Skatteministeriet J. nr. 99/04-650-00032 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31 - forslag til lov om Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 af 28. oktober 2004. (L 31 – spørgsmål 2). Kristian Jensen /  Michael Bjørn Hansen
1 Spørgsmål 2: "Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de virksomheder, som gennem de sidste fem år har fået en kildeskattebøde, der efterfølgende er gået konkurs?” Svar: Jeg kan oplyse, at der for årene 1999 – 2003 er afsluttet 1.425 sager, hvor virksomhederne har fået en kildeskattebøde enten ved, at virksomheden administrativt har vedtaget en bøde, eller ved dom. På grund af de mange sager og den korte tid, der har været til besvarelse af spørgsmålet, har ToldSkat foretaget en repræsentativ stikprøvevis gennemgang af godt 40 % af de afsluttede sager. De gennemgåede sager omfatter både sager, hvor sagen er afgjort administrativt, og hvor sagen er afgjort af domstolene. I ca. 30 % af de gennemgåede sager er virksomheden efterfølgende gået konkurs.