Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2611 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
5. oktober 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004 – ved-
lægges Fødevareministeriets supplerende notat vedr. dagsordenspunkterne 6
og 7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
5. oktober 2004
FVM
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004
6.
(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Eu
isk Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug.
KOM (2004) 415
Rådskonklusioner
7.
Internationale handelsforhandlinger (Doha Udviklingsrunden og Mercosu
handlingerne).
KOM-dok foreligger ikke
Orientering fra Kommissionen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0003.png
3
SUPPLERENDE NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG
FISKERI)
den 18. oktober 2004
6.
(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet: Europæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og
økologisk landbrug.
KOM (2004) 415
Nyt notat
Baggrund
I forlængelse af konklusionerne vedtaget på rådsmødet (landbrug) den 19. juni 2001
iværksatte Kommissionen arbejdet med udformning af en Europæisk Aktionsplan
om økologisk landbrug.
Under det italienske formandskab blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
17. – 19. december 2003 vedtaget konklusioner vedrørende anbefalinger til Kom-
missionens videre arbejde med udformning af aktionsplanen.
Kommissionen har ved KOM (2004) 415 af 9. juni 2004 fremlagt en meddelelse til
Rådet og Europa-Parlamentet: Europæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og
økologisk landbrug. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 10. juni 2004. Under
det irske formandskab præsenterede Kommissionen aktionsplanen på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 21. juni 2004.
På baggrund heraf har det hollandske formandskab fremsendt udkast til
rådskonklusioner vedrørende Aktionsplanen.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner er sat på dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. oktober med henblik på vedtagelse.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Udkastet til konklusioner vurderes ikke at berøre nærheds- og proportionalitets-
princippet.
Formål og indhold
Kommissionens europæiske aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk
landbrug rummer 21 aktioner, der indbefatter tiltag rettet mod alle led i fødevare-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
kæden, inkl. forbrugerne, markedet, forarbejdningen og produktionen i primærled-
det.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner har til hensigt at opstille prioriteringer i
forhold til anbefalingerne i Aktionsplanen og til at påpege en række forhold som
Kommissionen og nationale myndigheder bør være opmærksomme på i forbindelse
med implementeringen af aktionsplanen.
Forslaget opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge en konkret tidsplan
for implementeringen af de enkelte aktioner.
Hvad angår det indholdsmæssige i aktionsplanen opfordres Kommissionen til at
give særlig prioritet til følgende forhold:
Forøge den offentlige information og forbrugernes opmærksomhed ved mere
information/kampagner om økologisk jordbrug, herunder EU's økologilogo.
Forøge indsamlingen af analyser og statistiske data.
Optimere integrationen af økologisk jordbrug i landdistriktsprogrammerne.
Styrke forskning ved at udnytte mulighederne i EU's rammeprogrammer for
forskning.
Definere de basale principper for økologiske produktion, både i økologiforord-
ningen og i relation til internationale fora som Codex Alimentarius og IFOAM.
Fuldstændiggøre og yderligere harmonisere normerne for økologisk landbrug,
samtidig med at det overvejes at inddrage områder, der ikke er omfattet af reg-
lerne i dag.
Afklare GMO relaterede forhold.
Vedtage kontrolregler og forøge samarbejde mellem kontrolorganer ved at følge
en risikobaseret tankegang for kontrollen med henblik på at ensrette de admini-
strative procedurer og sikre sporbarheden af økologiske produkter.
Implementere regler, der kan fremme handel, herunder forbedre ækvivalensba-
serede muligheder for handel med tredjelande, og ved i særlig grad at fremme
markedsadgangen for udviklingslande.
I forbindelse med implementeringen af aktioner opfordres Kommissionen og de
nationale myndigheder, inden for deres respektive kompetenceområder til at:
Sikre tæt koordination mellem EU kampagner udført på initiativ af Kommissi-
onen og andre nationale eller lokale initiativer ved at inddrage alle relevante
grupper.
Forøge kendskabet til EU's økologilogo uden at udelukke brugen af andre øko-
logimærker.
Øge indsamlingen af statistiske oplysninger og samtidig undgå unødvendige
omkostninger og administrative byrder for virksomheder og myndigheder.
