Skatteministeriet J.nr.  2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L  130- Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    36 og 50 af 8. december 2004. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2
Side 2 Spørgsmål 36:   Er det regeringens hensigt at forpligte alle kommuner til at etablere servicecentre? Hvis ikke, hvorledes påtænker ministeren at sikre,  at  borgere  i  kommuner  uden  servicecentre  kan  serviceres  på skatteområdet? Svar: Nej, det er ikke regeringens hensigt at forpligte alle kommunerne til    at    etablere    servicecentre.    Med    indgåelsen    af    aftalen    om kommunalreformen besluttede forligspartierne under overskriften ”En bedre betjening af borgerne”, at borgerne skal kunne henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed eller forvaltning der har det endelige   ansvar   for   behandlingen   af   en   sag.   Lovgivningsmæssige barrierer for udvikling af en sådan b orgerbetjening skal i videst muligt omfang  fjernes,  og  forligspartierne  forudsætter  i  den  forbindelse,  at kommunerne    organiserer    sig,    så    der    etableres    et    eller    flere borgerservicecentre til varetagelse af de væsentligste borgerbetjenings  - opgaver. Ved udmøn tningen af kommunalreformen gives der således kommunerne meget betydelige incitamenter til at oprette ét eller flere borgerservicecentre, jf. især indenrigs  - og sundhedsministerens udkast til forslag til lov om kommunale borgerservicecentre, der er sendt i høring den 1. december 2004. Det falder imidlertid inden for rammerne af den kommunale selvforvaltning, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at man vil undlade at oprette et borgerservicecenter. Muligheden for at blive serviceret i kommunen skal ikke afhænge af, om kommunen eventuelt har valgt ikke at oprette et servicecenter. Derfor er den  bestemmelse  i  lovforslaget,  som  bemyndiger  mig  til  at  fastsætte regler om kommunernes løsning af opgaver, som henhører under told  - og skatteforvaltningens  område,  ud formet  således,  at  kompetencen  skal gives  til  kommunalbestyrelsen,  og  ikke  til  borgerservicecenteret.  Jeg henviser til forslaget til § 16, stk. 2.        Spørgsmål   50:    Hvorledes   forventer   ministeren,   at   den   direkte klageadgang til Landsskatteretten vil påvirke de ventetider, der allerede i den nuværende situation er uacceptabelt lange? Svar: Den direkte klageadgang til Landsskatteretten forventes ikke at få Landsskatterettens ventetider til at stige yderligere. Der skønnes  –  med stor usikkerhed –  at blive tale om en stigning i antal sager på 1000 pr. år, hvoraf dog 300 alligevel ville være endt i Landsskatteretten som klager over  skatteankenævnsafgørelserne.  Der  er  tale  om  sagstyper,  der  i
Side 3 forvejen er kendt af Landsskatteretten. På grund af denne sagstilg ang og en  mindre  tilgang  af  sager,  der  hidtil  har  været  klagebehandlet  af Ligningsrådet, foreslås Landsskatterettens medlemstal forøget med to. Usikkerheden  omkring  sagstilgangen  til  Landsskatteretten skyldes, at flere elementer i strukturomlægningen peg  er i retning af, at antallet af klager  til  Landsskatteretten  vil  falde.  Både  samlingen  af  de  hidtil kommunale  opgaver  i  de  30  skattecentre  og  den  øgede  adgang  til bindende svar vil betyde, at flere sager bliver afgjort korrekt allerede i første  instans.  Hv or  stor  påvirkningen  af  antallet  af  klager  bliver,  er imidlertid særdeles vanskeligt at skønne over. Når  dette  er  sagt,  er  jeg  enig  med  spørgeren  i,  at  Landsskatterettens sagsbehandlingstider på nuværende tidspunkt er uhensigtsmæssigt lange. Dette   er   ikke   noget   nyt,   og   der   arbejdes   derfor,   uafhængig   af kommunalreformen og de strukturelle ændringer vedrørende Landsskatteretten, der følger af dette lovforslag, med en række tiltag, der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne.