PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2624 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

mmerne af Folketingets Europaudvalg

es stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

12. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 – vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. november 2004

Eksp.nr. 153249

/TAF

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 25. -26. no-

vember 2004

Den aktuelle økonomiske situation...................................................... 3

Wim Kok-rapporten og Lissabon-strategien ....................................... 4

Bedre regulering i EU .......................................................................... 7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i

det indre marked, KOM 2004/0001 (COD)....................................... 12

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for

kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og

om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen

(EF/-) om persistente organiske miljøgifte ........................................ 23

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703,

endelig. .............................................................................................. 45

Kommissionens meddelelse om tekstil- og beklædningssektoren efter

2005 med tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionen. .............. 50

Forslag til forordning om narkotikaprækursorer, KOM(2004) 244 endelig udgave

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den aktuelle økonomiske situation

Nyt notat

Baggrund og indhold

Det forventes, at det hollandske formandskab på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november

2004 vil orientere om den aktuelle økonomiske situation i Europa. Der forventes ingen debat om orien-

teringen.

Det vides endnu ikke, hvad formandskabets orientering konkret vil indeholde. Det forventes dog, at

orienteringen vil vedrøre den makroøkonomiske udvikling. Ifølge Kommissionens seneste analyser

forventes væksten at nå 2,5 pct. i EU i 2004 med udsigt til en svagt faldende tendens for 2005 og 2006.

Det vurderes, at væksten har medførte en stigende beskæftigelse på 0,5 pct. i EU i 2004. Væksten i be-

skæftigelsen forventes at være 0,7 pct. og 0,8 pct. i henholdsvis 2005 og 2006.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om orienteringen.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Der er tale om en orientering fra formandskabet om den økonomiske situation og konkurrenceevnen i

Europa. Regeringen finder, at orienteringen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Orienteringen vedrører ikke gældende dansk ret.

Høring

Der vil ikke blive foretaget høring.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Orienteringen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Wim Kok-rapporten og Lissabon-strategien

Nyt notat

Resumé

Det nederlandske formandskab har sat punktet om Wim Kok rapporten – opfølgning fra Det Europæi-

ske Råd – på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november til politisk drøftel-

se.

Wim-Kok rapporten blev afleveret til Kommissionen den 3. november, og stats- og regeringscheferne

havde en første drøftelse af rapporten på DER-Bruxelles den 4.-5. november.

Rapporten forventes i den kommende tid sat på dagsordenen i flere ministerrådsformationer, herunder

ECOFIN den 16. november.

Baggrund og indhold

Lissabon-strategien blev igangsat i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2000. Strategi-

en udgør en samlet og overordnet ramme om en lang række samarbejdsområder inden for EU. Strate-

gien blev i udgangspunktet formuleret for en 10-årig periode frem til 2010, og vil derfor blive underka-

stet en midtvejsevaluering ved forårstopmødet i marts 2005.

Som et led i midtvejsevalueringen blev den tidligere nederlandske premierminister, Wim Kok, i forbin-

delse med Det Europæiske Råds møde i marts 2004 bedt om at udarbejde en rapport om Lissabon-

strategien. Mandatet for Wim Kok-gruppen fremgår af konklusionernes pkt. 48:

”Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at nedsætte en gruppe på højt plan under ledelse af

Wim Kok til at foretage en uafhængig vurdering som bidrag til midtvejsrevisionen. Gruppens rapport

bør pege på en række foranstaltninger, der tilsammen udgør en sammenhængende strategi, som sætter

vores økonomier i stand til at nå Lissabon-målene. Gruppen bør sammensættes af et begrænset antal

højt kvalificerede personer, der formår at afspejle samtlige interessenters holdninger. Dens rapport, der

vil blive gjort offentlig tilgængelig, bør forelægges Kommissionen inden 1. november 2004. Efter fore-

læggelsen af rapporten drøfter Kommissionen og medlemsstaterne sammen dens indhold og sørger for

en samlet forberedelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.”

Wim Kok afleverede sin rapport med titlen ”Facing the challenge – the Lisbon strategy for growth and

employment” til Kommissionen den 3. november. EU's stats- og regeringschefer havde derefter en

første drøftelse af rapporten i forbindelse med deres møde den 4.-5. november i Bruxelles, jf. konklusi-

onerne fra dette møde. På den baggrund forventes en drøftelse i Rådet (Konkurrenceevne) af de ele-

menter i rapporten, der vedrører Konkurrenceevnerådets områder.

At Lissabon-strategien ikke har været i stand til at leve op til forventningen skyldes ikke bare det øko-

nomiske tilbageslag, som har præget den globale økonomi siden 2000. En anden primær årsag er, at EU

og medlemsstater ikke har leveret, hvad de skulle i henhold til strategiens indhold.

I anbefalingerne opfordres der generelt til øget fokus på vækst og beskæftigelse. De fremadrettede poli-

tikanbefalinger er inden for områderne 1) Gennemførelse af videnssamfundet, 2) Gennemførelse af det

indre marked, 3) Skabelse af det rette miljø for iværksættere, 4) Skabelse af et inklusivt arbejdsmarked

med stærkere social samhørighed og 5) Arbejde mod en miljømæssigt bæredygtig fremtid med fokus på

at udnytte win-win løsninger mellem miljø og konkurrencedygtighed. Rapportens anbefalinger vedr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styring af strategien sigter på øget ejerskab og ansvarlighed både på EU- og nationalt niveau samt mere

effektiv benchmarking af medlemsstaterne.

Wim Kok-gruppens rapport indeholder herefter en længere række nøgle-anbefalinger, der i kort form

præsenterer gruppens væsentligste anbefalinger. Disse omfatter:



EU skal søge at tiltrække de bedste og klogeste forskere bl.a. ved at reducere de administrative pro-

blemer med at bosætte sig i EU.



Med henblik på at fremme videnskabelige toppræstationer anbefales oprettelse af et uafhængigt

Europæisk ForskningsRåd med henblik på at støtte og koordinere grundforskning.



Bedre opfølgning på eEurope 2005 handlingsplanen med henblik på at få den fulde fordel ved an-

vendelsen af IKT, herunder i fbm. digital forvaltning og adgang til bredbåndsforbindelser.



Vedrørende EF-Patentet anbefales, at man enten vedtager det eller henlægger sagen senest ved ud-

gangen af 2005.



Opprioritere arbejde med at sikre implementering af vedtagne direktiver og at udstille de lande, der

ikke har gennemført direktiverne i henhold til fristerne.



Skabe enighed om regulering m.h.p. at fjerne barrierer for den frie bevægelighed for serviceydelser

ved udgangen af 2005.



Vedtage udestående forslag i handlingsplanen for finansielle serviceydelser før udgangen af 2005.



Opprioritere arbejdet med at skabe bedre regulering til gavn for virksomhederne, bl.a. ved at udvik-

le redskaber til vurdering af lovgivningens virkninger og reducere de administrative byrder af både

EU og national lovgivning.



Reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med at opstarte egen virksomhed.



Medlemslandene bør rapportere om deres implementering af anbefalingerne i rapporten fra den

europæiske beskæftigelsestaskforce fra 2003, der ligeledes blev ledet af Wim Kok.



Medlemslandene bør udarbejde strategier for livs-lang læring i 2005.



Medlemslandene bør udarbejde strategier for aktiv aldring i 2006.



Fremme udvikling og udbredelse af teknologiske fremskridt på miljøområdet, herunder på nøgle-

markeder for miljøindustri med europæisk dominans, og fremme arbejdet med handlingsplanen for

miljøteknologi.



Medlemslandene og regionale myndigheder bør fremlægge handlingsplaner for at gøre offentlige

indkøb ”grønnere” før udgangen af 2006.



Forårstopmødet i 2005 bør benyttes til at revitalisere Lissabon-strategien, der bør fokuseres på

vækst og beskæftigelse med henblik på at understøtte social inklusion og bæredygtig udvikling, og

formanden for Kommissionen bør fokusere på at drive Lissabon-strategien fremad.



Forårstopmødet i 2005 bør indikere de fremskridt der er blevet gjort i retning af at etablere ”re-

formpartnerskaber” med henblik på at øge befolkningernes, de sociale parters og de offentlige

myndigheders forståelse for Lissabon strategien.



Ved forårstopmødet 2005 bør stats- og regeringscheferne forpligte sig til at gennemføre de aftalte

reformer og medlemslandene bør præsentere nationale handlingsprogrammer inden udgangen af

2005. Disse strategier bør formuleres for to år af gangen.



De overordnede økonomisk-politiske retningslinier og beskæftigelsesretningslinierne bør senest i

juli 2005 tilrettes med en cyklus på fire år til at understøtte en refokuseret Lissabon-strategi.



Europa-Parlamentet bør oprette en stående komite for Lissabon-strategien.



EU-budgettet bør så vidt som muligt ændres med henblik på at afspejle Lissabon-prioriteterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen bør levere en årlig tabel over hvilke medlemsstater, der har klaret sig bedst i retning

af at opfylde 14 nøgleindikatorer.

Kommissionen bør vurdere sin kommunikationsstrategi før forårstopmødet i marts 2005 med hen-

blik på at sikre, at den lever op til de højeste standarder.

Disse nøgleanbefalinger og en række andre tiltag af mindre rækkevidde er yderligere forklaret og udbyg-

get i rapporten.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Lissabon-strategien er en samlet overordnet ramme for en række politikker inden for EU. Overvejelser

om justeringer af strategien i forbindelse med midtvejsevalueringen må derfor naturligvis finde sted på

EU-niveau.

Høring

Rapporten er ikke sendt i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten fra Wim Kok-gruppen indebærer i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser. Efterfølgende beslutning om implementering af enkelte af de konkrete forslag i rappor-

ten vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Wim Kok-gruppens anbefalinger vil også kunne have samfundsøkonomiske virkninger, hvis de gen-

nemføres.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalget er i mange sammengænge blevet orienteret om Lissabon-strategien siden

marts 2000.

Folketingets Europaudvalg har den 21. september d.å. fået tilsendt kopi af det danske non-paper, der

blev afleveret til Wim Kok-gruppen som inspiration til gruppens arbejde. Folketingets Europaudvalg er

derudover blevet orienteret om Wim-Kok-gruppens rapport forud for statsministerens deltagelse i

DER den 4.-5. november.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (generelle

anliggender og eksterne relationer) den 2. november 2004 med henblik på orientering, og FEU har

modtaget notat om sagen forud for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Bedre regulering i EU

Revideret notat

Resumé

Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 25.-26. november 2004 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Udkastet til rådskonklusioner følger op på det hidtidige arbejde med

bedre regulering, er et led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan for bedre regule-

ring, som blev præsenteret i juni 2002, samt ligger i tråd med konklusionerne fra DER i marts

2004,

Konkurrenceevnerådets konklusioner i maj og drøftelser i september 2004. Udkastet til konklusioner

vedrører regelforenkling, en liste over konkrete forslag til videre regelforenkling og Kommissionens konsekvens-

vurderinger.

Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og med-

lemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sam-

menhæng med Lissabon-processen, hvis formål er at forbedre konkurrenceevnen i EU.

Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre regulering. Pakken blev

fremlagt på DER Sevilla i juni 2002. Handlingsplanen vedrører bl.a. konsekvensvurderinger og

regelforenkling. Det nærmere indhold i handlingsplanen er beskrevet i notat oversendt den 19.

september 2002 til Folketingets Europaudvalg.

Som led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan har Kommissionen bl.a. præsenteret

en meddelelse om regelforenkling (KOM(2003)71) i februar 2003 og i december 2003 udkom

rapporten om bedre lovgivning (KOM(2003)770), som giver et overblik over udviklingen på

området ”bedre regulering” i 2003.

Det nærmere indhold af meddelelsen om regelforenkling er beskrevet i notat oversendt den 1.

april 2003 til Folketingets Europaudvalg.

Endvidere har det nuværende samt

det foregående

og de

kommende EU-formandskabslande

(Irland, Holland, Luxembourg og Storbritannien) udarbejdet et ”fælles initiativpapir om reform

af reguleringen”, som bl.a. har været genstand for en drøftelse i ECOFIN den 9. marts 2004.

Initiativpapiret vedrører bl.a. regelforenkling og konsekvensvurdering samt måling af de admi-

nistrative byrder.

Baggrund og indhold

Desuden fremgår det af konklusionerne fra forårstopmødet den 25.-26. marts 2004, at Det Eu-

ropæiske Råd støtter initiativet fra de fire formandskaber for på bedre lovgivning og opfordrer

Rådet til at arbejde videre med et program med tiltag, der kan fremme initiativet i det kommen-

de år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med, at Kommissionen, i samarbejde med

Rådet og Europa-parlamentet, vil udbygge den integrerede konsekvensanalyseproces, og at

Kommissionen sammen med Rådet vil udvikle en metode til måling af de administrative byrder,

der hviler på virksomhederne.

Endelig blev der vedtaget rådkonklusioner vedrørende bedre regulering på rådsmødet for Konkurren-

ceevne den 17. – 18. maj 2004. Rådskonklusionerne omhandler bl.a. konsekvensvurderinger, metode til

måling af administrative byrder, indikatorer og regelforenkling.

Det nærmere indhold af rådskonklusionerne, som blev behandlet på rådsmødet for Konkurren-

ceevne den 17.-18. maj er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 6. maj 2004 til Folketingets

Europaudvalg.

I maj 2004 indkaldte det daværende og det nuværende formandskab (Irland og Holland) for Konkur-

renceevnerådet forslag til regelforenkling af eksisterende EU-regulering fra de øvrige medlemsstater.

Danmark svarede i august 2004 positivt på indkaldelsen og afgav i den forbindelse en liste med 13 for-

slag til EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet. Formandskabet modtog i alt omkring 330

forslag fra 21 medlemslandene.

I oktober 2004 på mødet i ECOFIN blev der vedtaget konklusioner. Konklusionerne omhandler støtte

til udviklingen af en fælles europæisk metode til måling af virksomhedernes administrative byrder som

følge af EU-regulering, herunder blev det bl.a. understreget, at der bør opstilles kvantitative mål for

reduceringen af de administrative byrder.

Bedre regulering blev også drøftet på topmødet den 4.-5. november 2004, hvor det bl.a. fremgår af konklusionerne at

DER noterede sig, at der var sket gode fremskridt med hensyn til udvikling af en fælles metode til måling af de admini-

strative byrder og adaptionen af arbejdsmetoder i forbindelse med regelforenklingsprogrammet i henhold til den interinstitu-

tionelle aftale om bedre regulering. DER hilste rådskonklusionerne fra ECOFIN den 21. oktober velkommen og notere-

de sig især støtten til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder; Kommissionen intention om at

præsentere en meddelelse om emnet og et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilot projekter med

henblik på at en nærmere fastlæggelse af metoden, snarest muligt i 2005. DER opfordrede Kommissionen til at imple-

mentere metoden i retningslinierne for konsekvensvurderinger og arbejdsmetoderne for regelforenkling, når pilotprojekterne

var gennemført.

Endvidere hilste DER, Kommissionens og Rådets arbejde med prioritering af regelforenklingsområder velkommen, under

hensyntagen til acquis’en. Kommissionen inviteredes til at inkludere prioriteterne i dets rullende regelforenklingsprogram og

DER noterede, at prioriteterne sandsynligvis ville blive identificeret inden for områderne miljø, transport og statistik.

Rådet blev inviteret til at forsætte arbejdet primært inden for disse områder og på Rådsmødet i november at blive enige om

liste på 10-15 forslag.

DER vil diskutere bedre regulering på forårstopmødet i forbindelse med Lissabon midtvejsevalueringen.

Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 25.-26. november.

Udkastet til rådskonklusionerne indeholder følgende:

Konsekvensvurdering:

at Kommissionens arbejdspapir om forbedringer af deres integrerede konsekvensvurderinger hilses velkommen såvel

som medlemsstaternes input i forhold til konkurrenceevnedimensionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der er generel opbakning til formålet og tillid til Kommissionens rapport, hvad angår den forbedrede metode og

retningslinje for en integreret tilgang

at Kommissionen inviteres til at implementere rapportens anbefalinger og de nødvendige handlinger snarest muligt

at man påtager sig at tage de relevante elementer af Kommissionens rapport i betragtning i forhold til Rådets an-

vendelse af konsekvensvurderinger og i henhold til evalueringen af pilot projektet om Rådets konsekvensvurdering,

som forventes afsluttet i maj 2005.

Regelforenkling:

at man gentager den betydning, særligt under hensyn til SMV’ere, som man tillægger Kommissionens rullende re-

gelforenklingsprogram, bl.a. som et element til at forbedre konkurrenceevnen

at fremskridtene på baggrund af medlemsstaternes bidrag, siden maj 2004 hilses velkomne

at man er enige i at give den vedhæftede liste over Rådets prioriteter til regelforenkling til Kommissionen

at man noterer sig, at der er et behov for kodificering, herunder særligt på transportområdet, hvilket Kommissionen

inviteres til at overveje i næste fase af kodificeringsprogrammet

at Kommissionen inviteres til at tage højde for Rådets prioriteter til regelforenkling og melder tilbage om resultatet

til Rådets møde i marts 2005

at man meddeler intentionen om regelmæssigt, at fortsætte arbejdet med at identificere prioriteter til regelforenkling.

Derfor vil både de forslag som ikke er på listen, såvel som nye forslag blive undersøgt og overvejet.

Listen over konkrete forslag til regelforenkling er endnu ikke udarbejdet.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner.

Bedre regulering forventes ikke i sig selv at få betydning for nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to meddelelser) har været

sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle spørgsmål og i den bredere kreds af interesse-

organisationer, som udgør de faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindrin-

ger (nu Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst). Derudover har pakken været sendt i

høring i Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemme-

styre og Færøernes Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været

sendt i høring i Specialudvalget for miljø.

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning

har været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne (19.marts 2003).

Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med rådsmødet for Konkurrenceevne den 17. – 18.

maj 2004 har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst (4. maj 2004).

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske forslag til regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra det irske og hol-

landske formandskab har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst (9. august 2004).

Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med Rådsmødet for Konkurrenceevne den. 25. –

26. november 2004 har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst.

Fristen for høringerne udløb den 5. november 2004. Der er modtaget følgende bemærkninger til råds-

konklusionerne.

HTS

HTS er enig i målsætningen om bedre regulering overfor virksomhederne og mener, at ret-

ningslinierne skal implementeres så hurtigt som muligt.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening støtter regelforenkling, såfremt det ikke går udover erhvervet.

Arbejdet anses for at være i god tråd med det nationale arbejde.

Danske Maritime

Danske Maritime har fremhævet, at formuleringerne muligvis burde opblødes, så man fra

dansk side ikke senere afskæres fra at fremsætte forslag om nye initiativer. Endelig noteres

det, at det virker, som om der mangler en henvisning til medlemsstaternes ansvar.

Dansk Industri

Dansk Industri fremhæver, at de er enige i, at der bør etableres en metode, der på et kvanti-

tativt niveau måler de administrative byrder og økonomiske omkostninger for virksomhe-

derne ved EU-lovgivning. DI mener en sådan metode bør baseres på en hollandsk Standard

Cost Model og finder det væsentligt, at der sættes kvantitative mål for reduktion af byrder-

ne.

DI er enig i at der bør foretages en prioritering af nogle få udvalgte områder, som gøres til

genstand for måling og efterfølgende regelforenkling. Der opfordres kraftigt til, at statistik-

området bliver et af de prioriterede områder, hvor der specielt peges på Intrastat, hvor der

kan hentes betydelige besparelser, såfremt virksomhederne fritages for at afgive oplysnin-

ger om import til Intrastat. Disse oplysninger bør indhentes gennem udveksling og samar-

bejde mellem de europæiske statistikmyndigheder.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

for Danmark.

Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at

fremme vækst og konkurrenceevne i Europa. Det forventes, at forbedrede lovgivningsmæssige

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammevilkår i EU vil kunne medføre positive afledte og strukturelle samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre Marked,

Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked,

Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Mar-

ked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anlig-

gender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. sep-

tember 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november

2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til oriente-

ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 til orientering og

forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering.

Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnota-

ter om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det

indre marked, KOM 2004/0001 (COD)

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har

den 13. januar 2004

fremlagt

direktivforslag, som skal fjerne hindringer for tjene-

steyderes etableringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Forsla-

get er et væsentligt element i Lissabon-processen, som sigter mod at gøre EU til den mest konkurren-

cedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010.

Forslaget blev fremsendt til medlems-

staterne i Rådet for den Europæiske Union den. 10. februar.

Vedtagelse af direktivforslaget i den nuværende form forudsætter en gennemgang af danske regler ved-

rørende etablering og udveksling af tjenesteydelser, herunder

med henblik på at tilpasse dansk lovgivning til

oprindelseslandsprincippet.

Oprindelseslandsprincippet indebærer efter forslaget, at tjenesteydere som udgangspunkt

kun skal være omfattet af den medlemsstats lovgivning, som de er etableret i for så vidt angår adgangen til at optage og

udøve servicevirksomhed i andre medlemsstater. Forslaget indeholder dog en række undtagelser til princippet.

Endvidere

forudsættes det, at der etableres særlige kvikskranker med henblik på mere brugervenlige godkendelses-

procedurer i forbindelse med andre medlemsstaters tjenesteydere, som ønsker at etablere sig i Dan-

mark.

Oprindelseslandsprincippet træder i kraft ved direktivets implementering. Gennemførelsen af forslaget skal i øvrigt ske

successivt på en sådan måde, at forslagets fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå efter

analyser, der gennemføres efter forslagets vedtagelse. Baggrunden

for dette

er især, at forslaget opererer

med en undersøgelse af de enkelte medlemsstaters markedsadgangsvilkår i en periode på 2 år efter ved-

tagelsen.

Gennemførelse

af direktivforslaget

i den foreliggende form

vil kræve ændringer i gældende dansk lov-

givning.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens artikel 71 og artikel 80,

stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251.

Siden forslagets fremsættelse har det været genstand for en

teknisk gennemgang

på ca. 15

arbejdsgruppemøder

under Rådet.

Forslaget blev præsenteret for Rådet (konkurrenceevne) den 11. marts 2004. På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 17. –

18. maj 2004 var forslaget på dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske formandskab orienterede om status for

arbejdet. Medlemslandene tog orienteringen til efterretning.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved aktuelt notat dateret 25. fe-

bruar 2004 og mundtlig præsentation den 3. marts 2004.

Europa-Parlamentet forventes at afgive holdning til direktivforslaget i sommeren, men mere sandsynligt i efteråret 2005.

Kommissionen har

ikke formelt ændret sit

mål om at præsentere et endeligt forslag til vedtagelse i Rådet i

første halvår 2005.

Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om tjenesteydelser i det indre

marked.

Kommissionens forslag

blev fremsendt til medlemsstaterne af Rådet

og Europa-Parlamentet

den 10. februar 2004.

Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat dateret 25. februar 2003 og blev mundt-

ligt orienteret om forslaget den 3. marts 2004 forud for den præsentation af forslaget, som

fandt sted i Rådet (konkurrenceevne) den 11. marts 2004.

Forslagets hjemmelsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens artikel

71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet), jf. Traktatens artikel 251.

Forslaget er en vigtig del af det økonomiske reformprogram, som Det Europæiske Råd vedtog i

Lissabon i marts

2000,

og hvis mål er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynami-

ske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010.

Forslaget sigter mod en gradvis implementering af bestemmelserne, således at

samtlige bestemmel-

ser i direktivforslaget har

fuld virkning i 2010.

Således tages oprindelseslandsprincippet i anvendelse straks

efter direktivforslagets ikrafttræden, mens direktivforslaget

implementeres i medlemsstaterne inden ud-

gangen af 2007 for så vidt angår bestemmelser om afskaffelse af reguleringer, der

forbydes

som

følge af deres diskriminerende karakter, samt gennemførelse af screeningsprocesser for regule-

ring, som kan være unødigt hæmmende for tjenesteyderes etablering og adgang til fri udveks-

ling.

Senest med udgangen af 2008 etablerer medlemsstaterne kvikskranker (også benævnt ’one stop

shops’)

og elektronisk sagsbehandling.

Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre virksomheders og forbrugeres ret til

udveksling af tjenesteydelser på tværs af medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt hermed at sikre tjene-

steydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.

Tjenesteydelser defineres i

forslaget som ”enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. traktatens ar-

tikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse”.

Di-

rektivforslaget omfatter således også ydelser, hvor modtageren af ydelsen ikke nødvendigvis selv betaler, og uanset

hvorledes betalingen finansieres. Et eksempel er sundhedsydelser, jf. artikel 23 om godtgørelse af udgifter til læge-

behandling afholdt i et andet EU-land. Som udgangspunkt er dog offentlige ydelser på det sociale, kulturelle,

uddannelsesmæssige og retlige område, som er en integreret del af det offentlige velfærdssystem, og hvor der ikke

foreligger en betaling, eller hvor der kan være tale om hensyn til den offentlige orden, undtaget.

Desuden er følgende sektorer

undtaget: Finansielle tjenesteydelser, der allerede er omfattet af hand-

lingsplanen for finansielle tjenesteydelser, elektroniske kommunikationstjenester og netværk,

der er reguleret af direktiverne i ”telepakken” fra 2002, transporttjenester, der er underlagt an-

dre fællesskabsinstrumenter, samt virksomhed, som direkte og specifikt er forbundet med udø-

velse af offentlig myndighed.

