PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2624 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

11. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004

– dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. – 26. november

2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen f.s.v.a. forskningsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i

Rådet (Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning)

den 25.- 26. november 2004

Forskningsdelen

Pkt. 9:

Kommissionens meddelelse: Videnskab og teknologi, nøglen

til Europas fremtid – retningslinier for EU’s politik til støtte

for forskning

s. 2

KOM(2004) 353 endelig

= Rådskonklusioner

s. 13

Pkt. 10: ITER – Internnational aftale

= Information fra Kommissionen

Pkt. 11: Rumpolitik

Forberedelse af fælles møde mellem ESA-ministrene,

og Konkurrenceevnerådets ministre ”Space Council”

Konkurrenceevnerådets efterfølgende godkendelse

af indstillingen vedr. den fremadskridende udvikling

af et europæisk rumprogram

s. 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 9: Kommissionens meddelelse: Videnskab og teknologi, nøglen til

Europas fremtid – retningslinier for EU’s politik til støtte for

forskning

KOM(2004) 353 endelig

= Rådskonklusioner

Resume: Meddelelsen skal ses som led i forberedelsen af det kommende 7. rammeprogram for

forskning og teknologisk udvikling samt som et element i forberedelsen af beslutning om Unionens

finansielle perspektiver for perioden 2007 til 2013.

Kommissionen foreslår, at forskningsindsatsen tilrettes omkring følgende seks hovedmål: 1) Opret-

telse af europæiske ekspertisepoler gennem samarbejde mellem laboratorier, 2) Iværksættelse af

europæiske teknologiinitiativer, 3) Fremme af kreativitet for grundforskning gennem konkurrence

mellem forskerhold på europæisk plan, 4) Europa skal i højere grad tiltrække de bedste forskere,

5) Opbygning af forskningsinfrastruktur af europæisk interesse, 6) Øget samordning af nationale

forskningsprogrammer.

Der lægges op til en mere effektiv forskning i hele EU. Indsatsen på EU-niveau skal koncentreres

om centrale temaer. Der peges på rumforskning og sikkerhedsforskning. Endelig fremhæves det, at

forvaltningen i Kommissionen er ved at blive ændret, så den i højere grad kan koncentrere sig om

overvågning, kontrol og videnskabeligt tilsyn.

Rådskonklusionerne kommer med en række forslag og anbefalinger til Kommissionen om indhol-

det af syvende rammeprogram bl.a. vedrørende virkemidler, særlige aktiviteter for små og mellem-

store virksomheder, gennemførelse af programmet, herunder henstilling om enklere administrative

og finansielle procedurer.

Baggrund

Meddelelsen skal ses som led i forberedelsen af det kommende syvende rammepro-

gram for forskning og teknologisk udvikling samt som et element i forberedelsen af

beslutning om Unionens finansielle perspektiver for perioden 2007 til 2013.

Meddelelsen skal være med til at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring

om indholdet af det kommende rammeprogram. Meddelelsen blev drøftet første

gang på Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 24. september 2004, hvor der blev ved-

taget et sæt meget overordnede Rådskonklusioner. På Rådsmødet den 25.-26. no-

vember 2004 planlægger formandskabet at få vedtaget Rådskonklusioner med Rå-

dets mere detaljerede anbefalinger til indholdet af syvende rammeprogram.

Indhold

Meddelelsen

Lissabon og forskningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledningsvis henvises til, at Barcelona-målsætningen om øgede investeringer i

forskning og innovation indebærer, at der både nationalt og på europæisk plan er

behov for øgede investeringer.

Der er almindeligt anerkendt, at EU’s forskning i mange tilfælde indebærer en eu-

ropæisk merværdi. Der opnås kritisk masse af ressourcer til løsningen af problemer

af betydelig økonomisk betydning (mikroelektronik og bioteknologi). Der kan etab-

leres netværk, hvor den højeste ekspertise samarbejder om løsningen af aktuelle

problemer (BSE).

En øget indsats på europæiske plan bør tilrettelægges, så den tilskynder til private

investeringer i forskning. Det kan bl.a. ske gennem samarbejde om gennemførelsen

af store teknologiprojekter, samarbejde om styrkelse af menneskelige ressourcer

samt gennem etablering af centre (ekspertisepoler), som besidder ekspertise af sær-

lig høj standard.

Det europæiske samarbejde skal tilrettelægges, så det fremmer gennemførelsen af

forskning af topkvalitet. Det skal samtidig sikres, at resultaterne bringes i anvendel-

se i virksomhederne. Der må skabes bedre rammer for overførsel af viden gennem

videnparker, innovationspolitik samt effektiv forvaltning af intellektuel ophavsret.

Der er meget stor interesse for at deltage i sjette rammeprogram, og dette indebæ-

rer, at kun 20 pct. af ansøgningerne kan imødekommes. Rammeprogrammet skal

opfylde mange forskellige behov, hvilket betyder, at forskellige implementeringsin-

strumenter er nødvendige. Der er imidlertid behov for nærmere at vurdere mulig-

hederne for forenklinger i forvaltningen af bevillinger fra rammeprogrammet.

Seks overordnede mål

Kommissionen foreslår, at forskningsindsatsen tilrettelægges omkring følgende seks

hovedmål:

Oprettelse af europæiske ekspertisepoler gennem samarbejde mellem labora-

torier

Med sjette rammeprogram udvidedes viften af implementeringsinstrumenter til at

omfatte ”ekspertisenetværk” og ”integrerede projekter”, som har en strukturerende

virkning på forskningen i Europa ved at medvirke til opbygningen af ”europæiske

ekspertisepoler”.

Det overvejes i øjeblikket, hvorledes eksisterende instrumenter kan forbedres, så de

nye strukturer kan udnyttes bedst muligt.



Iværksættelse af europæiske teknologiinitiativer

Kommissionen og erhvervslivet har taget initiativ til etablering af ”teknologiplatfor-

me”. Virksomheder, forskningsinstitutioner, finansverdenen og organisationer ansvar-

lig for reguleringer mødes på europæisk niveau for at fastlægge en fælles forsknings-

dagsorden, som mobiliserer de nødvendige ressourcer til udviklingen af nye teknolo-

gier.

I begrænset omfang vil der være behov for en europæisk tilgang, der indebærer iværk-

sættelse af omfattende ”fælles teknologiinitiativer, der gennemføres på grundlag af

beslutninger om etablering af strukturer baseret på traktatens art. 173.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremme af kreativitet for grundforskning gennem konkurrence mellem for-

skerhold på europæisk plan

Hvis de bedste individuelle forskerhold i højere grad bringes til at konkurrere med

hinanden og støttes på europæisk plan, kan der opnås øget dynamik, kreativitet og

kvalitet inden for europæisk forskning. Der er behov for et europæisk forskningsråd,

der kan støtte en større europæisk grundforskning.

Kommissionen foreslår, at et europæisk forskningsråd etableres med henblik på at

støtte forskning, der udelukkende udvælges på grundlag af videnskabelig kvalitet.



Europa skal i højere grad tiltrække de bedste forskere

Det er EU’s mål at fremme videnskabelige karrierer i Europa. EU-støtte til forskersti-

pendier skal forøges med henblik at tiltrække de nødvendige forskere til Europa.



Opbygning af forskningsinfrastruktur af europæisk interesse

Der er etableret et forum ”ESFRI”, som har til opgave at vurdere behovet for etable-

ring infrastruktur til forskningen i Europa. Det foreslås, at der gennemføres en aktion,

som skal støtte opbygning og drift af nye infrastrukturfaciliteter af europæisk interes-

se, og det skal ske ved hjælp af en mekanisme, som anvendes for transeuropæiske net

(TEN). Fremgangsmåden vil blive anvendt til støtte for levering af ydelser, der er

vigtige for det europæiske forskersamfund inden for områder som f. eks. sammenkob-

ling af nationale forskningsnet.



Øget samordning af nationale forskningsprogrammer

Samarbejdet om gennemførelsen af nationale forskningsprogrammer er sat i gang

under sjette rammeprogram. Det foreslås, at dette samarbejde intensiveres under det

kommende rammeprogram .

Det planlægges i den forbindelse, at traktatens art. 169 i øget omfang tages i anven-

delse i bestræbelserne på at fremme programsamarbejdet. Der lægges vægt på, at lan-

dene klart tilkendegiver deres villighed til at engagere sig økonomisk. Der vil endvi-

dere være behov for at se på, hvilke beslutningsmekanismer der bør tages i anvendel-

se.

En mere effektiv forskning i hele EU

For at fremme Lissabon-dagsordenen skal alle EU’s forskningsinstitutioner gives mid-

ler til at styre hen mod topkvalitet. Partnerskaber af begrænset størrelse med fremra-

gende laboratorier i andre lande vil være midlet for unge forskerhold eller mindre

magtfulde institutioner til at høste frugterne af internationalt samarbejde. De overfø-

relsesmekanismer, der er forbundet med projekterne vil bidrage til at styrke viden-

grundlaget i alle EU-lande.

En del af midlerne til strukturfondene er øremærket til udvikling af forskningskapaci-

tet. Der skal derfor arbejdes for, at EU’s forskningsbudget og strukturfondene anven-

des på en måde, så de supplerer hinanden bedre i fremtiden.

En EU-indsats, der er koncentreret om centrale temaer

Der lægges vægt på at identificere temaer af særlig interesse for Europa, idet der dog i

et vist omfang skal kunne gives støtte til forskere, uden for på forhånd fastlagte tema-

er. Der lægges videre vægt på forskning på områder, der kan støtte temaer af betyd-

ning for EU’s politikområder.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er to nye områder, hvor forskningen spiller en vigtig rolle som drivkraft for ud-

viklingen, nemlig inden for rumfart og sikkerhed.

På grundlag af en europæisk rumpolitik skal der udvikles et europæisk rumprogram,

hvor forskningen skal udgøre et centralt element. Der lægges vægt på teknologi til

udnyttelse af rummet inden for navigation, jordobservation samt satellitbaseret tele-

kommunikation. Rumtransport og udforskningen af rummet er andre centrale emner.

Sikkerhed er et vigtigt satsningsområde for Europa. Sikkerhed omfatter personsikker-

hed, statens sikkerhed, sikkerhed inden for transport og telekommunikationsnet mv.

På grundlag af den iværksatte forberedende aktion vil der blive udviklet et program,

der kan øge befolkningens sikkerhed og som kan bistå EU med at udføre fredsbeva-

rende og konfliktforebyggende opgaver.

Større virkning med bedre midler

Kommissionen fremhæver, at gennemførelsen af forskningspolitikken skal foregå i

overensstemmelse med principperne om den mest effektive gennemførelse. Medlems-

staterne, forskningens aktører og Kommissionen skal forvalte aktionerne i partner-

skab, når dette har til formål at skabe større sammenhæng mellem den offentlige og

private forskningsindsats samt mellem medlemsstaternes teknologipolitikker. Det

omfatter anvendelsen af art. 171, art 169 samt aktioner til gennemførelse af TEN pro-

jekter. Forvaltningen af støtte til individuelle forskere vil blive uddelegeret.

Forvaltningen i Kommissionen er under ændring, så den i højere grad kan koncentrere

sig om overvågning, kontrol og videnskabeligt tilsyn.

På vej mod det syvende rammeprogram

Retningslinierne i denne meddelelse er udarbejdet med henblik på at fremme den poli-

tiske debat om indholdet af det næste rammeprogram både med hensyn til støtteord-

ninger og temaer.

Udkast til Rådskonklusioner

Der indledes med henvisninger til bl.a. Lissabon-strategien, det europæiske forsk-

ningsrum (ERA), Barcelona-målsætningen og Rådets konklusioner fra 24. september

2004.

A. Oprettelse af europæiske ekspertisepoler gennem samarbejde mellem

laboratorier

Transnationalt samarbejde bør være en kernekomponent i syvende rammeprogram.

Der er behov for yderligere at forbedre gennemførelsen af rammeprogrammet gennem

veldesignede instrumenter og en passende balance mellem dem. Der skal sikres en

kontinuitet mellem de tematiske områder i det nuværende rammeprogram og synergi

med andre hovedmål i syvende rammeprogram.

