Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2613 - RIA Bilag 1
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. oktober 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med deltagelse af
Norge og Island på ministerniveau den 25.-26. oktober 2004 – vedlægges Justitsministeriets,
Skatteministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets,
Skatteministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets ansvarsområder, der for-
ventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober
2004, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaud-
valg.
Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets
Retsudvalg.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0003.png
3
Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeri-
ets, Skatteministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets ansvarsområ-
der, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og
mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og
Island den 25.-26. oktober 2004.
Side:
4-15
16-17
18-22
23-24
25-39
40-44
45-49
50-51
52-53
54-56
57-58
59-61
1
Rådets og Europa-Parlamentets forordning om
indførelse af en europæisk betalingspåbudsproce-
dure (KOM (2004) 173 endelig)
1
.
Dagsordenspunkt 2 Forventet forslag til Rådets direktiv om visse
aspekter af mægling i borgerlige sager, herunder
handelssager.*
Dagsordenspunkt 3 Status for EU’s indsats mod terrorisme.
Dagsordenspunkt 4 Kommissionens forslag om udveksling af oplysnin-
ger om straffedomme.
Dagsordenspunkt 5 Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige
rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe.
Dagsordenspunkt 6 Rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgø-
relse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.
Dagsordenspunkt 7 Rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgø-
relse af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og
forfalskning i forbindelse med andre betalingsmid-
ler end kontanter.
Dagsordenspunkt 8 Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Norge.
Dagsordenspunkt 9 Årsrapport fra det europæiske netværk til beskyttel-
se af fremtrædende personer.
Dagsordenspunkt 10 Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede
forhandlinger med Kroatien om en samarbejdsafta-
le.
Dagsordenspunkt 11 Europols eksterne forbindelser - Australien.
Dagsordenspunkt 12 Rapport om de første fem evalueringsbesøg i for-
Dagsordenspunkt 1
Forslaget er frem sat m ed hjem m el i TEF afsnit IV. Protokollen om Danm arks stilling,
d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend else.
* Forslaget forventes frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen
om Danm arks stilling, d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend el-
se.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0004.png
4
62-64
65-66
67-73
Dagsordenspunkt 13
Dagsordenspunkt 14
Dagsordenspunkt 15
74-76
Dagsordenspunkt 16
77-79
Dagsordenspunkt 17
80-83
Dagsordenspunkt 18
84-89
90-91
92-95
Dagsordenspunkt 19
Dagsordenspunkt 20
Dagsordenspunkt 21
96-106
Dagsordenspunkt 22
107-119
Dagsordenspunkt 23
bindelse med den tredje runde af de gensidige eva-
lueringer vedrørende "Udvekslingen af oplysninger
og efterretninger mellem Europol og medlemssta-
terne og mellem medlemsstaterne indbyrdes"
Beretning om forvaltningen (anlæg og drift) af
C.SIS i 2003.
Årsregnskab for SISNET i 2003.
Rådets fælles holdning til forordningsforslaget om
adgang til SIS for Motorkøretøjsregistreringsmyn-
digheder.
Fælles holdning fastlagt af Rådet vedrørende for-
handlingerne i Europarådet om protokol til kon-
ventionen af 8. november 1990 om hvidvask, ran-
sagning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte
fra strafbare forhold.
Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissio-
nen til at føre forhandlinger i Europarådet om en
protokol til konventionen af 8. november 1990 om
hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskati-
on af udbytte fra strafbare forhold.
Rådets beslutning om undertegnelse af Haagerkon-
ventionen om, hvilken lov der skal anvendes på
visse rettigheder med hensyn til værdipapirer, der
besiddes via en mellemmand (KOM (2003) 783
endelig af 15. december 2003).
Rådets afgørelse om bekæmpelse af grænseover-
skridende køretøjskriminalitet.
Ny næstformand for Eurojust.
Rådets beslutning om udveksling af oplysninger
om, risiko-vurdering af og kontrol med nye psyko-
aktive stoffer. (KOM(2003) 560 endelig).
Aftale mellem på den ene side Den Europæiske
Union og Det Europæiske Fællesskab og på den
anden side Schweiz om Schweiz’ deltagelse i
Schengen-samarbejdet.*
Aftale mellem på den ene side Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater og på den anden
* Forslaget forventes frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen
om Danm arks stilling, d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend el-
se.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
side Schweiz om bekæmpelse af svig og enhver
anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle
interesser (KOM (2004)559 endelig.
120-120
Dagsordenspunkt 26 Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på
området retlige og indre anliggender.
Punktet ef-
tersendes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0006.png
6
Dagsordenspunkt 1: Rådets og Europa-Parlamentets forordning om indfø-
relse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004) 173 endelig)
.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet
og Kommissionen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der
kan fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indfø-
relse af en betalingspåbudsprocedure, dvs. en særlig forenklet procedure til at opnå
afgørelser om ubestridte krav (inkassoproces), var blandt de emner, som fremgår af
listen over anbefalede lovgivningsinitiativer fra mødet.
Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med hen-
blik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område”, hvor afskaffelse af eksekvaturproceduren (dvs.
den mellemliggende procedure, der kræves for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse
af afgørelser afsagt i en anden medlemsstat) i relation til ubestridte krav udpeges
som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes
regler vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpeforanstalt-
ning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fremskridt hen
imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren.
Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om
indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forsla-
get blev vedtaget den 21. april 2004.
Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en
EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling
af søgsmål om krav af mindre værdi, hvor Kommissionen bl.a. beskrev
de modeller for en betalingspåbudsprocedure (inkassoproces), der på
nuværende tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning.
Kommissionen har nu som opfølgning fremsat et forslag af 19. marts
2004 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en
europæisk betalingspåbudsprocedure. Proceduren skal efter forslaget
gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et grænse-
overskridende islæt.
Forslaget er frem sat m ed hjem m el i TEF afsnit IV. Protokollen om Danm arks stilling,
d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0007.png
7
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtrak-
taten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anlig-
gender).
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf.
artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der
således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold.
Forslaget sigter imod at fastsætte fælles europæiske regler, der skal tjene til
hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav.
Proceduren indledes med, at en domstol eller anden kompetent myndighed
på sagsøgers anmodning udsteder en betalingsmeddelelse vedrørende det
pågældende forfaldne pengekrav. Betalingsmeddelelsen forkyndes for sagsøg-
te, idet denne anmodes om enten at efterkomme kravet eller bestride dette
inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, bliver kravet
eksigibelt (dvs. det vil kunne tvangsfuldbyrdes). Gør sagsøgte derimod indsi-
gelse mod kravet, fortsætter sagen som udgangspunkt som en almindelig
retssag. Efter forslaget skal proceduren, som er frivillig for fordringshaveren,
kunne anvendes både på grænseoverskridende og rent interne sager.
I henhold til artikel 1 skal forordningen finde anvendelse på det civil- og
handelsretlige område, uanset hvilken domstol eller ret der er kompetent.
Forordningen finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller
administrative anliggender eller på formueforholdet mellem ægtefæller mv.,
konkurs, akkord og andre lignende ordninger samt social sikring.
Forordningen har således samme anvendelsesområde som Bruxelles I-
forordningen med den undtagelse, at voldgift ikke er undtaget fra anvendel-
sesområdet.
Forordningen indeholder ikke særskilte kompetenceregler, og Bruxelles I-
forordningens kompetenceregler finder således anvendelse i grænseoverskri-
dende sager, hvor en sagsøger indgiver anmodning om et betalingspåbud.
Efter artikel 1, stk. 4, forstås der i forordningen ved ”medlemsstat” alle med-
lemsstater med undtagelse af Danmark (og Det Forenede Kongerige og Ir-
land, hvis de vælger at stå udenfor).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0008.png
8
Efter artikel 2 begrænses anvendelsen af den europæiske betalingspåbuds-
procedure til inddrivelse af opgjorte og forfaldne pengekrav. Der er ikke fast-
sat nogen beløbsgrænse for pengekravets størrelse.
Det er frivilligt at anvende betalingspåbudsproceduren, jf. artikel 2, stk. 2.
Kreditor kan således gøre brug af en anden procedure, der er til rådighed
efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat med henblik på inddrivelse
af krav omfattet af betalingspåbudsprocedurens anvendelsesområde.
Artikel 3 bestemmer, at anmodning om et europæisk betalingspåbud indgives
ved brug af en standardformular, som skal indeholde oplysning om:
a)
parternes navne og adresser og den domstol, som anmodningen ind-
gives til,
b)
kravets størrelse,
c)
rentesatsen og den periode, der kræves renter for (hvis der kræves
renter af kravet),
d)
søgsmålsgrunden, herunder en kort beskrivelse af de forhold, som
påberåbes som grundlag for kravet, herunder renter, og
e)
en kort beskrivelse af mindst ét bevis, som vil kunne føres under en
almindelig civil retssag til støtte for kravet.
Efter artikel 3, stk. 3, skal anmodningen underskrives af sagsøger eller dennes
repræsentant. Underskrivelsen kan ske ved at anvende en avanceret elektro-
nisk signatur, jf. artikel 2, stk. 2, i direktiv 1999/93/EF om en fællesskabs-
ramme for elektroniske signaturer, hvilket gælder generelt i relation til doku-
menter, der afgives som led i betalingspåbudsproceduren.
Som betingelse for udstedelse af et europæisk betalingspåbud angiver artikel
4, at den valgte domstol skal undersøge, om kravet, der søges inddrevet, er
omfattet af artikel 1 og 2, og at formkravene til anmodningen i artikel 3 er
opfyldt.
Hvis en anmodning ikke opfylder formkravene i artikel 3, kan domstole i
henhold til artikel 4, stk. 2, give sagsøger mulighed for at fuldstændiggøre
eller berigtige anmodningen.
Hvis anmodningen (eventuelt efter at sagsøger har haft mulighed for at fuld-
stændiggøre eller berigtige anmodningen) ikke opfylder kravene i artikel 4,
afviser domstolen ifølge artikel 5 at udstede et betalingspåbud. En sådan af-
visning kan ikke påklages.
En afvisning af at udstede et betalingspåbud udelukker ikke anvendelsen af
en anden procedure, f.eks. indledning af et almindeligt civilt søgsmål, med
henblik på inddrivelse af kravet, jf. artikel 5, stk. 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0009.png
9
Det følger af artikel 6, at hvis anmodningen opfylder kravene i artikel 4, ud-
steder domstolen en europæisk betalingsmeddelelse ved brug af en standard-
formular.
Betalingsmeddelelsen forkyndes for sagsøgte, jf. artikel 6, stk. 2. Forkyndel-
sen sker efter national ret, idet der dog – hvis sagsøgtes adresse ikke kendes
med sikkerhed – ikke kan anvendes en forkyndelsesmetode, der ikke giver
bevis for, at sagsøgte personligt har modtaget meddelelsen.
I betalingsmeddelelsen skal sagsøgte oplyses om, at denne har mulighed for
enten at betale sagsøgeren det krævede beløb, inklusive de krævede renter
og/eller omkostninger, samt indgive en erklæring til retten, som informerer
om betalingen, eller afgive svarskrift vedrørende kravet eller dele heraf. Fri-
sten for svarskriftet er 3 uger fra forkyndelsen.
Sagsøgte skal endvidere have oplysning om, at domstolen ikke har prøvet
kravets berettigelse inden udstedelsen af betalingsmeddelelsen, og at domsto-
len vil afsige en eksigibel afgørelse (dvs. en afgørelse der kan fuldbyrdes),
medmindre domstolen inden for den angivne frist enten modtager en beta-
lingserklæring eller et svarskrift.
Efter artikel 6, stk. 5, har betalingsmeddelelsen samme virkning som en
stævning med hensyn til afbrydelse af forældelsesfristen for det pågældende
krav.
Sagsøgte kan i henhold til artikel 7 afgive svarskift enten ved brug af en stan-
dardsvarformular eller på anden måde. Sagsøgte skal klart angive i svarskrif-
tet, om denne bestrider det pågældende krav, men er ikke forpligtet til at an-
give grundene hertil.
Virkningen af at afgive et svarskrift inden for fristen i artikel 6, der er 3 uger
fra datoen for forkyndelsen af betalingsmeddelelsen for sagsøgte, er fastsat i
artikel 8. Herefter fortsætter sagen i overensstemmelse med de nationale reg-
ler for civile søgsmål, medmindre sagsøger i anmodningen udtrykkeligt har
anført, at denne i så fald ønsker sagen hævet. Overgangen til almindelig dom-
stolsbehandling er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor beta-
lingsmeddelelsen er udstedt.
Hvis retten ikke inden for fristen i art. 6, stk. 3, har modtaget et svarskrift
eller en betalingserklæring, udsteder domstolen ifølge artikel 9 et europæisk
betalingspåbud ved brug af en standardformular.
Betalingspåbuddet forkyndes for sagsøgte efter samme regler som fastsat i
artikel 6, stk. 2, med hensyn til betalingsmeddelelsen. Forkyndelsen sker såle-
des efter national ret, idet der dog – hvis sagsøgtes adresse ikke kendes med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0010.png
10
sikkerhed – ikke kan anvendes en forkyndelsesmetode, der ikke giver bevis
for, at sagsøgte personligt har modtaget påbuddet.
Sagsøgte oplyses i betalingspåbuddet om, at denne kan gøre indsigelse mod
betalingspåbuddet. Fristen for at gøre indsigelse er 3 uger fra forkyndelsen, jf.
artikel 9, stk. 3.
Betalingspåbuddet kan ifølge artikel 10 fuldbyrdes, uden at der stilles krav
om sikkerhedsstillelse. Herudover er de nærmere betingelser for fuldbyrdelse
af betalingspåbuddet underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor påbud-
det er udstedt.
Sagsøgte kan i henhold til artikel 11 gøre indsigelse mod betalingspåbuddet
efter tilsvarende regler, som gælder vedrørende afgivelse af svarskrift i relati-
on til betalingsmeddelelsen i henhold til artikel 7.
Sagsøgte kan desuden efter udløbet af fristen i artikel 9, stk. 3, anmode om
fornyet prøvelse af betalingspåbuddet. Prøvelsen sker på de betingelser, der
er fastsat i den medlemsstats lovgivning, hvor betalingspåbuddet er udstedt,
og som er meddelt Kommissionen i henhold til forordningen om indførelse
af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
En fornyet prøvelse forudsætter desuden enten at betalingspåbuddet blev
forkyndt ved brug af en metode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte person-
ligt har modtaget det, og at dokumentet ikke er nået frem til sagsøgte i så god
tid eller på en sådan måde, at sagsøgte kunne forberede sit forsvar, uden at
denne selv var skyld heri, eller at sagsøgte uden egen skyld var forhindret i at
gøre indsigelse mod kravet på grund af force majeure eller andre usædvanlige
omstændigheder. I begge tilfælde skal debitor handle hurtigst muligt.
I artikel 12 er det angivet, at der med hensyn til virkningen af, at sagsøgte gør
indsigelse inden for fristen i artikel 9 på 3 uger fra datoen for forkyndelsen af
betalingspåbuddet for sagsøgte, gælder tilsvarende regler som ved afgivelse af
svarskrift i relation til betalingsmeddelelsen inden for fristen i artikel 6. Sagen
fortsætter herefter i overensstemmelse med de nationale regler for civile
søgsmål, medmindre sagsøger i anmodningen udtrykkeligt har anført, at den-
ne i så fald ønsker sagen hævet. Overgangen til almindelig domstolsbehand-
ling er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingsmeddelelsen
er udstedt. Et svarskrift afgivet efter fristen i artikel 6, men inden for fristen i
artikel 9, har samme virkning som en indsigelse.
Endvidere følger det af artikel 13, at det ikke er obligatorisk at lade sig repræ-
sentere ved advokat eller en anden jurist i relation til betalingspåbudsproce-
duren. Hvis sagen overgår til almindelig domstolsbehandling, afgøres
spørgsmålet om et eventuelt krav til advokatrepræsentation efter lovgivnin-
gen i den medlemsstat, hvor sagen behandles.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0011.png
11
Retsafgifterne til en europæisk betalingspåbudsprocedure samt en eventuel
efterfølgende civil retssag som følge af sagsøgtes bestridelse af kravet ved
afgivelse af et svarskrift eller en indsigelse mod betalingspåbuddet må ifølge
artikel 14 ikke overstige retsafgiften ved en almindelig civil retssag uden for-
udgående betalingspåbudsprocedure.
I øvrigt reguleres alle processuelle spørgsmål, der ikke specifikt er behandlet i
forordningen, af lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingspåbudspro-
ceduren gennemføres, jf. artikel 15.
Efter artikel 16 skal medlemsstaterne senest den 1. juli 2005 meddele Kom-
missionen, hvilke domstole der har kompetence til at udstede et europæisk
betalingspåbud, ligesom de skal oplyse om efterfølgende ændringer heri. Op-
lysningerne samt ajourføring af disse offentliggøres af Kommissionen.
Artikel 17 og 18 indeholder gennemførelsesbestemmelser vedrørende ajour-
føring eller ændring af standardformularerne.
I henhold til artikel 19 træder forordningen i kraft den 1. januar 2006.
3.
Dansk ret.
Retsplejeloven har hidtil ikke indeholdt særlige regler om behandling af sager ved-
rørende ubestridte (penge)krav.
Efter retspraksis stilles der dog lempeligere krav til stævningens begrundelse for
kravet, når sagsøgeren forventer, at sagsøgte ikke har indsigelser mod kravet. Bort-
set herfra behandles sager vedrørende ubestridte pengekrav imidlertid efter samme
regler som tvistige sager.
Retsplejelovens generelle regler om behandling af civile sager indebærer dog, at
disse sager i praksis afgøres væsentligt hurtigere og billigere end tvistige sager. Sager
vedrørende ubestridte pengekrav afgøres nemlig uden domsforhandling, enten ved
en udeblivelsesdom, når sagsøgte ikke svarer, for så vidt kravet findes begrundet i
sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, eller ved en såkaldt erkenderdom, når
sagsøgte straks i sit første svar erkender kravets rigtighed.
Hvis debitor ikke frivilligt efterkommer en udeblivelsesdom eller erkenderdom, kan
fordringshaveren anmode om, at dommen fuldbyrdes gennem fogedretten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Efter gældende ret indgår der således to særskilte procedurer i en fuldstændig ind-
drivelse af et ubestridt krav. Først skal der tilvejebringes en dom, og dernæst skal
dommen fuldbyrdes gennem fogedretten.
Ved lov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter
(forenklet inkassoproces) er der pr. 1. januar 2005 indført en valgfri, forenklet in-
kassoproces, der kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på højst
50.000 kr. (eksklusive renter og omkostninger), når fordringshaveren forventer, at
skyldneren ikke har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.
Efter loven indledes inddrivelsen ved indlevering af et betalingspåkrav til fogedret-
ten, der indledningsvis foretager samme prøvelse, som i dag sker forud for afsigelse
af udeblivelsesdomme. Opfylder påkravet de fastsatte betingelser, forkyndes påkra-
vet for skyldneren, der har en frist til at gøre indsigelse mod påkravet.
Fremsætter skyldneren ikke rettidigt indsigelse, giver fogedretten betalingspåkravet
påtegning herom. Når betalingspåkravet har fået en sådan påtegning, kan det tjene
som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og har i øvrigt samme bindende virkning som
en dom. Skyldneren har dog mulighed for at få sagen genoptaget efter samme reg-
ler, som gælder ved genoptagelse af udeblivelsesdomme i civile sager.
Der er efter loven mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på bag-
grund af blot én anmodning, betalingspåkravet, således at fordringshaver kan vælge,
at sagen automatisk fortsætter med indkaldelse til møde i fogedretten med henblik
på foretagelse af udlæg, såfremt skyldneren ikke har indsigelser mod kravet.
Fordringshaveren kan desuden vælge, at retssagsbehandling indledes på grundlag af
betalingspåkravet uden indlevering af stævning, hvis skyldneren fremsætter indsigel-
ser.
Retsafgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet er lavere end retsafgif-
ten for en civil retssag. Retsafgiften for rettens behandling af betalingspåkravet og
en efterfølgende civil retssag, hvis sagen overgår til almindelig rettergang, fordi
skyldneren gør indsigelse, er den samme som retsafgiften for behandlingen af civil
retssag uden forudgående betalingspåkravsprocedure.
4.
Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Forslaget behandles efter EF-trakatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen).
Europa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over forslaget. Udtalelsen er endnu
ikke afgivet.
5.
Høring.
Forslaget har været sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoad-
vokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amtsråds-
foreningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrå-
det, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk
Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBranchefor-
ening, Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters For-
ening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisa-
tion, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbej-
derforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Dan-
ske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Land-
brugsrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske
Finansieringsselskabers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes
Landsorganisation.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret
og
retterne
i Århus, Odense, Ålborg
og
Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillings-
nævnet, Politiforbundet i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune, Finansrådet, Realkreditrå-
det, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Rederiforening,
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed
og
Foreningen af Regi-
strerede Revisorer
har ikke bemærkninger til forslaget.
Den Danske Dommerforening
finder det svært at se behovet for europæisk
regulering af sager uden grænseoverskridende islæt.
Dommerfuldmægtigforeningen
støtter tilvejebringelsen af en summarisk pro-
ces, der kan lette bl.a. virksomheders mulighed for at iværksætte inddrivelse af
udestående fordringer i udlandet. Foreningen finder forslaget til forordning gen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
nemarbejdet og velafbalanceret, men peger på, at det kan forekomme formali-
stisk, at såvel det indledende processkrift som det betalingspåkrav, som udstedes
af retten, skal forkyndes. Foreningen finder endelig, at idéen med at etablere et
katalog over kompetente domstole er god, og opfordrer til, at man skaber en sø-
gemulighed svarende til dén, der findes på www.domstol.dk.
HK Landsklubben Danmarks Domstole
bemærker indledningsvist, at behand-
lingen af ikke-tvistige pengekrav bør finde sted ved domstolene, idet domstolene
er de bedst egnede til at behandle sådanne sager. HK Landsklubben gør desuden
opmærksom på, at der er flere uafklarede spørgsmål i relation til forslaget,
blandt andet om danske erhvervsdrivende vil kunne benytte sig af regler, der
ikke vil gælde for og i Danmark. HK Landsklubben finder det endelig vanskeligt
at se, hvordan et betalingspåbud fra et andet EU-land vil kunne inddrives ved
fogedretten i Danmark, når reglerne på grund af det retlige forbehold ikke gæl-
der i Danmark.
Advokatrådet
bemærker indledningsvist, at det ikke fremgår af forslaget, om
betalingspåbudsproceduren kan anvendes af danske kreditorer, som har forfaldne
krav mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande, eller om en
kreditor fra et tredjeland vil kunne anvende betalingspåbudsproceduren mod en
skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande. Efter Advokatrådets opfat-
telse kan der med fordel hentes inspiration i de danske regler ved udformningen
af forordningens regler, da den foreslåede procedure indeholder flere sagsskridt
end den, der er gennemført i Danmark ved reglerne om en forenklet inkassopro-
ces for sager indtil 50.000 kr.
Advokatrådet anbefaler, at det fremgår af forordningen, at de vedhæftede stan-
dardformularer skal udfyldes på det sprog, der anvendes i det land, hvor skyld-
ner har værneting. Med hensyn til forslagets artikel 5, hvorefter domstolen skal
påse, at forordningens betingelser er opfyldt og i modsat fald afvise anmodnin-
gen uden mulighed for appel, foreslår Advokatrådet, at det overvejes at skabe
hjemmel til at udsætte sagen med en frist til at berigtige formelle fejl. Advokat-
rådet foreslår endvidere, at en eventuel afvisning begrundes, således at det bliver
muligt for kreditor at rette eventuelle formelle mangler.
Skyldner skal efter forslaget reagere, hvis han eller hun vil bestride en fordring,
og forslaget er ikke begrænset til fordringer under et vist beløb. Advokatrådet
peger på, at en domstol dermed vil skulle give dom for selv meget store beløb,
herunder eventuelt med krav om dækning af betydelige rente- og inkassoom-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
kostninger, uden noget bestyrket grundlag for, at der foreligger en forfalden,
retskraftig fordring. Efter Advokatrådets opfattelse bør det overvejes, at retten af
egen drift påser overholdelse af materiel, ufravigelig lovgivning, i hvert fald i
tilfælde hvor der er tale om ufravigelige regler, der skal beskytte forbrugeren.
Endelig bemærker Advokatrådet, at det ikke fremgår direkte af forordningsfor-
slaget, om retten skal påse, at eventuelle krav i national lovgivning til den forud-
gående, udenretlige procedure, f.eks. krav om rykker- og inkassoskrivelser, op-
gørelse af fordringen mv., er iagttaget.
Foreningen Danske Inkassoadvokater
tilslutter sig Advokatrådets høringssvar
og finder det endvidere problematisk, at en rets afvisning af at udstede et beta-
lingspåbud ikke kan appelleres.
Forbrugerrådet
henviser til sit høringssvar af 23. februar 2004 over Retspleje-
rådets betænkning nr. 1436/04 om Adgang til domstolene (Reform af den civile
retspleje III), der bl.a. indeholder et forslag om en forenklet inkassoproces. For-
brugerrådet anfører heri generelt, at anvendelsen af et statsligt tvangsfuldbyrdel-
sessystem mod en borger kræver et sikkert grundlag, og at de grundlæggende
regler om prøvelse af kravet ved udeblivelse, genoptagelse, fogedrettens prøvel-
se af indsigelser samt appel af fogedrettens afgørelser mv. derfor også bør gælde
en forenklet inkassoproces.
Forbrugerrådet opfordrer til, at det sikres, at forordningen får et retssikkerheds-
niveau, som opfylder kravene i den danske lov om en forenklet inkassoproces
samt i Retsplejerådets betænkning om bl.a. en forenklet inkassoproces for det
tilfælde, at Danmark i fremtiden vil deltage i det retlige samarbejde.
