Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038   Den Til Folketingets Skatteudvalg L  29- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen). Af skatteministeren (Kristian Jensen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6   -18 af 16. november 2004. (L 29 ) Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen
Side 2 Spørgsmål 6:   I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 3 bedes redegjort   for,   hvilke   regler,   der   gælder   i   den   situation,   hvor   en eksisterende lejekontrakt, indgået før 7. oktober 2004, forlænges. Er der i forhold til ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 3, stk. 3 tale om en ny lejekontrakt. Svar:  Hvis  en  lejekontrakt,  der  er  indgået  før  den  7.  oktober  2004, udløber, og lejer og udleje r derefter ønsker at forlænge lejeaftalen, vil forlængelsen blive betragtet som en ny aftale. Forlænges  aftalen  den  7.  oktober  2004  eller  senere,  vil  forlængelsen blive omfattet af de foreslåede regler. De skattemæssig konsekvenser af at betragte forlæng  elsen som en ny lejeaftale er, at udgifter, som lejer afholder til ombygning, forbedring eller indretning af de lejede lokaler i den nye lejeperiode, vil være omfattet af de nye regler. Spørgsmål 7:   I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 3 anmodes om  ministerens  skøn  over,  hvilken  provenugevinst  der  vil  være  ved vedtagelse af et ændringsforslag som skitseret i besvarelsen af spørgsmål 4, i forhold til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser: Svar:    Den    skitserede    ændring    af    lovforslagets    ikrafttr  ædelses  - bestemmelser   vil   medføre,   at   eksisterende   lejekontrakter   vil   blive omfattet  af  lovforslagets  regler  om  afskrivninger  for  så  vidt  angår udgifter  til  ombygning,  forbedring  eller  indretning  af  lejemål,  der  er afholdt efter fremsættelsesdatoen. En  beregning  af  de  provenumæssige  konsekvenser  heraf  vil  kræve kendskab til, hvor mange uopsigelige erhvervsmæssige lejekontrakter, der er indgået i Danmark før 7. oktober 2004 (fremsættelsesdatoen). En sådan samlet opgørelse findes ifølge Skatteministeriets op   lysninger ikke. Desuden   vil   det   være   nødvendigt   at   kende   udgiftsstørrelsen   og udgiftsprofilen  på  disse  lejekontrakter  og  kontrakternes  længde.  For eksempel må man antage, at kortere uopsigelige lejekontrakter vil være kendetegnet   ved,   at   de   fleste   udgifter   til   indretning   afholdes   ved overtagelsen af lejemålet. Ved længere lejekontrakter forekommer det sandsynligt, at slid, teknologisk udvikling og eventuelle ændrede lovkrav bevirker, at der må afholdes udgifter til ombygning og forbedringer flere gange i løbet af lejeperioden.
Side 3 Uden disse oplysninger er det ikke muligt at beregne provenugevinsten ved   den   skitserede   ændring   af   ikrafttrædelsesbestemmelsen.   Det bemærkes, at der som beskrevet i lovforslagets provenuafsnit ikke vil være  tale  om  en  egentlig  prove  nugevinst  som  følge  af  de  strammere afskrivningsregler,   men   alene   en   rentegevinst   som   følge   af,   at muligheden for en utilsigtet hurtig afskrivningsprofil fjernes. Spørgsmål  8:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at grundlaget for den  nuværende  praksis  for  fradrag  for  forudbetalte  omkostninger  er hensynet  til  de  erhvervsdrivende,  således  at  de  ikke  skal  foretage periodisering af forudbetalte omkostninger. Svar:  Nej,  jeg  kan  ikke  bekræfte  ,  at  grundlaget  for  den  nuværende praksis,  hvorefter  der  ikke  kan  kræves  periodisering  af  fradrag  for forudbetalte   omkostninger,   der   dækker   2   indkomstår   og   vedrører perioder på højst 12 måneder, er hensynet til de erhvervsdrivende. Baggrunden  for  den  nuværende  praksis  er,  som  det  fremgår  af  min besvarelse af spørgsmål 5, at Landsskatteretten traf en afgørelse, som gik Skatteministeriet   imod.   Kendelsen   fra   Landsskatteretten   blev   ikke indbragt, da mine embedsmænd i samråd med statens advokat    - ud fra en juridisk vurdering –  skønnede, at en indbringelse af sagen ikke kunne føre til et andet resultat. Den nuværende praksis er således et resultat af en juridisk vurdering af hjemmelsgrundlaget    i    statsskattelovens    §    6    a    om    fradrag    for driftsomkostninger. Spørg smål  9:     I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål  5  om forudbetalte  omkostninger,  bedes  ministeren  bekræfte,  at  i  dag  skal selskaber   efter   gældende   regnskabsregler   i   årsrapporten   foretage periodisering af forudbetalte omkostninger. Svar: Økonomi  - og Erhvervsministeriet har overfor mig oplyst, at der skal foretages periodisering af omkostninger i årsrapporten. Det betyder, at der også skal ske periodisering af forudbetalte omkostninger. Reglerne om periodisering findes i Årsregnskabslovens § 27.
