M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T     J .   N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 5 7  AGS Spørgsmål nr. 39: ”Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening og herunder gøre nærmere rede for i hvilket omfang manglende indhentning af attester, nægtelse af samtykke m.v. skal opfattes som et obligatorisk krav om at private arbejdsgivere skal betragte dette som bortvis- ningsgrund eller som pligt til at nægte ansættelse?” Svar: Det er ikke i medfør af lovforslaget ulovligt at ansætte en person, som man har indhentet en positiv børneattest på, hvilket også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 28. Det er imidler- tid hensigten med loven, at et krav om indhentelse af børneattester vil føre til, at man ikke ansæt- tes, såfremt den indhentede attest viser sig at være positiv. Jeg kan i den forbindelse henvise til den kommenterede høringsoversigt, side 14, der redegør for Dansk Arbejdsgivers (DA’s) overvejelser vedrørende den problemstilling, Kulturudvalget spørger til, samt Kulturministeriets kommentar hertil: ”DA finder, at de retlige konsekvenser af det egentlige ansættelsesforbud, hvor en ansøger ikke kan ansættes fordi vedkommende ikke ønsker at give samtykke til ind- hentelse af attest, nøje bør beskrives i lovforslaget. Efter DA’s vurdering kan der i forslaget være et gråt område, hvor det kan være tvivlsomt, om ansættelsesforbuddet gælder. Lovforslaget bør klarlægge virkningerne af en ansættelse, der er sket uden at iagttage forbuddet eller hvor det senere godtgøres, at ansættelsesforbuddet er gæl- dende. I forbindelse med en egentligt ansættelsesforbud bør sanktionen om bortfald af tilskud også beskrives meget klar. delse af lovgivningen ikke medfører, at en indgået ansættelsesaftale dermed er ugyldig. Ansættelses- forholdet består, men den ansættende myndighed kan blive pålagt bødestraf.” Som det er anført i Kulturministeriets kommentar, er der taget højde for denne problemstilling i bemærkningerne til lovforslaget, hvor der på side 5 er anført følgende:
-2- ”Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende myndighed m.v. er berettiget til at ansæt- te en person, der er eller på et tidspunkt har været involveret i sager af den pågæl- dende karakter, er ikke reguleret i lovforslaget. Afgørelsen af dette spørgsmål vil – på samme  måde  som  i  dag  –  skulle  træffes  af  ansættelsesmyndigheden  i  overensstem- melse med de regler og principper, der gælder på området.” Følgende er desuden anført på side 13 i bemærkningerne: ”I tilfælde, hvor den pågældende undtagelsesvis ikke vil give det fornødne samtykke, vil  børneattest  imidlertid  ikke  kunne  indhentes,  og  konsekvensen  heraf  vil  være,  at den pågældende myndighed m.v. ikke er berettiget til at ansætte vedkommende.”