.  Her  bliver  det  jo vigtigt  at  se  på,  hvordan  de  nødvendige  kompetencer  kan sikres med sigte på en effektiv drift af virksomheden. Jeg  ville  reelt  gå  ind  og  overtage  den  faktiske  ledelse  af Energinet   Danmark,   hvis   jeg   fastlagde   hvor   mange medarbejdere, der mere præcist skal være på de tre lokaliteter.   Uafhængighed af kommercielle interesser

4/13 Det er vigtigt, at Energinet Danmark fungerer uafhængigt af kommercielle  interesser.  Som  I  ved,  har  en  afgørende begrundelse for at etablere Energinet Danmark været et ønske om  at  adskille  monopolvirksomheden  fra  de  kommercielle aktiviteter, og derfor skal der også tages højde herfor, når den nærmere   geografiske   placering   i   Trekantsområdet   skal besluttes. Jeg har fuld tillid til, at bestyrelsen vil være meget opmærksom på at sikre Energinet Danmarks uafhængighed af kommercielle interesser, og at placeringen ikke rejser tvivl herom. Interessentforum Som  led  i  etableringen  af  Energinet  Danmark  skal  der nedsættes et rådgivende interessentforum. Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinet Danmarks virksomhed. Det vil sige både markedsaktørerne fra el- varme- og gassiden og mere brede interesser med indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold, miljø mv.   I lovforslaget  er der  lagt op til,  at interessentforummet  skal mødes mindst én gang årligt, fx i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten og investerings- og finansieringsplan. Ét årligt møde er minimumskravet. Der er dog intet til hinder for, at forummet beslutter sig for at mødes fx 3-4 gange om året, hvis der er behov for det.

5/13 Når lovgrundlaget for Energinet Danmark er på plads, vil jeg tage initiativ til at få nedsat interessentforummet. Jeg er som udgangspunkt åben over for alle gode forslag til, hvem der skal være med i interessentforummet. Prisreguleringen af Energinet Danmark Nu hvor Gastra er kommet med i Energinet Danmark, er det fundet hensigtsmæssigt at have de samme overordnede regler for prisfastsættelsen på el- og gassiden i Energinet Danmark. Den nye prisbestemmelse lægger op til, at prisen for Energinet Danmarks   ydelser   skal   afspejle   dels   de   nødvendige omkostninger  ved  effektiv  drift,  og  dels  den  nødvendige forrentning af kapitalen. Den  nødvendige  forrentning  skal  her  forstås  som  den forrentning, som er nødvendig for, at virksomheden kan betale afdrag på sin gæld og de forpligtelser, som virksomheden i øvrigt  har,  således  at  den  kan  opretholde  en  fornuftig egenkapital og derved forblive kreditværdig. Det er vigtigt at sikre,   at   virksomheden   kan   opnå   gunstige   vilkår   på lånemarkedet.  Og  det  gælder  uanset,  at  virksomheden  har mulighed for at opnå statslån. Den  nødvendige  forrentning  er  derfor  ikke  en  på  forhånd fastsat  sats,  men  en  konsekvens  af  de  forpligtelser  og  den kapitalstruktur, som virksomheden overtager.

6/13 Der  vil  snarest  blive  udarbejdet  en  bekendtgørelse,  der uddyber principperne for prisfastsættelsen. Det er herefter op til Energitilsynet at udmønte principperne i praksis.   Jeg  lægger  til  grund  for  det  videre  arbejde,  at  priserne  for Energinet Danmarks ydelser på el- og gassiden ikke stiger som følge af etableringen af virksomheden.   Værdien af Gastra og konsekvenserne for gasforbrugerne Der  har  været  en  del  spørgsmål  om  den  pris,  som  Gastra overdrages til Energinet Danmark for. I den sammenhæng vil jeg  godt  erindre  om,  at  det  overordnede  naturgasnet  er etableret af det statsejede selskab, DONG. Den danske stat har gennem    tidens    løb    postet    betydelige    summer    i naturgasprojektet.  Det  modsvares  i  dag  af,  at  staten  udøver sine ejerrettigheder over Gastra og modtager et udbytte af sine aktier i Gastra. Idet Gastra A/S overdrages til Energinet Danmark, vil Gastra være omfattet af bestemmelsen i lovforslaget om, at der ikke kan udloddes overskud til staten. Statens råderet over Gastra reduceres,  og  staten  taber  en  indtægt.  Derfor  skal  der  i forbindelse   med   overdragelsen  af   Gastra   til   Energinet Danmark fastsættes en pris.   Jeg går ud fra, at Energinet Danmark optager et lån til købet af aktierne fra staten. Renter og afdrag af lånet skal så betales tilbage via Gastras indtægter. Det modsvares af, at der ikke