Side 4 Det   betyder,   at   hvis   en   virksomhed   eksempelvis   har   betalt   en forsikringspræmie,   der   dækker   en   periode,   som   rækker   ud   over regnskabsåret, så skal omkostningen hertil indregnes forholdsmæssigt i regnskaberne for de to år, som forsikringsdækningen vedrører. Hvis forsikringsbetalingen medfører forsikringsdækning i 4 måneder i indeværende regnskabsår og i 8 måneder i det kommende regnskabsår, skal  omkostningen  således  optages med en tredjedel i regnskabet for indeværende  år  og  med  to  tredjedele  i  regnskabet for de   t kommende regnskabsår. Spørgsmål  10:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål 5 om forudbetalte  omkostninger,  bedes  ministeren  bekræfte,  at  i  dag  skal selskaber, der ønsker at udnytte den gældende praksis om fradrag for forudbetalte omkostninger foretage en korrektion i skatteregnskabet, og at dette både er til besvær for selskabet og skattemyndighederne. Svar:    Skattemæssigt  kan  en  forudbetalt  omkostning,  der  dækker  en periode på højst 12 måneder og vedrører to indkomstår, fradrages når udgiften er betalt. De regnskabsmæssige regler kræver som det fremgår at svaret på spørgsmål 9, at der sker en periodisering af omkostningen på de to indkomstår. Konsekvensen af forskellene i periodiseringsreglerne er, at selskaberne skal  foretage  korrektion  i  skatteregnskabet  i  forhold  til  regnskabet. Regnskabet  og  skatteregnskabet  har  forskellige  formål  og  kan  derfor stille forskellige krav til periodisering af periodeafgrænsningsposter. At der skal foretages korrektioner fra regnskabet til skatteregnskabet er ikke noget  nyt,  og  jeg  kan  ikke  se,  at  forudbetalte  omkostninger  udgør  et særlig problem i den henseende. Lovforslag   L   29   indeholder   i   øvrigt   ikke   regler   om   forudbetalte omkostninger. Spørgsmål  11:    I  forlængelse  af  ministerens  svar  på  spørgsmål 5 om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003 -447 LSR har pengeinstitutter o.l.  af  de  lignende  myndigheder  fået  tilladelse  til  at  få  genoptaget tidligere års selvangivelser, med henblik på at få    fradrag for forudbetalte lønninger (lønninger udbetalt ultimo december vedrørende januargage i
Side 5 det følgende år, og at der her er tale om nedsættelse med beløb, der løber op i millionklassen med 2 cifre. Svar: Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af La ndsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2003.447 LSR udsendt et genoptagelsescirkulære    TSS  -cirk.    2004-06    om    periodisering    af forudbetalte driftsudgifter. Ligesom i kendelsen omfatter cirkulæret kun situationer,  hvor  forudbetalingen  dækker  flere  indk  omstår.  Løn  for januar måned forudbetalt i december måned er således ikke omfattet af cirkulæret, da de forudbetalte udgifter ikke vedrører flere indkomstår. ToldSkat    Selskabsrevisionen    er    skatteansættende    myndighed    for finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter. Det er oplyst, at der er modtaget 6 anmodninger om genoptagelse med henvisning til TSS- cirk.  2004-06,  hvor  anmodningen  vedrører  forudbetalt løn for januar måned. Disse anmodninger er under behandling i afdelingen, men vil formentlig blive afvist, da forholdet ikke er identisk med den pågældende afgørelse fra Landsskatteretten og dermed ikke omfattet af ovennævnte cirkulære. Det har dog vist sig, at i en enkelt sag, er et pengeinstituts anmodning – ved en sagsbehandlingsfejl –  blevet imød ekommet. Afgørelsen vil blive overvejet på ny, og pengeinstituttet vil blive underrettet om den forkerte afgørelse, og at instituttet ikke kan forvente at få godkendt fradrag for forudbetalt løn ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2004. Den fordel, som pengeinstituttet har opnået ved sagsbehandlingsfejlen består  i  en  fremrykning  af  fradragsretten  for  lønudgiften  vedrørende januar. Pengeinstituttet kan ikke opnå fradrag for den samme udgift igen året efter. Omkostningen for staten i forbindelse med fej len består i et beløb svarende til rentefordelen ved fremrykningen af fradraget. Jeg  beklager  fejlen  begået  i  min  administration.  Jeg  kan  imidlertid berolige med, at der kun er tale om en enkelt sag og at ToldSkat er meget opmærksom  på,  at  cirkulæret  kun omfatter  sager,  hvor  forudbetalte omkostninger dækker udgiften vedrørende 2 indkomstår. Spørgsmål 12:   Ministeren bedes kommentere artiklen i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 45: 2004-795 af Skattechef Michael Karlsen og adjunkt Nikolaj Vinther: ”H uller i skattelovgivningen –  parcelhusreglen