B. Iværksættelse af europæiske teknologiinitiativer

Teknologiplatformkonceptet på europæisk plan er et vigtigt instrument, som bl.a. kan

være med til at stimulere privat-offentligt samarbejde. Gennemsigtighed og åbenhed

skal sikres i forbindelse med etableringen af en platform. Nye modeller for samarbej-

de og finansieringsmekanismer bør udvikles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C. Fremme af kreativitet for grundforskning gennem konkurrence mellem

forskerhold på europæisk plan

Europæisk grundforskning skal opnå den højest mulige international synlighed – gen-

nem åben konkurrence. Det vigtigste kriterium - inden for hele forsknings- og tekno-

logifelter - vil være, at kun forskning af den højeste kvalitet kan støttes. Kommissio-

nen opfordres til efter konsultation af nationale myndigheder m.fl. at udvikle en ny

mekanisme, som bl.a. skal sikre passende midler, have videnskabelig autonomi, gen-

nemsigtighed, effektivitet og troværdighed.

D. Europa skal i højere grad tiltrække de bedste forskere

Der henvises til Barcelona-målsætningen, idet Rådet hilser Kommissionens intentio-

ner om at strømline og styrke ”Marie Curie” aktiviteterne. Der skal lægges på bl.a. at

tiltrække unge mennesker til forskning, forskeruddannelse, kvinders rolle og plads i

forskning, overførelse af viden især til fordel for de teknologisk mindst udviklede

regioner og små og mellemstore virksomheder, udvidede muligheder for udveksling

med andre dele af verden.

E. Opbygning af forskningsinfrastruktur af europæisk interesse

De nuværende aktiviteter skal fortsættes og styrkes. Rådet er positivt indstillet over

både over for Kommissionens initiativ til at udvikle en strategisk køreplan og over for

den rolle, som ESFRI (The European Strategy Forum for Research Infrastructures)

spiller. Køreplanen bør jævnligt opdateres. Kommissionen opfordres til at undersøge

mulighederne for at etablere passende mekanismer til finansiering af nye forsknings-

infrastrukturer af paneuropæisk interesse.

F. Øget samordning af nationale forskningsprogrammer

Rådet anerkender den succes, som ERA-NET har haft. Kommissionens intentioner om

at styrke bestræbelserne på at koordinere nationale programmer hilses velkommen –

især gennem følgende aktiviteter: fortsættelse af ERA-NET, ERA-NET-PLUS (EU-

støtte til fælles indkaldelser mellem nationale forskningsprogrammer), en udvidet

brug af art. 169, idet man skal drage nytte af erfaringerne fra det nuværende EDCTP-

program (European and Developing Countries Clinical Trials Partnership).

Rådet hilser det velkomment, at CREST fortsat spiller en aktiv rolle i koordineringen

af nationale forskningsprogrammer.

Rådet opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle samarbejde og koordinering

mellem europæiske mellemstatslige organisationer og EU, især med

EUREKA, COST, CERN m.fl.

G. Horisontale områder

Rådet understreger den betydning, som små og mellemstore virksomheder har for

vækst og konkurrenceevne. Der er derfor behov for at øge effektiviteten og samspillet

mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer til støtte for små og mellem-

store virksomheder. Rådet opfordrer Kommissionen til bestræbe sig for at øge og lette

smv-deltagelse, herunder gennem instrumenter rettet særligt mod smv.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for internationalt viden-

skabeligt samarbejde og dermed fortsætte med at sikre, at rammeprogrammet er åbent

for resten af verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet understreger behovet for yderligere at udvikle aktioner, der opmuntrer til tætte-

re forbindelser mellem forskning og samfund.

H. Sikkerheds- og rumforskning

Rådet hilser Kommissionens meddelelse velkommen om ”Sikkerhedsforskning: De

næste skridt” og betragter den som et værdifuldt bidrag til debatten om den fremtidige

støtte til gavn for europæiske borgeres sikkerhed og til styrkelse af det industrielle

grundlag.

