Skatteministeriet J.nr.  2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    130- Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   91 af 13. december 2004. Kristian Jensen /  Birte Deleuran
Side 2 Spørgsmål: Når man kigger på placeringen af samtlige statslige virksomheder på landkortet, kan det virke  som  om  der  er  balance,  men  er  ministeren  enig  i,  at  nå r  man  alene  ser  på placeringen af de 30 skattecentre, så er der ikke tale om en placeringsmæssig balance? Svar: Regeringen    og    Dansk    Folkeparti    indgik    i    september    2004    aftale    om    en udmøntningsplan for kommunalreformen. Et af elementerne i udmøntningsplanen er placeringen af lokale statslige arbejdspladser. Det indebar, at der udover placeringen af skattecentrene er taget stilling til placeringen af decentrale statslige administrationer på en  række  yderligere  områder,  såsom  beskæftigelsesregioner  og  region  ale  statslige kontorer. Regeringen  og  Dansk  Folkeparti  valgte  således  at  se  placeringen  af  de  statslige arbejdspladser i en helhed for at understøtte målsætningen om et Danmark i balance. Som det fremgår af udmøntningsplanen, finder forligspartierne, at d er med placeringen af  enhederne  er  skabt  en  god  ramme  for  at  opnå  en  afbalanceret  fordeling  af  de involverede fremtidige statslige arbejdspladser. Det forhold, at det samlede landkort er i balance, er ikke ensbetydende med, at der er manglende balance, hvis man kigger på enkelte dele af landkortet. Tværtimod. Ved placeringen af skattecentrene blev der lagt vægt på fem kriterier: Fordelingen skal understøtte en rationel og effektiv skatteforvaltning. Der skal i videst muligt omfang ske genbrug af eksisterende struktur (store byer, kommunale ligningscentre/samarbejder og ToldSkat-regioner). Tidligere amtshovedstæder skal tilgodeses. Der skal sikres fortsat regional balance. Skattecentre og ankenævnssekretariater skal som hovedregel ikke ligge i samme by af hensyn til retssikkerheden og den geografiske fordeling. Placeringen  af  skattecentrene  er  således  udtryk  for  en  samlet  vurdering.  Det  giver derfor ikke mening at tale om, at enkelte centre er placeret ud fra et specifikt hensyn, som f.eks. regional balance. Som jeg tidligere har  oplyst overfor udvalget, har regionalpolitiske hensyn dog vejet tungt i placeringen af skattecentre i bl.a. Tønder, Rønne og Grenå, mens hensynet til at tilgodese en tidligere amtshovedstad har haft betydning for placeringen af data- og betalingscenteret i Ringkøbing.
Side 3 Det   er   således   min   opfattelse,   at   placeringen   af   skattecentrene   understøtter målsætningen om et Danmark i balance.