PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2618 - RIA Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

4. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 – vedlægges Justitsministeriets

notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der

forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004, idet jeg skal

anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeri-

ets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender)

den 19. november 2004.

Side:

3-6

7-13

Dagsordenspunkt 1

Dagsordenspunkt 2

14-16

17-19

20-33

34-36

Dagsordenspunkt 3

Dagsordenspunkt 4

Dagsordenspunkt 5

Dagsordenspunkt 6

37-38

39-40

Dagsordenspunkt 7

Dagsordenspunkt 8

41-42

43-44

45-46

Dagsordenspunkt 9

Dagsordenspunkt 10

Dagsordenspunkt 11

47-48

49-50

Dagsordenspunkt 12

Dagsordenspunkt 13

51-53

Dagsordenspunkt 14

Status for EU’s indsats mod terrorisme

Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af

oplysninger og efterretninger mellem medlemssta-

ternes retshåndhævende myndigheder, navnlig

med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herun-

der terrorhandlinger

Kommissionens evaluering af EU’s narkotikastra-

tegi og –handlingsplan for 2000-2004

Rådskonklusioner om styrkelse af det operationel-

le politisamarbejde inden for EU

Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

Forberedelse af ministermøde (retlige og indre

anliggender) med det vestlige Balkan, 3. december

2004

Trusselsvurdering vedrørende terrorisme for 2.

halvår 2004

Opdatering af liste over terroristorganisationer til

brug for de retshåndhævende myndigheders sam-

arbejde

Åben trusselsvurdering vedrørende terrorisme for

oktober 2003 – september 2004

Europols rapport om trusselsvurderingen vedrø-

rende terrorisme

Rådskonklusioner vedrørende procedurerne for

opfølgning på den årlige situationsrapport om

organiseret kriminalitet i EU

Rådskonklusioner vedrørende en alternativ strate-

gi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Rådskonklusioner om udformning af et strategisk

koncept med henblik på bekæmpelse af grænse-

overskridende kriminalitet på EU-plan

Rådskonklusioner om evalueringsrapporten for

2001–2004 vedrørende det europæiske kriminal-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54-55

56-58

59-61

præventive netværk

Dagsordenspunkt 15 Rådskonklusioner vedrørende det europæiske

kriminalpræventive netværk – årsrapport for 2003

Dagsordenspunkt 16 Rådskonklusioner vedrørende et nyt program for

Schengen-evalueringer

Dagsordenspunkt 17 Budget for SISNET i 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Status for EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004

en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

I erklæringen opfordrede Det Europæiske Råd Rådet (retlige og indre an-

liggender) til i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræ-

sentant Javier Solana og Kommissionen at aflægge en statusrapport til Det

Europæiske Råd i juni 2004 om gennemførelse af de foranstaltninger, der

er nævnt i erklæringen.

Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts

2004 har bekæmpelse af terrorisme været på dagsordenen på alle efterføl-

gende møder i Rådet (retlige og indre anliggender), idet Rådet i den for-

bindelse især har drøftet status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats- og regeringscheferne på

mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende hand-

lingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede

samtidig fremover at se nærmere på gennemførelsen af handlingsplanen to

gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i december 2004.

På denne baggrund orienterede formandskabet Rådet (retlige og indre an-

liggender) den 19. juli 2004 om status for gennemførelsen af handlings-

planen for EU’s indsats mod terrorisme.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004 orienterede formandskabet,

kommissionen og EU´s antiterror-koordinator om status for gennemførelsen af handlingsplanen

for EU’s indsats mod terrorisme. Kommissionen præsenterede i øvrigt fire nye meddelelser om be-

kæmpelse af terrorisme.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes formandskabet på ny

at orientere om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme.

Indhold

Handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11.

september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anlig-

gender) konklusioner af 20. september 2001, den handlingsplan, som Det

Europæiske Råd vedtog den 21. september 2001 og den dertil knyttede

køreplan, som løbende er opdateret.

Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, godkendte Det Europæiske Råd senest

på mødet den 17.-18. juni 2004 en ny, opdateret handlingsplan.

Den gældende handlingsplan udgør en skematisk oversigt over de retlige

og operationelle foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller fremsat

forslag om, samt foranstaltninger, som henholdsvis Det Europæiske Råd

og Kommissionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den

skematiske oversigt er udarbejdet på baggrund af den oprindelige køreplan

fra 2001 med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltnin-

ger, der indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004.

Oversigten er inddelt i overensstemmelse med de strategiske målsætnin-

ger, som indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og

indeholder således en række afsnit om foranstaltninger, der skal sikre en

styrket international indsats for bekæmpelse af terrorisme. Handlingspla-

nen indeholder på denne baggrund følgende overordnede målsætninger:



Hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske res-

sourcer.



Sikre fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU’s forskelli-

ge instanser og i medlemsstaterne for at afsløre, efterforske og

retsforfølge terroristaktiviteter og forebygge terrorangreb.



Sikre beskyttelse af den internationale transport og af effektive

grænsekontrolordninger.



Forbedre EU’s og medlemsstaternes håndtering af følgerne af et

eventuelt terrorangreb.



Forbedre håndteringen af de faktorer, der bidrager til støtte for og

rekruttering til terrorisme.



Sikre målrettede aktioner som led i EU’s eksterne forbindelser med

visse tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn til

bekæmpelse af terrorisme bør styrkes.



Sikre gennemførelsen i medlemsstaterne af en række centrale in-

strumenter inden for rammerne af det politimæssige og strafferet-

lige samarbejde.



Styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder.



Styrke af Europol og Eurojust.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sikre en integrering af en efterretningskapacitet i Rådets General-

sekretariat, herunder en styrkelse af arbejdsstrukturerne i Rådet.

Herudover indeholder handlingsplanen en række prioritetsområder, som

der snarest skal arbejdes videre med, ligesom handlingsplanen indeholder

en række nærmere fastsatte frister for en række konkrete forslag, som Rå-

det bør nå til enighed om.

Handlingsplanen omhandler endvidere styrkelse af samarbejdet om civil-

beskyttelse og endelig betydningen af en integreret tilgang til terrorbe-

kæmpelsen samt betydningen af solidaritet og internationalt samarbejde.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. For-

mandskabet forventes i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28.

november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af retssystemer-

ne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme ved afslut-

ningen af den første evalueringsrunde at orientere Europa-Parlamentet om

gennemførelsen af evalueringsordningen, ligesom formandskabet løbende

orienterer Parlamentet om gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s

indsats mod terrorisme.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Implementering af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s

indsats mod terrorisme kan have lovgivningsmæssige og/eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et aktuelt notat om bekæmpelse af terrorisme blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstra-

ordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004.

Endvidere blev et udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæm-

pelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts

2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. marts 2004. Et revideret sene-

re udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

25. marts 2004.

Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om be-

kæmpelse af terrorisme blev desuden oversendt til Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)

den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004.

Endvidere blev et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds

konklusioner af 17.-18. juni 2004 om bekæmpelse af terrorisme oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 19. juli 2004.

Et aktuelt notat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 25. og 26. oktober 2004.

Rådsafgørelsen om en ordning for evaluering af retssystemerne og deres

nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme er tidligere forelagt for

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest blev et aktuelt notat om

rådsafgørelsen oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 28. november 2002.

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af op-

lysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder

terrorhandlinger

Nyt notat.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog Det Eu-

ropæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om bekæmpelse af terrorisme. I er-

klæringen (punkt 5 a) pålægges Rådet bl.a. at undersøge, hvilke foranstaltninger der

kan træffes for at forenkle udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

I lyset heraf har Sverige den 4. juni 2004 fremsat forslag til en rammeafgørelse om

forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstater-

nes retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædel-

ser, herunder terrorhandlinger.

Om baggrunden for det fremsatte forslag anføres det i de ledsagende bemærknin-

ger, at de retshåndhævende myndigheders evne til at samarbejde om bekæmpelsen

af kriminalitet og terrorisme i vid udstrækning er afhængig af, om de kan indhente

og udveksle oplysninger og efterretninger i tide. Praktiske erfaringer viser imidlertid,

at det alt for ofte er for besværligt, tager for lang tid eller i nogle tilfælde endog er

umuligt at indhente relevante og nødvendige oplysninger eller efterretninger fra

andre medlemsstater.

Den væsentligste årsag til dette er ifølge forslaget, at medlemsstaternes nationale

lovgivning, administrative strukturer og vilkår for indsamling og udveksling af op-

lysninger og efterretninger på internationalt plan er forskellige. Der findes derfor

behov for at skabe en fælles retlig ramme for udveksling af oplysninger og efterret-

ninger, der gælder for alle nationale myndigheder med retshåndhævelsesfunktioner.

Forslaget forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den

19. november 2004 med henblik på en overordnet politisk drøftelse, herunder for-

mentlig navnlig af spørgsmålet om, hvorvidt forslaget bør omfatte judicielle myn-

digheder, således at sådan-ne myndigheder pålægges en pligt til at udveksle oplys-

ninger til brug for strafferetlige efterforskninger.

Indhold

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) artikel 30, stk. 1, litra a og b (om fælles handling vedrørende politisamarbej-

de i form af operativt samarbejde og behandling mv. af personoplysninger) og arti-

kel 34, stk. 2, litra b (om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-

strative bestemmelser gennem vedtagelse af rammeafgørelser).

Artikel 1 fastslår, at rammeafgørelsens formål er at fastsætte regler for, hvordan de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne effektivt og hurtigt

kan udveksle eksisterende oplysninger og efterretninger med henblik på kriminalef-

terforskninger og kriminalefterretningsoperationer vedrørende alvorlige lovover-

trædelser, herunder terrorhandlinger.

Rammeafgørelsen berører ikke gunstigere bestemmelser i national lovgivning, bila-

terale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstaterne eller mellem

medlemsstaterne og tredjelande, og den griber ikke ind i Den Europæiske Unions

instrumenter vedrørende gensidig retshjælp eller gensidig anerkendelse af retsafgø-

relser i straffesager. Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen har fremsat

forslag til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse

af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688 endelig).

Et grundnotat vedrørende dette forslag er sendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og den 15. juli 2004.

Forslaget pålægger ikke medlemsstaterne nogen pligt til at indsamle eller opbevare

bestemte ”oplysninger eller efterretninger” alene med det formål at meddele dem til

de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater.

Forslaget pålægger endvidere ikke medlemsstaterne nogen pligt til at meddele op-

lysninger eller efterretninger, der skal anvendes som bevismateriale ved en retlig

myndighed og giver heller ikke ret til at anvende sådanne oplysninger og efterret-

ninger til dette formål. Hvis udvekslede informationer ønskes anvendt som bevis-

materiale i en straffesag, skal den meddelende stat samtykke hertil.

Begreberne ”kriminalefterforskning”, ”kriminalefterretningsoperation” og ”oplys-

ninger og efterretninger” er defineret i forslagets artikel 2.

Ved ”kriminalefterforskning” forstås en retlig ramme, inden for hvilken de kompe-

tente retshåndhævende myndigheder eller retlige myndigheder, herunder anklage-

myndigheder, træffer foranstaltninger med henblik på at fastslå og identificere

kendsgerninger, mistænkte og omstændigheder i forbindelse med en eller flere iden-

tificerede konkrete strafbare handlinger.

”Kriminalefterretningsoperation” defineres som en retlig ramme, der endnu ikke er

nået til kriminalefterforskningsstadiet, som overvåges og kontrolleres af retlige

myndigheder, herunder anklagemyndigheder, og inden for hvilken en kompetent

retshåndhævende myndighed i henhold til national lovgivning har beføjelse til at

indsamle, behandle og analysere oplysninger om kriminalitet eller kriminelle aktivi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teter, med det formål at fastslå, om der er eller kan være begået konkrete strafbare

handlinger.

”Oplysninger og efterretninger” defineres bredt, og udtrykket omfatter således en-

hver form for information, som de kompetente retshåndhævende myndigheder

besidder eller har adgang til uden brug af tvangsindgreb. Betydningen heraf er præ-

ciseret ved en opregning af en række eksempler på informationer, som er omfattet

af begrebet.

Herudover indeholder forslaget en definition af begrebet ”kompetent retshåndhæ-

vende myndighed”, hvorved forstås en national politimyndighed, toldmyndighed

eller anden myndighed, der i henhold til national lovgivning har beføjelse til at af-

sløre, forebygge og efterforske lovovertrædelser og kriminelle aktiviteter, udøve

myndighed og foretage tvangsindgreb i forbindelse med sådanne handlinger. Judici-

elle myndigheder (dvs. anklagemyndighed og domstole) anses, som retshåndhæven-

de myndigheder, hvis de besidder eller har adgang til informationer eller efterret-

ninger af efterforskningsmæssig relevans.

Efter artikel 3 kan udveksling af informationer kun finde sted vedrørende lovover-

trædelser, der i den anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en

anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv må-

neder. Medlemsstaterne kan bilateralt beslutte at anvende procedurerne i rammeaf-

gørelsen på et bredere grundlag.

Medlemsstaterne skal efter artikel 4 sikre, at oplysninger og efterretninger, som de

kompetente retshåndhævende myndigheder besidder eller har adgang til uden brug

af tvangsindgreb, kan meddeles de kompetente retshåndhævende myndigheder i

andre medlemsstater i overensstemmelse med rammeafgørelsen.

Betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemssta-

ters retshåndhævende myndigheder må ikke være strengere end de betingelser, der

gælder nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger.

Oplysninger og efterretninger meddeles efter anmodning fra en kompetent rets-

håndhævende myndighed, der handler inden for rammer fastsat i den nationale

lovgivning, og som foretager en kriminalefterforskning eller en kriminalefterret-

ningsoperation.

I henhold til artikel 4 a skal oplysninger og efterretninger altid meddeles hurtigst

muligt og i så vidt muligt omfang inden for den ønskede frist. Såfremt oplysninger-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne eller efterretningerne ikke kan meddeles inden for den ønskede frist, skal den

kompetente retshåndhævende myndighed, der har modtaget en anmodning om

oplysninger eller efterretninger, meddele, hvor lang tid det vil tage at efterkomme

anmodningen.

Medlemsstaterne skal indføre procedurer, som sætter dem i stand til at besvare an-

modninger om oplysninger og efterretninger inden for højst 12 timer, hvis sagen

drejer sig om en lovovertrædelse, som er omfattet af en opstillet positiv-liste.

Positiv-listen svarer som udgangspunkt til hvad, der følger af allerede vedtagne

rammeafgørelser inden for området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

strafferetlige afgørelser. Den omfatter således bl.a. terrorisme, menneskehandel,

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulov-

lig handel med våben, bestikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, miljøkriminali-

tet, menneskesmugling, manddrab, racisme, bortførelse og bedrageri. Listen er dog

på nogle punkter udvidet, idet den bl.a. også omfatter visse typer færdselsforseelser,

trusler og voldshandlinger mod personer, hærværk, smugling af varer, overtrædelse

af intellektuelle ejendomsrettigheder og tortur.

Hvis den anmodende stat giver udtryk for, at den ønsker at få oplysningerne hurti-

gere (end de fastsatte tidsfrister), skal den anmodede stat gøre sit bedste for at be-

svare anmodningen hurtigt.

I henhold til artikel 5 kan de kompetente myndigheder kun anmode om oplysnin-

ger, hvis der er grund til at tro, at der findes relevante oplysninger og efterretninger

i den pågældende medlemsstat. Der må ikke anmodes om flere oplysninger eller

fastsættes strammere tidsfrister end, hvad der er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Ifølge artikel 6 kan oplysninger om personer kun udveksles,



hvis den pågældende person er mistænkt for at have begået eller medvir-

ket ved en lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, eller den pågælden-

de person på grundlag af kriminalefterretninger eller andre indicier kan

tænkes at begå eller medvirke ved en lovovertrædelse eller en kriminel

aktivitet, der i overensstemmelse med national lovgivning i den anmod-

ende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsbe-

røvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder

(se herved artikel 3), eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



hvis udvekslingen er nødvendig for at bidrage til afsløring, forebyggelse

eller efterforskning af en af de forbrydelser eller kriminelle aktiviteter,

der er opregnet på positiv-listen (se herved artikel 4 a).

Udveksling af oplysninger og efterretninger kan endvidere finde sted med henblik

på identifikation af personer, der falder ind under de ovennævnte kategorier.

Det fremgår af artikel 7, at udveksling af oplysninger og efterretninger mellem med-

lemsstaterne kan finde sted via SIRENE-kontorerne, de nationale Europol-

enheder, de centrale toldenheder eller inden for en hvilken som helst anden ramme,

der er indført på bilateralt eller multilateralt niveau.

Medlemsstaterne kan endvidere fra sag til sag eller generelt beslutte, at anvende

andre kommunikationskanaler, som f.eks. forbindelsesofficerer eller direkte udveks-

ling mellem nationale eller lokale retshåndhævende myndigheder.

Oplysninger eller efterretninger, der ikke udveksles via de nationale Europol-

enheder, skal også meddeles Europol i overensstemmelse med Europol-

konventionen, hvis informationsudvekslingen angår en lovovertrædelse eller en

kriminel aktivitet, der ligger inden for Europols mandat.

Artikel 8 omhandler spontan udveksling af oplysninger og efterretninger. Ifølge

bestemmelsen skal de kompetente retshåndhævende myndigheder på eget initiativ

meddele oplysninger og efterretninger til retshåndhævende myndigheder i andre

medlemsstater, hvis der er faktuelle grunde til at tro, at de vil kunne bidrage til af-

sløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertrædelser eller kriminelle aktivi-

teter, der omfatter de lovovertrædelser, der er omfattet af positiv-listen i artikel 4 a.

Pligten til at meddele oplysninger og efterretninger er begrænset til de tilfælde, hvor

det skønnes relevant og nødvendigt for at kunne afsløre, forebygge eller efterforske

den pågældende lovovertrædelse eller kriminelle aktivitet.

Artikel 9 bestemmer, at der ved udveksling af information efter rammeafgørelsen

skal anvendes regler og standarder for databeskyttelse, som svarer til dem, der gæl-

der ved udveksling af oplysninger og efterretninger via SIRENE-kontorerne, de

nationale Europol-enheder eller de centrale toldenheder.

Udvekslede oplysninger og efterretninger må som udgangspunkt kun anvendes til

brug for relevante retsforfølgningsprocedurer eller til forebyggelse af umiddelbare

og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Hvis informationerne skal anven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des til andre formål kræver dette et udtrykkeligt forudgående samtykke fra den

myndighed, der har meddelt informationerne.

Medlemsstaterne kan pålægge betingelser med hensyn til anvendelsen af bestemte

oplysninger og efterretninger og til rapportering. Sådanne betingelser er bindende

for den modtagende kompetente retshåndhævende myndighed.

Artikel 10 angiver, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og efterret-

ninger med den nødvendige fortrolighed.

Efter artikel 11 kan medlemsstaterne afvise at videregive oplysninger og efterret-

ninger, hvis der er grund til at antage, at videregivelsen vil kunne skade vigtige nati-

onale sikkerhedsinteresser, bringe en igangværende efterforskning eller efterret-

ningsoperation i fare, eller hvis oplysningerne er irrelevante eller klart står i misfor-

hold til det i anmodningen angivne formål.

Artikel 12 og 13 omhandler gennemførelse af rammeafgørelsen og forbindelse til

andre instrumenter.

For så vidt angår den nærmere begrundelse for de foreslåede bestemmelser, kan der

henvises til de vedlagte ledsagende bemærkninger til forslaget.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke været hørt i sagen.

Høring

Forslag er tillige med et grundnotat om sagen sendt i høring hos Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsiden-

ten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Stats-

advokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den

26. oktober 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens evaluering af EU’s narkotikastrategi og

–handlings-plan for 2000-2004

Nyt notat.

Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i december 1999 EU’s narkotikastrategi for 2000-2004,

der fastlægger de overordnede retningslinjer og mål for Den Europæiske Unions

indsats på narkotikaområdet. EU's narkotikahandlingsplan, der omsætter strategien

til konkrete aktioner, blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2000.

Ifølge handlingsplanen skal Kommissionen foretage evaluering af strategien og

handlingsplanen i løbet af 2004. Evalueringen skal bl.a. undersøge:



i hvilket omfang de involverede parter har gennemført narkotikahand-

lingsplanen



om gennemførelsen af handlingsplanen lever op til EU's narkotikastrate-

gi,

samt



i hvilket omfang de trufne foranstaltninger har indvirket på narkotika-

problemet, og dermed også relevansen af selve EU's narkotikastrategi.

Ved meddelelse af 22. oktober 2004 har Kommissionen fremlagt sin endelige eva-

lueringsrapport vedrørende narkotikastrategien og –handlingsplanen for 2000-2004.

Det forventes, at rapporten vil blive forelagt for Rådet (retlige og indre

anliggender) på dets møde den 19. november 2004 med henblik på, at Rå-

det tager rapporten til efterretning.

Det bemærkes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 2.-3.

december 2004 forventes at skulle drøfte et udkast til EU’s narkotikastra-

tegi for 2005–2012 med henblik på, at Det Europæiske Råd kan vedtage

strategien på sit møde den 17. december 2004.

