Besvarelse af spørgsmål 2 (L 65) stillet af Erhvervs udvalget den 26.
november 2004
Spørgsmål 2:
”Ministeren bedes gennemgå de overvejelser, der har været i ministeriet
og i andre ministerier forud for fremsættelsen af L 65 med hensyn til
nødvendigh eden af at formulere:
- et ændringsforslag som det fremlagt e (§ 2 i L 65),
- et mindre vidtgående forslag eller
- eventuelt helt at undlade at fremsætte ændringsforslag (§2 i L 65)
som følge af de to EF -domme.”
Svar:
Hidtil har det været accepteret, at medlemsstaterne - som en undtagelse
fra reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed - kan forbeholde stil-
lingen som skibsfører for egne statsborgere. Baggrunden herfor er b e-
stemmelsen i traktatens artikel 39, stk. 4, om ”ansættelser i den offentlige
administration” samt det forhold, at skibsførere er tillagt myn dighedsbe-
føjelser. Den 30. september 2003 afsagde EF -domstolen imidlertid to
domme, som indebærer, at medlemsstaterne alene kan forbeholde stilli n-
gen som skibsfører for egne statsborg ere, hvis de myndighedsbeføjelser,
som skibsføreren er tillagt, udøves re gelmæssigt og ikke kun udgør en
begrænset del af deres arbe jde.
Efter de to afgørelser fra EF -domstolen anmodede Søfartsstyrelsen rede r-
nes og skibsførernes organisationer om at belyse, i hvilket omfang skib s-
førerne udøver myndighedsbeføjelser med henblik på at afgrænse omr å-
der, hvor indfødsretskravet kunne opretholdes.
Rederiforeningerne kunne ikke pege på forhold, der kan berettige en o p-
retholdelse af nationalitetskravet for skibsføreren. Søfartens Ledere peg e-
de derimod på flere områder, hvor skibsfører en efter foreningens opfat-
telse udøver offentlig myndighed. Samtidig erkendte Søfartens Ledere, at
der kunne være forskellige opfattelse af, hvad offentlig myndighedsu d-
øvelse ind ebærer, ligesom man ikke kunne angive, hvor stor en del af
skibsfø
de, som myndighedsbeføjelserne udgør.
Den frie adgang til at søge beskæftige lse er en grundlæggende rettighed,
der i henhold til traktaten tilkommer arbejdstagere i EU som individuel
ret, der skal beskyttes af medlemsstaterne. Traktatens artikel 39, stk. 4, er
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
oem@oem.dk
www.oem.dk
2/3
en undtagelse herfra, som EF-domstolen fortolker indskrænkende, sål edes
at rækkevidden af undtagelsen begrænses til, hvad der er absolut nødve
n-
digt for at tilgodese de hensyn til den offentlige administration og statens
almene interesser, som ligger bag undtagelsesbestemmelsen. Efter Dom-
stolens praksis skal opgaver, som danner grundlag for en fravigelse, have
karakter af myndighedsopgaver, hvor de pågældende handler som repr æ-
sentanter for statsmagten. Medlemsstater, som vil forbeholde stillingen
som skibsfører for egne statsborgere, må forventes at blive p å lagt en tung
bevisbyrde for, at betingelserne herfor er opfyldte.
Efter Søfartsstyrelsens opfattelse kan en tilstrækkelig dokumentation til at
opretholde nationalitetskravet ikke fremskaffes, idet de egentlige myn-
dighedsbefø
udøves sjældent og sporadisk set i forhold til skibsførerens øvrige opg
a-
ver.
Det hidtidige generelle krav om dansk indfødsret for førere af danske
handels- og fiskeskibe kan herefter efter regeringens opfattelse ikke op-
retholdes. Det kan dog ikke udelukkes, at nationalitetskravet vil kunne
opretholdes for enkelte særlige skibstyper eller transportformer efter en
konkret vurdering, men afgrænsningen heraf vil være
forbundet med no-
gen usikkerhed. Lovforslaget er derfor udformet således, at fravigelsen af
indfødsretskravet for EU - og EØS -borgere vil ske ved administrativt fast-
satte regler. Som en undtagelsesbestemmelse hertil vil Søfartsstyrelsen
inden for de rammer, som følger af EU -retten, kunne stille krav om, at fø-
rere af bestemte skibe skal have dansk indfødsret. Derved skabes muli g-
hed for, at der vil kunne tages hensyn til udviklingen i praksis, og Kom-
missionens eventuelle tilkendegivelser, når forskrifterne fas tsættes.
Besætningsloven indeholder allerede i dag en bestemmelse, hvorefter der
under særlige omstændigheder kan dispenseres fra lovens krav om in
d-
fødsret. Dette forudsætter, at der indhentes erklæring fra de berørte org
a-
nisationer. Dispensationsbestemmelsen har hidtil kun været brugt i b e-
grænset omfang på personer med særlig tilknytning til Danmark. B
e-
stemmelsen, der er generelt formuleret, er imidlertid ikke begrænset til
sådanne tilfælde, og der er intet til hinder for, at bestemmelsen anvendes i
videre omfang, end det hidtil har været tilfældet.
Det har derfor været overvejet, om en udvidet anvendelse af den eksist e-
rende dispensationsbestemmelse vil kunne være tilstrækkelig til at im
ø-
dekomme de krav, som følger af de to domme. EF -domstolen har i tidli-
gere sager udtalt, at den omstændighed, at der kan medd eles dispensation,
ikke kan retfærdiggøre regler, som er i strid med traktatens bestemmelser.
Dette gælder , selvom adgangen til at meddele dispensation benyttes libe-
ralt. Den eksisterende dispensationsbestemmelsen vil således ikke være
tilstrækkelig til at imødekomme dommene, hvorfor en lovændring er
nødvendig. Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionen, som det
3/3
fremgår af lovforslagets bemærkninger, allerede har rettet henvendelse
Danmark.