Sikre at økologisk produktion er en integreret del af den fælles landbrugspolitik
herunder landdistriktsprogrammerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Give mulighed for på frivillig basis at etablere områder i landdistrikterne til
fremme af særligproduktion, som økologiske, typiske og traditionelle produkter.
Øge koordination og samarbejde omkring forskning og offentliggørelse af
forskningsresultater.
Gennemgå fællesskabsregler der er relevante for økologisk produktion i lyset af
en definition af de basale principper med henblik på at harmonisere reglerne
med særlig øje for mulighederne for at reducere graden af detaljer.
Udvikle regler, der sikrer den frie cirkulation af økologiske produkter, i særlig
grad i forhold til private og nationale regler og kontrolsystemer.
Ændre bilag III i Rådes Forordning (EØF) Nr. 2092/91 inden 1. juli 2005 med
henblik på at indføre principper om risikobaseret kontrol jf. forordning (EU)
Nr. 392/2004 og samtidigt udvikle procedure for krydskontrol mellem kontrol-
organer og myndigheder.
Sikre at det nye system, der skal erstatte de nuværende nationale tilladelser til
import, er kendt af alle involverede partnere inden udløbet af de nuværende
regler.
Under det italienske formandskab blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
17. – 19. december 2003 vedtaget konklusioner vedrørende anbefalinger til Kom-
missionens videre arbejde med udformning af aktionsplanen. Hvad angår det ind-
holdsmæssige i aktionsplanen blev Kommissionen opfordret til at:
1. Udforme aktionsplanen således at den tager højde for den strategiske rolle, som
det økologiske landbrug skal spille i forbindelse med EU’s miljøpolitikker og
udviklingen i den nye referenceramme som følge af reformen af den fælles
landbrugspolitik.
2. I lyset af de nye sporings- og mærkningsregler for GMO'er, samt Kommissio-
nens henstilling om sameksistens, at lade de strategiske mål i aktionsplanen om-
fatte initiativer til beskyttelse og styrkelse af økologiske produkter, herunder
kontrol
3. Fremme arbejdet for en international fastlagt definition af ’økologisk landbrug’
og ’økologisk produkt’ og at bedømme fordele og ulemper ved at gøre det eu-
ropæiske logo for økologi obligatorisk, uden at udelukke brugen af andre logo-
er.
4. Lade de strategiske mål i aktionsplanen omfatte undersøgelse af medlemslande-
nes muligheder for at oprette områder i landdistrikterne hvor særlige produkti-
onsformer og produkter kan fremmes, herunder de økologiske.
5. Undersøge behovet for, om der på europæisk plan skal oprettes en uafhængig
komite og en økonomisk overvågningsenhed med en bred vifte af funktioner i
relation til økologisektoren.
6. Videreudvikle kontrolsystemet ud fra principperne om risiko og væsentlighed
og med henblik forenkling af de administrative procedurer. Tage passende hen-
syn til import af økologiske produkter fra tredjelande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Det nye udkast til rådskonklusionerne er således væsentligt anderledes end kon-
klusionerne fra december 2003, da de tidligere konklusioner indeholdt opfor-
dringer til problemstillinger som aktionsplanen skulle forholde sig til, mens de
nye konklusioner kun tager stilling til de anbefalinger som er indeholdt i Kom-
missionen aktionsplan.
I forhold til rådskonklusionerne fra december 2003 kan det konstateres at:
Ad 2) Det foreslås i aktionsplanen, at der indføres grænseværdier for utilsig-
tet iblanding af genetisk modificerede organismer i økologiske produkter
svarende til de generelle grænseværdier for mærkningskrav. Kommissionen
har dog ikke ønsket at stille forslag om harmonisering af reglerne om samek-
sistens.
Ad 3) Det foreslås i aktionsplanen at EU-logoet udbredes via fælleseuropæi-
ske kampagner gennemført på initiativ af Kommissionen. De hollandske
rådskonklusioner giver høj prioritet til denne indsats og lægger op til, at så-
danne kampagner skal koordineres tæt med alle relevante aktører og initiati-
ver i medlemslandene. I relation til at eliminere barriererne for samhandel
lægger konklusionerne desuden op til at Kommissionen skal udvikle regler,
der sikrer den frie cirkulation af økologiske produkter.
Ad 5) Det foreslås i aktionsplanen, at der oprettes et ekspertpanel, der skal
rådgive Kommissionen og medlemslandene omkring tekniske detaljer i for-
hold til økologiregler. Planen indeholder ikke yderligere forslag om et egent-
ligt organ med en bred vifte af funktioner i relation til økologisektoren.
Kommissionen har tidligere påpeget, at der ikke er finansielle muligheder
for dette. Disse konklusioner er dog ikke beskrevet i aktionsplanen. Forsla-
gene om et ekspertpanel og en økonomisk overvågningsenhed er ikke
nævnt i udkast til rådskonklusioner.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner.
Gældende dansk ret
Økologiområdet reguleres ved Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni
1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse
heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, Rådets forordning (EF) Nr.
1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udvik-
lings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændringer og ophævelse af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0007.png
7
visse forordninger samt lov nr. 118 af 3. marts 1999 (Økologiloven) samt tilhørende
bekendtgørelser.
Konsekvenser
Aktionsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser. I forhold til den senere implementering af konkrete
forslag fra Kommissionen, vil Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk
jordbrugsproduktion og Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om økologiske fødeva-
rer m.v. sandsynligvis skulle ændres. Der vil blive taget konkret stilling til konse-
kvenserne i forbindelse med behandlingen af de konkrete forslag.
Høring
Udkast til rådskonklusioner er sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og
Det Økologiske Fødevareråd den 4. oktober 2004 med høringsfrist den 7. oktober
2004.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er senest den 18. juni 2004 i forbindelse med forelæg-
gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. -22. juni 2004, jf. aktuelt notat af 10.
juni 2004 og revideret aktuelt notat af 15. juni 2004 blevet orienteret om meddelel-
sen om Europæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug.
Folketingets Europaudvalg blev endvidere orienteret om arbejdet med aktionspla-
nen den 20. februar 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 24. februar 2004, jf. aktuelt notat af 13. februar 2004 samt den 12. de-
cember 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
17-19. december 2003, jf. aktuelt notat af 4. december 2003.
7.
Internationale handelsforhandlinger (Doha Udviklingsrunden og
Mercosur forhandlingerne).
KOM-dok foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 18. oktober 2004 vil give en statusredegørelse for de internationale handelsfor-
handlinger (Doha Udviklingsrunden og Mercosur forhandlingerne) i forhold til
landbrugsområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0008.png
8
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er
tale om en statusredegørelse.
Formål og indhold
Doha Udviklingsrunden
WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen
fra Uruguay-Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i no-
vember 2001 blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. På WTO-
ministerkonferencen i Cancún i september 2003 vurderede formanden for konfe-
rencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var for stor, og forhandlinger på
landbrugsområdet blev ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev afbrudt.
Den 1. august 2004 lykkedes det for repræsentanter fra de 147 medlemslande i
WTO’s generelle råd at enes om et kompromis om rammerne for de videre for-
handlinger. Kompromisset har form af en rammeaftale, som skal udfyldes med
detaljerede bestemmelser inden næste ministerkonference i Hong Kong i december
2005.
Landbrugsafsnittet i rammeaftalen (annex A) er præget af overordnede målsætnin-
ger for nye forpligtelser inden for landbrugsforhandlingernes tre hovedområder
(intern støtte, eksportstøtte og markedsadgang), men er ikke konkret med hensyn til
den nærmere udmøntning. Såvel overordnet som i forhold til hver af hovedområ-
derne peger rammeaftalen også på de særlige hensyn (Special and Differential Tre-
atment, SDT), der skal tages til udviklingslande - herunder især de mindst udviklede
og fødevareimport-afhængige udviklingslande. Under emner af interesse hvorom,
der ikke er opnået enighed nævner rammeaftalen også geografiske indikationer
(GI).
Følgende elementer i landbrugsafsnittet kan fremhæves:
Under intern støtte lægges op til substantielle reduktioner i handelsforvridende støt-
te samt en segmenteret og harmoniseret tilgang således, at medlemmer med højere
støtteniveauer påtager sig større reduktioner. Det skal udmøntes i:
En overordnet reduktion, hvor støtte under gul boks (bundet niveau), de
minimis samt blå boks betragtes under ét. Som udgangspunkt skal denne
samlede støtte i implementeringsperiodens første år reduceres med 20 %.
Endvidere skal bundet støtte i gul boks og under de minimis reduceres hver
for sig (omfanget skal forhandles).
Produkt-specifikke lofter for støtte indføres i gul boks.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0009.png
9
På blå boks indføres et loft svarende til 5% af produktionsværdien (referen-
ce- og implementeringsperioder skal forhandles). En undtagelsesbestem-
melse forudses dog for medlemmer, der er særligt afhængige af blå boks-
støtte herunder i forbindelse med igangsatte reformer.
Definitionen af blå boks udvides til også at omfatte betalinger, der ikke for-
udsætter produktion.
De overordnede mål for grøn boks opretholdes, men kriterierne skal vurde-
res og gøres tydeligere.
I forhold til eksportstøtte lægges op til ”detaljerede modaliteter, der sikrer en paral-
lel afvikling af alle former for eksportsubsidier og disciplinering af alle virkemidler
med tilsvarende effekt inden for en troværdig frist”. Mere konkret lægger rammeaf-
talen op til sammenhængende
udfasning af eksportsubsidier,
udelukkelse af eksportkreditter med løbetid på over 180 dage og discipline-
ring af kreditter med løbetid under 180 dage,
disciplinering af handelsforvridende aktiviteter hos eksportorienterede
statshandelsvirksomheder (STE’er) samt
disciplinering af fødevarebistand med kommercielle virkninger.
Under markedsadgang lægges op til:
Større reduktion for højere toldsatser.
En segmenteret tilgang.
Fleksibilitet for så vidt angår følsomme produkter, hvor der dog også skal op-
nås øget markedsadgang .
En forøgelse af eksisterende importkvoter, og at toldsatser inden for kvoterne
reduceres eller elimineres.
Ligeledes skal brugervenlig kvoteforvaltning, tarifeskalering og -forenkling samt
særlig beskyttelsesklausul (SSG) forhandles.
Aftalen foreslår endvidere, at der gives toldfri adgang (en”Everythin But
Arms”-adgang) for produkter fra de mindst udviklede lande (LDC).
I forhold til udviklingslandene – og især LDC’er og gruppen af Net Food-
Importing Developing Countries - præciserer rammeaftalen, at der skal forhandles
særligt gunstige vilkår i forhold intern støtte, eksportkonkurrence og markedsad-
gang.
Bomuldsproblematikken loves endvidere en prioriteret håndtering i en til formålet
særligt nedsat underkomité, der rapporterer til landbrugskomitéen.
Mercosur forhandlingerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
EU har i de senere år forhandlet med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Para-
guay og Uruguay) om en regional associeringsaftale. Der forhandles om en lang
række emner, heriblandt told på landbrugsprodukter, oprindelsesregler, beskyttel-
sesforanstaltninger, veterinære- og phytosanitære foranstaltninger og specifikt i for-
hold til vin og spiritus og fiskeriprodukter. EU- og Mercosurlandene har udvekslet
tilbud. De seneste er fra henholdsvis den 25. september (Mercosur) og den 28. sep-
tember 2004 (EU) og omhandler bl.a. landbrugsprodukter.
EU tilbyder bl.a. på dette område:
Fuld afvikling af told over 10 år på visse produkter.
Nedsættelse af tolden på andre produkter, indfaset over maksimalt 10 år.
Toldkvoter på visse produkter med indfaset toldnedsættelse.
EU´s tilbud er ledsaget af en række krav blandt andet om en aftale om vin og spiri-
tus, beskyttelse af geografiske indikationer af EU varer i Mercosur, ophør med brug
af ”countervailing” told på hvedeprodukter, vegetabilske olier og ferskner i dåse fra
EU samt fjernelse af uberettigede SPS beskyttelsesforanstaltninger overfor eksport-
varer fra EU. Et forslag om Mercosur-landenes præference adgang for ægprodukter
til EU-markedet gøres betinget af, at de anvender dyrevelfærdsstandarder svarende
til dem, der gælder for æglæggende høner.