Endvidere fremgår det af forslagets artikel 2, stk. 3 (samt præambelbetragtning 11), at skatter og afgifter ude-

lukkes fra direktivforslagets anvendelsesområde, dog med undtagelse af bestemmelserne om forbudte krav (artikel

14) og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 16).

Etablering i en anden medlemsstat indebærer en virksomheds udøvelse af en økonomisk aktivitet fra et fast etab-

leringssted i medlemsstaten for en længere periode, uanset i hvilket land virksomhedens hovedkontor ligger.

Fri udveksling af tjenesteydelser over landegrænser er de tilfælde, hvor en virksomhed kun ønsker at levere ydelser

til modtagere i et andet medlemsland på midlertidig basis uden at etablere sig dér. Det kunne fx være et dansk

konsulentfirma, som kortvarigt rejser til Tyskland for at rådgive sin tyske kunde om reorganisering af salgsafde-

lingen, for derefter at returnere til Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende virksomheders frihed til at etablere sig i

andre medlemslande (artiklerne 5–15)

Kvikskranke

Der lægges op til, at hvert medlemsland skal etablere en kvikskranke, hvor virksomheder har én indgang til alle nødven-

dige informationer og til at opfylde alle procedurer og formaliteter i forbindelse med at få adgang til at udøve sin virksom-

hed i det pågældende land. Alle procedurer og formaliteter skal kunne opfyldes elektronisk via kvikskranken (artikel 6 -

8).

Tilladelsesordninger/autorisationer

Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene

hensyn, gennemsigtige og på forhånd offentliggjort. Myndigheders sagsbehandlingstider skal afkortes og oplyses ved ansøg-

ning.

De nationale tilladelsesordninger skal gennemgå en gensidig evaluerings- og konsultationsprocedure. Hvert land

skal således fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til Kommissionen, som videreformidler disse til de

øvrige lande, der herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund forelægger Kommissionen sin sammenfattende

rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til yderligere initiativer (artikel 9 – 13

om tilladelser i sammenhæng med artikel 41 om gensidig evaluering).

Forbudte krav og krav, der skal evalueres

Medlemslandene skal, i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, fjerne krav til udenlandske virksomheder i det

omfang, de fx diskriminerer ved at stille krav om nationalitet eller forbyder samtidig etablering i flere lande (artikel 14

om forbudte krav).

Der skal desuden ske en evaluering af krav i de nationale regler med henblik på at vurdere, om disse krav lever

op til betingelser om at være ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene samfundshensyn samt

proportionale (artikel 15 og 41).

Efter direktivets ikrafttræden må medlemslande kun indføre nye krav, hvis de er i overensstemmelse med oven-

nævnte betingelser og udspringer af nye omstændigheder (artikel 15, stk. 5).

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende den fri udveksling af tjenesteydelser i andre lande end etableringslan-

det (artiklerne 16-25)

Oprindelseslandsprincippet (artiklerne 16-19)

Oprindelseslandsprincippet indebærer, at tjenesteydere som udgangspunkt kun er omfattet af reglerne i det land,

hvor de er etableret, når de leverer ydelser i andre EU-lande. F.eks. vil håndværkere, rådgivere og rengøringssel-

skaber, der driver virksomhed fra Malmø, men tilbyder og leverer deres ydelser i København, skulle overholde

svensk lovgivning og ikke dansk lovgivning, medmindre særlige krav i dansk lovgivning er omfattet af en af di-

rektivets undtagelser til oprindelseslandsprincippet.

Forslaget gør det også klart, at oprindelseslandet har pligt til at føre kontrol med de tjenesteydere, der er etableret

på landets område, også i forhold til tjenesteydernes leverancer til og i andre EU-lande (artikel 16).

Forslagets artikel 17 specificerer en række generelle undtagelser til oprindelseslandsprincippet. Det gælder f.eks.:

områder dækket af udstationeringsdirektivet,

en række bestemmelser i forslag til direktiv om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

for lovregulerede erhverv (KOM (2002) 119)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenesteydelser, der er omfattet af et generelt forbud i modtagerlandet i henhold til hensyn om offentlig or-

den, offentlig sikkerhed eller folkesundhed,

nationale krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de særlige kendetegn ved det sted, hvor

tjenesteydelsen udføres, og som skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og sik-

kerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljøet,

tjenesteydelseskontrakter, der indgås af forbrugere, i det omfang de bestemmelser, der gælder for disse

kontrakter, ikke er fuldt harmoniserede på fællesskabsplan,

Foruden dette findes i artiklerne 18 og 19 en række midlertidige og individuelle undtagelser til princippet. Der

kan træffes individuelle foranstaltninger over for en tjenesteyder vedrørende et af følgende områder: Sikkerhed og

folkesundhed, udøvelse af erhverv i sundhedssektoren og beskyttelse af den offentlige orden, især i forbindelse med

beskyttelse af mindreårige. Det er dog en betingelse, at oprindelsesstatens lovgivning ikke ville yde en tilsvarende

beskyttelse af tjenesteydelsesmodtageren, hvis oprindelsesstaten greb ind, at man har anmodet oprindelsesstaten

om at træffe foranstaltninger over for den pågældende tjenesteyder, at oprindelsesstaten ikke har truffet nogen eller

kun utilstrækkelige foranstaltninger og endelig at man oplyser Kommissionen og oprindelsesstaten om de foran-

staltninger, som man træffer.

Tjenestemodtageres rettigheder (artiklerne 20-23)

Medlemslandene må ikke diskriminere tjenestemodtagere eller pålægge disse unødige restriktioner, fx ved krav om at

indhente tilladelse til køb af en tjenesteydelse fra et andet medlemsland, eller ved at skattediskriminere, således at uden-

landske ydelser fordyres (artiklerne 20-21).

Specifikt for sundhedsområdet gælder, at medlemslandene ikke kan gøre udgifter til anden behandling end hospitalsbe-

handling i et andet medlemsland betinget af udstedelsen af en tilladelse (artikel 23).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udstationering af arbejdstagere (artiklerne 24-25)

Myndighederne – eller arbejdsmarkedets parter - i det land, hvortil en medarbejder udstationeres, foretager de nødvendige

efterprøvninger, inspektioner og undersøgelser for at sikre overholdelse af de bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår,

der finder anvendelse i henhold til udstationeringsdirektivet.

De administrative byrder for virksomheder i forbindelse med udstationering af medarbejdere søges bragt ned ved fx at

forbyde myndigheder at kræve af udenlandske virksomheder, at de skal indhente en tilladelse eller være registreret hos

myndighederne, eller have en repræsentant i landet.

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende kvalitet og kontrol (artiklerne 26-38)

Forslaget indeholder en række bestemmelser om harmonisering og indførelse af minimumskrav på udvalgte om-

råder vedrørende oplysningspligt, erhvervsforsikring og eftersalgsgarantier (artiklerne 26-28).

Forslaget anbefaler også udvikling af fælles kvalitetsmærkeordninger og fælles test- og prøvningspolitik, ligesom

der anbefales udvikling af frivillige europæiske standarder på tjenesteydelsesområdet (artikel 31).

Hvad angår kontrol med tjenesteydere i forbindelse med midlertidigt ophold, varetages den som udgangspunkt af

oprindelseslandets myndigheder, dog med bistand fra værtslandets myndigheder, hvorfor der i forslaget findes en

række bestemmelser om administrativt samarbejde mellem medlemslandene (artiklerne 34-38).

Myndighederne i værtslandet skal på anmodning fra oprindelseslandet føre tilsyn med, at en tjenesteyder handler i overens-

stemmelse med lovgivningen i tjenesteyderens oprindelsesland. Værtslandet kan dog også på eget initiativ undtagelsesvist

foretage foranstaltninger over for en tjenesteyder, som har sit forretningssted i en anden medlemsstat (artikel 19) og foretage

inspektioner på eget initiativ, såfremt det udelukkende består i at konstatere konkrete forhold, de er ikke diskriminerende

og er objektivt begrundede (jf. artikel 36, stk. 2, 2).

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende adfærdskodekser og yderligere harmonisering

Der lægges op til, at medlemslandene i samarbejde med Kommissionen tilskynder de berørte parter til at udarbejde ad-

færdskodekser på fællesskabsplan med henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det gælder navnlig på områder

som lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation og fag-etiske regler (artikel 39).

Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen muligheden for at fremsætte forslag til har-

monisering vedrørende regler for pengetransport, spil/lotto og retslig inkasso. Kommissionen undersøger endvidere,

hvorvidt der er behov for at træffe yderligere initiativer, fx på områder, der bliver afdækket i forbindelse med den

gensidige evalueringsprocedure (artikel 40 i sammenhæng med 41).

Europa-Parlamentets holdning

Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet. Parlamentets holdning forventes ikke

foreligge før november 2005.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke

sigter mod detaljeret og systematisk harmonisering af national regulering på tjenesteydelsesom-

rådet, men alene tilvejebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfrihed

og den frie udveksling af tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår proportionalitetsprincippet er det Kommissionens opfattelse, at de foreslåede

instrumenter er afbalanceret i forhold til de indsatsområder, som er nødvendige for at sikre

gennemførelsen af et reelt indre marked for tjenesteydelser.

Fra dansk side er man enig for så vidt angår nærhedsprincippet, mens det overvejes, om de anvendte midler står i

et rimeligt forhold til de forventede resultater.

Gældende dansk ret

Forslaget er et rammedirektiv, og et bredt udvalg af dansk ret kommer i berøring med direktivforslaget. For så vidt angår

gennemførelsen af oprindelseslandsprincippet vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvilken offentligretlig regulering der ikke

længere skal finde anvendelse på udenlandske tjenesteydere, som leverer en tjenesteydelse her i landet. Straffebestemmelser i

den danske særlovgivning vil endvidere skulle tillægges ekstraterritorial virkning, således at danske tjenesteydere kan straf-

fes for overtrædelse af dansk særlovgivning ved aktiviteter i de øvrige medlemsstater.

De vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget er opført i det til notatet vedhæftede anneks (bilag 1).

Annekset opregner en lang række reguleringer, som kan være omfattet af direktivforslagets konsekvenser, ligesom de an-

førte reguleringer, som er eller kan være omfattet af forslaget, vedrører en række forskellige ministeriers ressortområder.

Der er i vid udstrækning tale om foreløbige vurderinger, og en mere præcis redegørelse af konsekvenserne for de enkelte

områder vil afhænge af fortsatte analyser på baggrund af ikke mindst de præciseringer af direktivforslaget, der er behov for.

Eksempler på berørt dansk lovgivning er retsplejeloven, apotekerloven, bekendtgørelse om EU-advokaters tjene-

steydelser, lov om social service, byggeloven, forbrugeraftaleloven, lov om offentlig sygesikring, udlændingeloven, lov

om statsautoriserede revisorer, lovbekendtgørelse om autorisation af el-installatører, lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed, bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, lov om næ-

ringsbrev til fødevarebutikker.

Høring

Ved skrivelse af 27. februar 2004 er

forslaget sendt i bred høring hos

organisationerne. De samme

parter blev desuden ved brev af 19. februar inviteret til en præsentation af forslaget ved Kom-

missionen den 2. marts 2004 i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget:

Advokatrådet,

Akademikernes Centralorganisation, CO-industri,

Den Almindelige Danske Lægefor-

ening, BAT-Kartellet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service,

Dansk Industri,

Dansk Standard,

Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Danske Maritime,

Den Danske Dyrlægeforening, Det Kommunale Kartel,

Finans-

rådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, FTF, HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Lands-

organisationen i Danmark, Realkreditrådet, De Samvirkende Købmænd.

Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget:

DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede Revisorer, Værdipapircen-

tralen A/S.

Nedenfor resumeres en række af de betragtninger, der fremgår af høringssvarene.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget:

Advokatrådet påpeger, at forslaget ikke afgrænser

dets anvendelsesområde tilstrækkeligt præcist, hvorved der opstår en usikker retstilstand. Forslaget angiver efter

art. 3, at det ikke udelukker anvendelse af bestående regler, men dette synes alligevel ikke at være tilfældet efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelserne i forslagets artikler 14 og 15 om forbudte krav og krav, der skal evalueres. Definitionen af en

tjenesteydelse i forslagets forstand er ikke tilstrækkelig præcis. Endelig savnes en beskrivelses af forslagets har-

moniseringsgrad.

Danmarks Apotekerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-

ler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Rederiforening, Dansk Textil

Union, Danske Maritime, HTS og Håndværksrådet udtrykker generel støtte til forslagets inten-

tioner om en realisering af det indre marked for tjenesteydelser.

Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Dansk

Vand- og Spildevandsforening, Den Almindelige Danske Lægeforening,

Den Danske Dyrlægefor-

ening,

HK Handel og Landsorganisationen i Danmark, giver udtryk for enighed i behovet for

fortsat analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget.

Advokatrådet og Forbrugerrådet tilslutter sig intentionen om at skabe et indre marked for serviceydelser, men

finder på det foreliggende grundlag direktivforslaget helt uacceptabelt.

Det Kommunale Kartel finder, at forslaget i sin nuværende form bør trækkes tilbage.

Landsorganisationen i Danmark indstiller, at regeringen redegør nærmere for konsekvenserne af forslagets regler

på social- og sundhedsområdet.

Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav

En række bemærkninger knytter sig

til adgangen for andre medlemsstaters tjenesteydere til udøvelse af lovregulerede erhverv i for-

bindelse med etablering.

Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør auktioner undgås

som fordelingsprincip.

Apotekersektoren. Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af lægemidler ikke er blevet

gjort til genstand for fuld fællesskabsharmonisering, og at der derfor kan argumenteres for, at

området bør holdes udenfor direktivforslaget. Efter foreningens opfattelse vil de gældende dan-

ske regler ikke være omfattet af ”forbudt” regulering (forslagets artikel 14), hvorimod

en række

regler, der vedrører forbrugerbeskyttelse og sundhed,

vil være omfattet af screeningskravet (artikel 15).

Særlige håndværksmæssige ydelser, herunder vand, spildevand, VVS- og el-arbejde. FTF og

Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker betænkelighed ved ændrede regler for vandfor-

syning og spildevandsbehandling med særlig henblik på forsyningssikkerhed og overholdelse af

kvalitetsnormer. Håndværksrådet finder, at nogle artikler i forslaget kan give problemer i for-

hold til visse nugældende danske autorisationsordninger, herunder el, gas og kloakering, og an-

befaler, at der sikres adgang til opretholdelse af krav om sikkerhedskvalitetssikringssystemer og

særlig uddannelse som betingelse for adgang til at udføre visse installationer m.v.

Vagtvirksomhed. HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesprocedurerne for vagtselska-

ber, men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte politikreds til et centralt kontor.

Dørmænd. HTS konstaterer, at den igangværende lovproces (L 163) med autorisationsproces

for dørmænd vil sikre den enkelte dørmands nødvendige kvalifikationer indenfor områderne

kommunikation og konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og praktisk

håndtering af store menneskemængder.

Næringsloven. HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den kommende ”Lov om næ-

ringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske virksomheder, der etablerer

sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering

og udførelsen af erhverv opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemmelser er indenfor

rammerne af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets art. 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang etablering af spil-

letjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør undtages fra direktivforslagets

anvendelsesområde.

Advokatvirksomhed. Advokatsamfundet har opregnet en række spørgsmål om advokaters etab-

leringsadgang, som kræver en nærmere afklaring.

Oprindelseslandsprincippet

En række høringsparter har kommenteret på forslaget om in-

troduktion af oprindelseslandsprincippet som det grundlæggende element i forbindelse med

den frie udveksling af tjenesteydelser.

Generelt anfører Advokatrådet en række

grundlæggende juridiske

problemer

med princippet.

Dansk Industri og

Håndværksrådet er generelt positive overfor princippet.

Dansk Industri understre-

ger, at oprindelseslandsprincippet ikke må udvandes, men at man har betænkeligheder ved princippet for så vidt

princippet også omfatter reklame.

HTS anfører, at princippet

er problematisk og

først bør tages i brug efter grundig overvejelse af

hver enkelt

autorisationsordning.

Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at det bør sikres, at prin-

cippet ikke fører til konkurrenceforvridning.

FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på forsyningssikkerheden.

HK Handel og BAT Kartellet finder det mere hensigtsmæssigt at operere med et bestemmel-

seslandsprincip.

Landsorganisationen i Danmark anfører i et revideret høringssvar, at man er meget be-

tænkelig med hensyn til oprindelseslandsprincippet. For så vidt angår princippets kon-

sekvenser for udstationerede medarbejdere, herunder forholdet mellem oprindelses-

landsprincippet og udstationeringsdirektivet (96/71) indstiller man bl.a., at der fra

dansk side lægges afgørende vægt på, at forslaget ikke hindrer den danske model, at

bestemmelser om ansattes rettigheder og interesser alene reguleres af udstationerings-

direktivet, at selvstændige, som arbejder i et andet EU-land, skal overholde arbejdsmil-

jøreglerne i modtagerlandet.

CO-industri understreger, at princippet vil have katastrofale konsekvenser.

Det Kommunale Kartel er dybt bekymret over indførelsen af princippet.

Forbrugerrådet betoner, at det er positivt, at forbrugerkontrakter er undtaget fra oprindelseslandsprin-

cippet, men påpeger behovet for også at lade handlinger før kontraktindgåelse omfatte af undtagelsen.

Særlige håndværksmæssige ydelser. Håndværksrådet anfører, at de sikkerhedsmæssige betænkeligheder,

som er anført ovenfor vedrørende etablering, også gør sig gældende for så vidt angår introduktion af

oprindelseslandsprincippet. Dansk Vand- og Spildevandsforening noterer med tilfredshed visse er-

hvervs undtagelse for oprindelseslandsprincippet og ønsker undtagelsen eksplicit udvidet til kloak- og

spildevand.

Ejendomsomsætning. Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditrådet finder det risikabelt for

retstilstanden, at reglerne i den danske lov om omsætning af fast ejendom ikke vil kunne finde anven-

delse på grænseoverskridende ejendomsmæglerydelser.

Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker spilletjenester undtaget.

Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også omfatter anvendelsen af kommerciel

kommunikation, anfører Den Almindelige Danske Lægeforening betænkeligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår princippets adgang til udstationering af medarbejdere finder FTF, HK Handel og

BAT Kartellet, at danske myndigheder fortsat bør have adgang til at kontrollere udstationerede medar-

bejdere for så vidt angår arbejdstilladelse mm.

BAT-Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektivforslags regler bør vige for de

danske sikringsmekanismer over for de nye EU-landes statsborgere.

Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for udstationering i forslagets artikel

24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig administrativ lettelse.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at finde en samlet model, der administrativt og

ansættelsesretligt mm. kan sikre virksomhedernes interesser ved ind- og udstationering af medarbejdere.

Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes pligtindberetninger om udsendte

medarbejdere indføres en minimumsgrænse for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig.

FTF finder, at det i kontrol- og skattemæssig henseende er problematisk, at tjenesteydere i henhold til

forslagets bestemmelser om retten til fri udveksling af tjenesteydelser ikke skal registreres.

Vikartjenester. FTF og HK Handel frygter, at princippet vil medføre en uhensigtsmæssig stigning af

vikararbejde.

Landsorganisationen i Danmark opfordrer til at fremme vedtagelsen af forslaget til vikardirektiv.

Kvikskranker

Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af kvikskranke(r) giver ligeledes an-

ledning til en række kommentarer:

Generelt. Dansk Industri, Dansk Handel & Service,

HTS og De Samvirkende Købmænd

finder tanken om

en kvikskranke og kravet om adgang til elektronisk information nyttig for realiseringen af direktivfor-

slagets målsætning.

Advokater. Advokatrådet formoder, at Advokatsamfundets virke i registreringshenseende i praksis fun-

gerer som en kvikskranke i direktivforslagets forstand, således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil

kunne varetage denne funktion.

Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer.

Dansk Industri og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart af forslagets tekst, at

det også omfatter tjenesteydelser i forbindelse med levering af hardware, f.eks. maskininstallation.

Planloven og Næringsloven

. Dansk Handel & Service, Dansk Textil Union, De Samvirkende Køb-

mænd giver udtryk for den formodning, at disse danske lovgivninger falder udenfor Kommissions defi-

nition af ”forbudte krav” (direktivforslagets artikel 14).

HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et kommende direktiv.

Forsikring.

Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere præcist fastlægges, hvad

der er indholdet af forslagets artikel 27 om erhvervsforsikring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening peger på, at - uagtet visse transporttjenester er undtaget fra forslaget - dansk

skibsfarts interesse i et frit marked for søfart og havnetjenester i EU er af et sådant omfang, at man

ønsker det vurderet i lyset af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjenesteydelser.

Information og klagebehandling.

Forbrugerrådet mener ikke, at bestemmelserne i artiklerne 20-23 om informa-

tion og klagebehandling er tilstrækkeligt vidtgående.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget, særligt oprindelseslandsprincippet, i den foreliggende form vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, jf. de foreløbige vurderinger heraf i det til notatet vedhæftede anneks (bilag 1).

På dette grundlag skal det fremhæves, at de vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser af direktivforslaget nød-

vendigvis må have en foreløbig karakter.

Resultatet af den gensidige evaluering af markedsadgangsvilkårene, som er indeholdt i

forslag til artikel 41, stk. 1, og som forventes afsluttet senest 2 år efter direktivets vedta-

gelse, kan føre til behov for en række lovændringer, som anført i bilag 1.

Berørte myndigheder vil fortsætte vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser,

herunder i videst muligt omfang afdække de forventede konsekvenser af den gensidige

evaluering af de berørte tilladelsesordninger, som forudsættes gennemført i forlængelse

af forslagets vedtagelse.

Følgende eksempler på vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser kan anføres:

Artikel 9 om tilladelsesordninger vil kunne indebære, at ordningen vedrørende beskikkede auktionsledere ikke vil kunne

opretholdes jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986.

Artikel 14 om forbudte krav vil formentlig indebære, at kravet om sikkerhedsstillelse i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. decem-

ber 2003 om gasinstallationer mm. skal ændres.

Artikel 16 om oprindelseslandsprincippet vil kunne have konsekvenser for lov nr. 281 af 12. maj 1999. I lovens § 86 stilles

krav om, at kun personer, der har bevilling hertil, må drive virksomhed ved førstegangsomsætning af fisk. Dette synes umid-

delbart at kunne være et problem, hvis der i tjenesteyderens oprindelsesland ikke stilles tilsvarende krav om bevilling.

Artikel 33 om oplysninger om tjenesteyderes hæderlighed vil kunne nødvendiggøre ændringer af de gældende regler om registre-

ringer, videregivelse af oplysninger mv. jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af oplysninger i Det Cen-

trale Kriminalregister.

For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser, er det forventningen, at disse ikke vil være af væsentlig betyd-

ning, men alene vil relatere sig til den forudsatte etablering af kvikskranker. Kommissionen har mundtligt tilkendegivet,

at det vil være op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om, hvorvidt kvikskrankernes ydelser skal stilles veder-

lagsfrit til brugernes rådighed eller finansieres ved brugerbetaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for tjenesteydelser vil have væsentlige

positive effekter for den europæiske økonomis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil

den skabe grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder i tjenesteydelsessektorerne vil kunne reali-

sere deres vækstpotentialer.

Det danske markeds relativt beskedne volumen betyder i udgangspunktet, at de samfundsøkonomiske

potentialer i forhold til dansk økonomi vurderes som over gennemsnittet. Dels vil adgangen til et integreret

indre marked give konkurrencedygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et langt større

marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne

ved at sikre adgangen til konkurrencedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne af

en større konkurrence på det danske marked.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved aktuelt notat dateret 25. fe-

bruar 2004 og mundtlig præsentation den 3. marts 2004.

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat af 29. april 2004 om forslaget,

samt korrigendum af 7.

oktober 2004, der alene korrigerede grundnotat for så vidt angår henvisningen til gældende beslutningsprocedure for forsla-

get.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr.

Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier

(REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af di-

rektiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente

organiske miljøgifte

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med

henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurde-

ring, godkendelse og begrænsning af kemikalier. COM(2003)644 final

Revideret udgave af notat sendt til Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (miljø) den 28.-29.

juni 2004.

Status

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik

(KOM(2001) 88 endelig). Et væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der frem-

over vil sikre den samme procedure for nye og eksisterende kemiske stoffer.

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer

Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gen-

nemsigtigt regelsæt med henblik på iværksættelse af strategien.

I konklusionerne fra Rådet (miljø) 7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med

sine kommende forslag at:

- undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dob-

beltarbejde

- at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register, der skal omfatte

stoffer, der produceres i mængder under 1 ton

- at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemika-

lier med potentielt skadelige egenskaber

- at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier

- nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons

- at udvikle procedurer der kan anvendes af myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af

undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg

- undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed

- at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og

stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der skal godkendes

- at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når

der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier

- at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings -

og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks. et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansie-

res

at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres ,

gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige

at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye

kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status

på forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper

for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusio-

ner, hvor Rådet:



bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt

på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stof-

fer omfatte af ordningen.

anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i

at fremme nyskabelser, herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.

lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med

henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.

var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og ”downstream

brugere” (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksom-

heder i deres gennemførelse af lovgivningen.

var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske

stoffer i produkter (artikler).

bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.



På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 orienterede Kommissionen om status for forslag til

gennemførelse af kemikaliestrategien, hvorefter Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003 orienterede Kommissionen igen om status, og Rådet udvekslede

synspunkter om sagen.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13. maj 2003 udvekslede Rådet synspunkter om sagen.

Kommissionen sendte i april 2003 et udkast til forslag til ny kemikalieregulering i høring.

På rådsmødet (miljø) den 13. juni 2003 redegjorde Kommissionen for den internethøring af et ud-

kast til forslag, som Kommissionen havde iværksat. Ministrene udvekslede synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 22. september 2003 informerede Kommissionen om resulta-

terne af internethøringen og Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På det Europæiske Råds møde den 16.- 17 oktober 2003 blev det besluttet, at det kommende forslag om

kemikalier skal drøftes af Rådet (Konkurrenceevne) i samordning med andre rådssammensætninger.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 11. november 2003, præsenterede Kommissionen sit forslag

til ny kemikalielovgivning.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 27. november 2003 fremlagde formandskabet skriftligt en frem-

skridtsrapport.

På rådsmøde (Miljø) den 22. december 2003, præsenterede Kommissionen sit forslag til ny kemika-

lielovgivning.

Der er blevet nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe om kemikalier (REACH) under Rådet (Konkurrenceev-

ne), som har afholdt en række møder med indledende overordnet gennemgang af hele forslaget herun-

der vedr. konsekvensvurderinger, samt åben debat med henblik på at identificere spørgsmål til afklaring

på møderne i Rådet (konkurrence) den 17-18. maj 2004 og Rådet (miljø) den 28-29. juni 2004.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2001 forud for

samråd om sagen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til forordning vedr. Registrering, Vurdering,

Godkendelse og Begrænsning af kemikalier (REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur

og ændringer i direktiv 1999/45/EF og Forordningen (EF) om persistente organiske forbindelser) og

Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med

henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurde-

ring, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

Aktuelt notat om forslaget har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i

forbindelse med forberedelse af rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. november.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 2. marts 2004 og på Rådet (konkurrence) den 11.

marts 2004, hvor det irske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (konkurrenceevne) den 17-18 maj 2004, hvor der var politisk

debat om henholdsvis registreringssystemet, udformning af en såkaldt ”duty of care” og kemikalieagen-

turets rolle. Sagen var desuden på Rådet (Miljø) den 28. juni 2004, hvor godkendelsessystemet, substitu-

tionsprincippet og kvalitetssikring af industriens informationer blev drøftet. Der blev ikke lavet konklu-

sioner af det irske formandskab i forbindelse med møderne.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. november forventes en politisk debat om konsekvensvurdering af REACH,

data-krav og -deling

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering, Godkendelse og begræns-

ninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et Kemikalieagentur og tilpasning af direktiv 1999/45/EC

(præparatdirektivet) og Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat un-

der henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om ændring af direktiv

67/548/EEC (stofdirektivet).

Formål med forslaget

Det overordnede formål med forslaget er



at beskytte mennesker og miljø



at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri



at imødegå opsplitning af markedet



større gennemskuelighed



tættere tilknytning til internationale bestræbelser



at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr



overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er

viden om, må markedsføres, og udfra princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion

og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af

særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for ”nye stoffer” (dvs. stoffer, der er markedsført

efter 1981) og ”eksisterende stoffer” (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om an-

vendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direkti-

ver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af stofdirektivet (67/548/EØF), som er

fremlagt samtidigt.

Omfanget af forslaget

Forordningen (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier) gælder for kemiske

stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt

fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og brug

af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske produkter (i EU kaldet præparater) og

artikler (andre varer end kemiske stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som

arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En række områder bliver dog

generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mel-

lemprodukter.

Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører af kemikalier, samt virk-

somheder, der anvender kemikalier i deres produktion (downstream-brugere), som skal sikre, at de pro-

dukter de producerer, markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på menne-

skers sundhed eller miljøet. Reguleringens bestemmelser bygger på forsigtighedsprincippet.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der er under indfasning (ind-

fasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller im-

porteret til EU eller de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Registrering

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller importeres i mængder over 1

ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået

oprettet i forbindelse med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuvæ-

rende regler, hvor kun ”nye” stoffer skal anmeldes til myndighederne før markedsføring. Generelt gæl-

der det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke må markedsføres ("no data, no marketing” -princippet).

Ved registreringen skal producenten eller importøren af et stof fremskaffe oplysninger om stoffets

egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres på en forsvarlig måde, alt efter den risiko, som stof-

fet udgør. Omfanget af oplysninger er afhængig af den producerede eller importerede mængde.

En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en repræsentant i EU

(enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i henhold til forordningen.

Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan ”eksisterende stoffer”

skal omfattes af systemet. CMR- stoffer i kategori 1 og 2 (dvs. stoffer der er kræftfremkaldende, muta-

gene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for for-

plantningsevnen, skadelige for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3

år efter forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller importeres i

mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer, der produceres i mængder over

100 tons om året pr. producent eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der pro-

duceres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år efter forordningen træ-

der i kraft.

I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til formål at mindske

brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder f.eks. en procedure for foreløbig regi-

strering af stofferne før tidsfristen for den egentlige registrering (præregistrering) for at give producen-

ter, importører og andre virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med regi-

streringen (konsortiedannelse).

Ved registreringen af stoffer, som produceres og/eller importeres i mængder på mere end 10 tons pr.

år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en Kemikaliesikkerhedsvurdering

(Chemical Safety Assessment), herefter forkortet CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport

(Chemical Safety Report), herefter forkortet CSR) . En CSA kan laves for et enkelt kemisk stof, et ke-

misk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For stoffer, som er klassificeret

som farlige

eller anses for særligt problematiske

, skal rapporten også indeholde en risikovurdering af

alle kendte anvendelser samt anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko.

Ydermere skal det fremgå, om stoffet kræver godkendelse eller er omfattet af andre begrænsninger.

CSR skal ikke leveres videre i leverandørkæden som et selvstændigt dokument, men indholdet i denne

skal være afspejlet i det sikkerhedsdatablad som skal følge stoffet eller det kemiske produkt, men de

dele

af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå som bilag.

Isolerede mellemprodukter

Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en kemisk omdannel-

sesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret mellemprodukt er et mellemprodukt, som

ikke fremstilles og forbruges i et og samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bru-

I henhold til Direktiv 67/ 548/ EEC (stofd irektivet), Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

Dvs. stoffer som op fyld er PBT eller vPvB kriterierne i REACH se senere

Ud sættelsesscenarier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ges på produktionsstedet, er datakravene begrænset til klassificering og allerede eksisterende informati-

on. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der transporteres mellem forskellige virk-

somheder eller produktionssteder. Hvis et sådant mellemprodukt transporteres i mængder over 1000

tons per år, kræves der et minimum datasæt

Monomerer (stoffer, der indgår i polymerer

)

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med mere end 2%, og hvor

monomeren eller stoffet produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. år, skal registreres.

Monomere, der anvendes som isolerede mellemprodukter, skal opfylde samme registreringskrav som

andre stoffer.

Kosmetik og fødevareemballager

Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men CSR behøver ikke at inde-

holde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er dækket af særlige direktiver.

Undtagelser fra registreringen

Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens Bilag II eller III. Bilag

II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i Forordning 793/93/EØF om eksisterende

stoffer. Bilag III indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer, reaktionsproduk-

ter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da listen over eksisterende stoffer, EI-

NECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og

veterinære lægemidler, som tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer

til foder og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider eller plantebe-

skyttelsesmiddel ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten biocid- eller plantebeskyttelses-

middeldirektivet med tilhørende forordninger. Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stof-

fer, der udelukkende anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling undtaget fra regi-

strering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer udelukkende til brug for ud-

vikling af farmaceutiske produkter).

Information gennem leverandørkæden

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere sikkerhedsdatablade

ved levering af et

kemisk stof eller kemisk produkt, der skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter, importører og downstream-brugere

af kemikalier får pligt til senest ved leverance af et farligt

stof eller farligt kemisk produkt at levere et

sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det nuværende direktiv om

sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablade,

skal man videregive som minimum de informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af

stoffet eller det kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om godkendelsespligt hhv.

godkendte anvendelser, begrænsninger og andre relevante informationer om stoffet.

Dvs. d ata, som for and re stoffer, d er p rod u ceres i m æ ngd er m ellem 1 og 10 tons p er år.

Som eksem p ler p å p olym ere kan nævnes p lastiktyp e som f.eks p vc, p olyethylen, p olycarb onat og p olyp ro-

p ylen

Direktiv 91/ 155/ EEC

I henhold til Direktiv 67/ 548/ EEC (stofd irektivet), Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som leveres gennem leveran-

dørkæden, for de stoffer, som de anvender erhvervsmæssigt.

Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis de er uenige om leverandø-

rens information og anbefalinger.

Virksomheder, der anvender kemikalier (Downstream-brugere)

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at vurdere sikkerheden ved

brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko

ved anvendelsen af disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra leverandørens

oplysninger og anbefalinger.

Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende sikkerhedsdatablade for farlige

kemiske

produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrække-

lig grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens sikkerhedsdatablad

udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer. Leverandører har pligt til at medtage de an-

vendelser, som downstream-brugeren har oplyst om, i vurderingen af udsættelsen. Hvis en downstre-

am-bruger ikke ønsker at oplyse om virksomhedens anvendelse af stoffet, og den ikke er omfattet af

leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at udarbejde en vurdering (CSA) for

de aktuelle anvendelser og anbefale relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko.

Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet, hvis virksomhedens anven-

delse ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller

anbefaler tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren anbefalede. I så fald skal

virksomheden rapportere til Agenturet, herunder medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-)

dyreforsøg, som er nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.

Kemikalier i artikler (varer/forbrugsprodukter)

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning for at sikre, at varer produceret

uden for Fællesskabet er omfattet på samme måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reg-

lerne for disse artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af samme art med mere end

1 ton pr. år pr. producent/importør, skal registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under

normal og forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske stoffer til Agenturet, hvis

stofferne indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, hvis stoffet

kan afgives under normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan give

skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets identitet, anvendelse, klassificering

og mængdeoplysninger. Agenturet kan træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering følger de

normale krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

Vurdering

Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side: dossier-vurdering og

stofvurdering.

I henhold til Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dossier-vurdering

Dossier-vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder sted. Med-

lemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-vurdering. Der er fastsat en

tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling ved registrering af nye stoffer, mens der for stof-

fer under indfasning er fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af

tonnage. Ved en dossier-vurdering tager et medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksom-

hed (registrant). Det skal altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stof-

fer, der produceres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Formålet med denne dossier-vurdering er

at give medlemslandene mulighed for at vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede

tests. Herved kan man undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign,

samt sikre, at data og omkostninger deles.

Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en registrering i øvrigt lever op til de fast-

satte krav.

Stofvurdering

Agenturet skal udvikle kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering.

Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland kan indhente information for særligt udvalgte

stoffer ved mistanke om, at stoffet udgør en risiko for sundhed eller miljø til brug for en vurdering af,

om der er behov for at begrænse risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se

senere). Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets nedbrydningsprodukter har

samme struktur som stoffer, der betragtes som persistente

og bioakkumulerende

, eller hvis den sam-

lede produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering omfatter også en

samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er identificeret ud fra de enkelte registreringer

af stoffet. Medlemslandene skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil vurde-

re. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en nyoprettet komité under Agenturet

kaldet ”medlemslandenes komité”, og der skal tages højde for landenes BNP.

Registranten får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger af vurderingerne. Beslutnin-

ger, som følger af vurderingerne, træffes efter en komité procedure.

For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der hverken laves dossier- eller

stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning til samme bekymring, som stoffer omfattet af god-

kendelsesordningen, kan medlemslandet, hvor produktionen finder sted, kræve yderligere data eller

stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Godkendelse

Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske kemiske stoffer er

velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller en anden teknologi. Fortsat anvendelse

af særligt problematiske stoffer kræver derfor, at der er indhentet en godkendelse herfor. Godkendelse

søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af Kommissionen.

Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:



CMR-stoffer i kategori 1 og 2



PBT- og vPvB- stoffer identificeret efter fastlagte kriterier

Svært ned bryd eligt.

Op hobes i organism er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og stoffer med

PBT og vPvB egenskaber blive omfattet, selvom de ikke opfylde de fastlagte kriterier, hvis de giver

alvorlige og irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt ovenfor.

Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for, hvornår anvendelsen

skal ophøre (”solnedgangsdatoen”), med mindre der er givet tilladelse til den konkrete anvendelse. Stof-

ferne optages på dette bilag i prioriteret rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan

behandles. Der er ingen tidsfrister for, hvornår den første liste skal opføres på bilaget eller, hvor tit den

skal opdateres. Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en nærme-

re fastsat procedure.

For at få godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver det, at risikoen for sundhed og

miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man give en

tidsbegrænset

godkendelse, hvis de samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for

sundhed og miljø og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder

(downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde dette til Agenturet.

Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er undtaget for kravet

om godkendelse under REACH.

Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke vurdere risikoen fra virksom-

heder omfattet af en miljøgodkendelse under IPPC-direktivet, risikoen fra punktkilder reguleret i hen-

hold til vandrammedirektivets bestemmelser om forurenende stoffer

og bestemmelser om prioriterede

stoffer

. Desuden skal risiko for menneskers sundhed fra medicinsk udstyr ikke vurderes.

Begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Stoffer, der er omfattet af forbud eller regler om begrænsninger af produktion, markedsføring eller an-

vendelse, opføres på et bilag (forbudsliste). Allerede eksisterende reguleringer fra anvendelsesbegræns-

ningsdirektivet (76/769/EØF) med tilhørende ændringer er overført til listen i bilaget. Undtaget er

anvendelse til videnskabelig forskning eller produkt- og procesorienteret forskning og udvikling under 1

tons pr. år. Undtaget er ligeledes stoffer i affald.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et særskilt bilag. Undtaget er

anvendelse til laboratorieforsøg og som referencestandard.

Indførelse af nye begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles klassificering og mærkning eller me-

ner, at et stof bør identificeres som et PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til

Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en risikobegrænsningsstrategi, der skal

indeholde de samme oplysninger, som tilfældet er i dag. Dette omfatter bl.a. en vurdering af effektivite-

ten og omkostningerne ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler, der

er mest anvendelige i den konkrete sag.

Tid sbegrænsning vil være d et norm ale, m en d et er ikke en betingelse for at u d sted e en god kend else m ed

henvisning til, at d e socioøkonom iske ford ele op vejer risikoen .

Artikel 11(3) i vand ram m ed irektivet (2000/ 60/ EF)

Artikel 16 i vand ram m ed irektivet (2000/ 60/ EF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at undersøge om et bestemt stof,

et præparat eller artikel udgør en risiko for sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier,

som beskrevet i bilag XIV efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger et forslag.

Videre procedure

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets ”komité for risikovurdering” og

”komité for socioøkonomisk analyser” vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves

inden 30 dage, og Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet, og om eventuelle mangler.

Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden;

ellers bortfalder forslaget.

Så snart dossieret indeholder de informationer, der kræves, skal Agenturet offentliggøre dossieret med

de forslåede restriktioner på deres hjemmeside. Alle interesserede kan så kommentere forslaget inden-

for 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor 9 måneder skal Agenturets ”komité for risikovurdering”

og ”komité for socioøkonomisk analyser” komme med en udtalelse til forslaget. Der er fastsat procedu-

re og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes udtalelser skal behandles. Endelig sender Agen-

turet forslagene til Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3 måneder ef-

ter.

Agenturet

Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administration af hele REACH-systemet. Det

er tiltænkt en nøglerolle ved at bistå Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk,

videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får ansvaret for præregistrering, regi-

strering og gensidig anerkendelse af vurderinger.

Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag til begrænsning af

produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om prioritering af stoffer til godkendel-

sesordningen og behandle ansøgninger om godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlems-

statsudvalg har ansvaret for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH, hvor de kompetente myndig-

heder kan søge informationer. Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har un-

dergået en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en vurdering. Agentu-

ret har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er blevet vurderet eller er ved blive vurderet fra det

øjeblik, det får besked herom.

Agenturet vil hjælpe med at få en fælles tilgang blandt medlemslandene til kontrol. Der oprettes derfor

et ”forum for kontrolmyndighederne” for at koordinere indsatsen ved håndhævelse af reglerne.

Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer, hvoraf medlemslandene og

Kommissionen udpeger 6 hver, mens Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemme-

ret. Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.

Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de kandidater, som medlemslan-

dene har nomineret på baggrund af deres kvalifikationer. Målet er, at alle medlemslandene er repræsen-

teret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde en udtalelse, så udpeger den en rapportør, som er villig

til upartisk at påtage sig opgaven i Fællesskabets interesse.

Medlemslandene udpeger hver et medlem til medlemsstatsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalgene og forummet etableres 1 år efter forordningen ikræfttrædelse.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med virksomhedernes registrering

og ansøgninger om godkendelse, dels af Kommissionen og dels ved frivillige bidrag fra medlemslande-

ne. Agenturet er besluttet placeret i Finland

. Agenturet skal udgive en årsberetning om udført arbejde i

det forgangne år.

Der er foreslået en appelinstans – hvilket gør det muligt at appellere Agenturets afgørelser. Appelin-

stansen skal bestå af to personer plus en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere

bringes for EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i Kommissionen over

Agenturets administration i henhold til EU-traktatens artikel 195.

Kontrol

Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der

føres et passende tilsyn med forordningen, og at de sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et

passende forhold til forseelsens størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.

Klassificering og mærkning

Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For fremtiden vil de fælles

harmoniserede klassificeringer på ”Listen over farlige stoffer” udelukkende omfatte CMR-stoffer i ka-

tegori 1, 2 og 3, samt stoffer, der giver luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene frem-

sætte forslag om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der gælder for forslag til begrænsnin-

ger, mens klassificering af stoffer for alle andre effekter, f.eks. miljøeffekter, i fremtiden udelukkende er

industriens ansvar.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og produkter efter de nugæl-

dende regler i stof- og præparatdirektiverne. Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver

et klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag som en konsekvens af

REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer udgår, medens reglerne om klassificering, emballering

og mærkning opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på polymerer. Reg-

lerne om tests og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i stedet henvises til reglerne herom i

REACH-forordningens artikel 12. Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksiste-

rende frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer slettes. Bestemmelsen

om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i

Anneks VI (labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i REACH-

forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og henvisningerne i Anneks VI foreslås er-

stattet med henvisninger til forordningens bilag.

Offentlighedens adgang til information

Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet ifølge forordningen i overens-

stemmelse med forordningen om aktindsigt

. Agenturet skal give adgang til visse nærmere opregnede

ikke fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber, testresultater og retningslin-

Det Eu rop æiske Råd 13. d ecem ber 2003.

Forord ning 1049/ 2001 Eu rop a-Parlam entets og Råd ets forord ning om aktind sigt i Pa rlam entets, Råd ets og

Kom m issions d oku m enter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jer for sikker håndtering af stoffet) via Internettet, øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter

anmodning.

Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt vedrører, Hvis en virk-

somhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger kan skade virksomhedens forretningsgrundlag,

kan virksomheden sende en begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for

fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Afgørelsen

kan appelleres af registranten til Agenturets appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortroli-

ge. Det gælder blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet og den præ-

cise mængde af stoffet, der produceres eller markedsføres.

Varernes fri bevægelighed og sikkerhedsklausul

Medlemslandene må generelt ikke forbyde, begrænse eller besværliggøre produktion, markedsføring og

anvendelse af et kemisk stof i sig selv, i kemiske produkter eller i artikler, hvis kravene i REACH er

opfyldt. Forslaget indeholder dog en sikkerhedsklausul, der gør det muligt for medlemslandene at tage

passende midlertidige foranstaltninger i de tilfælde, hvor det kan vises, at der er en risiko for menne-

skers sundhed og/eller miljøet, selvom kravene i REACH er opfyldt i øvrigt. Anvendelse af sikkerheds-

klausulen skal straks meddeles Kommissionen, Agenturet og de øvrige medlemslande. Medlemslandet

har derefter 3 måneder til at udarbejde et dossier og forslag til regulering efter proceduren, der gælder

for begrænsninger på fællesskabsplan.

Nærheds og proportionalitetsprincippet

Kommissionen gør i forslaget opmærksom på, at forslaget til ny kemikaliepolitik erstatter en lang række

eksisterende direktiver. Målsætninger på kemikalieområdet kan endvidere vanskeligt opnås af et land

alene, idet kemikalier og produkter indeholdende kemikalier i stor udstrækning handles på tværs af

grænser. Regeringen er enig heri.

Konsekvenser for Danmark

Der er et meget omfattende forslag, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende tidspunkt at re-

degøre i detaljer for konsekvenser for Danmark. På baggrund af de foreliggende rapporter og de tidli-

gere fremførte kommentarer skal her foreløbigt redegøres for de lovgivningsmæssige konsekvenser, de

statsfinansielle og erhvervsmæssige konsekvenser, samt potentielle positive effekter af forslaget for

sundhed, miljø og for erhvervsliv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil nødvendiggøre et stort antal ændringer i relation til lov om kemiske stoffer og produkter.

Med hensyn til de regler, der er fastsat på baggrund af den gældende EU-regulering, vil forslagene føre

til, at visse bestemmelser i lov om kemiske stoffer og produkter skal ophæves eller ændres. Endvidere

vil forslagene føre til, at en række bekendtgørelser under loven skal ophæves eller ændres.

Disse konsekvenser følger af det generelle transformationsforbud i relation til EU’s forordninger, idet

der dog vil være mulighed for i et vist omfang at gengive indholdet af forordningen i bekendtgørelses-

form, hvis dette sker af praktiske hensyn, og således, at det ikke berører forordningens gyldighed.

Med hensyn til de særlige nationale regler vil forslagene få konsekvenser for en række bekendtgørelser

udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter, som indeholder nationale regler. Disse kon-

sekvenser følger navnlig af, at forslagene udgør en udtømmende harmonisering af reguleringen af kemi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske stoffer og produkter, sammenholdt med, at bestemmelserne om godkendelse udgør en udvidelse af

det område, der i dag er reguleret.

Forslaget vil derfor i yderste konsekvens kunne berøre visse af de gældende særlige danske regler, som

er vedtaget på områder, der i dag ikke er omfattet af EU-regler. De danske regler er oprindeligt indført

under iagttagelse af traktatens bestemmelser om forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner mel-

lem medlemsstaterne og foranstaltninger med tilsvarende virkningi artikel 28. Ligeledes vil forslaget i

yderste konsekvens kunne berøre særlige danske regler, der er mere omfattende end de EU-regler, der

allerede er fastsat på de pågældende områder.

Videreførelse af de særlige danske regler, der i dag gælder på områder, hvor forslaget vil medføre en

udvidelse af den hidtidige EU-regulering skal i givet fald ske efter den procedure, der gælder efter arti-

kel 95, stk. 4, i traktaten (miljøgarantien).

Eksempelvis vil forslaget således i yderste konsekvens kunne berøre de særlige danske regler for stoffer

omfattet af godkendelsesordningen. Det gælder f.eks. for de danske regler for visse kemiske forbindel-

ser med bly, kadmium eller kviksølv. Hvor der i Danmark er et generelt forbud, men hvor man under

godkendelsesordningen kan få tilladelse til en specifik anvendelse og dermed markedsføring i hele EU.

Ændring af reglerne i Stofdirektivet 67/548/EØF vil få stor betydning, idet det er uklart, hvilken an-

vendelse den eksisterende liste med EU harmoniseret klassificering og mærkning af ca. 7.000 stoffer og

stofgrupper (listen over farlige stoffer) vil have og hvordan den opdateres.

Forslaget til ændringerne af Stofdirektivet 67/548/EØF og Præparatdirektivet 99/45/EF vil udover

konsekvenser for forbrugere og miljøet også få konsekvenser for lovgivningen til beskyttelse af ar-

bejdsmiljøet. Desuden vil en ændring af status for den harmoniserede liste over farlige stoffer kunne få

betydning for andre reguleringer, som henviser til disse regler, f.eks. direktivet om farligt affald og Seve-

sodirektivet.

Konsekvenser i forhold til anden lovgivning er under vurdering p.t.

Samlet vurdering af omkostninger og gavnlige effekter

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende de statsfinancielle konsekvenser for Danmark må det samlet set vurderes, at det er overve-

jende sandsynligt, at arbejdet med REACH vil kræve yderligere ressourcer sammenlignet med de res-

sourcer, der i dag er til rådighed for myndighedernes arbejde med anmeldelse og risikovurdering af nye

stoffer, risikovurdering og risikobegrænsning af eksisterende stoffer og harmoniseret klassificering og

mærkning af stoffer. Hertil kommer, at det er forventeligt, at yderligere ressourcer sammenholdt med i

dag vil blive nødvendige i forbindelse med tilsyn og håndhævelse (Kemikalieinspektionen). I vurderin-

gen af ressourceforbrugets størrelse bør det tages i betragtning, at omfanget af REACH – nemlig, at

næsten alle kemiske stoffer på markedet skal omfattes – er langt mere vidtrækkende end omfanget af

den nuværende kemikalielovgivning.

Endvidere skal det gøres klart, at foruden de bundne udgiftskrævende aktiviteter er der en række aktivi-

teter, som er vigtige for Forordningens gennemførelse, men som i højere grad afhænger af det enkelte

medlemslands villighed til at bidrage hertil. Disse ikke bundne aktiviteter kan dog være af afgørende

vigtighed for at sikre, at danske interesser tilgodeses. En nærmere redegørelse for statsfinansielle konse-

kvenser udarbejdes p.t.

Konsekvenser for kommuner og amter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke, at få finansielle konsekvenser for kommuner og amter i form af et øget res-

sourceforbrug.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Det er kun muligt på nuværende tidspunkt at lave en helt overordnet vurdering af størrelsesor-

denen af de samlede omkostninger for Danmark. Konsulentfirmaet COWI har for Miljøstyrel-

sen gennemført beregninger baseret på Kommissionens forslag af 29. oktober 2003 og de af

Kommissionen udførte konsekvensberegninger (COWI 2003).

Beregningerne viser, at hvis man tager udgangspunkt i Kommissionens egen vurdering i

ECC(2003a) skønnes de samlede omkostninger til at være mellem € 2,8 og 5,2 milliarder for

hele EU. Middelskønnet på € 4 milliarder svarer til en årlig omkostning på ca. € 400 millioner,

hvis den totale omkostning afskrives over 11 år

.Sættes det i forhold til BNP for hele EU fås et

niveau på 0,005 %. Omregnes det til danske forhold ud fra dansk BNP svarer det til en samlet

årlig omkostning på ca. 45-85 millioner kr.

I forhold til en sådan simpel omregning fra et gennemsnitligt EU niveau til et niveau for Dan-

mark kan der fremføres argumenter som vil trække i forskellige retning.

COWI påpger endvidere, at den danske regulering på kemikalieområdet på en række områder

er strengere end de gældende EU regler. Det drejer sig fx om krav til udarbejdelse af sikker-

hedsdatablade og forskellige anvendelsesbegrænsninger. Her må man antage, at REACH vil

betyde, at de danske virksomheder, som typisk er downstream-brugere, vil få lettere ved at ud-

arbejde disse dokumenter. Dertil kommer, at en række stoffer er udfaset eller ved at blive udfa-

set. Også her vil danske virksomheder få færre omkostninger end EU gennemsnittet.

I retning af højere omkostninger trækker det forhold, at estimatet, baseret på EU Kommissio-

nens økonomiske model, ikke tager højde for, at der kan blive tale om udflytning af produktion

til ikke-EU lande. Hvis der er tale om import af artikler vil kravene i REACH ikke være nær så

omfattende, og dermed kan der opstå konkurrencefordele til virksomheder udenfor EU. EU

virksomheder kan også miste markedsandele på eksportmarkeder, hvor de er oppe imod kon-

kurrenter som ikke sælger indenfor EU og derfor ikke har nødig at registrere deres kemiske

stoffer. Der er næppe tale om en betydelig effekt, når den alt i alt begrænsede ekstraomkostning

ved REACH tages i betragtning, men en vist effekt kan ikke afvises.

Afskrivning over 11 år og m ed en rente p å 3 % svarer til d e foru d sætninger som d en totale om kostning i

RPA stu d iet er beregnet p å gru nd lag af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sættes omkostningsniveauet på 45 til 85 millioner kr. i forhold til værdien af den samlede dan-

ske produktion, får man et udtryk for en gennemsnitlig prisstigning, hvis omkostningerne over-

væltes fuldt ned i gennem produktionskæden til færdigvareproduktionen. Det kan give en indi-

kation af, hvordan forbrugerpriserne dermed i gennemsnit ville stige, hvis der var tale om en

sådan fuld overvæltning af omkostninger i priserne. Det giver et niveau på 0,002 % til 0,004 %.

Der er således samlet set tale om en begrænset effekt. Men det kan dog ikke udelukkes, at effek-

ten for enkelte brancher kan være større.

Når resultaterne foreligger af de yderligere konsekvensanalyser for udvalgte brancher, som

Kommissionen har iværksat, vil disse blive inddraget.

En kvantitativ vurdering af, hvordan omkostninger af denne størrelse vil påvirke makro-

økonomiske forhold som BNP, beskæftigelse og inflation er ikke muligt. Det vil i praksis af-

hænge af, hvornår omkostningerne faktisk optræder. Den lange implementeringsperiode giver

virksomhederne mulighed for at planlægge i god tid og dermed reducere den reelle effekt. Hvis

alle venter med registrering op til de forskellige deadlines, kan man omvendt tænke sig en større

effekt netop i de år. Til gengæld vil effekten så være minimal i de øvrige år. Da registreringen er

en engangsinvestering vil effekten efter den fulde implementering begynde at aftage, og på helt

langt sigt vil REACH formentlig kun have en meget ubetydelig effekt.

COWIs beregninger viser, at der samlet set er tale om en begrænset effekt af REACHfor dansk

erhvervsliv. Men det kan ikke udelukkes at effekten for visse brancher kan være større. Der er

imidlertid behov for yderligere analyser af de administrative og økonomiske konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Der vil derfor blive foretaget en mere uddybende konsekvensvurdering for

erhvervslivet.

Med hensyn til eventuelle gavnlige effekter af REACH på erhvervslivets forhold, så kan det fremhæves,

at REACH skaber et nyt stort marked med ensartede regler for kemiske stoffer og produkter, der til-

skynder til innovation ved at gøre det billigere at registrere nye stoffer sammenlignet med i dag, tilbyder

forlængede tidsfrister for stoffer til forskning og produktudvikling, og sikrer at information er til rådig-

hed, så virksomheder, der anvender kemikalier, kan vælge den for dem bedste løsning, der samtidig er

miljømæssig forsvarlig. Derved kan der åbnes nye markeder, hvor kemikaliesikkerhed er en konkurren-

ceparameter.

Tilvejebringelsen af mere information om stoffernes egenskaber og betingelserne for en sikker brug vil

lette danske virksomheders arbejde mht. at opfylde kravene under den nugældende lovgivning f.eks.

kravene under Arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsbrugsanvisninger. Samtidig tillader REACH -

når visse grundliggende informationskrav er opfyldt, og afhængig af den endelige udformning af disse -

Intervallet for d e sam led e om kostninger i hele EU p å € 2,8 til 5,2 m illiard er svarer til 0,003 % til 0,0064 % af

BN P for EU (ca. € 8500 m illiard er for 2000). Med BN P p å ca. 1300 m illiard er kr. i 2000 fås et interval p å ca. 45

til 85 m illioner kr. p r. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en høj grad af fleksibilitet for industrien mht., hvordan de generelle forpligtigelse kan udfyldes under

hensyntagen til omkostningerne og de specifikke forhold, det måtte gøre sig gældende for det enkelte

stof og den enkelte anvendelse. Endelig giver REACH erhvervslivet en vis sikkerhed mod uforudsete

udgifter i form af sagsanlæg og lovindgreb.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Med hensyn til de mulige gevinster på sundhedsområdet ved implementering af REACH, så kan det

konstateres, at skønnene i de tilgængelige studier varierer ganske meget afhængig af de forudsætninger

og variable, der indgår i beregningerne. Ingen af de studier, der er til rådighed er fuldt dækkende, idet de

enten kun ser på et begrænset udsnit af befolkningen, kun delvist medtager de samfundsmæssige om-

kostninger ved sygdom eller begrænser sig til udvalgte sundhedseffekter. Ikke desto mindre er konklu-

sionen i alle tilgængelige undersøgelser, at de sundhedsmæssige gevinster ved at gennemføre REACH

overstiger de samlede omkostninger. F.eks. viser Kommissionens undersøgelse af effekten på arbejds-

miljøet en besparelse på sundhedsudgifterne på mellem 17 og 54 mia. euro. En nærmere undersøgelse

af de mulige sundhedsmæssige besparelse i Danmark er i gang p.t.

Miljømæssige konsekvenser

Vedrørende effekter af REACH for miljøet kan det konkluderes, at man må forvente betydelige miljø-

forbedringer som følge af en gennemførelse af REACH. De miljømæssige gevinster må forventes at ske

som følge af formindskede skader på miljøet, der skyldes udsættelse af miljøet for kemikalier, og mulig-

vis som følge af optimering af ressourceforbruget i spildevands-, grundvands- og affaldssektoren. Der

er imidlertid ikke for øjeblikket studier til rådighed, der har forsøgt at opgøre og værdisætte denne mil-

jøgevinst. Endvidere er det klart, at der er klare begrænsninger og metodiske vanskeligheder mht. at

fastsætte værdien af en miljøforbedring.

Beskyttelsesniveau

I forhold til den nugældende regulering er der samlet ses udsigt til en væsentlig forbedring af beskyttel-

sesniveauet i Danmark, når REACH er fuldt implementeret. Dette gælder både i forhold til forbruger-

ne, arbejdsmiljøet og miljøet. Selvom der på enkelte områder vil være tale om lettelser i forhold til nu-

værende regler. Herunder at informationskravene til "nye stoffer" slækkes samt at kravene til registre-

ring af stoffer til brug for forskning og udvikling lempes.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring hos de berørte parter den 30. oktober 2003

med svarfrist til den 24. november 2003. Danmarks Apotekerforening, Oliebranchens Fællesrepræsen-

tation, DSB, GTS, Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Dansk Handel & Service har ingen

kommentarer til forslaget. SPT tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Industri og Hempel er enig i

bemærkningerne fra Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri.

Om fan get af forslaget

Lundbeck A/S, Leo Pharm A/S, Procesindustrien og Lægemiddelindustriforeningen(LIF) anfører, at

forordningens definition af et stof og reglerne om mellemprodukter kan medføre, at et stof i batch-

produktion skal registreres flere gange for derefter at skulle afmeldes, indtil det er registreret i over-

ensstemmelse med lægemiddellovgivningen. Stoffer, der tilsigtes anvendt i lægemidler bør derfor

undtages, idet karakteren af kliniske forsøg bevirker, at stoffet ikke kan høre under undtagelser for

forskning og udvikling. Forbrugerrådet anser producentforpligtelsen (duty of care) for kraftigt for-

ringet. Der bør være en henvisning til produktsikkerhedsdirektivet i REACH og forordningens defi-

nition af en artikel bør bringes i overensstemmelse med produktsikkerhedsdirektivets definition af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et produkt. SunChemical mener, at stoffer udelukkende til eksport bør undtages fra forordningens

bestemmelser og at mellemprodukter bør undtages, da de allerede er under anden (arbejdsmiljø-

mæssig) streng kontrol. Forbrugerrådet mener, at REACH bør ligge til grund for alle gældende og

kommende produktdirektiver for at tilvejebringe et minimums sikkerhedsniveau for kemikalier til

alle anvendelser.

Registrering

Københavns Kommune finder grænsen på 3 år for registrering af CMR-stoffer og stoffer over 1000

tons for passende, mens fristen på 6 og 11 år for de øvrige stoffer er for lang. Københavns Kommune

finder endvidere at mængdegrænserne i praksis vil virke lempelige, hvis de gælder pr. producent pr. år,

og ikke for den samlede mængde i EU. Danmarks Naturfredningsforening synes også, at fristen på 6 og

11 år er for lang. Det økologiske Råd mener også at meget persistente og meget bioakkumulerbare stof-

fer skal registreres indenfor 3 års fristen. LIF og Lundbeck mener ikke, at stoffer (mellemprodukter)

over 1 ton bør registreres af hensyn til at fortroligholde følsomme oplysninger og at kunne opnå pro-

cespatenter. LIF og Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) foreslår at grænsen for, hvornår der

skal udarbejdes en CSR, hæves til 100 tons. LIF og Lundbeck mener, at risikovurderingen bør begræn-

ses og ikke videregives til aftagerne af kemiske stoffer. De fremhæver i den forbindelse at en overord-

net risikovurdering fra producenten ikke vil være til nytte i konkrete anvendelsesituationer, bl.a. fordi

producenten kan have problemer med at beskrive alle anvendelser (”intended use”). LIF foreslår, at

”intended use” deles op i 3 kategorier – industriel, professionel og privat forbruger. Danmarks Farve-

og Lakindustri får problemer med at erstatte stoffer, der ikke må bruges på grund af manglende regi-

strering, fordi man som downstream-bruger ikke har adgang til præregistreringsoplysninger. Ligeledes

er det et problem, at der ikke er en overgangsordning for stoffer, der i selve registreringsperioden falder

bort på grund af manglende komplettering af oplysninger eller som registreres til et andet formål. For-

brugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd mener, at også stoffer under 1

ton bør registreres i form af en simpel registreringsprocedure. Det økologiske Råd, Danmarks Natur-

fredningsforening, Greenpeace og LO finder, at der også bør udarbejdes en CSR for stoffer under 10

tons. Procesindustrien og Cheminova foreslår, at hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler undtages fra

kravet om registrering og CSR, fordi de indgår i meget små mængder. Der er ellers risiko for, at disse

stoffer af økonomiske grunde ikke vil blive registreret. De foreslår at disse stoffer i stedet reguleres i

forbindelse med godkendelse af selve plantebeskyttelsesmidlet. Dansk Industri påpeger vigtigheden af,

at industrielle brugere så hurtigt som muligt får adgang til oplysninger om, hvorvidt et stof vil blive

registreret eller ej for at få tid til substitution.

Undtagelser fra registrering

Danmarks Naturfredningsforening finder, at de førstnævnte stoffer kun bør være undtaget fra forord-

ningen, sålænge der er mindst lige så strenge krav i særlovgivningen. Greenpeace og Det økologiske

Råd finder det problematisk, at polymerer er undtaget fra registreringen, da de kan være giftige. LIF,

Leo Pharma og Lundbech finder, at isolerede mellemprodukter, der ikke forlader virksomheden, bør

undtages fra registrering, da beskyttelsen af de ansatte varetages af arbejdsmiljølovgivningen. SunChe-

mical finder det positivt, at polymerer nu er undtaget. Danmarks Farve- og Lakindustri mener, at

downstream-brugere også bør kunne bruge undtagelserne for forskning og udvikling på anvendelsen af

et stof, for at sikre, at innovations- og produktudviklingsekspertisen for downstream-brugere ikke flyt-

ter uden for EU.

Information gennem leverandørkæden og downstream-brugere

Arbejdstilsynet oplyser, at ophævelse af direktivet om sikkerhedsdatablade som følge af forordningen

vil medføre en reduktion i antallet af kemiske produkter, for hvilke der kan kræves sikkerhedsdatablade.

Dette skyldes, at det ikke længere vil være muligt at kræve sikkerhedsdatablad for et produkt med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visning til at et indholdsstof er opført på den nationale grænseværdiliste. Amtsrådsforeningen anfører,

at sikkerhedsdatabladene bør omfatte samtlige stoffer, således at summen kan udregnes til 100%. Her-

ved får de decentrale myndigheder også adgang til oplysninger om indholdsstoffer i kemiske produkter.

Københavns Kommmune støtter kravet om, at downstream-brugere får pligt til at underrette Agenturet

om uenighed om leverandørens information og anbefalinger, idet producenter erfaringsmæssigt under-

tiden klassificerer for mildt. Det økologiske Råd mener, at downstream-brugere også på sikkerhedsda-

tabladet bør oplyse om produktionsmængde og farlige indholdsstoffer i et kemisk produkt, selv om

produktet ikke skal klassificeres som farligt. Dansk Industri finder, at oplysninger i sikkerhedsdatablade

ikke bør omfatte fortrolige oplysninger. Derfor mener Dansk Industri, at CAS.nr. til identifikation af

stoffer bør oplyses i stedet for registreringsnummer, da sidstnævnte kan give oplysninger om leverandør

og kunderelationer. Dansk Arbejdsgiverforening ønsker, at sikkerhedsdatabladskonceptet EU-

harmoniseres mest muligt. Danmarks Farve- og Lakindustri anser det for et brud på fortroligheden, at

registreringsnummeret skal oplyses i sikkerhedsdatabladet. Man har også store problemer med ”øjeblik-

kelig” opdatering af sikkerhedsdatablade, fordi der i branchen er mange stoffer pr. produkt/samme stof

i mange produkter/flere leverandører af samme stof og fordi en stor mængde registreringsnumre vil

komme samtidig omkring de 3 registreringsdeadlines,

Kemikalier i artikler (varer/forbrugerprodukter)

Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening finder det en udvanding af det tidligere forslag, at

farlige stoffer i artikler kun skal registreres, hvis de indgår i artikler af samme art og kun hvis stoffet skal

afgives under normal og forventet anvendelse. Forbrugerrådet foreslår, at den ansvarlige skal indlevere

dataark til myndighederne om artiklernes fuldstændige kemikalieindhold og at artikler skal faremærkes,

hvis de indeholder sådanne mængder af farlige stoffer, at de skulle have været mærket, hvis det var ke-

miske produkter. Greenpeace vil sikre, at der ikke findes miljø- og sundhedsmæssigt problematiske

stoffer i artikler. Det økologiske Råd ønsker stoffer under 1 ton i artikler registreret. Det økologiske

Råd og LO ønsker, at forbrugerne/arbejdstagerne får oplysninger om skadelige stoffer i artikler. Dan-

marks Farve- og Lakindustri anfører, at produkter, som anvendes udenfor EU i forbindelse med be-

handling af artikler, behandles potentielt mildere end produkter anvendt i forbindelse med tilsvarende

artikler fremstillet indenfor EU, fordi de førstnævnte bliver billigere, da stofferne ikke er EU-

registrerede. Jo smallere definitionen på en artikeltype gøres, jo større mængde kan importeres, før der

skal reageres.

Vurdering

Københavns Kommune finder tidsfristen for vurdering på 15 år for lang. Det økologiske Råd og Dan-

marks Naturfredningsforening anser det for meget vigtigt, at medlemsstaterne forpligtiges til at deltage i

vurderingsprocessen og, at der fastsættes en minimumsgrænse for antallet af stikprøver i forbindelse

med dossiervurderingen. Det samme bør gælde for stofvurderingen. Myndighederne bør kunne kræve

ny dokumentation for et mellemprodukt uden først at skulle dokumentere, at produktet vil blive omfat-

tet af godkendelsesordningen. SunChemical finder 120 dages grænsen for myndighedernes vurdering af

nye stoffer er for lang med henvisning til at grænsen i dag er 30-60 dage.

Godkendelse

Københavns Kommune mener, at der med den foreslåede ordning ikke sikres et højt beskyttelsesni-

veau for de stoffer, der falder uden for godkendelsesordningen, fordi disse er overladt til industriens

klassificering. LIF mener ikke, at der skal oprettes en særlig liste over godkendte stoffer. Forbrugerrådet

ønsker, at stærkt allergifremkaldende samt hormonforstyrrende stoffer omfattes af godkendelsesord-

ningen. Greenpeace, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd er eni-

ge om, at henvisning til IPPC-direktivet og vandrammedirektivet bør udgå, ligesom disse organisatio-

ner finder, at bestemmelsen om ”forsvarlig kontrol” bør udgå, da den er for vag. Endvidere finder disse

organisationer, at enhver godkendelse bør være tidsbegrænset. Det økologiske Råd mener, der bør sæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tes en tidsfrist for, hvornår kandidater til godkendelse har været gennem processen. Det er Procesindu-

striens opfattelse, at der bør kunne gives en generel godkendelse for ensartede anvendelsesområder.

Haldor Topsøe mener, at katalysatorer bør kunne undtages fra godkendelsesordningen, da de produce-

res under streng kontrol. SunChemical har den opfattelse, at kravet om godkendelse bør være sidste

udvej og kun for så vidt angår hensynet til forbrugeren. Stoffer til industriel brug håndteres fuldt for-

svarligt efter gældende regler.

Klassificering og mærkning

Arbejdstilsynet anfører, at uensartet og måske forkert mærkning som følge af selvklassificering kan van-

skeliggøre virksomhedernes arbejde med at substituere farlige stoffer og produkter med mindre farlige.

Københavns Kommune finder det betænkeligt, at klassificering af farlige stoffer alene hviler på indu-

striens vurdering. Beredskabsstyrelsen er enig i, at det er problematisk at klassificering for andre effek-

ter som giftighed, miljøfare samt brand- og eksplosionsfare, fremover alene er industriens ansvar. I den

forbindelse henviser de til at det netop klassificeringen af et stof, der er afgørende for om en virksom-

hed, som håndterer producerer eller anvender dette stof, er omfattet af Sevesodirektivet. Forbrugerrå-

det, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd finder, at listen over farlige stoffer trods

sine mangler er et godt redskab, der ikke bør erstattes af selvvurdering. Endvidere mener de at det bør

afklares, hvem der træffer afgørelse, hvis industrien er uenig om en klassificering. HTS mener derimod,

at listen over farlige stoffer helt bør afskaffes.

Agenturet

LIF, HTS, Dansk Industri, Procesindustrien og BASF mener, at der kan undgås konkurrenceforvrid-

ning ved, at det nye agentur bliver besluttende myndighed for alle forhold i relation til REACH.

Øvrige spørgsmål

DATA: LIF, SunChemical og HTS mener, at der kun bør kræves GLP ved nye forsøg, idet historiske

data ellers ikke vil kunne bruges. Cheminova finder, at datadeling bør gælde for alle data, der genereres.

Dyrenes Beskyttelse mener der bør være et absolut krav om datadeling.

AFFALD: Forbrugerrådet finder det problematisk at affaldsfasen mangler i REACH med henvisning til

at bl.a. forbrugerprodukter i høj grad har vist sig at give problemer netop i denne fase.

PBT: SunChemical finder, at annex XII bør udelades, indtil kriterier for PBT er vedtaget.

SUBSTITUTION: Forbrugerrådet, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF,

Greenpeace og LO finder det vigtigt, at REACH indeholder krav om substitution.

HÅNDHÆVELSE: Forbrugerrådet ønsker fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med håndhævel-

se, og at der bør ske offentliggørelse af myndighedernes breve til virksomheder, der overtræder regler-

ne.

FORTROLIGHED: Danmarks Farve- og Lakindustri mener at muligheden for udlevering af fortrolige

oplysninger bør strammes op.

DYREFORSØG: Dyrenes beskyttelse finde det bekymrende, at der ikke lægges en klar strategi for at

begrænse antallet af forsøgsdyr og ønsker mere fokus på udvikling, validering og godkendelse af alter-

native testmetoder.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser

LIF, HTS, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Procesindu-

strien og Haldor Topsøe foreslår en grundig konsekvensanalyses af, hvorledes forslaget vil påvirke

virksomhederne, herunder de danske.

Sagen har den 3. december været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri havde forud for mødet i

specialudvalget fremsendt bemærkninger vedrørende erhvervsmæssige konsekvenser af forslaget.

Dansk Industri påpeger i disse kommentarer, at der er behov for yderligere konsekvensvurderinger, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baseres på, at Europa betragtes som en åben økonomi, at der skal anvendes en makroøkonomisk model

til at vurdere de samlede konsekvenser og at datakvaliteten skal forbedres. I forlængelse heraf fremførte

Dansk Industri på mødet, at der er behov for bedre konsekvensvurderinger både for så vidt angår den

samlede europæiske industri og for så vidt angår dansk industri. Dansk Industri ønsker endvidere at der

fokuseres mere på de elementer i forslaget som er dyre og besværlige for industrien. Herudover frem-

førte Dansk Industri, at der er behov for at klarlægge sammenhængen med GHS (det globale harmoni-

seringssystem for klassificering og mærkning), og at der for så vidt angår kemiske stoffer i artikler er

behov for at klarlægge sammenhæng med andre reguleringer, herunder ROHS-direktivet (farlige stoffer

i elektronik).

Forbrugerrådet fremførte, at man var enig i notatets danske holdning om at der bør være en simpel

registrering af alle kemiske stoffer, at Forbrugerrådet var godt tilfreds med at forslaget lægger op til at

kemiske stoffer i artikler også omfattes af registreringen. Forbrugerrådet efterlyste sammenhængen med

produktsikkerhedsdirektivet. I forhold til det udsendte notat fandt Forbrugerrådet det vigtigt at der

også arbejdes for, at klassificerings- og mærkningsregler også bør gælde for kemiske stoffer i artikler.

Det blev fremhævet som uklart, at det i den danske holdning blev fremhævet, at reglerne for vurdering

kunne forenkles, samtidig med, at man fremsætteren række ønsker til stramning af reglerne.