Indhold

I rapporten anføres det, at langt størstedelen af de konkrete aktioner

fastsat i handlingsplanen enten er gennemført eller er under gennemfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relse, og at EU’s handlingsplan og strategi har udviklet sig til et centralt

værktøj i indsatsen mod narkotika både på nationalt plan og EU-plan.

Det fremhæves endvidere, at størstedelen af medlemsstaterne har ved-

taget afbalancerede og tværfaglige nationale programmer og handlings-

planer, som afspejler den overordnede EU-politik på området.

Rapporten konkluderer, at gennemførelsen af de i handlingsplanen

fastsatte aktioner bl.a. har medvirket til en begrænsning af de narkotika-

relaterede sundhedsskader og antallet af narkotikarelaterede dødsfald.

Desuden er behandlingen af narkotikamisbrugere angiveligt blevet me-

re effektiv.

Rapporten påpeger imidlertid, at man ikke har nået det overordnede

mål for narkotikastrategien, som er at opnå en betydelig begrænsning af

udbredelsen af narkotikamisbrug og af tilgangen af nye stofmisbruge-

re, herunder navnlig blandt unge under 18 år. Ifølge rapporten synes

der heller ikke at være sket nogen begrænsning i den mængde ulovlig

narkotika, der er til rådighed eller i antallet af narkotikarelaterede for-

brydelser i EU.

I lyset af rapportens konklusioner har Kommissionen fremsat en række

forslag til den fremtidige EU-indsats på narkotikaområdet. Overordnet

anføres det, at EU’s fremtidige narkotikastrategi bør være mere resul-

tatorienteret og indeholde veldefinerede og klare prioriteter, som kan

omsættes til konkrete aktioner i de fremtidige handlingsplaner

Europa-Parlamentet

Kommissionens meddelelse er den 22. oktober 2004 sendt til Europa-Parlamentet

til orientering.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Evalueringsrapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Evalueringsrapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Evalueringsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

eller Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af det operationelle po-

litisamarbejde inden for EU.

Nyt notat.

Baggrund

Taskforcen af Europæiske Politichefer (PCTF) er etableret i henhold til konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15. – 16. oktober 1999. PCTF mødes

halvårligt for i samarbejde med Europol at udveksle erfaringer, oplysninger om

bedste praksis og information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende

kriminalitet mv.

Som led i EU’s indsats mod terrorisme har stats- og regeringscheferne i Det Euro-

pæiske Råd bl.a. besluttet at styrke det operationelle politisamarbejde mellem med-

lemslandene. På den baggrund har PCTF på et møde den 10. maj 2004 drøftet

spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet, ligesom man inden

for rammerne af Rådet har drøftet den fremtidige struktur for PCTF.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes Rådet

at drøfte spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet, ligesom

Rådet forventes at drøfte den fremtidige struktur for PCTF. Rådet forventes i den

forbindelse at vedtage et udkast til konklusioner om en styrkelse af EU’s operatio-

nelle politisamarbejde.

Indhold

Udkastet til Rådets konklusioner foreligger endnu ikke, men det forventes, at udka-

stet vil have følgende indhold for så vidt angår spørgsmålet om en styrkelse af

PCTF’s operationelle kapacitet og fastlæggelse af de overordnede strategiske ret-

ningslinjer for det europæiske politisamarbejde:

Når det gælder PCTF’s operationelle kapacitet, forventes det nederlandske for-

mandskab at lægge op til, at PCTF knyttes tættere til Europol, idet Europol i givet

fald vil få til opgave at organisere PCTF’s møder mv. Dette vil under alle omstæn-

digheder ske i tæt samarbejde med formandskabet.

PCTF og Europol vil på den baggrund kunne udarbejde trusselsvurderinger og

analyser af kriminaliteten i EU til brug for medlemslandenes retshåndhævende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder, ligesom Europol i samarbejde med PCTF vil kunne koordinere og

støtte fælles efterforskningshold.

Det nederlandske formandskab forventes samtidig at lægge op til, at PCTF knyttes

tættere til Rådet. Det forventes på den baggrund, at det nederlandske formandskab

vil foreslå, at der løbende arrangeres fælles møder mellem PCTF og relevante ar-

bejdsgrupper inden for rammerne af Rådet.

De fælles møder vil i givet fald kunne bidrage til udarbejdelsen af forslag til konkre-

te anbefalinger til Rådet med henblik på løbende fastlæggelse af overordnede strate-

giske retningslinjer for det europæiske politisamarbejde.

Fastlæggelse af overordnede strategiske retningslinjer for det europæiske politisam-

arbejde vil i givet fald ske på baggrund af de trusselsvurderinger og analyser af kri-

minaliteten til brug for medlemslandenes retshåndhævende myndigheder, som ud-

arbejdes af Europol i samarbejde med PCTF.

Formålet med at knytte PCTF tættere til Europol og Rådet vil være at skabe en

mere sammenhængende og koordineret politimæssig indsats i EU, idet Rådet sam-

tidig får mulighed for løbende at overveje overordnede retningslinjer for det euro-

pæiske politisamarbejde.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

Nyt notat.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret ind-

sats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at prioritet bør gives til en indsats inden for

området for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også (efterfølgende) efter-

lyst i bl.a. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammer-

fors den 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000.

Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af

kommunikationsdata fremhævet af Det Europæiske Råd i en erklæring af 25. marts

2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådan-

ne regler inden juni 2005.

På denne baggrund har en række medlemsstater (Frankrig, Irland, Storbritannien og

Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behand-

les og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kom-

munikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med

henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare

handlinger, herunder terrorisme (fremover benævnt rammeafgørelse om logning af

data om teletrafik).

Det forventes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 19. november

2004 skal behandle spørgsmålet om, hvorvidt pligten til at lagre data om teletrafik

alene skal gælde i de tilfælde, hvor sådanne oplysninger allerede opbevares af udby-

derne i forretningsmæssigt øjemed, eller om opbevaringspligten skal omfatte al tra-

fikdata, der genereres og lagres af udbyderne. Endvidere forventes det, at Rådet skal

behandle spørgsmålet om, hvorvidt opbevaringspligten alene skal omfatte data, som

vil kunne være af betydning for efterforskning, afsløring og strafforfølgning af visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

former for kriminalitet, eller om opbevaringspligten skal gælde for alle former for

lovovertrædelser.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er udarbejdet med

hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemssta-

ternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i kriminal-

sager), og artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten

om Den Europæiske Union (TEU).

Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab

på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde den

14. oktober 2004 fremlagt et revideret udkast til rammeafgørelse. De væsentligste

ændringer i forhold til det oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed.

Forslaget har ifølge præamblen samt artikel 1 og 3 til formål at lette det retlige sam-

arbejde i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af med-

lemsstaternes lovgivning om opbevaring af data, der behandles og lagres af leveran-

dører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offent-

ligt kommunikationsnet. Sigtet med forslaget er således at sikre, at de retshåndhæ-

vende myndigheder i medlemsstaterne – inden for rammerne af de almindelige

principper om databeskyttelse – gives mulighed for at inddrage data om teletrafik i

forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af kriminalitet.

Omfattet af forslaget er således data, der frembringes i forbindelse med en kom-

munikation (jf. nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen som udgangs-

punkt ikke finder anvendelse på oplysninger, der udgør selve indholdet af en kom-

munikation, herunder informationer, der søges gennem et elektronisk kommunika-

tionsnet. Sådanne oplysninger vil således efter forslaget kunne undtages i forbindel-

se med gennemførelsen af rammeafgørelsen i national lovgivning, se herved artikel

1, stk. 2.

I det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det – med hen-

blik på at fjerne enhver tvivl – at det udtrykkeligt skal fremgå af artikel 1, stk.

2, at rammeafgørelsen ikke omfatter selve indholdet af en kommunikation.

Medlemsstaterne vil endvidere kunne beslutte, at der ikke skal gælde en registre-

rings- og opbevaringspligt, når formålet med at opbevare data er at forebygge kri-

minalitet, jf. artikel 1, stk. 3.

Denne bestemmelse (og artikel 1, stk. 1) forventes

efter det reviderede udkast ændret, således at det fastsættes, at rammeafgø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafik-

data med henblik på forebyggelse af kriminalitet.

Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder desuden regler (i national

ret) om overvågning, aflytning eller optagelse af telekommunikation, og rammeaf-

gørelsen regulerer således ikke adgangen til data på transmissionstidspunktet.

Rammeafgørelsen omfatter heller ikke aktiviteter, der vedrører den offentlige sik-

kerhed, forsvaret eller statens sikkerhed, og den berører endelig ikke nationale reg-

ler for opbevaring af de typer data, som leverandørerne af kommunikationstjenester

ikke lagrer i forretningsmæssigt øjemed. Der henvises til artikel 1, stk. 4.

Af det anførte følger, at rammeafgørelsens regler finder anvendelse på registrering

og opbevaring af visse typer af data, der allerede er behandlet og lagret med henblik

på fakturering eller i kommercielt eller andet legitimt øjemed, i en vis periode for at

tage højde for, at der kan blive brug for dem i en fremtidig efterforskning mv.

Det-

te er i det reviderede udkast til rammeafgørelse understreget ved, at der i den

foreslåede artikel 1, stk. 1, tales om fortsat opbevaring.

De typer af data, som rammeafgørelsen omfatter, er trafikdata og lokaliseringsdata

(som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abon-

nenter og brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved artikel 2, stk. 1.

Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af kom-

munikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås

data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver en geografisk

placering af terminaludstyret. ”Brugeroplysninger” defineres som oplysninger om

fysiske personer, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikati-

onstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at abonnere

på den pågældende tjeneste, og ”abonnentsoplysninger” defineres som oplysninger

om fysiske personer, som abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kom-

munikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at

anvende den pågældende tjeneste.

Inden for disse kategorier af data er det nærmere præciseret i forslagets artikel 2,

stk. 2 og 3, hvilke former for (kommunikations)data og hvilke (kommunikati-

ons)tjenester rammeafgørelsen omfatter.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at spore og identificere en kommunikations oprindelse, herunder

personoplysninger, adresseoplysninger og oplysninger, der viser, hvilke tjenester der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

abonneres på, data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations rutning og

bestemmelsessted, data, der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato for en

kommunikation samt kommunikationens varighed, data, der er nødvendige for at

identificere den berørte telekommunikation, data, der er nødvendige for at identifi-

cere kommunikationsudstyret samt data, der er nødvendige for at foretage en loka-

lisering af kommunikationen ved dens begyndelse og under hele dens varighed.

For så vidt angår (kommunikations)tjenesterne omfatter rammeafgørelsen ifølge

artikel 2, stk. 3, data, der frembringes af tjenester, der leveres via telefoni (dog ikke

sms, elektroniske medietjenester og multimediemeddelelsestjenester, medmindre

disse leveres som led i en telefonitjeneste) og internet-protokoller, herunder e-mail,

voice over IP, WWW, FTP, NNTP, HTTP, voice over bredbånd samt undersæt af

IP-numre - NAT-data.