Forsikring & Pension
tilslutter sig overordnet intentionerne i forslaget om at
skabe en forenklet inddrivelsesprocedure, herunder ideen om at skabe ensartede
og forenklede regler for så vidt angår grænseoverskridende sager.
Forsikring & Pension finder, at der ikke er behov for at indarbejde forslagets
regler i de danske regler om en forenklet inkassoproces for krav under 50.000
kr., herunder udvide ordningen til krav over 50.000 kr.
HTS Interesseorganisationen
peger på, at det forekommer uhensigtsmæssigt,
hvis en erhvervsdrivende skal forholde sig til to forskellige forenklede inddrivel-
sesprocedurer og anbefaler, at en eventuel europæisk ordning er i overensstem-
melse med den danske inkassoproces.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Dansk Industri
opfatter det som positivt, at der på europæisk niveau indføres
forenklede regler for inddrivelsen af både ubestridte og bestridte krav og opfor-
drer samtidig til, at Danmark søger at tilslutte sig en kommende forordning på
dette område gennem en parallelaftale. Dansk Industri opfordrer til, at de gæl-
dende danske regler på de områder, der dækkes af forordningsforslaget, tilpasses
de kommende regler i en forordning.
Håndværksrådet
anbefaler, at der indføres en europæisk betalingspåbudspro-
cedure i lighed med den inkassoproces, der er indført i Danmark. I den forbin-
delse finder Håndværksrådet, at reglen om, at kun krav på under 50.000 kr. er
omfattet af reglerne i retsplejeloven om forenklet inkassoproces, bør tilpasses
forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure, som ikke indeholder en
beløbsgrænse.
Håndværksrådet anfører derudover, at andre end advokater bør kunne indgive
betalingspåkrav, og at den danske ordning også på dette punkt bør tilpasses for-
slaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure.
Endelig efterlyser Håndværksrådet en afklaring af, på hvilken måde sprogpro-
blemer, der opstår i relation til anvendelsen af en europæisk betalingspåbudspro-
cedure, vil skulle løses.
Dansk Inkassobrancheforening
finder det positivt, at der på europæisk niveau
indføres forenklede regler for inddrivelsen af både bestridte og ubestridte krav.
Foreningen opfordrer til, at Danmark søger at tilslutte sig indholdet af en kom-
mende forordning gennem en parallelaftale og anbefaler samtidig, at de gælden-
de danske regler på de områder, der dækkes af forslaget til forordning, tilpasses
reglerne i forslaget.
Liberale Erhvervs Råd
finder forslaget positivt.
Specialarbejderforbundet i Danmark
anfører, at forslaget, i det omfang det
ikke begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt, vil ”udhule” de be-
stemmelser, der er indført ved lov om en forenklet inkassoproces, idet en beta-
lingspåkravsprocedure herefter vil kunne anvendes uafhængigt af fordringens
størrelse. SID forudser, at de gældende regler i retsplejeloven om en forenklet
inkassoproces vil blive uden betydning, hvis de regler, der foreslås i forordnin-
gen, indføres i dansk ret. I sager, der ikke har et grænseoverskridende islæt, til-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
godeses formålet om at skabe en ensartet europæisk procedure for hurtig opnåel-
se af en afgørelse, der kan fuldbyrdes, efter SIDs opfattelse allerede i national
(dansk) ret.
SID anfører, at de retssikkerhedshensyn, som formentlig har været afgørende for
vedtagelsen af reglerne om den danske inkassoproces, vil bortfalde med indfø-
relsen af forslaget. SID henviser endvidere til de bemærkninger, forbundet afgav
i relation til den foreslåede inkassoproces i Retsplejerådets betænkning nr.
1436/04 om Adgang til domstolene (Reform af den civile retspleje III) og næv-
ner derudover, at man tidligere har beklaget den udvikling, at processen ved
domstolene i stadig større omfang sker på et skriftligt grundlag.
SID kan samlet set kun tiltræde forslaget til forordning, i det omfang reglerne
udformes således, at betalingspåbudsproceduren alene kan anvendes på grænse-
overskridende tvister.
6.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
7.
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget til Rådets og Europa-Parlamentets forordning ses ikke at være i strid med
subsidiaritetsprincippet.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1, er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrøren-
de retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
9.
Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Et grundnotat er henholdsvis den 2. og den 5. juli 2004 sendt til Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
De modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget vil snarest
blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0019.png
19
Dagsordenspunkt 2: Forventet forslag til Rådets direktiv om visse aspekter
af mægling i borgerlige sager, herunder handelssager.*
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Den 11.-12. december 1998 godkendte Det Europæiske Råd Rådets og Kommis-
sionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvordan Amsterdamtraktatens
bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
bedst kan gennemføres. Ifølge handlingsplanen skal man inden for et tidsrum på
5 år bl.a. undersøge muligheden for at udarbejde udenretslige løsninger på
tvister, særlig i forbindelse med grænseoverskridende familietvister.
Af konklusionerne fra rådsmødet i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 fremgår
det bl.a., at medlemsstaterne bør tilvejebringe alternative udenretlige procedurer.
Det fremgår endvidere af konklusionerne fra Rådets møde (retlige og indre an-
liggender) den 29. maj 2000, at der som led i oprettelse af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed i EU bør indledes drøftelser om alternativ kon-
fliktløsning på det civil- og handelsretlige område.
Kommissionen fremlagde som opfølgning herpå den 19. april 2002 en grønbog
om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område
(KOM(2002) 196 endelig af 19. april 2002). Den danske regering afgav den 5.
marts 2003 et høringssvar over grønbogen, hvor regeringen bl.a. gav udtryk for,
at man som udgangspunkt er positivt indstillet over for tankerne om at arbejde
for indførelse af ordninger med alternativ konfliktløsning. Regeringen gav
endvidere udtryk for, at et eventuelt initiativ på fællesskabsniveau i første om-
gang bør fokusere på de overordnede principper for og mindstekrav til alternativ
konfliktløsnning, idet udmøntningen heraf i konkrete regler må variere fra ret-
sområde til retsområde. Endelig oplyste regeringen i høringssvaret om den dans-
ke forsøgsordning med retsmægling, der blev iværksat pr. 1. marts 2003.
Kommissionen fremlagde i april 2004 et foreløbigt uformelt udkast til forslag til
direktiv om regulering af visses aspekter af mægling i civile sager og han-
delssager.
* Forslaget forventes frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen
om Danm arks stilling, d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend el-
se.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Det forventes, at kommissionen i løbet af oktober 2004 vil fremlægge et forslag
til direktiv om visse aspekter af mægling i borgerlige sager, herunder han-
delssager. Direktivet forventes i givet fald præsenteret på rådsmødet den 25.-26.
oktober 2004, og der vil eventuelt være adgang for medlemsstaterne til at
udveksle indledende overordnede synspunkter vedrørende forslaget.
Direktivforslaget forventes som nævnt fremsat med hjemmel i EF-Traktatens
afsnit IV. Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet som
bilag til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender). I det omfang et kommende direk-
tivforslag fremsættes med hjemmel i TEF afsnit IV, deltager Danmark derfor
ikke i vedtagelsen, og direktivet vil ikke være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
2.
Indhold.
Det forventes, at Kommissionens kommende forslag vil omfatte enhver proces,
hvor to eller flere parter bistås af en tredjemand med henblik på løsning af en
konflikt (mægling). Forslaget forventes at indeholde visse minimumsstandarder
for de enkelte medlemslandes regulering af mægling, herunder f.eks. regler om
de muligheder en ret skal have for at kunne henvise parterne i en retssag til
mægling, om fortrolighed vedrørende indholdet af mæglingsforhandlinger og om
tvangsfuldbyrdelse af forlig, der er resultatet af mægling.
3.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Som anført under punkt 1, forventes et kommende direktivforslag at være om-
fattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af direktivet, der ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
5.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsu-
dvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0022.png
22
Dagsordenspunkt 3: Status for EU’s indsats mod terrorisme.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-
og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004
en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.
I erklæringen opfordrede Det Europæiske Råd Rådet (retlige og indre an-
liggender) til i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræ-
sentant Javier Solana og Kommissionen at aflægge en statusrapport til Det
Europæiske Råd i juni 2004 om gennemførelse af de foranstaltninger, der
er nævnt i erklæringen.
Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts
2004 har bekæmpelse af terrorisme været på dagsordenen på alle efterføl-
gende møder i Rådet (retlige og indre anliggender), idet Rådet i den for-
bindelse især har drøftet status for gennemførelsen af de enkelte elementer
i erklæringen.
Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats- og regeringscheferne på
mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende hand-
lingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede
samtidig fremover at se nærmere på gennemførelsen af handlingsplanen to
gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i december 2004.
På denne baggrund orienterede formandskabet Rådet (retlige og indre an-
liggender) den 19. juli 2004 om status for gennemførelsen af handlings-
planen for EU’s indsats mod terrorisme.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004 for-
ventes formandskabet på ny at orientere om status for gennemførelsen af
handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme, og herunder navnlig om
status for evalueringerne af medlemslandenes nationale indsats mod terro-
risme med henblik på, at Rådet tager denne orientering til efterretning.
2.
Indhold.
Handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme
EU’s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11.
september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anlig-
gender) konklusioner af 20. september 2001, den handlingsplan, som Det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Europæiske Råd vedtog den 21. september 2001 og den dertil knyttede
køreplan, som løbende er opdateret.
Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, godkendte Det Europæiske Råd senest
på mødet den 17.-18. juni 2004 en ny, opdateret handlingsplan.
Den gældende handlingsplan udgør en skematisk oversigt over de retlige
og operationelle foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller fremsat
forslag om, samt foranstaltninger, som henholdsvis Det Europæiske Råd
og Kommissionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den
skematiske oversigt er udarbejdet på baggrund af den oprindelige køreplan
fra 2001 med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltnin-
ger, der indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004.
Oversigten er inddelt i overensstemmelse med de strategiske målsætnin-
ger, som indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og
indeholder således en række afsnit om foranstaltninger, der skal sikre en
styrket international indsats for bekæmpelse af terrorisme. Handlingspla-
nen indeholder på denne baggrund følgende overordnede målsætninger:
Hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske res-
sourcer.
Sikre fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU’s forskelli-
ge instanser og i medlemsstaterne for at afsløre, efterforske og rets-
forfølge terroristaktiviteter og forebygge terrorangreb.
Sikre beskyttelse af den internationale transport og af effektive
grænsekontrolordninger.
Forbedre EU’s og medlemsstaternes håndtering af følgerne af et
eventuelt terrorangreb.
Forbedre håndteringen af de faktorer, der bidrager til støtte for og
rekruttering til terrorisme.
Sikre målrettede aktioner som led i EU’s eksterne forbindelser med
visse tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn til
bekæmpelse af terrorisme bør styrkes.
Sikre gennemførelsen i medlemsstaterne af en række centrale in-
strumenter inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-
ge samarbejde.
Styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder.
Styrke af Europol og Eurojust.
Sikre en integrering af en efterretningskapacitet i Rådets General-
sekretariat, herunder en styrkelse af arbejdsstrukturerne i Rådet.
Herudover indeholder handlingsplanen en række prioritetsområder, som
der snarest skal arbejdes videre med, ligesom handlingsplanen indeholder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0024.png
24
en række nærmere fastsatte frister for en række konkrete forslag, som Rå-
det bør nå til enighed om.
Handlingsplanen omhandler endvidere styrkelse af samarbejdet om civil-
beskyttelse og endelig betydningen af en integreret tilgang til terrorbe-
kæmpelsen samt betydningen af solidaritet og internationalt samarbejde.
Evaluering af de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
Ved Rådets fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning
til evaluering af, hvorledes de internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemsstater.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. sep-
tember 2001 besluttede Rådet, at der skulle udarbejdes en forenklet udga-
ve af evalueringsmekanismen fastsat i den fælles aktion fra 1997 med sær-
ligt henblik på bekæmpelse af terrorisme. Rådet vedtog herefter en afgø-
relse af 28. november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af
retssystemerne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terroris-
me.
I Rådets regi er det efterfølgende besluttet, at en første evaluering skal
omhandle samarbejdet mellem de af medlemsstaternes nationale myndig-
heder, som har ansvaret for indsatsen mod terrorisme.
Som led i gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terro-
risme er det blevet besluttet inden mødet i Det Europæiske Råd i decem-
ber 2004 at behandle en midtvejsrapport om resultatet af evalueringen af
de nationale foranstaltninger i bekæmpelsen af terrorisme i de 15 ”gamle”
medlemslande og inden september 2005 at behandle en endelig rapport,
der omfatter alle medlemslandene, herunder de 10 ”nye” medlemslande.
På baggrund af ovennævnte evalueringsmekanisme er en evaluering af
medlemsstaternes nationale myndigheders interne samarbejde i forbindel-
se med indsatsen mod terrorisme påbegyndt. Evalueringen baseres på de
enkelte medlemsstaters besvarelse af en række spørgsmål og et evalue-
ringsbesøg, der aflægges i hver enkelt af medlemsstaterne.
Indtil videre har de 15 ”gamle” medlemslande besvaret spørgsmålene, li-
gesom der i disse lande er aflagt evalueringsbesøg i perioden fra juni 2003
til april 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Evalueringsrapporterne er under fortløbende udarbejdelse, idet der indtil
videre foreligger rapporter for så vidt angår Belgien, Irland, Frankrig,
Danmark, Spanien, Portugal, Luxembourg og Grækenland.
Det første udkast til midtvejsrapport indeholder indtil videre udelukkende evalue-
ringerne af Belgien og Irland.
Det forventes, at den endelige midtvejsrapport vil indeholde en gengivelse
af de specifikke anbefalinger, som er givet til de enkelte medlemsstater i
forbindelse med evalueringsprocessen, ligesom oversigter over den bedste
praksis indenfor de evaluerede aspekter vil blive beskrevet. Midtvejsrap-
porten forventes endvidere at indeholde en række henstillinger til samtlige
medlemslande. Det foreliggende udkast til midtvejsrapport er fortroligt.
3.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. For-
mandskabet forventes i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28.
november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af retssystemer-
ne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme ved afslut-
ningen af den første evalueringsrunde at orientere Europa-Parlamentet om
gennemførelsen af evalueringsordningen, ligesom formandskabet løbende
orienterer Parlamentet om gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s
indsats mod terrorisme.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Implementering af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
indsats mod terrorisme kan have lovgivningsmæssige og/eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
Et aktuelt notat om bekæmpelse af terrorisme blev oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstra-
ordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004.
Endvidere blev et udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæm-
pelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts
2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. marts 2004. Et revideret sene-
re udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
25. marts 2004.
Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om be-
kæmpelse af terrorisme blev desuden oversendt til Folketingets Europaud-
valg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)
den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004.
Endvidere blev et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds
konklusioner af 17.-18. juni 2004 om bekæmpelse af terrorisme oversendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 19. juli 2004.
Rådsafgørelsen om en ordning for evaluering af retssystemerne og deres
nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme er tidligere forelagt for
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest blev et aktuelt notat om
rådsafgørelsen oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 28. november 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag om udveksling af oplysninger
om straffedomme.
Nyt notat.
1. Baggrund.
Spørgsmålet om en forenkling og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om straf-
fedomme mv. har bl.a. været drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af Det Euro-
pæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklærin-
gen (punkt 5) pålægges Rådet bl.a. at behandle foranstaltninger om et europæisk
register over domme og rettighedsfrakendelser.
Kommissionen har i lyset heraf bebudet, at der i slutningen af december 2004 vil
blive udsendt en hvidbog med tilknyttede forslag på området. Forinden udsendel-
sen af den pågældende hvidbog agter Kommissionen dog ifølge det oplyste at ud-
sende et forslag vedrørende etablering af en såkaldt hasteprocedure med henblik på
udveksling af oplysninger fra EU-medlemsstaternes strafferegistre. Det er Kommis-
sionens mål, at denne rådsafgørelse kan blive vedtaget allerede i forbindelse med
rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2004.
Det forventes, at forslaget til rådsafgørelse vil blive fremlagt op til rådsmødet (retli-
ge og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004, hvor Kommissionen således vil
præsentere forslaget.
2. Indhold.
Som anført ovenfor under punkt 1, agter Kommissionen at fremsætte et forslag
vedrørende etablering af en såkaldt hasteprocedure med henblik på udveksling af
oplysninger fra EU-medlemsstaternes strafferegistre.
Forslaget er endnu ikke fremlagt, og det nærmere indhold kendes derfor ikke. Det
forventes imidlertid, at der vil blive tale om et forslag, som skal effektivisere den
procedure for udveks-ling af oplysninger om straffedomme, som i dag følger af
Den Europæiske Konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i kriminelle
sager, artiklerne 13 (om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegi-
stre efter begæring) og artikel 22 (om underretning om straffedomme og påfølgende
foranstaltninger, der vedrører landets statsborgere).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Forslaget forventes at indeholde en række tidsfrister for medlemsstaternes besvarel-
se af henvendelser i henhold til den nævnte konvention fra Europarådet, ligesom
der formentlig også vil blive fremlagt et udkast til et standarddokument, som med-
lemsstaterne skal anvende i forbindelse med behandlingen af anmodninger.
3. Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt over forslaget, der som nævnt endnu ikke er
fremsat.
4. Høring.
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6. Subsidiaritetsprincippet.
Præsentationen af forslaget giver ikke anledning til overvejelser i relation til subsidi-
aritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget er som nævnt endnu ikke fremsat, og der er derfor ikke grundlag for at
vurdere, om det vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Præsentationen af forslaget vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forslaget, der endnu ikke er fremsat, har i sagens natur ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige rammer
til bekæmpelse af forurening fra skibe
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Baggrund.
På baggrund af blandt andet olietankskibet Prestiges forlis i november
2002, der forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, har Kom-
missionen den 2. maj 2003 fremsat et forslag til rammeafgørelse om styr-
kelse af strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe
(KOM(2003) 227 endelig).
Forslaget til rammeafgørelse ledsager et forslag til direktiv om forurening
fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktio-
ner, for ulovlig udtømning af forurenende stoffer fra skibe (herefter be-
nævnt ”direktivet”), som Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003
(KOM(2003) 92 endelig). De to forslag supplerer hinanden således, at for-
slaget til direktiv som udgangspunkt indeholder bestemmelser, der fast-
lægger, hvilke handlinger
der skal betragtes som overtrædelser,
mens for-
slaget til rammeafgørelse indeholder bestemmelser om de strafferetlige
sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemmelser.
Forslaget til rammeafgørelse bygger tillige videre på Rådets rammeafgø-
relse om strafferetlig beskyttelse af miljøet, der blev vedtaget den 27. ja-
nuar 2003, og som forpligter medlemslandene til at drage omsorg for, at
fysiske og juridiske personer (selskaber mv.) kan straffes for en række
nærmere definerede miljøforbrydelser, og at straffen i de alvorligste til-
fælde skal kunne være frihedsberøvelse af en varighed, som kan medføre
udlevering.
Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) har forhandlet direktivforslaget. På
rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004
blev der opnået politisk enighed om rådets fælles holdning til direktivfor-
slaget.
Forslaget til rammeafgørelsen forventes forelagt på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004 med henblik på, at Rådet
tager stilling til en række udestående spørgsmål om forholdet til de fol-
keretlige instrumenter på området, om jurisdiktion og om bødesanktio-
ner over for juridiske personer og om muligt opnår politisk enighed om
forslaget eller dele heraf.
2.
Indhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0030.png
30
Retsgrundlaget for rammeafgørelsen er artikel 31,
stk. 1, litra e,
og artikel 34, stk. 2,
litra b, i Traktaten om Den Europæiske Union.
Efter gennemgang af Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgrupper, er der fore-
taget en række ændringer, således at forslaget i den seneste reviderede udgave fra
formandskabet nu har følgende indhold:
Artikel 1
bestemmer, at definitionerne i direktivforslaget også finder anvendelse i
rammeafgørelsen.
I direktivforslagets artikel 2, defineres ”Marpol 73/78” som den internati-
onale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil,
med senere ændringer. ”Forurenende stoffer” defineres som olie og skadelige flydende stoffer i bulk,
jf. Marpol 73/78 henholdsvis bilag I og II. Endvidere defineres ”udtømning” som enhver udled-
ning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78, og endelig defineres ”skib” som et søgående fartøj,
uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilbåde, luftpu-
defartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.
Ifølge
artikel 2, stk. 1,
i udkastet til rammeafgørelsen skal medlemsstaterne sikre, at
en udtømning af forurenende stoffer
som fastlagt i direktivets artikel 3a (nu 4) og 3b (nu
5) skal betragtes som en strafferetlig overtrædelse.
De strafferetlige overtrædelser omfatter således forsætlig, (hensynsløs) og grov uagtsom udtømning af
olie og skadelige flydende stoffer i bulk i
-
en medlemsstats indre territorialfarvande, herunder havne, for så vidt Marpol finder an-
vendelse
-
en medlemsstats ydre territorialfarvande
-
internationale stræder, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i kapitel III,
afsnit 2 i FN’s Havretskonvention af 1982, når strædet hører under en medlemsstats juris-
diktion,
-
en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i overens-
stemmelse med folkeretten, og
-
det åbne hav.
Efter direktivforslagets artikel 3b (nu 5), der henviser til Marpol 73/78, er udtømning i en ræk-
ke nærmere opregnede situationer dog ikke at betragte som en overtrædelse. Hvorvidt en udtømning
er ulovlig afhænger som udgangspunkt af skibets fart, udtømningshastighed, koncentrationen og
typen af det forurenende stof, afstand fra kysten, på hvilket område udtømningen sker, under hvil-
ke omstændigheder den sker samt i visse tilfælde også hvilke forholdsregler, der er taget for at be-
grænse skadens omfang.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0031.png
31
Undtagelserne i direktivforslaget er suppleret af rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, hvorefter be-
sætningsmedlemmer under nærmere angivne betingelser er undtaget fra strafferetligt ansvar.
Artikel 3 forpligter medlemsstaterne til
- i overensstemmelse med national ret –
at sikre, at
også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel
2
kan straffes.
Artikel
4,
stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de overtrædelser, som er
defineret i rammeafgørelsens artikel
2 og 3
skal kunne medføre effektive, proportio-
nale og afskrækkende straffe.
I det mindste i alvorlige sager skal medlemsstaterne have en
strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan danne grundlag for udle-
vering efter reglerne om den europæiske arrestordre.
Artikel 4, stk. 1 a, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende andre former for sanktioner
end nævnt i artikel 4, stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har medført forringelse af
vandkvaliteten.
Efter artikel 4, stk. 2, har medlemsstaterne endvidere mulighed for at supplere de strafferetlige
sanktioner nævnt i artikel 4, stk. 1, med andre former for sanktioner, navnlig bøder eller for en
fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der forudsætter officiel autorisation
eller godkendelse, eller forbud mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt
de forhold, der har ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for recidiv med lige-
artet kriminalitet.
Efter artikel
4, stk. 3,
skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 5 til 10
års fængsel, hvis
forsætlige
overtrædelser af artikel
2
har
medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade
eller død.
Efter artikel
4, stk. 4,
skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på
mindst 2 til
5 års fængsel, hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2:
a)
har medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten
eller
på dyre- eller
plantearter
eller dele af disse,
eller
b)
er begået inden for rammerne af en kriminel organisation
Efter artikel 4, stk. 5, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,
hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende skader på
vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0032.png
32
Efter artikel 4, stk. 6, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på mindst 1 til 3
års fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller plantearter eller dele af disse.
Artikel 4, stk. 7, fastsætter, at der som udgangspunkt alene kan idømmes fængselsstraf i det
omfang det er foreneligt med folkeretten, herunder især FN’s havretskonventions artikel 230 (om
begrænset anvendelse af andet end bødestraf i forhold til fremmede skibe).
Medlemsstaterne anser dog i henhold til FN’s havretskonvention artikel 311 ikke fartøjer, der
fører en medlemsstats flag, for at være fremmede fartøjer som nævnt i FN’s havretskonventions
artikel 230. Bestemmelsen må formentlig forstås således, at det bliver muligt inden for EU at
anvende navnlig fængselsstraf for overtrædelser begået af skibe fra andre EU-lande, herunder bl.a.
over for besætningsmedlemmer, i videre omfang, end hvad der er muligt efter FN’s havretskonven-
tions artikel 230, hvorefter der alene kan anvendes bødestraf over for udenlandske skibes overtræ-
delser, medmindre der er tale om overtrædelser begået på søterritoriet, og hvor der er tale om forsæt-
lig og alvorlig forurening.
Artikel
5, stk. 1,
indeholder nærmere regler for juridiske personers
strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at
juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger,
der er beskrevet i rammeafgørelsens
artikel 2 og 3,
i det omfang hand-
lingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding, er begå-
et af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et
organ under den juridiske person,
og som har en ledende stilling inden
for den juridiske person, baseret på beføjelser til at repræsentere den
juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridiske persons veg-
ne, eller til at udøve intern kontrol.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne
efter artikel 5, stk. 2,
til at sikre,
at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig
kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt
for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at
begå overtrædelser
som nævnt i artikel 2 med henblik på at skaffe den
juridiske person vinding.
Artikel 5, stk. 3, fastslår, at juridiske personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke
udelukker strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår eller medvirker til de i artikel 2 og
3 nævnt overtrædelser.
Ifølge artikel
6, stk. 1,
er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for
juridiske personer,
der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1,
kan iværksættes sank-
tioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.
Sanktionerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0033.png
33
skal, i det mindste hvor der er tale om overtrædelser som nævnt i artikel 2, omfatte bøder med et
maksimum på mindst 150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til 300.000 EUR (ca. 2.250.000
kr.). I de mest graverende tilfælde, herunder de forsætlige overtrædelser, der er nævnt i artikel 4,
stk. 3 og 4, skal bøderammen være på mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til
1.500.000 EUR (ca. 11.250.000 kr.).
Sanktionerne kan i alle tilfælde omfatte andet end bøder, f.eks.:
a)
udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud,
b)
midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,
c)
anbringelse under retsligt tilsyn,
d)
likvidation efter retskendelse,
e)
pligt til at træffe bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den strafbare
handling, der medførte ansvar for den juridiske person.