Det økologiske Råd fremhævede som svar på indlægget fra Dansk Industri, at Kommissionens forelø-

bige konsekvensvurdering kunne have været bedre, hvis industrien selv havde bidraget med flere oplys-

ninger. Det Økologiske Råd fremførte endvidere, at man frygtede, at godkendelsessystemet ikke ville

komme til at fungere. For det første på grund af undtagelserne herunder undtagelserne for stoffer om-

fattet af IPPC direktivet og Vandrammedirektivt, for det andet på grund af det såkaldte ”adequate cont-

rol -system”. Herudover fandt man, at der skal være en tidsfrist for udarbejdelsen af en liste over stof-

fer der skal gennem godkendelsessystemet, og for hvornår alle eksisterende stoffer har været igennem

systemet. Det økologiske råd finder endvidere at substitutionsprincippet bør stå stærkere, og at datakrav

for alle stoffer , der produceres eller importeres i mængder over 1 ton bør skærpes. Det økologiske Råd

fandt det endvidere uklart, hvad der sker med den eksisterende liste over farlige stoffer. Man beklagede

endeligt, at den harmoniserede klassificering kun peger på fire egenskaber, og at ”duty of care” princip-

pet er forsvundet fra forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening fandt det vigtigt, at eventuelt yderligere konsekvensanalyser ikke

kommer til at forsinke forhandlingerne af forslaget og pegede på, at sådanne konsekvensanalyser i givet

fald også burde indregne fordele. DN mente, at de tyske og franske undersøgelser tog udgangspunkt i

et statisk marked. DN undrede sig over, at Danmark ifølge de udsendte notat støttede Kommissionens

forslag til tidsfrister. Hvis generationsmålet skal nås er en samlet tidsfrist på 11 år for lang tid. DN fore-

slår i stedet 8 år.

Danske Maritime fandt ligesom DI, at den konsekvensanalyse gennemført af Cowi Consult som nota-

tet refererer til er mangelfuld. Analysen mangler at pege på de operationelle forhold der gør sig gælden-

de for downstream-brugere. Danske Maritime foreslog sætningen ”det kan således konkluderes, at der

samlet set sandsynligvis er tale om en begrænset effekt af REACH…” ud af notatet.

Greenpeace fandt at der er behov for at præcisere den danske holdning. Der bør være et klart forbud

mod PBT-stoffer og vPvB stoffer. Greenpeace forstår ikke undtagelsen for stoffer omfattet af IPCC

direktivet, og kan ikke acceptere at polymerer er undtaget reguleringen. Greenpeace fandt, at der bør

være en frist for Kommissionens arbejde med listen over stoffer der kræver godkendelse.

Sagen har igen den 23. april 2004 været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri understregde

betydningen af konsekvensanalyserne og pegede på at disse kan anvendes til at justere forslaget så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det bliver bedre. Samtidig gjorde Dansk Industri opmærksom på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

konsekvensvurdering kun dækker et meget begrænset problemområde. Dansk Maritime støttede

disse synspunkter og foreslog at m,an konsekvent anvender terminologien ”industrier” i stedet for

”industrien” idet forslaget vil virke meget forskelligt på forskellige brancher. Danske Maritime ud-

trykte i øvrigt bekymring for om, forslagets substitutionsbestemmelser ville være en barriere for

innovation. HTS og farve og Lakindustrien mente ikke at der kan siges noget sikkert om konse-

kvenserne for industrien og mente at formuleringehn vedrørende samlet vurdering af konsekvenser

burde modereres. Danmarks Naturfredningsforening understregede, at de analyser der gennemføres

vedrørende benefits ligeledes dækker et neget begrænset felt, og foreslog af Danmark i forhandlin-

gerne skulle anmode Kommissionen om i højere grad at vurdere benefits.

Forbrugerrådet støttet af Greenpeace anførte, at det kunne være vanskeligt at undgå skader på miljø og

sundhed i forbindelse med anvendelse og affaldshåndtering af kemikalier i artikler, når der ikke stilles

krav om at kemikalier i artikler der afgives ”ufrivilligt” registreres. Greenpeace henviste i den forbin-

delse til kampagnen om kemikalier i legetøj, hvor der er funder farlige kemikalier i godkendt legetøj.

DAKOFA foreslog, at begrebet nyttiggørelse skulle indgå på linie med anvendelse og affaldshåndtering.

Oliebranchens Fællesrepræsentation rejste spørgsmålet om isolerede mellemprodukter. Branchen har

ikke problemer med forslaget forudsat at det accepteres, at benzin og dielsel er stofblandinger og der

ikke skal ske en identifikation af hver enkelt batch.

Arbejdstilsynet støtte af LO fandt det vigtigt at forslaget ikke medfører en begrænsning af eksisterende

krav til sikkerhedsdatablade.

Sagen er igen den 9. juni 2004 blevet forelagt Miljøspecialudvalget. Forbrugerrådet kan ikke tilslutte sig,

at det kun er såkaldt problematiske anvendelser af stoffer i forbrugerprodukter der omfattes af regule-

ringen, men finder at alle stoffer i forbrugerprodukter bør være omfattet uanset om de er beregnet til

afgivelse eller blot kan afgives. Det økologiske Råd anfægtede i forlængelse heraf formuleringen ”skal

afgives”.

Det økologiske Råd gav endvidere udtryk for at man i forbindelse med den danske holdning til klassifi-

cering og mærkning finder det problematisk, at Danmark foreslår en ”case by case” klassificering og

ikke kræver harmoniseret klassificering for flere fareklasser for alle stoffer.

Dansk Industri stillede spørgsmål ved behovet for i forbindelse med udarbejdelse af kemikaliesikker-

hedsrapporter at angive anvendelsesområder. Dansk Industri udtrykte herudover uenighed i synspunk-

tet under dansk holdning om, at man skal kunne kræve sikkerhedsdatablade med udgangspunkt i natio-

nale lister, idet man finder at krav til sikkerhedsdatablade bør være ens i hele EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europa Udvalg til orientering adskillige gange forud for rådsmø-

derne (Konkurrenceevne) og (Miljø). Sidst blev sagen forelagt Europaudvalget var den 25. juni forud

for rådsmødet (miljø) den 28.-29. juni.

Europaudvalget har modtaget grundnotat om sagen den 2. februar 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseoverskridende

fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703, endelig.

Nyt notat.

Resumé

Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske markeder i overensstemmelse med

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

Forslaget er fremsat på baggrund af behovet for samarbejde og sammenlægninger mellem virksomhe-

der fra forskellige medlemsstater og har til formål at lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusi-

oner mellem kapitalselskaber, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivninger.

Med direktivet indføres der mulighed for en grænseoverskridende fusionsprocedure, hvorved fusioner-

ne mellem selskaber beliggende i forskellige EU-medlemsstater som udgangspunkt underlægges de reg-

ler og principper, der gælder for fusioner mellem selskaber beliggende i samme land.

Forslaget er på Konkurrenceevnerådsmødets dagsorden for den 26. november 2004 med henblik på

vedtagelse af fælles indstilling.

Det forventes, at forslaget vil kræve lovgivningsinitiativer, der skal supplere de danske regler om natio-

nal fusion.

Baggrund og indhold

1.1. Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2003 fremsat sit forslag til direktiv om grænseoverskridende fu-

sioner af kapitalselskaber (10. selskabsdirektiv). Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, jf. artikel 44, stk. 1, og direktivet skal vedtages med kvalifice-

ret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.

Det fremsatte forslag indgår i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. I Kommissionens medde-

lelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i EU er forslaget til 10. sel-

skabsdirektiv nævnt som en prioritet på kort sigt i den tilhørende handlingsplan som et af de tiltag, der

skal sikre virksomhedernes muligheder for omstrukturering og mobilitet.

Direktivforslaget har til formål at muliggøre grænseoverskridende fusioner og sikre, at national ret i den

medlemsstat, hvor selskaberne er beliggende, ikke er en hindring for fusionen.

Forslaget er på Konkurrenceevnerådets dagsorden den 26. november 2004 med henblik på vedtagelse

af fælles indstilling.

1.2. Indhold

Direktivforslaget omfatter fusion ved overtagelse og fusion ved stiftelse af et nyt selskab, når mindst to

af de deltagende selskaber er stiftet i overensstemmelse med forskellige medlemsstaters lovgivning og

har deres vedtægtsmæssige hjemsted, deres centraladministration eller deres hovedafdeling i EF (artikel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1). Direktivets definitioner af fusion er taget fra fusionsskattedirektivet (90/434) og svarer umiddelbart

til definitionerne i 3. selskabsdirektiv om fusion af aktieselskaber (78/855).

Det kontante udligningsbeløb er dog i henhold til artikel 1 som udgangspunkt på højst 10 %. Det bety-

der, at aktionærerne i de enkelte deltagende selskaber som udgangspunkt skal vederlægges med aktier.

Vederlag i kontanter må højest være 10 % af de enkelte deltagende selskabers nominelle aktiekapital. I

3. selskabsdirektiv er der derimod mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade fusion, hvor det kontan-

te udligningsbeløb overstiger 10 %. Denne undtagelsesmulighed, som er udnyttet i Danmark og en

række andre medlemsstater, er alene medtaget i direktivforslaget for de tilfælde, hvor man i national ret

i alle de medlemsstater, hvori de deltagende selskaber er beliggende, har udnyttet undtagelsen i 3. sel-

skabsdirektiv. Direktivets mulighed for grænseoverskridende fusion finder derfor kun anvendelse på

fusion med et kontant vederlag på mere end 10 % af den nominelle aktiekapital, hvis det tillades i alle

de i en konkret fusion involverede nationale regler.

Det fremsatte forslag udvider i forhold til et tidligere fremsat direktiv om grænseoverskridende fusioner

anvendelsesområdet for direktivet fra alene at omfatte aktieselskaber til at omfatte kapitalselskaber ge-

nerelt (artikel 1). Kapitalselskaber defineres i direktivet som selskaber omfattet af 1. selskabsdirektiv

(68/151) eller andre selskaber, der har status af juridisk person og har en separat kapital, som alene hæf-

ter for virksomhedens forpligtelser og er omfattet af national lovgivning på de garantivilkår, der er fast-

sat i 1. selskabsdirektiv. Kapitalselskaber er fx aktie- og anpartsselskaber eller kommanditaktieselskaber.

Der indføres med det foreslåede direktiv en procedure for grænseoverskridende fusion,

hvorefter de fusionerende selskaber i de enkelte lande underlægges de principper og

regler, der finder anvendelse på fusion mellem selskaber beliggende indenfor samme

medlemsstat (artikel 2). Det betyder - uanset direktivets definerede anvendelsesområde

- at kun selskaber, der kan fusionere i henhold til national ret i de respektive medlems-

stater, også kan fusionere grænseoverskridende, forudsat at de desuden er omfattet af

direktivets anvendelsesområde. Forslaget er baseret på de procedurer, der er indeholdt i

fusionsdirektivet (3. selskabsdirektiv).

Herudover indeholder direktivet bestemmelser, der vedrører fusionens grænseoverskri-

dende karakter i relation til minoritetsbeskyttelse af aktionærer (artikel 2), selskabets

beslutning om fusion (artikel 6), kontrol af fusionens lovlighed (artikel 7 og 8), fusio-

nens virkning og gyldighed (artikel 9 og 12) og medarbejdernes medbestemmelse (arti-

kel 14).

Medarbejdernes medbestemmelse

I henhold til Kommissionens oprindelige forslag fandt registreringslandets nationale regler om medbe-

stemmelse anvendelse, hvis mindst et af de deltagende selskaber inden fusionen var omfattet af medbe-

stemmelse. Hvis der ikke i national ret i den medlemsstat, hvor det nye/videreførende selskab skulle

registreres, var regler om medbestemmelse, fandt reglerne i henhold til SE-merarbejderdirektivet

(2001/86) anvendelse (artikel 14).

Formandskabet har siden fremsat et kompromisforslag, der knytter to betingelser til muligheden for at

national ret om medbestemmelse kan finde anvendelse:

1) National ret skal fastsætte mindst samme niveau for medbestemmelse, som der udøves i de del-

tagende selskaber inden fusionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

National ret skal give arbejdstagere i driftsenheder, der er beliggende i andre medlemsstater, den

samme ret til at udøve medbestemmelse, som de medarbejdere, der er beskæftiget i den med-

lemsstat, hvor det nye/videreførende selskab skal have hjemsted.

Medlemsstater, der ikke har nationale regler, som opfylder disse to betingelser, fastsætter som udgangs-

punkt regler for arbejdstagernes medbestemmelse i overensstemmelse med de for fusion relevante regler

herom i SE-medarbejderdirektivet (SE-modellen). SE-modellen blev vedtaget som led i introduktionen af

Det Europæiske Selskab (SE-selskabet) i 2001 og forsøger - med udgangspunkt i et grundlæggende princip

om forhandling mellem ledelse og medarbejdere – at tage højde for forskellene i de enkelte medlemsstaters

regler om medarbejdernes ret til medbestemmelse i selskabets ledelse.

Anvendelsen af SE-modellen er i det nuværende kompromisforslag tillempet til grænseoverskridende

fusion af nationale selskaber, så langvarige forhandlinger kan undgås. Det kommer særligt til udtryk i føl-

gende to situationer:

Ledelsen har mulighed for at bestemme, at nærmere definerede referencebestemmelser skal fin-

de anvendelse. Anvendelse af referencebestemmelserne betyder, at medarbejderne i det

nye/videreførende selskab har ret til medbestemmelse, der svarer til det størst mulige antal i de

deltagende selskaber inden fusionen, uden forudgående forhandling.

Når ledelsen ikke vælger at lade referencebestemmelserne finde anvendelse, skal der nedsættes et

særligt forhandlingsorgan i henhold til SE-reglerne. Forhandlingsorganet består af repræsentan-

ter fra medarbejderne og selskabets ledelse. Forhandlingsorganet skal i henhold til SE-modellen

som udgangspunkt forhandle sig frem til medarbejdernes medbestemmelse. I det nuværende

forslag har forhandlingsorganet dog som en yderligere tillempning af SE-modellen mulighed for

med et kvalificeret flertal at henvise til allerede eksisterende nationale regler uanset niveauet af

medbestemmelse heri.

Direktivforslaget lægger således op til et valg mellem anvendelse af national ret, der eventuelt er ændret

for at opfylde de to betingelser hertil, eller anvendelse af den tillempede SE-model.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil lægge vægt

på en høj beskyttelse af medarbejdernes erhvervede rettigheder til medbestemmelse.

Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (ansvarligt udvalg),

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udval-

get om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EF-lovgivning på dette område. Baggrunden her-

for er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der omfatter fælles elementer, der skal finde anvendelse på

transnationalt niveau. På grund af regelsættets omfang og indvirkning træffes sådanne foranstaltninger

bedst på EF-plan, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling. Forslaget sikrer med henvisningerne til national ret, at de

nationale regler vedrørende fusion i videst mulig omfang finder anvendelse på den del af fusionen, der

vedrører nationale selskaber. I lyset af forslagets grænseoverskridende elementer er der med henvisningen i

videst muligt omfang taget højde for nationale forskelle.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fusion mellem danske aktie- og anpartsselskaber er reguleret i lov om aktieselskaber kapitel 15 og lov om

anpartsselskaber § 65, der henviser til aktieselskabslovens regler.

Med den generelle henvisning til national ret i artikel 2 finder de relevante bestemmelser i lov om aktiesel-

skaber anvendelse på den del af fusionen, der vedrører selskaber under dansk lovgivning. Udgangspunktet

er hermed, at de gældende danske regler om fusion ikke ændres med det fremsatte direktivforslag om

grænseoverskridende fusioner.

På enkelte områder vil direktivet på baggrund af fusionens grænseoverskridende element medføre en udvi-

delse af de danske regler. Denne udvidelse påvirker ikke dansk ret vedrørende fusion mellem selskaber

beliggende i Danmark, men skal alene finde anvendelse, når et dansk selskab fusionerer med et selskab, der

henhører under en anden medlemsstats lovgivning.

Danmark er en af de mange medlemsstater, hvor fusion mellem selskaber beliggende i forskellige med-

lemsstater ikke er mulig. Lov om anpartsselskaber og lov om aktieselskaber omfatter alene fusion mellem

selskaber registreret i Danmark. Direktivet vil medføre en ændring af disse regler. Ændringen betyder, at

fusion mellem danske selskaber og selskaber beliggende i andre medlemsstater vil være mulig, når den på-

gældende fusion tillades i national ret i alle de medlemsstater, hvor de deltagende selskaber er beliggende. I

Danmark skal det således være muligt for aktie- og anpartsselskaber at fusionere grænseoverskridende.

Det kontante udligningsbeløb er i henhold til artikel 1 som udgangspunkt på højst 10 %. I 3. selskabsdi-

rektiv er der derimod mulighed for medlemsstaterne for at tillade fusion, hvor det kontante udlignings-

beløb overstiger 10 %. Denne mulighed er udnyttet i dansk ret. Undtagelsen er alene medtaget i direk-

tivforslaget for de tilfælde, hvor man i national ret i alle de medlemsstater, hvori de deltagende selskaber

er beliggende, har udnyttet undtagelsen i 3. selskabsdirektiv. Direktivet vil således medføre en ændring

af de danske regler. Ændringen betyder, at reglerne om fusion med kontant udligningsbeløb på mere

end 10 % ikke finder anvendelse på grænseoverskridende fusion, hvor der i fusionen indgår et selskab

fra en medlemsstat, hvor undtagelsesmuligheden i 3. direktiv ikke er udnyttet.

Arbejdstagernes medbestemmelse (artikel 14)

I dansk ret er der regler om medbestemmelse i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Direktivforsla-

get lægger op til et valg mellem anvendelse af national ret, der eventuelt er ændret for at opfylde de to

betingelser hertil, eller anvendelse af den tillempede SE-model. Afhængigt af den endelige udformning af

direktivforslagets artikel 14 vil der skulle foretages ændringer i dansk ret med henblik på grænseoverskri-

dende fusion, der



enten tilpasser danske regler om medbestemmelse, så de opfylder betingelser hertil, og således at de

samme regler kan finde anvendelse på både nationale selskaber generelt og nationale selskaber, der

har indgået i en grænseoverskridende fusion,

eller der vil skulle foretages ændringer i henhold til reglerne om SE-selskabet særligt rettet mod den

grænseoverskridende fusion.

Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for tjenesteydelser i december 2003, marts

2004 og juni 2004. Overordnet er holdningen til direktivforslaget og nødvendigheden heraf

meget positiv. Enkelte af specialudvalgets medlemmer har udtrykt bekymring for, at arti-

kel 14 om medbestemmelse er uhensigtsmæssig og vil have en prohibitiv virkning på

grænseoverskridende fusioner. Dette gælder særligt fra Dansk Arbejdsgiverforening og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening. LO ønsker derimod, at der ved medbestemmelse lægges vægt

på SE-reglerne og mulighed for forhandling.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

I overensstemmelse med det under punktet om gældende dansk ret anførte kan det forventes, at forslaget

vil kræve lovgivningsinitiativer.

Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et direktiv om grænseoverskridende fusioner vil medvirke til, at selskaber vil få bedre

muligheder for at foretage nødvendige omstrukturering på tværs af landegrænser. Direktivet giver mu-

lighed for at samle selskaberne i én organisation, hvilket medfører færre omkostninger og giver nye

muligheder for vækst. Forslaget bidrager således efter dansk opfattelse til vækst i det indre marked i

overensstemmelse med Lissabon-processen.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 3. december 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Kommissionens meddelelse om tekstil- og beklædningssektoren efter 2005

med tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionen.

Resumé

På grundlag af en meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Parlamentet m. fl. om fremtiden for

tekstil- og beklædningssektoren efter udløbet af WTO-aftalen om afvikling af de mængdemæs-

sige begrænsninger på handlen med tekstil og beklædning har formandskabet efter ønsker fra

en række medlemsstater forelagt udkast til rådskonklusioner til vedtagelse på Konkurrenceevne-

rådets møde den 25. og 26. november 2004.

Konklusionerne reflekterer meddelelsens konklusioner, hvorefter Kommissionen vil forfølge

og om muligt fremskynde gennemførelse af allerede vedtagne aktioner af industripolitisk og

handelspolitisk karakter.

Baggrund og indhold

1.1. Kommissionens meddelelse er respons på anbefalingerne i den højniveaugruppe, som Kommissio-

nen selv har foranlediget nedsat til at komme med forslag til, hvad der skal til, for at tekstil- og beklæd-

ningsindustrien skal kunne klare sig som en levedygtig og fremgangsrig industrisektor efter udløbet af

ATC (Agreement on Textiles and Clothing, d.v.s. WTO-aftalen om afvikling af de gennem 40 år an-

vendte kvantitative begrænsninger på handlen med tekstil og beklædning).

Højniveaugruppen bestod/består af repræsentanter fra industrien, handlen, fagforeninger, erhvervsor-

ganisationer og få embedsmænd fra udvalgte EU-lande.

Højniveaugruppens anbefalinger og Kommissionens meddelelse er delt op i en industripolitisk og en

handelspolitisk del.

Den industripolitiske del berører traditionelle emner

- forskning og udvikling,

- uddannelse, efteruddannelse/træning og beskæftigelse,

- innovation,

- regionale aspekter.

Desuden behandles konsekvenserne af EU's nye politik for den kemiske industri (REACH) og finansie-

ringsmuligheder for industrien, navnlig små og mellemstore virksomheders finansieringsadgang.

I grænselandet mellem industripolitik og handelspolitik er der anbefalinger om sikring af industriel

ejendomsret (IPR) og oprindelsesmærkning og produktindholdsmærkning.

Kommissionens meddelelse indeholder en konstatering af, hvad Kommissionen har til hensigt

at gøre som opfølgning på højniveaugruppens arbejde.

I det medfølgende arbejdsdokument specificeres de foreslåede aktioner.

Nogle af forslagene omhandler bedre samarbejde og udveksling af erfaringer. Andre handler

om bedre konkurrencemyndighedskontrol med dominerende detailhandelskæder, undersøgelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om finansieringsadgang, oplysning om, hvorledes erhvervet sikrer sine rettigheder intellektuelle

ejendomsrettigheder. Kommissionen nævner, at ny lovgivning mod varemærkeforfalskning er

under forberedelse.

På det regionalpolitiske område bør landene bl.a. iværksætte specifikke regionale initiativer, der

kan imødegå virkningerne af ATCs udløb, vedtage Kommissionens forslag om at reservere be-

stemte mindre beløb af strukturfondene til særlige formål, promovere og støtte imagekampag-

ner, forstærke og koordinere udnyttelsen af EU's forskning & udviklingsprogrammer med nati-

onale initiativer samt forstærke indsatsen for uddannelse, efteruddannelse og alternativ beskæf-

tigelse.

For så vidt angår Kommissionens egen opfølgning kan den beskrives ved, hvad der ikke skal

ske. Kommissionen

lægger ikke op til forøgede udgifter, men søger alene at optimere udnyttelsen af beståen-

de rammeprogrammer for forskning og udvikling for tb-industrien med dens overvægt

af små og mellemstore virksomheder,

afviser statsstøtte til tb-sektoren og

afviser særlige regionalsektorprogrammer.

Kommissionen

vil søge at forstærke indsatsen for uddannelse, efteruddannelse og jobskifte gennem de

vedtagne programmer, herunder gennem sektororienterede projekter,

peger på og vil forstærke informationen om bestående finansieringsfaciliteter, herunder

gennemførte EU handlingsplaner for området, der vil føre til bedre tilgængelighed af

bankfinansiering og aktiekapitaltilførsel (equity finance), og

vil søge at forstærke beskyttelsen af EU-industriens immaterielle rettigheder.

Videre vil Kommissionen undersøge virkningerne af EU's kemipolitik (REACH) for tb-

sektoren.

Kommissionen synes at lægge op til en opblødning af innovationsbegrebet, således at det bliver

muligt at statsstøtte tættere på den egentlige produktionsproces gennem en redefinering af,

hvad innovation er.

Kommissionen lægger op til et studie af hensigtsmæssigheden af obligatorisk oprindelsesmærk-

ning for importerede produkter.

På det handelspolitiske område lægges der op til

en hurtigere færdiggørelse af den euro-mediterane zone med afslutning af en frihandels-

zone landene i mellem,

et mere fleksibel oprindelsesbegreb,

forbedret markedsadgang (toldsænkninger og afskaffelse af ikke toldmæssige handels-

hindringer) gennem forhandlinger i DOHA-runden,

forbedring af GSP-systemet (den særlige ordning med lavere told for en række udvik-

lingslande),

overvågning af handlen med Kina, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastlæggelse af procedurer for anvendelse af den særlige tekstil- og beklædningsspecifik-

ke beskyttelsesklausul over for Kina.

1.2 Efter ønske fra et stort flertal af medlemslandene har formandskabet fremlagt forslag til

rådskonklusioner.

Konklusionerne reflekterer meddelelsens konklusioner, hvorefter Kommissionen vil forfølge

og om muligt fremskynde gennemførelse af allerede vedtagne aktioner af industripolitisk og

handelspolitisk karakter.

I den industripolitiske del fokuseres på forskning og udvikling, innovation, uddannelse, beskyt-

telse af virksomhedernes industrielle ejendomsret og samarbejde mellem det offentlige og er-

hvervslivet og et styrket samarbejde erhvervsvirksomhederne imellem. Vigtigheden af at sikre

små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering understreges.

I den handelspolitiske del fokuseres på bedre markedsadgang til 3. lande bekæmpelse af vare-

mærkeforfalskning, fortsættelse af dialogen med handelspartnere som Kina og Indien. Eksi-

stensen af de handelspolitiske instrumenter noteres.

Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt en holdning til meddelelsen.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Meddelelsen skelner mellem kommissionstiltag, medlemslandene og erhvervets parter. Regeringen finder,

at den således er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Tilsvarende gælder for

udkastet til rådskonklusioner.

Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke gældende dansk ret.

Høring

Sagen har været i høring hos Tøj og Tekstil, Dansk Textil og Beklædning, SID og Mil-

jøministeriet med svarfrist den 8. november 2004.

Dansk Textil og Beklædning

(industrien) ser positivt på den danske indstilling til emnet omkring tekstil og

beklædning, Det understreges, at Foreningen ønsker en fair og fri handel indenfor sektoren. Hvis der

etableres overvågning af udviklingen i samhandelen med tekstiler, bør den ikke belaste industriens aktø-

rer administrativt, idet det er vigtigt, at virksomhederne ikke skal bruge deres tid og ressourcer på ad-

ministrativt arbejde, når konkurrencen intensiveres yderligere med liberaliseringen af verdenshandelen.

Generelt finder

Textil & Tøj

(handlen), at Kommissionens meddelelse lægger op til mange fornuftige

tiltag for at fremme sektorens fremtidige konkurrenceevne. Foreningen har dog betænkeligheder ved en

række af de punkter, der nævnes, ikke mindst i det handelspolitiske afsnit. Det findes noget uklart, hvad

der menes med en forbedring af GSP-systemet, ligesom løftet om retningslinier for anvendelse af de

særlige Kina-safeguard-mekanismer i Foreningens øjne mere ligner en trussel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen er stærkt kritisk overfor Kommissionens ideer på mærkningsområdet, hvor man ikke bare

vil studere effekterne af en oprindelsesmærkning, men ligeledes agter at arbejde videre med tankerne

om etisk mærkning.

Textil og Tøj finder, at eventuelle rådskonklusioner ikke bør indeholde nogen form for accept af fort-

sættelse af højniveaugruppen, der findes urepræsentativ.

SID

finder det vigtigt, at man gennem foranstaltninger vedr. forskning og udvikling, innovation og

efteruddannelse kan sikre, at sektoren er på forkant med den teknologiske udvikling, og at der sikres de

nødvendige ressourcer til uddannelse og omskoling af medarbejdere, som rammes af arbejdsløshed som

følge af liberaliseringen.

SID peger videre på, at handelsliberaliseringen må ske med respekt for arbejdstagerrettigheder og mil-

jøhensyn, og at disse hensyn må indgå på fremtrædende plads i den fortsatte dialog med lande som Ki-

na og Indien.

Endelig finder SID, at et vigtigt element i en sådan dialog er en samtidig nøje overvågning af udviklin-

gen i de lande, som kan mistænkes for at se stort på arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens meddelelse eller

udkastet til konklusioner.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være umiddelbare samfundsmæssige konsekvenser af Kommissionens meddelelse eller

af udkastet til rådskonklusioner.

Kommissionens meddelelse og udkast til rådskonklusioner har ikke været forelagt Eu-

ropaudvalget. Udvalget har i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.

november 2003 modtaget notat om en tidligere meddelelse om fremtiden for tekstil- og

beklædningsindustrien. Notatet er dateret den 3. november 2003.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslag til forordning om narkotikaprækursorer, KOM(2004) 244 endelig udga-

Nyt notat

Resumé

Kommissionen foreslår en eksisterende forordning om kontrol m.m. af handel mellem EU og 3. lande

med narkotikaprækursorer erstattet af en ny forordning. Der foreslås visse ændringer, der primært har

til formål, at harmonisere – og på visse punkter øge – kontrollen af handel med disse stoffer.

Baggrund og indhold

Rådet vedtog i 1990 forordning 3677/90, der regulerer og overvåger handlen mellem EU og 3.lande

med visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. Denne – samt den øvrige EU-

lovgivning på området – blev i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene evalueret i

2002. Evalueringen viste, at den gældende lovgivning for handel mellem EU og 3. lande burde forbed-

res på visse punkter. En af de primære konklusioner var, at indsatsen for – på fællesskabsplan - at for-

hindre, at syntetiske narkotikaprækursorer når frem til illegale producenter og forhandlere af syntetiske

stoffer bør styrkes. Især kontrolsystemet bør tilpasses nye tendenser og mønstre indenfor omdirigering

af narkotikaprækursorer.

Kommissionen har med afsæt i evalueringen fremsat forslag til ny forordning (KOM(2004)244), der

skal erstatte den eksisterende forordning. Hjemmelsgrundlaget for forslaget er Traktatens artikel 133,

hvoraf det fremgår, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder generelt en stramning af de regler, der allerede gælder omkring kontrol m.v. af

erhvervsdrivende, der på en eller anden vis er involveret i import/eksport af narkotikaprækursorer.

Dette gælder særligt for importkontrollen med de vigtigste syntetiske narkotikaprækursorer. Der fore-

slås således indført krav og procedurer for individuelle importtilladelser for disse produkter. Også om-

kring eksport strammes op i forhold til de regler, der gælder i dag. Samtidig foreslås det, at der indføres

en regel om, at der i al dokumentation vedr. en given handel skal anføres selve ordet ”narkotikaprækur-

sor”, således at disse let kan identificeres.

På en række områder er der i dag forskellig praksis i medlemsstaterne. Dette forsøger forslaget at imø-

degå ved, at der på fællesskabsplan – via gennemførelsesbestemmelser til forordningen – fastlægges

standardbetingelser og –procedurer, der skaber ensartede vilkår for de erhvervsdrivende indenfor EU.

Samtidig indføjes, at virksomhederne har en pligt til at indberette usædvanlige ordrer m.v. til myndighe-

derne (denne pligt gælder allerede i den interne EU-handel med disse stoffer), ligesom myndighederne

(dvs. især Kommissionen) har en pligt til at udarbejde vejledningsmateriale til de erhvervsdrivende for

at gøre det lettere for disse at overholde indberetningspligten.

Desuden indeholder forslaget af klarhedshensyn præciseringer af visse af definitionerne, og der er ind-

sat en ny definition vedr. ”drop shipments”, der dækker de situationer, hvor en erhvervsdrivende alene

formidler et salg af prækursorer mellem ikke-EU erhvervsdrivende, uden at prækursorerne på noget

tidspunkt befinder sig i EU.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitets princippet

Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-

princippet.

Dette baseres på, at en mere koordineret og harmoniseret indsats, som den der foreslås, skønnes på-

krævet, hvis det skal forhindres, at de pågældende stoffer anvendes til ulovlig produktion af narkotika

eller psykotrope stoffer.

Gældende dansk ret

Den eksisterende forordning er på enkelte punkter implementeret ved ”Lov om fremstilling og handel

med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer

(prækursorer)” (Lov nr. 479 af 30. juni 1993 med senere ændringer).

Høring

Forslaget har været i høring hos Told- og Skattestyrelsens toldudvalg, hvor der bl.a. sidder en række

erhvervsorganisationer (bl.a Dansk Industri, HTS, Diko, revisor-foreningerne og Advokatrådet). Der er

alene modtaget høringssvar fra HTS, der udtrykte støtte til forslaget.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forordningen kan indebære, at ”Lov om fremstilling og handel med visse varer, der

benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer)” (Lov nr.

479 af 30. juni 1993 med senere ændringer) vil skulle ændres.

Da forslaget indebærer øgede krav til både virksomheder og administrationer om bl.a. import tilladelser,

vil der være forbundet visse mindre udgifter med den løbende ”drift”. Et forsigtigt skøn vil for told-

myndighedernes del være under 1/10 årsværk. Der vil desuden i forbindelse med implementeringen af

forslaget og de efterfølgende gennemførelsesbestemmelser blive tale om engangsudgifter til information

og igangsætning af nye regler, hvilket skønnes at medføre udgifter på i størrelsesordenen 250-350.000

kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der kan – for de forholdsvis få virksomheder, der er omfattet af regelsættet om narkotikaprækursorer –

blive tale om en mindre stigning i de administrative byrder. Dette skyldes primært det nye krav om

importtilladelser (der dog kun vil omfatte meget få danske virksomheder) og øgede krav om ”gensidig

underretning” mellem myndigheder og erhvervsdrivende f.eks. omkring mistænkelige transaktioner.

Desuden vil visse virksomheder, der alene optræder som formidler mellem to virksomheder beliggende

i 3. lande, skulle have licens/registreres m.v. Da dette er en nyskabelse vil det – hvis sådanne findes i

Danmark – indebære administrative omkostninger for disse virksomheder. Udgifterne forventes afholdt

indenfor rammerne af ToldSkats flerårsaftale.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotat er oversendt 19. maj 2004 (alm.del bilag 1012).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Gældende dansk ret (rammenotatets afsnit 4) og lovgivningsmæssige konse-

kvenser

(rammenotatets

afsnit

Annekset beskriver i skematisk form den danske lovgivning på området. Såfremt der

er/ kan blive tale om behov for lovændringer/ ny lovgivning, er dette tillige anført.

(Signaturforklaring vedrørende ressortmyndigheder findes sidst i bilaget)

Res- Bestemmelse Danske

love Eventuelle

konse- Hjemmel

Kommentarer i

sort- i direktivfor- og bekendtgø- kvenser

øvrigt

myn slaget

relser på om- for dansk lovgivning

dig-

rådet

hed

Administrativ forenkling ( Art. 5-8 )

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 2, stk. 2, i Direktivforslagets

bekendtgørelse bestemmelse er inkon-

EU- gruent med kravet

advokaters etab- efter

etableringsbe-

lering her i kendtgørelsen, hvoref-

landet (etable- ter værtslandet kan

ringsbekendtgø- kræve bevis for regi-

relsen)

– strering hos hjemlan-

EP/Rdir art. 3, dets kompetente myn-

stk. 2

dighed, samt at beviset

ved fremlæggelsen for

den kompetente myn-

dighed

værtslandet

højst er tre måneder

gammelt.

JM Art. 6

Retsplejelo-

Behov for oprettelse af

ven/Auktionsled kvikskranker

både

erloven

fsva. advokater og

auktionsledere

Tilladelser ( Art. 9-13 )

JM Art. 9

§§ 1 ff. i aukti- Direktivforslaget vil

onslederloven kunne indebære, at

(LBK nr. 191 af ordningen vedrørende

9. april 1986)

beskikkede auktions-

ledere ikke vil kunne

opretholdes.

JM Art. 9 stk.3 – Bekendtgørelse Det må vurderes,

tilladelses- og nr. 201 af 16. hvorvidt det eksiste-

autorisations- april 1993 om rende tilladelseskrav

ordninger

beskyttelse

af og betingelser for at

dyr under trans- opnå tilladelse kan

port som ændret opretholdes.

(delvis direkti-

vimplem.)

bekendtgørelse

nr. 208 af 17.

juni 1964 om

transport af dyr

som ændret.

Art. 5

Art. 9 stk.3 – Lovbekendtgø- Det må vurderes,

tilladelses- og relse nr. 726 af hvorvidt det eksiste-

autorisations- 9.

september rende tilladelseskrav

ordninger

1993 om dyre- og betingelser for at

forsøg

med opnå tilladelse kan

senere ændrin- opretholdes.

ger og tilhøren-

de bekendtgø-

Vil ruteplaner

(tilladelse

til

transport af dyr)

være omfattet af

servicedirekti-

vet? Kommissi-

onen har på

møde den 14.

juli 2004 oplyst,

at transportom-

rådet skal und-

tages fra direk-

tivforslagets

anvendelsesom-

råde. Dette ses

endnu ikke af

teksten, og det

er ikke givet om

Kommissionen

vil

undtage

området fra hele

direktivet eller

alene fra oprin-

delseslandsprin-

cippet.

Vil tilladelses-

kravet

være

omfattet

servicedirekti-

vet?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relser

(delvis

implem.)udkast

til forslag til lov

om genmodifi-

cering og klo-

ning af dyr

Art. 9, 11 og Meddelelse nr. Direktivforslagets

13.

203 af septem- bestemmelser

ber 1968 om ny tilladelsesordninger

normalpolitived- mv. vil kunne have

tægt.

betydning for en ræk-

ke områder, hvor poli-

tiet har kompetence til

at meddele tilladelser

mv.

JM Art. 13, stk. 4 Retsplejelo-

Bestemmelsen bryder

ven/Auktionsled grundlæggende med

erloven

retsplejelovens regler

om beskikkelse af

advokater samt aukti-

onslederlovens regler

om beskikkelse af

auktionsledere.

TRM Artikel 10.3 Lov om god- Lovgivningen stiller

At betingelser kendelse og syn en række krav til

for etablering af køretøjer (473 omsynsvirksomheder,

ikke må over- af 9. juni 2004) hvis opfyldelse skal

lappe

krav, §§ 4 – 9, Bkg dokumenteres over for

som udbyde- 763 af 8. juli sektormyndigheden på

ren allerede er 2004§§ 1- 4, 7, området (Færdselssty-

underlagt

i §§ 11-14, §§ 18- relsen)

hjemlandet. 31

SIK Art. 11

Lovbek. nr. 989 Begrænset varighed af

af 8. december autorisationerne

må

2003 om autori- ændres

sation af elin-

stallatører mv -

samt evt. be-

kendtgørelser

udstedt i hen-

hold til denne

Det anmeldte er

alene udtryk for

foreløbig

vurdering med

forbehold

for

direktivforsla-

gets

endelige

udformning.

Sikkerhedssty-

relsen forbehol-

der sig en nær-

mere gennem-

gang af styrel-

sens lovgivning

på et senere

tidspunkt i pro-

cessen. Endvi-

dere tages for-

behold

for,

hvorledes direk-

tivets

mere

generelle

for-

pligtelser

vil

skulle efterleves

i Danmark, fx

hvori etablerin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 9, 1 (b) Loven om radio-

og flere andre og fjernsnsvirk-

artikler

om somhed opererer

behov for krav med krav om

om tilladelser. tilladelser, jf. §

Art. 10, 2 (b-f) § 59 i lov om Ved udstedelse af

samt art. 12,1 radio- og fjern- tilladelser til lokal

om krav til synsvirksomhed, radio- og fjernsyns-

tilladelsesvil- jf. lovbekendt- virksomhed skal det

kår.

gørelse nr. 506 lokale nævn søge at

af 10. juni 2004. sikre det enkelte lokale

Bekendtgørelse område en samlet

om lokal radio- programvirksomhed af

fjernsyns- alsidig karakter. Dette

virksomhed nr. er et væsentlig formål

104 af 18. fe- med

lovgivningen,

bruar 2004

men udelukker præci-

se, entydige og objek-

tive tilladelsesvilkår,

som giver lige betin-

gelser for alle ansøge-

re.

gen af kvik-

skranker kom-

mer til at bestå.

Endvidere fore-

kommer omfan-

get af Sikker-

heds-styrelsens

eventuelle for-

pligtelser som

oprindelses-

landets tilsyns-

myndighed

uklart. Eventu-

elle

forplig-

telser i medfør

af oplysnings-

forpligtelserne

o.a. kan også få

indflydelse på

Sikkerheds-

styrelsens lov-

givning.

Det er uklart,

hvad der ligger i

kravet om, at

behovet for en

tilladelse skal

begrundes med

”et

tvingende

alment

hen

syn”. Det er

uklart, om tilla-

delser til tv

falder uden for

forslagets

an-

vendelsesområ-

de, idet direkti-

vet om ”tv uden

grænser” (TWF)

muligvis tillader

sådanne tilladel-

ser.

Det er muligt, at

den

danske

tilladelsesord-

ning er i over-

ensstemmelse

med direktivfor-

slaget, da den er

begrundet

ønsket om kul-

turel mangfol-

dighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 10, 4 om Lovens kapitel 8 Begrænsninger i tilla-

at tilladelser og 9

delse til radio- og

skal udstedes

fjernsynsvirksomhed

til hele det

til regionalt og lokalt

nationale

niveau ville skulle

område.

afskaffes.

Art. 10, 5 om

ret til at få

tilladelse

Art. 13, 4 om

tidsfrister for

behandling af

ansøgninger

og automatisk

ikrafttræden

ved overskri-

delse af fristen

Det er ikke

muligt på grund

af de sparsom-

me frekvensres-

sourcer.

Kravene

uhensigtsmæs-

sige i sager om

ansøgning

til

brug af begræn-

sede naturlige

ressourcer (fre-

kvenser) – be-

handling

sådanne ansøg-

ninger kan in-

debære meget

forskellige tids-

horisonter.

MIM Art.

9-13 Lov om CO

- Linking-direktivet

afdeling 2

virksomheder

kvoter, ændring giver

kvoteloven mulighed for at opfyl-

som følge af de deres kvoteforplig-

telser ved at gennem-

linking-

føre projekter i udlan-

direktivet

det. Virksomheder, der

ønsker at gennemføre

sådanne projekter, skal

dels have dem for-

håndsgodkendt

miljøministeren,

dels skal de resulte-

rende

-kreditter

også godkendes, inden

de kan anvendes under

kvoteloven. Endvide-

re skal virksomheder,

der måtte ønske at

gennemføre klimapro-

jekter i Danmark, have

dette

godkendt.Vil

disse

godkendelses-

ordninger blive berørt

af servicedirektivet?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøministeri- Næppe behov for § 40, stk. 4, i Tvivlsomt om

ets bekendtgø- lovændring (jagt og jagt og vildt- kravet om, at

relse nr. 106 af vildtforvaltningsloven) for-

prøvesagkyndi-

18.2.2002 om

valtningslo- ge skal beskik-

jagttegn

ven

kes af Skov- og

Naturstyrelsen

(bktg § 2) berø-

res af forsla-

get.Tvivlsomt

om kravet om at

våbenkursus

kun kan afhol-

des af en våben-

kursuslærer

godkendt

Skov- og Natur-

styrelsen (bekt §

7, stk. 2) berøres

forsla-

get.Tvivlsom

om afviklingen

af riffelprøver

kun kan forestås

Danmarks

Jægerforbund

(bktg § 12)

berøres af for-

slaget.

Forbudte krav og krav, der skal evalueres ( Art. 14-15 )

TRM Artikel 14.1 BKg nr. 763 § 2, Direktivet

definerer

pkt. 1) b). stk 1 pkt. 2), der ”tjenesteudbyder” som

Krav om tje- fastsætter,

at ”enhver fysisk person,

nesteyderens virksomheden der er statsborger i en

ophold

på skal have et fast medlemsstat, og som

medlemslan- forretningssted i udbyder eller udfører

dets område Danmark

en tjenesteydelse, eller

enhver

juridisk person,

der udbyder eller udfø-

rer en tjenesteydelse.

(Artikel 14.1 pkt 2. FS

udhævelse).

TRM Artikel 15.2 Lov om god- Lovgivningen fastsæt-

pkt c)Krav om kendelse og syn ter bestemte krav til

særlige

er- afkøretøjer (473 kvalifikationer for den

hvervsmæssi- af 9. juni 2004) ”teknisk

ansvarlige

ge kvalifikati- § 5 stk 2 pkt person”, som udøver

oner for at 1)Bkg. 763 af 8. ledelse i omsynsvirk-

kunne lede

juli 2004 § 2 stk somheden

1 pkt 1)

TRM Artikel 15.2 Lov om god- § 14 fastsætter ved lov

pkt g) forbud kendelse og syn de maksimumspriser,

mod

mini- afkøretøjer (473 som omsynsvirksom-

mums- eller af 9. juni 2004) hederne kan tage

maksimums- § 14

priser

MIM 9-13 + 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den

danske såfremt direktivforsla-

apotekslovgiv- get vedtages i den

ning

nuværende form, vil

det indebære, at den

danske apotekslovgiv-

ning med territoriale

begrænsninger, etable-

ringskontrol og pris-

bindinger vil skulle

evalueres på baggrund

af betingelserne om

ikke-

forskelsbehandling,

nødvendighed

proportionalitet.

SIK Art. 14

Lovbek. nr. 988 Sikkerhedsstillelse vil

af 8. december fmt. ikke kunne kræ-

2003 om gasin- ves

stallationer og

installationer i

forbindelse med

vand- og afløbs-

ledninger -samt

evt. bekendtgø-

relser udstedt i

henhold til den-

JM Art. 14, stk. 1 § 4, stk. 3, i Direktivforslagets

etableringsbe- forbud mod diskrimi-

kendtgørelsen – nerende krav vil kunne

EP/Rdir

98/5 være til hinder for

art. 5, stk. 3

kravet om, at en EU-

advokat alene kan give

møde sammen med en

advokat med en dansk

advokatbeskikkelse i

retssager, hvor der er

pligt til at møde med

advokat.

JM Art. 14, stk. 1 § 3, stk. 2, i Direktivforslagets

bekendtgørelse forbud mod diskrimi-

EU- nerende krav vil kunne

advokaters tje- være til hinder for

nesteydelser her kravet om, at en EU-

i landet (tjene- advokat alene kan give

ste-ydelsesbkg) møde sammen med en

- Rdir 77/249 advokat med en dansk

art. 5

advokatbeskikkelse i

sager, hvor der er

advokatpligt.

JM Art. 14, stk. 8 § 2 i etable- Der vil kunne være

ringsbekendtgø- behov for at ophæve

relsen – EP/Rdir kravet om, at en EU-

98/5 art. 3, stk. 1 advokat, der ønsker at

udøve

advokatvirk-

somhed her i landet,

skal lade sig registrere

hos Det Danske Ad-

vokatsamfund.

Art. 14-15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 15, stk. 2, § 15 i etable- Medmindre det gæl-

li. b

ringsbekendtgø- dende forbud imod

relsen – EP/Rdir MDP i advokatbran-

98/5 art. 11, stk. chen kan retfærdiggø-

res i overensstemmelse

med betingelserne i

direktivforslagets art.

15, stk. 3, vil direktiv-

forslaget kunne inde-

bære,

MDP-

forbuddet ikke vil

kunne opretholdes.

KU Art. 14, 2 om Bekendtgørelse

krav, der ikke nr. 1174 af 17.

må

stilles, december 2002

herunder

at om radio- og

man

skal fjernsynsvirk-

tillade

en somhed

ved

serviceudby- hjælp af satellit

der at være eller kabel, samt

etableret

i om

program-

flere

med- virksomhed ved

lemsstater.

hjælp af kort-

bølgesendemu-

ligheder. Regler

baseret på TWF,

art. 2.

KU Art. 15, 2 (a)

om, at territo-

rial begræns-

ning i tilladel-

ser skal be-

grundes med

et tvingende

alment hen-

syn.

Oprindelseslandsprincip og undtagelser ( Art. 16-19 )

FVM Art. 16

Lov nr. 281 af I § 86 stilles krav om,

12. maj 1999 at kun personer, der

med

senere har bevilling hertil, må

ændringer

drive

selvstændig

virksomhed ved før-

stegangsomsætning af

fisk.

Dette

synes

umiddelbart at kunne

være et problem, hvis

der i en tjeneste-

yders/sælgers oprin-

delsesland ikke stilles

tilsvarende krav om

bevilling. Endvidere

anses det for yderst

betænkeligt og i prak-

sis svært gennemfør-

ligt at skulle kontrolle-

re f.eks. danskeres salg

af fisk i et andet EU-

land på dette lands

territorium.

Hertil

Det er uklart,

hvordan disse

regler forholder

sig til jurisdikti-

onsreglerne

TWF samt i

bekendtgørelse

nr. 1174, § 2.

Det er uklart,

om det medie-

politiske

mål

kulturel

mangfoldighed

udgør et sådant

tvingende

al-

ment hensyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommer

betænke-

lighederne mht. evt.

strafforfølgning.

Art. 16

Lov om Social I det omfang, leveran-

Service

ce af ydelser

skal

kunne ske i henhold til

principper fastsat uden

for landet, vil Service-

lovens bestemmelser

om, at hjælpen skal

tilpasses den enkelte

borgeres behov, for-

mentlig skulle tilpas-

ses.

TRM Artikel 16.1:

Lovgivningen fastsæt-

Bestemmelse

ter i sin helhed vilkå-

om, at det

rene for udøvelse af

udelukkende

omsynsvirksomhed i

er oprindelses-

Danmark.

landets natio-

nale bestem-

melser, der er

gyldige

for

virksomheden.

TRM Artikel 16.2, Lov nr. 473, §§ Lovgivningen fastlæg-

som henlæg- 7—12,

Bkg. ger Færdselsstyrelsens

ger kontrolbe- §§21-32.

beføjelser til at udøve

føjelserne med

kontrol med omsyns-

tjenesteyderen

virksomheder og sty-

til oprindel-

relsens sanktionsmu-

seslandet

ligheder over for virk-

somhederne.

TRM Artikel 16.3 Bkg nr. 763 § 2,

pkt a), som stk 1 pkt. 2), der

forbyder krav fastsætter,

om, at tjene- virksomheden

steyderen har skal have et fast

fast

forret- forretningssted i

ningssted i det Danmark

land,

hvor

tjenesteydel-

sen udføres

Det er vanske-

ligt at være

mere

konkret

med hensyn til

lovændringer,

idet det må

antages, at op-

rindelsesprin-

cippet generelt

vil berøre Ser-

vicelovens idé-

mæssige grund-

lag.

Generelt

for

Artikel 16: Det

er uklart, om

undtagelserne i

Artikel

17,

navnlig pkt. 17)

jf. ovenfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TRM Artikel 16.3 b)

Lovgivningen opererer

jf. ovenfor

som forbyder

i sin helhed med et

krav om, at

godkendelsesprincip.

tjenesteyderen

skal indhente

tilladelse eller

optages

MIM Art. 16

Lov om kemiske Der tages forbehold Der

findes Det bemærkes,

stoffer og pro- for usikkerhed om næppe

at den vidtgåen-

dukter

(Lbkg. rækkevidde af oprin- hjemmel

i de fortolkning

nr. 21 af 16. delseslandsprincippet kemikalielo- som her er an-

januar

1996) og om miljøundtagel- ven

lagt, vurderes at

med tilhørende sen i artikel 17 Hvis

have uacceptab-

bekendtgørelser, reglen skal forstås

le miljø- og

se vedlagte liste således, at kemiske

sundhedsmæs-

stoffer og produkter,

sige konsekven-

der indgår i tjeneste-

ser for Dan-

ydelse, der leveres af

mark. Der er en

en anden medlemsstat

lang række af

- alene er underlagt

reglerne,

der

reguleringen i den

reflekterer

anden medlemsstat vil

særligt

højt

det få særdeles omfat-

dansk beskyttel-

tende konsekvenser for

sesniveau

hele kemikalielovgiv-

forhold til be-

ningen samt bryde

skyttelse

med nogle helt grund-

miljø- og sund-

læggende principper

hed og/eller som

for denne regulering.

er begrundede i

Helt overordnet kan

geografiske eller

nævnes Kemikalielo-

andre nationale

ven vil skulle ændres

forhold,

som

således at tjenesteyde-

klima,

jord,

re fra andre medlems-

grundvand,

stater undtages fra

resistens, tilste-

regler i kemikalieloven

deværelse

om opbevaring, salg

målarter osv.På

anvendelse af

grund af den

kemiske stoffer og

gennemgribende

produkter,

herunder

danske regule-

ikke mindst anvendel-

ring af kemika-

sesbegrænsning

lieområdet, der

kemiske stoffer og

som ofte er

produkter, uddannel-

mere vidtgående

seskrav samt krav om

end andre med-

godkendelse af pesti-

lemsstaters, vil

cider og biocdmidler.

regulering

som den be-

skrevne desuden

medføre

stor

skævhed i kon-

kurrenceforhol-

det

mellem

danske og uden-

landske tjene-

steydere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenlandske tjeneste-

ydere vil på samme

måde blive undtaget

fra en lang række af de

bekendtgørelser, som

er udstedt i medfør af

kemikalieloven, såle-

des alle de bekendtgø-

relser, hvor der findes

danske regler om for-

bud eller anvendelses-

begrænsning af kemi-

ske stoffer og produk-

ter, fx om forbud mod

phthalater i legetøj,

creosot, giftige bund-

malinger til både,

ozonlagsnedbrydende

gasser etc. Der vil

skulle foretages kon-

sekvensændringer

tilgrænsende lovgiv-

ning, fx fødevarelov-

givning der fastsætter

grænseværdier

for

restkoncentrationer af

pesticider i fødevarer.

Kemikalielovens reg-

ler om tilsyn mv. vil

skulle ændres, bl.a.

med henblik på, at der

kan ydes tilsyn med at

udenlandske tjeneste-

ydere i Danmark over-

holder

hjemlandet

regler, samt tilsyn med

at danske tjenesteydere

i udlandet overholder

danske regler.

MIM Artikel 16 og Bekendtgørelse Direktiverne er mini-

artikel 17, nr. nr. 619 af 27. mumsdirektiver,

juni 2000 om der er således indført

affald,

som nationale regler, som

gennemfører

implementerer direkti-

direktiverne om verne. Såfremt artikel

affald,

farligt 17, nr. 17 i Servicedi-

affald, emballa- rektivet ikke undtager

ge og emballa- miljø generelt, og

geaffald

samt dermed affald mv., vil

olieaffald.

de danske regler for

indsamling, nyttiggø-

relse og bortskaffelse

af affald blive sat ud af

kraft, og laveste fæl-

lesnævner i direktiver-

ne vil gælde.

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

samt om for-

tolkning

”etablering”

artikel 16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MIM Artikel 16 og Implementering Direktivet er et mini-

artikel 17, nr. af

WEEE- mumsdirektiv,

som

direktivet vedrø- Miljøministeriet er ved

rende affald af at implementere. I det

elektrisk

og omfang kravene til

elektronisk

oparbejdning af elek-

udstyr. Direktiv trisk eller elektronisk

nr. 2002/96/EF udstyr i Danmark

bliver strengere end i

andre EU-lande kan

tjenesteydere tilbyde at

bortskaffe affaldet i et

andet EU-land.

MIM Artikel 17, nr. Jordforurenings- Såfremt en tjeneste-

lovens § 40, § yder med et andet

41 og § 48

oprindelsesland under-

søger eller oprenser

efter jordforurenings-

loven, vil de danske

myndigheders påbud

kun skulle overholdes

såfremt kravene til

oprensning i oprindel-

seslandet svarer til de

danske krav.

MIM Artikel 17, nr. Olietankbe-

Olietankbekendtgørel-

kendtgørelsen – sen foreskriver ud-

bekendtgørelse formning af olietanke

nr. 829 af 24. og installationer i

oktober 1999

forbindelse med olie-

tanke. Såfremt uden-

landske håndværkere

udfører installationer,

vil bestemmelserne i

Olietankbekendtgørel-

sen ikke skulle over-

holdes, herunder bl.a.

forbud mod samlinger

i jord.

MIM Artikel 17, nr. Jordforurenings- Jordforureningslovens

loven § 50 med § 50 påbyder, at en-

tilknyttet

be- hver som flytter eller

kendtgørelse nr. anvender jord udenfor

675 af 27. juni den ejendom, hvor det

2000 om anmel- er opgravet, skal sikre

delse af flytning sig, at jorden ikke

af forurenet jord giver anledning til

og jord fra foru- skadelig virkning på

renings-

grundvand,

menne-

kortlagte arealer skers sundhed og mil-

offentligt jøet i øvrigt. Såfremt

vejareal

direktivet ikke undta-

ger miljø og dermed

jordforureningsloven,

bortfalder denne pligt

for tjenesteydere med

et andet oprindelses-

land end Danmark.

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

samt om for-

tolkning

”etablering”

artikel 16.

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MIM Arttikel

nr. 17

MIM Arttikel

nr. 17

MIM Arttikel

nr. 17

MIM Arttikel

nr. 17

17, Bekendtgørelse Direktivet er et mini-

nr. 612 af 22. mumsdirektiv,

som

juni 2004 om bekendtgørelsen im-

uddannelse af plementerer. Såfremt

driftsledere og artikel 17, nr. 17 i

personale

be- Servicedirektivet ikke

skæftiget

på undtager miljø gene-

deponeringsan- relt, og dermed ikke

læg, som gen- deponering af affald,

nemfører direk- vil de danske regler for

tiv nr. 99/31/EF uddannelse af persona-

om deponering le på deponeringsan-

af affald

læg blive sat ud af

kraft i forhold til tje-

nesteydere med et

andet oprindelsesland

end Danmark.

17, Bekendtgørelse Kemiske, mikrobiolo-

nr. 637 af 30. giske målinger og

juni 1997 om prøveudtagning, der

kvalitetskrav til udføres som grundlag

miljømålinger for

myndigheders

udført af akkre- forvaltningsafgørelser

diterede labora- skal udføres som ak-

torier, certifice- krediterede tekniske

rede

personer prøver af et akkredite-

m.v.

ret laboratorium. Be-

kendtgørelsen fastsæt-

ter kravene for akkre-

ditering af prøver og

laboratorier

17, Bekendtgørelse Direktivet er et mini-

nr. 650 af den mumsdirektiv,

som

29. juni 2001 bekendtgørelsen im-

depone- plementerer. Såfremt

ringsanlæg som artikel 17, nr. 17 i

gennemfører

Servicedirektivet ikke

deponerings-

undtager miljø gene-

direktivet

relt, og dermed ikke

deponering af affald,

vil de danske regler,

herunder

særregler

begrundet i vores

grundvandsinteresser,

blive sat ud af kraft i

forhold til tjenesteyde-

re med et andet

17, I

øjeblikket Direktivet bliver for-

forhandlet et ny mentlig et minimums-

direktiv vedrø- direktiv på den del, der

rende batterier vedrører

affaldsbe-

og akkumulato- handlingen. Såfremt

rer

artikel 17, nr. 17 i

Servicedirektivet ikke

undtager miljø gene-

relt, og dermed dette

affald, vil de danske

regler blive sat ud af

kraft, og laveste fæl-

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

Tvivl om ræk-

kevidden

undtagelsen

artikel 17, nr. 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lesnævner i direktivet

vil gælde.

Art. 17, nr. 16 Lov om kunstig

sammenholdt befrugtning

med præam- m.fl.

belbetragtning

nr. 42

EBS Artikel 16, nr. Bkg. om brand- Der er ikke behov for

værnsforan-

konsekvensændringer.

staltninger for

skorstene

ildsteder (bkg.

nr. 239 af 27.

april 1993)

EBS Artikel 16, nr. Lov om registre- Der er ikke behov for

rede arkitekter konsekvensændringer.

(Lov nr, 202 af

28. maj 1975

med

senere

ændringer) og

tilhørende ad-

ministrative

forskrifter.

EBS Art. 17

Byggeloven

Der er ikke behov for

(lovbkg. Nr. 452 konsekvensændringer.

af 24. juni 1998

med

senere

ændringer) og

tilhørende byg-

ningsreglemen-

ter

SIK Art. 16-17

Lovbek. nr. 989 Mulige ændringer af

af 8. december lovenes bestemmelser

2003 om autori- om installatører fra

sation af elin- andre medlemslande

stallatører mv

lovbek. nr. 988

af 8. december

2003 om gasin-

stallationer og

installationer i

forbindelse med

vand- og afløbs-

Det må sikres

afklaret, at med-

lemslandene kan

opretholde så-

danne nationale

for-

bud/restriktioner

af moralsk eller

etisk karakter på

eget territorium

uanset at der

tale

fremmed tjene-

steyder

Gensidig aner-

kendelse

erhvervsmæssi-

ge kvalifikatio-

ner. (skorstens-

fejere).

Gensidig aner-

kendelse

erhvervsmæssi-

ge kvalifikatio-

ner (arkitekter).

Der henvises til

bemærknngerne

statusnoteret s. 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledninger

Art. 16

(Uden for områ- Såfremt

direktivet

det finansielle finder anvendelse på

tjenesteydelser): de regler i forbrugeraf-

forbrugeraftale- taleloven, der er of-

lovens § 29 om fentligretligt sanktio-

straf for over- neret, vil en tjeneste-

trædelse af for- yder etableret i et

bud mod uan- andet EU-land blot

modede

hen- skulle overholde sit

vendelser, (§ 6, eget lands regler på

stk. 1) og af området, hvilket bl.a.

visse

oplys- vil kunne være ensbe-

ningsforpligtel- tydende med, at det

ser (§§ 10 og ikke – i modsætning

11) -(reglerne til, hvad der er ud-

om oplysnings- gangspunktet

efter

pligt er en gen- dansk ret, jf. forbru-

nemførelse

af geraftalelovens § 6,

regler i det ge- stk. 1, jf. § 29 - vil

nerelle

fjern- være ulovligt at rette

salgsdirektiv

uanmodet henvendelse

(97/7), men ike til en dansk forbruger

reglerne

om vedrørende salg af

sanktioner for tjenesteydelser.

overtrædelse

Det fremgår af

direktivforsla-

gets artikel 2,

nr. 2, at direkti-

vet ikke skal

gælde for finan-

sielle tjeneste-

ydelser.

Det

fremgår endvi-

dere af artikel

17, nr. 21, at

oprindelses-

landsprincippet

ikke gælder for

tjenesteydelses-

kontrakter, der

indgås af for-

brugere, i det

omfang de be-

stemmelser, der

gælder for disse

kontrakter, ikke

er fuldt harmo-

niseret på fæl-

lesskabsplan.

Det

fremgår

imidlertid sam-

tidig af EU-

kontorets referat

af møde med

Kommissionen,

at det ikke er

klart, om undta-

gelsen omfatter

samtlige aspek-

ter heraf. I det

omfang direkti-

vet ikke omfat-

ter finansielle

tjenesteydelser,

vil

forbudet

fortsat

kunne

håndhæves over

finansielle tje-

nesteydere, der

handler i strid

med de nævnte

regler i forbru-

geraftaleloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lov om forbru- Såfremt

direktivet

gerbeskyttelse finder anvendelse på

ved erhvervelse de regler i lov om

af fast ejendom forbrugerbeskyttelse

§ 22 om straf for ved erhvervelse af fast

bl.a. en ejen- ejendom m.v., der er

domsformidler, offentligretligt sankti-

der overtræder oneret, vil det bl.a.

lovens regler om kunne indebære, at det

pligt til at oplyse for en ejendomsfor-

om fortrydelses- midler etableret i et

retten.

andet EU-land ikke vil

være strafbart at over-

træde reglerne om

oplysning om fortry-

delsesretten.

Art. 16

Lov om inkas- Såfremt

direktivet

sovirksomhed finder anvendelse på

kapitel 6 om de nævnte regler i

tilbagekaldelse inkassoloven, vil det

af autorisation muligvis indebære, at

samt § 29 om autorisationskravene i

straf for over- lovens kapitel 2 ikke i

trædelse af flere det hele vil kunne

af lovens regler opretholdes. Det vil

om god inkasso- endvidere

muligvis

skik.

kunne indebære, at der

over for en inkasso-

virksomhed etableret i

et andet EU-land ikke

vil kunne stilles krav

om overholdelse af

god inkassoskik, her-

under f.eks. krav om

en forudgående på-

kravsskrivelse.

16 – oprindel- Bekendtgørelse Ifølge bekg. må kastra-

seslandsprin- nr. 324 af 6. maj tion af kalve kun ske

cippet

2003 om hale- med Burdizzotang, og

kupering

og tilsvarende

findes

kastration af dyr andre

bestemmelser

om den metode, der

kan anvendes ved

halekupering.

Art. 16

DG Marked har

på et møde den

16. juli 2004

meldt ud, at

oprindelses-

landsprincippet

ikke omfatter de

redskaber

metoder,

der

anvendes

til

udøvelsen

erhvervet. An-

vendelsesområ-

det for oprindel-

seslandsprincip-

pet bør præcise-

res i teksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16 – oprindel- Dyreforsøg, en

seslandsprin- række bestem-

cippet

melser herunder

i bekendtgørelse

nr. 687 af 25.

juli 2003 om

forsøgsdyrs

pasning og op-

staldning,

be-

kendtgørelse nr.

1016 af 12.

december 2001

om kvalifikati-

onskrav til per-

soner, der be-

skæftiger

sig

med forsøgsdyr

og bekendtgø-

relse nr. 332 af

18. maj 1990

om fremskaffel-

se af dyr til

forsøg.Udkast til

forslag til lov

om genmodifi-

cering og klo-

ning af dyr

Vil forskning i

forsøgsdyr være

omfattet

oprindelses-

landsprincippet?

Vil fremskaffel-

sen af forsøgs-

dyr, deres op-

staldning

pasning, samt de

krav der stilles

til personale, der

beskæftiger sig

med forsøgsdyr,

være omfattet af

oprindelses-

landsprincippet?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 16-19 + Lovbekendtgø- Bestemmelserne om at Der

findes Opmærksomhe-

art.

relse nr. 699 af det ikke vil være mu- ikke hjem- den henledes på,

34(oprindelses 17. juli 2000 af ligt at anvende lovenes mel i hver- at direktivfor-

landsprincip- lov om mar- bestemmelser på mar- ken markeds- slaget om uri-

pet)

kedsføring, som kedsføring fra tjene- føringsloven melig handels-

ændret ved lov steydere, der er etable- eller

pris- praksis, som for

nr. 428 af 6. juni ret uden for landets mærkingslo- så vidt angår

2002, lov nr. grænser,

ligesom ven

med markedsføring

450 af 10. juni bestemmelserne - i henblik på at af tjenesteydel-

2003 og lov nr. modsætning til den implemente- ser vil regulere

352 af 19. maj gældende retstilstand - re oprindel- forholdet mel-

2004. Flere af også vil skulle kunne sesslandspri- lem forbruger

markedsførings- anvendes på danske nicppet.

og erhvervsdri-

lovens bestem- tjenesteyderes adfærd

vende, når der

melser imple- på markeder uden for

er tale om uri-

menterer

EU- Danmark.

Såfremt

melig handels-

regulering. Der oprindelseslandsprin-

praksis, der kan

er udstedt 12 cippet implementeres i

skade

forbru-

bekendtgørelser en generel lov - sva-

gernes økono-

i medfør af rende

til

miske interes-

markedsførings- handelsloven - vil der

ser. Derimod er

loven.

Disse ikke være behov for at

spørgsmål om

udfylder

pri- ændre markedsførings-

smag, anstæn-

mært

loven. loven og prismærk-

dighed og alme-

Enkelte

be- ningslo-

ne samfundsin-

kendtgørelser ven.Oprindelseslandsp

teresser

ikke

gennemfører

rincippet medfører en

omfattet af dette

dog

EU- forpligtelse til at føre

direktivforsla-

regulering:

tilsyn med tjeneste-

get, fordi disse

Bekendtgørelse ydere etableret på

forhold varierer

nr 46 af 26. dansk territorium. I

meget fra med-

januar 1999 om Danmark fører For-

lemsstat

til

visse metoder brugerombudsmanden

medlemsstat

for kvantitativ tilsyn med markedsfø-

som følge af

analyse af teks- ringsloven primært ud

sociale og kultu-

tilfiberblandin- fra hensynet til forbru-

relle forskelle,

ger. Bekendtgø- gerne. Derimod be-

og derfor er

relse nr. 516 af handler Forbrugerom-

vanskelige

3. juli 1998 om budsmanden

som

harmonisere.

betegnelse

og udgangspunkt

ikke

Tjenesteydel-

mærkning

af sager, der udelukkende

sesdirektivet vil

tekstilvarer.

er af betydning for

imidlertid gøre

Bekendtgørelse konkurrenceforholdet

det umuligt for

nr. 759 af 15. mellem to erhvervs-

danske myndig-

september 1995 drivende. Hvorvidt der

heder at gribe

om mærkning af er behov for at ændre

ind over for

materiale

an- på tilsynet efter Mar-

markedsføring,

vendt i hoved- kedsføringsloven af-

der strider mod

bestanddele af hænger af en afklaring

anstændighed,

fodtøj med hen- af tilsynspligtens om-

hvis markedsfø-

blik på salg i fang efter tjenesteydel-

ringen stammer

detailleddet.Der sesdirektivet og for-

fra et andet EU-

er udstedt 27 ordningsforslaget om

land.

bekendtgørelser myndighedssamarbej-

på

prismærk- de.Der er p.t. ikke et

ningslovens

tilsyn efter prismærk-

lovens område. ningsloven,

hvorfor

En række af overtrædelser

kan

disse er udstedt anmeldes til politiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med hjemmel i Det er under overve-

konkurrencelo- jelse i markedsfø-

ven.

Denne ringsudvalget at lægge

hjemmel

er prismærkningsloven

senere overført ind i markedsførings-

til

prismærk- loven, hvorved der

ningsloven.

9 indføres et tilsyn med

bekendtgørelser prismærkningslovens

vedrører regler regler efter markedsfø-

om fakturering ringslovens.

af en række

forskellige tje-

nesteydelser af

primært hånd-

værksmæssig

karakter.

øvrige bekendt-

gørelser udfyl-

der prismærk-

ningsloven eller

fastsætter regler

for

prisoplys-

ninger for tjene-

steydelser, ek-

sempelvis er der

på pengeinsti-

tutområdet reg-

ler om skiltning

med

tjeneste-

ydelser. Enkelte

bekendtgørelser

gennemfører

EU-regulering,

eksempelvis

bekendtgørelse

nr. 866 af 18.

september 2000

om oplysning af

salgspris

enhedspris for

forbrugsva-

rer.Lovbekendtg

ørelse nr. 209 af

28. marts 2000

lov

mærkning

skiltning

med

pris m.v. Enkel-

te af lovens

bestemmelser

implementerer

EU-regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De øvrige be-

kendtgørelser

udfylder

pris-

mærkningsloven

eller fastsætter

regler for pris-

oplysninger for

tjenesteydelser,

eksempelvis er

der på pengein-

stitutområdet

regler om skilt-

ning med tjene-

steydelser. En-

kelte bekendtgø-

relser gennem-

fører

EU-

regulering, ek-

sempelvis be-

kendtgørelse nr.

866 af 18. sep-

tember 2000 om

oplysning

salgspris

enhedspris for

forbrugsva-

rer.Lovbekendtg

ørelse nr. 209 af

28. marts 2000

lov

mærkning

skiltning

med

pris m.v. Enkel-

te af lovens

bestemmelser

implementerer

EU-regulering.

Tjenestemodtageres

( Art. 20-23 )

rettigheder

TRM Artikel

Som ovenfor

pmkt a): For-

bud mod at

tjenesteyderen

skal indhente

tilladelse

IM Art. 23

Lov om offent- Bekendtgørelse

nr. Ja, § 15 a i Det er uklart

lig sygesikring 536 om adgang til sygesikrings- hvorvidt et krav

tilskud efter sygesik- loven

om sikring i

ringsloven til varer og

gruppe 2, som

tjenesteydelser, der er

forudsætning for

købt eller leveret i et

at kunne opnå

andet EU-/EØS-land

tilskud til almen

omfatter ikke alle

eller speciallæ-

sygesikringsydelser.

gebehandling i

De eksisterende regler

udlandet,

vil

omfatter ikke veder-

være i overens-

lagsfri almen eller

stemmelse med

speciallægebehandling

artikel 23. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for gruppe 1-sikrede,

tilskud til psykologbe-

handling og fodterapi

og vederlagsfri fysio-

terapi, der leveres i et

andet EU-/EØS-land.

Bekendtgørelsen skal

derfor ændres.

benægtende fald

skal ændringen

af bekendtgørel-

sen også omfat-

te tilskud til

almen

eller

speciallægebe-

handling,

der

søges af gruppe

1-sikrede i an-

dre EU-/EØS-

lande.

Det er uklart i

hvilket omfang

særlige hensyn,

fx til offent-ligt

tilsyn med børn

og unge, kan

retfærdiggøre, at

der ikke gives

tilskud til ydel-

ser, leve-ret i et

andet EU-/EØS-

land.

Det er uklart i

hvilket omfang

særlige hensyn,

f.eks. til opret-

holdelse af et

tilstrækkeligt

kvalificeret

behandlingstil-

bud, kan retfær-

diggøre, at der

ikke gives til-

skud til ydelser,

der leveres i et

andet EU-/EØS-

land.

Art. 23

Lov om fore- Eventuel behov for Nej

byggende sund- ændring af loven,

hedsordninger således at der etableres

for børn og unge mulighed for, at der

kan ydes tilskud til

lovens ydelser, når

disse leveres i et andet

EU-/EØS-land

Art. 23

Lov om tandple- Behov for ændring af Nej

loven, således at der

etableres mulighed for

at yde tilskud til visse

af lovens ydelser, når

disse leveres i et andet

EU-/EØS-land

Art. 23

Lov om gratis Behov for ændring af Nej

vaccination mod loven, således at der

visse sygdomme etableres mulighed for

at yde tilskud til lo-

vens ydelser, når disse

leveres i et andet EU-

/EØS-land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 23 om Sygehuslovens § Bestemmelserne vedr.

godtgørelse af 5 g, jf. lovbe- det udvidede frie sy-

udgifter

til kendtgørelse nr. gehusvalg, som giver

lægebehand- 766 af 28. au- en patient, der er hen-

ling

gust og §§ 17 og vist til sygehusbehand-

27 i bekendtgø- ling, ret til at vælge at

relse nr. 564 af blive behandlet på et

20. juni 2003 af de sygehuse, klinik-

om ret til syge- ker m.v. i Danmark

husbehandling eller i udlandet, som

og fødselshjælp amtsrådene har indgået

m.v.

aftale med, hvis bo-

pælsamtskommunen

ikke inden for 2 måne-

der efter, at henvisnin-

gen er modtaget, kan

tilbyde behandling ved

amtskommunens egne

sygehuse eller et af de

sygehuse, som amts-

kommunen samarbej-

der med eller sædvan-

ligvis benytter. I den

forbindelse kan det

overvejes om følgende

er i overensstemmelse

med art. 23: a) at

godtgørelse af udgifter

til hospitalsbehandling

er betinget af, at der

forud for behandlingen

er indgået en aftale

med

vedkommende

hospital og Amtsråds-

foreningen og b) om

2-måneders fristen i

sygehusloven vil være

tilstrækkelig til at

opfylde

direktivets

krav om, at forhånds-

tilladelse ikke må

nægtes, ”hvis behand-

lingen ikke kan gives

inden for en frist, der

er lægelig forsvarlig”.

