13. december 2004 Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 23 ad L 99 af 10. december 2004 Spørgsmål: ”Vil ministeren besvare spørgsmål 4, 5 og 12, som ikke reelt er besvaret, fordi det så ud til, at en fusion mellem DONG og Elsam ikke ville lyk- kes?” Svar: For så vidt angår spørgsmålene om statslig aktiemajoritet, fremgår det af Rammeaftale for sammenlægning af Elsam og DONG, at det offentlige ejerskab i det fusionerede selskab vil blive sikret på følgende måde: I forbindelse med fusionen etableres et holdingselskab, hvis væsent- ligste formål vil være at eje en aktiepost på mere end 50 pct. i det fu- sionerede selskab, dvs. aktiemajoriteten.   Ejerskabet i holdingselskabet vil blive fastlagt således, at staten vil have mere end 50 pct. af aktierne, mens de eksisterende Elsam- aktionærer – bortset fra EnergiGruppen Jylland El A/S og Energi- Midt Net A/S – skal eje mindst 25 pct. af aktierne. Denne model betyder, at staten gennem aktiemajoriteten i holdingselska- bet indirekte vil kontrollere en aktiemajoritet i det fusionerede selskab. Idet staten ikke besidder en direkte aktiemajoritet i det fusionerede sel- skab, forudsætter denne model enighed blandt parterne i aftalen af 7. ok- tober 2004 om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S, jf. mit svar på spørgsmål 4. Efter drøftelser med parterne kan jeg med tilfredshed konstatere, at de finder, at den model for ejerskabet, der blev opnået enighed om med El- sam, er tilfredsstillende i forhold til ønsket om at sikre offentligt ejerskab af naturgasinfrastrukturen. For så vidt angår spørgsmålet om tidspunktet for børsnoteringen, følger det af den indgåede Rammeaftale for sammenlægning af Elsam og DONG, at parterne er enige om, at det fusionerede selskab skal børsnote- res. Parterne bekræfter endvidere, at man vil udøve alle rimelige bestræ- belser på, afhængig af markedsvilkårene, at gennemføre en notering af det fusionerede selskabs aktier på Københavns Fondsbørs i slutningen af 2005 eller 1. halvår 2006.  
2 Tidshorisonten for børsnoteringen skal bl.a. ses i lyset af, at det må for- ventes at tage nogen tid, før fusionen af de to selskaber kan gennemføres. Bl.a. skal fusionen anmeldes til og behandles af konkurrencemyndighe- derne, ligesom en række andre spørgsmål skal afklares.   Det er regeringens opfattelse, at de fordele, der er ved fusionen af Elsam og DONG, mere end opvejer den konsekvens, at børsnoteringen og ak- tiesalget i det nu fusionerede selskab kommer til at ske lidt senere.