ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 23. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk Folketingets Energipolitiske Udvalg Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer en række ændringsforslag til lovforslag nr. L 82. Ændringsforslagene nr. 1 og 2 samt 5 - 10 er primært af teknisk karakter. Ændringsforslag nr. 3 og 4 er en opfølgning på min b  esvarelse af spørgsmål 1 ad L 82 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 10. november 2004.     Ikraftsættelsen af Lov om Energinet Danmark skal efter planen ske pr. 1. januar 2005 samtidig med ikraftsættelsen af de centrale ændringer i elforsyningsloven, som indebærer ophævelse af skelnen mellem fri og bunden kapital og indførelse af den nye prisregulering. Ikraftsættelsen kan kun ske, hvis elselskaberne forinden har gennemført deres del af aftalen af 29. marts 2004, hvilket vil sige, at netvirksomhederne har overdraget deres ejerandele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission. Ikraftsættelsen af de nye prisregler forudsætter endvidere, at selskaberne ikke efterfølgende rejser krav om yderligere opgørelser af underdækning. For at sikre, at de nye prisregler herunder ophævelsen af bunden kapital ikke får virkning for selskaber, som efterfølgende rejser krav om underdækning, er det nødvendigt med et ændringsforslag nr. 11. Ændringsforslaget betyder, at virksomheder, der efter ikraftsættelsen af de nye lovbestemmelser pr. 1. januar 2005 beslutter sig for at rejse krav om underdækning, fortsat vil være omfattet af de gældende regler om fri og bunden kapital. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen