Skatteministeriet J.nr.  2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    130- Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    2 af 2. november 2004. Kristian Jensen /  Birte Deleuran

Spørgsmål:    Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2004 fra HK/Kommunal    vedrørende    høringssvar    til    forslag    til    Lov    om    skatte  -    og ejendomsvurderingsforvaltning. Svar:    HK/Kommunals  henvendelse  indeholder  en  række  bemærkninger  til  det fremsatte forslag til en skatteforvaltningslov (lovforslag nr. L 130, fremsat den 24. november 2004) med henblik på inddragelse i den videre behandling af  blandt ande t lovforslaget.   Af disse bemærkninger vil jeg her kommentere følgende nedenfor: 1. I afsnittet om baggrund og målsætning for lovforslaget    anføres det blandt andet,  at  HK/Kommunal  er  af  den  opfattelse,  at  strukturkommissionens anbefalinger   blandt   andet   bygger   på   en   benchmarkanalyse   mellem   de nordiske  lande,  der  beskriver  effektiviseringspotentialet  ved  at  samle  den kommunale og den statslige skatteadministration under ét,at regeringen ikke kan skønne over effektiviseringspotentialet på det foreliggende g  rundlag, og at der fortsat er såkaldte brodne kar, der fortsat ikke ønsker at bidrage til de samlede skatteindtægter. 2. I  afsnittet  om  opgaveplacering  og  snitflader  –   hensynet  til  borgere  og virksomheder anføres det blandt andet,  at HK/Kommunal gerne ser antallet af skattecentre   på   30   forøget   af   hensyn   til   de   geografiske   afstande,     at sagsbehandling ikke i alle tilfælde kan klares via brev eller ved anvendelse af ny  teknologi,  at  der  i  stedet  for  yderligere  specialisering  bør  etableres såkaldte generalistc entre, og at en af forudsætningerne for at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft formentlig er, at arbejdskraften ikke får alt for store komplikationer med at komme på arbejde. 3. I   afsnittet   om   kommunale   servicecentre   anføres   det   blandt   andet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende lov om borgerservicecentre ikke    forpligter,    men    alene    tilskynder    kommunerne    til    at    oprette borgerservicecentre, at HK/Kommunal er af den opfattelse, at i forhold til de arbejdsopgaver,  der  i  dag  håndteres  af   kommunernes  serviceskranker,  vil borgerservicecentrene skulle henvise en del borgere til skattecentrene, og at en udvidelse af kommunernes borgerbetjening med moms, afgifter og told i borgerservicecentrene medfører, at der vil blive behov for kompetenceudvikling af de kommunale medarbejdere. 4. I afsnittet om store krav til IT fremgår det blandt andet,  at HK/Kommunal påpeger   vigtigheden   af,   at   der   afsættes   de   fornødne   midler   til   IT - understøttelsen af reformen på skatteområdet, og af    at såvel de kommunale som   statslige   brugere   af   systemet   uddannes   i   de   nye   systemer   og forretningsgange.  

Side 3 5. I   afsnittet   om   ny   administrativ   klagestruktur    –    skatteankenævn   og skatteankenævnssekretariater     fremgår   det,   at   HK/Kommunal   hilser   en tilpasning af antallet af skatteankenævn velkommen, men er bekymret ved opgaveomfanget   i   nævnene   og   den   foreslåede   overspringsregel,   samt muligheden   for   tilpasningen   af   ressourcer   i   sekretariatsbetjeningen   af skatteankenævn og Landsskatteret. For   så   vidt   angår   spørgsmålet   om   arbejdsmiljø,   ka n   jeg   oplyse,   at   der   i   Skatteministeriet  er  stor  fokus  på  den  enkeltes  arbejdsvilkår  samt  personlige  og faglige udvikling. Dette vil også gælde for Call Centre. Men vi vil sætte særligt fokus på arbejdsmiljøet i Call Centre, da der her kan være særlige problemer. Til etablering af Call Centre er der    nedsat    et    projekt,    der    er    forankret    i    Fusionsorganisationen.        Ifølge   projektbeskrivelsen vedrørende Call Centre er en af projektets opgaver således at fremsætte forslag til sikring af, at der  ved etablerin  gen af de fysiske Call Centre er fokus på arbejdsmiljøet. Ad 1. Om baggrund og målsætning for lovforslaget Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er lovforslaget en udmøntning af aftalen   fra   juni   2004   om   en   strukturreform,   der   bygger   på   anbe falinger   fra Strukturkommissionen, jf. betænkning 1434/2004. Benchmarkanalysen mellem de nordiske lande, der er inddraget i Strukturkommissionens  arbejde, jf. side 380 ff  i betænkningens bind 3, viser, at Danmark har en produktivitet på moms, person - og selskabsskat, som er to-tre gange lavere end de andre nordiske lande. Analysen peger på, at forskellen i produktivitet kan skyldes en række forhold, forskelle i skatteregler og administrative procedurer landene i mellem, forskelle i antallet af decentrale enheder. Danmark har relativt flere decentrale enheder  end  Sverige  og  Finland,  hvilket  kan  vanskeliggøre  udnyttelse  af stordriftsfordele forskelle i skattestruktur. Sverige og Norge har en enstrenget skattestruktur, medens skatteopgaven i Danmark er delt mellem staten og kommunerne forskelle i serviceniveau og kvalitet. Blandt andet disse forskelle er taget i betragtning ved Skatteministeriets opstilling af målsætninger for den nye organisation, jf. punkt 3. i bemærkninger til lovforslaget, da der er en formodning om, at en tilnærmelse af forvaltningen af skatteområdet til en

Side 4 model, der mere stemmer overens med modellen i de andre nordiske lande, vil højne produktiviteten i Danmark. Som det ganske rigtigt anføres af HK/Kommunal har regeringen e n forventning om, at   der   over   en   årrække   vil   kunne   realiseres   væsentlige   effektiviseringer   ved omorganiseringen af skatteområdet uden dog at kvantificere effektiviseringspotentialet, jf. punkt 10.3 i forslaget til skatteforvaltningsloven.    I relation til spørgsmålet om hvor der kan spares ressourcer, må der ikke herske tvivl om,   at   regeringen   ønsker   fairplay   tilbage   i   danskernes   hverdag.   Derfor   vil kontrolaktionerne fortsætte. I  takt  med  at  potentialet  vedrørende  effektiviseringer  i  form  af  stordriftsf ordele, synergieffekter  mv.  realiseres,  kan  en  del  heraf  anvendes  til  en  øget  indsats  på områder, som er særligt højt prioriteret, herunder kontrolområdet. Alternativt hertil vil der  kunne  ske  en  omprioritering  af  den  eksisterende  kontrol-  og  servicestrategi. Regeringen vil iværksætte en særskilt analyse heraf i foråret 2005, jf. punkt 10.3 i bemærkningerne til lovforslaget til en skatteforvaltningslov.   Ad 2. Om opgaveplacering og snitflader –  hensynet til borgere og virksomheder Som det fremgår af mit s var til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål nr. 115 af 11. november 2004, er antallet af skattecentre fastlagt i aftalen mellem regeringen og Dansk   Folkeparti   om   kommunalreformen   fra   juni   måned   og   placeringen   af skattecentrene en del af aftalen om en udmøntningsplan for kommunalreformen fra september måned. Disse aftaler har jeg ikke i sinde at ændre på. Det kan ikke undgås, at ønsket om at skabe en skatteforvaltning med bedre effektivitet og  med  større  faglige  enheder  vil  medføre,  at  der  for  nogle  vil    blive  længere  til nærmeste skattecenter. Denne ulempe forsøger vi at afhjælpe ved en række andre servicekanaler,   fx   mulighed   for   frit   valg   af   skattecenter,   forbedrede   TastSelv løsninger,  forbedrede  muligheder  for  betjening  ved  de  kommende  kommunale servicecentre og landsdækkende servicetelefoner. Endelig overvejer vi, hvorvidt vi i særlige  situationer  kan  komme  ud  til  borgere,  der  har  problemer,  i  stedet  for  at borgerne altid skal komme til skattemyndighederne. Hvilke initiativer, der eventuelt kan komme på  tale, er for tidligt at udtale sig om endnu. Målet er, at alle 30 skattecentre skal kunne servicere alle borgere og virksomheder om alle  normalt  forekommende  skattemæssige  forhold,  men som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er en række opgaver af en sådan karakter, at det vil være   hensigtsmæssigt,   at   de   forankres   et   eller   få   steder   i   organisationen.   En

Side 5 specialisering vil kunne sikre en korrekt, ensartet og effektiv behandling af vanskelige spørgsmål, samtidig med at det vil medvirke til   at sikre attraktive faglige miljøer for medarbejderne. I øvrigt er det fortsat min opfattelse, jf. mit svar på spørgsmål nr. 115, at etableringen af   skattecentrene   ikke   vil   forringe   de   fremtidige   muligheder   for   at   rekruttere kvalificeret arbejdskraft.    Ad 3. Om kommunale servicecentre Som det fremgår af Indenrigs - og Sundhedsministeriets udkast til forslag til lov om kommunale borgerservicecentre af 30. november 2004 ønsker regeringen at skabe en enkel  og  effektiv  offentlig  sektor  tæt  på  borgerne  og  med     kommunerne  som hovedindgang til den offentlige sektor. Man skal ikke henvende sig flere forskellige steder,  før man finder den rette myndighed. Endvidere fremgår det, at regeringen finder det vigtigt, at kommunalbestyrelserne overvejer behovet for borgerservicecentre og  i  den  forbindelse    vurderer,  hvordan  arbejdsprocesser,  organisering  og  IT- understøttelse kan indrettes for blandet andet at sikre, at der opnås den størst mulige sammenhæng for borgerne. Den  primære  målgruppe  for  borgerservicecentrene  er  p   rivatpersoner  og  helt  små virksomheder. På skatteområdet vil hovedvægten i opgaverne derfor relatere sig til beskatningen   af   personer.   Kommunerne   skal   kunne   varetage   alle   almindelige henvendelser og rene ekspeditionsopgaver, jf. mit svar på spørgsmål S 967    af  29. november 2004, men henvise mere komplicerede spørgsmål til det lokale skattecenter. Hvilken servicekanal den enkelte borger i en given situation vil vælge, kan der ikke gives et entydigt svar på. Vi lever i en dynamisk verden, hvor såvel borgerne  s som skatteforvaltningens adfærd udvikler sig, og udviklingen går i retning af større og større udbredelse af anvendelse af teknologiske løsninger, fx digital selvbetjening. Ifølge ”Informationssamfundet Danmark, it  -status 2004, Ministeriet for Videnskab, Teknologi  og  udvikling  og  Danmarks  Statistik”  har  8  ud  af  10  i  dag  adgang  til internettet, og tallet har været stærkt stigende år for år. En stor del af disse brugere anvender nettet til kontakt med offentlige myndigheder og til at søge om information på offentlige hjemmesider. Dette, sammenholdt med at Skatteministeriet vil forbedre mulighederne for digital selvbetjening i de kommende år og har en målsætning om en stærkt forenklet forskudsregistrering og en afskaffelse af selvangivelsen for de fleste borgere,  forventes  at  medføre  et  fald  i  antallet  af  personlige  henvendelser  de kommende år.

