Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 22. november 2004 601-77 Trafikudvalget har i brev af 7. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 6 (L 12- Spørgsmål 6), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 6: "Kan ministeren bekræfte, at udskydelsen af etablering af perroner til Øresundsbanen på Ny Ellebjerg station alt andet lige vil betyde, at rejsetiden for passagerer, der skal videre med Øresundstog, eller passagerer der kommer fra Øresundstoget og skal videre med S-tog på ringbanen eller mod Køge, vil blive betydeligt forlænget, når perroner og dermed standsning udskydes?" Svar: I de nævnte rejserelationer med omstigning mellem Øresundstog og S-banen i Ny Ellebjerg vil der være alternative rejsemuligheder for passagererne med skift på Hovedbanegården eller ved brug af metroen mellem Amager og Flintholm og omstigning der. Forlængelsen af den hurtigste rejsetid vil i de fleste tilfælde højst udgøre 10 minutter. Det er dog nok kun et mindre antal passagerer, som i forhold til en situation med en fortsat drift af lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup faktisk ville opleve en sådan rejsetidsforlængelse. Det skyldes, at der ved rejse via hovedbanegården eller med metroen under alle omstændigheder ville være mange flere afgange at vælge mellem end den ene togafgang pr. time, som lokaltoget ville have kørt med. Jeg henleder samtidig opmærksomheden på, at lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup er blevet indstillet for at forbedre rejsemulighederne for mange flere passagerer i form af flere afgange og dermed mindre ventetid på Kastrupbanen samt mellem København og Roskilde.
Side 1 af 2 De samlede fordele herved er betydelig større end ulempen for de passagerer, der rammes af indstillingen af lokaltoget mellem Roskilde og Kastrup. Med venlig hilsen Flemming Hansen