Det er endvidere præciseret i forslagets artikel 2, stk. 4, at fremtidig teknologisk

udvikling, der gør det lettere at overføre kommunikation, ligeledes falder ind under

rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Bestemmelserne i artikel 2, stk. 3 og 4,

er i det reviderede udkast til rammeafgørelse flyttet op som en ny artikel 1a,

dog uden at der herved er sket indholdsmæssige ændringer i bestemmelser-

ne.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter

rammeafgørelsen, at dette skal ske i mindst 12 måneder og højst 36 måneder efter

frembringelsen af de pågældende data. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere

opbevaringstid efter nationale kriterier, hvis en sådan opbevaring er nødvendig,

passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf. artikel 4, stk. 1.

Herudover vil medlemsstaterne efter artikel 4, stk. 2, kunne beslutte at fravige de

nævnte opbevaringstider for så vidt angår kommunikationsdata (som defineret i

artikel 2, stk. 2), der er frembragt under anvendelse af andre former for kommuni-

kationstjenester end telefoni, dvs. ved hjælp af sms, elektroniske medietjenester,

multimediemeddelelsestjenester (der leveres som led i en telefonitjeneste) samt in-

ternet-protokoller.

Efter det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det,

at tidsfristen for opbevaring af data fastsættes til 12 måneder med mulighed

for, at de enkelte medlemsstater kan fastsætte længere henholdsvis kortere

frister i national ret. Betingelserne for at fastsætte en længere opbevarings-

frist er, at en sådan opbevaring er nødvendig, hensigtsmæssig og proportio-

nel i et demokratisk samfund. En kortere frist kan efter forslaget fastsættes,

hvis fristen på 12 måneder ikke findes acceptabel ifølge nationale procedu-

rer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anmodninger fra en medlemsstat til en anden medlemsstat om adgang til data skal

ifølge artikel 5 fremsættes og besvares i overensstemmelse med de instrumenter

vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager, der er vedtaget i henhold til afsnit VI

i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den anmodede medlemsstat kan

stille de samme betingelser for at give sit samtykke til en sådan anmodning om da-

taadgang, som den ville stille i en tilsvarende national sag.

Bestemmelsen er ikke

medtaget i det reviderede udkast til rammeafgørelse.

Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbeva-

ringen af data, jf. artikel 6 og 7.

Efter rammeafgørelsens artikel 6 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer, at

data, der opbevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt en

række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er adgang til retsmid-

ler i overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadirektiv (direktiv

95/46/EF – kapitel 3).

De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:



Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til ud-

trykkeligt angivne legitime formål i overensstemmelse med national lovgivning,

og data må ikke behandles videre på en måde, som er uforenelig med disse

formål.

Dataene skal være hensigtsmæssige og relevante og må ikke være mere omfat-

tende end krævet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til dem.

Dataene skal behandles rimeligt og lovligt.

Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde,

der ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længe-

re end det er nødvendigt af hensyn til de formål, som lå til grund for indsamlin-

gen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling.

Fortrolighed og integritet skal sikres.

Data, som der gives adgang til, skal være korrekte, og der skal tages ethvert ri-

meligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det

formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund

for en videre behandling, slettes eller berigtiges.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover stilles der efter forslagets artikel 7 krav om, at data, der opbevares på

grundlag af rammeafgørelsen, som et minimum (også) er underlagt de i det følgen-

de nævnte principper for (fysisk) datasikkerhed, idet der i den forbindelse skal tages

hensyn til artikel 4 i direktiv 2002/58/EF (om databeskyttelse inden for telekom-

munikation):



De opbevarede data skal være af samme kvalitet som dem, der findes på nettet.

Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, så de er beskyttet mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller mod

hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang

samt mod enhver anden form for ulovlig behandling.

Samtlige data skal tilintetgøres ved udløbet af opbevaringstiden, bortset fra data,

der har været givet adgang til, og som i denne forbindelse er blevet gemt.

Hver medlemsstat fastsætter regler i sin nationale lovgivning om den frem-

gangsmåde, der skal følges for at få adgang til opbevarede data og for at gemme

data, der har været givet adgang til.



Af den ovennævnte artikel 4 i direktiv 2002/58/EF følger, at udbyderen af en of-

fentligt tilgængelig kommunikationstjeneste skal træffe passende tekniske og organi-

satoriske foranstaltninger for at beskytte sine tjenester. I de tilfælde, hvor der er

særlig risiko for brud på netsikkerheden, skal udbyderen informere abonnenterne

herom samt om hvorledes sådanne brud kan forebygges.

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden af

rammeafgørelsen, jf. artikel 8 og 9.

Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-

skerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i Køben-

havn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og Institut for Men-

neskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Politimestre i Dan-

mark, Politiforbundet i Danmark

Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at han finder det væsentligt at tilstræbe, at man i samtli-

ge EU-medlemsstater i rimeligt omfang sikrer logning af data om teletrafik med

henblik på efterforskning og retsforfølgning i straffesager, og således at disse data

som udgangspunkt kan benyttes også under sager i andre stater end der, hvor data

er lagret. Teletrafikdata vil således ofte være af afgørende betydning som bevismid-

ler under domsforhandlinger, og vil ikke sjældent være af større bevismæssig værdi

end f.eks. vidneforklaringer om kontakter mellem relevante personernes bevægel-

sesmønstre i øvrigt.

Rigsadvokaten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget, men henviser dog til sin

udtalelse af 13. maj 2004 om udkastet til bekendtgørelse og vejledning på området.

Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at han i forhold til forslaget til ramme-

afgørelse må tage samme forbehold som i forhold til udkastet til bekendtgørelse og

vejledning, idet rigsadvokaturen ikke har den tekniske indsigt, som gør, at det med

sikkerhed kan vurderes, om reglerne i forslaget til rammeafgørelse i alle tilfælde vil

sikre, at der sker registrering og opbevaring af oplysninger, der er relevante for poli-

tiets efterforskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

har tilsluttet sig Rigsadvoka-

tens bemærkninger.

Politidirektøren i København

har anført, at det utvivlsomt vil lette efterforsknin-

gen af grænseoverskridende kriminalitet, hvis der udfærdiges en rammeafgørelse om

opbevaring af data fra telekommunikation, således at medlemslandenes regler på

området nærmere koordineres.

Politidirektøren i København foreslår, at anvendelsesområdet for forslaget udvides

til også at omfatte abonnementsoplysninger om juridiske personer. Endelig peges

der på, at det forekommer uklart, hvor meget der skal registreres efter forslaget til

rammeafgørelse, men at dette umiddelbart forekommer mere vidtgående med hen-

syn til registrering af brugeroplysninger end ministeriets tidligere udsendte udkast til

bekendtgørelse om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik.

Advokatrådet

anfører bl.a., at en konsekvens af forslaget vil være, at leverandø-

rer/udbydere i betydeligt omfang vil komme til at registrere og opbevare store

mængder af data. Ud over de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet

med en sådan dataophobning, henviser Advokatrådet til persondatalovens § 5, stk.

3, hvis formål netop er at undgå unødig datophobning. Vedrørende dataopbeva-

ringstiden bemærker Advokatrådet, at der i retsplejelovens § 786, stk. 4, er indsat en

revisionsbestemmelse med henblik på, at længden af opbevaringstiden kan tages op

til fornyet overvejelse. Såfremt rammeafgørelsen vedtages, vil denne revisionsbe-

stemmelse blive illusorisk. I forbindelse med forhandlingerne bør der gøres op-

mærksom herpå, ligesom der bør søges tilvejebragt erfaringsmateriale, der kan af-

klare, hvorvidt en opbevaringstid på op til 36 måneder er påkrævet.

Med henvisning til betragtning 5 i forslaget bemærker Advokatrådet, at det her an-

førte, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er omfattet af rammeafgørel-

sen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen i forbindelse med gen-

nemførelse i national lovgivning.

Advokatrådet anfører endvidere, at det i relation til forslagets artikel 6 og 7 vedrø-

rende databehandlingsskik og sikkerhedsforanstaltninger mv. forekommer noget

uklart, hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod, ligesom det synes uklart,

hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaring af data, der er blevet givet adgang

til. Med hensyn til spørgsmålet om effektivt tilsyn er det efter Advokatrådets opfat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse vigtigt at få afklaret, hvad forslagets artikel 6 og 7 tilsigter at regulere, ligesom

det er vigtigt at få dataansvaret fastlagt.

Advokatrådet understreger afslutningsvist, at forslaget har meget vidtrækkende

konsekvenser i forhold til dansk lovgivning. Det er derfor vigtigt, at der inden en

eventuel vedtagelse af forslaget gennemføres en analyse af de lovgivningsmæssige

konsekvenser heraf.

Datatilsynet

bemærker indledningsvis, at tilsynet er enig med Justitsministeriet i, at

forslaget til rammeafgørelse ikke indeholder krav til databeskyttelse, som ligger ud

over gældende dansk lovgivning. Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at for-

slaget til rammeafgørelse i lighed med tidligere lovgivningsinitiativer på området

rejser spørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter. Det drejer sig om spørgsmål ved-

rørende formålsbestemthed og dataophobning samt overvejelser i forhold til den

konkrete fastsættelse af opbevaringstid, adskillelsen af indholdsdata fra kommuni-

kationsdata, datasikkerhed og tilsyn med oplysningerne.

I overensstemmelse med sine tidligere udtalelser fastholder Datatilsynet, at udbyde-

re af telekommunikation mv. ikke i henhold til persondatalovens regler kan registre-

re og opbevare oplysninger alene med henblik på politiets retshåndhævelse, dvs.

med den begrundelse, at politiet i efterforskningsmæssig sammenhæng kan få be-

hov for dem. Det er tilsynets vurdering, at en sådan registrering og opbevaring med

henblik på politiets retshåndhævelse må kræve en særskilt hjemmel. Ud fra hensynet

til privatlivets fred og i lyset af databeskyttelsesretlige principper om saglighed og

proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, er det Datatilsynets opfattelse, at en sær-

skilt hjemmel i europæisk regi til registrering og opbevaring af oplysninger i videre

omfang end, hvad der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægti-

ge samfundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder, at dette i den sidste

ende må bero på en politisk vurdering af de modsatrettede hensyn.

Ud over at skulle tilgodese formål ud over deres egne vil en konsekvens af forslaget

være, at udbyderne i høj grad vil komme til at registrere og opbevare meget store

mængder data. En sådan unødig dataophobning bør efter Datatilsynets opfattelse

søges undgået, jf. det grundlæggende databeskyttelsesprincip i persondatalovens § 5,

stk. 3.

