Skatteministeriet J.nr. 99/04-650-00033   Den Til Folketingets Skatteudvalg L  31- Forslag til Lov om  ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomhedernes underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.     11- 16 af 1. december 2004. (L 31 ) Kristian Jensen /  Michael Bjørn Hanse n

Spørgsmål 11:   Ad besvarelsen af spørgsmål 7: ”Bliver  de  10  årsværk  som  angives  at  blive  anvendt  til  administration  af kildeskattebøder alene anvendt til dette formål, eller beskæftiger de pågældende medarbejdere sig også med opfølgning og sikr  ing af, at der sker indberetning og indbetaling af A-skat m.v.? I bekræftende fald ønskes det oplyst om, hvorvidt dette   arbejde   skal   fortsætte   under   alle   omstændigheder   selv   om   bøderne afskaffes?” Svar: Administrationen  af  kildeskattebøderne  foretages  t ypisk  af  medarbejdere  i  de enheder  i  de  regionale  told-  og  skattemyndigheder,  hvorunder  straffesager generelt   henhører.   Derfor   er   situationen   typisk   den,   at   medarbejdere,   der behandler   kildeskattestraffesager,   også   behandler   andre   straffesager.   Dette medfø rer,   at   de   10   årsværk,   der   skønnes   anvendt   til   kildeskattebøderne, formentligt udføres af 20  – 30 personer. Det kan næppe udelukkes, at nogle af medarbejderne også beskæftiger sig med opfølgning og sikring af, at der sker indberetning og indbetaling af A -skat m.v., men dette vil være atypisk. Det er arbejdsgiverkontrollen – såvel den administrative som den udgående –  der sikrer  indberetning,  og  fogederne,  der  sikrer  indbetaling.  Dette  arbejde  vil selvfølgelig fortsætte, uanset bøderne afskaffes.

Spørgsmål 12:   Ad besvarelsen af spørgsmål 7: ”H vor store er bøderne for at indbetale for sent? Hvor mange bøder (antal og samlet beløb) har der været udmeldt hvert år de seneste 3 år?” Svar: Udgangspunktet for beregningen af bøden for overtrædel   se af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3 er restancen på tidspunktet for fremsendelse af bødeforelæg eller tiltalebegæring. Hvis restancen ikke er betalt på det tidspunkt, hvor bødeforelæg fremsendes, eller tiltale begæres, beregnes bøden med 1 % pr. m   åned af den bødegivende saldo. Udgør restancen på ovennævnte tidspunkt mindre end 25 % af den højst konstaterede restance  i  overtrædelsesperioden,  beregnes  bøden  med  0,75  %  pr.  måned  af  den bødegivende saldo. Er restancen betalt på ovennævnte tidspunkt,    beregnes bøden med 0,50 % pr. måned af den bødegivende saldo. Det kan oplyses, at de regionale told- og skattemyndigheder til brug for udarbejdelsen af Klage- og Retssagsstatistikken har indberettet følgende om antallet af bøder og bødebeløb vedrørende ov   ertrædelse af kildeskattelovgivningen: I 2001 blev der vedtaget 309 bødeforelæg med et samlet bødebeløb på kr. 4.140.000. og  der  blev  afsagt  15  domme  med  et  samlet  bødebeløb  på  kr.  360.000,  i  alt  kr. 4.500.000. I 2002 blev der vedtaget 260 bødeforelæg me   d et samlet bødebeløb på kr. 3.731.000, og  der  blev  afsagt  19  domme  med  et  samlet  bødebeløb  på  kr.  276.000,  i  alt  kr. 4.007.000. I 2003 blev der vedtaget 178 bødeforelæg med et samlet bødebeløb på kr. 2.764.000, og der blev afsagt 14 domme med et samlet bødebeløb på kr. 1.247.000, i alt kr. 4.011.000. Det skal bemærkes, at statistikken både omfatter bøder efter opkrævningsloven og kildeskattelovens §§ 74 og 75. Det skønnes, at ca. 10 % af sagerne vedrører de to bestemmelser i kildeskatteloven. L 31 omhandler kun bøder efter opkrævningsloven.

I bemærkningerne til lovforslaget er der anført et provenutab på ca. 4 mio. kr. Det understreges,  at  dette  tal  er  et  skøn,  da  ToldSkat  ikke  har  foretaget  en  manuel gennemgang af samtlige sager.

Spørgsmål 13:   Ad besvarelsen af spørgsmål 7: ”Er provenutabet ved afskaffelse af bøderne, som er angivet til 4 mio. kr., inkl. eller ekskl. de afskrevne beløb? Hvad er baggrunden for den dramatiske stigning i afskrevne bøder på 1,1 mio  . kr. i 2001 til 2,3 mio. kr. i 2003?” Svar: Provenutabet  ved  afskaffelse  af  bøderne  er  inkl. de afskrevne beløb. Det betyder således, at nettoprovenutabet er ca. 1,7 mio. kr., hvis der tages udgangspunkt i tallene for 2003. Der henvises i øvrigt til be svarelsen af spørgsmål 12. Vedrørende stigningen i de afskrevne bøder på 1,1 mio. kr. i 2001 til 2,3 mio. kr. i 2003 har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget en udsøgning af nogle meget store uerholdelige bøder efter kildeskattelovgivninge n. Denne udsøgning har vist, at der i 2003 var 4 sager, hvor der i alt blev afskrevet ca. 740.000 kr. De 2 af sagerne blev afskrevet på grund af dødsfald, mens de 2 andre sager blev afskrevet på grund af strafforældelse efter straffelovens § 97 a.