Mercosur har på sin side også fremsat tilbud vedrørende landbrugsprodukterne. For
en del produkters vedkommer tilbydes 100 % afvikling af tolden straks efter afta-
lens indgåelse. For langt den overvejende del af produkterne foreslås en afvikling
over 9-10 år. Tilbudet er bl.a. betinget af at EU´s tilbud sikrer effektiv ekstra mar-
kedsadgang på områder, hvor Mercosur har særlige eksportinteresser. Målet er at
afslutte Mercosur-forhandlinger inden udgangen af oktober 2004, men datoen er i
sidste instans ikke afgørende for EU. Det er forventningen, at en aftale med Merco-
sur-landene vil virke som katalysator på forhandlingerne i WTO om Doha Udvik-
lingsrunden.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.
Høring
Sagen er sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2004 med
frist til den 7. oktober 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0011.png
11
Sagen har tidligere været drøftet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004.
Landbrugsraadet var bekymret for udviklingen i WTO-forhandlingerne, idet man
fandt, at EU allerede havde bevæget sig langt med reformen af den fælles land-
brugspolitik i 2003. Det var vigtigt at understrege, at der ville ske en stor omlægning
med afkoblingen af den direkte støtte. Landbrugsraadet støttede generelt indholdet
i Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for
en balanceret og samlet løsning.
Landbrugsraadet fandt det sandsynligt, at der ville kunne opnås enighed i WTO om
en aftrapning af eksportrestitutioner, men understregede, at det skulle ske parallelt
med nedtrapningen og begrænsningen af andre former for eksportstøtte. Ifølge
Landbrugsraadet burde EU ikke have problemer med begrænsninger i lofterne for
støtte under gul og blå boks. For så vidt angik grøn boks burde EU have en fælles
interesse med USA i at fastholde status quo.
For så vidt angik markedsadgang fandt Landbrugsraadet, at man fra EU’s side skul-
le være varsom med for store indrømmelser fra EU’s side. En vis beskyttelse og
fastholdelse af landbrugsproduktionen i EU var nødvendig. Det var endvidere vig-
tigt at presse på for en yderligere åbning af samhandlen mellem udviklingslandene
(Syd-Syd).
Landbrugsraadet anførte vedrørende Mercosur-forhandlingerne, at beskyttelse af
geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desuden fandt man det
problematisk, at en aftale ville medføre en øget markedsadgang for Mercosur-
landene. Landbrugsraadets foretrak, at man fra EU’s side fokuserede på de multila-
terale forhandlinger i WTO frem for bilaterale handelsaftaler, idet man fra Land-
brugsraadets side var bekymret for, at EU kom til at betale to gange – først via en
aftale med Mercosur-landene og derefter med en WTO-aftale.
Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende WTO, at man gerne så et
udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Dan-
marks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvik-
ling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at ind-
gå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå
boks. For så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfanget
samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang var ligeledes et af de punk-
ter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede
fremdrift i forhandlingerne.
Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende Mercosur-forhandlingerne,
at beskyttelse af geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
116373_0012.png
12
den fandt man det naturligt, at en aftale ville betyde forbedret markedsadgang for
Mercosur-landene. Endvidere antog man, at EU’s toldsatser generelt var betydeligt
højere end Mercosur-landenes toldsatser, hvorfor EU naturligvis måtte nedsætte
visse toldsatser betydeligt.
Fødevareindustrien anførte vedrørende WTO, at man generelt støttede indholdet i
Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for
en balanceret og samlet løsning, hvor der blev sikret parallelitet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er senest den 18. juni 2004 i forbindelse med forelæg-
gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. -22. juni 2004, jf. aktuelt notat af 10.
juni 2004 blevet orienteret om Doha Udviklingsrunden og Mercosur forhandlin-
gerne.
Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14.
marts 2003 og 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og
18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlingerne i WTO på land-
brugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. ak-
tuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har endelig været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet
(generelle anliggender) den 11.-12. oktober 1999.