Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0030   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    130- Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed  fremsendes  i  5  eksemplarer  svar  på  spørgsmål  nr.     65,  66,  67,  68  og  69 af 13. december 2004. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2
Side 2 Spørgsmål  65:     Kan  ministeren  redegøre  for,  hvor  mange  klager,  der  fremover forventes fordelt på henholdsvis Skatteankenævn og Landsskattere   tten?   Svar: Som oplyst i mit svar på spørgsmål 50, skønnes der –  med stor usikkerhed –  at blive tale om en stigning i antal sager i Landsskatteretten på 1000 sager pr. år, hvoraf dog    300    alligevel    ville    være    endt    i    Landsskatteretten    som    klager    over skatteankenævnsafgørelserne, altså en nettotilgang på 700 sager pr. år. Usikkerheden omkring sagstilgangen til Landsskatteretten skyldes som anført i mit svar på spørgsmål 50, at flere elementer i strukturomlægningen peger i retning af, at antallet af  klager  til  Landsskatteretten  vil  falde.  Både  samlingen  af  de  hidtil  kommunale opgaver i de 30 skattecentre og den øgede adgang til bindende svar vil betyde, at flere sager bliver afgjort korrekt allerede i første instans. Hvor stor påvirkningen af antallet af klager bliver, er imidlertid særdeles vanskeligt at skønne over. På grund af forskelle i de opgørelsesmetoder, som henholdsvis Landsskatteretten og skatteankenævnene hidtil har anvendt, kan jeg ikke redegøre for, hvor mange sager der fremover vil blive i henholdsvis Landsskatteretten og skatteankenævnene. Anvendes en opgørelsesmetode, hvor en klagesag, der omfatter flere indkomstår, tæller som én sag, kan det gennemsnitlige sagsantal i de foreslåede 30 skatteankenævn forsigtigt skønnes til omkring 300.   Spørgsmål 66:   Hvilke forventninger har ministeren til, at borgerne i fremtiden selv kan bestemme, om man ønsker at klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten? Svar: Jeg har en forventning om, at det først og fremmest vil være hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der vil gøre brug af muligheden for at klage direkte til Landsskatteretten. Dels er disse sager teknisk og fagligt set vanskelige. Dels er der for hovedaktionærer den yderligere fordel, at de ved at klage direkte til Landsskatte  retten kan få deres personlige skattesag behandlet parallelt med en eventuel sag vedrørende hovedaktionærselskabet. Som oplyst i mit svar på spørgsmål 50, skønnes der –  med stor usikkerhed at blive tale om en stigning i antal sager i Landsskatteretten på  1000 pr. år, hvoraf dog 300 alligevel ville være endt i Landsskatteretten som klager over skatteankenævns -afgørelserne. Der skønnes tilsvarende at blive tale om en nedgang på 1000 sager pr. år i skatteanke   - nævnene.       
Side 3 Spørgsmål 67:   Kan ministeren garantere, at klagebehandlingstiden ikke bliver unødigt lang   i   forbindelse   med   den   nye   valgmulighed   for   at   indgive   klage   til   enten skatteankenævnet eller Landsskatteretten? Svar: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 50. Spørgsmål 68:    Efter udmeldinger fra revisorer, advokater og andre skatteeksperter forventes det, at mange borgere og virksomheder vil benytte sig af muligheden for at klage   direkte   til   Landsskatteretten.   Hvordan   vil   ministeren   sikre,   at   ressource- fordelingen mellem skatteankenævnssekretar  iaterne og Landsskatteretten hele tiden er optimal? Svar:  Som  anført  i  mine  svar  på  spørgsmål    65  og  66,  skønnes  der –   med  stor usikkerhed - at blive tale om en årlig nettotilgang af sager på 700 for Landsskatterettens vedkommende. Der er tale om sagstyper, der allerede er Landsskatteretten bekendt. Landsskatteretten  vil  pr.  1.  juli  2005  blive  tilført  yderligere  sekretariatsmæssige ressourcer svarende til det forventede merressourceforbrug vedrørende disse sager.   Da skønnet over tilgangen af sager ti l Landsskatteretten som anført er forbundet med stor usikkerhed, er det hensigten, at ressourcetilførslen vil blive vurderet og eventuelt justeret,   efterhånden   som   der   danner   sig   et   erfaringsgrundlag   for,   hvordan   sagstilgangen til Landsskatteretten i praksis påvirkes dels af overspringsadgangen, dels af de øvrige elementer, der indgår i strukturomlægningen.     Spørgsmål 69:   Efter udmeldinger fra revisorer, advokater og andre skatteeksperter forventes det, at mange borgere og virksomheder vil benytte sig af muligheden for at klage    direkte    til    Landsskatteretten.    Som    følge    heraf    vil    sagsmængden    i Landsskatteretten  alt  andet  lige  stige  markant.  Hvordan  vil  ministeren  sikre,  at  de fornødne ressourcer er til stede i den forbindelse? Svar: Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 50 og spørgsmål 68.