Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    130 - Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    35 af 7. december 2004. Kristian Jensen /  K-H Ludolph
Side 2 Spørgsmål 35: ”Ministeren bedes uddybe sine kommentarer til Datatilsynets høringssvar?” Svar: 1.   Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,    afsnit 4.1., lægges der med lovforslaget op til en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told     og     ejendomsvurdering     mv.     i     en     statslig     enhedsforvaltning.     Denne enhedsforvaltning dannes gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og gennem som udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige myndigheder under ToldSkat. Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig forvaltning på skatteområdet. Samtidig skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen. Den nye enhedsforvaltning organiseres som én landsdækkende forvaltningsmyndighed, der  lokaliseres  30  steder  landet  over  (skattecentre).  Ved  at  organisere  told-  og skatteforvaltningen som én landsdækkende myndighed opnås, at   borgerne lettere kan komme   i   personlig   kontakt   med   forvaltningen   over   hele   landet.   Samtidig   får forvaltningen  en  sådan  volumen,  at  den  kan  tilbyde  borgerne  ydelser,  som  mindre forvaltninger har svært ved at magte, f.eks. call  -centerfunktioner, der er åbne  uden for normal arbejdstid. Målet er, at alle 30 lokale enheder af told - og skatteforvaltningen skal kunne servicere alle borgere om alle normalt forekommende skattemæssige forhold. Men en række opgaver er af en sådan karakter, at administrationen heraf  vil blive forankret få steder eller  et  enkelt  sted  i  organisationen.  Det  kan  f.eks.  være  sjældent  forekommende og/eller komplicerede opgaver, og opgaver af administrativ karakter, hvor der vil kunne opnås  stordriftsfordele  ved  en  koncentration.  Borgerne  vi l  ikke  få  ulemper  ved,  at afklaringen af et spørgsmål skal ske i en specialiseret enhed, idet målet er, at alle 30 lokale enheder af told- og skatteforvaltningen skal kunne servicere alle borgere om flest mulige skattemæssige forhold.    Specialiseringen vil derimod kunne sikre en effektiv og korrekt behandling af vanskelige spørgsmål. Fordelene for borgerne ved en enhedsorganisation kan illustreres med et eksempel fra banksektoren. Kunderne i en bank er ofte tilknyttet en bestemt filial, hvor den normale kontakt finder sted. Kunden har dog samtidig mulighed for at kontakte andre filialer, hvis  det  i  en  given  situation  er  mere  praktisk.  Tilsvarende  vil  skatteborgeren  af praktiske grunde være knyttet til én af de lokale enheder af told - og skatteforvaltningen; typisk der hvor borgeren bor. Men borgeren vil som udgangspunkt kunne bruge en hvilken som helst af de 30 lokale enheder som indgang til told- og skatteforvaltningen, f.eks. den enhed, der ligger nærmest borgerens arbejdsplads.
Side 3 Set fra forvaltningens side giver organiseringen af told- og skatteforvaltningen som én landsdækkende forvaltningsmyndighed forvaltningen færre interne barrierer, hvilket øger mulighederne for en effektiv anvendelse af forvaltningens ressourcer, såvel med hensyn  til  personale  som  med  hensyn  til  anvendelse  af  elektroniske  hjælpemidler. Forvaltningen får således lettere ved at oprette enheder til at administrere specielle sagsområder og lettere ved at kanalisere ressourceanvendelsen til områder, hvor der er et aktuelt behov. Internt  i  forvaltningen  vil  der  ske  en  organisering  med  udgangspunkt  i  en  samlet service- og kontrolstrategi. Der vil således i den interne organisering være fokus på bl.a. service, kontrol og retsanvendelse. Der vil være fokus på at sikre ensartethed på landsplan og på en prioritering og ressourcefordeling med henblik på at sætte ind, hvor der  opstår  særlige  behov,  f.eks.  i  relation  til  kontrolopgaver.  Der  vil  således  blive udnævnt   én   ansvarlig   for   retsanvendelsen   på   landsplan.   De   nuværende   faglige skillelinier   f.eks.   mellem   de   ligningsmæssige   opgaver   i   kommunerne   og   de revisionsmæssige opgaver i ToldSkat vil ikke blive opretholdt, men vil blive samtænkt i lyset af service- og kontrolstrategien. Organiseringen vil ske, så den styrker mulighederne for at prioriter e anvendelsen af ressourcer  og  ensartethed  i  opgaveløsningen  på  landsplan  samt  muliggør  entydige referencelinier på alle niveauer i organisationen. Der etableres et antal ledelsesfunktioner, der vil omfatte flere af de 30 lokale enheder, med henblik på a t sikre prioriteringen ”på tværs”, herunder uddannelse og udvikling af medarbejderne. Samlingen af forvaltningen af indkomstskat, afgifter og told mv. i én landsdækkende myndighed giver borgerne færre samarbejdsparter i det offentlige, således at flere t   yper af mellemværender med det offentlige kan løses ved henvendelse kun ét sted. Og for forvaltningen  styrker  denne  myndighedssamling  forvaltningens  muligheder  for  at behandle  sagerne  ”på  tværs”,  f.eks.  ved  en  samlet  behandling  af  spørgsmål  om  en virksomheds skatteregnskab og momsregnskab. Denne   statslige   told-   og   skatteforvaltning   vil   blive   understøttet   af   kommunal borgerbetjening  som  en  integreret  del  af  de  kommunale  borgerservicecentre.  De opgaver,  der  tænkes  varetaget  i  de  kommunale  borgerservicecentre    for  told-  og skatteforvaltningen, er bl.a. information om mere almindeligt anvendte regler, ændring af forskudsregistrering i samme omfang, som en borger selv kan ændre via TastSelv, og udskrivning   af   skattekort,   udlevering   af   informationsmateriale   og   blanketter, modtagelse af selvangivelser og forskudsskemaer samt vejledning i brug af digitale
Side 4 løsninger. Borgerservicecentrene skal kunne henvise mere komplicerede spørgsmål til besvarelse i den lokale del af told- og skatteforvaltningen. 2.   Datatilsynet har i den 3. november 2004 afgivet en udtalelse over denne planlagte organisering    af    forvaltningen    af    skatte-    og        ejendomsvurderingsområderne. Skatteministeren  har  oversendt  udtalelsen  til  Skatteudvalget,  jf.  L  130  –   bilag  1. Datatilsynets udtalelse er opdelt i en række punkter, der punkt for punkt kommenteres nedenfor. Ad  1:      Datatilsynet  forudsætter, at grænserne i persondataloven for behandling af personoplysninger finder anvendelse af den kommende enhedsforvaltning. Det kan bekræftes.   Ad  2:      Datatilsynet  præciserer,  at  behandling  af  personoplysninger  inden  for  den kommende     enhedsforvaltning     skal     tilrettelægges     i     overensstemmelse     med persondatalovens § 5, stk. 1, og § 41, stk. 3. Det kan bekræftes. Datatilsynet anfører videre, at ansatte i enhe dsforvaltningen kun må autoriseres til de anvendelser, som de har behov for, og kun personer beskæftiget med de formål, hvortil oplysningerne  behandles,  må  autoriseres.  Det  er  i  den  forbindelse  Datatilsynets opfattelse,   at   en   generel   adgang   til   alle   borgerrelaterede   oplysninger   er   meget vidtgående og vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og de generelle krav til datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsen. Hertil   bemærkes,   at   i   overensstemmelse   med   de   almi  ndelige   regler   i   §   32   i forvaltningsloven må medarbejdere i enhedsforvaltningen ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Ligesom  i  dag  i  ToldSkat  vil  der  ikke  blive  givet  en  generel  adgang  for  ansatte  i enhedsforvaltningen   til   alle   borgerrelaterede   oplysninger   i   forvaltningens   edb- systemerne. Adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af opgaver, sker efter en forudgående konkret vurdering af ledende medarbejdere. Ad 3:   Datatilsynet er bekymret for, at den nye organisation vil medføre, at der vil blive  en  videre  adgang  for  et  større  antal  brugere  til  de  fortrolige  og  følsomme personoplysninger,  som den nye enhedsforvaltning kommer i besiddelse af. Det er Datatilsynets  vurdering,  at  en  sådan  eventuel  videre  adgang  til  oplysninger  vil aktualisere behovet for at stille større krav til behandlingssikkerheden.   
