Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2606 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
12. oktober 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelses-
ministeriets og Socialministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 4. oktober 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
106048_0002.png
2
LDJ
JIC
Beskæftigelsesministeriet
Socialministeriet
7. oktober 2004
Sag nr. 7113-0003
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg
Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 4. oktober 2004: Referat.
Sammenfatning
Art. 13-direktivet: Politisk enighed, idet dog Tyskland undlod at stemme
og forbeholdt sig sin position til den endelige vedtagelse.
Udtalelse fra Komitéen for Social Beskyttelse: Udtalelsen blev godkendt.
Debat om sociale serviceydelser: Behov for juridisk klarhed i relation til
Traktatens regler om det indre marked, herunder statsstøtteregimet.
Bilbao-agenturet og Dublin-instituttet: Der var enighed om forslagene til
ændring af forordningerne.
Arbejdstidssagen: Bordrunde med første reaktioner på Kommissionens
forslag til ændring af direktivet. Positiv modtagelse af forlængelsen af
referenceperioden til 12 måneder og de nye definitioner. En del
delegationer mente, at ”opt out”-bestemmelsen var for liberal, mens
andre ønskede større fleksibilitet, jf. nedenfor.
Vikarsagen: Frokostdrøftelsen viste ikke tegn på væsentlige ændringer i
delegationernes positioner, jf. nedenfor
Forslag til direktiv om ligestilling uden for
arbejdsmarkedet (Art. 13)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
106048_0003.png
3
Der blev opnået politisk enighed om forslaget, idet dog Tyskland undlod at
stemme og forbeholdt sin stillingtagen ved den endelige vedtagelse af
forslaget.
Der var fremsat kompromisforslag fra formandskabet, både for så vidt angik
definitionen af området for direktivet og bestemmelsen om forbud mod
forskellige priser på forsikringer for kvinder og mænd. Sidstnævnte
bestemmelse opnåedes der enighed om efter nogle drøftelser, medens
Tyskland havde problemer med definitionen af området, der skyldtes den
tyske forfatning. Tyskland ønskede derfor at genoverveje sagen med henblik
på sin endelige position.
Debat om sociale serviceydelser
Debatten, hvortil nogle få medlemsstater, herunder ikke Danmark, på
forhånd var udpeget som talere, viste, at der er behov for juridisk klarhed
mellem på den ene side hensynet til sikker og kontinuerlig levering af sociale
ydelser til borgerne af høj kvalitet og på den anden side Traktatens regler om
det indre marked, herunder statsstøtteregimet. Kommissionen vil i første
halvdel af 2005 komme med en meddelelse om spørgsmålet. Der blev ikke
konkluderet på debatten.
Arbejdstidssagen
Drøftelsen bar præg af, at medlemslandene først lige havde påbegyndt de
nationale procedurer, hvorfor de fleste ikke var i stand til at komme med
meget klare udmeldinger. Generelt var der dog opbakning til forslaget om en
forlængelse af referenceperioden til 12 måneder, ligesom delegationerne
generelt fandt, at de nye definitioner i stor udstrækning løste de problemer,
der var opstået som følge af SIMAP- og Jaeger-dommene.
Fsva. spørgsmålet om den fortsatte mulighed for både kollektiv og i
begrænset omfang individuel ”opt-out” fandt en række delegationer,
herunder Danmark, umiddelbart, at der i forslaget var fundet en rimelig
balance mellem hensynene til virksomhedernes behov for fleksibilitet og til
beskyttelse af arbejdstagerne.
En anden gruppe af delegationer fandt, at forslaget var for vidtgående i sin
imødegåelse af virksomhedernes behov og måtte begrænses yderligere.
Herunder var der en mindre gruppe af lande, som ønskede den individuelle
”opt out”-mulighed udfaset helt.
Her overfor stod et antal delegationer, som fandt, at forslaget ikke gav
tilstrækkelig fleksibilitet, ligesom man beklagede, at den kollektive ”opt-out”
fik forrang.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
106048_0004.png
4
Vikarsagen
Formandskabets tilbagemelding fra frokostdrøftelse var, at ”den tredje vej”,
som lå implicit i oplæggets spørgsmål 2 og 3 var blevet negativt modtaget af
delegationerne, hvorfor dette ikke var en løsning på sagen. Et muligt resultat
skulle således fortsat findes i spændet mellem permanente undtagelser,
overgangsperioder og venteperiod(er) – altså den type løsning, som blev
præsenteret under det græske formandskab i 2003. Formandskabet afviste på
den anden side ikke en permanent venteperiode.
Formandskabet ville nu sammen med Kommissionen drøfte mulige nye
tekstforslag, men man var ikke alt for optimistisk – der var fortsat meget
langt mellem delegationerne på de respektive fløje. Endvidere mindede man
om, at EP formentlig ville finde en permanent venteperiode på seks måneder
uacceptabel. Man nævnte endelig muligheden for at søge en løsning under
Luxembourgs formandskab i første halvår 2005.
Formandskabet noterede sig, at der generelt var opbakning blandt
delegationerne til at fastholde undtagelsesmuligheden i artikel 5, stk. 3, for
kollektive overenskomster.
Et blokerende mindretal, herunder Danmark, foretrak fortsat en permanent
venteperiode på seks måneder. Fra dansk side fastholdt man det
grundlæggende synspunkt, at man ikke fandt behov for europæisk regulering
på området, og at et eventuelt direktiv på området skulle være så fleksibelt
som muligt, herunder indeholde en permanent venteperiode for alle
arbejdsvilkår – ikke kun løn – samt mulighed for at fravige direktivets
bestemmelser ved kollektive overenskomster.
Andre delegationer lagde omvendt stor vægt på, at man ikke kunne acceptere
permanente venteperioder – der kunne alene blive tale om at fravige
ligebehandlingsprincippet i en overgangsperiode.