Datatilsynet anfører endvidere, at forslaget til rammeafgørelse indeholder en opbe-

varingstid på mellem 12 og 36 måneder. Der er mulighed for at fravige disse krav til

opbevaringstiden, men vedtages rammeafgørelsen i sin nuværende form vil opbeva-

ring i under 12 måneder ikke kunne ske for så vidt angår data, der stammer fra tele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foni. Datatilsynet finder det væsentligt, at der er mulighed for at tage længden af

opbevaringsperioden efter retsplejelovens § 786, stk. 4, op til fornyet overvejelse.

Man har således endnu ingen erfaringer med, hvorvidt oplysningerne anvendes i

praksis, og hvor længe det i realiteten er nødvendigt, at de omhandlede oplysninger

opbevares. Den revisionsbestemmelse vedrørende § 786, stk. 4, som er indsat i

retsplejeloven, må imidlertid antages at blive uden praktisk betydning, hvis den fo-

religgende rammeafgørelse vedtages i sin nuværende form. Datatilsynet vurderer

således, at det må anses for så godt som udelukket at forkorte opbevaringstiden i de

nationale regler for så vidt angår data, der stammer fra telefoni, ligesom det næppe

heller vil være særlig aktuelt at overveje en reel revision i forhold til opbevaringsti-

den for andre trafikdata, hvis der foreligger en europæisk rammeafgørelse.

Datatilsynet opfordrer på denne baggrund til, at det i forbindelse med de videre

forhandlinger af forslaget søges oplyst, hvorvidt der ligger konkrete praktiske erfa-

ringer til grund for de foreslåede opbevaringstider. Datatilsynet henviser i den for-

bindelse til, at de europæiske datachefer har udtalt sig i kraftige vendinger imod

opbevaring af den omhandlede type oplysninger i over 1 år.

Datatilsynet bemærker desuden – ligesom Advokatrådet (se ovenfor) – at det anfør-

te i betragtning 5 i forslaget, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er om-

fattet af rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1,

stk. 2, hvoraf det fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen i for-

bindelse med gennemførelse i national lovgivning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket ”oplysninger om teletrafik” i

retsplejelovens § 786, stk. 4, må antages at omfatte de data, som vil skulle registreres

ifølge rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, bemærker Datatilsynet, at tilsynet i sit hø-

ringssvar vedrørende udkastet til bekendtgørelse om logning af trafikdata har gjort

opmærksom på, at oplysningen om modtageren af en sms-besked rent teknisk er en

del af indholdet af beskeden. Tilsynet kunne ikke ved den lejlighed konstatere ud

fra det tilsendte materiale, om der var foretaget undersøgelser af, om registrerings-

pligten kunne opfyldes i teknisk henseende, uden der samtidig skete registrering og

opbevaring af indholdet af den elektroniske kommunikation. Denne samme uklar-

hed gør sig efter tilsynets opfattelse gældende i forhold til det foreliggende forslag

til rammeafgørelse. Datatilsynet fremhæver derfor på ny, at registrering og opbeva-

ring af kommunikationsindholdet i længere tid, end udbyderen har behov for af

hensyn til egne formål og i henhold til den aftale, udbyderen har med kunden, ikke

vil kunne foretages inden for rammerne af persondataloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet noterer sig i øvrigt, at man ikke fra dansk side lægger op til at foretage

registrering og opbevaring af indholdsdata, idet Justitsministeriet har vurderet, at

ændring af lovgivningen ikke er nødvendig. Datatilsynet peger i den forbindelse på,

at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis rammeafgørelsen åbner

mulighed for, at der kan registreres indholdsdata.

Datatilsynet finder det i øvrigt vigtigt – ikke mindst af hensyn til en senere politisk

beslutningsproces – at der skabes klarhed over rækkevidden af rammeafgørelsen.

Endelig anfører Datatilsynet, at forslaget i artikel 6 og artikel 7 indeholder forskelli-

ge bestemmelser om databehandlingsskik, sikkerhedsforanstaltninger og adgang til

data. Det forekommer imidlertid Datatilsynet meget uklart, hvad det reelle indhold

af bestemmelserne er, og hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod. Der er bl.a.

en uklarhed i forbindelse med, hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaringen

af data, der er blevet givet adgang til. Dette spørgsmål kan navnlig få betydning for

håndhævelse af et effektivt tilsyn med behandlingen af oplysningerne, jf. i øvrigt

Datatilsynets udtalelse vedrørende IT-kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at instituttet i et tidligere hø-

ringssvar vedrørende lovforslaget om den såkaldte anti-terrorpakke har angivet, at

det er tvivlsomt, hvorvidt menneskerettens krav om nødvendighed og proportiona-

litet i relation til det konkrete indgreb i privatlivet (Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 8) er opfyldt i forbindelse med den udvidede lognings-

pligt af samtlige brugere af tele- og internettrafik. Instituttet har også peget på en

række problemer i relation til det udsendte udkast (af 13. maj 2004) til logningsbe-

kendtgørelse.

Institut for Menneskerettigheder peger herudover bl.a. på, at der er knyttet flere

problemer til logningspligten for teleudbydere. På det generelle plan er det proble-

matisk, at dens efterlevelse fører til et indgreb i

samtlige

borgeres privatliv, idet regi-

streringen og opbevaringen af oplysninger vil ramme alle borgere uafhængig af,

hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for tvivlsomt, om en

logning af al teleinternettrafik der berører samtlige brugere er et proportionalt mid-

del til opnåelse af målet om at bekæmpe kriminalitet. Tillige bryder en sådan generel

registrering efter instituttets opfattelse med hidtidige EU-standarder for privatlivs-

beskyttelse, som f.eks. direktiv 2002/58/EC, hvor man eksplicit tog stilling til

spørgsmålet om dataopbevaring af data. Det er således instituttets opfattelse, at et

mindre indgribende middel kan finde anvendelse, nemlig logning af tele- og inter-

nettrafik efter retskendelse, af personer der er under konkret mistanke for kriminel-

le handlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, finder Insti-

tut for Menneskerettigheder, at det er problematisk, at ikke-mistænkte og efter-

forskningsmæssigt irrelevante personer vil være omfattet af de logningsoplysninger,

der anvendes i et efterforskningsøjemed. I det omfang sådanne personer kommuni-

kerer med en mistænkt, hvis tele- og internetoplysninger anvendes af politiet, vil de

indgå i politiets efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed være udsat

for privatlivskrænkelse. Instituttet henviser i den forbindelse til praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I forhold til forslaget til rammeafgørelse

er denne problemstilling efter instituttets opfattelse relevant for personer, der ind-

går i loggen, som numre der foretages opkald til. Hvis den opkaldende person er

mistænkt for en forbrydelse, og der af den grund er hjemmel til at indhente log-

ningsoplysninger, vil de tredjeparter, som ikke er under mistanke, men som registre-

res som led i logningen, være udsat for indgreb i deres privatliv, når oplysninger om

deres tele- og internettrafik bliver eksponeret under en efterforskning.

Institut for Menneskerettigheder finder samlet set, at det ikke er sandsynliggjort, at

en systematisk registrering af samtlige borgere vil stå i et rimeligt forhold til det mål,

der forfølges, herunder at det er et nødvendigt indgreb i et demokratisk samfund.

Hertil kommer efter instituttets opfattelse, at de danske regler for logning af trafik-

data endnu ikke er sat i kraft og tillige har mødt megen kritik i det foreliggende ud-

kast til bekendtgørelse, ikke mindst med hensyn til forholdet mellem registreringens

omfang og undtagelsesbestemmelserne. Det er således uafklaret, hvorvidt og i hvil-

ken form de danske regler vil leve op til rammeafgørelsens bestemmelser, herunder

hvorvidt det vil være nødvendigt at skærpe den danske regulering yderligere.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer på denne baggrund – og i forlængelse

af den kritik, som instituttet tidligere har rettet mod logningspligten i retsplejeloven

samt i det udsendte udkast til bekendtgørelse på området - at det proportionalitets-

hensyn, som er indeholdt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

8, ikke er opfyldt i den foreliggende rammeafgørelse. Det forhold, at logningsbe-

kendtgørelsens endelige udformning er uafklaret, vanskeliggør efter instituttets op-

fattelse en præcis vurdering af rammeafgørelsens konsekvenser for dansk ret. Insti-

tuttet anmoder derfor om en fornyet høringsrunde af forslaget til rammeafgørelse

på det tidspunkt, hvor de danske logningsregler, herunder undtagelserne er fastlagt.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Subsidiaritetsprincippet

Forslaget tager sigte på at sikre, at der på EU-plan sker en logning af trafikdata med

henblik på, at sådanne oplysninger kan inddrages i efterforskningen, afsløringen og

strafforfølgningen af grænseoverskridende kriminalitet. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7.1.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

7.1.1. De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786,

er på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige

administrative forskrifter er udstedt, jf. ovenfor under punkt 3.1.2.

Det er derfor forbundet med usikkerhed at vurdere, om det foreliggende forslag til

rammeafgørelse om logning af data om teletrafik vil nødvendiggøre ændringer i

lovgivningen, herunder navnlig i forhold til det udkast til bekendtgørelse på områ-

det, som har været sendt i høring, jf. herom ovenfor under pkt. 3.1.3.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det imidlertid antages, at rammeafgørelsen i

dens nuværende form ikke vil nødvendiggøre ændringer i de bestemmelser, som

følger af retsplejelovens § 786. Der lægges herved vægt på, at udbydere af telenet og

teletjenester efter retsplejelovens § 786, stk. 4, har pligt til at foretage registrering og

opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsfor-

følgning af strafbare forhold. Udtrykket ”oplysninger om teletrafik” må antages at

omfatte de data, som efter rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, vil skulle registreres

og opbevares af udbyderne. Endelig bemærkes det, at der efter rammeafgørelsen er

lagt op til, at der ikke skal gælde en ubetinget opbevaringspligt, når formålet med at

opbevare data er at forebygge kriminalitet.

Hvad angår forholdet mellem forslaget til rammeafgørelse og de påtænkte admini-

strative forskrifter, forekommer det efter Justitsministeriets opfattelse på nuværen-

de tidspunkt usikkert, om disse (påtænkte) administrative forskrifter i givet fald vil

kunne udstedes i den foreliggende form. Det er således bl.a. spørgsmålet om de

undtagelser, der efter bekendtgørelsesudkastet opstilles med hensyn til, hvilke ud-

bydere som ikke skal omfattes af registrerings- og opbevaringspligten, vil kunne

anses for at være forenelige med forslaget til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.1.2. For så vidt angår de krav til databeskyttelse, som følger af rammeafgørelsens

artikel 6 og 7, er det Justitsministeriets vurdering, at den nuværende danske lovgiv-

ning på området lever op til disse krav.