Side 6 som et centralt eksempel”, samt oplyse, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage i anledning af de i artiklen påpegede huller. Svar:  I artiklen ”Huller i skattelovgivningen  –  parcelhusreglen som et centralt  eksempel”  påpeger  Skattechef  Michael  Karlsen  og  adjunkt Nikolaj Vinther, at der er mulighed for at omklassificere en skattepligtig ejendomsavance til en skattefri fortjeneste på egen bolig ved hjælp af genplaceringsreglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6A og 6C. I artiklen foreslår forfatterne, at der indføres hjemmel til at beskatte en avancen  ved  en  ejendoms  overgang  fra  erhvervsmæssig  ejendom  til parcelhus. Forfatterne anfører selv om dette forslag, at det muligvis er for vidtgående. Jeg er enig med forfatterne i, at dette forslag er for vidtgående og kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 15, hvori jeg henviser til min forgængers besvarelse af spørgsmål 44 til L 126 (2003/2004). Alternativt foreslås det, at genplacered e ejendomsavancer genbeskattes ved omklassificering til parcelhus. Artiklen har givet mig anledning til at bede mine embedsmænd se på spørgsmålet om genbeskatning af genplacerede ejendomsavancer ved omklassificering  til  parcelhus  med  henblik  på  en  vurder ing  af,  om problemstillingen bør føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering vil jeg se  på  udbredelsen  af  fænomenet  og  de  tekniske  muligheder  for  at begrænse   et   eventuelt   misbrug   holdt   op   imod   hensynet   til   de erhvervsdrivende,  som  i  dag  benytter  reglerne  om  genplacering  af ejendomsavance i en ny erhvervsejendom. Spørgsmål 13 :   Hvorfor indeholder ejendomsavancebeskatningsloven ikke   retfærdige   og   klare   regler   til   brug   ved   opgørelsen   af   den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for ejendomme omfattet a f lovens § 9 ved anvendelse af indgangsværdien for ejendomme anskaffet før 19/5 1993, når halvdelsreglen i lovens § 4, stk. 3, nr. 2 anvendes   –  jf. den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 42 om fordelingen på den skattepligtige  og den skattefrie del af ejendommen i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr.  L 126 i samlingen (2003/2004)?
Side 7 Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende   spørgsmål   er   tidligere   stillet   i   forbindelse   med   m in forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 42 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. I min forgængers svar er oplyst, at Told  - og Skattestyrelsen er bedt om at udbygge Ligningsvejledningens tekst om spørgsmålet. Jeg kan oplyse, at dette   er   sket   og   Ligningsvejledningen   er   således   opdateret   med henvisninger  til  de  eksemplerne  om  fordelingen  af  indgangsværdien, hvorved beskrivelsen i Ligningsvejledningen er blevet styrket. Spørgsmål   14:     Vil   ministeren   tage   initiativ   til   en   præcisering   af ejendomsavancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske pristalsregulering af ikke genvundne afskrivninger m.v. omfattet af lovens § 5, stk. 4 og § 5, stk. 5, nå r anskaffelsessummen skal nedsættes med ikke genvundne afskrivninger for pristalsreguleringsperioden (den 1. januar 1982 til indkomståret 1990)  –  jf. den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 43 i forbindelse med lovforslag nr. L 126 i samlingen (2003/2004)? Svar:  Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende   spørgsmål   er   tidligere   stillet   i   forbindelse   med   min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers b  esvarelse af spørgsmål 43 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Spørgsmål 15:   Vil ministeren indføre samme princip for skattefrihed for ejendomsavance  på  ejerboliger,  således  at  der  kun  er  skattefrihed avancen   for   den   periode,   ejeren   har   beboet   ejendommen,   jf.   det foreslåede princip i lovforslaget om beskatning af biler, der udtages af virksomhedsordningen    til    privat    benyttelse    –     jf.    den    tidligere skatteministers svar på spørgsmål 44 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 126 (2003/2004)?
