Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038   Den Til Folketingets Skatteudvalg L Fejl!   Intet   bogmærkenavn  opgivet.  2929  29-  forslag  til  lov  om  ændring  af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen). Af skatteministeren (Kristian Jensen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6-18 af 16. november 2004. (L 29 ) Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål  6:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  3  bedes redegjort for, hvilke regler, der gælder i den situation, hvor en eksisterende lejekontrakt,  indgået  før  7.  oktober  2004,  forlænges.  Er  der  i  forhold  til ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 3, stk. 3 tale om en ny lejekontrakt. Svar: Hvis en lejekontrakt, der er indgået før den 7. oktober 2004, udløber, og lejer og udlejer derefter ønsker at forlænge lejeaftalen, vil forlængelsen blive betragtet som en ny aftale. Forlænges aftalen den 7. oktober 2004 eller senere, vil forlængelsen blive omfattet  af  de  foreslåede  regler.  De  skattemæssig  konsekvenser  af  at betragte forlængelsen som en ny lejeaftale er, at udgifter, som lejer afholder til  ombygning,  forbedring  eller  indretning  af  de  lejede  lokaler  i  den  nye lejeperiode, vil være omfattet af de nye regler. Spørgsmål 7:   I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 3 anmodes om ministerens skøn over, hvilken provenugevinst der vil være ved vedtagelse af et ændringsforslag som skitseret i besvarelsen af spørgsmål 4, i forhold til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser: Svar: Den skitserede ændring af lovforslagets ikrafttrædelses-bestemmelser vil medføre, at eksisterende lejekontrakter vil blive omfattet af lovforslagets regler om afskrivninger for så vidt angår udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejemål, der er afholdt efter fremsættelsesdatoen. En beregning af de provenumæssige konsekvenser heraf vil kræve kendskab til, hvor mange uopsigelige erhvervsmæssige lejekontrakter, der er indgået i Danmark  før  7.  oktober  2004  (fremsættelsesdatoen).  En  sådan  samlet opgørelse findes ifølge Skatteministeriets oplysninger ikke. Desuden   vil   det   være   nødvendigt   at   kende   udgiftsstørrelsen   og udgiftsprofilen  på  disse  lejekontrakter  og  kontrakternes  længde.  For eksempel  må  man  antage,  at  kortere  uopsigelige  lejekontrakter  vil  være kendetegnet ved, at de fleste udgifter til indretning afholdes ved overtagelsen af lejemålet. Ved længere lejekontrakter forekommer det sandsynligt, at slid, teknologisk  udvikling og  eventuelle ændrede  lovkrav bevirker,  at  der må afholdes  udgifter  til  ombygning  og  forbedringer  flere  gange  i  løbet  af lejeperioden. Uden disse oplysninger er det ikke muligt at beregne provenugevinsten ved den skitserede  ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen. Det  bemærkes, at der som beskrevet i lovforslagets provenuafsnit ikke  vil være tale om en egentlig provenugevinst som følge af de strammere afskrivningsregler, men alene en rentegevinst som følge af, at muligheden for en utilsigtet hurtig afskrivningsprofil fjernes. Spørgsmål  8:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at grundlaget for den nuværende praksis for fradrag for forudbetalte omkostninger er hensynet til de  erhvervsdrivende,  således  at  de  ikke  skal  foretage  periodisering  af forudbetalte omkostninger. Side 2

Svar: Nej, jeg kan ikke bekræfte, at grundlaget for den nuværende praksis, hvorefter  der  ikke  kan  kræves  periodisering  af  fradrag  for  forudbetalte omkostninger, der dækker 2 indkomstår og vedrører perioder på højst 12 måneder, er hensynet til de erhvervsdrivende. Baggrunden  for  den  nuværende  praksis  er,  som  det  fremgår  af  min besvarelse af spørgsmål 5, at Landsskatteretten traf en afgørelse, som gik Skatteministeriet imod. Kendelsen fra Landsskatteretten blev ikke indbragt, da mine embedsmænd i  samråd med statens advokat - ud fra en  juridisk vurdering – skønnede, at en indbringelse af sagen ikke kunne føre til et andet resultat. Den  nuværende  praksis  er  således  et  resultat  af  en  juridisk  vurdering  af hjemmelsgrundlaget   i   statsskattelovens   §   6   a   om   fradrag   for driftsomkostninger. Spørgsmål  9:      I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at i dag skal selskaber efter  gældende  regnskabsregler  i  årsrapporten  foretage  periodisering  af forudbetalte omkostninger. Svar: Økonomi- og Erhvervsministeriet har overfor mig oplyst, at der skal foretages periodisering af omkostninger i årsrapporten. Det betyder, at der også  skal  ske  periodisering  af  forudbetalte  omkostninger.  