Således må rammeafgørelsens artikel 6 anses for opfyldt med bestemmelserne i

persondatalovens § 5 og med reglerne om adgang til retsmidler som fastlagt i per-

sondatadirektivets kapitel 3. Rammeafgørelsens artikel 7 må navnlig anses for op-

fyldt ved reglerne om (fysisk) datasikkerhed i telelovgivningen og persondataloven.

7.2.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik samt et grundnotat

om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og til

Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forberedelse af ministermøde (retlige og indre anlig-

gender) med det vestlige Balkan, 3. december 2004

Nyt notat.

Baggrund

På topmødet den 21. juni 2003 i Thessaloniki mellem EU og det vestlige Balkan

blev det fastslået, at Balkan-landenes fremtid ligger inden for Den Europæiske Uni-

on. Det blev samtidig understreget, at organiseret kriminalitet og korruption er en

reel hindring for demokratisk stabilitet, retssamfundet, økonomisk udvikling og

civilsamfundets udvikling i regionen, og at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet

og korruption i det vestlige Balkan derfor skal prioriteres højt i EU.

Da det såkaldte ”EU-Forum” med landene i det vestlige Balkan mødtes på mini-

sterniveau (retlige og indre anliggender) den 28. november 2003 i Bruxelles var ho-

vedtemaet ligeledes situationen med hensyn til organiseret kriminalitet og korrupti-

on i det vestlige Balkan og indvirkningerne heraf på Den Europæiske Union. Fo-

rummet understregede, at det for at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet

er vigtigt med koordination på alle niveauer.

Efterfølgende har der i lyset heraf i EU-regi været foretaget en nærmere undersø-

gelse af EU's indsats til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med oprindelse i

eller tilknytning til det vestlige Balkan. Undersøgelsen viste, at der allerede er gjort

et stort arbejde på dette område, og at medlemsstaterne og EU-institutionerne be-

nytter sig af en række forskellige instrumenter i indsatsen mod organiseret krimina-

litet fra det vestlige Balkan. Konklusionen på undersøgelsen var på denne baggrund,

at EU og medlemsstaterne ikke så meget har brug for nye instrumenter i indsatsen

mod den organiserede kriminalitet hidrørende fra det vestlige Balkan, men at de

snarere bør udnytte de eksisterende instrumenter på en mere effektiv og koordine-

ret måde.

På denne baggrund besluttede Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den

19. februar 2004 at nedsætte en gruppe af Formandskabets Venner, som fik til op-

gave at udarbejde en rapport om, hvordan EU og medlemsstaterne effektiviserer

bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det

vestlige Balkan. Formandskabets Venner har den 13. oktober 2004 afgivet den på-

gældende rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på det videre arbejde med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet

hidrørende fra det vestlige Balkan vil der i tilknytning til rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3. december 2004 blive afholdt møde på ministerniveau med det

vestlige Balkan. Det forventes på denne baggrund, at Rådet (retlige og indre anlig-

gender) på sit møde den 19. november 2004 vil skulle tage rapporten fra Formand-

skabets Venner til efterretning samt vedtage en række rådskonklusioner i lyset her-

af.

Indhold

I rapporten fra Formandskabets Venner anføres det bl.a., at EU savner en

overordnet strategi for, hvordan man skal forholde sig til problemet vedrø-

rende organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det

vestlige Balkan.

Rapporten anfører herudover bl.a., at EU’s indsats mod organiseret kriminali-

tet i det vestlige Balkan ofte er for ukoordineret og fragmentarisk. Dette

skyldes bl.a., at de eksisterende institutioner i regionen, herunder med-

lemsstaternes forbindelsesofficerer og de fælles politi- og toldmissioner,

kun i begrænset omfang samarbejder. Endvidere spiller Europol, Eurojust

og Task Forcen af Politichefer kun en meget begrænset rolle i regionen.

I udkastet til rådskonklusioner understreges det bl.a., at der er behov for at

etablere et netværk af forbindelsesofficerer, der skal stå for udvikling af

efterretningsaktiviteter med henblik på at sikre en mere effektiv udveks-

ling af oplysninger og efterretninger om organiseret kriminalitet med op-

rindelse i eller tilknytning til det vestlige Balkan. Endvidere er der behov

for at udbygge Europols og Task Forcen af Politichefers rolle i regionen.

I lyset heraf lægges der op til, at alle relevante organer i Rådet skal påbegynde

arbejdet med oprettelsen af et sådant netværk af EU-forbindelsesofficerer,

der kan være til stede i alle lande i det vestlige Balkan. Medlemsstater, der

allerede har forbindelsesofficerer i regionen, anmodes om fremover at lade

disse forbindelsesofficerer indgå i det nye fælles netværk.

I udkastet til rådskonklusioner anbefales det endvidere, at alle øvrige aktører i

regionen, både nationale og internationale, påtager sig en mere aktiv og

koordinerende rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i regionen,

idet der bl.a. bør sættes fokus på udveksling af strafferetlige oplysninger

og kapacitetsudvikling hos de lokale retshåndhævende myndigheder.

Endelig fremgår det af udkastet til rådskonklusioner, at alle relevante organer

under Rådet og Task Forcen af Politichefer inden udløbet af 2005 skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aflægge rapport om, hvordan gennemførelsen af ovennævnte tiltag forlø-

ber.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Rapporten fra Formandskabets Venner og udkastet til rådskonklusioner har været

drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2.

november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten fra Formandskabets Venner og udkastet til rådskonklusioner har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Rapporten fra Formandskabets Venner og udkastet til rådskonklusioner har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Trusselsvurdering vedrørende terrorisme for 2. halvår

2004

Nyt notat.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. –

7. december 2001 tilsluttede Rådet sig nogle nærmere retningslinjer for

udarbejdelse af rapporter vedrørende trusselsvurderingen for så vidt angår

terrorisme.

Med udgangspunkt heri og på baggrund af bidrag fra medlemslandene

fremlægger formandskabet halvårligt en analyse af trusselsvurderingen

vedrørende terrorisme. Endvidere udarbejder Europol en halvårlig rapport,

der ligeledes indeholder en trusselsvurdering vedrørende terrorisme.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 for-

ventes Rådet at godkende den seneste trusselsvurdering vedrørende terro-

risme.

Indhold

Den seneste trusselsvurdering er i lighed med tidligere halvårlige trussels-

vurderinger udarbejdet på baggrund af bidrag fra medlemslandene. Trus-

selsvurderingen er fortrolig.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for trusselsvurderingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Trusselsvurderingen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om den seneste trusselsvurdering har ikke tidligere været forelagt

for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Sagerne om de forudgående

trusselsvurderinger har derimod løbende været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen om trusselsvurderingen for andet halvår af 2003 blev således fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg med delta-

gelse af Norge og Island den 27. – 28. november 2003. Sagen om trussels-

vurderingen for første halvår af 2004 blev forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

og mødet i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island den

19. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Opdatering af liste over terroristorganisationer til brug

for de retshåndhævende myndigheders samarbejde

Nyt notat.

Baggrund

På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbe-

skyttelse) den 20. september 2001 og det ekstraordinære møde i Det Euro-

pæiske Råd den 21. september 2001 blev der vedtaget en række konklusi-

oner vedrørende initiativer som led i en styrkelse af indsatsen mod terro-

risme. Det blev i den forbindelse bl.a. besluttet, at der i rådsregi skal udar-

bejdes en oversigt over terrororganisationer til brug for relevante myndig-

heder i medlemsstaterne med ansvar for bekæmpelse af terrorisme.

På denne baggrund er der i rådsregi fastsat nærmere retningslinjer for ud-

arbejdelsen af en fortrolig oversigt over terrororganisationer til brug for

relevante myndigheder i medlemsstaterne med ansvar for bekæmpelse af

terrorisme, ligesom der på baggrund af bidrag fra medlemslandene er ud-

arbejdet en sådan oversigt. Oversigten opdateres halvårligt af formandska-

bet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. –

7. december 2001 tog Rådet den første oversigt over terrororganisationer.

Oversigten er siden da opdateret hvert halve år.

Den seneste reviderede oversigt udarbejdet under det hollandske formand-

skab forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.

november 2004 med henblik på, at Rådet tager oversigten til efterretning.

Indhold

Den opdaterede oversigt over terrororganisationer til brug for relevante

myndigheder i medlemslandene med ansvar for bekæmpelse af terrorisme

er i lighed med tidligere versioner af oversigten udarbejdet på baggrund af

bidrag fra medlemslandene. Oversigten er fortrolig.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg.

Sagen om den seneste udgave af oversigten over terrororganisationer til

brug for de relevante myndigheder i medlemslandene med ansvar for be-

kæmpelse af terrorisme har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg. Sagerne om de tidligere oversigter over ter-

rororganisationer til brug for de relevante myndigheder i medlemslandene

med ansvar for bekæmpelse af terrorisme har siden december 2001 løben-

de været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Den opdaterede oversigt over terrororganisationer til brug for de relevante

myndigheder i medlemslandene med ansvar for bekæmpelse af terrorisme

for henholdsvis andet halvår 2003 og første halvår 2004 blev således fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) og møderne i Det Blandede Udvalg hen-

holdsvis den 27. – 28. november 2003 og den 19. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Åben trusselsvurdering vedrørende terrorisme for okto-

ber 2003 – september 2004

Nyt notat.

Baggrund

På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbe-

skyttelse) den 20. september 2001 besluttede Rådet, at der årligt skal

fremsendes en rapport til Europa-Parlamentet, som redegør for situationen

med hensyn til terrorisme.

På denne baggrund fremlægger formandskabet årligt en åben rapport ved-

rørende terrorisme udarbejdet på baggrund af bidrag fra medlemslandene.

På rådsmødet den 25.-26. marts 2002 tog Rådet den første åbne trussels-

vurderingsrapport vedrørende perioden september 2000 – september 2001

til efterretning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 for-

ventes Rådet at tage den seneste åbne trusselsvurderingsrapport vedrøren-

de terrorisme for perioden oktober 2003 – september 2004, der er udarbej-

det under hollandsk formandskab, til efterretning og godkende, at rappor-

ten sendes til Europa-Parlamentet.

Indhold

Den seneste åbne trusselsvurdering er udarbejdet på baggrund af et udkast,

som er lavet af Europol efter bidrag fra medlemslandene.

