Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (1. samling)
2611 - landbrug og fiskeri Bilag 2, FLF Alm.del Bilag 55
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
26. oktober 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor / LMJ
Den 22. oktober 2004
FVM 229
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004
1. Genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det
Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø
2. Genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Ka-
nal og i Biscayabugten.
Rådet havde en orienterende drøftelse om de 2 forslag. Kommissionen fremhæ-
vede, at der var et klart behov for genopretning af sydlig kulmule, og at man
fortsat modtog så alvorlige advarsler om jomfruhummerens tilstand, at man nød-
vendigvis måtte træffe særlige foranstaltninger. Med hensyn til tunge i den vest-
lige del af Den Engelske Kanal bemærkedes det, at man forventede en mere po-
sitiv vurdering fra ICES, hvorfor det eventuelt kunne overvejes at gennemføre
en flerårig forvaltningsplan i stedet for en genopretningsplan. Kommissionen var
i øvrigt villig til at se på en anden form for fiskeriindsatsbegrænsning end et kW-
system, f.eks. havdage. Fra dansk side blev det i debatten principielt understre-
get, at kombinationen af kvoter og havdage, som man kendte fra genopretnings-
planen for torsk, var uheldig, da begrænsning af havdage ville kunne gøre det
vanskeligt for fiskerne at udnytte de bestande, der ikke var omfattet af en genop-
retningsplan. Efter dansk opfattelse blev man derfor nødt til nøje at overveje,
hvilke midler der skulle indgå i genopretningsplanerne, idet målet måtte være et
system, som på én gang beskyttede fiskebestandene, og som samtidig var hånd-
terligt for fiskerne. Rådet bad Coreper om at fortsætte behandlingen, således at
forslagene hurtigt kunne vedtages efter Europa-Parlamentets udtalelse.
3. Oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (åben debat)
Rådet havde en orienterede debat, hvoraf det fremgik, at der er bred opbakning
til oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur. Stort set alle delegationer lægger
betydelig vægt på at sikre en mere ensartet og effektiv fiskerikontrol i EU. Flere
delegationer fremhævede, at kontrol og håndhævelse fortsat skal være medlems-
staternes formelle ansvar. Coreper vil nu fortsætte behandlingen af forslaget,
således at de udestående spørgsmål i forslaget kan blive afklaret.
4. Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på indgåelse af en
fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2005
Kommissionen gav en status på forberedelserne af den nye forhandlingsrunde
med Norge, der starter den 15. november og understregede, at det var meget vig-
tigt at få en aftale på plads inden årets udgang blandt andet, fordi EU-fiskeriet i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
norsk farvand var særligt vigtigt i begyndelsen af året. Internt i EU var der det
særlige problem, at de lande, der får gavn af fangstmuligheder af torsk i norsk
farvand ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de lande, der skal være med
til at skaffe modydelser til Norge. Udover den bilaterale aftale var der også an-
dre problemer såsom Norges tredobling af blåhvillingfangster, samt ophævelse
af aftalen om atlanto-skandiske sild. Fra dansk side blev det blandt andet under-
streget, at det var meget vigtigt med en løsning inden årets udgang. Modydelsen
for den norske torsk i Barentshavet måtte findes uden for Nordsøen. Andre med-
lemslande med væsentlige interesser i fiskeriaftalen med Norge fremhævede
især betydningen af EØS-torsken. Formanden for Rådet konkluderede, at Rådet
ikke var tilfreds med Norges indstilling i de forskellige forhandlinger, og at der
var udsigt til vanskelige forhandlinger. Rådet opfordrede Coreper til at fortsætte
drøftelserne vedr. forberedelsen af fiskeriforhandlingerne med Norge.
5. Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forenk-
lingen af markedsordningen for frugt og grøntsager
Rådet havde en orienterende debat om en kommende reform af frugt- og grønt-
området. Et flertal gik ind for at bevare hovedlinierne i den nuværende markeds-
ordning, dog med forbedrede rammebetingelser for producentorganisationerne,
bedre krisestyringsværktøjer, øget fleksibilitet og administrative forenklinger. Et
mindretal, herunder Danmark, ønsker derimod en egentlig reform af sektoren på
linie med den allerede vedtagne landbrugsreform, idet man blandt andet ønsker
afkobling af støtten og markedsorientering. Herudover ønsker mindretallet, at de
såkaldte tilbagekøbsordninger og eksportrestitutionerne afskaffes. Fra dansk side
foresloges konkret, at nogle af de midler, der blev frigjort ved en reform af sek-
toren, herunder ved afvikling af støtteordningen vedr. tilbagekøb, blev anvendt
til en skolefrugtsordning i stil med EU´s skolemælksordning. De øvrige med-
lemslande og Kommissionen erklærede sig enige i de ernæringsmæssige be-
tragtninger, herunder behovet for at øge børns og unges forbrug af frugt og
grønt. Nogle lande støttede også konkret det danske forslag om en skolefrugt-
ordning. Kommissionen advarede mod at etablere nye støtteordninger med store
administrative og økonomiske konsekvenser. Formanden konkluderede, at ar-
bejdet med forenklinger i sektoren skulle fortsætte i Specialkomitéen for Land-
brug, og at Rådet skulle vedtage rådskonklusioner om Kommissionens rapport
på rådsmødet i november 2004. Herefter forventes et konkret forslag fra Kom-
missionen.
6. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Euro-
pæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug
Rådet vedtog enstemmigt konklusioner om prioriteterne for det videre arbejde
med aktionsplanen. I tilknytning hertil vedtog 11 lande, herunder Danmark, en
erklæring om GMO-sameksistens vedr. de særlige forhold der gør sig gældende
ved økologisk produktion. Disse lande opfordrer Kommissionen til at fremsætte
fælles EU-regler for GMO-sameksistens, tage særligt hensyn til den økologiske
produktion ved fastsættelsen af grænseværdier for utilsigtet iblanding af GMO i
frø og at oprette en fælles Task Force vedr. sameksistens.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112502_0004.png
4
7. Internationale handelsforhandlinger
Kommissionen redegjorde for den aktuelle forhandlingssituation på forskellige
områder. Med hensyn til WTO-forhandlingerne var det Kommissionens klare
opfattelse, at EU med landbrugsreformen befandt sig indenfor rammeaftalen,
medens der ville være behov for reformer i USA. På denne baggrund kunne det
først forventes, at der ville komme rigtigt gang i forhandlingerne igen i foråret
2005. Kommissæren redegjorde endvidere for forløbet af forhandlingerne med
Mercosur. Der var ikke sket væsentlige gennembrud, og kommissærerne Lamy
og Fischler skulle den 20. oktober deltage i et nyt møde. Fischler fortsatte, efter
fransk ønske, med en status for forhandlingerne mellem EU og USA om en
vinaftale, der foregik i en konstruktiv ånd. Ligeledes efter fransk ønske oriente-
rede Fischler om de igangværende forhandlinger om bananer. Der var intet sub-
stantielt nyt fra forhandlingerne. Vedr. risimportordningen oplyste Fischler en-
deligt, at der fortsat ikke var indgået aftale med hverken Thailand eller USA.
Dagsordenspunktet eventuelt
Under punktet eventuelt rejste den danske delegation 3 sager:
Skolemælk: Den danske fødevareminister fremhævede behovet for, at medlems-
landene fik større fleksibilitet til selv at sammensætte skolemælksordningen, så
den i højere grad passede til de enkelte medlemslandes behov og ernæringsmæs-
sige anbefalinger. Danmark opfordrede på denne baggrund Kommissionen til at
fremsætte forslag til ændring af skolemælksordningen. En række lande støttede
direkte det danske forslag, medens enkelte foreslog en bredere ernæringsmæssig
drøftelse, således at både fedt- og sukkerindhold kom med i debatten. Kommis-
sionen var principielt enig i de ernæringsmæssige betragtninger, men fandt også,
at der var tale om en sammensat diskussion, hvor eksempelvis markedsordnin-
gens oprindelige formål og indholdet af fructose og isoglucose burde indgå.
Gennemførelsen af landbrugsreformen: Den danske fødevareminister redegjorde
for problemet med, at landmænd, som har haft en kvægproduktion i referencepe-
rioden 2000-2002, men som siden har frasolgt dyrene og jorden, ved køb eller
forpagtning af nogle få hektar i 2005 og frem, kunne være berettiget til beta-
lingsrettigheder til disse hektarer på op til 5.000 € pr. hektar. Kommissionen
fandt, at regelsættet rummede flere muligheder for at løse de skitserede proble-
mer f.eks. ved at benytte muligheden i forordningens art. 42 vedr. hel eller delvis
overdragelse af bedrifter inden 15. maj 2004. Herved kan støttemulighederne
begrænses med op til 90 %. Samtidig var der mulighed for toldning med op til
50 % i de første 3 år. En tredje mulighed for at imødegå ”spekulation” var rets-
forfølgning efter forordningens art. 29.
GMO-sameksistens: Det 3. punkt, der blev rejst af den danske fødevareminister
var problemstillingen om GMO-sameksistens. Vedtagelsen af den danske sam-
eksistenslov havde fået mange positive tilbagemeldinger i EU, og det samme
havde den danske henvendelse om oprettelsen af en europæisk Task Force for
GMO-sameksistens, som skulle sikre den nødvendige vidensindsamling og vi-
densdeling blandt medlemsstaterne. Fra dansk side så man frem til et konkret
initiativ fra Kommissionen. Det blev fra dansk side samtidig understreget, at der
i videst muligt omfang burde etableres fælles EU-regler på området. Danmark
beklagede i forlængelse heraf Kommissionens beslutning om optagelsen af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
GMO-majs sorter på den fælles sortsliste, idet Kommissionen efter dansk opfat-
telse burde have afventet erfaringerne med etableringen af sameksistensregler i
medlemsstaterne. Med hensyn til fastsættelse af grænseværdier for mærkning af
utilsigtet iblanding af GMO i frø afventede man fortsat et forslag fra Kommissi-
onen. Forslaget burde efter dansk opfattelse afspejle grænseværdier svarende til
detektionsgrænsen. Danmark bad Kommissionen om at bekræfte, at grænsevær-
dien var 0 pct., indtil andet var fastsat. Generelt understregede man fra dansk
side vigtigheden af, at grænseværdierne også på længere sigt kunne sikre, at
landmændene havde mulighed for at overholde de generelle grænseværdier i
foder og fødevarer. Fødevareministeren påpegede endeligt, at der for økologisk
frø var en særlig problemstilling som konsekvens af kravet om GMO-fri produk-
tion, hvilket også var erkendt i den europæiske aktionsplan for økologi. En lang
række lande støttede de danske synspunkter og takkede Danmark for vedholden-
de at holde fast i, at der skal findes fælles løsninger for GMO-sameksistens.
Kommissionen lykønskede Danmark med vedtagelsen af den danske sameksi-
stenslov. Samtidig understregede kommissær Fischler dog, at GMO-
sameksistens var et spørgsmål, som bedst blev løst på nationalt eller regionalt
plan. Kommissionen ville dog gerne bistå med et koordinerende netværk, hvor
der f.eks. kunne ske udveksling af viden. Kommissæren bekræftede videre, at da
der endnu ikke fandtes grænseværdier for mærkning af utilsigtet forekomst af
GMO i frø skulle frøene mærkes, hvis de indeholdt GMO overhovedet. Forslaget
om grænseværdier for frø var ikke som forventet blevet vedtaget på Kommissio-
nens møde den 8. september 2004, da der var behov for yderligere undersøgelser
af de økonomiske konsekvenser af forslaget. Med hensyn til sagen vedr. optagel-
sen af 17 GMO-majs sorter på den fælles sortliste, understregede kommissæren,
at der var tale om en rent administrativ foranstaltning, som Kommissionen kun-
ne foretage for godkendte sorter på de nationale sortslister.