Side 5 Hertil bemærkes, at et af formålene med den nye organisering er at give mulighed for en  bedre  servicering  af  borgerne,  der  bl.a.  får  mulighed  for  ekspedition  ved  alle skattecentre. En sådan målsætning må indebære, at et større antal medarbejdere må have adgang til registrerede oplysninger. Kontrol af, at medarbejdere alene er autoriseret til de anvendelser, der er nødvendige for    løsning    af    de    pågældendes    arbejdsopgaver,    er    omfattet    af    ToldSkats risikostyringssystem (interne kontroller). På  den  anden  side  består  behovet  for  behandlingssikkerhed  uanset  om  antallet  af medarbejdere er 500 eller 5.000. Det niveau for behandlingssikkerhed, der i dag findes i ToldSkat, vil ikke blive sænket i den nye organisation. Niveauet vil derimod blive søgt hævet yderligere, bl.a. i forbindelse med udvikling af nye IT  -løsninger. Det vil være naturligt at inddrage Datatilsynet i dette sikkerhedsarbejde.   Ad  4:      Datatilsynet  anfører,  at  hvis  der  skal  ske  elektronisk  sammenstilling  eller samkøring  af  oplysninger  i  kontroløjemed,  bør  der  være  et  klart  og  utvetydigt retsgrundlag  at  arbejde  på,  og  at  de  personer,  der  berøres  af  ko  ntrolordningen  får forudgående    information    om    kontrolordningen.    Samstilling    og    samkøring    i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes. Datatilsyne t finder, at antallet  af  sagsbehandlere,  som  beskæftiges  med  sammenstilling  og  samkøring  i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt. Tilsynet forudsætter således, at samtlige medarbejdere   ikke   får   adgang   til   at   foretage   sammenstilling   og   samkøring   i kontroløjemed. Hertil bemærkes, at den nye organisation ikke vil indebære en ændring af gældende praksis for sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed. I det omfang, der  vil  blive  tale  om  sammenstilling  og  samkøring  i  kontroløjemed  vil  dette    ske  i overensstemmelse med bestemmelserne i persondataloven. Ad   5:      Datatilsynet   anfører   i   relation   til   den   foreslåede   §   16,   stk.   1,   i Skatteforvaltningsloven,     hvorefter     skatteministeren     bemyndiges     til     at     give kommunalbestyrelser elektronisk adgang til oplysninger, der er registreret af told- og skatteforvaltningen, at persondataloven sætter grænser for videregivelsen fra told - og skatteforvaltningen til kommunerne. Datatilsynet går ud fra, at persondataloven, hvis regler i vidt omfang er direktivbestemte, vil skulle respekteres ved udmøntningen af bemyndigelsen. Datatilsynet anfører, at det alene vil være muligt at etablere adgang til videregivelse   i   det   omfang,   dette   er   nødvendigt   for   udførelsen   af   told  -   og skatteforvaltningens   eller   kommunernes   opgaver.   For   så   vidt   angår   følsomme
Side 6 oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 vil der alene kunne ske videregivelse uden  borgerens  samtykke  i  det  omfang,  det  er  nødvendigt  for,  at  retskrav  kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.   Det bemærkes hertil, s  om nu anført i bemærkningerne til § 16, stk. 1, at bemyndigelsen vil blive udøvet i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og i samarbejde med Datatilsynet. Ad 6:   Datatilsynet anfører, at oplysninger i told - og skatteforvaltningen må antages hovedsageligt at være registreret med henblik på at blive anvendt af denne myndighed, men  ikke  generelt  med  henblik  på  anvendelse  hos  alle  offentlige  myndigheder. Datatilsynet henleder i den forbindelse Skatteministeriets opmærksomhed på artikel 29   - gruppens  arbejdsdokument  af  12.  december  2003  vedrørende  genanvendelse  af oplysninger   i   offentlige   myndigheders   besiddelse   –    ”Udtalelse   nr.   7/2003   om videreanvendelse    af    den    offentlige    sektors    informationer    og    beskyttelse    af personoplysninger   –    En   passende   afvejning   mellem   modstridende   interesser”. Dokumentet er medsendt Datatilsynets udtalelse. Datatilsynet finder i relation til den foreslåede § 16, stk. 1, i Skatteforvaltningsloven, at det i dokumentet omtalte princip om   formålsbestemthed   må   tages   i   betragtning   v  ed   udmøntningen   af   denne bemyndigelse. Hertil bemærkes, at persondatalovens § 5, stk. 2, om formålsbestemthed vil indgå i Skatteministeriets overvejelser om i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen. Ad   7:         Datatilsynet   anfører   i   relation   til   den    foreslåede   §   16,   stk.   2,   i Skatteforvaltningsloven, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal løse opgaver, der har karakter af borgerservice og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, at tilsynet går u d fra, at den kommende lov om kommunale servicecentre vil respektere persondataloven. Hertil bemærkes, at den kommende lov om kommunale borgerservicecentre henhører under indenrigs- og sundhedsministerens sagsområde. Ad 8:   Datatilsynet henleder afslutningsvis opmærksomheden på, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser mv., der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. I det omfang, der i medfør af fors laget til Skatteforvaltningsloven måtte fastsættes regler om behandling af personoplysninger, anmoder Datatilsynet om at blive hørt herover. Hertil bemærkes, at en sådan høring vil ske.