I artikel 6, stk. 1 a, er der taget højde for, at ikke alle medlemsstater deltager i EMU’en. Det
fremgår således, at bøderammerne i stk. 1, for de medlemsstater, der ikke anvender euroen, fast-
lægges efter vekselkursen mellem euroen og den nationale valuta som offentliggjort i EU-Tidende
på dagen for vedtagelsen af rammeafgørelsen.
Endvidere fremgår det af artikel 6, stk. 2, at en medlemsstat kan gennemføre bestemmelserne i
stk. 1 om bøderammer ved at anvende en alternativ ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold
til den juridiske persons omsætning, den finansielle fordel, som opnås eller forventes opnået ved den
strafbare handling, eller enhver anden værdi, som angiver den juridiske persons finansielle situati-
on. Det er dog en forudsætning for at anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det
muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fastsat i stk. 1.
Efter artikel 6, stk. 3, skal de medlemsstater, der vil gennemføre rammeafgørelsen ved at anvende
ordningen i stk. 2, indgive meddelelse herom til Rådets Generalsekretariat og til Kommissionen.
Ifølge artikel 6, stk. 4, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der ligeledes over for juridiske
personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan iværksættes sanktioner, der er
effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.
Artikel
7
indeholder en bestemmelse om straffemyndighed. Efter bestemmelsens
stk. 1-3
forpligtes hvert medlemsland til at have straffemyndighed
i det omfang folke-
retten tillader det,
når handlingen er begået helt eller delvist
inden for
det pågældende
medlemslands
indre og ydreterritorialfarvand
eller inden for den såkaldte eksklusive
økonomiske zone
eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til folkeretten.
Herud-
over forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når lovovertrædelsen
er begået på skibe, der fører det pågældende medlemslands flag.
Endvidere forpligtes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0034.png
34
medlemslandene til at have straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået uden for medlemssta-
tens territorium, men har medført skader eller sandsynligvis vil medføre skader på det pågældende
medlemsstats territorium eller dens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder sig i
en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat,
eller hvis lovovertrædelsen
er begået på det åbne hav og
skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i
den pågældende medlemsstat, dvs.
staten er såkaldt havnestat. Endelig kan medlemslan-
dene vælge endvidere at have straffemyndighed, hvis lovovertrædelsen er begået
til
fordel for
en juridisk person, der har hjemsted på det pågældende medlemslands terri-
torium eller hvis lovovertrædelsen er begået af en person, der er statsborger i det
pågældende medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, der hvor den er begået,
eller hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen stedlig jurisdiktion.
Artikel
7
indeholder i
stk. 4-5
regler om samarbejde i tilfælde, hvor mere end en
medlemsstat har straffemyndighed. I disse tilfælde opregnes der en række tilknyt-
ningsmomenter, der
bør
tages i betragtning.
Artikel
8
indeholder en bestemmelse om
medlemsstaternes pligt til at underrette andre
medlemsstater, der risikerer at blive ramt af en forureningsskade.
Ifølge artikel
9
skal med-
lemsstaterne udpege kontaktpunkter
navnlig
til udveksling af oplysninger
i henhold til
artikel 8,
og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater underrettes om disse
kontaktpunkter.
Artikel
10
definerer det territoriale anvendelsesområde for udkastet til rammeafgø-
relsen, så det svarer til direktivforslagets.
Artikel 11 vedrører gennemførelse af rammeafgørelsen. I lighed med andre rammeafgørelser skal
medlemslandene efter stk. 2, foretage en afrapportering over for Rådets Generalsekretariat og
Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen er gennemført i national
ret. Kommissionen udarbejder herefter en skriftlig rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet,
om medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger.
Endvidere fremgår det af stk. 3, at Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgørelsen skal være
gennemfært i national ret, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne forelægger en rapport for
Rådet om den konkrete anvendelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører bødereglerne
artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig fremsætter Kommissionen de forslag, som den finder hensigtsmæs-
sig.
Artikel 12 vedrører ikrafttrædelse af rammeafgørelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0035.png
35
Det seneste udkast til rammeafgørelse ledsages af et udkast til rådserklæring, der omhandler juris-
diktion for medlemsstater, der grænser op til stræder, der benyttes til international sejlads og er
omfattet af bestemmelserne om transitpassage i FN’s havretskonvention. Ifølge erklæringen under-
streger Rådet, at jurisdiktion for så vidt angår overtrædelser begået i sådanne stræder skal fastlæg-
ges i henhold til bestemmelserne om søterritorium og eksklusive økonomiske zoner (artikel 7, stk.
1, litra a) og b) i overensstemmelse med international ret.
3.
Europa-Parlamentet.
Kommissionens oprindelige forslag
er forelagt Europa-Parlamentet, som
den 13. januar
2004 har afgivet en udtalelse, der indeholder to mindre ændringsforslag til den nuværende artikel
4. Europa-Parlamentets udtalelse er endnu ikke behandlet i rådsregi.
4.
Høring.
Kommissionens oprindelige forslag til rammeafgørelse har (bilagt Kommissionens
oprindelige forslag til direktiv) været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty
International, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri (videresendt til DONG),
Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Greenpeace
Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø-
benhavn, Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og ret-
terne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde samt Statsadvokatforeningen.
DONG, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Rigspolitichefen, Vestre Landsret, præsidenterne for retterne i Århus, Aalborg,
Odense, Roskilde og
Københavns Byret samt Institut for Menneskerettigheder
har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
Advokatrådet mener, at der er behov for at vurdere rammeafgørelsens bestem-
melser om jurisdiktion i forhold til eksisterende internationale regler. Endvidere
anbefales det, at man overvejer hensigtsmæssigheden af konkurrerende straffe-
myndighed. Det anbefales endvidere, at man ikke indfører sanktionsformer, der
ikke er kendt i dansk ret, samt at man ikke forskyder strafferammerne i dansk ret
unødigt.
Danmarks Rederiforening mener, at det høje strafferammekrav på minimum 5 til
10 år bør give anledning til nøje overvejelser. Der udtales endvidere kritik af de
oprindeligt foreslåede bestemmelser om bøder udmålt på baggrund af omsætning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0036.png
36
mv. og pålægget om frihedsstraf vurderes i et vist omfang at være i strid med
folkeretlige forpligtelser.
Landsforeningen af beskikkede advokater advarer mod minimumsstraffe og bø-
der udmålt efter omsætning mv. Desuden udtales der skepsis overfor eventuel
indførelse af nye sanktionsformer som eksempel i form af forbud mod at drive
virksomhed for stedse.
Rigsadvokaten mener, at rammeafgørelsens regler om jurisdiktionskompetence
giver anledning til nærmere overvejelser om de eksisterende danske reglers terri-
toriale udstrækning.
Politidirektøren i København advarer mod indførelsen af minimumsstraffe samt
om de oprindelige forslag om bøder udmålt på baggrund af omsætning mv.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Udkastet til rammeafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Strafbare overtrædelser (gerningsindhold)
Den centrale danske lov på området er lov om beskyttelse af havmiljøet
(jf.
lov
nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003,
”havmiljøloven”). I medfør af havmiljøloven er der udstedt bekendtgørelse nr.
166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering, samt udtømning af fly-
dende stoffer, der transporteres i bulk (udtømningsbekendtgørelsen) samt be-
kendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om udtømning af olie fra skibe.
Der findes endvidere en række andre miljøregler, navnlig i miljøbeskyttelseslo-
ven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov
nr.
314 af 5. maj 2004)
og lov om kemiske stoffer og produkter (jf. lovbekendt-
gørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr.
315 af 5. maj
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0037.png
37
2004),
der ikke er særligt rettet mod havmiljøforurening, men som efter om-
stændighederne også vil kunne finde anvendelse.
Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Efter § 11,
stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusi-
ve økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke ube-
grænset forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted i
overensstemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 11, stk. 2
og 3.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning af olie fra skibe,
der i § 2-3 regulerer de såkaldte særlige havområder og i §§ 4-5 udtømning
uden for de særlige havområder.
Havmiljøloven indeholder endvidere i kapitel 3 regler om udtømning af flydende
stoffer, der transporteres i bulk. Efter § 13, stk. 1, må udtømning af sådanne
stoffer, bortset fra vand, ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusive
økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke ube-
grænset forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted i
overensstemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2
og § 14.
De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen.
Overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 11, stk. 1 og 2, samt be-
kendtgørelsen om udtømning af olie §§ 2-5 er strafbelagt, jf. henholdsvis havmil-
jølovens § 59 og bekendtgørelsens § 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af be-
stemmelserne i havmiljølovens § 13 og de relevante bestemmelser i udtømnings-
bekendtgørelsen, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og udtømningsbekendtgø-
relsens § 18.
Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, om de strafbare overtrædelser, henviser –
som det fremgår af indholdsbeskrivelsen i punkt 2 ovenfor – til direktivforslaget.
Bestemmelsen i rammeafgørelsen vurderes derfor ikke i sig selv at kræve æn-
dringerne af den danske miljølovgivning, således som den må fastlægges i over-
ensstemmelse med direktivet.
Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, om undtagelse af strafferetligt ansvar for
besætningsmedlemmer går i et vist omfang ud over den undtagelse, der er op-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0038.png
38
regnet i direktivforslagets artikel 3b (nu 5), stk. 2, og indebærer som sådant, at
besætningsmedlemmer, der ikke har handlet på førerens ansvar, under visse
nærmere angivne betingelser begår en overtrædelse i direktivets forstand, men
ikke en strafferetlig overtrædelse i rammeafgørelsens forstand.
Da medlemslandene – i det omfang det ikke strider mod folkeretten – kan anven-
de strengere regler, herunder strafferetlige, end rammeafgørelsen påkræver,
indebærer bestemmelsen i stk. 2 reelt, at medlemsstaterne under nærmere an-
givne betingelser har mulighed for, men ikke pligt til at undtage besætningsmed-
lemmer fra strafferetligt ansvar. Bestemmelsen vurderes derfor ikke at nødven-
diggøre lovændringer.
Medvirken
Artikel 3 må anses for opfyldt ved den almindelige regel om medvirken som følger
af straffelovens § 23,
og vurderes derfor ikke at kræve lovændringer.
Strafferammer
Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, straffes overtrædelser af loven med bøde med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold
til havmiljølovens § 59, stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er be-
gået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt
skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økono-
misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Bekendtgørelserne
om henholdsvis klassifikation og kategorisering, samt udtømning af flydende
stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie
indeholder også hjemmel til bødes-
traf og fængselsstraf op til 2 år.
Strafbestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens § 110 og lov om kemiske stoffer og produkter §
59
er sammenlignelige med havmiljølovens § 59, og hjemler således almindeligvis
bødestraf og i alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år.
I særligt alvorlige tilfælde finder straffelovens § 196 om grov miljøkrimi-
nalitet anvendelse. Ifølge denne bestemmelse straffes bl.a. den, der forsæt-
ligt og under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen
forurener vand med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor. Straffen er fængsel indtil 4 år.
På baggrund af de nævnte danske regler om havmiljøforurening er det
vurderingen, at artikel
4,
stk. 1, ikke vil kræve lovændringer, da de danske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0039.png
39
strafferammer må betegnes som proportionale, effektive og afskrækkende,
og
da der i de alvorlige sager gælder en strafferamme på 2 års fængsel
efter særlovgivningen og under skærpende omstændigheder 4 års fængsel
efter straffeloven.
Der eksisterer ikke i dansk ret en bagatelgrænse, hvorefter udtømninger under et
vist omfang ikke retsforfølges. Dette følger udtrykkeligt af bemærkningerne til lov
nr. 393 af 28. maj 2003, jf. lovforslagets pkt. 2.4.
Da bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 a,
imidlertid er fakultativ, vurderes den ikke at kræve lovændringer.
Bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er ligeledes fakultativ, og kræver således heller ikke lovæn-
dringer.
Strafferammekravet på 5-10 år i artikel
4, stk. 3,
gælder kun, når den ulovlige ud-
tømning forsætligt har forårsaget
betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre-
eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død.
Gerningsbeskrivelsen vurderes efter dansk ret at være omfattet af straffelovens § 196, jf. navnlig
havmiljøloven. Det er dog ikke efter denne bestemmelse noget krav, at den ulovlige udtømning har
haft alvorlig personskade eller død til følge, idet straffelovens § 196 er anvendelig allerede fordi den
ulovlige udtømning har haft til følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet (eller der har været nær-
liggende fare herfor). Det er i den forbindelse ikke noget krav for anvendelse af straffelovens § 196,
at gerningsmanden havde forsæt til følgen (miljøforureningen). Straffelovens § 196 har en straffe-
ramme på 4 år.
I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet og på person, vil der efter omstændighe-
derne
ikke alene være tale om en overtrædelse af de danske havmiljøregler
(og straffelo-
vens § 196),
men
eventuelt
også en overtrædelse af
visse bestemmelser om forbrydelser mod liv
og legeme,
som der
i givet fald vil kunne
straffes i sammenstød med,
herunder navnlig
straffelovens § 237 (forsætligt manddrab),
der har en strafferamme på fængsel fra 5 år til
livstid,
§ 241 (uagtsomt manddrab),
der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år,
§ 245 (grov vold),
der har en straffe-
ramme på 6 år,
§ 246 (særlig grov vold),
der har en strafferamme på 10 år
eller § 249
(uagtsom vold),
der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstæn-
digheder med fængsel indtil 8 år.
Hvorvidt overtrædelser som omfattet af artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af strafferamme
på 5-10 år, afhænger af de nærmere omstændigheder. For at sikre, at alle situationer omfattet af
artikel 4, stk. 3, er dækket af den fornødne strafferamme, vurderes bestemmelsen således at nød-
vendiggøre lovændringer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0040.png
40
Strafferammekravet på
2-5
år i artikel
4, stk. 4, litra a)
vurderes at være opfyldt i
dansk ret, idet der er tale om en overtrædelse, der medfører
betydelig og omfattende
skade af vandkvalitet, på dyr eller planter. I disse tilfælde må det således antages, at
både havmiljølovens § 59, stk. 3, og straffelovens § 196 finder anvendelse, idet der
voldes betydelig skade på miljøet.
Strafferammekravet kan imidlertid ikke antages at være opfyldt i tilfælde, hvor foru-
reningen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation,
jf. artikel 4, stk.
4, litra b).
Dette er ikke en selvstændig skærpelsesgrund efter dansk ret, og
kræver
således en ændring af de gældende danske regler.
Strafferammekravene på 2-5 år i artikel 4, stk. 5, og på 1-3 år i artikel 4, stk. 6, vurderes at
være opfyldt i dansk ret, idet de groft uagtsomme overtrædelser, der (bl.a.) har medført betydelige og
omfattende skade på miljøet som anført i bestemmelserne, må antages at være omfattet af havmiljø-
lovens § 59, stk. 3, nr. 1, hvor der som nævnt gælder en strafferamme på 2 års fængsel.
I relation til artikel 4, stk. 7, bemærkes, at havmiljølovens § 59, stk. 4, udtrykkeligt foreskriver,
at der alene kan anvendes fængselsstraf over for udenlandske skibe, hvis overtrædelsen er begået på
søterritoriet, og der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet, jf. FN’s havretskon-
vention artikel 230. Artikel 4, stk. 7 vurderes derfor at kræve en ændring af havmiljøloven, idet
”udenlandske skibe” i havmiljølovens § 59, stk. 4, må antages også at omfatte skibe fra de øvrige
EU-lande.
Juridiske personer
I medfør af havmiljølovens § 62 kan juridiske personer pålægges sanktioner i over-
ensstemmelse med principperne i straffelovens kapitel 5. Straffelovens § 196 finder
ligeledes anvendelse overfor juridiske personer i overensstemmelse med reglerne i
straffelovens § 306, jf. kapitel 5.
Det strafferetlige ansvar for juridiske personer i henhold til straffelovens kapitel 5,
må derfor umiddelbart anses for at opfylde kravene efter rammeafgørelsens
artikel
5.
På denne baggrund vurderes
denne
bestemmelser ikke at nødvendiggøre lovæn-
dringer.
For så vidt angår rammeafgørelsens artikel 6 om sanktionerne over for juridiske personer bemær-
kes, at bestemmelsen stk. 1, litra i), fastsætter nogle minimumskrav til bødernes mulige maksi-
mum, dvs. at der er tale om bødestrafferammer svarende til de strafferammekrav, der efter ramme-
afgørelsens artikel 4 gælder for fængselsstraf. Der stilles ikke efter rammeafgørelsen krav om, at
bøden konkret skal udmåles til de i bestemmelsen anførte beløb, men alene om at det efter de nati-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0041.png
41
onale regler skal være muligt at nå et sådant i beløb i sager omfattet af rammeafgørelsen. Udmå-
ling af bøder i konkrete sager er således ikke reguleret i rammeafgørelsen, og det er derfor fortsat
overladt til domstolene konkret at fastsætte bøder i overensstemmelse med gældende nationale ud-
målingsregler. De bøderegler, der i Danmark finder anvendelse i denne type sager, hindrer ikke
udmåling af bøder i den størrelsesorden, som rammeafgørelsen omfatter, og bestemmelsen om bøder-
ammer vurderes derfor ikke at nødvendiggøre lovændringer.
Bestemmelsen i stk. 1, litra ii) er fakultativ og nødvendiggør derfor ikke lovændringer. Ligeledes
vurderes bestemmelsen i stk. 1 a om valutakurs ikke at kræve lovændringer.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 udgør et alternativ til bestemmelsen i stk. 1, litra i) og tager højde for
de lande, der har et bødesystem, hvorefter bødens mulige maksimum afhænger af omsætning eller
andet. Ligesom det er tilfældet efter stk. 1, regulerer stk. 2 ikke, hvorledes bøder konkret skal
udmåles. Idet Danmark forventer at anvende ordningen i stk. 1, har stk. 2 ikke betydning, og
bestemmelsen kræver derfor ikke lovændringer.
Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 4, vurderes ligeledes ikke at kræve lovændringer.
Straffemyndighed
Dansk straffemyndighed er ifølge straffeloven som udgangspunkt begrænset til
handlinger foretaget på dansk territorium eller på dansk fartøj, der befinder sig uden
for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder
sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet
eller som rejsende følger med dette, jf. straffelovens § 6.
Ifølge straffelovens § 9 betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt
eller tilsigtet at skulle indtræde i de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller
påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge.
Herudover er der efter straffelovens § 7 under visse betingelser straffemyndighed
over for danskere, der har begået lovovertrædelser i udlandet og uden for folkeret-
ligt anerkendt statsområde. Endelig opregner straffelovens § 8 en række særlige
tilfælde, hvor handlinger, foretaget uden for den danske stat kan retsforfølges i
Danmark, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme (typisk fordi hand-
lingen krænker særlige danske interesser).
Efter § 8, nr. 5, hører handlinger blandt andet under dansk straffemyndighed, når
de er foretaget uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hø-
rer hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0042.png
42
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. Det er lagt til grund, at
bestemmelsen også omfatter situationer, hvor Danmark — som det vil være tilfæl-
det efter rammeafgørelsen — generelt forpligtes til at have straffemyndighed i visse
konkrete tilfælde begået af udlændinge uden for dansk territorium.
Disse generelle straffemyndighedsregler er suppleret af havmiljølovens særlige reg-
ler, hvorefter loven ud over danske skibe også omfatter udenlandske skibe, der be-
finder sig i de eksklusive økonomiske zoner samt uden for disse zoner dvs. på åbent
hav, når det er foreneligt med international ret, jf. havmiljølovens § 2, stk. 1.
Havmiljølovens bestemmelser om lovens anvendelsesområde og straffelovens be-
stemmelser om straffemyndighed skal således
læses
i lyset af de gældende internatio-
nale regler på området, herunder navnlig FN’s havretskonvention fra 1982.
Pligten til at etablere straffemyndighed i rammeafgørelsens artikel
7
begrænses efter
bestemmelsens ordlyd
ligeledes
udtrykkeligt til, hvad der er tilladt i henhold til folke-
retten. De begrænsninger der følger af FN’s havretskonvention må således indlæses
i bestemmelserne. Dette gælder navnlig
de
begrænsninger i forhold til den eksklusive
økonomiske zone
og i forhold til åbent hav,
der følger af havretskonventionens artikel
220
henholdsvis artikel 218.
Rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed vurderes på denne baggrund ikke at kræve
lovændringer.
Øvrige bestemmelser
Rammeafgørelsens bestemmelser om internationalt samarbejde, koordination,
in-
formationsudveksling, kontaktpunkter og afrapportering om den nationale gennemførelse
antages
ikke at nødvendiggøre lovændringer.
Samlede lovgivningsmæssige konsekvenser
Sammenfattende er det vurderingen, at følgende tre bestemmelser i rammeafgørelsen i den forelig-
gende udgave i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser:
-
Artikel 4, stk. 3,
-
artikel 4, stk. 4, litra b), og
-
artikel 4, stk. 7.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Udkastet til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 22. september 2003 og til Folketingets Retsudvalg den
26. september 2003.
Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. november 2003. Sagen blev imidlertid taget af dags-
ordenen for rådsmødet inden justitsministerens mundtlige forelæggelse af rådsmødet i udvalgene, og
forelæggelsen kom derfor ikke til at omfatte forslaget til rammeafgørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44
Dagsordenspunkt 6: Rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse
af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Rådet vedtog den 13. juni 2002 en rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme
(EFT2002/L164/3).
Efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1, skal medlemsstaterne senest den 31. de-
cember 2002 have truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme
rammeafgørelsen.
Efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 2, skal medlemsstaterne senest samtidig ind-
berette de gennemførte foranstaltninger til Rådets Generalsekretariat og Kommis-
sionen. På grundlag af medlemsstaternes indberetninger og en skriftlig rapport fra
Kommissionen skal Rådet herefter vurdere, om medlemsstaterne har truffet de
foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de forpligtelser, som følger af
rammeafgørelsen.
På den baggrund har Kommissionen udarbejdet en rapport om medlemsstaternes
gennemførelse af rammeafgørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme
(KOM(2004)409 endelig).
Rapporten forventes forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
25.-26. oktober 2004 med henblik på, at Rådet noterer sig rapporten samt de kon-
klusioner, der kan udledes af denne. Samtidig forventes det, at Rådet vil træffe be-
slutninger om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførel-
se af rammeafgørelsen, og herunder opfordre Kommissionen til at forelægge en
yderligere og endelig rapport på baggrund af nye indberetninger fra såvel de ”gam-
le” som de ”nye” medlemslande.
2.
Indhold.
Rapporten omhandler alene de 15 ”gamle” medlemslandes nationale gennemfø-
relse af rammeafgørelsen.
I rapporten konkluderes det generelt, at ikke alle medlemsstater har fremsendt
alle relevante gennemførelsesbestemmelser til Kommissionen inden for den fast-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0045.png
45
satte frist, hvorfor Kommissionens vurdering i visse tilfælde er baseret på ufuld-
stændige oplysninger. Det fremgår i den forbindelse, at to lande på tidspunktet
for rapportens udfærdigelse ikke havde afrapporteret over for Kommissionen, og
at et land ikke havde indsendt specifikke oplysninger.
Rapporten indeholder herefter en specifik gennemgang af den nationale gennem-
førelse af de enkelte artikler i rammeafgørelsen for så vidt angår de tolv med-
lemsstater, som Kommissionen har fået oplysninger fra, herunder Danmark.
For så vidt angår artikel 1 om terrorhandlinger konkluderes det i rapporten, at
otte medlemsstater specifikt har kategoriseret de nævnte terrorhandlinger som en
særskilt kategori af forbrydelser. To lande anvender specifikke regler kombine-
ret med en generel terrorbestemmelse. Et land er i færd med at gennemføre den
nødvendige lovændring, hvorimod et sidste land ikke synes at have gennemført
bestemmelsen.
I relation til artikel 2, der omhandler strafbare handlinger med forbindelse til en
terroristgruppe, konkluderes det, at de fleste medlemsstater har eller vil få lov-
givning, der særskilt kriminaliserer sådanne handlinger. To lande har ikke sær-
skilt kriminaliseret ledelse og deltagelse i en terroristgruppe, men har i stedet
henvist til de specifikke nationale terrorbestemmelser kombineret med de gene-
relle nationale bestemmelser om navnlig medvirken.
For så vidt angår artikel 3, der omhandler strafbare handlinger med forbindelse
til terroraktivitet, konkluderes det, at kun fire medlemsstater synes at have lov-
givning, der fuldt ud dækker bestemmelsen. En femte medlemsstat vil opfylde
bestemmelsen, når den pågældende stats nye lovgivning træder i kraft. Resten af
de lande, som Kommissionen har modtaget oplysninger fra, synes kun i et min-
dre omfang at være i stand til at efterkomme bestemmelsen.
Gennemførelsen af artikel 4 om forsøg og medvirken afhænger i vidt omfang af,
om medlemsstaterne har gennemført de forudgående artikler, idet artikel 4 hen-
viser til disse. I det omfang medlemsstaterne har gennemført de forudgående
artikler, vurderes artikel 4 at være implicit opfyldt ved generelle bestemmelser
om forsøg og medvirken.
Opfyldelsen af artikel 5 om sanktioner vurderes ligeledes at afhænge af opfyl-
delsen af de forudgående bestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0046.png
46
Alle medlemsstater, der har indgivet oplysninger, vurderes at være i stand til at
opfylde betingelserne i stk. 1, hvorefter de i artikel 1-4 nævnte strafbare hand-
linger skal kunne straffes med effektive, proportionale og afskrækkende straffe-
retlige sanktioner, der kan medføre udlevering.