Den åbne rapport, som skal fremsendes til Europa-Parlamentet, redegør

for situationen med hensyn til terrorisme i perioden oktober 2003 – sep-

tember 2004.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Den åbne

rapport om terrorismesituationen vil blive sendt til Europa-Parlamentet.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om den åbne trusselsvurdering har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen om den åbne trusselsvurdering for perioden oktober 2003 – sep-

tember 2004 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg. Sagerne om de forudgående åbne trusselsvurderinger

har derimod løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Sagen om den åbne trusselsvurdering vedrørende terrorisme for perioden

oktober 2001 – september 2002 blev således forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der samt civilbeskyttelse) den 19.-20. december 2002. Sagen om den åbne

trusselsvurdering vedrørende terrorisme for perioden oktober 2002 – sep-

tember 2003 blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terro-

risme

Nyt notat.

Baggrund

På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse)

den 20. september 2001 besluttede Rådet, at den operative indsats mod terrorisme

skulle styrkes. Dette skulle bl.a. ske ved oprettelsen af en særlig enhed inden for

Europol, som indsamler oplysninger og analyserer terrorismesituationen. Europol

skal således udarbejde en rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme på

baggrund af oplysninger modtaget fra medlemsstaterne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes Rådet

at tage Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme til efterret-

ning.

Indhold

Den seneste rapport fra Europol er i lighed med tidligere rapporter udar-

bejdet på baggrund af bidrag fra medlemslandene. Rapporten er fortrolig.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for trusselsvurderingen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme har ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.

Sagen om den seneste rapport fra Europol har ikke tidligere været forelagt

for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Sagen om en tidligere rap-

port fra Europol om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme blev fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet

(almindelig anliggender og eksterne relationer) den 27.-28. november

2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Rådskonklusioner vedrørende procedurerne for opfølgning

på den årlige situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU

Nyt notat.

Baggrund

Det Europæiske Råd besluttede i november 1993, at der årligt skal udarbejdes en

situationsrapport vedrørende udviklingen i den organiserede kriminalitet i EU.

Den første situationsrapport blev udarbejdet for året 1994, og siden 1998 er der

som tillæg til den fortrolige rapport ligeledes udarbejdet en særlig version med

henblik på offentliggørelse.

Oprindelig blev rapporten udarbejdet af medlemsstaterne i fællesskab. Senere blev

Europol involveret i processen, og den 11. december 2003 vedtog Artikel 36-

udvalget, at situationsrapporten fremover skulle udarbejdes af Europol på grundlag

af bidrag fra medlemsstaterne.

Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet påbegyndte i januar

2004 drøftelser om, hvordan der fremover bør ske opfølgning på situationsrappor-

ten. I forlængelse af drøftelserne fremsatte Sverige og Belgien den 15. juli 2004 et

forslag til rådskonklusioner vedrørende procedurer for opfølgning på den årlige

situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU.

Konklusionerne forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på mø-

det den 19. november 2004 med henblik på vedtagelse.

Indhold

I udkastet til rådskonklusioner anføres det, at Rådet bør gøre bedre brug af situati-

onsrapporten og de deri indeholdte informationer og anbefalinger. Det fremhæves,

at der er et voksende behov for, at EU anvender en mere strategisk tilgang til be-

kæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet på EU-plan og således sikrer, at

fremtidige EU-initiativer i højere grad er målrettede og baserer sig på konkret viden

og analyser af de relevante fænomener og udviklinger.

På den baggrund foreslås det, at den Tværfaglige Gruppe om Organise-

ret Kriminalitet fremover får til opgave at analysere hele situationsrap-

porten, herunder især rapportens anbefalinger. På baggrund af analysen

– og efter konsultation af Eurojust – skal den Tværfaglige Gruppe med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på forelæggelse for Rådet opstille de væsentligste prioriteter for

EU’s kamp mod organiseret kriminalitet i det kommende år.

Med henblik på at denne procedure kan gennemføres inden årets ud-

gang, foreslås det, at der fastsættes tidsfrister for medlemsstaternes ind-

sendelse af bidrag og Europols færdiggørelse af den årlige situations-

rapport om organiseret kriminalitet i EU.

3. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

4. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

6. Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Rådskonklusioner vedrørende en alternativ strategi til be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet

Nyt notat.

Baggrund

Det nederlandske formandskab afholdt den 5. - 6. juli 2004 et seminar i Haag ved-

rørende ”En alternativ strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet”. Formålet

med seminaret var at øge bevidstheden inden for medlemsstaterne og Den Europæ-

iske Union om betydningen af og mulighederne for at anvende den offentlige ad-

ministration, som et instrument i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Det forventes, at slutrapporten fra seminaret vil blive forelagt Rådet (retlige og in-

dre anliggender) på mødet den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet note-

rer sig resultaterne og henstillingerne fra det pågældende seminar i Haag samt ved-

tager en række rådskonklusioner på baggrund heraf.

Indhold

I slutrapporten fra seminaret anføres det, at kriminelle organisationer ofte udnytter

de offentlige forvaltningssystemer, og at forvaltningsmyndighederne bl.a. gennem

offentlige udbud, tilskud, udstedelse af tilladelser og bevillinger dermed uforvarende

fremmer kriminelle organisationers aktiviteter.

Det fremhæves imidlertid, at dette samtidig betyder, at kriminelle organisationer er

sårbare over for administrative strategier, som f.eks. screening af ansøgere til of-

fentlige udbud, tilskud, tilladelser, bevillinger m.v. med henblik på at afdække muli-

ge tilknytninger til kriminelle organisationer.

I udkastet til rådskonklusioner tager Rådet resultaterne og henstillingerne fra semi-

naret til efterretning, idet det anerkendes, at administrative strategier kan supplere

og styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Rådet tilslutter sig på den bag-

grund, at medlemsstaterne iværksætter yderligere forskning på området, og at hver

medlemsstat udpeger en kontaktperson med henblik på at styrke samarbejdet og

udvekslingen af oplysninger og erfaringer på området. Rådet tilslutter sig endvidere,

at der udarbejdes en hjemmeside, som kan fungere som referencepunkt for de of-

fentlige myndigheder i medlemsstaterne og indeholde alle relevante oplysninger om

administrative strategier.

Europa-Parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Rådskonklusioner om udformning af et strategisk koncept

med henblik på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet på EU-plan

Nyt notat.

Baggrund

Det nederlandske formandskab afholdt den 10. - 11. juni 2004 et seminar i Haag

vedrørende ”Udformning af et strategisk koncept vedrørende organiseret kriminali-

tet”. Formålet med seminaret var at iværksætte udarbejdelsen af et fælles strategisk

koncept, som kan sikre, at de eksisterende instrumenter og institutioner på retshån-

dhævelsesområdet udnyttes bedst muligt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i

EU.

Det forventes, at slutrapporten fra seminaret vil blive forelagt for Rådet (retlige og

indre anliggender) på mødet den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet note-

rer sig resultatet og henstillingerne fra det pågældende seminar samt vedtager en

række rådskonklusioner på baggrund heraf.

Indhold

Slutrapporten fra seminaret fremhæver, at der inden for EU i de senere år er vedta-

get en række foranstaltninger, som muliggør øget samarbejde i bekæmpelsen af

organiseret kriminalitet. For at sikre en effektiv udnyttelse af de eksisterende res-

sourcer er det imidlertid nødvendigt at sikre en bedre koordinering, navnlig mellem

medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og de relevante EU-organer. Det

konkluderes på den baggrund, at der bør udarbejdes et fælles strategisk koncept

med henblik på bl.a. at:



Samle og forbedre den eksisterende viden om fænomenet organiseret kri-

minalitet, herunder om, hvordan organiseret kriminalitet udvikler sig, og

hvilken trussel kriminaliteten udgør for samfundet,



Koordinere udformningen af de politikker, der ligger til grund for opstil-

lingen af prioriteter for bekæmpelse af specifikke former for organiseret

kriminalitet,



Forbedre indsamling, analyse og udveksling af oplysninger og efterretnin-

ger, både som forudsætning for udviklingen af fælles politikker og med

henblik på at forbedre det operative samarbejde, samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



muliggøre udformningen af fælles alternative strategier til bekæmpelse af

organiseret kriminalitet.

I udkastet til rådskonklusioner noterer Rådet sig resultaterne af seminaret og tilslut-

ter sig idéen om udarbejdelsen af et strategisk koncept, som bør udformes i samar-

bejde mellem de relevante arbejdsgrupper i Rådet, Europol, Eurojust, EUCPN (Det

Europæiske Kriminalpræventive Netværk), Cepol (Det Europæiske Politiakademi)

og Task Forcen af Politichefer.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om evalueringsrapporten for 2001–2004

vedrørende det europæiske kriminalpræventive netværk

Nyt notat.

Baggrund

Det europæiske kriminalpræventive netværk (EUCPN) blev oprettet ved Rådets

afgørelse af 28. maj 2001. Netværket, der består af kontaktpunkter udpeget af med-

lemsstaterne, skal ifølge rådsafgørelsen bidrage til udviklingen af initiativer med

henblik på kriminalitetsforebyggelse på EU-plan og støtte kriminalpræventive akti-

viteter på lokalt og nationalt niveau. Det er i den forbindelse forudsat, at netværket

især skal beskæftige sig med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret

kriminalitet.

Netværkets opgave er bl.a. at indsamle og analysere oplysninger om eksisterende

kriminalpræventive tiltag, at evaluere disse og analysere bedste praksis samt indsam-

le og analysere eksisterende oplysninger om kriminalitet og kriminalitetsudviklingen

i medlemsstaterne.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 6 skal Rådet senest tre år efter vedtagelsen af rådsaf-

gørelsen foretage en evaluering af netværkets aktiviteter.

Det europæiske kriminalpræventive netværk har i den anledning udarbejdet en eva-

lueringsrapport for 2001–2004.

Evalueringsrapporten forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på

mødet den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet tager rapporten til efter-

retning og vedtager en række konklusioner på baggrund heraf.

Indhold

Evalueringsrapporten indeholder en redegørelse for netværkets institutionelle og

organisatoriske forhold og beskriver den udvikling, som netværket har gennemgået

i de første tre år. Rapporten behandler en række generelle tendenser inden for kri-

minalitetsforebyggelse i EU og fremhæver de problemer og vanskeligheder, som

man har konstateret i forbindelse med etableringen af netværket.

Herudover behandler rapporten fremtidsudsigterne for netværket og der opstilles

en række forslag til ændringer og omstruktureringer. Det fremhæves især, at net-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værket har brug for øget sekretariatsbistand, og at netværkets finansieringsforhold

bør afklares. For så vidt angår netværkets fremtidig struktur opstiller rapporten fire

modeller:

At netværket videreføres i sin nuværende uformelle struktur, idet der

sker afklaring af netværkets finansieringsforhold,

at netværket bliver en selvstændig juridisk person,

at netværket bliver lagt ind under Kommissionen, eller

at netværket fremover får sekretariatsbistand og øvrige faciliteter stillet til

rådighed af medlemsstaterne på skift.