Spørgsmål 14:   Ad besvarelsen af spørgsmål 7: ”Hvorfor bliver der i besvarelsen omtalt erhvervsdrivende, der idømmes fængselsstraf for overtrædelse af opkrævningsloven, når lovforslaget kun omtaler bøder?” Svar: Siden    indførelsen    af    ki ldeskatteloven    i    1970    har    man    brugt    betegnelsen ”kildeskattebøder”, uanset at der efter loven kunne idømmes frihedsstraf i særlige tilfælde.  Frihedsstraf  har  kun  været  anvendt  i  yderst  begrænset  omfang.  Ved gennemførsel  af  opkrævningsloven  (trådte  i  kraft 1.  jan.  2001)  blev  nogle  af kildeskattelovens  straffebestemmelser  overført  til  den  nye  lov,  men  uanset denne opdeling af ansvarsbestemmelserne på to love, fortsatte man med at bruge betegnelsen ”kildeskattebøder”    i    de    tilfælde,    hvor    det    udviste    forhold    uds prang    af kildeskatteordningen. I  den  gældende  lovgivning  kan  der  efter  opkrævningsloven  §  17,  stk.  1,  nr.  3 pålægges bøde, såfremt en arbejdsgiver undlader at indbetale indeholdt A -skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid. Hvis den nævnte overtrædelse ske r med forsæt til at unddrage skatter og afgifter, eller hvis der foreligger skærpende omstændigheder, kan der efter § 17, stk. 2 idømmes fængsel i indtil 2 år. Ifølge  lovforslaget  bortfalder  adgangen  til  at  give  bøder  for  forhold,  der  i  dag  er omfattet af § 17, stk. 1, nr. 3 (undladelse af indbetaling af indeholdte beløb). Dermed bortfalder også muligheden for at statuere et skærpet ansvar, der evt. kan medføre fængsel, efter § 17, stk. 2.

Spørgsmål 15:   Ad besvarelsen af spørgsmål 8: ”Fre mstillingen  i  besvarelsen  af  spørgsmål  8  giver  det  indtryk  at  manglende betaling  og  mulighed  for  at  inddrive  A-skat  og  arbejdsmarkedsbidrag  hos arbejdsgiveren giver mulighed for i stedet at opkræve skatten hos lønmodtageren efter  kildeskattelovens  §  68  og  arbejdsmarkedsfondslovens  §  15.  Da  denne forståelse  af  de  pågældende  bestemmelser  ikke  fremgår  af  de  pågældende paragraffer, ønskes en uddybning af i hvilke tilfælde dette er muligt og sker i praksis.” Svar: Det afgørende for, om ikke -indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan opkræves hos enten arbejdsgiveren alene eller hos såvel arbejdsgiveren som arbejdstageren, er, om arbejdsgiveren har foretaget indeholdelse af beløbet  - altså har fratrukket beløbet i lønudbetalingen. Hvis arbejdsgiveren har foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men ikke har indbetalt de indeholdte beløb, er det kun arbejdsgiveren, der hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Efter disse bestemmelser hæfter den,  der  har indeholdt skat efter loven, over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Lønmodtageren kommer således aldrig til at hæfte for ikke indbetalt A -skat og bidrag, som arbejdsgiveren har indeholdt hos lønmodtageren. Det er kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren slet ikke har indeholdt A  -skat og bidrag hos lønmodtageren, eller hvor dette er sket med et for lavt beløb, at lønmodtageren kan   komme   til   at   hæfte   for   beløbet   s   betaling,   jf.   kildeskattelovens   §   68   og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 1. Arbejdsgiveren er dog i disse situationer også medansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3.   Det skal bemærkes, at lovforslaget om afskaffelse af kildeskattebøderne alene angår for sen eller manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er blevet indeholdt af arbejdsgiveren.

Spørgsmål 16:   Ad besvarelsen af spørgsmål 9 o  g 10: ”Er   det   rigtigt   forstået,   at   arbejdsgivere,   der   undlader   at   indberette   såvel tilbageholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag som moms og afgifter forsat vil kunne straffes enten ved bøder eller i grovere tilfælde med fængsel?” Svar: Ja, det er rigtigt forstået. Efter opkrævningslovens   § 2, stk. 1, skal der for hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Bestemmelsen omhandler en række af  giftslove, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven. Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder opkrævningslovens § 2, stk. 1 eller stk. 2. Efter § 17, stk. 2, kan straffen forhøj es til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v. Hvad angår  momsangivelser fremgår det af momslovens § 57, stk. 1, at registrerede virksomheder   efter   udløbet   af   hver   afgiftsperi ode   skal   angive   størrelsen   af virksomhedens  udgående  og  indgående  afgift  i  perioden  til  de  statslige  told  -  og skattemyndigheder. Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, straffes den med bøde, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 57, stk. 1. Efter momslovens § 81, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der begår overtrædelsen med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget til at opnå udbetalinger efter regler i momsloven eller opkrævningsloven.