Efter stk. 2 skal terrorhandlinger som nævnt i artikel 1, stk. 1, og forsøg herpå
samt medvirken hertil efter artikel 4 kunne straffes med strengere straffe end
dem, der i national ret er fastsat for samme overtrædelser begået uden det særli-
ge terrorisme-forsæt, medmindre handlingerne allerede straffes med den maksi-
mumstraf, der kan idømmes i medfør af national ret. Bestemmelsen vurderes at
være opfyldt i otte medlemslande, hvorimod der anses for mere tvivlsomt om de
øvrige fire lande, der har afrapporteret, fuldt ud har gennemført bestemmelsen.
Stk. 3 omhandler sanktionerne i relation til de strafbare handlinger med forbin-
delse til en terroristgruppe, jf. artikel 2. Når det drejer sig om at lede en terror-
gruppe, konkluderes det, at syv medlemsstater eksplicit lever op til sanktions-
kravet. Yderligere tre lande lever i et vist omfang op til sanktionskravet. Drejer
det sig derimod om at deltage i en terrorgruppes handlinger, konkluderes det, at
otte medlemsstater lever op til sanktionskravet, hvorimod sanktionskravet kun er
delvist opfyldt i fire medlemsstater.
Artikel 6, der er en fakultativ bestemmelse, hvorefter medlemsstaterne har mu-
lighed for under visse særlige omstændigheder at nedsætte sanktionerne, er iføl-
ge rapporten implementeret i seks medlemsstater.
For så vidt angår artikel 7 om juridiske personers ansvar, konkluderes det, at otte
medlemsstater har lovgivning, der sikrer, at juridiske personer kan holdes an-
svarlige for terrorhandlinger. Blandt disse har imidlertid kun halvdelen givet
tilstrækkelige oplysninger til, at det kan konkluderes, at de fuldt ud har gennem-
ført bestemmelsen. De resterende fire lande, der har afrapporteret, har i det hele
ikke givet tilstrækkelige oplysninger til, at bestemmelsen kan anses for gennem-
ført.
Artikel 8 om sanktioner over for juridiske personer er ifølge rapporten gennem-
ført i syv medlemsstater.
For så vidt angår artikel 9 om straffemyndighed og retsforfølgning konkluderes
det, at alle medlemsstater formentlig er i stand til at efterkomme bestemmelserne
om territorialprincippet i stk. 1, litra a), og stk. 4.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0047.png
47
Den eksterritoriale jurisdiktion i stk. 1, litra c) og e) er implementeret i national
ret i et flertal af medlemsstaterne, hvorimod den eksterritoriale jurisdiktion i stk.
1, litra d) alene vurderes at være gennemført i et fåtal af medlemsstaterne.
Otte medlemsstater har eller vil få lovgivning, der er i overensstemmelse med
stk. 3 om medlemsstaternes pligt til at fastlægge sin straffemyndighed i tilfælde,
hvor staten nægter at udlevere en person, der er mistænkt eller dømt for overtræ-
delse af de i artikel 1-4 nævnte handlinger. Herudover opfylder tre medlemssta-
ter delvist bestemmelsen.
Bortset fra en enkelt medlemsstat synes ingen i deres nationale lovgivning at
have inkorporeret kriterierne for at løse positive jurisdiktionskonflikter som om-
handlet i stk. 2.
For så vidt angår artikel 10 om beskyttelse af og hjælp til ofre anføres det, at kun
en medlemsstat har givet tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at stk. 1 er
efterkommet. Otte medlemsstater har oplyst om yderligere foranstaltninger til at
hjælpe familierne til ofre for terrorhandlinger, jf. stk. 2.
For så vidt angår artikel 12 om anvendelse af rammeafgørelsen på Gibraltar, der
alene har betydning for én medlemsstat, anføres det, at Kommissionen ikke har
modtaget specifikke oplysninger om gennemførelsen.
På baggrund af Kommissionens rapport er der udarbejdet en række rådskonklu-
sioner, hvorefter Rådet vil skulle tage rapporten og de dragne konklusioner deri
til efterretning, ligesom Rådet noterer sig, at visse medlemslande har forsynet
Kommissionen med yderligere oplysninger, efter at rapporten er skrevet. Endvi-
dere opfordrer Rådet de medlemslande, der endnu ikke har gennemført ramme-
afgørelsen fuldt ud, til snarest at gøre dette. I den forbindelse beslutter Rådet, at
de ”gamle” medlemsstater, som det er relevant for, samt de”nye” medlemsstater,
som ikke er omfattet af den første rapport, skal foretage de fornødne indberet-
ninger til Kommissionen om nationale gennemførelsesforanstaltninger inden
udgangen af 2004, og at Kommissionen på den baggrund skal forelægge en revi-
deret rapport for Rådet om gennemførelsen af rammeafgørelsen senest i juni
2005.
Det bemærkes, at Kommissionen i sin rapport har udtrykt tvivl om, hvorvidt
Danmark på alle punkter har gennemført rammeafgørelsen korrekt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
48
Fra dansk side har man på denne baggrund afholdt et møde med Kommissionen,
hvorunder man har redegjort for gennemførelsen af rammeafgørelsen, herunder
de regler der blev vedtaget i forbindelse med den såkaldte ”anti-terrorpakke”
(Lov nr. 378 af 6. juni 2002). Danmarks mundtlige redegørelse vil blive fulgt op
af en supplerende skriftlig redegørelse for de relevante danske regler, som vil
kunne indgå i Kommissionens overvejelser til brug for den reviderede rapport til
Rådet.
3.
Europa-Parlamentet.
Rapporten er ikke forelagt Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Rapporten om gennemførelse af rammeafgørelsen sendes ikke i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49
Dagsordenspunkt 7:
Rapport
om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse
af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med
andre betalingsmidler end kontanter.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Rådet vedtog den 28. maj 2001 en rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og for-
falskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter
(EFT2001/L149/1).
Efter rammeafgørelsens artikel 14, stk. 1, skal medlemsstaterne senest den 2. juni
2003 have truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme ramme-
afgørelsen.
Efter rammeafgørelsens artikel 14, stk. 2, skal medlemsstaterne senest samtidig ind-
berette de gennemførte foranstaltninger til Rådets Generalsekretariat og Kommis-
sionen. På grundlag af medlemsstaternes indberetninger og en skriftlig rapport fra
Kommissionen skal Rådet inden den 2. september 2003 vurdere, om medlemssta-
terne har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de forpligtel-
ser, som følger af rammeafgørelsen.
På den baggrund har Kommissionen udarbejdet en rapport om medlemsstaternes
gennemførelse af rammeafgørelse af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og for-
falskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (KOM(2004)346
endelig).
Rapporten forventes forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
25.-26. oktober 2004 med henblik på, at Rådet noterer sig rapporten samt de kon-
klusioner, der kan udledes af denne. Samtidig forventes det, at Rådet vil træffe be-
slutninger om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførel-
se af rammeafgørelsen, og herunder opfordre Kommissionen til at forelægge en
yderligere og endelig rapport på baggrund af nye indberetninger fra såvel de ”gam-
le” som de ”nye” medlemslande.
2.
Indhold.
Rapporten omhandler alene de 15 ”gamle” medlemslandes nationale gennemfø-
relse af rammeafgørelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0050.png
50
I rapporten konkluderes det generelt, at ikke alle medlemsstater har fremsendt
alle relevante gennemførelsesbestemmelser til Kommissionen inden for den fast-
satte frist, hvorfor Kommissionens vurdering i visse tilfælde er baseret på ufuld-
stændige oplysninger. Samtidig fremgår det, at alene fem af de medlemsstater,
som Kommissionen har modtaget oplysninger fra, har truffet alle nødvendige
foranstaltninger til fuldt ud at efterkomme rammeafgørelsen inden for den fast-
satte frist. Enkelte andre lande har efterfølgende gennemført rammeafgørelsen.
Udover de generelle konklusioner indeholder rapporten en specifik gennemgang
af medlemsstaternes gennemførelse af de enkelte artikler i rammeafgørelsen.
Rammeafgørelsens artikel 1 indeholder alene definitioner og er således ikke be-
handlet i rapporten om national gennemførelse.
For så vidt angår artikel 2, der omhandler lovovertrædelser i forbindelse med
betalingsinstrumenter, anføres det i rapporten, at syv medlemsstater efterkom-
mer bestemmelsen, hvorimod to medlemsstater ikke har truffet alle nødvendige
foranstaltninger til fuldstændig gennemførelse af bestemmelsen. Hvordan det
forholder sig med de øvrige medlemsstater fremgår ikke direkte, men det kon-
kluderes generelt, at et flertal af medlemsstaterne har eller snarest vil have gen-
nemført artikel 2.
Artikel 3 om edb-relaterede overtrædelser er ifølge rapporten eksplicit imple-
menteret i otte medlemsstaters nationale lovgivning. Hvorvidt de øvrige med-
lemsstater efterlever bestemmelsen fremgår ikke.
For så vidt angår artikel 4 om lovovertrædelser i forbindelse med de såkaldte
særligt tilpassede anordninger fremgår det af rapporten, at flertallet af de med-
lemsstater, der har sendt oplysninger til Kommissionen, efterkommer bestem-
melsen enten eksplicit eller i de fleste tilfælde implicit. Et enkelt land synes ikke
at have gennemført bestemmelsen. Et andet land er for tiden ved at forberede
særlige foranstaltninger med henblik på at gennemføre den.
Gennemførelsen af artikel 5 om medvirken og forsøg afhænger som udgangs-
punkt af, i hvilket omfang medlemsstaterne har gennemført artikel 2-4, idet arti-
kel 5 henviser til disse. Alle medlemsstater, der har svaret Kommissionen, har
generelle bestemmelser om medvirken og forsøg, og de har således gennemført
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0051.png
51
artikel 5 i det omfang, de pågældende lande i øvrigt har gennemført de forudgå-
ende artikler.
Artikel 6 pålægger medlemsstaterne at have effektive, proportionale og afskræk-
kende strafferetlige sanktioner, herunder i det mindste i grove tilfælde i form af
frihedsstraf, som kan medføre udlevering. Der er ikke fastsat særlige straffe-
rammekrav. I rapporten anføres det, at medlemsstaternes gennemførelse af be-
stemmelsen er forholdsvis uensartet. Stort set alle medlemsstater, der har afrap-
porteret over for Kommissionen, har eller vil dog, når deres lovgivning herom
træder i kraft, have efterkommet forpligtelserne efter artikel 6. jf. artikel 2-4.
Endvidere har eller vil et flertal af medlemsstaterne have lovgivning, der mulig-
gør udlevering i tilfælde af de i artikel 2-4 omhandlede lovovertrædelser.
For så vidt angår artikel 7 og 8 om juridiske personers ansvar og sanktioner over
for juridiske personer anføres det i rapporten, at syv medlemsstater har lovgiv-
ning, der sikrer, at juridiske personer kan gøres ansvarlige i overensstemmelse
med artikel 7, stk. 1 og 2. Endvidere fremgår det, at seks medlemsstater har gen-
nemført artikel 8. Herudover forventes yderligere to medlemsstater at opfylde
forpligtelserne i henhold til artikel 7 og 8, når deres nye lovgivning er henholds-
vis vedtaget og trådt i kraft.
Et flertal af medlemsstaterne efterkommer ifølge rapporten forpligtelserne i hen-
hold til artikel 9 om jurisdiktion.
I artikel 10 om udlevering og retsforfølgning er der taget højde for, at visse med-
lemsstater på tidspunktet for vedtagelse af rammeafgørelsen ikke udleverede
deres egne statsborgere. Rapporten tager ikke stilling til, i hvilket omfang be-
stemmelsen er gennemført i national ret, idet det bemærkes, at statsborgerskab
ikke længere udgør en begrundelse for at afslå udlevering, jf. rammeafgørelsen
af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre.
For så vidt angår artikel 11 om samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder
navnlig ved gensidig retshjælp, konkluderes det, at medlemsstaterne ikke har
fremlagt oplysninger om anvendelse af særlige ordninger eller aftaler på dette
område.
Den nationale gennemførelse af artikel 12 om udveksling af oplysninger er ikke
behandlet i rapporten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0052.png
52
For så vidt angår artikel 13 om anvendelse af rammeafgørelsen på Gibraltar, der
alene har betydning for én medlemsstat, konkluderes det, at Kommissionen ikke
har modtaget oplysninger, der sætter den i stand til at vurdere, om den pågæl-
dende medlemsstat har gennemført bestemmelsen.
Der lægges op til, at Rådet vil skulle tage rapporten og de dragne konklusioner
til efterretning, samt at Rådet tager den omstændighed til efterretning, at visse
medlemslande har forsynet Kommissionen med yderligere oplysninger, efter
rapporten er skrevet. Endvidere lægges der op til, at Rådet opfordrer de med-
lemslande, der endnu ikke har gennemført rammeafgørelsen fuldt ud, til snarest
at gøre dette. I den forbindelse beslutter Rådet, at de ”gamle” medlemsstater,
som det er relevant for, samt de ”nye” medlemsstater, som ikke er omfattet af
den første rapport, foretager de fornødne indberetninger til Kommissionen om
nationale gennemførelsesforanstaltninger inden udgangen af 2004, og at Kom-
missionen på den baggrund forelægger en revideret rapport for Rådet om gen-
nemførelsen af rammeafgørelsen senest i juni 2005.
Det bemærkes, at man fra dansk side har vurderet, at rammeafgørelsen kunne
gennemføres inden for eksisterende dansk lovgivning. Beklageligvis har man fra
dansk side imidlertid ikke foretaget afrapportering over for Kommissionen. Af-
rapporteringen er under udarbejdelse og vil snarest blive sendt, således at den
kan indgå i den reviderede rapport.
3.
Europa-Parlamentet.
Rapporten er ikke forelagt Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Rapporten om gennemførelse af rammeafgørelsen sendes ikke i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
53
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54
Dagsordenspunkt 8: Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Norge.
Nyt notat.
1. Baggrund.
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eu-
rojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsfor-
følgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver
medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer
udgør Eurojusts kollegium.
Det følger af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med godkendelse af
Rådet – kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelande. Sådanne aftaler kan navnlig
indeholde bestemmelser om betingelserne for udstationering af forbindelsesoffice-
rer eller forbindelsesanklagere-/dom-mere ved Eurojust. Aftalerne kan også inde-
holde bestemmelser om udveksling af personoplysninger.
Forud for indgåelse af en aftale mellem Eurojust og et tredjeland skal Den Fælles
Kontrolinstans (hvor Datatilsynet er repræsenteret), høres af Eurojust.
Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og Norge forventes at blive fore-
lagt på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004 med hen-
blik på godkendelse.
2. Indhold.
Formålet med aftaleudkastet er at styrke samarbejdet mellem Eurojust og Norge i
bekæmpelsen af alvorlig international kriminalitet. I henhold til aftaleudkastet skal
samarbejdet omfatte Eurojusts generelle kompetenceområder, således som disse er
fastlagt i den nævnte rådsafgørelse af 28. februar 2002 (artikel 4).
Udkastet til samarbejdsaftale indeholder bestemmelser om, hvem som skal anses
for kompetent myndighed i Norge, om udstationering af en norsk ”forbindelsesan-
klager” ved Eurojust, om udpegelse af nationale kontaktpunkter og regelmæssige
kontakter samt operationelle og strategiske møder, om udveksling af oplysninger og
datasikkerhed samt om registrerede personers rettigheder og erstatningsansvar og
tvistbilæggelse mv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
55
Hvad særligt angår udvekslingen af oplysninger, skabes der efter aftaleudkastet mu-
lighed for, at dette kan ske i det omfang, det er nødvendigt for at opnå samarbejds-
aftalens formål. Informationsudveksling skal ske gennem den udpegede ”forbindel-
sesanklager” og i overensstemmelse med nærmere fastsatte databeskyttelsesmæssige
bestemmelser, herunder bl.a. principperne i Europarådets konvention af 28. januar
1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databe-
handling af personoplysninger.
Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, som ikke har haft
indvendinger mod aftalen.
3. Europa-Parlamentet.
Udkastet til aftale har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
4. Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af aftaleudkastet.
5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6. Subsidiaritetsprincippet.
Udkastet til aftale ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Udkastet har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
56
Dagsordenspunkt 9: Årsrapport fra det europæiske netværk til beskyttelse af
fremtrædende personer.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Efter artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet fremme
samarbejdet om bekæmpelse af bl.a. terrorisme og organiseret kriminalitet gennem
et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politimyndigheder, ligesom Rådet
efter TEU artikel 30, stk. 1, litra a, skal fremme det operative politisamarbejde mel-
lem medlemsstaterne.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev der op-
nået enighed om, at der i højere grad bør udveksles oplysninger om bedste praksis
vedrørende forebyggelse af kriminalitet mellem medlemslandene. På den baggrund
blev der ved rådsafgørelse af 28. november 2002 oprettet et europæisk netværk til
beskyttelse af fremtrædende personer.
Netværket har til opgave at forestå udvekslingen af oplysninger, medarbejdere og
erfaringer i forbindelse med beskyttelsen af fremtrædende personer, fastlæggelsen af
fælles kriterier for udvælgelse og uddannelse af personale, oprettelsen af en database
navnlig over overfald på og attentater mod fremtrædende personer samt en indbyr-
des tilnærmelse af eksisterende love og bestemmelser i de enkelte medlemsstater.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 5 skal netværket hvert år udarbejde en rapport om
sine aktiviteter. Årsrapporten fra netværket forventes fremlagt til orientering på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. - 26. februar 2004.
2.
Indhold.
I rapporten redegøres der for det arbejde, netværket har udført i det forløbne år.
Det anføres blandt andet i rapporten, hvilke emner netværkets medlemmer har
drøftet i forbindelse med det årlige møde, som blev afholdt i Haag den 22. og 23.
april 2004. Rapporten indeholder desuden en række anbefalinger til forbedringer af
netværkets arbejde, og det anbefales blandt andet at udarbejde et arbejdsprogram
og en håndbog.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
57
3.
Europa-Parlamentet.
Rapporten skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Rapporten har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Rapporten ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
58
Dagsordenspunkt 10: Bemyndigelse af Europols direktør til at indlede for-
handlinger med Kroatien om en samarbejdsaftale.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol, i det
omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der er pålagt Eu-
ropol i henhold til konventionens artikel 3, kan oprette og opretholde forbindelser
med tredjelande og eksterne organisationer.
Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere regler for
Europols forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.
Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstemmighed beslut-
ter, hvilke tredjelande og eksterne organisationer der skal indledes forhandlinger
med.
Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at have konsul-
teret Styrelsesrådet og efter Rådets godkendelse kan indlede forhandlinger om afta-
ler med tredjelande og eksterne organisationer. Sådanne aftaler kan først indgås,
efter at Rådet med enstemmighed har godkendt disse.
Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november 1998 og 12.
marts 1999 fastsat nærmere regler for Europols videregivelse af personlige oplys-
ninger til tredjelande og eksterne organisationer samt for Europols modtagelse af
information fra tredjeparter.
Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndiget til at
indlede forhandlinger om samarbejde mellem Europol og en række tredjelande og
internationale organisationer. Ved Rådets afgørelse af 13. juni 2002 blev denne ræk-
ke af lande og organisationer udvidet med bl.a. Kroatien.
Rådets afgørelse angiver de nærmere betingelser for denne bemyndigelse, herunder
at eventuelle bestemmelser i aftalerne om udveksling af oplysninger skal være i
overensstemmelse med reglerne i Europol-konventionen og gennemførelsesbe-
stemmelserne i tilknytning hertil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
59
For så vidt angår udvekslingen af personoplysninger er det i rådsafgørelsen fastsat,
at forhandling med tredjelande og eksterne organisationer herom først kan påbe-
gyndes, når Rådet med enstemmighed på grundlag af en databeskyttelsesrapport fra
Europol og efter høring af Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans, har konsta-
teret, at der ikke er hindringer for at påbegynde sådanne forhandlinger.
Det følger af Rådets afgørelse af 12. marts 1999 om regler for videregivel-
se af personlige oplysninger fra Europol til tredjelande og eksterne organi-
sationer, at Rådet ved vurderingen af, om Europol bør indlede forhandlin-
ger om videregivelse af personlige oplysninger i forhold til et tredjeland
eller en ekstern organisation, skal tage lovgivningen og den administrative
praksis vedrørende databeskyttelse i det pågældende tredjeland eller den
pågældende eksterne organisation i betragtning.
I en rådserklæring, der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af
Rådets afgørelse af 27. marts 2000 om indledning af forhandlinger mellem Europol
og tredjelande samt eksterne organisationer, opfordres Europol til at udarbejde og
forelægge rapporter for Rådet om lovgivningen og den administrative praksis ved-
rørende databeskyttelse i de tredjelande og eksterne organisationer, der er nævnt i
rådsafgørelsen.
På denne baggrund har Europol nu udarbejdet en rapport vedrørende lovgivningen
og den administrative praksis i Kroatien med henblik på, at Rådet kan tage stilling
til spørgsmålet om at indlede forhandlinger med Kroatien vedrørende Europols
videregivelse af personoplysninger til dette land. Rapporten er tiltrådt af Europols
Styrelsesråd og af Den Fælles Kontrolinstans.
Rapporten forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. -
26. oktober 2004 med henblik på Rådets beslutning om, at Europols direktør kan
indlede forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol og Kroatien.
2.
Indhold.
Rapporten indeholder en beskrivelse af de for Kroatien relevante regler vedrørende
databeskyttelse samt af landets administrative praksis på området. Rapporten sam-
menholder desuden Kroatiens nationale regler og praksis med de databeskyttelses-
principper, der gælder for Europols virksomhed.
Det konkluderes i rapporten, at nationale regler og administrativ praksis i
Kroatien er af en sådan karakter, at der er grundlag for at indlede forhand-
ling om udveksling af personoplysninger mellem Europol og Kroatien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
60
Det understreges dog i den forbindelse, at der ikke med rapporten er taget
stilling til, om en samarbejdsaftale med Kroatien om udveksling af per-
sonoplysninger bør indgås. I den forbindelse peges der på enkelte områ-
der, hvor Europol bør være opmærksom på at indgå særlig aftale med
Kroatien. Det drejer sig om de områder, hvor den kroatiske lovgivning
ikke indeholder regler svarende til Europols.
3.
Europa-Parlamentet.
Rapporten har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Der har ikke været foretaget høring i anledning af rapporten.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
61
Dagsordenspunkt 11: Europols eksterne forbindelser - Australien.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol, i det
omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der er pålagt Eu-
ropol i henhold til konventionens artikel 3, kan oprette og opretholde forbindelser
med tredjelande og eksterne organisationer.
Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere regler for
Europols forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.
Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstemmighed beslut-
ter, hvilke tredjelande og eksterne organisationer der skal indledes forhandlinger
med.
Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at have konsul-
teret Styrelsesrådet og efter Rådets godkendelse kan indlede forhandlinger om afta-
ler med tredjelande og eksterne organisationer. Sådanne aftaler kan først indgås,
efter at Rådet med enstemmighed har godkendt disse.
Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november 1998 og 12.
marts 1999 fastsat nærmere regler for Europols videregivelse af personlige oplys-
ninger til tredjelande og eksterne organisationer samt for Europols modtagelse af
information fra tredjeparter.
Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndiget til at
indlede forhandlinger om samarbejde mellem Europol og en række tredjelande og
internationale organisationer. Disse lande og organisationer fremgår af afgørelsens
artikel 2, stk. 1. Ved Rådets afgørelser af 6. december 2001 og 13. juni 2002 blev
denne række af lande og organisationer udvidet.
På baggrund af en ny strategi vedrørende relationer med tredjelande har Europol
planer om at udvide samarbejdet med få lande i verdens øvrige regioner for på den
måde at kunne udveksle oplysninger af betydning for bekæmpelsen af kriminalitet
inden for Europols mandat, herunder vedrørende terrorisme. I den forbindelse
ønsker Europol at udvide samarbejdet med Australien, der skal fungere som et kon-
taktpunkt i den sydøstasiatiske region.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
62
Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. okto-
ber 2004 vil blive fremlagt et forslag om, at Australien optages på listen over Euro-
pols mulige samarbejdspartnere.
2.
Indhold.
Forslaget vil indebære, at Australien tilføjes til listen i artikel 2, stk. 1, i Rådets afgø-
relse af 27. marts 2000 om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede for-
handlinger om aftaler med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet EU.
3.
Europa-Parlamentet.
Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
63
Dagsordenspunkt 12: Rapport om de første fem evalueringsbesøg i forbin-
delse med den tredje runde af de gensidige evalueringer vedrørende "Ud-
vekslingen af oplysninger og efterretninger mellem Europol og medlemssta-
terne og mellem medlemsstaterne indbyrdes".
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Den 5. december 1997 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende indførelse af en
ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte med-
lemsstater.
I medfør af artikel 2, stk. 1, i den fælles aktion besluttede Den Tværfaglige Gruppe
vedrørende Organiseret Kriminalitet på sit møde den 3. - 4. juni 2002 at iværksætte
en tredje runde af gensidige evalueringer vedrørende udvekslingen af oplysninger og
efterretninger mellem Europol og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne
indbyrdes. Evalueringen skulle navnlig tage sigte på at vurdere samarbejdet og ko-
ordineringen mellem de forskellige retshånd-hævende myndigheder med særlig fo-
kus på det daglige praktiske samarbejde mellem de forskellige enheder på nationalt
og internationalt plan.
De første fem lande, der er blevet evalueret, er Sverige, Portugal, Finland, Tyskland
og Belgien. Evalueringerne af disse lande fandt sted i perioden maj 2003 til februar
2004. Rapporterne om besøgene i hvert af landene er blevet udarbejdet og forelagt
den pågældende medlemsstat. Rapporterne er efterfølgende drøftet på møder i Den
Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet.
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i den fælles aktion skal formandskabet én
gang om året orientere Rådet om resultatet af evalueringerne. Den Tværfaglige
Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet har i den anledning udarbejdet en
rapport, som afspejler de væsentligste konklusioner og henstillinger fra de første
fem evalueringsrapporter.