I udkastet til rådskonklusioner hilses evalueringsrapporten velkommen, idet Rådet

understreger, at kriminalitetsforebyggelse må anses som en fuldt integreret del i

indsatsen mod kriminalitet og en uomgængelig del af arbejdet med at oprette et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i hele EU.

Rådet bemærker i den forbindelse, at det europæiske kriminalpræventive netværk

spiller en vigtig rolle i den videre udvikling og gennemførelse på EU-plan af de

kriminalitetsforebyggelsesaspekter, som blev vedtaget i Rådets afgørelse af 28. maj

2001.

Rådet tilslutter sig evalueringsrapportens hovedkonklusioner, idet Rådet anerken-

der, at der er behov for at se nærmere på spørgsmålet om finansieringen af netvær-

kets aktiviteter og netværkets fremtidige struktur.

På denne baggrund opfordres det nuværende og kommende formandskab til at

foreslå ændringer af Rådets afgørelse af 28. maj 2001, bl.a. for så vidt angår priorite-

ringen af de spørgsmål, som netværket skal behandle, og finansieringen af netvær-

ket.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Evalueringsrapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Evalueringsrapporten og udkastet til Rådets konklusioner har ikke lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Evalueringsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Rådskonklusioner vedrørende det europæiske kriminalpræ-

ventive netværk – årsrapport for 2003

Nyt notat.

Baggrund

Det europæiske kriminalpræventive netværk (EUCPN) blev oprettet ved Rådets

afgørelse af 28. maj 2001. Netværket, der består af kontaktpunkter udpeget af med-

lemsstaterne, skal ifølge rådsafgørelsen bidrage til udviklingen af initiativer med

henblik på kriminalitetsforebyggelse på EU-plan og støtte kriminalpræventive akti-

viteter på lokalt og nationalt niveau. Det er i den forbindelse forudsat, at netværket

især skal beskæftige sig med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret

kriminalitet.

Netværkets opgave er bl.a. at indsamle og analysere oplysninger om eksisterende

kriminalpræventive tiltag, at evaluere disse og analysere bedste praksis samt indsam-

le og analysere eksisterende oplysninger om kriminalitet og kriminalitetsudviklingen

i medlemsstaterne.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 3, stk. 2, litra h, skal netværket hvert år orientere Rådet

om sine aktiviteter og angive, hvilke områder i dets arbejdsprogram der skal priori-

teres i det kommende år.

Årsrapporten for 2003 forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på

dets møde den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet godkender rapporten

og sender den til Europa-Parlamentet. Endvidere forventes det, at Rådet vedtager

en række konklusioner i anledning af årsrapporten.

Indhold

Årsrapporten for 2003 indeholder en oversigt over netværkets institutionelle og

organisatoriske forhold og beskriver de aktiviteter og initiativer, som er gennemført

i 2003.

Rapporten peger på en række lovende udviklinger vedrørende EU’s politik for kri-

minalitetsforebyggelse og konstaterer, at netværket gennem sin tværfaglige struktur

har bidraget effektivt til udviklingen af forskellige kriminalpræventive aspekter på

EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig bemærker rapporten – i lyset af den netop udarbejdede evalueringsrapport

for 2001-2004 – at der er behov for en grundig gennemgang og revision af netvær-

kets institutionelle rammer med henblik på at klarlægge netværkets arbejdsopgaver

og styrke dets rolle på det kriminalpræventive område.

I udkastet til rådskonklusioner hilser Rådet årsrapporten velkommen og godken-

der dens indhold. I udkastet henvises der i øvrigt til Rådets konklusioner om

evalueringsrapporten vedrørende det europæiske kriminalpræventive netværk for

2001-2004.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen, men det følger af artikel 3, stk. 2,

litra h, i rådsafgørelsen af 28. maj 2001, at årsrapporten skal oversendes til Europa-

Parlamentet til orientering efter Rådets godkendelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Netværkets årsrapport og udkastet til Rådets konklusioner har ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Rådskonklusioner vedrørende et nyt program for Schengen-

evalueringer

Nyt notat.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det

Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 blev der opnået enighed om en handlings-

plan for den løbende evaluering af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendel-

se.

I handlingsplanen lægges der op til en evaluering af Schengen-reglernes anvendelse i

de nuværende Schengen-lande med henblik på en analyse af den praktiske gennem-

førelse af Schengen-reglerne. På baggrund af evalueringsresultaterne vil der blive

udarbejdet kataloger med henstillinger og oversigter over den bedste praksis inden

for udvalgte områder af Schengen-samarbejdet. Disse kataloger vil ligeledes kunne

anvendes i forbindelse med kandidatlandenes forberedende arbejde med henblik på

de pågældende landes gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne.

Ifølge handlingsplanen skal der inden 2005 gennemføres landespecifikke evaluerin-

ger af Fran-krig, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig og Itali-

en. Disse landespecifikke evalueringer vil omfatte samtlige områder inden for

Schengen-reglerne.

Med henblik på at få vedtaget et flerårigt nyt program for Schengen-evalueringer

med virkning fra 1. januar 2005 forventes det nederlandske formandskab i forbin-

delse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Ud-

valg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19. november 2004 at

forelægge et udkast til rådskonklusioner om et nyt program for Schengen-

evalueringer med henblik på vedtagelse heraf.

Indhold

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at rådsarbejdsgruppen vedrørende

Schengen-evaluering skal fortsætte med evalueringerne af Storbritannien og Irland.

Rådsarbejdsgruppen skal i 2005 indlede en evaluering af de lande (de nordiske lande

og Grækenland), der ikke er blevet evalueret siden deres indtræden i Schengen-

samarbejdet. Desuden skabes der mulighed for, at de nuværende fuldstændige lan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deevalueringer kan erstattes med tematiske evalueringer i de lande, der allerede an-

vender Schengen-reglerne, efter et program, der skal vedtages senere af Rådet. Dis-

se tematiske evalueringer skal bl.a. udføres på baggrund af rapporter fra tidligere

evalueringer og opfølgningen på disse.

For så vidt angår Schengen-evaluering af de nye medlemslande henviser udkastet til

rådskonklusioner til det kommende nye flerårige arbejdsprogram for retlige og in-

dre anliggender (”Haager-programmet”), der forventes vedtaget af Det Europæiske

Råd den 4. - 5. november 2004. Haager-programmet forventes at indeholde en op-

fordring til, at Rådet, Kommissionen og medlemslandene tager alle nødvendige

forholdsregler med henblik på at fjerne grænsekontrollen ved de indre grænser så

hurtigt som muligt, forudsat at alle betingelser for anvendelse af Schengen-reglerne

er opfyldt og efter at anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

er blevet taget i brug i 2007. Med henblik på at nå dette mål skal evalueringen af

gennemførelsen af de dele af Schengen-reglerne, der ikke vedrører SIS II, begynde i

første halvdel af 2006.

På baggrund af Det Europæiske Råds beslutning følger det af udkastet til rådskon-

klusioner, at rådsarbejdsgruppen skal organisere sine evalueringer i faser med hen-

blik på de nye landes fulde indtræden i Schengen-samarbejdet. Evalueringer af om-

råder af mere general karakter skal gennemføres, når det pågældende nye medlems-

land meddeler at være klar til evaluering. Den afsluttende evaluering af SIS II, græn-

seposter og konsulater skal foretages, så snart den nødvendige infrastruktur er klar

til at blive taget i brug. Rådsarbejdsgruppen pålægges at rapportere til Rådet om,

hvorledes evalueringerne i flere faser forventes gennemført.

Evalueringen af Schweiz skal foretages, når aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schen-

gen-samarbejdet er trådt i kraft, og når SIS II kan tages i brug i forhold til Schweiz.

I forhold til Scweiz skal man anvende den fremgangsmåde, der blev anvendt i for-

bindelse med aftalen om Norge og Islands deltagelse i Schengen-samarbejdet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om det nye program for Schengen-evalueringer har ikke lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Udgifter forbundet med en

evaluering af Danmark i 2005 eller 2006 må forventes at kunne afholdes inden for

de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Budget for SISNET i 2005

Nyt notat.

Baggrund

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schen-

gen-reglerne integreret i Den Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende

Schengen-informationssy-stemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten om Den Euro-

pæiske Union (TEU).

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schen-

gen-konven-tionens afsnit IV (artikel 92-119). Schengen-informationssystemet be-

står af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunk-

tion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

SISNET er et kommunikationsnetværk, der anvendes dels til kommunikation mel-

lem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de nationale dele af Schengen-

informationssystemet (N.SIS), dels til udveksling af supplerende oplysninger mel-

lem Schengen-landene i forhold til de oplysninger, der er indeholdt i Schengen-

informationssystemet. SISNET blev taget i brug den 26. juli 2001 og har ved sam-

me lejlighed afløst Sirene-nettet (fase II).

Rådets Vicegeneralsekretær er ved Rådets afgørelse af 17. december 1999 blevet

bemyndiget til at indgå kontrakterne vedrørende SISNET på vegne af Schengen-

landene. Udgifterne afholdes af Schengen-landene og ikke over Fællesskabets bud-

get.

Endvidere vedtog Rådet den 27. marts 2000 en finansforordning for SISNET, der

senere er ændret ved Rådets afgørelser af 23. oktober 2000 og 27. februar 2003.

Finansforordningen indeholder specifikke regler for opstilling og gennemførelse af

det budget, der er nødvendigt for at dække udgifter, der opstår i forbindelse med

indgåelsen af kontrakterne vedrørende SISNET, opfyldelse af forpligtelserne i hen-

hold til disse kontrakter efter indgåelsen, Schengen-landenes finansielle bidrag samt

regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Det følger af finansforordningen for SISNET artikel 26, at Danmarks bidrag til

SISNET skal beregnes hvert år på grundlag af den andel, som Danmarks momsind-

tægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregå-

ende regnskabsår. Danmark bidrager med ca. 2 procent af det samlede budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til budgettet for SISNET i 2005 forventes forelagt med henblik på vedta-

gelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede Ud-

valg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19. november 2004.

Indhold

Budgetforslaget vedrørende SISNET for 2005 er på i alt 2.182.000 euro (svarende

til ca. 16.212.260 dkr.).

Budgetforslaget for 2005 er højere end det tilsvarende budget for 2004, der var på

2.038.500 euro (svarende til ca. 15.288.750 dkr.). Forøgelsen skyldes mindre stig-

ninger på en række budgetposter, herunder netværksservice.

Danmarks bidrag til budgettet for SISNET for 2005 vil udgøre ca. 324.245 dkr.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 4. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det danske bidrag til etablering og drift af SISNET betales af Rigspolitichefen og

Integrationsministeriet, og udgifterne hertil afholdes inden for de bevillingsmæssige

rammer.

Budgetforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.