Side 6 I hvilket omfang, der vil blive behov for henvisning til et skattecenter, er der ikke foretaget et skøn over. Når der etableres nye servicekanaler og de eksisterend  e digitale løsninger udbygges, vil det i sig selv medvirke til at ændre folks adfærd, således at den kendte  adfærd  ikke  kan  lægges  til  grund  ved  en  vurdering  af,  hvordan  borgernes adfærd vil være i forhold til den nye skatte - og afgiftsforvaltning. Vi er opmærksomme på, at en udvidelse af kommunernes borgerbetjening med moms, afgifter  og  told  i  borgerservicecentrerne  vil  medføre  et  behov  for  at  tilføre  de kommunale  medarbejdere  en  grundlæggende  viden  om  moms  og  afgifter  mv. Kompetenceudviklingen   vil   kunne   ske   på   mange   måder,   fx   ved   at   ToldSkat tilbyder/koordinerer  en  egentlig  uddannelse  for  medarbejdere  i  de  kommunale borgerservicecentre,  ved  udbud  af  kurser,  ved  etablering  af  tværgående  faglige netværk og ved udveksling af medarbejdere mellem skattecentre  ne og de kommunale borgerservicecentre.     For at sikre at de opgaver, der er egnet til at blive varetaget af borgerservicecentrene, også kan løses i kommuner, der ikke har oprettet et borgerservicecenter, er der i § 16, stk. 2, i forslag til skatteforvaltningsloven indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter lovens § 1 henhører under told - og skatteforvaltningens opgaver.   Ad 4. Om store krav til IT Som det fremgår af forslaget til skatteforvaltningsloven er det skønnet, at der skal anvendes ca. 17 mio. kr. til IT-tilretning af kommunale systemer og ca.55 mio. kr. til tilretning af ToldSkats systemer. Forudsætningen for budgetteringen af IT  -understøttelsen på skatteopgaven er, at der anvendes et ”status quo” scenarie. Dette scenarie medfører, at de kommunale og de statslige medarbejdere fortsat vil bruge de samme systemer, som de allerede anvender. På  den  baggrund  er  der  ikke  et  ekstra  behov  for  kompetenceudvikling,  og  der  er således ikke indregnet ekstra midler hertil. I budgetteringen af den fusionerede organisation er der herudover indregnet midler til den løbende kompetenceudvikling af b åde kommunale og statslige medarbejdere. Ad 5. Om ny administrativ klagestruktur –  skatteankenævn og   - sekretariater Jeg  vil  kvittere  for,  at  HK/Kommunal  har  en  positiv  tilgang  til  tilpasningen  af skatteankenævnene. Det er rigtigt, at det foreslås at vi   dereføre den gældende adgang til,  at  et  skatteankenævn,  hvis  sagsmængden  tilsiger  dette,  kan  opdele  sig  i  flere

Side 7 besluttende led.  Man skal være opmærksom på, at samlingen af den kommunale og statslige skatteforvaltning til en landsdækkende organisation med   store og godt fagligt funderede skattecentre vil trække i retning af, at flere sager afgøres rigtigt fra starten og derfor ikke vil belaste ankesystemet. Tilsvarende tendens vil følge af indførelsen af muligheden for bindende svar fra told- og skatteforvaltningen. Jeg skal tillige henvise til mine svar på L 130, spørgsmål 50 og 66. HK/Kommunal finder, at muligheden for at den enkelte borger kan vælge, om en klage skal behandles af skatteankenævnet eller Landsskatteretten, giver mulighed for at ”shoppe” ru  ndt for at finde den klageinstans, hvor muligheden for at få medhold er størst. Som det er nævnt i bemærkningerne skal den foreslåede overspringsregel give borgeren mulighed for at afpasse klagesagsbehandlingen efter sagens karakter og i øvrigt efter indiv iduelle behov. Det skal  bemærkes, at en klagesag behandles ud fra det samme faktiske og retlige grundlag i skatteankenævn og Landsskatteretten med henblik på, at der træffes den juridisk rigtige afgørelse i klagesagen. Jeg mener ikke, at man på denne bagg rund kan have den antagelse, at det kan forudberegnes, i hvilken instans  en  afgørelse  kan  forventes  at  give  en  klager  medhold.    Der  kan  i  øvrigt henvises til mit svar på L 130, spørgsmål 66. Vedrørende tilpasning af ressourcer skal jeg henvise til mit sva r på L 130, spørgsmål 68,  hvor  det  om  Landsskatteretten  oplyses,  at  skønnet  over  tilgangen  af  sager  er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor det er hensigten, at ressourcetilførslen vil blive    vurderet    og    eventuelt    justeret,    efterhånden    som    der    danner    sig     et erfaringsgrundlag for, hvordan sagstilgangen til Landsskatteretten i praksis påvirkes af blandt andet overspringsadgangen. Tilsvarende vil selvsagt også gælde i forhold til ressourceanvendelsen i sekretariaterne for skatteankenævnene.