15. december 2004 Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 26 ad L 99 af 14. december 2004: Spørgsmål: ”Inden for hvilke områder forventer man synergier i fusionen mellem DONG og Elsam, og hvilken værdi har de synergier, man bl.a. lægger til grund for fusionen?” Svar: En fusion af Elsam og DONG forventes at give anledning til en række væsentlige synergier i form af lavere omkostninger og øgede indtægter.   Omkostningssynergierne forventes blandt andet at komme fra fælles ind- køb. Hertil kommer omkostningsreduktioner i de to selskabers driftsor- ganisationer, hvor der navnlig er overlap på drift og vedligehold af infra- struktur og på kundehåndtering. Øgede indtægter forventes blandt andet at komme fra krydssalg af energi- produkter, dvs. el og naturgas, til de to selskabers kunder. Synergierne er værdiansat af de to selskaber i fællesskab, idet værdierne dog er forbundet med betydelig usikkerhed. Bl.a. af den grund, men også fordi der er tale om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, har jeg ikke fundet det hensigtsmæssigt at oplyse det skønnede potentiale for sy- nergier ved en sammenlægning af de to selskaber.