Rådet henviser til rammeaftalen mellem ESA og EU, indgået i 2004. Rumforsknings-

aktiviteter kan understøtte EU's politikområder så som miljø, telekommunikation og

transport samt bidrage til videnskabelig og teknologisk innovation. Rådet støtter der-

for, at Kommissionen vil foreslå finansiering af rumforskning i syvende rammepro-

gram.

I. Konklusion

Rådet tilskynder Kommissionen til tidlige i 2005 at fremlægge sine forslag til det

kommende rammeprogram, idet tages hensyn til resultaterne af den politiske debat og

rådgivningen. Forskningen skal sikre sammenhæng og synergi mellem programmets

hovedmål og omfatte forslag til at forenkle og forbedre de administrative og finansiel-

le procedurer.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Høring i Danmark

Meddelelsen har været sendt til høring i EF-Specialudvalget for forskning i forbin-

delse med Rådets møde den 24. september. Herefter opfordrede Videnskabsmini-

steriet specialudvalgets medlemmer til at indsende yderligere synspunkter, især med

hensyn til temaer i det syvende rammeprogram. Ved høringsfristens udløb den 30.

august henholdsvis den 25. oktober var der indkommet følgende synspunkter:

Høringssvar i forbindelse med Rådsmødet den 24. september 2004:

Akademikernes Centralorganisation (AC)

finder det positivt, at Kommissionen

foreslår en væsentlig forhøjelse af de europæiske forskningsbevillinger Der peges

samtidig på, at EU-midler ikke må komme til at træde i stedet for nationale bevillin-

ger.

AC finder, at de seks foreslåede hovedmål generelt set danner et udmærket ud-

gangspunkt for de videre drøftelser af EU’s forskningspolitik og det syvende ram-

meprogram.

Med hensyn til iværksættelse af europæiske teknologiinitiativer finder AC det vig-

tigt, at man fra dansk side sikrer, at de danske virksomheder og forskningsmiljøer

har ressourcerne til at medvirke i europæiske teknologiinitiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til tiltrækning af de bedste forskere ser AC gerne, at Danmark bidrager

til en konkretisering af, hvordan EU’s forskningspolitik kan understøtte, at Europa

kan tiltrække - og ikke mindst uddanne og fastholde - de bedste forskere. AC ser

derfor gerne, at der udarbejdes dansk forslag om udarbejdelse af en fælleseuropæisk

strategi for forskerkarrierer i Europa samt gennemførelse af analysearbejde, der kan

afdække de vigtigste barrierer for større forskermobilitet mellem EU-landene og

vise de europæiske forskeres aktuelle rejsemønstre.

Endelig peger AC på, at forskeruddannelse bør indgå som et element i alle europæi-

ske forskningsprojekter, og dette kan understøttes af tiltag såsom etablering af flere

fælles europæiske forskeruddannelseskurser og forskerskoler i tilknytning til de

bedst kvalificerede og mest sammenhængende forskningsmiljøer.

Rektorkollegiet

finder, at hovedkonklusionerne fra Marimon-rapporten i højere

grad bør inddrages. Rektorkollegiet har noteret sig en yderligere drejning af de eu-

ropæiske forskningsprogrammer over mod teknologisk udvikling frem for forsk-

ning. Det anses ikke for hensigtsmæssigt for forskningen med et mere snævert fo-

kus. Vedr. øget samordning af nationale forskningsprogrammer mener Rektorkolle-

giet, at der i lyset af spørgsmålet om solidarisk hæftelse bør findes samarbejdsfor-

mer, der ikke indebærer brugen af European Economic Interest Groups (EEIG).

Kommissionen må derfor anbefales at finde andre samarbejdsformer.

Høringssvar i forbindelse med Rådsmødet den 25.-26. november 2004:

Dansk Industri (DI)

opfordrer den danske regering til at arbejde for



At forøge EU's budgetter til forskning og udvikling, såfremt det sker målrettet

mod områder, der styrker EU's konkurrenceevne

At de prioriterede forskningstemaer videreføres i syvende rammeprogram

At hensynet til mindre og mellemstore virksomheder forstærkes. Det skal bl.a.

ske gennem mere fleksible projekttyper med færre partnere, og gennem dedike-

rede midler til projekter, hvor MMV-virksomheder deltager

At de administrative byrder ved deltagelse i rammeprogrammet lettes

At der oprettes et europæisk forskningsråd, der skal støtte fremragende grund-

forskning

At der afsættes midler til oprettelse af teknologiplatforme, der skal fremme

anvendelsesorienteret forskning med henblik på at løse samfundsmæssige pro-

blemer

At der kommer yderligere fokus på uddannelsen af flere forskere

At den danske regering og centraladministration foretager en ressourcemæssig

opprioritering af den europæiske forskningspolitik.

