3. december 2004 Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 4 ad L 99 af 1. december 2004: Spørgsmål: ”Hvordan er en statslig majoritet i et fremtidigt DONG foreneligt med en fusion med ELSAM, der ikke ønsker statslig majoritet i et fusioneret sel- skab?” Svar: Det fremgår af den politiske aftale af 7. oktober 2004 om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S, at afgivelse af aktiemajoriteten i DONG A/S inden 1. januar 2015 forudsætter enighed mellem aftalepartierne. En eventuel fusionsaftale med Elsam A/S, der indebærer, at staten ikke kan fastholde aktiemajoriteten, ville dermed forudsætte, at aftalen genfor- handles med alle aftalepartierne, og at alle i givet fald er enige om at juste- re den. Jeg kan imidlertid oplyse, at – som det er fremgået af dagspressen – fusi- onsforhandlingerne er indstillet. Jeg har således måtte konstatere, at af- standen mellem de to parter, for så vidt angår værdiansættelsen af de to selskaber, var for stor til, at der kunne opnås enighed om vilkårene for en fusion mellem DONG A/S og Elsam A/S.