Reglerne  om periodisering findes i Årsregnskabslovens § 27. Det   betyder,   at   hvis   en   virksomhed   eksempelvis   har   betalt   en forsikringspræmie,   der   dækker   en   periode,   som   rækker   ud   over regnskabsåret,  så  skal  omkostningen  hertil  indregnes  forholdsmæssigt  i regnskaberne for de to år, som forsikringsdækningen vedrører. Hvis  forsikringsbetalingen  medfører  forsikringsdækning  i  4  måneder  i indeværende regnskabsår og i 8 måneder i det kommende regnskabsår, skal omkostningen   således   optages   med   en   tredjedel   i   regnskabet   for indeværende  år  og  med  to  tredjedele  i  regnskabet  for  det  kommende regnskabsår. Spørgsmål  10:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte  omkostninger,  bedes  ministeren  bekræfte,  at  i  dag  skal selskaber,  der  ønsker  at  udnytte  den  gældende  praksis  om  fradrag  for forudbetalte omkostninger foretage en korrektion i skatteregnskabet, og at dette både er til besvær for selskabet og skattemyndighederne. Svar:  Skattemæssigt kan en forudbetalt omkostning, der dækker en periode på højst 12 måneder og vedrører to indkomstår, fradrages når udgiften er betalt.  De  regnskabsmæssige  regler  kræver  som  det  fremgår  at  svaret  på spørgsmål  9,  at  der  sker  en  periodisering  af  omkostningen  på  de  to indkomstår. Konsekvensen af forskellene i periodiseringsreglerne er, at selskaberne skal Side 3

foretage korrektion i skatteregnskabet i forhold til regnskabet. Regnskabet og skatteregnskabet har forskellige formål og kan derfor stille forskellige krav  til  periodisering  af periodeafgrænsningsposter.  At  der  skal  foretages korrektioner fra regnskabet til skatteregnskabet er ikke noget nyt, og jeg kan ikke  se,  at  forudbetalte  omkostninger  udgør  et  særlig  problem  i  den henseende. Lovforslag   L   29   indeholder   i   øvrigt   ikke   regler   om   forudbetalte omkostninger. Spørgsmål  11:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003-447 LSR har pengeinstitutter o.l. af de lignende  myndigheder  fået  tilladelse  til  at  få  genoptaget  tidligere  års selvangivelser,  med  henblik  på  at  få  fradrag  for  forudbetalte  lønninger (lønninger udbetalt ultimo december vedrørende januargage i det følgende år,  og  at  der  her  er  tale  om  nedsættelse  med  beløb,  der  løber  op  i millionklassen med 2 cifre. Svar: Told-  og  Skattestyrelsen  har  på  baggrund  af  Landsskatterettens kendelse    offentliggjort    i    SKM    2003.447    LSR    udsendt    et genoptagelsescirkulære TSS-cirk. 2004-06 om periodisering af forudbetalte driftsudgifter. Ligesom i kendelsen omfatter cirkulæret kun situationer, hvor forudbetalingen dækker flere indkomstår. Løn for januar måned forudbetalt i december måned er således ikke omfattet af cirkulæret, da de forudbetalte udgifter ikke vedrører flere indkomstår. ToldSkat Selskabsrevisionen er skatteansættende myndighed for finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter. Det er oplyst, at der er modtaget 6 anmodninger om genoptagelse med henvisning til TSS-cirk. 2004-06, hvor anmodningen vedrører forudbetalt løn for januar måned. Disse anmodninger er  under  behandling  i  afdelingen,  men  vil  formentlig  blive  afvist,  da forholdet   ikke   er   identisk   med   den   pågældende   afgørelse   fra Landsskatteretten og dermed ikke omfattet af ovennævnte cirkulære. Det har dog vist sig, at i en enkelt sag, er et pengeinstituts anmodning – ved en  sagsbehandlingsfejl  –  blevet  imødekommet.  Afgørelsen  vil  blive overvejet  på  ny,  og  pengeinstituttet vil  blive  underrettet  om  den  forkerte afgørelse,  og  at  instituttet  ikke  kan  forvente  at  få  godkendt  fradrag  for forudbetalt løn ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2004. Den fordel, som pengeinstituttet har opnået ved sagsbehandlingsfejlen består i  en  fremrykning  af  fradragsretten  for  lønudgiften  vedrørende  januar. Pengeinstituttet kan ikke opnå fradrag for den samme udgift igen året efter. Omkostningen for staten i forbindelse med fejlen består i et beløb svarende til rentefordelen ved fremrykningen af fradraget. Jeg beklager fejlen begået i min administration. Jeg kan imidlertid berolige med,  at  der  kun  er  tale  om  en  enkelt  sag  og  at  ToldSkat  er  meget opmærksom  på,  at  cirkulæret  kun  omfatter  sager,  hvor  forudbetalte Side 4

