Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3-10 af 29. november 2004. (L 123) Kristian Jensen /  Preben Underbjerg Poulsen

1 Spørgsmål 3: Hvorfor fremgår det ikke direkte af den foreslåede lovbestemmelse, at sa mbeskattede udenlandske datterselskaber er omfattet (skattepligtige omfattet af SEL § 31) af lovens bestemmelser? Svar: Årsagen hertil skal findes i det særlige institut, som sambeskatning er, nemlig at udenlandske selskaber så at sige kan inddrages under dansk beskatning, mens de eventuelt ikke ville have været skattepligtige til Danmark, hvis de ikke indgik i en sambeskatning. Det følger således af sambeskatningsreglerne, herunder det såkaldte sambeskatningscirkulæres vilkår 2.7., dvs. senest cirkulære nr. 169 af 16. december 2003/ TSS-cirkulære 2003-40, at udenlandske selskaber omfattet af dansk sambeskatning skal opgøre den skattepligtige indkomst efter danske regler. I bestemmelser i andre skattelove, der ligeledes forudsættes anvendt af sambeskattede udenlandske datterselskaber, findes der således heller ikke en henvisning til, at disse bestemmelser finder anvendelse på sambeskattede udenlandske datterselskaber (skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 31). Spørgsmål 4: Kan ministeren bekræfte, at der er valgfrihed for de enkelte selskaber i en koncern og endog i en sambeskatning at vælge mellem gennemsnitskurs og ultimokurs for omregning fra resultat i fremmed valuta til danske kroner? Svar: Det kan bekræftes, at der efter nærværende lovforslag er frihed for de enkelte selskaber i en koncern og i en sambeskatning til at vælge mellem en gennemsnitskurs for indkomståret og kursen på statustidspunktet for omregning fra resultat i fremmed valuta til danske kroner. Dette skyldes, at der ligeledes er valgfrihed for de enkelte selskaber i en koncern og i en sambeskatning til at vælge valuta. I en koncern, hvor der eksempelvis indgår et moderselskab, der har sit primære økonomiske miljø i danske kroner, og to datterselskaber, hvoraf det ene har sit primære økonomiske miljø i euro, mens det andet har sit primære økonomiske miljø i amerikanske dollars, kan selskaberne således vælge eksempelvis henholdsvis danske kroner, euro og amerikanske dollars som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Euro-datterselskabet vælger at omregne til kursen på statustidspunktet, da kursudsvingene på euro er små, mens dollars-datterselskabet vælger at omregne til en gennemsnitkurs for indkomståret, da kursudsvingene på amerikanske dollars er høje. Den ene omregningskurs kan være rigtig for én valuta, mens en anden omregningskurs kan være rigtig for en anden valuta. Valget mellem omregningskurser er efter lovforslaget bindende og skal træffes i forbindelse med valget af valuta. Spørgsmål 5: Kan ministeren bekræfte, at muligheden for forskelligt valg af princip mellem gennemsnitskurs og ultimokurs for sambeskattede selskaber giver mulighed for spekulation i omregning af kursændringer på indbyrdes mellemværende?