7/13 længere skal betales udbytte til staten fra Gastra.   Prisen  for  Gastra  vil  blive  fastlagt  med  udgangspunkt  i,  at selskabets indtægtsgrundlag svarer til de indtægter, selskabet har  i  dag.  Dette  betyder  blandt  andet,  at  overdragelsen  af aktierne til Energinet Danmark i sig selv ikke fører til stigende priser for brugerne af Gastras net. De skattemæssige forhold for Energinet Danmark Der har også været nogen fokus på de skattemæssige forhold for Energinet Danmark. Og der vil jeg gerne slå fast, at når staten går ind og driver en virksomhed som her, skal der ikke gælde særlige vilkår for den statslige virksomhed - hverken særlige fordele eller ulemper. Grundlaget skal være det samme som for andre virksomheder, og derfor indeholder lovforslaget ikke begunstigende særregler for Energinet Danmark. Selskaberne er i dag skattepligtige, og det vil de også være fremover. På  det  grundlag  vil  etableringen  og  driften  af  Energinet Danmark  så  vidt  muligt  ske  på  det  samme  selskabsretlige regelgrundlag som for almindelige aktieselskaber. Energinet  Danmarks  ledelse  skal  i  den  videre  proces  i samarbejde med advokater og revisorer se nøjere på detaljerne ved den konkrete oprettelse af virksomheden og fusionen af de

8/13 nuværende selskaber. I det arbejde vil også indgå vurderinger af de skattemæssige konsekvenser. Formålet er at tilrettelægge fusionen   mest   hensigtsmæssigt   til   gavn   for   el-   og gasforbrugerne. Jeg  vil  dog  samtidig  gøre  klart,  at  Energinet  Danmark  som statslig  virksomhed  har  et  særligt  ansvar  for  at  sætte  en standard  for  god  virksomhedsetik.  Det  er  derfor  ikke hensigten,  at  man  i  tilrettelæggelsen  af  fusionen  søger  at udnytte reglerne til det alleryderste for at spare forbrugerne for en skattebetaling, som først forfalder om mange år, og som man ved udvisning af rettidig omhu kan spare op til over en længere periode.   Energitilsynets uafhængighed Lad  mig  så  lige  knytte  et  par  ord  til  spørgsmålene  om Energitilsynets uafhængighed, rolle og ressourcer. Jeg vil gerne understrege, at Energitilsynet er en uafhængig myndighed.  Det  er  lovfæstet,  og  man  kan  ikke  gradbøje uafhængighed. Og lovforslaget om Energinet Danmark ændrer ikke på det forhold. Med  hensyn  til  Energitilsynets  myndighedsrolle,  oversendte jeg  til  Folketinget  den  29.  juni  2004  en  afrapportering  fra arbejdsgruppen    vedrørende    Energitilsynets    fremtidige myndighedsrolle.  Af  rapporten  fremgår  det,  at  med  de lovændringer,  der  fandt  sted  i  foråret  2004,  blev  der  skabt

9/13 større klarhed om Energitilsynets rolle. Der  blev  i  den  forbindelse  også  taget  en  række  initiativer, herunder tilførsel af ekstra ressourcer til Energitilsynet, for at dække  det  nødvendige  ressourcebehov.  Og  der  var  enighed om, at det løbende bør vurderes, hvordan energiaftalen af 29. marts   2004   påvirker   ressourcebehovet   i   Energitilsynets sekretariat. Ændringsforslag oversendt til udvalget. Lad mig til sidst lige knytte nogle kommentarer til et par af de ændringsforslag, som jeg har oversendt til udvalget. Revision Med hensyn til revisionen af Energinet Danmark er der fundet en god løsning i samarbejde med Rigsrevisionen. Jeg har som bekendt fremsat et ændringsforslag herom. Ændringsforslaget indebærer bl.a., at rigsrevisor bliver enerevisor på Energinet Danmark. Men  samtidig  etableres  en  aftale  mellem  økonomi-  og erhvervsministeren og rigsrevisor om en såkaldt intern revision i Energinet Danmark. Den interne revision skal varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber.   Herved   sikres   bl.a.,   at   der   bliver   en sammenhængende   revision   af   modervirksomheden   og datterselskaberne. Energinet Danmark bliver en virksomhed med en omsætning

10/13 på  i  størrelsesordenen  10  mia.  kr.,  som  skal  aflægge koncernregnskab,  og  hvor  der  foruden  forvaltningsrevision også skal foretages en selskabs- og skattemæssig revision. Jeg har   derfor   lagt   vægt   på,   at   der   også   inddrages   en statsautoriseret revisor i revisionen af virksomheden. Samlet  set  mener jeg  derfor,  at  det  er  en  god  løsning, som tilfredsstiller  de  krav  jeg  som  ansvarlig  minister  har  til revisionen af Energinet Danmark.   Underdækning fra den hidtil gældende prisregulering Jeg har også oversendt et ændringsforslag, som skal medvirke til at sikre, at den energipolitiske aftale fra 29. marts 2004 fuldt og helt kan gennemføres. Gennemførelsen af hele aftalekomplekset forudsætter nemlig to ting. Dels at elselskaberne afleverer deres ejerandele i Eltra og Elkraft til staten, og dels at netselskaberne ikke gør krav på yderligere opgørelser  af  den underdækning,  der  er opstået  i perioden fra 2000-2003. Der er tale om et retskrav, som ikke uden  videre  kan  ophæves  ved  lov,  fordi  det  kan  udgøre  et ekspropriativt indgreb. Men det siger sig selv, at virksomheder, der måtte stille krav om  yderligere  opgørelse  af  underdækning,  ikke  kan  blive omfattet af den nye kapital- og prisregulering. Derfor     er     ændringsforslag     nr.     11     nødvendigt. Ændringsforslaget kan umiddelbart se meget omfattende ud,

11/13 men grundlæggende er der tale om kendt stof. Det indebærer i al sin enkelhed, at virksomheder, der måtte rejse krav om yderligere opgørelse af underdækning, fortsat vil være omfattet af de gældende regler om fri og bunden kapital samlet i et nyt kapitel 14 a i elforsyningsloven. Jeg vil lige understrege, at på baggrund af min aftale med Elfor af   29.   marts   2004   og   høringen   over   den   nye indtægtsrammebekendtgørelse  forventer  jeg  ikke,  at  der  er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige økonomiske regulering. Og hvis ingen virksomheder den 1. marts 2005 har meddelt mig, at de ønsker at være omfattet af kapitel 14 a, vil jeg ved førstkommende  lejlighed  stille  forslag  om,  at  kapitel  14  a ophæves igen. Afslutning Jeg vil slutte af med at henvise til, at udvalgets spørgsmål alle ligger besvarede for udvalget. Og i lyset af, at alle partier har tilkendegivet deres generelle støtte til lovforslaget, ser jeg ser frem til vedtagelse af lovforslaget ved 3. behandlingen den 14. december. Dermed  sættes  der  punktum  for  et  meget  travlt  år  på energiområdet  præget  af  resultater,  som  vi  alle  kan  være tilfredse med.  

12/13 Tak.