Det Frie Forskningsråd (DFF)

Det Frie Forskningsråd (DFF) har valgt særligt at fokusere på de spørgsmål, der er

mest centrale for DFF, nemlig den forskerinitierede forskning. Det er bestyrelsens

opfattelse, at der er stort behov for et europæisk forskningsråd, som bredt kan støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskerinitieret forskning på europæisk niveau, og som kan skabe en europæisk arena

for konkurrence på kvalitet.

Det Frie Forskningsråd kan i særdeles begrænset omfang indgå i aftalte temabelagte

programaktiviteter med søsterorganerne i resten af Europa. Den nye Lov om forsk-

ningsrådgivning m.v. kan derfor få som konsekvens, at internationaliseringen af den

forskerinitierede forskning får vanskeligere betingelser. Derfor har den del af de sam-

lede forskningsaktiviteter mere end nogensinde brug for et velfungerende europæisk

forskningsråd.

Et europæisk forskningsråd hverken kan eller skal erstatte den nationale støtte til for-

skerinitieret forskning, men skal støtte forskerinitieret forskning, hvor hensynet til

kvalitet bedst vil kunne tilgodeses i et europæisk perspektiv. Etableringen af et sådant

forskningsråd med et passende volumen inden for rammerne af det 7. rammeprogram

åbner desuden for, at der på europæisk niveau kan skabes en hensigtsmæssig balance

mellem forskerinitieret forskning og den strategiske forskning, som hidtil er blevet

dækket af rammeprogrammerne.

I en arbejdsdeling mellem nationale og et europæisk forskningsråd for forskerinitieret

forskning vil det være hensigtsmæssigt, at det nationale niveau støtter de spæde

og/eller mindre initiativer. Det europæiske niveau vil være en styrke, når det drejer sig

om meget store initiativer, der i de enkelte lande er "enestående" og som derfor kan

have brug for europæisk med- og modspil. Hertil kommer initiativer, der kan fremme

mobilitet og samarbejde på tværs af landene. Med andre ord er det europæiske niveau

vigtigt, når det drejer sig om satsninger, hvor en europæisk konkurrence kan sikre, at

det bedste i Europa støttes, og at der i Europa opnås synergi snarere end uhensigts-

mæssig overlap.

Et forventet misforhold mellem volumen af indsendte ansøgninger og budgetrammer

vil i betydelig grad kunne modvirkes gennem den profil et europæisk forskningsråd

får. Et elitært forskningsråd, bemandet med højt kvalificerede forskere, der sikrer

gennemførelse af fagligt troværdige evalueringsprocesser baseret alene på kvalitets-

vurderinger af ansøgninger, der har et vist volumen, vil i sig selv begrænse ansøg-

ningsmængderne. Et europæisk forskningsråd skal først og fremmest på banen på de

forskningsfelter, hvor den nationale konkurrence er for begrænset. Her vil en europæ-

isk arena være et vigtigt bidrag til at sikre og stimulere kvalitet.

Sammenfattende finder DFF, at et europæisk forskningsråd væsentligt vil kunne

fremme den nødvendige balance mellem forskerinitieret og strategisk forskning. I

den videre proces vil to forhold være specielt vigtige: Finansieringen må tilveje-

bringes fra andre kilder end dem, der i dag anvendes på forskerinitieret forskning i

de enkelte lande, og rådet skal sammensættes og fungere, så der ikke kan rejses

tvivl om at midlerne uddeles alene efter kvalitetshensyn.

Det Strategiske Forskningsråd (DFS)

foreslår, at følgende satsningsområder

tildeles et større budget:

Bæredygtige energisystemer,

eksempelvis under følgende temaoverskrift: ”Udvikling af

nye teknologier fore bæredygtig energi”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bæredygtige transportformer

, herunder såvel optimering af udnyttelsen af infrastruktur

som helt nye effektive transportmetoder. Derudover åbner satellitinformation mu-

ligheder.

Globale miljøændringer og økosystemer

med bl.a. følgende temaer: Konsekvenser af kli-

maændringer for terrestriske, atmosfæriske og akvatiske økosystemer,

Miljø- og fiskeriforskning, Miljø og sundhed; Miljøvenlige produkter og

processer.

Nanoteknologi,

heunder nanomedicin og etiske aspekter ved anvendelse af nanotekno-

logi.

Bioteknologi,

herunder anvendelse af bioteknologi til innovation inden for smarte

biologiske processer, biologiske produkter og biologiske løsninger regenerativ celle

teknologi og udvikling af lægemidler og fødevareproduktion.

IT.

Foruden anvendelserne af IT, som har været i fokus i 6. rammeprogram, er det

vigtigt at sikre, at EU bidrager i udviklingen af nye platforme. Nye udfordringer inden

for krydsfelterne mellem bio, nano og IT bør også indgå.

Fødevarer og sundhed

med temaer, hvor der sker en mere tværgående koordinering af

emnerne, således at fødevarer kan behandles i forbindelse med f.eks. sundhedsområ-

det, informationsteknologi, nanoteknologi og bæredygtig udvikling.

Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste,

herunder Ernæ-

ring/sundhed på individ-, gruppe- og populationsniveau, Grundlæggende forståelse

af kroniske sygdomme, infektionssygdomme, metaboliske sygdomme såsom hjer-

te/karsygdomme, diabetes og fedme, Mekanismer til forståelse af forebyggelse af

sygdomme, der relateres til arv/miljø/eksponering under vilkår i udviklede lande,

herunder allergi og kræft.

Fødevarekvalitet og –sikkerhed,

herunder nye teknologiers anvendelse i fødevarepro-

duktionen, specielt bio- og nanoteknologi samt IKT; ændringer i livsstilens betyd-

ning for flere og nye fødevarerelaterede sygdomme eller sundhedspåvirkninger;

ernæring og sundhed; udvikling af ernæringsrigtige fødevarer.

Derudover foreslår DSF



at øge budgettet for forskningsinfrastruktur. Forskernes/brugernes behov skal

være afgørende for støtten til infrastrukturerne. Forskningsinfrastrukturer bør

ikke kun prioriteres inden for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning,

men også inden for samfundsvidenskab og humaniora.

at fremme virksomhedernes deltagelse i forskningssamarbejder for at sikre et

tæt samspil mellem forskere, virksomheder og brugere,

at skabe større viden om de barrierer SMVer har for at deltage i forsknings-

projekter med henblik på at mindske disse,

at strukturere teknologiplatforme således, at SMVer kan inddrages,

at uddanne flere Phd.er og post.doc.er, herunder rekruttere flere udenlandske

forskere og øge mulighederne for forskermobilitet,

Ekspertisenetværk (NoE) og Integrerede Projekter (IP) bør gøres mere til-

trækkende for SMVer

at opprioritere projekttyper, som fordrer færre partnere, som f.eks. STREP,

at mindske bureaukratiet omkring ansøgningsprocessen,

at anvende to-trins ansøgningsprocedure mest muligt,

at skabe muligheder for at indgå forskningssamarbejder med de nye vækst-

lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Singapore, Taiwan og Sydkorea,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at fremme oprettelsen af et Europæisk Forskningsråd, der kan støtte forsker-

initieret grundforskning.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forberedelsen af rammeprogrammet befinder sig i en indledende fase, så der kan på

indeværende tidspunkt ikke gøres rede for mulige statsfinansielle og lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

Forskningssamarbejdet i EU gennemføres primært med henblik på princippet om

udnyttelse af europæisk merværdi. Ved behandlingen vil hensynet til nærhed og

proportionalitet indgå i afvejningen af de enkelte elementer i rammeprogrammet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen blev forelagt for Europaudvalget den 17. september forud for Rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 24. september 2004 – Samlenotat af 9. september 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 10: ITER - International aftale

= Information fra Kommissionen

Baggrund

På Rådsmødet den 26. november 2003 besluttede Rådet (Konkurrenceevne) at tilbyde

en europæisk placering af ITER-anlægget i Cadarache i Sydfrankrig suppleret med en

afdeling i det nordøstlige Spanien.

På et ministermøde mellem de seks ITER-partnere, EU, Japan, Rusland, USA, Sydkorea

og Kina, (Kommissionen repræsenterer EU) i Washington den 20. december 2003 kun-

ne der ikke opnås enighed om placeringssted for ITER. En placering i Japan støttes af

USA og Sydkorea, hvorimod en placering i Frankrig støttes af Rusland og Kina.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. maj og det uformelle Rådsmøde den 14. juni

2004 redegjorde Kommissionen for forhandlingssituationen. På ministermødet mellem

ITER-partnerne i Wien den 18. juni 2004 kom man ikke længere i forhandlingerne om

placeringsspørgsmålet.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 drog formandskabet på

grundlag af en udveksling af synspunkter konklusioner om det videre arbejde. EU

fortsætter som tidligere aftalt bestræbelserne på en global løsning og med en placering

af den nye fælles forskningsfacilitet i Frankrig.

Det er forventningen, at Kommissionen vil orientere om de internationale forhandlin-

ger mellem de globale partnere i Wien den 8. - 9. november om den fremtidige place-

ring og de økonomiske implikationer.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om ITER, senest ved sam-

lenotat af 9. september 2004 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. sep-

tember 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 11:

Rumpolitik

Forberedelse af ”Space Council” (fælles møde mellem ESA mi-

nistrene og Konkurrenceevnerådets ministre)

Konkurrenceevnerådets efterfølgende godkendelse af indstil-

lingen vedr. den fremadsridende udvikling af et europæisk

rumprogram

Baggrund

Den 11. november 2003 vedtog Kommissionen Hvidbogen om europæisk rumpolitik,

som var blevet udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation

(ESA). Hvidbogen indeholder en handlingsplan for implementeringen af en europæisk

rumpolitik. Rumteknologier skal spille en nøglerolle for hurtigere økonomisk vækst,

jobskabelse, konkurrenceevne samt fremme udvidelsesprocessen og bidrage til en

bæredygtig udvikling, sikkerhed og forsvar. Hvidbogen anbefaler aktioner med hen-

blik på at sikre Europas uafhængige adgang til rummet og fremme af europæisk rum-

forskning. Kommissionen argumenterer for at øge rumindsatsen for at sikre, at Europa

bevarer sin position som rummagt. Den rumrelaterede industri bør ikke svækkes, og

afgørende viden og færdighed bør sikres permanent fra Europa.

Hvidbogen blev præsenteret på Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26.-27. november

2003, og rådet havde en udveksling af synspunkter på Rådsmøde (Konkurrenceevne)

den 11. marts 2004.

Ifølge rammeaftalen mellem ESA (European Space Agency) og EU fra 28. maj 2004

skal der afholdes regelmæssige fælles møder på ministerniveau. Møderne vil være

opfølgning af hvidbogen i form af fælles drøftelser mellem EU og ESA om udviklin-

gen af et europæisk rumprogram.

Der er planlagt tre sessioner: 1) Forberedelse af Konkurrenceevnerådets møde med

ESA-ministrene, 2) Fælles møde mellem ESA-ministrene og Konkurrenceevnerå-

dets ministre, ”Space Council”, 3) Konkurrenceevnerådets efterfølgende tilslutning

til indstillingen vedr. udviklingen af et europæisk rumprogram .

På mødet i ”Space Council” den 25.november vil der på basis af et positionspapir

blive givet en status for udviklingen af et europæisk rumprogram, og på basis af et

spørgeskema vil der blive udvekslet synspunkter.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Hvidbogen blev forelagt Europaudvalget til orientering forud for møder i Konkur-

renceevnerådet den 26. november 2003 og den 11. marts 2004 (Samlenotat af

13.11.2003 og Samlenotat af 26.02.2004).