Side 8 Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende   spørgsmål   er   tidligere   stillet   i   forbindelse   med   min forgængers lovforslag L 126 i samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 44 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Jeg kan videre henvise til min besvarelse af spørgsmål 12. Spørgsmål   16: Vil   ministeren   tage   initiativ   til   en   udvidelse   af parcelhusreglen, så o gså ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for ejendomsavancebeskatning, når ejeren betaler ejendomsværdiskat af den lejlighed som benyttes til bolig for ejeren eller dennes husstand –  jf. den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 45   forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 126 (2003/2004)? Svar: Lovforslag L 29 indeholder ikke forslag til ændring af reglerne om salg af fast ejendom. Nærværende   spørgsmål   er   tidligere   stillet   i   forbindelse   med   min forgængers lovforslag L 126 i   samlingen 2003/2004. Jeg er enig i min forgængers besvarelse af spørgsmål 45 i forbindelse med L 126 i samlingen 2003/2004, hvortil jeg henviser. Spørgsmål 17:   Er der efter en gennemførelse af det fremsatte lovforslag tilstrækkelig    hjemmel    til    at    opkr  æve    arbejdsmarkedsafgift    ved overdragelsen af bilen fra virksomhedsordningen til den private del, når henses til, at en fortjeneste (eller et tab) i privatøkonomien ikke ses at være omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag? Svar: Efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2, skal selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, betale arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overskud, som overføres til den skattepligtige. Dog betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførsler af  årets  kapitalafkast,  der  foretages  inden  fristen  for  indgivelse  af selvangivelse for indkomståret. Bidragsgrundlaget omfatter således også
Side 9 overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskatten og beregnet re  ntekorrektion. Lovforslaget  indebærer,  at  overførsel  af  en  blandet  benyttet  bil  fra virksomhedsordningen til den skattepligtige skal behandles som et salg efter afskrivningsloven. Dette indebærer, at der skal opgøres, fortjeneste eller tab ved overførsle n fra virksomheden til den skattepligtige. Den ved overførslen   udløste   fortjeneste   eller   tab   indgår   i   virksomhedens indkomst.  Herved  vil  beløbene  påvirke  opgørelsen  af  grundlaget  for beregningen af arbejdsmarkedsbidraget ved overførsler fra virksomheden til den skattepligtige. Spørgsmål  18:    Efter  bestemmelsen  i  afskrivningslovens  §  12  skal fortjeneste eller tab på et blandet driftsmiddel medregnes ved opgørelsen af  den  skattepligtige  indkomst  for  salgsåret  med  en  så  stor  del,  som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede afskrivninger. Hvordan skal bestemmelsen i afskrivningslovens  §  12  fortolkes  i  den  situation,  hvor  der  ikke  er afskrevet på et blandet benyttet driftsmiddel, og hvordan skal fortjenes te og tab opgøres i de situationer, hvor der ikke er afskrevet på det blandet benyttede driftsmiddel? Svar: Efter afskrivningslovens § 12 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med så stor en del som svarer til  forholdet  mellem  de  i  alt  fratrukne  afskrivninger  og  de  samlede beregnede afskrivninger. Hvor   skatteyderen   har   valgt   ikke   at   afskrive   på   det   pågældende driftsmiddel er der hverken nogen fratrukne afskrivninger eller nogen samlede beregnede afskrivninger. Reglen  fortolkes  således,  at  der,  hvor  skatteyderen  har  valgt  ikke  at afskrive, foretages fordelingen efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og den private brug. Herved kommer fordelingen af avancen eller tabet til at ske efter samme forhold, som hvis skatteyderen havde  valgt  at  afskrive  på  driftsmidlet.  Fortolkningen  hviler  på  en afgørelse fra Landsskatteretten, jf. LSRM 1962. 110. Efter  afskrivningslovens  §  12  skal  fortjeneste  eller  tab  opgøres  som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb  ved salgsårets
Side 10 begyndelse   forhøjet   med   eventuelle   forbedringsudgifter   afholdt   i salgsåret. I   situationer,   hvor   der   ikke   er   afskrevet   på   et   blandet   benyttet driftsmiddel vil det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse svare til købesummen og fortjenest e og tab opgøres derfor som forskellen mellem salgssummen og købssummen forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret.