ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 22. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax   33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk Besvarelse af spørgsmål   10 ad L 82 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 16. november 2004 Spørgsmål   10: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke former for omkostninger der er og kan være forbundet med en udbygning af nettene, når der skal ske en indpasning af vedvarende energi.” Svar: I forbindelse med en øget udbygning og anvendelse af vedvarende energi, herunder havvindmølleparker, bliver der behov for netudbygning, der skal forbinde nye havvindmølleparker med det eksisterende net. Herudover vil der i et vist omfang være behov for netforstærkninger samt etablering af spændingsstabiliserende anlæg i det eksisterende overordnede transmissionsnet. En eventuel erstatning til fiskerne i forbindelse med etablering af kabler på søterritoriet vil ligeledes være en omkostning.