Rapporten forventes forelagt for Rådet med henblik på, at Rådet noterer sig kon-
klusionerne og henstillingerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
64
2.
Indhold.
Rapporten beskriver indledningsvist de procedurer og metoder, som er anvendt i
forbindelse med den tredje evalueringsrunde.
Rapporten indeholder en række generelle konklusioner. Det anføres bl.a. i rappor-
ten, at alle de evaluerede medlemsstater har gjort en stor indsats for at gøre det mu-
ligt at udveksle oplysninger på nationalt såvel som internationalt plan. På trods af
store forskelle i organisationsstrukturer og regelgrundlag har man i alle de evaluere-
de lande været bevidst om nødvendigheden af et øget samarbejde mellem de myn-
digheder, som har ansvaret for bekæmpelse af international kriminalitet.
Rapporten konstaterer dog samtidig bl.a., at medlemsstater med tradition for decen-
traliserede beføjelser eller føderalisme ofte har vanskeligt ved at etablere et effektivt
internt samarbejde på grund af myndighedernes autonomi i udøvelsen af deres be-
føjelser. Det konstateres endvidere, at så godt som ingen af de evaluerede lande har
en klart defineret politik med hensyn til brugen af de forskellige kanaler til informa-
tionsudveksling. I de fleste tilfælde afhænger valget af kommunikationskanal af ar-
bejdsrutiner eller af, hvor meddelelsen kommer fra. Det fremhæves desuden, at
ingen af medlemsstaterne har indført metoder til at måle de nuværende netværks
effektivitet.
Rapporten indeholder endvidere en række specifikke henstillinger til Europol og de
evaluerede medlemsstater.
Endelig findes der i rapporten en række generelle henstillinger til medlemsstaterne,
herunder bl.a. at man bør ratificere alle Europol-protokoller hurtigst muligt, at der
bør skabe flere direkte kontakter mellem Europols forbindelsesofficerer og de ope-
rative tjenester i medlemsstaterne, og at udvekslingen af oplysninger med Europol
bør styrkes.
3.
Europa-Parlamentet.
Rapporten har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
65
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
66
Dagsordenspunkt 13: Beretning om forvaltningen (anlæg og drift) af
C.SIS i 2003.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schen-
gen-reglerne integreret i Den Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende
Schengen-informationssystemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten om Den Europæ-
iske Union (TEU).
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schen-
gen-konven-tionens afsnit IV (artikel 92-119). Schengen-informationssystemet be-
står af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunk-
tion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Frankrig er ansvarlig for etablering og drift af C.SIS. De nærmere regler herom er
fastsat i finansforordningen for C.SIS. Det følger af finansforordningen, at Rådet
(Schengen-landene) fastlægger budgettet for C.SIS. Frankrig afholder de løbende
etablerings- og driftsudgifter, som efterfølgende dækkes af Schengen-landene i fæl-
lesskab. Dette sker i henhold til en fordelingsnøgle, der fastlægges hvert år på
grundlag af den andel, som de enkelte landes momsindtægt udgør af De Europæi-
ske Fællesskabers samlede momsindtægter i det forudgående regnskabsår, jf.
Schengen-konventionens artikel 119, stk. 1.
I henhold til Finansforordningen skal Frankrig hvert år udarbejde og fremlægge en
årsberetning om forvaltningen (anlæg og drift) af C.SIS.
Da udgifterne til forvaltningen af C.SIS afholdes af de berørte medlemslande, skal
årsberetningen godkendes af de pågældende medlemslande. Danmarks bidrag varie-
rer, men ligger på ca. 1,6 – 2 procent af den samlede udgift.
Beretningen om forvaltningen (anlæg og drift) af C.SIS i 2003 forventes at blive
forelagt til godkendelse i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)
og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og
Island den 25. – 26. oktober 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
67
2.
Indhold.
Beretningen indeholder dels en redegørelse for de afholdte udgifter, dels en redegø-
relse for hvilke beløb, der er betalt eller skal betales af de enkelte medlemslande
som bidrag til omkostningerne forbundet med anlæg og drift af C.SIS.
I 2003 er der afholdt anlægsudgifter vedrørende C.SIS for 396.451 euro (svarende
til ca. 2.949.595 dkr.). Danmarks samlede bidrag for 2003 beregnet med udgangs-
punkt i konventionens artikel 119 udgør 6.224 euro (svarende til ca. 46.307 dkr.).
Det fremgår endvidere af beretningen, at der er i 2003 er afholdt driftsudgifter ved-
rørende C.SIS på i alt 1.377.066 euro (svarende til ca. 11.245.371 dkr.). Danmarks
bidrag til driftsudgifterne i 2003 udgør 21.620 euro (svarende til ca. 160.853 dkr.).
3.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af beretningen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Det danske bidrag til drifts- og anlægsudgifter for C.SIS betales af Rigspolitichefen
og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Udgifterne afholdes in-
den for de bevillingsmæssige rammer.
Beretningen har således ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
68
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsud-
valg.
Det bemærkes, at forslaget til drifts- og anlægsbudgettet for C.SIS for 2003 blev
forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på mini-
sterniveau med deltagelse af Norge og Island den 25. – 26. april 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
69
Dagsordenspunkt 14: Årsregnskab for SISNET i 2003.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schen-
gen-reglerne integreret i Den Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende
Schengen-informationssy-stemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten om Den Euro-
pæiske Union (TEU).
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schen-
gen-konven-tionens afsnit IV (artikel 92-119). Schengen-informationssystemet be-
står af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunk-
tion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
SISNET er et kommunikationsnetværk, der anvendes dels til kommunikation mel-
lem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de nationale dele af Schengen-
informationssystemet (N.SIS), dels til udveksling af supplerende oplysninger mel-
lem Schengen-landene i forhold til de oplysninger, der er indeholdt i Schengen-
informationssystemet. SISNET blev taget i brug den 26. juli 2001 og har ved sam-
me lejlighed afløst Sirene-nettet (fase II). Den sidste kontrakt vedrørende Sirene II
udløb i august 2001.
Udgifterne til SISNET afholdes i medfør af finansforordningen for SISNET af
Schengen-landene og ikke over Fællesskabets budget.
Fastsættelsen af de enkelte landes bidrag sker i henhold til en fordelingsnøgle, der
fastlægges hvert år på grundlag af den andel som de enkelte landes momsindtægt
udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregående
regnskabsår. Danmark bidrager med ca. 2 procent af det samlede budget.
Budgettet for SISNET i 2003 blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island den 28.
– 29. november 2002. Rådet har efterfølgende den 6. november 2003 vedtaget et
ændringsbudget for SISNET i 2003.
Rådets Vicegeneralsekretær har i overensstemmelse med artikel 46 i finansforord-
ningen vedrørende SISNET udarbejdet et årsregnskab vedrørende SISNET.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
70
Årsregnskabet er blevet revideret af Revisionsretten, der den 1. juli 2004 har afgivet
revisionsrapport og godkendt årsregnskabet med en enkelt bemærkning.
Årsregnskabet forventes at blive fremlagt til godkendelse på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og
Island den 25. – 26. oktober 2004.
2.
Indhold.
Det fremgår af det fremlagte årsregnskab for SISNET i 2003, at der er et bevil-
lingsmæssigt overskud på 1.147.230 euro (svarende til ca. 8.535.391 dkr.) for regn-
skabsåret 2003.
3.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde på
et møde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Årsregnskabet for SISNET i 2003 har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
71
Dagsordenspunkt 15: Rådets fælles holdning til forordningsforslaget om ad-
gang til SIS for Motorkøretøjsregistreringsmyndigheder.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de
myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om
personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og told-
kontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.
Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland
(N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schen-
gen-konventionens afsnit IV (artikel 92-119).
De nærmere bestemmelser om indberetning i SIS er fastsat i konventionens artikel
95-100. Det drejer sig om indberetning af personer, der ønskes udleveret (artikel
95), af uønskede udlændinge, der nægtes indrejse (artikel 96), af forsvundne perso-
ner eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør tages
i varetægt (artikel 97), af vidner eller andre personer, der er indstævnet for en dom-
stol, eller som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller en tilsigelse til afsoning
af frihedsstraf (artikel 98), af personer og genstande med henblik på diskret over-
vågning eller målrettet kontrol (artikel 99) og af genstande, der eftersøges med hen-
blik på beslaglæggelse, eller som er bevismidler i en straffesag (artikel 100).
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne
integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til
retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende Schengen-
informationssystemet. Disse bestemmelser betragtes derfor som mellemstatslige
retsakter baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf.
artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schen-
gen-reglerne i Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amster-
dam-traktaten er knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Eu-
ropæiske Fællesskab (TEF).
Det følger imidlertid af artikel 5 i Schengen-protokollen, at forslag og initiativer til
udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser.
Dette gælder, selvom Rådet ikke har fastsat retsgrundlaget for de Schengen-regler,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0072.png
72
der udbygges.
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt
at indeholde oplysninger for så vidt angår 18 lande (de 15 deltagende Schengen-
lande samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at medtage op-
lysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Uni-
on.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med
mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning
for, at de nye medlemsstater vil kunne deltage i Schengen-samarbejdet. Etablerin-
gen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for
en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-informationssystemet.
De relevante arbejdsgrupper i Rådets regi arbejder derfor på at forberede udviklin-
gen og etableringen af SIS II.
På et rådsmøde den 28-29. maj 2001 blev det besluttet, at udgifter til udvikling af
SIS II i 2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog
Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. er
anført, at udviklingen af SIS II bør have højeste prioritet, at der i Fællesskabets
budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med henblik på udviklingen af SIS
II, og at der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med henblik på gen-
nemførelsen af udviklingsarbejdet.
På denne baggrund vedtog Rådet i december måned 2001 henholdsvis en rådsfor-
ordning og en rådsafgørelse om udviklingen af SIS II, og Kommissionen har heref-
ter indledt udviklingsarbejdet.
En række ændringer kan imidlertid gennemføres allerede i forhold til det nuværende
SIS uden at afvente udviklingen af SIS II. Det gælder navnlig udvidelse af adgangen
til oplysninger i SIS og tilpasning af indberetningskategorierne.
Det daværende franske formandskab iværksatte i 1999 en undersøgelse af, hvilke
nye funktioner brugerne af SIS mente var nødvendige for, at SIS bedre kunne op-
fylde målene for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Én af de funktio-
ner, som der blev peget på, var behovet for at give registreringsmyndighederne for
motorkøretøjer adgang til SIS, navnlig SIS-data om stjålne, ulovligt handlede eller
forsvundne motorkøretøjer og påhængsvogne samt blankodokumenter og udstedte
identitetspapirer (pas, identitetskort, kørekort) med henblik på at kontrollere, at et
køretøj, der ønskes registreret, ikke er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet, og at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0073.png
73
de personer, der ansøger om en registreringsattest, ikke til det formål bruger stjålne,
ulovligt handlede eller forsvundne identitetspapirer eller registreringsdokumenter
for motorkøretøjer.
På den baggrund har Kommissionen den 3. september 2003 forelagt et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af konventionen om gen-
nemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrol-
len ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-informationssystemet
for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsat-
tester for motorkøretøjer.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 71, stk. 1, der henviser
til proceduren i TEF art. 251 om den fælles beslutningstagen.
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 1. april 2004, I udtalel-
sen fremkommer Parlamentet med en række ændringsforslag til forordningsforsla-
get.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og
mødet i Det Blandede udvalg med deltagelse af Norge og Island den 25. – 26. ok-
tober 2004 vil fremsætte et forslag til Rådets fælles holdning vedrørende forslaget til
dels med de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, jf. TEF artikel 251, stk. 2.
2.
Indhold.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgang til Schengen-
informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for ud-
stedelse af registreringsattester for motorkøretøjer er fremsat med hjemmel i TEF
artikel 71, stk. 1, litra d), om vedtagelse af foranstaltninger på transportområdet.
Forslagets artikel 1 indebærer, at der skal indsættes en ny bestemmelse i Schengen-
konventionen (som artikel 102 a), der giver medlemsstaternes registreringsmyndig-
heder for motorkøretøjer ret til at søge i visse kategorier af oplysninger i SIS.
Den nye bestemmelses stk. 1 fastlægger, hvilke tjenester, der efter bestemmelsen
skal have adgang til SIS og rækkevidden af denne adgang.
Det følger således af bestemmelsen, at de tjenester i medlemslandene, der har an-
svaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, jf. Rådets direktiv
1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0074.png
74
have adgang til en række nærmere oplistede oplysninger i SIS, med henblik på at
kontrollere, at køretøjer, der ønskes registreret, ikke er stjålet, ulovligt handlet eller
forsvundet, og at de personer, der ansøger om en registreringsattest, ikke til det
formål bruger stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne identitetspapirer.
De oplysninger, som tjenesterne skal have adgang til er: a) oplysninger om motor-
køretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, der er stjålet, ulovligt handlet eller
forsvundet b) oplysninger om påhængsvogne og campingvogne med en egenvægt
på over 750 kg., der er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet, og c) oplysninger
om motorkøretøjsregistreringscertifikater og nummerplader, der er stjålet, ulovligt
handlet eller forsvundet.
Bestemmelsen er en undtagelse til bestemmelserne i Schengen-konventionens arti-
kel 92, stk. 1, artikel 100, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, og artikel 102, stk. 1, 4 og 5.
Bestemmelsen er således en undtagelse fra reglen om, at det kun er myndigheder
med ansvar for grænse- politi- og toldkontrol samt myndigheder, der er ansvarlig
for udstedelse af visum, der er har adgang til SIS. Herudover fraviger bestemmelsen
princippet om, at oplysningerne i SIS ikke må anvendes til administrative formål.
Med forbehold af stk. 2 er de pågældende tjenesters adgang til de nævnte oplysnin-
ger underlagt national lovgivning.
Efter den nye bestemmelses stk. 2 sondres der mellem statslige registreringsmyn-
digheder og ikke-statslige tjenester, der foretager registrering af motorkøretøjer.
Således følger det, af 1. pkt., at de registreringsmyndigheder, der er omhandlet i stk.
1, og som er statslige myndigheder, har ret til direkte søgning i de oplysninger i SIS,
der er nævnt i stk. 1.
Det følger derimod af 2. pkt., at de tjenester, der er omhandlet i stk. 1, og som ikke
er statslige myndigheder, kun har adgang til de oplysninger i SIS, som er nævnt i
stk. 1, gennem en af de myndigheder, der er omhandlet i Schengen-konventionens
artikel 101, stk. 1 (dvs. myndigheder med ansvar for grænsekontrol og myndigheder
med ansvar for anden politi- og toldkontrol inde i landet samt samordning heraf).
Den relevante myndighed skal have ret til at søge direkte i systemet og videregive
disse oplysninger til den ikke-statslige tjeneste. Det påhviler medlemsstaten at sikre,
at de ikke-statslige tjenester og deres medarbejdere er forpligtet til at respektere
enhver begrænsning i adgangen til at anvende data, der er videregivet til dem.
Ifølge den nye bestemmelses stk. 3 finder Schengen-konventionens artikel 100, stk.
2, om kontakt til den indberettende myndighed i tilfælde af, at det ved søgning kon-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0075.png
75
stateres, at der foreligger en indberetning, ikke anvendelse på søgninger foretaget af
motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Videregivelse af oplysninger fra myndig-
heder eller ikke-statslige tjenester til politiet eller andre retlige myndigheder i tilfælde
af mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, er reguleret af national lovgiv-
ning.
Rådsforordningen træder i henhold til artikel 2 i kraft på tyvendedagen efter offent-
liggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
For at give medlemsstaterne tid til at træffe de nødvendige tekniske og organisati-
onsmæssige gennemførelsesforanstaltninger er der fastsat en periode på seks måne-
der, fra forordningen offentliggøres, til den får virkning.
3.
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har i overensstemmelse med proceduren i TEF artikel 251 om
den fælles beslutningstagen afgivet udtalelse vedrørende forordningsforslaget den 1.
april 2004. Parlamentet er i den forbindelse fremkommet med en række ændrings-
forslag, der delvist er imødekommet i det foreliggende forordningsforslag.
4.
Høring.
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i År-
hus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsiden-
ten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den
danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politime-
stre i Danmark, Statsadvokatforeningen, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet,
Advokatrådet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk
Told- og Skatteforbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitiche-
fen, Det Kriminalpræventive Råd, Politidirektøren i København, Den danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Advokatrådet, Institut for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0076.png
76
Menneskerettigheder.
Præsidenten for Vestre Landsret, har meddelt, at man ikke finder at burde udtale sig
om forslaget, Præsidenten for Københavns Byret har meddelt, at man ikke finder
anledning til at udtale sig om forslaget, Domstolsstyrelsen har oplyst, at man ikke
har bemærkninger til forslaget, Datatilsynet har meddelt, at man under hensyntagen
til de organisatoriske forhold i Danmark, hvorefter det er Centralregisteret for Mo-
torkøretøjer under Rigspolitichefen, der gives adgang til at søge i Schengen-
informationssystemet, ingen bemærkninger har til forslaget, Rigspolitichefen, Det
Kriminalpræventive Råd, Politidirektøren i København og Den danske Dommer-
forening har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger, Dommer-
fuldmægtigforeningen og Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst, at man
ikke har bemærkninger til forslaget, Landsforeningen af beskikkede advokater har
oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger, Politifuldmægtigforenin-
gen, Politiforbundet i Danmark og Landsklubben HK Politiet har meddelt, at man
ikke har bemærkninger til forslaget, Advokatrådet har meddelt, at forslaget ikke
giver anledning til bemærkninger og Institut for Menneskerettigheder har oplyst, at
forslaget ikke giver anledning til bemærkninger af menneskeretlig art.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Danmark deltager fuldt ud i forordningen, der vedtages med hjemmel i TEF artikel
71, stk. 1, litra d).
Forordningen gælder umiddelbart i alle medlemsstater og indebærer, at der skal
etableres en forbindelse mellem de nationale registreringsmyndigheder for motor-
køretøjer og den nationale del af SIS (N.SIS). I den forbindelse skal der i de med-
lemsstater, hvor registreringsmyndighederne er offentlige og der dermed efter for-
ordningen skal være en direkte adgang til oplysninger i SIS, indsættes de nødvendi-
ge filtre, der sikrer, at disse registreringsmyndigheder ikke får adgang til andre op-
lysninger, end hvad der følger af forordningen. I de medlemsstater, hvor registre-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
77
ringsmyndighederne ikke er offentlige, skal der etableres en forbindelse mellem den
private registreringstjeneste for motorkøretøjer og den offentlige myndighed, som
er udpeget til at forestå forbindelsen med den pågældende tjeneste.
Forordningen har således ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark, hvor registrering af motorkøretøjer som nævnt henhører under
politiet.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Et grundnotat om forordningsforslaget har været oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 19. december 2003 og til Folketingets Retsudvalg den
22. december 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
78
Dagsordenspunkt 16: Fælles holdning fastlagt af Rådet vedrøren-
de forhandlingerne i Europarådet om protokol til konventionen
af 8. november 1990 om hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og
konfiskation af udbytte fra strafbare forhold.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Europarådets Stedfortræderkomité besluttede den 24. september 2003 at nedsætte
en ekspertgruppe, der skal forhandle en protokol til Europarådets konvention om
hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare for-
hold. Første møde i den ekspertgruppe, der forhandler protokollen (PC-RM), blev
holdt i december 2003. Der er efterfølgende afholdt yderligere tre møder i arbejds-
gruppen, der har gennemført første gennemlæsning af udkast til protokol og påbe-
gyndt anden gennemlæsning. Næste møde i ekspertgruppen afholdes i perioden fra
den 24. til den 26. november 2004.
I EU-regi er der de seneste år vedtaget en række instrumenter med henblik på be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der kan særligt henvises til
Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge og Europa-Parlamentets og Rådets
ændringsdirektiv 2001/97/EF. Kommissionen har endvidere den 30. juni 2004
fremlagt forslag til et 3. hvidvaskdirektiv. Endvidere kan nævnes Rådets rammeaf-
gørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.
Kommissionen har den 28. juni 2004 fremlagt et udkast til Rådets fælles holdning
vedrørende de punkter i udkastet til protokollen til hvidvaskkonventionen, hvor
Fællesskabet ikke har kompetence. Udkastet forventes behandlet på rådsmødet
(RIA) den 25.-26. oktober 2004 med henblik på vedtagelse.
Et udkast til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at føre forhand-
linger om udkastet til protokollen til hvidvaskkonventionen for så vidt angår de
artikler i udkastet, der henhører under Fællesskabets kompetence, forventes ligele-
des behandlet på rådsmødet med henblik på vedtagelse.
2.
Indhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
79
Formålet med den fælles holdning er at samordne EU-landenes holdninger under
forhandlingerne om en protokol til Europarådets konvention af 8. november 1990
om hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare
forhold for derved at bidrage så fuldstændigt som muligt til forhandlingerne om
den foreslåede protokol og for at undgå uforenelighed mellem den foreslåede pro-
tokol og de instrumenter, der er udarbejdet i EU-regi.
Efter udkastet til fælles holdning vil medlemsstaterne generelt støtte udarbejdel-
sen af en protokol til hvidvaskkonventionen og arbejde for en hurtig afslutning
af forhandlingerne med henblik på forelæggelse af protokollen på Europarådets
topmøde for regeringschefer i maj 2005.
Efter udkastet skal protokollen sikre, at hvidvaskkonventionens bestemmelser
om identifikation, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminelle
handlinger og bestemmelser om internationalt samarbejde er tilsvarende anven-
delige ved bekæmpelse af finansiering af terrorisme. De myndigheder, der efter
national lovgivning har kompetence til at modtage underretning om mistanke om
hvidvask, skal også være kompetente til at modtage underretning om mistanke
om terrorfinansiering.
I overensstemmelse med protokollen af 16. oktober 2001 til EU-
retshjælpskonventionen skal der endvidere i protokollen til hvidvaskkonventionen
tages hensyn til behovet for øget internationalt samarbejde vedrørende informatio-
ner om bankkonti og banktransaktioner i relation til personer, der er genstand for
strafferetlig efterforskning.
Medlemsstaterne skal efter udkastet til fælles holdning yderligere sikre, at
protokollen ikke forhindrer dem i at anvende instrumenter i henhold til afsnit
VI i Traktaten om Den Europæiske Union i de spørgsmål, der er omfattet af
den foreslåede protokol, eller i fremtiden at vedtage sådanne instrumenter.
Under forhandlingerne i Europarådet skal den stat, der har formandskabspo-
sten i EU, koordinere holdningerne hos medlemsstaterne og søge at opnå
fælles holdninger på områder, der er omfattet af afsnit VI i Traktaten om
Den Europæiske Union.
Efter udkastets artikel 5 er den fælles holdning uden præjudice for mandatet
til Kommissionen til at forhandle på fællesskabets vegne for så vidt angår de
dele af protokollen, der er omfattet af fællesskabskompetence.
3.
Europa-Parlamentet.
Der har ikke været foretaget høring af Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
80
4.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
5.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
81
Dagsordenspunkt 17: Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen
til at føre forhandlinger i Europarådet om en protokol til konventionen af 8.
november 1990 om hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskation af
udbytte fra strafbare forhold.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Europarådets Stedfortræderkomité besluttede den 24. september 2003 at nedsætte
en ekspertgruppe, der skal forhandle en protokol til Europarådets konvention om
hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare for-
hold. Første møde i den ekspertgruppe, der forhandler protokollen (PC-RM), blev
holdt i december 2003. Der er efterfølgende afholdt yderligere tre møder i arbejds-
gruppen, der har gennemført første gennemlæsning af udkast til protokol og påbe-
gyndt anden gennemlæsning. Næste møde i ekspertgruppen afholdes i perioden fra
den 24. til den 26. november 2004.
I EU-regi er der de seneste år vedtaget en række instrumenter med henblik på be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der kan særligt henvises til
Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge og Europa-Parlamentets og Rådets
ændringsdirektiv 2001/97/EF. Kommissionen har endvidere den 30. juni 2004
fremlagt forslag til et 3. hvidvaskdirektiv. Endvidere kan nævnes Rådets rammeaf-
gørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.
Kommissionen har den 25. juni 2004 fremlagt et udkast til en henstilling med hen-
blik på at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger i Europarådet om en
protokol til konventionen af 8. november 1990 om hvidvask, ransagning, beslag-
læggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare forhold.
Udkastet forventes behandlet på rådsmødet (RIA) den 25.-26.oktober 2004 med
henblik på vedtagelse.
Et udkast til fælles holdning vedrørende de punkter i protokoludkastet, hvor Fæl-
lesskabet ikke har kompetence, forventes ligeledes forelagt på dette rådsmøde med
henblik på vedtagelse.
2.
Indhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
82
I udkastet til forhandlingsmandet bemyndiges Kommissionen til på Fællesskabets
vegne og i overensstemmelse med visse retningslinjer at forhandle de dele af proto-
kollen til hvidvaskkonventionen, der er undergivet fællesskabskompetence. Det
drejer sig om protokoludkastets artikel 1(f) om definitionen af Financial Intelligence
Units, artikel 11 om foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og artikel 12 om
udsættelse af gennemførelsen af mistænkelige transaktioner.
Fra det tidspunkt, hvor der er opnået en fælles holdning om indholdet af det 3.
hvidvaskdirektiv, er Kommissionen endvidere bemyndiget til i Europarådet at for-
handle på de områder, hvor 3. hvidvaskdirektiv måtte gå videre end de foreliggende
to hvidvaskdirektiver.
Kommissionen skal under forhandlingerne arbejde for, at protokollen er forenelig
med retsakter udstedt i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union. Protokol-
len kan, hvis det findes passende, indeholde en bestemmelse om, at den ikke hin-
drer medlemsstaterne i at anvende nugældende fællesskabsinstrumenter eller i frem-
tiden at vedtage sådanne instrumenter.
