ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 22. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax   33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk Besvarelse af spørgsmål   18 ad L 82 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 17. november 2004 Spørgsmål   18: ”Det er oplyst i høringssvar fra Elkrafts medarbejdere, at de 109 ansatte beskæftiger sig med moderselskabsopgaver i 90 pct. af tiden, men at datterselskaberne forventes alene at skulle løse tekniske og driftsrelaterede opgaver. Kan ministeren på den baggrund redegøre nærmere for omfanget af de opgaver, der fremover skal varetages uden for hovedsædet?” Svar: Som  det  fremgår  af  lovforslaget  vil  der  som  udgangspunkt  fortsat  være  aktiviteter  i Skærbæk, Ballerup og Birkerød. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det kommende hovedsæde for Energinet Danmark i udgangspunktet kun forventes  at omfatte en mindre del af medarbejderstaben i den nye virksomhed. Det vil herefter være op til Energinet Danmarks ledelse at tilrettelægge, hvordan Energinet Danmark bedst organiserer sine aktiviteter, herunder vurdere omfanget af de opgaver, der fremover skal varetages uden for hovedsædet. Endvidere kan det oplyses, at alle medarbejderne i de nuværende selskaber Eltra, Elkraft og Gastra er blevet omfattet af tryghedsaftaler, som de nuværende bestyrelser har godkendt.