omkostninger dækker udgiften vedrørende 2 indkomstår. Spørgsmål  12:    Ministeren  bedes  kommentere  artiklen  i  Tidsskrift  for Skatter  og  Afgifter  nr.  45:  2004-795  af  Skattechef  Michael  Karlsen  og adjunkt Nikolaj Vinther: ”Huller i skattelovgivningen – parcelhusreglen som et centralt eksempel”, samt oplyse, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage i anledning af de i artiklen påpegede huller. Svar:    I  artiklen  ”Huller  i  skattelovgivningen  –  parcelhusreglen  som  et centralt eksempel” påpeger Skattechef Michael Karlsen og adjunkt Nikolaj Vinther,  at  der  er  mulighed  for  at  omklassificere  en  skattepligtig ejendomsavance  til  en  skattefri  fortjeneste  på  egen  bolig  ved  hjælp  af genplaceringsreglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6A og 6C. I  artiklen  foreslår  forfatterne,  at  der  indføres  hjemmel  til  at  beskatte  en avancen  ved  en  ejendoms  overgang  fra  erhvervsmæssig  ejendom  til parcelhus. Forfatterne anfører selv om dette forslag, at det muligvis er for vidtgående. Jeg  er enig med  forfatterne i,  at dette  forslag er for  vidtgående og  kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 15, hvori jeg henviser til min forgængers besvarelse af spørgsmål 44 til L 126 (2003/2004). Alternativt foreslås det, at genplacerede ejendomsavancer genbeskattes ved omklassificering til parcelhus. Artiklen  har  givet  mig  anledning  til  at  bede  mine  embedsmænd  se  på spørgsmålet  om  genbeskatning  af  genplacerede  ejendomsavancer  ved omklassificering  til  parcelhus  med  henblik  på  en  vurdering  af,  om problemstillingen bør føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering vil jeg se på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder for at begrænse et eventuelt misbrug holdt op imod hensynet til de erhvervsdrivende, som i dag benytter   reglerne   om   genplacering   af   ejendomsavance   i   en   ny erhvervsejendom. Spørgsmål 13 :   Hvorfor indeholder ejendomsavancebeskatningsloven ikke retfærdige og klare regler til brug ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel  af  indgangsværdien  for  ejendomme  omfattet  af  lovens  §  9  ved anvendelse af indgangsværdien for ejendomme anskaffet før 19/5 1993, når halvdelsreglen  i  lovens  §  4,  stk.  3,  nr.  2  anvendes  –  jf.  den  tidligere skatteministers svar på spørgsmål 42 om fordelingen på den skattepligtige og  den  skattefrie  del  af  ejendommen  i  forbindelse  med  behandlingen  af lovforslag nr.  L 126 i samlingen (2003/2004)? Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende spørgsmål er tidligere stillet i forbindelse med min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Side 5

Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 42 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. I min forgængers svar er oplyst, at Told- og Skattestyrelsen er bedt om at udbygge  Ligningsvejledningens  tekst  om  spørgsmålet.  Jeg  kan  oplyse,  at dette er sket og Ligningsvejledningen er således opdateret med henvisninger til de eksemplerne om fordelingen af indgangsværdien, hvorved beskrivelsen i Ligningsvejledningen er blevet styrket. Spørgsmål  14:    Vil   ministeren   tage   initiativ  til   en   præcisering   af ejendomsavancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske pristalsregulering af ikke genvundne afskrivninger m.v. omfattet af lovens § 5, stk. 4 og § 5, stk. 5, når anskaffelsessummen skal nedsættes med ikke genvundne afskrivninger for pristalsreguleringsperioden (den 1. januar 1982 til indkomståret 1990) – jf. den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 43 i forbindelse med lovforslag nr. L 126 i samlingen (2003/2004)? Svar:  Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende spørgsmål er tidligere stillet i forbindelse med min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 43 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Spørgsmål 15:    Vil  ministeren  indføre  samme  princip  for  skattefrihed  for ejendomsavance på ejerboliger, således at der kun er skattefrihed avancen for den periode, ejeren har beboet ejendommen, jf. det foreslåede princip i lovforslaget om beskatning af biler, der udtages af virksomhedsordningen til privat benyttelse – jf. den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 44 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 126 (2003/2004)? Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende spørgsmål er tidligere stillet i forbindelse med min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 44 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Jeg kan videre henvise til min besvarelse af spørgsmål 12. Spørgsmål   16: Vil   ministeren   tage   initiativ   til   en   udvidelse   af parcelhusreglen,  så  også  ejerboliger  i  mindre  udlejningsejendomme  er fritaget     for     ejendomsavancebeskatning,     når     ejeren     betaler ejendomsværdiskat af den lejlighed som benyttes til bolig for ejeren eller dennes  husstand  –  jf.  den  tidligere  skatteministers  svar  på  spørgsmål  45 forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 126 (2003/2004)? Side 6

Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende spørgsmål er tidligere stillet i forbindelse med min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 45 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Spørgsmål 17:    Er  der  efter  en  gennemførelse  af  det  fremsatte  lovforslag tilstrækkelig hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsafgift ved overdragelsen af bilen fra virksomhedsordningen til den private del, når henses til, at en fortjeneste  (eller  et  tab)  i  privatøkonomien  ikke  ses  at  være  omfattet  af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag? Svar:  Efter  arbejdsmarkedsfondslovens  §  10,  stk.  2,  skal  selvstændigt erhvervsdrivende,    der    anvender    virksomhedsordningen,    betale arbejdsmarkedsbidrag  af  virksomhedens  overskud,  som  overføres  til  den skattepligtige. Dog betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførsler af årets kapitalafkast, der foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse for  indkomståret.  Bidragsgrundlaget  omfatter  således  også  overførsel  af beløb  fra  virksomhedens  konto  for  opsparet  overskud  med  tillæg  af virksomhedsskatten og beregnet rentekorrektion. Lovforslaget  indebærer,  at  overførsel  af  en  blandet  benyttet  bil  fra virksomhedsordningen til den skattepligtige skal behandles som et salg efter afskrivningsloven. Dette indebærer, at der skal opgøres, fortjeneste eller tab ved overførslen fra virksomheden til den skattepligtige. Den ved overførslen udløste fortjeneste eller tab indgår i virksomhedens indkomst. Herved vil beløbene   påvirke   opgørelsen   af   grundlaget   for   beregningen   af arbejdsmarkedsbidraget   ved   overførsler   fra   virksomheden   til   den skattepligtige. Spørgsmål   18:     Efter   bestemmelsen   i   afskrivningslovens   §   12   skal fortjeneste eller tab på et blandet driftsmiddel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede afskrivninger. Hvordan skal bestemmelsen i afskrivningslovens §  12  fortolkes  i  den  situation,  hvor  der  ikke  er  afskrevet  på  et  blandet benyttet  driftsmiddel,  og  hvordan  skal  fortjeneste  og  tab  opgøres  i  de situationer, hvor der ikke er afskrevet på det blandet benyttede driftsmiddel? Svar: Efter  afskrivningslovens  §  12  medregnes  fortjeneste  eller  tab  ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med så stor en del som svarer til forholdet mellem de i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Hvor skatteyderen har valgt ikke at afskrive på det pågældende driftsmiddel er der hverken nogen fratrukne afskrivninger eller nogen samlede beregnede afskrivninger. Side 7

Reglen fortolkes således, at der, hvor skatteyderen har valgt ikke at afskrive, foretages fordelingen efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og den private brug. Herved kommer fordelingen af avancen eller tabet til at ske efter  samme  forhold,  som  hvis  skatteyderen  havde  valgt  at  afskrive  på driftsmidlet. Fortolkningen hviler på en afgørelse fra Landsskatteretten, jf. LSRM 1962. 110. Efter  afskrivningslovens  §  12  skal  fortjeneste  eller  tab  opgøres  som forskellen  mellem  salgssummen  og  det  uafskrevne  beløb  ved  salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. I situationer, hvor der ikke er afskrevet på et blandet benyttet driftsmiddel vil det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse svare  til købesummen og fortjeneste og tab opgøres derfor som forskellen mellem salgssummen og købssummen forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Side 8