Kommissionen skal endvidere under forhandlingerne arbejde for, at der i protokol-
len tages hensyn til de dele af rekommandationerne fra Financial Action Task Force
(FATF), der er omfattet af fællesskabskompetencen, via generelle henvisninger til
disse rekommandationer, og at der i protokollen tages hensyn til andre relevante
internationale instrumenter, herunder navnlig FN´s konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet og FN`s konvention om bekæmpelse
af korruption.
Protokollen skal indeholde bestemmelser om, at Fællesskabet kan deltage i alle be-
slutninger, der sædvanligvis træffes blandt de stater, der har tiltrådt protokollen, og
at Fællesskabet skal tildeles det antal stemmer, der svarer til antallet af medlemssta-
ter, der har tiltrådt protokollen.
Protokollen skal endvidere indeholde en bestemmelse om, at Fællesskabet kan til-
træde protokollen.
3.
Europa-Parlamentet.
Der har ikke været foretaget høring af Europa-Parlamentet.
4.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
83
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
5.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
84
Dagsordenspunkt 18: Rådets beslutning om undertegnelse af Haagerkon-
ventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder med hensyn
til værdipapirer, der besiddes via en mellemmand (KOM (2003) 783 endelig
af 15. december 2003).
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Haagerkonventionen om lovvalg med hensyn til visse rettigheder i relation til vær-
dipapirer, der besiddes via en mellemmand, blev vedtaget under en diplomatkonfe-
rence i Haag den 13. december 2002. Konventionen har til formål at skabe forudsi-
gelighed om lovvalg med hensyn til rettigheder i relation til værdipapirer i grænse-
overskridende sager. Konventionen indeholder således regler om, hvilken lov der
skal anvendes i grænseoverskridende sager med hensyn til en række nærmere speci-
ficerede rettigheder i relation til værdipapirer, der besiddes via en mellemmand.
Efter hovedreglen i konventionen anvendes som udgangspunkt den stats lov, som
ifølge en aftale om en værdipapirkonto skal regulere aftalen om værdipapirkontoen,
medmindre aftalen udtrykkeligt fastsætter, at en anden stats lov er anvendelig med
hensyn til de relevante emner. Ovennævnte gælder imidlertid kun, hvis den involve-
rede mellemmand har kontor i den pågældende stat på det tidspunkt, hvor aftalen
om værdipapirkontoen, herunder vedrørende lovvalget, er indgået.
53 lande, inklusive 22 EU-medlemslande (herunder Danmark), har underskrevet
vedtagelsen af den endelige tekst til Haagerkonventionen.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 19. maj 1998 henholdsvis den 6. juni
2002 direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og direktiv
2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Disse Fælleskabsdirektiver
indeholder bl.a. regler, der berører området for Haagerkonventionen om lovvalg
med hensyn til visse rettigheder i relation til værdipapirer, der besiddes via en mel-
lemmand.
Med vedtagelse af direktiverne fik Fællesskabet såkaldt ekstern kompetence på de
retsområder, som dækkes af direktiverne. Dette indebærer bl.a., at Fællesskabet på
punkter, som berører reglerne i direktiverne, i forhold til medlemsstaterne fik ene-
kompetence til at forpligte Fællesskabet over for tredjelande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
85
På rådsmødet den 28. november 2002 blev der herefter vedtaget en beslutning, som
bemyndigede Kommissionen til på Fællesskabets vegne at forhandle om vedtagel-
sen af Haagerkonventionen om lovvalg med hensyn til visse rettigheder i relation til
værdipapirer, der besiddes via en mellemmand, for så vidt angår de områder, der
falder ind under Fællesskabets enekompetence i medfør af de to direktiver. Det
fremgår i den forbindelse af forhandlingsmandatet, at konventionen henhører dels
under fællesskabets kompetence, dels under medlemsstaternes kompetence.
Konventionen blev som nævnt færdigforhandlet den 13. december 2002. Konven-
tionen indeholder bl.a. en regel, hvorefter regionale organisationer for økonomisk
integration, hvis medlemmer er suveræne stater, og som har kompetence med hen-
syn til visse anliggender, der er omfattet af konventionen, kan undertegne, tiltræde
eller tilslutte sig konventionen.
Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til Rådets beslutning om un-
dertegnelse af Haagerkonventionen om lovvalg med hensyn til visse rettigheder i
relation til værdipapirer, der besiddes via en mellemmand.
Da retsgrundlaget for Rådets beslutning om undertegnelse er EF-traktatens artikel
95, deltager Danmark i vedtagelsen heraf, som således vil være bindende for Dan-
mark.
Danmark har ligesom de øvrige medlemsstater selvstændig kompetence vedrørende
de dele af konventionen, som ikke berøres af Fællesskabsdirektiverne. Da de dele af
konventionen, hvor Fællesskabet har enekompetence, ikke kan adskilles fra de dele,
hvor medlemsstaterne har kompetence, indebærer en vedtagelse af forslaget om
Fællesskabets undertegnelse (og senere ratifikation) af konventionen, at også med-
lemsstaterne må undertegne (og senere ratificere) konventionen.
Forslaget forventes vedtaget på Rådsmødet den 25.-26. oktober 2004 eller på et
senere rådsmøde.
2.
Indhold.
Forslag til Rådets beslutning om undertegnelse af Haagerkonventionen om lovvalg
med hensyn til visse rettigheder i relation til værdipapirer, der besiddes via en mel-
lemmand, indeholder en bestemmelse om, at formanden for Rådet udpeger en per-
son, som på Fællesskabets vegne - og med forbehold for eventuel indgåelse - un-
dertegner konventionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
86
Det bestemmes endvidere, at Fællesskabet i forbindelse med undertegnelsen af
konventionen skal afgive erklæring om, på hvilke områder omfattet af konventio-
nen Fællesskabet har fået overført kompetence fra medlemsstaterne, dvs. de områ-
der der berøres af direktiverne.
Herudover er der som bilag til Rådsbeslutningen medtaget to erklæringer. Den før-
ste erklæring, som skal afgives i henhold til Haagerkonventionen, er en beskrivelse
af Fællesskabets kompetence med hensyn til anliggender, der er omfattet af konven-
tionen. Ifølge den anden erklæring vil medlemsstaterne, der mødes i Rådet, bestræ-
be sig på at undertegne konventionen på samme tidspunkt, som den undertegnes af
Fællesskabet.
3.
Europa-Parlamentet.
Forslaget behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300, 2. led. Eu-
ropa-Parlamentet høres derfor ikke over forslaget til Fællesskabets undertegnelse af
Haagerkonventionen om lovvalg med hensyn til visse rettigheder i relation til vær-
dipapirer, der besiddes via en mellemmand, men vil senere skulle høres over
spørgsmålet om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen.
4.
Høring.
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Ved lov nr. 1171 af 19. december 2003 er værdipapirhandelsloven § 58 n affattet
således, at Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse ret-
tigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, finder anvendelse her
i landet. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, og ikrafttrædelsestidspunktet (og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
87
dermed tidspunktet for, hvornår Haagerkonventionen finder anvendelse i Dan-
mark) fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren
Undertegnelse af og en senere ratifikation af konventionen vil således ikke kræve
lovændringer i Danmark, men kunne gennemføres ved, at værdipapirhandelslovens
§ 58 n sættes i kraft.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
88
Dagsordenspunkt 19: Rådets afgørelse om bekæmpelse af grænseoverskri-
dende køretøjskriminalitet.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Efter artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet fremme
samarbejdet om bekæmpelse af blandt andet terrorisme og organiseret kriminalitet
gennem et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politimyndigheder.
Efter TEU artikel 30, stk. 1, litra a, skal Rådet fremme det operative politi-
samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrøren-
de forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger.
Rådet for retlige og indre anliggender vedtog den 27. maj 1999 en resolution om
bekæmpelse af international kriminalitet, som følger bestemte ruter. Ifølge resoluti-
onen kan medlemsstaterne gennemføre projekter med politimæssige aktioner ved at
indsætte ressourcer, materiale og metoder, der er tilpasset situationen, på bestemte
ruter, hvor der foregår grænseoverskridende kriminalitet.
En af disse former for kriminalitet er køretøjskriminalitet. Køretøjskriminalitet er
omdrejningspunkt for mange kriminalitetsformer. Ofte har der vist sig at være for-
bindelse mellem på den ene side biltyveri og ulovlig handel med biler og på den
anden side andre former for kriminalitet, såsom handel med euforiserende stoffer,
skydevåben samt menneskehandel.
Et effektivt redskab til bekæmpelse af denne form for kriminalitet er udveksling af
oplysninger om stjålne køretøjer. Dette sker i dag blandt andet via Schengen-
informationssystemet og Interpols register over stjålne køretøjer. Ikke alle med-
lemsstater er imidlertid tilsluttet disse.
En række af medlemsstaterne har desuden tiltrådt traktaten om europæisk køretøjs-
og kørekortsinformation af 29. juni 2000 (EUCARIS). Også ikke-medlemsstater og
tiltrædelseslande har tiltrådt traktaten. Formålet med EUCARIS, som har eksisteret
siden 1994, er at udveksle informationer via en database om blandt andet køretøjs-
registreringer med henblik på at afsløre eventuelle forsøg på at indregistrere stjålne
køretøjer.
Det anslås, at der hvert år stjæles omkring 1,2 mio. personbiler for en samlet værdi
af mindst 15 mia. euro.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0089.png
89
På den baggrund har formandskabet fremlagt et forslag til rådsafgørelse om be-
kæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEU artikel 30, stk. 1, litra a (operativt samarbejde mellem bl.a. politi-
myndigheder) og artikel 34, stk. 2, litra c (forenelighed mellem medlemsstaternes
gældende regler). Teksten indeholder ikke forslag vedrørende teknisk sikring af kø-
retøjer, da dette er omfattet af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-
skab (søjle 1).
2.
Indhold.
I henhold til forslagets artikel 1 skal rådsafgørelsen omfatte alle motorkøretøjer,
trailere eller campingvogne, således som disse er defineret i bestemmelserne vedrø-
rende Schengen Informationssystemet (SIS).
Formålet er, jf. artikel 2, at etablere en fælles strategi og et samarbejde i EU med
henblik på at forebygge og bekæmpe den grænseoverskridende køretøjskriminalitet.
Forslaget retter sig særligt mod forbindelsen mellem på den ene side biltyverier og
ulovlig handel med biler og på den anden side andre former for kriminalitet, såsom
handel med euforiserende stoffer og skydevåben samt menneskehandel.
Artikel 3 omhandler samarbejdet mellem nationale kompetente myndigheder. Efter
bestemmelsen træffer medlemsstaterne - i overensstemmelse med national ret - de
nødvendige foranstaltninger til at styrke samarbejdet mellem deres kompetente
myndigheder med henblik på at fremme bekæmpelsen af grænseoverskridende kø-
retøjskriminalitet, bl.a. gennem samarbejdsaftaler. Dette gælder især med hensyn til
kontrol med udførsel af varer under hensyn til de respektive beføjelser.
Artikel 4 omhandler samarbejde mellem de kompetente myndigheder og den priva-
te sektor. Efter bestemmelsen træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstalt-
ninger til, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret re-
gelmæssigt fører samråd med den private sektor (f.eks. indehavere af private registre
over forsvundne biler, forsikringsselskaber og autobranchen) med henblik på at
koordinere hinandens oplysninger og afstemme indsatsen på området.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de proce-
durer, der i overensstemmelse med national ret skal følges ved tilbageførsel af et
køretøj, som de retshåndhævende myndigheder har frigivet efter beslaglæggelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0090.png
90
Ifølge artikel 5 udpeger medlemslandene inden tre måneder efter, at rådsafgørelsen
får virkning, et kontaktpunkt hos de retshåndhævende myndigheder med henblik på
bekæmpelse af køretøjskriminalitet. Medlemslandene skal bemyndige kontaktpunk-
terne til at udveksle erfaringer, ekspertise samt generelle og tekniske oplysninger om
køretøjskriminalitet på grundlag af den eksisterende lovgivning. Oplysninger om de
udpegede nationale kontaktpunkter meddeles Generalsekretariatet for Rådet, som
offentliggør oplysningen i Den Europæiske Unions Tidende.
Kontaktpunkterne mødes mindst én gang om året under ledelse af den medlems-
stat, der har formandskabet for Rådet. Europol indbydes til at deltage heri. For-
mandskabet aflægger rapport til Rådet om de fremskridt, der er gjort med det prak-
tiske politisamarbejde, jf. artikel 11.
Ifølge artikel 6 skal de kompetente myndigheder i medlemslandene – efter at tyveri
af et køretøj er anmeldt – sørge for, at det stjålne køretøj straks indberettes til
Schengen-informationssystemet (SIS) i overensstemmelse med nationale regler, og
om muligt til Interpols ASF-database over stjålne motorkøretøjer. Den indberet-
tende medlemsstat skal i overensstemmelse med national ret straks trække en ind-
beretning til eftersøgningsregistret tilbage, så snart grunden til indberetningen bort-
falder. De kompetente myndigheder i medlemslandene sørger efter anmeldelsen af
tyveriet af blankoregistreringsattester for, at dette – i overensstemmelse med natio-
nal ret - straks indberettes til SIS.
Efter artikel 7 træffer de kompetente myndigheder de nødvendige foranstaltninger
til at forhindre tyveri af registreringsdokumenter til køretøjer.
Af bestemmelsens stk. 2 følger videre, at de retshåndhævende myndigheder efter
anmodning fra den nationale registreringsmyndighed skal informere denne – i over-
ensstemmelse med national ret – om et køretøj, som myndigheden er i færd med at
registrere, er indberettet i en af de databaser, som er nævnt i forslagets artikel 6, dvs.
i henholdsvis SIS og Interpols ASF-database.
For at forhindre misbrug af registreringsattester til motorkøretøjer skal den kompe-
tente myndighed ifølge artikel 8 - i overensstemmelse med national ret - kræve regi-
streringsattesten udleveret af ejeren og/eller indehaveren af køretøjet, når køretøjet
er blevet alvorligt skadet ved en påkørsel (totalskade). Registreringsattesten skal
også kræves udleveret, når der ved myndighedens kontrol opstår formodning om,
at der er manipuleret ved køretøjets identitetskendetegn. Køretøjets registreringsat-
test tilbageleveres først, når køretøjets identitet er blevet undersøgt og efterprøvet
med et gunstigt resultat, såfremt dette er muligt ifølge national ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0091.png
91
Efter artikel 9 underretter de retshåndhævende myndigheder – inden for rammerne
af Europols mandat og opgaver – Europol om personer eller grupper af personer,
som begår køretøjskriminalitet.
I henhold til artikel 10 træffer medlemslandene de nødvendige foranstaltninger til,
at de nationale uddannelsessteder for politi og toldvæsen i deres læseplaner frem-
mer specialtræning i forebyggelse og eftersporing af biltyveri.
Endelig indeholder rådsafgørelsen bestemmelser vedrørende evaluering af rådsafgø-
relsen og ikrafttræden heraf.
Til rådsafgørelsen vil der formentlig blive udfærdiget to rådserklæringer. Ifølge den
første erklæring lægges der op til, at samarbejds- og partnerskabsaftaler, der skal
indgås mellem Den Europæiske Union og tredjelande, så vidt muligt skal indeholde
en bestemmelse om køretøjskriminalitet, navnlig om kontrol af køretøjer ved regi-
strering i tredjelande, såfremt køretøjet oprindeligt kommer fra et af medlemslan-
dene. Ifølge den anden rådserklæring opfordres Kommissionen til at overveje, om
direktiv 1993/37/EC af 29. april 1999 (om registreringsdokumenter for motorkøre-
tøjer) bør udvides til at etablere en pligt for de nationale registreringsmyndigheder
til at kontakte hinanden forinden registrering af køretøjer fra en anden medlemsstat.
3.
Europa-Parlamentet.
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der endnu ikke har afgivet udtalelse.
4.
Høring.
Forslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Dansk
Told- og Skatteforbund, Institut for Menneskerettigheder, Den danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af beskikkede advoka-
ter, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigfor-
eningen, Politimesterforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Poli-
tidirektøren i København og Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.
Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvoka-
ten, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen i Danmark,
Landsklubben HK Politiet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede
advokater
og
Institut for Menneskerettigheder
har oplyst, at de ikke har kom-
mentarer til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
92
Rigspolitichefen
har bl.a. anført, at det bør være op til de nationale myndigheder
at træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at indberette oplysninger om
stjålne attester til SIS.
Vedrørende det oprindelige forslag til artikel 7 har Rigspolitichefen anført, at en
pligt til at konsultere motorkøretøjsregistret i det land køretøjet senest har været
registreret i samt SIS og Interpols ASF-databaser i forbindelse med registrering af et
køretøj her i landet vil medføre en ganske betydelig forsinkelse af registreringen.
Rigspolitichefen foreslår på den baggrund, at der for registrering af køretøjer hidrø-
rende fra en anden medlemsstat alene skal foretages opslag i SIS. Rigspolitichefen
oplyser i den sammenhæng, at der er direkte adgang til SIS fra politiets motorkon-
torer.
Om det oprindelige forslag til artikel 8 anfører Rigspolitichefen, at der i dansk ret
ikke er hjemmel til at inddrage et køretøjs registreringsattest på grund af totalskade.
Til gengæld sker der i visse situationer inddragelse af attesten af enten det udbeta-
lende forsikringsselskab eller told- og skattemyndighederne.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser af betydning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
93
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
94
D agsordenspunkt 20: N y næstformand for Eurojust.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar
2002 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust. Formålet med Euro-
just er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsfor-
følgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver
medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer
udgør Eurojusts kollegium.
Efter artikel 28 i rådsafgørelsen vælger Eurojusts kollegium en formand blandt de
nationale medlemmer. Kollegiet kan desuden, hvis det skønnes nødvendigt, vælge
en eller to næstformænd. Resultatet af valget forelægges Rådet til godkendelse.
Formanden vælges for en periode på tre år, der kan forlænges én gang og næstfor-
mandens embedsperiode fastsættes i henhold til forretningsordenen.
Eurojusts kollegium valgte den 25. juni 2002 Storbritanniens nationale repræsentant
i Eurojust, Michael Kennedy som formand for Eurojusts kollegium. Olivier de
Baynast, der er Frankrigs nationale repræsentant, blev samtidig valgt som næstfor-
mænd for kollegiet, og den 14. januar 2004 valgte Eurojust desuden Østrigs natio-
nale repræsentant Ulrike Haberl-Scwarz som næstformand for kollegiet.
Da Olivier de Baynast træder tilbage fra posten som næstformand, skal kollegiet
vælge en ny næstformand.
Det forventes, at valget af ny næstformand for Eurojust forelægges på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004 med henblik på god-
kendelse.
2.
Indhold.
Eurojust har ved brev af 22. september 2004 meddelt, at Olivier de Baynast afløses
som næstformand af den nederlandske nationale repræsentant Roelof Jan
Manschot, der blev valgt til posten den 21. september 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
95
3.
Europa-Parlamentet.
Valget af ny næstformand for Eurojusts kollegium har ikke været forelagt for
Europa Parlamentet.
4.
Høring.
Der er ikke fortaget høring i anledning af valget af ny næstformand for Eurojusts
kollegium.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været forelagt skriftligt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 13. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Valget af ny næstformand for Eurojusts kollegium er ikke i strid med subsidiaritets-
princippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Valget af ny næstformand for Eurojusts kollegium har ingen lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
96
Dagsordenspunkt 21: Rådets beslutning om udveksling af oplysninger om,
risiko-vurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer. (KOM(2003)
560 endelig).
Nyt notat.
1.
Indledning
Kommissionen fremsatte den 3. oktober 2003 et forslag til ”Rådets beslutning
om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye
narkotiske stoffer og nye syntetiske stoffer” – KOM(2003) 560 endelig.
Sagen er sat på dagsordenen for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
25. – 26. oktober 2004 med henblik på vedtagelse.
2.
Retsgrundlag
Forslaget til beslutning har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Union,
særlig artikel 29, 31, stk. 1, litra c og 34 stk. 2, litra c.
3.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag til Rådets beslutning er at ajourføre,
styrke og udvide fælles aktion nr. 97/396/RIA af 16. juni 1997 vedrørende
udveksling af oplysninger, risikovurdering og kontrol med nye former for
syntetiske stoffer.
Forslaget omfatter tre på hinanden følgende, men uafhængige faser, der blev
indført ved den fælles aktion om nye former for syntetiske stoffer:
1. Et system for tidlig varsling med henblik på hurtigt at udveksle alle foreliggende
oplysninger om stoffer, som Europol og Det Europæiske Overvågningscenter for
Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har fået indberetning om fra et
medlemsland.
2. En risikovurdering, der foretages af et videnskabeligt udvalg for at vurdere de
sociale, sundhedsmæssige og andre tilknyttede risici ved det stof, der er kommet
indberetning om.
3. En procedure på EU-plan med henblik på at underkaste stoffer, der er kommet
indberetning om, kontrol i medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
97
I forslaget lægges der op til, at Rådets beslutning udover syntetiske stoffer tillige
skal omfatte andre former for narkotika, herunder stoffer der kan defineres som
lægemidler.
Det udvidede anvendelsesområde vil gøre det muligt at indberette et større antal
stoffer end under den nuværende fælles aktion om nye former for syntetisk
narkotika, ligesom der skal ske udveksling af flere oplysninger end tilfældet er i
dag, f.eks. om stoffet optræder i forbindelse med organiseret kriminalitet, og om
stoffet allerede er undergivet kontrol i den indberettende medlemsstat.
Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil føre til en øget anvendelse af risi-
kovurderinger og kontrolforanstaltninger (fase 2 og 3). Det skyldes, at disse to
faser er begrænset til et mindre antal stoffer. Der foretages således som
udgangspunkt f.eks. ikke risikovurdering af stoffer, der er ved at blive vurderet
inden for rammerne af FN-systemet, eller som allerede er blevet vurderet, uden
at der i dette regi er blevet truffet beslutning om at undergive det nye narkotiske
stof regulering i henhold til FN-konventionerne herom, eller af et lægemiddel,
hvortil der i en eller flere medlemsstater eller i EU er givet markedsføringstilla-
delse, eller som er fritaget for krav om markedsføringstilladelse. Når en risiko-
vurdering iværksættes – hvilket skal være betinget af, at mere end halvdelen af
medlemsstaterne anmoder herom – skal der tages stilling til en række
sundhedsmæssige og sociale forhold, men også f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt
stoffet udnyttes af organiserede kriminelle grupper. Risikovurderingen foretages
af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs
videnskabelige udvalg, hvis sammensætning udvides med højest 5 eksperter, der
er specialister på videnskabelige områder, der ikke i tilstrækkelig grad er
repræsenteret i udvalget, men hvis bidrag konkret skønnes at være nødvendige.
Endvidere opfordres Kommissionen, Europol og Lægemiddelagenturet til begge
at deltage med højst 2 eksperter.
I tilfælde, hvor Det Videnskabelige Udvalg skønner, at et stof udgør en risiko,
kan Kommissionen senest seks uger fra modtagelsen af risikovur-
deringsrapporten forelægge et initiativ for Rådet med henblik på at få indført
kontrolforanstaltninger. Rådet kan herefter med kvalificeret flertal beslutte, at
det pågældende stof skal undergives kontrol i medlemslandene. I tilfælde, hvor
Kommissionen skønner, at det ikke er nødvendigt at undergive et stof
kontrolforanstaltninger i medlemslandene, skal Kommissionen senest seks uger
efter modtagelse af risikovurderingsrapporten fremlægge en rapport til Rådet og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
98
i den forbindelse begrunde, hvorfor stoffet efter Kommissionens vurdering ikke
bør undergives kontrolforanstaltninger.
4.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen har tilkendegivet, at der kan opstå problemer i forbindelse med
samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, når et nyt
narkotisk stof ikke er undergivet regulering i alle medlemsstaterne.
Det er regeringens opfattelse, at rapportering om samt udredning og
klassificering af nye narkotiske stoffer kan opnå større effektivitet, hvis den
koordineres og gennemføres på fællesskabsplan.
5.
Udtalelse fra Europa Parlamentet
Europa-Parlamentet er den 18. december 2003 fremkommet med en udtalelse
om forslaget. Der lægges i udtalelsen først og fremmest op til at lette adgangen
til at iværksætte risikovurdering af et nyt narkotisk stof og forkorte
medlemsstaternes frist til i givet fald at undergive et nyt narkotisk stof
regulering.
6.
Gældende danske regler
Nye former for syntetiske stoffer klassificeres i henhold til bekendtgørelse nr.
698 af 31. august 1993 med senere ændringer om euforiserende stoffer.
Klassificeringen forudsætter, at der enten foreligger en international vedtagelse
eller et skøn fra Sundhedsstyrelsen om, at et stof frembyder fare eller ganske
særlig fare i anledning af sine euforiserende egenskaber.
7.
Konsekvenser
Vedtagelsen af forslaget til beslutning skønnes ikke i sig selv at ville få
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men vil indebære en
forpligtelse til at regulere nye narkotiske stoffer, hvis Rådet med kvalificeret
flertal beslutter, at de pågældende stoffer skal undergives kontrol i
medlemslandene.
8.
Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
99
Forslaget til beslutning har været forelagt de i EU-Specialudvalget for
Sundhedsspørgsmål repræsenterede organisationer samt Dansk Selskab of
Addiktiv Medicin og Lægemiddelinstudstriforeningen, der ikke har haft
bemærkninger. Forslaget har endvidere været forelagt til udtalelse for
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Købehavn, Datatilsynet,
Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Politimestre i Danmark og
Institut for Menneskerettigheder. Rigspolitiet har i den forbindelse tilkendegivet,
at det formentligt vil være nyttigt, hvis den tidlige advarselsmekanisme omfatter
et bredere spektrum af narkotiske stoffer, end tilfældet er i dag, ligesom man
støtter udveksling af oplysninger om, hvorvidt organiserede kriminelle grupper
er involveret i fremstilling eller handel med nye narkotiske stoffer. Sagen har
endvidere været drøftet på et møde i Specialudvalget for Politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
9.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12.
december 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 16. december 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0100.png
100
Dagsordenspunkt 22: Aftale mellem på den ene side Den Europæiske Union
og Det Europæiske Fællesskab og på den anden side Schweiz om Schweiz’
deltagelse i Schengen-samarbejdet
.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
I forlængelse af de syv sektoraftaler, der blev indgået mellem EU og Schweiz i 1999,
og som trådte i kraft den 1. juni 2002, er der mellem EU og Schweiz enighed om at
udbygge samarbejdet på en række andre områder. Schweiz har i den forbindelse
udtrykt ønske om at deltage i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-
regelsættet.
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne
integreret i Den Europæiske Union. I tilknytning hertil fastsatte Rådet ved sin afgø-
relse 1999/436/EF af 20. maj 1999 retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og
afgørelser, der udgør Schengen-reglerne. Af rådsafgørelsen fremgår det, at Schen-
gen-reglerne har retsgrundlag i såvel EF-traktatens (herefter TEF) afsnit IV (søjle 1)
som EU-traktatens (herefter TEU) afsnit VI (søjle 3). Aftalen om Schweiz’ deltagel-
se i Schengen-samarbejdet har derfor både relevans i forhold til søjle 1 og søjle 3.
For så vidt angår den del af aftalen, der er relevant i forhold til søjle 3, følger det af
TEU artikel 38, jf. artikel 24, at Rådet kan bemyndige formandskabet, der om nød-
vendigt bistås af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med en eller flere stater
eller internationale organisationer om indgåelse af aftaler om politisamarbejde og
retligt samarbejde i straffesager. Sådanne aftaler indgås af Rådet med enstemmighed
efter henstilling fra formandskabet. Ingen aftale er bindende for en medlemsstat,
hvis repræsentant i Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der gæl-
der ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure.
For så vidt angår den del af aftalen, der er relevant i forhold til søjle 1, følger det af
TEF artikel 300, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige
forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og en
eller flere stater eller internationale organisationer. Forhandlingerne føres af Kom-
missionen i samråd med særlige udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i
dette arbejde, og inden for rammerne af de direktiver, som Rådet måtte meddele
den. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed i forbindelse med undertegnelse og
Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danm arks stilling, d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
101
indgåelse af en international aftale, der vedrører et område, hvor der kræves en-
stemmighed for vedtagelsen af interne regler, jf. TEF artikel 300, stk. 2, 1. afsnit, 2.
pkt. sammenholdt med TEF artikel 62, 63, stk. 3 og 66. Ifølge artikel 1 i Protokol-
len om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstalt-
ninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i TEF, og ifølge Protokollens artikel 2 er
ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark. Dette gælder tillige afgørelser om Fællesskabets
indgåelse af aftaler med tredjelande. Det danske forbehold for retlige og indre an-
liggender medfører, at Danmark ikke kan deltage i den del af aftalen, der er omfat-
tet forbeholdet.
Rådet (generelle anliggender) vedtog den 17. juni 2002 forhandlingsmandater med
henblik på schweizisk deltagelse i henholdsvis Schengen-samarbejdet og Dub-
lin/Eurodac-regelsættet.
For så vidt angår mandatet vedrørende Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet
bemyndiges Kommissionen til at forhandle en aftale om associering af Schweiz i de
dele af Schengen-reglerne, der hører under EF-traktaten (søjle 1), og formandskabet
til at forhandle schweizisk deltagelse i de dele af Schengen-reglerne, der hører under
EU-traktaten (søjle 3). Formandskabet bistås under forhandlingerne af Kommissi-
onen, ligesom Norge og Island deltager i forhandlingerne.
Det første forhandlingsmøde med Schweiz fandt sted den 11. juli 2002, og der har
efterfølgende været afholdt en række yderligere forhandlingsmøder.
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) og møderne i Den Blandede
Udvalg med deltagelse af Norge og Island den 8. maj og den 5. – 6. juni
2003 blev en række udestående spørgsmål i forbindelse med aftalen drøf-
tet.
Det forventes, at et udkast til aftale mellem på den ene side Den Europæiske
Union og Det Europæiske Fællesskab og på den anden side Schweiz om
Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet forelægges på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg med delta-
gelse af Norge og Island den 25. – 26. oktober 2004 med henblik på, at
aftalen undertegnes i margen af mødet.
Der er i den forbindelse lagt op til, at også de øvrige aftaler med Schweiz,
herunder aftalen om rentebeskatning, undertegnes på rådsmødet som en
samlet pakke. Rentebeskatningsaftalen er tidligere forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg, og der er opnået
politisk enighed om aftalen i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) den 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0102.png
102
juni 2004.
Formandskabet forventes på den baggrund at forelægge udkast til to rådsafgø-
relser om undertegnelse af aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-
samarbejdet og de relaterede dokumenter bestående af slutakten, en aftale
i form af brevveksling om de udvalg, der bistår Kommissionen i dens
udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser, og fælleserklæringen om fæl-
les møder i det blandede udvalg på vegne af Den Europæiske Union og
Det Europæiske Fællesskab, med henblik på vedtagelse. Den ene rådsaf-
gørelse vedrører undertegnelse af aftalen med Schweiz på Det Europæiske
Fællesskabs vegne for så vidt angår den del af aftalen, der har hjemmels-
grundlag i TEF artikel 62, 63, stk. 3, 66 og 95 (søjle 1). Den anden rådsaf-
gørelse vedrører undertegnelse af aftalen med Schweiz for så vidt angår
den del af aftalen, der har hjemmelsgrundlag TEU artikel 38, jf. artikel 24
(søjle 3).
Formandskabet forventes endvidere at forelægge udkast til to rådsafgørelser
om indgåelse af aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet
og de relaterede dokumenter bestående af slutakten, en aftale i form af
brevveksling om de udvalg, der bistår Kommissionen i dens udøvelse af
sine gennemførelsesbeføjelser, og fælleserklæringen om fælles møder i det
blandede udvalg på vegne af Den Europæiske Union og Det Europæiske
Fællesskab, med henblik på opnåelse af politisk enighed om teksten. Den
ene rådsafgørelse vedrører indgåelse af aftalen med Schweiz på Det Euro-
pæiske Fællesskabs vegne for så vidt angår den del af aftalen, der har
hjemmelsgrundlag i TEF artikel 62, 63, stk. 3, 66 og 95 (søjle 1). Den an-
den rådsafgørelse vedrører indgåelse af aftalen med Schweiz for så vidt
angår den del af aftalen, der har hjemmelsgrundlag i TEU artikel 38, jf.
artikel 24 (søjle 3).
Rådets endelige godkendelse af aftalen vil først kunne finde sted, når de
nødvendige nationale procedurer og den relevante procedure i forhold til
Europa-Parlamentet er afsluttet.
2.
Indhold.
Formandskabet og Kommissionen har på baggrund af forhandlingerne med
Schweiz fremlagt et udkast til en aftale om Schweiz’ deltagelse i Schengen-
samarbejdet. De kontraherende parter i aftalen er på den ene side Den Europæi-
ske Union og Det Europæiske Fællesskab og på den anden side Schweiz.
For så vidt angår den del af aftalen, der vedrører TEF afsnit IV, deltager Dan-
mark ikke i vedtagelsen af rådsafgørelserne vedrørende undertegnelse og indgå-
else og er ikke bundet af disse. Det fremgår således af præamblen til rådsafgø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0103.png
103
relserne, at Danmark i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stil-
ling ikke deltager i vedtagelsen af rådsafgørelserne, og at disse ikke er bindende
for og finder anvendelse i Danmark. For så vidt angår den del af aftalen, der ved-
rører søjle 3, er de kontraherende parter Den Europæiske Union og Schweiz.
Medlemsstaterne er derfor ikke direkte forpligtet i forhold til Schweiz i medfør
af aftalen. Aftalen vil imidlertid blive indgået på baggrund af en rådsafgørelse,
hvorefter medlemsstaterne vil være EU-retligt forpligtet til at anvende aftalen.
Artikel 1:
Det fremgår af artiklens stk. 1, at Schweiz deltager som associeret i forhold til
Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf.
Af stk. 2 fremgår det, at aftalen skaber gensidige rettigheder og forpligtelser i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i aftalen.
Artikel 2:
Ifølge aftalens artikel 2 forpligter Schweiz sig til at gennemføre og anvende reg-
lerne og retsakterne i Schengen-acquis’et som angivet i bilag A og B til aftalen
samt senere ændringer af disse bestemmelser og retsakter.
Artikel 3 - 5:
Det følger af artikel 3, at der oprettes et blandet udvalg med deltagelse af repræ-
sentanter for Schweiz, medlemsstaterne i Rådet og Kommissionen. Udvalget kan
holde møder på minister-, højt embedsmands- eller ekspertplan. Udvalget vedta-
ger sin forretningsorden ved konsensus. I forbindelse med rådsmødet (retlige og
indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 25. – 26. oktober 2004
forventes det således, at det blandede udvalg med deltagelse af Schweiz vil ved-
tage sin forretningsorden i margen af mødet. Det forventes yderligere, at det
blandede udvalg med deltagelse af Norge og Island vil vedtage de fornødne tek-
niske ændringer af sin forretningsorden med henblik på at forberede, at de to
blandede udvalg kan afholde fælles møder.
Det blandede udvalg med deltagelse af Schweiz behandler ifølge artikel 4 alle
spørgsmål, der er omhandlet i aftalens artikel 2, og sikrer, at der tages behørigt
hensyn til alle Schweiz’ ønsker. I det blandede udvalg har Schweiz mulighed for
at forklare egne problemer eller reagere på andre landes problemer i forbindelse
med en bestemt retsakt eller foranstaltning. Schweiz har endvidere mulighed for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0104.png
104
at udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af bestemmelser af be-
tydning for Schweiz eller gennemførelsen heraf. Endelig har Schweiz ret til at
fremsætte forslag i det blandede udvalg vedrørende de i artikel 1 omhandlede
spørgsmål, hvorefter Kommissionen eller enhver af medlemsstaterne kan over-
veje disse forslag med henblik på fremsættelse af forslag til en retsakt eller for-
anstaltning under Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union.
Ifølge artikel 5, underrettes det blandede udvalg, hvis Rådet forbereder eventuel-
le retsakter eller foranstaltninger, der kan være relevante for aftalen.
Artikel 6:
Artikel 6 pålægger Kommissionen at rådføre sig uformelt med eksperter i
Schweiz på samme måde som medlemsstaternes eksperter i forbindelse med ny
lovgivning på et område, der er omfattet af aftalen.
Artikel 7:
Ifølge artikel 7, stk. 1, er vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i for-
bindelse med spørgsmål, der er omhandlet i aftalens artikel 2, forbeholdt Den
Europæiske Unions kompetente institutioner. De vedtagne retsakter eller foran-
staltninger træder som udgangspunkt samtidig i kraft for alle aftalens parter, idet
der dog for så vidt angår Schweiz skal tages behørigt hensyn til det tidsrum, der
kræves for, at Schweiz kan opfylde sine forfatningsmæssige krav.
Stk. 2 angiver proceduren, der skal iagttages i forbindelse med vedtagelse af nye
retsakter eller foranstaltninger. Schweiz skal således senest 30 dage efter vedta-
gelsen underrette Rådet og Kommissionen om Schweiz’ beslutning om, hvorvidt
det vil acceptere og gennemføre indholdet af retsakterne eller foranstaltningerne.
Hvis der kræves folkeafstemning, gives Schweiz en frist på højst to år til at
meddele sin beslutning. I sidstnævnte tilfælde anvender Schweiz dog midlerti-
digt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning allerede fra ikraft-
trædelsestidspunktet i det omfang, det er muligt. Hvis Schweiz ikke kan anvende
bestemmelserne midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der forstyrrer
Schengen-samarbejdet, kan Den Europæiske Union og Det Europæiske Fælles-
skab til at træffe passende foranstaltninger overfor Schweiz.
Schweiz’ accept af en retsakt skaber i medfør af stk. 3 rettigheder og forpligtel-
ser mellem på den ene side Schweiz og på den anden side Den Europæiske Uni-
on, Det Europæiske Fællesskab og de af dets medlemsstater, der er bundet af den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0105.png
105
pågældende retsakt.
Af stk. 4 fremgår det, at aftalen ophæves, bl.a. hvis Schweiz ikke kan acceptere
indholdet af en relevant retsakt eller foranstaltning eller ikke meddeler sin be-
slutning rettidigt. Det blandede udvalg kan dog beslutte at opretholde aftalen.
I stk. 5 er angivet en undtagelse til princippet om aftalens ophør i stk. 4, idet
Schweiz gives mulighed for at meddele, at Schweiz ikke accepterer og gennem-
fører nye retsakter, der medfører, at medlemsstaterne i forbindelse med en rets-
anmodning på det strafferetlige område eller anerkendelsen af en kendelse om
ransagning og/eller beslaglæggelse af bevismidler ikke længere kan stille de
betingelser til den underliggende strafbare handling, der er angivet i Schengen-
konventionens artikel 51. Undtagelsen omfatter dog kun sådanne bestemmelser i
det omfang disse finder anvendelse på retsanmodninger eller anerkendelse af
kendelser om ransagning eller beslaglæggelse i forbindelse med efterforskning
eller retsforfølgelse af lovovertrædelser om direkte beskatning, som, hvis de var
begået på schweizisk territorium, ikke ville medføre frihedsstraf efter schweizisk
ret.
Efter anmodning fra et af dets medlemmer træder det blandede udvalg sammen
for at drøfte den situation, der foreligger som følge af en meddelelse om, at
Schweiz ikke accepterer og gennemfører en ny retsakt.
Artikel 8-10:
Artikel 8 pålægger det blandede udvalg at overvåge fortolkningen af bestemmel-
serne i Schengen-acquis’et henholdsvis ved EF-domstolen og de schweiziske
domstole. Schweiz gives mulighed for at afgive processkrifter eller skriftlige
bemærkninger i tilknytning til præjudicielle sager for EF-domstolen vedrørende
fortolkningen af bestemmelserne i Schengen-acquis’et.
Til brug for det blandede udvalgs overvågning pålægges Schweiz i artikel 9 at
rapportere om fortolkningen i Schweiz af bestemmelserne i Schengen-acquis’et.
Det blandede udvalg skal søge at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning af
bestemmelserne, hvis det konstaterer en væsentlig forskel. Hvis dette ikke kan
sikres, indledes en procedure efter artikel 10.
Tvister om fortolkningen skal igennem proceduren i artikel 10 søges bilagt af det
blandede udvalg. I modsat fald ophører aftalen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0106.png
106
Artikel 11:
Artikel 11 angiver den andel af administrations- og driftsomkostningerne i for-
bindelse med anvendelsen af aftalen, som Schweiz skal dække. Desuden angives
Schweiz’ bidrag til udviklingen af Schengen-informationssystemets 2. generati-
on, SIS II.
Schweiz’ bidrag til administrationsomkostningerne er baseret på beregningen af
de relevante norske og islandske bidrag, således at de tre lande bidrager i forhold
til deres BNP.
Artikel 12:
Det følger af artikel 12, at andre internationale aftaler som udgangspunkt ikke
påvirkes af den foreliggende aftale. Dog følger det af bestemmelsens stk. 2, at
denne aftale går forud for aftaler mellem på den ene side Schweiz og på den an-
den side en eller flere medlemsstater i det omfang disse aftaler er uforenelige
med den foreliggende aftale.
Artikel 13:
Efter artikel 13 i aftaleudkastet indgår Schweiz en aftale med Danmark om etab-
lering af rettigheder og forpligtelser mellem Danmark og Schweiz for så vidt
angår de dele af Schengen-reglerne, der henhører under TEF afsnit IV og der-
med er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender. Der er
primært tale om Schengen-reglerne vedrørende visse dele af visumområdet, ud-
sendelsesområdet og grænsekontrol.
Tilsvarende skal Schweiz efter artikel 13 indgå en aftale med Island og Norge
om gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive associe-
ring i gennemførelsen, anvendelse og udviklingen af Schengen-reglerne.
Aftalen om Schweiz’ associering i Schengen-reglerne kan alene finde anvendelse,
hvis disse to aftaler ligeledes finder anvendelse, jf. artikel 15, stk. 3. Aftalen om
Schweiz associering i Schengen-reglerne betragtes endvidere som opsagt, hvis
Schweiz opsiger aftalerne med henholdsvis Danmark, og Norge og Island, jf. artikel
18.
Artikel 14:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0107.png
107
Artiklen regulerer aftalens ikrafttræden. Aftalen finder midlertidigt anvendelse
allerede fra dens undertegnelse for så vidt angår artikel 3, 4, 5, 6 og 7, stk. 2,
litra a). Det betyder bl.a., at bestemmelserne om det blandede udvalgs oprettelse
og sammensætning finder anvendelse allerede fra undertegnelsen.
Artikel 15:
I artikel 15, stk. 1, fastslås princippet om, at Schengen-reglerne kun kan gen-
nemføres af Schweiz, efter at Rådet har bestemt, at alle forudsætninger for gen-
nemførelsen er opfyldt af Schweiz, herunder at kravene til kontrollen ved
Schweiz’ ydre grænser er opfyldt. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed
blandt de af dets medlemmer, der anvender Schengen-reglerne som angivet i
bilag A og B fuldt ud, og efter høring af det blandede udvalg med deltagelse af
Schweiz.
I artikel 15, stk. 2, angives det, at anvendelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmel-
ser skaber rettigheder og forpligtelser mellem på den ene side Schweiz og på den
anden side Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, og de af dets
medlemsstater, der er bundet af disse bestemmelser.
Stk. 3 og 4 skaber en forbindelse mellem gennemførelsen og ophøret af aftalen
om Schengen-regelsættet og gennemførelsen og ophøret henholdsvis af aftalerne
med Danmark og Island og Norge, jf. artikel 13, og af aftalen om Dub-
lin/Eurodac-regelsættet. Alle de nævnte øvrige aftalers anvendelse er med andre
ord en forudsætning for anvendelsen af den foreliggende aftale om Schweiz’
deltagelse i Schengen-samarbejdet.
Artikel 16:
I henhold til artikel 16, kan Liechtenstein tiltræde aftalen. Dermed er det hver-
ken nødvendigt at indgå en separat aftale med Liechtenstein eller at oprette et
tredje blandet udvalg, hvis Liechtenstein associeres i Schengen-reglerne. Liech-
tenstein kan deltage i den nuværende organisatoriske struktur.
I tilfælde af Liechtensteins tiltrædelse skal der udfærdiges en protokol til aftalen,
hvori alle følger af tiltrædelsen fastslås, herunder skabelsen af rettigheder og
forpligtelser mellem Liechtenstein og Schweiz, og mellem på den ene side
Liechtenstein og på den anden side Den Europæiske Union, Det Europæiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0108.png
108
Fællesskab og dets medlemsstater, i det omfang disse er bundet af bestemmel-
serne i Schengen-reglerne.
Artikel 17-18:
Bestemmelserne omhandler aftalens ophævelse. Som nævnt ovenfor betragtes
aftalen som ophævet, hvis Schweiz opsiger en af aftalerne med henholdsvis
Danmark eller Norge og Island, samt hvis Schweiz opsiger aftalen om Dub-
lin/Eurodac-regelsættet.
Bilag A og B:
Bilagene angiver Schengen-reglerne og deres senere udvikling, og de vil blive
ajourført indtil datoen for undertegnelse.
Bilagene angiver de bestemmelser, der ifølge aftalens artikel 2 skal gennemføres
og anvendes af Schweiz.
I bilag A, 1. del henvises til bestemmelserne i Schengen-konventionen bortset
fra de af konventionens bestemmelser, der ikke er blevet integreret i Den Euro-
pæiske Union.
I bilag A, 2. del henvises der til relevante bestemmelser i tiltrædelsesinstrumen-
terne for de lande, der deltager i Schengen-samarbejdet.
I bilag A, 3. del henvises til relevante afgørelser og erklæringer fra Eksekutiv-
komitéen samt relevante afgørelser fra Centralgruppen.
I bilag B henvises til Schengen-relevante EU-retsakter, der er vedtaget siden
integrationen af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.
Slutakt:
I slutakten henvises til en række fælleserklæringer, der vedtages, samt en række
ensidige erklæringer, der tages til efterretning i forbindelse med aftalens indgåel-
se.
Aftale i form af brevveksling:
Det fremgår af aftalen, at Rådet noterer sig Schweiz’ anmodning om deltagelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0109.png
109
som fuldt associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen under udø-
velsen af dennes gennemførelsesbeføjelser på de områder, der er omfattet af af-
talen.
Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at forhandle om passende arrange-
menter, så Schweiz kan blive inddraget i disse udvalgs arbejde.
Fælleserklæring om fælles møder:
Både den eksisterende aftale med Island og Norge og den foreliggende aftale
med Schweiz indebærer oprettelse af et blandet udvalg til behandling af alle de
af Rådet drøftede emner af relevans for gennemførelsen, anvendelsen og udvik-
lingen af Schengen-reglerne. Det fremgår af fælleserklæringen, at alle parter er
enige om, at møderne i disse to blandede udvalg afholdes som fælles møder.
3.
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse i sagen.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet har formentlig lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, særligt i relation til spørgsmålet om retshjælp og udle-
vering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
110
Aftalen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forhandlingsmandaterne for Kommissionens og formandskabets forhandlin-
ger med Schweiz om indgåelsen af aftaler vedrørende Schweiz’ deltagelse
i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-regelsættet blev forelagt til
orientering for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-
mødet den 13. – 14. juni 2002.
Status for forhandlingerne med Schweiz blev forelagt til orientering for
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige
og indre anliggender) den 8. maj 2003 og den 5. – 6. juni 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
111
Dagsordenspunkt 23: Aftale mellem på den ene side Det Europæiske Fælles-
skab og dets medlemsstater og på den anden side Schweiz om bekæmpelse
af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle inte-
resser (KOM(2004)559 endelig.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Der blev op gennem 1990’erne konstateret en ikke uvæsentlig stigning i organiseret
svig og smugleri samt andre illegale aktiviteter. Dette førte bl.a. til, at Europa-
Parlamentet nedsatte et særligt undersøgelsesudvalg, der skulle analysere svigpro-
blemerne inden for ordningen for fællesskabsforsendelse. I udvalgets rapport fra
1997 påpeges der en række problemer i forhold til svigsaktiviteter i Schweiz.
Europa-Parlamentet anbefalede Kommissionen at føre forhandlinger om en aftale
mellem EU og Schweiz, der skal sikre et mere effektivt samarbejde om bekæmpelse
af svig og bedrageri på toldområdet.
I lyset heraf – og på baggrund af brevveksling mellem Kommissionen og Schweiz –
traf Rådet den 14. december 2000 beslutning om bemyndigelse af Kommissionen
til at gennemføre forhandlinger om en aftale mellem på den ene side Det Europæi-
ske Fællesskab og dets medlemsstater og på den anden side Schweiz om bekæmpel-
se af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser.
Efterfølgende har der været afholdt en række forhandlingsmøder med Schweiz, og
der er på et topmøde den 19. maj 2004 mellem EU og Schweiz opnået enighed om
det foreliggende aftaleudkast.
For så vidt angår den del af aftalen, der er relevant i forhold til tredje søjle, følger
det af Rådets bemyndigelse til Kommissionen af 14. december 2000 sammenholdt
med en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste herom, at Kommissionen forhandler
på medlemslandenes vegne, idet Kommissionen bistås under forhandlingerne af et
udvalg under Rådet med deltagelse af samtlige medlemslande. Denne del af aftalen
indgås af de enkelte medlemslande på den ene side og Schweiz på den anden side.
En sådan aftale er ikke bindende for et medlemsland, før eventuelle nødvendige
forfatningsmæssige procedurer er gennemført.
For så vidt angår de dele af aftalen, der er relevant i forhold til første søjle, følger
det af TEF artikel 300 sammenholdt med artikel 280, at Rådet i dette tilfælde be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0112.png
112
myndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige forhandlinger om indgåelse
af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og en eller flere stater eller interna-
tionale organisationer om bekæmpelse af svig. Forhandlingerne føres af Kommissi-
onen i samråd med særlige udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette
arbejde, og inden for rammerne af de direktiver, som Rådet måtte meddele den.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, når der som i det konkrete tilfælde er
tale om indgåelse af en international aftale i medfør af TEF artikel 300, stk. 2, 1.
punktum. Indgåelse af en sådan aftale kræver desuden en samstemmende udtalelse
fra Europa-Parlamentet. Indgåelse af aftalen, herunder aftalens ikrafttrædelse, vil
dog samtidig afhænge af de enkelte medlemslandes eventuelle ratifikationer for så
vidt angår de dele, der er relevant i forhold til tredje søjle.
Det forventes, at udkastet til aftale mellem på den ene side Det Europæiske Fælles-
skab og dets medlemsstater og på den anden side Schweiz om bekæmpelse af svig
og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser forelægges
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004 med henblik
på, at aftalen godkendes og undertegnes i margen af mødet.
Der er i den forbindelse lagt op til, at også de øvrige aftaler med Schweiz, herunder
aftalen om rentebeskatning og aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengensamarbej-
det, undertegnes på rådsmødet som en samlet pakke. Hvad særligt angår rentebe-
skatningsaftalen er denne tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg med
henblik på forhandlingsoplæg, og der er opnået politisk enighed om aftalen i for-
bindelse med rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni 2004.
Formandskabet forventes på den baggrund at forelægge et udkast til rådsafgørelse
om udpegelse af den person, der skal være beføjet til på vegne af Det Europæiske
Fællesskab at undertegne aftalen mellem på den ene side Det Europæiske Fælles-
skab og dets medlemsstater og på den anden side Schweiz om bekæmpelse af svig
og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser, samt den
slutakt, der ledsager aftalen. Udkastet til rådsafgørelse forventes forelagt Rådet med
henblik på vedtagelse.