2 Svar: Når der spørges til, om der kan spekuleres i valget af omregningskurs, forstår jeg spørgsmålet således, at der tænkes på, at selskaberne ved indkomstårets udgang kan se tilbage på det forgangne indkomstår og på udviklingen i selskabernes indbyrdes mellemværender ligeledes i det forgangne indkomstår og herefter vælge, hvilken omregningskurs der er mest fordelagtig for det enkelte selskab. Mit svar må derfor være: Nej, dette kan ikke bekræftes. Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 4 knytter spørgsmålet om omregningskursen sig til spørgsmålet om valg af valuta. Desuden er selskaberne – også i en sambeskatning – efter lovforslaget nødsaget til at vælge omregningsprincip i forbindelse med valget af fremmed valuta, og begge valg skal foretages inden indkomstårets begyndelse, ligesom begge valg som udgangspunkt er bindende for de efterfølgende indkomstår. Valgene skal med andre ord foretages på et tidspunkt, hvor hverken det skattemæssige resultat i de enkelte selskaber eller udviklingen i selskabernes indbyrdes mellemværender kendes. Spørgsmål 6: Hvad er årsagen til at den sidste sætning i kursgevinstlovens § 1 stk. 3, udgår i forhold til da udkastet til lovforslaget var i høring: "...§ 7 finder tillige anvendelse for skattepligtige omfattet af kildeskatteloven samt dødsboskatteloven? Svar: Indholdet af den pågældende sætning er ikke udgået i det fremsatte forslag men findes i lovforslagets § 2. Heri foreslås der indsat et nyt punktum i kursgevinstlovens § 12, hvorefter kursgevinstlovens § 7 finder anvendelse for personer og dødsboer omfattet af 1. pkt. Jeg overvejer i øvrigt at gøre tilpasningerne af kursgevinstloven endnu mere overskuelige og vil i givet fald snarest fremsende et ændringsforslag herom. Spørgsmål 7: Kan ministeren bekræfte, at personer, der vælger at føre deres skatteregnskab i fremmed valuta nu får mulighed for fradrag for kurstab på lån, herunder realkreditlån, i danske kroner? Svar: Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at for så vidt angår personer, kan de foreslåede regler kun anvendes af personer med selvstændig erhvervsvirksomhed, og kun for så vidt angår disse personers erhvervsmæssige indkomst. Efter gældende ret kan disse personer som hovedregel ikke fradrage kurstab på gæld i danske kroner, mens hovedreglen for gæld i fremmed valuta er, at tabet kan fratrækkes. Dog er der kun beskatning hhv. fradrag hvis årets nettogevinster eller nettotab overstiger 1.000 kr. For en person, der for så vidt angår sin erhvervsmæssige indkomst udarbejder det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, skal virksomhedens gæld i danske kroner som udgangspunkt behandles som gæld i fremmed valuta. Udgangspunktet vil derfor også være, at der er fradrag for tab på gæld i danske kroner, men

3 udgangspunktet fraviges for gæld i danske kroner, der skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, når gældens pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten. Dette indebærer, at der – ligesom efter gældende regler - ikke vil være fradrag for tab på blåstemplede obligationslån i danske kroner. Man skal endvidere være opmærksom på, at virksomheden jo omvendt vil være skattepligtig af eventuelle gevinster på gælden. Regnskabsvalutaen skal vælges inden indkomstårets begyndelse, og dermed inden eventuelle gevinster og tab er realiserede. Spørgsmål 8: Kan ministeren bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for deltagere i 10-mands kommanditselskaber, der investerer i udenlandske ejendomme, at føre skatteregnskabet i fremmed valuta? Svar: I det omfang den enkelte deltager er omfattet af opregningen i det foreslåede § 3 C, stk. 6, kan dette bekræftes. Spørgsmål 9: Kan ministeren bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for deltagere i 10-mands kommanditselskaber, der investerer i danske ejendomme, at føre skatteregnskabet i fremmed valuta? Svar: I det omfang den enkelte deltager er omfattet af opregningen i det foreslåede § 3 C, stk. 6, kan dette bekræftes. Lovforslaget tager sigte på de virksomheder, der som følge af regnskabsreglerne, skal bogføre i en bestemt fremmed valuta, og som derfor i relation til skattemæssige regler er stillet over for en række administrative byrder. Lovforslaget åbner dog også mulighed for at øvrige virksomheder, som bogfører i danske kroner, kan anvende en fremmed valuta i det skattemæssige årsregnskab. Bogføres i danske kroner og udarbejdes det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta, vil der i bogføringen imidlertid skulle foretages en omfattende registrering af valutakurser og transaktionstidspunkter, som kan muliggøre en omregning til det skattemæssige årsregnskab – registreringer som virksomhederne med en bogføring i den fremmede valuta ville være foruden. Hvis en virksomhed, der bogfører i danske kroner, således vælger at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, medfører dette nøjagtig de samme administrative byrder for virksomheden, som søges lettet ved lovforslaget. Spørgsmål 10: Kan ministeren bekræfte, at det er en følge af formuleringen af forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 1, stk. 3, at danske personer, der deltager i 10-mandskommanditselskaber og fører deres skatteregnskab i fremmed valuta, vil kunne fratrække kurstab på gæld- herunder prioritetsgæld i danske kroner? Svar:

4 Med lovforslaget ændres der ikke ved, hvordan den skattepligtige indkomst opgøres, herunder heller ikke hvordan indkomsten for deltagerne i 10-mandskommanditselskaber opgøres. Blot vil eventuelle kursgevinster på gæld i danske kroner være skattepligtige for personer ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst, mens tab på gæld i danske kroner som udgangspunkt vil være fradragsberettigede for personer ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst. Udgangspunktet fraviges dog for gæld i danske kroner, der skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, når gældens pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten. Dette indebærer, at der – ligesom efter gældende regler - ikke vil være fradrag for tab på blåstemplede obligationslån i danske kroner.