Endelig forventes formandskabet at forelægge et udkast til rådsafgørelse om indgå-
else (godkendelse) af aftalen og den ledsagende slutakt på vegne af Det Europæiske
Fællesskab med henblik på opnåelse af politisk enighed om teksten. Rådets endelige
godkendelse af aftalen vil først kunne finde sted, når de nødvendige nationale pro-
cedurer er afsluttet, og når Europa-Parlamentet har afgivet samstemmende udtalelse
om indgåelse af aftalen, jf. TEF artikel 300, stk. 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0113.png
113
2.
Indhold.
Forslagene til rådsafgørelser er fremsat under henvisning til traktaten om Det Eu-
ropæiske Fællesskab, særlig artikel 280 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første
afsnit, første punktum.
Formålet med aftalen mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater og på den anden side Schweiz om bekæmpelse af svig og enhver
anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser er at styrke
samarbej-
det på det retlige område og administrativ bistand i forbindelse med bekæmpelse af
svig og enhver anden ulovlig aktivitet, herunder overtrædelser af moms- og toldlov-
givningen, i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser. Samarbejdet om-
fatter også hvidvaskning af penge af afkastet af disse ulovlige aktiviteter.
Aftalen indeholder følgende 4 afsnit:
-
Afsnit I; Almindelige bestemmelser.
-
Afsnit II: Administrativ bistand.
-
Afsnit III: Gensidig retshjælp.
-
Afsnit IV: Afsluttende bestemmelser.
Udkastet indeholder bestemmelser, der henhører under henholdsvis Justitsministe-
riets og Skatteministeriets område.
Ad aftalens afsnit I – Almindelige bestemmelser
Efter artikel 1 er formålet med aftalen at udvide det administrative og strafferetlige
samarbejde mellem EU og dens medlemsstater og Schweiz med henblik på at be-
kæmpe ulovlige aktiviteter.
Artikel 2 definerer aftalens anvendelsesområde som administrativ og strafferetlig
forebyggelse, opdagelse, efterforskning og forfølgelse samt bekæmpelse af svig og
andre ulovlige aktiviteter vedrørende:
-
varehandel i modstrid med told- og landbrugslovgivning,
-
handel i modstrid med moms-, forbrugsafgifts- eller punktafgiftslovgivnin-
gen,
-
anvendelse eller tilbageholdelse af midler fra de kontraherende parters bud-
getter og
-
de kontraherende parters procedurer for tildeling af kontrakter.
Omvendt er det nævnt i svigsaftalen, at den ikke omfatter direkte skatter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0114.png
114
Parterne forpligter sig også til samarbejde vedr. beslaglæggelse og inddrivelse af
beløb, der skyldes eller uretmæssigt er modtaget som følge af de ulovlige aktiviteter,
som nævnt ovenfor.
Anvendelsesområdet omfatter desuden bistand vedrørende hvidvaskning af udbyt-
tet af disse ulovlige aktiviteter, forudsat at aktiviteterne efter de berørte to kontrahe-
rende parters lovgivning kan straffes med frihedsstraf mv. af en maksimal varighed
af mindst seks måneder.
En anmodning om bistand kan ikke afvises med den begrundelse, at den anmodede
parts lovgivning ikke har samme type regler eller samme retlige definition af de på-
gældende aktiviteter som den anmodende part.
For at undgå et stort antal sager om bistand vedrørende mindre sager bestemmer
artikel 3, at en kontraherende part ikke behøver at yde bistand i sådanne sager (un-
der bestemte beløbsgrænser).
Efter artikel 4 kan en part afvise at imødekomme en anmodning om bistand, hvis
det ville være i modstrid med dens suverænitet, sikkerhed, offentlige orden eller
andre væsentlige interesser. Bankhemmelighed udgør dog ikke en grund til at afvise
gensidig bistand i denne artikels betydning.
Artikel 5 bestemmer, at oplysninger og bevismidler, som fremsendes eller modtages
efter aftalen, er omfattet af samme tavshedspligt, som gælder for tilsvarende oplys-
ninger mv. efter den nationale lovgivning for den part, der modtager oplysningerne,
eller tilsvarende regler for fællesskabsinstitutioner. Særligt må oplysningerne ikke
bruges til andre formål end dem, der er omfattet af aftalen, og de må derfor kun
gives til personer, som skal bruge dem til formål omfattet af aftalen.
En kontraherende part, som efter anmodning har modtaget oplysninger efter afta-
len, kan fremsende dem til en anden kontraherende part, hvis sidstnævnte er ved at
gennemføre en undersøgelse med samme formål som omfattet af aftalen eller med
fordel kunne gennemføre en sådan undersøgelse
Artikel 6 fastsætter regler for fortrolighed og foreskriver således, at den anmodende
kontraherende part kan anmode om, at anmodningen og dens indhold behandles
fortroligt, undtagen hvis dette er uforeneligt med udførelsen af anmodningen. Hvis
den anmodede kontraherende part ikke kan overholde fortrolighedskravene, giver
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0115.png
115
den på forhånd den anmodende kontraherende parts myndigheder meddelelse her-
om.
Ad aftalens afsnit II – Administrativ bistand
Afsnit II, kapitel 1, har almindelige bestemmelser for administrativ bistand.
Efter artikel 7 berører aftalens afsnit om administrativ bistand hverken gældende
regler om gensidig retshjælp i straffesager eller mere fordelagtige bestemmelser i
gældende aftaler mellem de kontraherende parter.
Efter artikel 8 skal de kontraherende parter yde hinanden bistand til at bekæmpe
ulovlige aktiviteter. Det skal særlig ske ved at forebygge og afsløre transaktioner og
andre handlinger (herunder undladelse af handlinger), som er i strid med den rele-
vante lovgivning, og ved at gennemføre efterforskning heraf. Den bistand, der fast-
lægges ved afsnit II, gælder enhver af de kontraherende parters kompetente admini-
strative myndigheder, når disse handler som led i udøvelsen af administrative un-
dersøgelsesbeføjelser eller beføjelser vedrørende strafferetlig forfølgelse, herunder
når disse myndigheder udøver deres beføjelser efter anmodning fra retlige myndig-
heder.
Efter artikel 9 skal en kontraherende parts myndighed alene yde administrativ bi-
stand inden for rammerne af den kompetence, som myndigheden har efter landets
nationale lovgivning. Omvendt skal myndigheden udnytte alle de retlige beføjelser,
som den har efter den nationale lovgivning, for at efterkomme anmodningen.
I visse tilfælde kan en kontraherende part dog afvise at imødekomme en anmod-
ning fra en anden kontraherende part, jf. artikel 10. Det gælder især, hvis anmod-
ningerne fra den anden part i en periode ville medføre uforholdsmæssigt store ad-
ministrative byrder, eller hvis den anden part ikke har udtømt dens egne sædvanlige
informationskilder for selv at opnå de ønskede oplysninger, uden at dette ville med-
føre risiko for, at det ønskede resultat ikke kan nås.
Artikel 11 vedrører udpegning af centrale tjenester, der har kompetence til at be-
handle anmodninger om administrativ bistand i medfør af afsnit II.
Afsnit II, kapitel 2, angår forskellige former for samarbejde efter anmodning.
Efter artikel 12 skal en kontraherende part efter anmodning sende en anden kon-
traherende part enhver oplysning, som den førstnævnte part er i besiddelse af, og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0116.png
116
som den anden part kan bruge til at forebygge, efterforske og straffe ulovlige aktivi-
teter, omfattet af aftalen, eller enhver oplysning, som er nødvendig for at inddrive
en fordring. Hvis den anmodede part ikke selv er i besiddelse af en oplysning, skal
den foretage den nødvendige administrative undersøgelse for at fremskaffe den.
Efter anmodning fra en kontraherende part skal en anden kontraherende part sikre
overvågning vedrørende vareudvekslinger, der er i strid med den lovgivning, der er
omfattet af aftalen, jf. artikel 13.
Artikel 14 indeholder regler om, at en kontraherende part skal yde bistand ved for-
kyndelse af dokumenter mv. fra en anden kontraherende part for adressater på
førstnævnte parts område.
Efter anmodning fra en kontraherende part skal en anden kontraherende part fore-
tage eller foranledige passende undersøgelser vedr. transaktioner eller adfærd, der
udgør ulovlige aktiviteter som omfattet af aftalen, jf. artikel 15. Den anden part skal
anvende alle de undersøgelsesmidler, som ville gælde for tilsvarende undersøgelser
på egne vegne. Efter undersøgelsen skal resultaterne videresendes til den kontrahe-
rende stat, der har anmodet om undersøgelsen.
To kontraherende parter kan aftale, at embedsmænd fra den ene part er til stede
ved administrative undersøgelser, der foretages af den anden part, jf. artikel 16. Til-
stedeværelsen kræver ikke tilladelse fra den person eller erhvervsdrivende, som un-
dersøgelsen angår.
Erhvervsdrivende er derimod forpligtet til at give adgang til deres lokaler m.v. og
meddelelse af alle relevante oplysninger med henblik på, at en kontraherende part
kan imødekomme en anmodning om administrativ bistand, jf. artikel 17.
Artikel 18 fastsætter form og indhold for anmodninger om bistand.
Artikel 19 begrænser anvendelsen af oplysninger, der er modtaget efter aftalen, så
de ikke må anvendes til andre formål end dem, der er omfattet af aftalen. En kon-
traherende part, der har modtaget oplysninger efter aftalen, kan dog anmode den
anden kontraherende part, der har fremsendt oplysningerne, om tilladelse til at an-
vende oplysningerne til andre formål. Artiklen hindrer dog ikke anvendelse af op-
lysningerne som led i retlige eller administrative procedurer, der er indledt som føl-
ge af ikke-overholdelse af lovgivning, som anmodningen vedrører, hvis de samme
bistandsmidler ville være til rådighed i forbindelse med sådanne procedurer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0117.png
117
Afsnit II, kapitel 3, angår spontan bistand. Efter artikel 20 kan kontraherende part –
uden særlig anmodning herom - give en anden kontraherende part samme former
bistand, som nævnt i kapitel 2.
Afsnit II, kapitel 4, angår særlige former for samarbejde.
De kontraherende parter kan aftale at gennemføre fælles grænseoverskridende ope-
rationer i forbindelse med vareimport, -eksport og –transit, såfremt transaktionerne
vil kunne medføre betydelige tab for de kontraherende parter, jf. artikel 21.
Efter artikel 22 kan de kontraherende parter også oprette fælles særlige efterforsk-
ningshold, som udfører vanskelige efterforskningsopgaver, der kræver indsættelse af
betydelige aktionsmidler, og koordinerer fælles aktioner. Deltagelse i et sådant efter-
forskningshold giver ikke repræsentanter fra en part beføjelse til at intervenere i en
anden part, hvor efterforskningen udføres.
Efter artikel 23 kan de kontraherende parter aftale at udveksle forbindelsesofficerer
med henblik på at yde hinanden gensidig bistand underudførelsen af den admini-
strative bistand. En forbindelsesofficer fra en kontraherende part har til opgave at
rådgive og yde bistand, og den pågældende må ikke intervenere på en anden kon-
traherende parts område.
Afsnit II, kapitel 5, angår bistand med inddrivelse. Efter anmodning fra en kontra-
herende part skal en anden kontraherende part foretage inddrivelse af førstnævnte
parts fordringer, som er omfattet af aftalens anvendelsesområde, jf. artikel 24. Ind-
drivelsen skal ske på samme måde, som hvis der var tale om den anden parts egne
fordringer. De fordringer, der skal inddrives, nyder ikke nødvendigvis godt af de
samme privilegier som tilsvarende fordringer opstået hos den anmodede kontrahe-
rende part.
Ad aftalens afsnit III – Gensidig retshjælp
Artikel 25 angår forholdet til andre aftaler. Den fastslår, at bestemmelserne i afsnit-
tet har til formål at supplere den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-
dig retshjælp og konventionen af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforsk-
ning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold og skal
lette de kontraherende parters anvendelse af disse konventioner. Dette berører ikke
anvendelsen af de mere vidtgående bestemmelser i gældende bilaterale eller multila-
terale aftaler mellem de kontraherende parter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0118.png
118
Efter artikel 26 udvides retshjælpsområdet til (ligeledes) at omfatte gensidig rets-
hjælp ved retsforfølgning for handlinger, der er strafbare i henhold til en af de kon-
traherende parters lovgivning eller i henhold til begge parters lovgivning, når der er
tale om overtrædelser af bestemmelser, som kan forfølges af administrative myn-
digheder, hvis afgørelser kan indankes for en domstol med kompetence i straffesa-
ger, i civile søgsmål anlagt i forbindelse med straffesager, så længe kriminalretten
endnu ikke har truffet endelig afgørelse i straffesagen og ved handlinger eller over-
trædelser, der kan indebære et ansvar for en juridisk person i den anmodende kon-
traherende part.
Der ydes ligeledes gensidig retshjælp med henblik på undersøgelser og procedurer,
der sigter mod beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet af sådanne overtrædelser
og af de redskaber, der er anvendt til at begå dem.
Artikel 27 fastlægger den procedure, som skal følges, og de oplysninger, som skal
fremsendes, ved fremsættelse af anmodninger i henhold til afsnit III. Af bestem-
melsen følger bl.a., at anmodninger forelægges af den anmodende kontraherende
parts myndighed enten gennem en kompetent central myndighed i den anmodede
kontraherende part eller direkte for den kontraherende parts myndighed, der har
kompetence til at udføre anmodningen fra den anmodende kontraherende part.
Artikel 28 angår fremsendelse pr. post, og den foreskriver bl.a. , at som hovedregel
sender de kontraherende parter, i forbindelse med procedurer vedrørende ulovlige
aktiviteter som omhandlet i denne aftale, procedureakter direkte pr. post til perso-
ner, der befinder sig på den anden kontraherende parts område. Den kontraherende
parts myndighed, der sender anmodningen, gør modtageren opmærksom på, at
myndigheden ikke direkte kan gennemføre tvang eller sanktioner på den anden
kontraherende parts område.
Artikel 29 angår foreløbige foranstaltninger, og det fastsættes, at inden for de græn-
ser, der sættes af dens interne retsorden og dens respektive beføjelser, og efter an-
modning fra den anmodende kontraherende part, kan den kompetente myndighed i
den anmodede kontraherende part beordre de foreløbige foranstaltninger gennem-
ført, der er nødvendige for at opretholde en eksisterende situation, beskytte truede
retlige interesser eller bevare bevismidler, forudsat at anmodningen om gensidig
retshjælp ikke forekommer klart uantagelig. Der vil i forebyggelsesøjemed blive
beordret indefrysning og beslaglæggelse af udbyttet af de overtrædelser, som der
anmodes om hjælp til, og det samme gælder de redskaber, der er anvendt i den for-
bindelse. Hvis udbyttet af en overtrædelse helt eller delvis er forsvundet, kræves de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0119.png
119
samme foranstaltninger i forhold til goder, der befinder sig på den anmodede kon-
traherende parts områder, og som svarer til værdien af det pågældende udbytte.
Artikel 30
regulerer tilstedeværelse af den anmodende kontraherende parts
myndigheder, og fastsætter bl.a. herom, at den anmodede part giver, efter anmod-
ning fra den anmodende part, repræsentanter for sidstnævnte parts myndigheder
tilladelse til at deltage i udførelsen af anmodningen om gensidig retshjælp. Denne
tilstedeværelse kræver ikke den pågældende persons samtykke. Der kan knyttes be-
tingelser til en sådan tilladelse. Sådanne tilstedeværende personer har adgang til
samme lokaler og samme dokumenter, som repræsentanterne for den anmodede
kontraherende parts myndighed, og de får adgang ved disses mellemkomst og ude-
lukkende til brug for udførelsen af anmodningen om gensidig retshjælp. Denne
tilstedeværelse må ikke medføre, at oplysninger udbredes til andre end de personer,
der er bemyndiget hertil i henhold til stk. 1 og 2, i modstrid med tavshedspligten og
den pågældende persons rettigheder. Oplysninger, som meddeles den anmodende
kontraherende parts myndighed, kan ikke anvendes som bevismidler, før afgørelsen
om fremsendelse af aktstykkerne vedrørende gennemførelsen er blevet retskraftig.
Artikel 31 omhandler ransagninger og beslaglæggelse. Bestemmelsen fastsætter, at
de kontraherende parter ikke må stille andre betingelser for efterkommelse af rets-
anmodninger om ransagning og beslaglæggelse end følgende: (a) den handling, der
ligger til grund for retsanmodningen, skal efter begge kontraherende parters lovgiv-
ning kunne straffes med frihedsstraf eller en frihedsbegrænsende sikkerhedsforan-
staltning af en varighed på mindst seks måneder, eller den skal efter en af de kon-
traherende parters lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontra-
herende parts lovgivning udgøre en overtrædelse af bestemmelser, der forfølges af
administrative myndigheder, hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kom-
petence i straffesager, (b) efterkommelsen af retsanmodningen skal være forenelig
med den anmodede kontraherende parts lovgivning.
Retsanmodninger med henblik på ransagning og beslaglæggelse i forbindelse med
hvidvaskning, der falder ind under denne aftales anvendelsesområde, kan også ef-
terkommes, forudsat at de aktiviteter, der ligger til grund, efter begge kontraherende
parters lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en frihedsbegrænsende sikker-
hedsforanstaltning af en varighed på mindst seks måneder.
Artikel 32 vedrører anmodninger om bankoplysninger og finansielle oplysninger, og
fastsætter, at hvis betingelserne i artikel 31 er opfyldt, udfører den anmodede kon-
traherende part anmodningen om gensidig retshjælp vedrørende opnåelse og frem-
sendelse af nærmere angivne bankoplysninger og finansielle oplysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0120.png
120
I det omfang, det er tilladt i henhold til den anmodede kontraherende parts straffe-
retlige procedurebestemmelser for tilsvarende tilfælde på denne parts eget område,
kan denne part beordre overvågning i en nærmere angivet periode af banktransakti-
oner foretaget fra, til eller via bankkonti eller udført af bestemte personer, og med-
deler den anmodende kontraherende part resultatet heraf.
Hver kontraherende part træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
bankerne ikke meddeler den berørte bankkunde eller andre tredjemænd, at der gen-
nemføres foranstaltninger efter anmodning fra den anmodende kontraherende part,
eller at en efterforskning er i gang, i en periode, der er begrænset til, hvad der er
nødvendigt for ikke at kompromittere resultatet heraf.
Den anmodende kontraherende parts myndighed skal i sin anmodning: (a) angive,
hvorfor den finder, at de ønskede oplysninger sandsynligvis vil være af væsentlig
betydning for efterforskningen af lovovertrædelsen (b) angive, hvad der ligger til
grund for dens formodning om, at banker på den anmodede kontraherende parts
område fører de pågældende konti, og, i det omfang, den råder over indicier herfor,
hvilke banker der er tale om, (c) meddele enhver oplysning, der kan gøre det lettere
at udføre anmodningen.
Artikel 33 regulerer betingelserne for gennemførelse af kontrollerede leverancer. Af
bestemmelsen følger bl.a., at beslutninger om anvendelse af kontrollerede leveran-
cer træffes i hvert enkelt tilfælde af den anmodede kontraherende parts kompetente
myndigheder under behørigt hensyn til dennes nationale ret. Kontrollerede leveran-
cer finder sted efter de procedurer, der er fastsat i den anmodede kontraherende
parts lovgivning. Beføjelsen til at handle og til at styre og kontrollere operationerne
tilfalder sidstnævnte parts kompetente myndigheder.
Efter artikel 34 kan genstande, dokumenter, penge eller andre værdier, der som
retsbevarende foranstaltning er beslaglagt, efter anmodning fra den anmodende
kontraherende part overdrages med henblik på beslaglæggelse eller tilbagelevering
til den retmæssige ejer. Den anmodede kontraherende part kan ikke afslå overdra-
gelsen med den begrundelse, at pengene svarer til en skatte- eller toldgæld. De ret-
tigheder, som en tredjemand i god tro gør gældende i forbindelse med disse gen-
stande, berøres ikke heraf.
Artikel 35 angår fremskyndelse af den gensidige retshjælp. Bestemmelsen fastsætter
bl.a., at den anmodede kontraherende parts myndighed udfører anmodningen om
gensidig retshjælp så hurtigt som muligt, idet den i videst muligt omfang tager hen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0121.png
121
syn til de procesfrister og andre frister, som den anmodende kontraherende parts
myndighed måtte have angivet. Denne begrunder fristerne. Kan anmodningen ikke
eller kun delvis udføres i overensstemmelse med den anmodende kontraherende
parts myndigheds krav, underretter den anmodede kontraherende parts myndighed
straks den anmodende kontraherende parts myndighed herom og angiver, på hvilke
betingelser anmodningen vil kunne udføres med henblik på, at det kan aftales,
hvorledes anmodningen videre skal behandles.
Artikel 36 angår anvendelse af bevismidler og fastsætter, at de oplysninger og be-
vismidler, der fremsendes som led i den gensidige retshjælp, kan - foruden i den
procedure, i forbindelse med hvilken retshjælpen er ydet – anvendes (a) i en straffe-
sag rejst i den anmodende kontraherende part mod andre personer, der har deltaget
i udførelsen af den lovovertrædelse, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev ydet,
(b) når de handlinger, der ligger til grund for anmodningen, udgør en anden over-
trædelse, i forbindelse med hvilken der også bør ydes retshjælp, (c)
i forbindelse
med procedurer, der tager sigte på beslaglæggelse af redskaber og udbytte fra over-
trædelser, i forbindelse med hvilke der burde ydes retshjælp, og i sager om erstat-
ning og renter i relation til de handlinger, i forbindelse med hvilke retshjælpen blev
ydet.
Artikel 37 om spontan fremsendelse af oplysninger fastsætter, at en kontraherende
parts retsmyndigheder, inden for de grænser, der sættes af den nationale ret og de-
res egne beføjelser, spontant kan fremsende oplysninger og bevismidler til en anden
kontraherende parts retsmyndigheder, når de finder, at de pågældende oplysninger
eller bevismidler kunne være nyttige for den modtagende kontraherende parts
myndighed med henblik på indledning eller gennemførelse af undersøgelser eller
procedurer, eller at disse oplysninger eller bevismidler kan få den nævnte myndig-
hed til at forelægge en anmodning om gensidig retshjælp. Den kontraherende parts
myndighed, der fremsender oplysningerne, kan i overensstemmelse med sin natio-
nale lovgivning knytte betingelser til den modtagende kontraherende parts myndig-
heds anvendelse af oplysningerne.
Artikel 38 angår procedurer i den anmodede kontraherende part. Af bestemmelsen
følger, at anmodningen om gensidig retshjælp berører ikke de rettigheder, som den
anmodende kontraherende part eventuelt har i sin egenskab af sagsøger i interne
straffesager rejst over for myndighederne i den anmodede kontraherende part.
Ad aftalens afsnit IV – Afsluttende bestemmelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108498_0122.png
122
Efter artikel 39 skal der oprettes et udvalg bestående af repræsentanter for de kon-
traherende parter, med henblik på en korrekt anvendelse af aftalen. Der er efter
udkastet til rådsafgørelse om indgåelse af aftalen lagt op til, at Fællesskabet i det
blandede udvalg repræsenteres af Kommissionen. Fællesskabets holdning under
gennemførelse af aftalen for så vidt angår det blandede udvalgs afgørelser og hen-
stillinger vedtages efter forslag fra Kommissionen af Rådet med kvalificeret flertal.
Enhver part kan forelægge udvalget eventuelle tvister om fortolkningen eller an-
vendelse af aftalen, jf. artikel 40.
Efter artikel 41 om gensidighed kan en kontraherende part afvise en anden kontra-
herende parts anmodninger om bistand, hvis den anden part gentagne gange ikke
har reageret på anmodning om bistand i lignende tilfælde.
Hvis en kontraherende part ønsker ændringer af aftalen, skal den forelægge et for-
slag herom for det blandede udvalg, der så fremsætter en henstilling, navnlig med
henblik på indledning af forhandlinger om forslaget, jf. artikel 42.
Artikel 43 vedrører det geografiske anvendelsesområde.
Aftalen gælder for ubestemt tid, jf. artikel 44. Formanden for Rådet foranstalter på
Det Europæiske Fællesskabs vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens
artikel 44, stk. 2.
Aftalen kan opsiges af Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz, jf. artikel 45.
Artikel 46-48 vedrører aftalens tidsmæssige anvendelse (dvs. hvilke anmodninger,
den tidsmæssigt gælder for), udvidelse af aftalen til de nye EU-medlemsstater og
gyldige tekster.
3.
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse i sagen. Ifølge TEF artikel 300 skal
Europa-Parlamentet afgive samstemmende udtalelse forud for indgåelsen af svig-
saftalen med Schweiz, jf. afsnit 1 ovenfor.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
123
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 12. oktober 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
For så vidt angår de dele af udkastet til aftale, som vedrører spørgsmålet om gensi-
dig retshjælp i straffesager, vurderes udkastet til aftale ikke at ville have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Hvad angår de dele af udkastet, som vedrører administrativ bistand, vurderes gen-
nemførelsen heraf i et vist omfang at ville kræve lovændringer. Det kan i den for-
bindelse nævnes, at aftalen, for så vidt angår bistand vedr. moms samt forbrugs- og
punktafgifter, må antages at forudsætte, at der gennemføres lovhjemmel til, at dan-
ske myndigheder kan give og modtage bistand i sager om disse indirekte skatter.
Den toldmæssige del af aftalen må formentlig antages at kunne indgås i henhold til
toldlovens § 65, idet skatteministeren med hjemmel heri kan indgå aftaler med
fremmede stater om bl.a. gensidig bistand i toldsager.
Den foreslåede svigsaftale vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser
af betydning.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124
Dagsordenspunkt 26: Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på områ-
det retlige og indre anliggender.
Punktet eftersendes.