Om direktivforslaget

giver anledning til

ændringer i sygehus-

loven, kan endnu ikke

endeligt vurderes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det afhænger af den

endelige ordlyd af

forslaget og de videre

forhandlingerne

direktivet. Ad a: Mini-

steriet finder, at der

bør lægges vægt, at

Amtsrådsforeningen

ikke kan afslå en afta-

le, hvis et udenlandsk

sygehus eller en uden-

landsk klinik ønsker

det, idet der dog skal

kunne opnås enighed

om taksterne. Det

hænger sammen med,

at den danske sygehus-

lov sikrer borgerne

gratis behandling, og

kontant tilskud til

sygehusbehandling,

hvor patienten selv

kan betale en del,

kendes således ikke

efter loven. Domstolen

har tidligere aner-

kendt, at nationale

godkendelsesordnin-

ger for behandling i

udlandet lovligt kan

indeholde visse krav

med henblik på at

sikre den nødvendige

sammenhæng i organi-

seringen af det natio-

nale sundhedsvæsen,

herunder finansiering.

Ad b: Ministeriet fin-

der, at det bør tillæg-

ges vægt, at 2 måne-

ders-reglen kun bliver

aktuel for patienter,

der kan tåle at vente i

2 måneder.

Patienter, som kræver

akut behandling eller

behandling inden 2

måneder, bliver der

taget hånd om på an-

den måde, herunder

om nødvendigt med

tilbud om henvisning

til udlandet efter reg-

lerne om livstruende

sygdomme (jf. be-

kendtgørelse nr. 743 af

22. august 2001).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ustationering af arbejdstagere ( Art. 24-25 )

INM Artikel 25 – Udlændingelo- Der vurderes ikke at Udlændinge- Det fremgår af

Udstatione- vens § 9 a, stk. være behov for at lo-vens § 2, artikel 25, stk.

ring af tredje- 1, § 17, stk. 1 og foretage ændringer af stk. 4, inde- 1, at udstatione-

landsstatsbor- 2, § 19, stk. 1, udlændingeloven.

holder

be- ringsmedlems-

gere.

nr. 1, og be- Afhængigt af den myndigelse staten ikke må

kendtgørelse om nærmere betydning af for ministe- kræve indrejse-,

ophold i Dan- artikel 25, stk. 1, vur- ren til blandt udrejse-,

op-

mark for udlæn- deres der at være be- andet

at holds-

eller

dinge, der er hov for at skabe fastsætte

arbejdstilladelse

omfattet af Den hjemmel i EU/EØS- bestemmel- af tjenesteyde-

Europæiske

bekendtgørelsen til at ser om gen- ren eller den af

Unions

regler indgive ansøgning om nem-førelse ham udstatione-

eller aftale om udstedelse af opholds- af

EU’s rede arbejdsta-

Det Europæiske bevis til de personer, regler

om ger. Ifølge stk. 2

Økonomiske

som i henhold til arti- udveksling af bevarer

med-

Samarbejdsom- kel 25 ønsker at ind- tjenesteydel- lemsstaterne

råde (EU/EØS- rejse og opholde sig i ser.

dog mulighed

bekendtgørel- Danmark udover 3 (Kun

rele- for af ordens-

sen).

måneders varighed.

vant,

hvis mæssige hensyn

den

nuvæ- at kræve visum

rende danske til

kortvarigt

praksis,

ophold (3 må-

hvorefter

neder).

udlændinge- Bestemmelsen

myndighe- omtaler

ikke

derne uden den

situation,

supplerende hvor en tredje-

betingelser af landsstatsborger

rent ordens- skal opholde sig

mæssige

udstatione-

hensyn med- ringsstaten

deler

op- udover 3 måne-

holdstilla-

der,

herunder

delse til de om medlems-

pågældende landene i denne

personer,

særlige situation

som ønsker af rent ordens-

opholde mæssige hensyn

sig i Dan- og som en prak-

mark udover tisk foranstalt-

3 måneder.) ning vil kunne

meddele

op-

holdstilladelse

uden herved at

stille yderligere

materielle be-

tingelser

for

udstedelsen.

Kun

såfremt

dette ikke vur-

deres muligt, vil

der være behov

for at afklare

spørgsmålet

vedrørende

udstedelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opholdsbevis til

den pågælden-

de. Dette sidste

vil i givet fald

kræve en hjem-

mel i EU/EØS-

bekendtgørel-

sen. Det be-

mærkes,

Rådets Juridiske

Tjeneste

har

afgivet en udta-

lelse om hjem-

melsgrundlaget

for artikel 25,

hvor det anbefa-

les, at stk. 2

udelades, idet

hjemmelsgrund-

laget for denne

bestemmelse er

afsnit IV i EF-

traktaten. Dan-

mark arbejder

for, at denne

anbefaling føl-

ges,

men

spørgsmålet om

rækkevidden af

artikel 25, stk.

1, har fortsat

relevans.

Tjenesteydelsernes kvalitet ( Art. 26-33 )

Art. 27

Lov om patient- lovændringer

med

forsikring

henblik på indførelse

af krav om, at danske

sundhedspersoner, der

arbejder i et andet

medlemsland dækkes

af erhvervsforsikringer

eller tilsvarende

Lov om mar-

kedsføring

sundhedsydelser

Art. 29

På sundhedsom-

rådet eksisterer

der ikke et gene-

relt forbud mod

autoriserede

eller

andre

sundhedsperso-

ners adgang til

reklamere

m.v. Der er tvivl

om,

hvorvidt

artikel 29 sam-

menholdt med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præambelbe-

tragtning nr. 64

vil betyde, at det

gældende for-

bud mod TV-

reklamer

på

sundhedsområ-

det ikke kan

opretholdes.

EOG Art. 30, stk. 3. Lov nr. 302 af Bekendtgørelsen fast-

Hvorfor ordnin-

30. april 2003 sætter med hjemmel i

gen antageligt

om statsautori- loven, at ejendoms-

vil stride mod

serede og regi- formidlingsvirksom-

art. 9, stk. 1. Det

strerede reviso- hed alene kan organi-

antages, at alene

rer, der udover seres som aktie- eller

den del af den

indeholde anpartsselskab.Det

danske revisor-

krav ifølge 8. antages, at ovenståen-

lovgivning, som

selskabsdirektiv de betingelser vil kun-

er i overens-

nr. 84/253 om ne være problematiske

stemmelse med

autorisation af at opretholde, hvis

EU-

personer,

der Servicedirektivet ved-

reguleringen

skal

foretage tages.Det vil blive

finder anvendel-

lovpligtig revi- nødvendigt at revidere

se uanset ser-

sion af regnska- § 7, som vedrører

vicedirektivets

ber i EU, im- ejendomsmæglerens

regler. De reg-

plementerer EU- særlige rådgiverinte-

ler, der alene

henstillinger om resser, herunder op-

bygger på dansk

revisorers uaf- lysningspligt. Lovens

lovgivning,

hængighed og anvendelsesområde er

vil formentlig

kvalitetskontrol. bredere

end

EU-

ikke

kunne

reguleringen.

Den

håndhæves

danske

revisorlov

overfor en EU-

regulerer al revisors

revisor,

der

erklæringsafgivelse,

ønsker at etable-

medens

EU-

re sig eller ud-

reguleringen

alene

øve

tjeneste-

regulerer

lovpligtig

ydelser i Dan-

revision. Der kan blive

mark i henhold

behov for en justering

til servicedirek-

af den danske revisor-

tivets bestem-

lov, således at lovens

melser.

anvendelsesområde

bringes i overens-

stemmelse med EU-

reglerne.

FS Art. 26 (op- Området er ikke Bestemmelsen medfø- Der

findes

lysninger om reguleret i dag. rer behov for ny lov- ikke hjem-

tjenesteydere Dog skal der givning evt. i en ny mel

med

og deres tje- efter prismærk- lov om tjenesteydelser. henblik på at

nesteydelser) ningsloven

implemente-

skiltes

med

re samtlige

prisen for enkel-

oplysnings-

te tjenesteydel-

forpligtelser i

ser, primært på

art. 26.

det financielle

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 27 (er- Der findes ikke Bestemmelsen medfø- Der

findes

hvervsforsik- en generel regu- rer behov for ny lov- ikke hjem-

ringer

og lering om er- givning evt. i en ny mel

med

faglige garan- hvervsansvars- lov om tjenesteydelser. henblik på at

tier)

forsikringer, -

implemente-

garantier eller

re samtlige

lignende.

På

oplysnings-

Forbrugerstyrel-

forpligtelser i

sens

område

art. 27.

findes derimod

en særlig regule-

ring af den fi-

nancielle risiko i

forbindelse med

forudbetaling af

pakkerejser,

hvis rejsen ikke

kan gennemfø-

res jf. Lov nr

Lov nr. 315 af

14. maj 1997

om en rejsega-

rantifond, som

ændret ved lov

nr. 164 af 15.

marts 2000 og

lov nr. 207 af 29

marts 2004.

Art. 28 (Efter- Markedsførings- Markedsføringslovens Der

findes

salgsgaranti) lovens § 4, stk. § 4, stk. 2, kræver ikke ikke hjem-

2, har følgende i sig selv, at tjeneste- mel

med

ordlyd:"Ydes

yderen på modtagerens henblik på at

der garanti, skal anmodning oplyser om implemente-

den erhvervsdri- der findes en garanti, re samtlige

vende på klar og men det vurderes at oplysnings-

tydelig

måde være i strid med mfl § forpligtelser i

informere for- 1 om god markedsfø- art. 28.

brugeren

om ringsskik, hvis sådan-

dens indhold og ne oplysninger ikke

give de oplys- foreligger eller besva-

ninger, der er res på forespørgsel, jf.

nødvendige for "minimumskrav

til

at gøre garantien Garantiers indhold" i

gældende. End- Forbrugerombuds-

videre skal den mandens garantivej-

erhvervsdriven- ledning af 19. juni

de på en klar og 2003. Derimod frem-

tydelig

måde går det ikke udtrykke-

oplyse, at for- ligt af markedsførings-

brugerens ufra- lovens § 4, stk. 2, at

vigelige

ret- oplysningerne

tigheder

efter garantiens

indhold

lovgivningen

skal fremgå af tjene-

ikke berøres af steyderens informati-

garantien. Efter onsmateriale, hvorfor

anmodning skal det vil være nødven-

den erhvervsdri- digt at ændre markeds-

vende udlevere føringsloven eller evt.

garantien skrift- indsætte bestemmelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligt. Skriftlige i en generel lov om

garantier

skal tjenesteydelser.

være affattet på

dansk."

Art. 29 (Lov- Der findes ikke Bestemmelsen medfø-

regulerede

på Forbrugersty- rer ikke behov for

erhvervs

relsens område lovændringer på For-

kommercielle generelle forbud brugerstyrelsens om-

kommunikati- mod lovregule- råde.

on)

rede

erhvervs

kommercielle

kommunikation.

Art. 32 (bi- F.s.v.a. fjernsalg Bestemmelsen medfø- Der

findes

læggelse

af skal der i med- rer behov for ny lov- ikke hjem-

tvister)

før af lov nr. givning evt. i en ny mel

med

451 af 9. juni lov om tjenesteydelser. henblik på at

2004 om visse

implemente-

forbrugeraftaler

re samtlige

§ 11, stk. 1, nr. 1

oplysnings-

gives oplysning

forpligtelser i

om den er-

art. 32.

hvervsdrivendes

navn og fysiske

adresse.

Be-

stemmelsen

gælder imidler-

tid kun fjern-

salg.

Art. 26

Retsplejelo-

Behov for ændring af

ven/Auktionsled auktionslederes

erloven

advokaters

oplys-

ningspligt, herunder

pligt til at oplyse pris

på ydelse.

Art. 27

§ 6, stk. 1, i Behov for ændring af

etableringsbe- kravet om at EU-

kendtgørelsen – advokater skal have en

EP/Rdir

98/5 forsikring, der svarer

art. 6, stk. 3

til (er ækvivalent) med

den forsikring, danske

advokater har pligt til

at tegne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 26, 28 og

Art. 29

Hvis direktivforslaget

vedtages i sin nuvæ-

rende form, vil der

formentlig skulle ind-

føres regler om en

generel

pligt (dvs.

ikke kun ved forbru-

geraftaler indgået på

en bestemt måde,

f.eks. ved fjernsalg)

for tjenesteydere til at

give tjenestemodtage-

ren en række oplys-

ninger om tjenesteyde-

ren selv og dennes

virksomhed mv.

(Uden for områ- Hvis direktivforslaget

det af finansielle vedtages i sin nuvæ-

tjenesteydelser): rende form, vil med-

Forbrugeraftale- lemsstaterne i medfør

lovens § 6 om af art. 29 skulle ophæ-

(som udg.pkt.) ve generelle forbud

forbud

mod mod

lovregulerede

uanmodede

erhvervs kommercielle

henvendelser til kommunikation, dvs.

forbrugere

og enhver form for kom-

markedsførings- munikation, der har til

lovens § 6 a om formål at fremme

forbud

mod afsætningen af varer

henvendelser til eller tjenesteydelser,

forbrugere

og jf. nærmere definitio-

erhvervsdriven- nen i artikel 4, nr. 14.

de på bestemte De gældende danske

måder

(MFL regler om forbud her-

henhører under imod vil muligvis ikke

Forbrugerstyrel- kunne

opretholdes

sen). Overtræ- over for ”lovregulere-

delse af begge de erhverv” uden for

bestemmelser er det finansielle område.

strafbelagt.

(gennemførelse

af minimumsbe-

stemmelse i art.

10 i det generel-

le fjernsalgsdi-

rektiv (97/7) og

– f.s.v.a. mar-

kedsføringslo-

vens § 6 a, stk.

2, om elektro-

nisk kommuni-

kation – af art.

13 i teledatabe-

skyttelsesdirek-

tivet (2002/58)).

Bestemmelsen

synes ikke at

harmonere godt

med art. 10 i det

generelle fjern-

salgsdirektiv

(97/7), hvorefter

en leverandørs

anvendelse af

opkaldsautomat

og telefax kræ-

ver forudgående

samtykke

fra

forbrugeren, og

hvorefter andre

fjernkommuni-

kationsteknikker

(f.eks. telefon

og brev) kun må

anvendes, hvis

forbrugeren ikke

klart har modsat

sig. Bestemmel-

sen synes heller

ikke at harmo-

nere med art. 13

i teledatabeskyt-

telsesdirektivet

(2002/58),

hvorefter hen-

vendelse

via

automatisk

opkaldsmaskine,

telefax

eller

elektronisk post

som udgangs-

punkt kun kan

tillades over for

abonnenter, der

forudgående har

givet

deres

samtykke.I det

omfang direkti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vet ikke omfat-

ter finansielle

tjenesteydelser,

vil

forbudet

fortsat

kunne

håndhæves over

finansielle tje-

nesteydere, der

handler i strid

med de nævnte

regler i forbru-

geraftaleloven

og markedsfø-

ringsloven.

Bekendtgørelse Pligt for medlemssta-

nr. 218 af 27. terne til på anmodning

marts 2001 om at fremsende oplys-

behandling

af ninger om straffe-

personoplysnin- domme, administrative

ger i Det Centra- eller

disciplinære

le Kriminalregi- sanktioner i medfør af

ster .

forslagets artikel 33 vil

kunne nødvendiggøre

ændringer af de gæl-

dende regler om regi-

streringer, videregivel-

se af oplysninger mv. i

Kriminalregistret.

Kontrol ( Art. 34-38 )

IM Art. 34-37

Lov om sund-

hedsvæsenets

centralstyrelse

Art. 33

For så vidt an-

går sundheds-

personer,

der

leverer tjeneste-

ydelser i et

andet land –

f.eks. Danmark,

er det uklart dels

hvorvidt danske

myndigheder vil

kunne udøve de

nødvendige

tilsyns- kontrol-

beføjelser, dels

hvorvidt og i

hvilket omfang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de pågældende

sundhedsperso-

ner og de kon-

krete ydelser er

omfattet

oprindelses-

landsprincippet i

artikel 16 eller

en eller flere af

generelle

undtagelser

hertil, jf. artikel

17.

Art. 34 og 16 Lov om sund- I det omfang oprindel-

hedsvæsenets seslandsprincippet

centralstyrelse kommer til at finde

m.fl.

anvendelse på sund-

hedsområdet, vil det

indebære behov for

lovændringer

med

henblik på at sikre, at

påbud m.v. der kan

udstedes af Sundheds-

styrelsen, også vil

kunne udstedes, når

den handling/adfærd,

der ligger til grund for

påbuddet, er foretaget

uden for dansk territo-

rium – og uanset om

den pågældende hand-

ling/adfærd er eller

ikke er underlagt på-

bud/straf m.v. i det

andet land.

FS Art.

35-37 Der findes ikke Der er ikke behov for

(gensidig

dansk regulering at gennemføre ny

bistand)

på området.

lovgivning på områ-

det, da direktivet er

direkte anvendeligt for

medlemsstaternes

myndigheder.

Henvisninger til flere artikler

FVS Art 5, 7-11, Dyrlægeloven Ingen behov for ny

13-16, 20, 21, nr. 433 af den 9. lovgivning

juni 2004 samt

direktiverne:

78/1026/EØF og

78/102/EØF

implementeret i

bek 246 af 18/4

1991

FVS art 22, 24, 25,

Bestemmelserne vur-

27-30, 32, 34;

deres til ikke at være

relevante for dyrlæger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EOG Art. 9, stk. Lov om omsæt- §§ 8 og 25 i LOFE

1.Art. 10, stk. ning af fast regulerer adgangen til

2, a, b og ejendom, lov nr. at drive ejendoms-

c.Art. 14.Art. 453 af 30. juni mæglervirksomhed.

15, stk. 2, b, c 1993 samt be- Ejendomsmæglervirk-

og d.

kendtgørelse om somhed må kun drives

udøvelse

af af hhv. registrerede

ejendomsfor-

ejendomsmæglere,

mid-

advokater og pengein-

lingsvirksomhed stitutter. Hertil kom-

i selskabsform, mer, at kun disse per-

nr. 996 af 14. soner/selskaber

må

december 1993. have ejerinteresser i

ejendomsformidlings-

virksomhed. Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen

fører et offentligt regi-

ster over ejendoms-

mæglere. En af betin-

gelserne for at blive

registreret som ejen-

domsmægler er, at

man har bopæl her i

landet

Det skal næv-

nes, at der pt.

arbejdes på en

ændring

LOFE.

Ved

denne

lovæn-

dring er det ikke

utænkeligt,

nogle af de

bestemmelser,

som antages at

være i strid med

direktivet æn-

dres. Således er

man i øjeblikket

ved at undersø-

ge, om det vil

være muligt at

fjerne visse af

de bestemmel-

ser, som relate-

rer sig til ejer-

skab. Imidlertid

er det på nuvæ-

rende tidspunkt

ikke afklaret, i

hvilket omfang

disse

bestem-

melser vil kunne

udgå. Dog skal

det nævnes, at

LOFE efter den

påtænkte lov-

ændring

for-

mentlig (stadig)

vil

indeholde

krav, som er

forbudte i hen-

hold til Service-

direktivets art.

10, stk. 2, a, b

og c samt art.14,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EOG Art. 9, stk. § 12 i lov nr.302 I den danske revisor-

1.Art. 15stk. 2 af 30. april 2003 lov stilles der krav om

om statsautori- at majoriteten af såvel

serede og regi- indskudskapital som af

strerede reviso- stemmerettighederne

rer

indehaves af danske

statsautoriserede hen-

holdsvis registrerede

revisorer, ligesom der

stilles krav om, at

ledelsen i en revisi-

onsvirksomhed for et

flertals vedkommende,

skal udgøres af danske

statsautoriserede hen-

holdsvis registrerede

revisorer. I henhold til

EU-reguleringen stil-

les der alene krav om,

majoriteten

stemmerettighederne

skal indehaves af revi-

sorer, der i henhold til

8. direktiv kan udøve

lovpligtig revision. For

så vidt angår ledelsen

stiller EU-reguleringen

alene krav om, at den-

ne for flertallets ved-

kommende skal udgø-

res af EU-revisorer.

Det kan blive nødven-

digt at bringe den

danske

revisorlovs

bestemmelser

ejerskab og ledelse i

en revisionsvirksom-

hed i overensstemmel-

se med EU-reglerne

herom.

JM Art. 9, 10, 11, Lov om inkas- Inkassoloven indehol-

sovirksomhed, der krav om en særlig

kapitel 2 om autorisation for inkas-

autorisation

sofirmaer

(lovens

kapitel 2). Det vil

nærmere skulle over-

vejes, om de danske

krav til udøvelse af

inkassovirksomhed er

overensstemmelse

med direktivets be-

stemmelser om vilkår

for tilladelser mv.

Det antages, at

de danske regler

i den danske

revisorlov,

hvorefter majo-

riteten af ejer-,

stemmerettighe-

der og ledelse

skal udgøres af

danske revisorer

ikke kan opret-

holdes overfor

en EU-revisor,

der ønsker at

etablere sig eller

udøve tjeneste-

ydelser i Dan-

mark i henhold

til servicedirek-

tivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 9-13 Art. Lov om svan- Efter udløbet af 12.

16-19

gerskabsafbry- svangerskabsuge kræ-

delse og foster- ves tilladelse (samråd

reduktion

oprettet af justitsmini-

steren), og indgrebet

kan kun foretages af

læger på offentlige

sygehuse. Det er syge-

husets (sygehusafde-

lingens) overlæge, der

afgør, om 12-ugers

fristen er udløbet.

Direktivforslagets

artikel 9 og 16 vil som

udgangspunkt betyde,

at loven må ændres for

så vidt angår dens krav

om tilladelse samt om,

at indgrebet skal fore-

tages på offentlige

sygehuse.

Art. 9-13 Art. lov om sterilisa- Sterilisation af kvinder

16-19

tion og kastrati- under 25 år kræver

som

udgangspunkt

tilladelse

(samråd

oprettet af justitsmini-

steren).

Kastration

kræver i alle tilfælde

tilladelse (justitsmini-

steren) .Med mindre

ordningen findes at

opfylde betingelserne i

artikel 9, stk. 1, vil

loven skulle ændres i

medfør af servicedi-

rektivet.

Art. 2, 5, 6, 9, § 23 i lov om Direktivforslaget vil

13, 14 og 16 politiets

virk- på forlystelsesområdet

somhed

samt indebære, at en række

administrative betingelser for at drive

forskrifter ved- forlystelser i Danmark

rørende forly- vil

skulle

lem-

stelser

pes/ophæves.

Spørgsmålet er,

om området kan

anses som und-

taget fra oprin-

delseslandsprin-

cippet i medfør

af direktiv om

gensidig aner-

kendelse

erhvervsmæssi-

ge kvalifikatio-

ner. I så fald vil

kontrollen med

sundhedsperso-

ner samt hånd-

hævelsen

dansk lovgiv-

ning på området

i stedet være

underlagt

værtslandsprin-

cip. Det findes

afgørende,

spørgsmålene

om, hvornår der

lovligt kan fore-

tages

abort,

sterilisation og

kastration alene

afgøres

efter

dansk lovgiv-

ning, når ind-

grebene sker i

Danmark.

Samme

be-

mærkninger

som til lov om

svangerskabsaf-

brydelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art. 19, 1 c)

om individuel-

le undtagelser

til oprindel-

seslandsprin-

cippet i for-

hold til be-

skyttelse

mindreårige,

sammenholdt

med art. 37

om gensidig

bistand.

EBS Artikel 14 og Bekendtgørelse Der vil næppe være

15 samt 16 og om om anven- behov for

konse-

delse af OPP, kvensændringer,

partnering

og dog kommentarerne.

nøgletal (bkg.

Nr. 1135 af 15.

december 2003)

EBS Artikel 14 og AB92, ABT93 Der vil næppe være

15 samt 16 og og ABR 89

behov for

konse-

kvensændringer,

dog kommentarerne.

EBS Artikel 14 og Bekendtgørelse Der vil næppe være

15 samt 16 og om kvalitetssik- behov for

konse-

ring af byggear- kvensændringer,

bejder (bkg. nr. dog kommentarerne.

202 af 23. marts

2004)

Dansk lovgiv-

ning indeholder

de samme regler

som TWF. TWF

indeholder i art.

2a en række

regler om pro-

cedurer i for-

bindelse

med

afgørelses

tvister om reg-

lerne om be-

skyttelse

mindreårige. De

procedureregler,

der er fastlagt i

tjenestedirekti-

vets art. 37,

synes ikke at

være i fuld

overensstem-

melse

med

TWF’regler –

spørgsmålet er

så, hvilke regler,

der skal være

gældende.

Kravet om nøg-

letal vil næppe

falde ind under

kategorierne i

artiklerne 14 og

15, men vil

muligvis være i

strid med oprin-

delseslandsprin-

cippet.

Standardkon-

trakter for byg-

herrens aftaler

med entreprenø-

rer og rådgivere.

Kontraktsbe-

stemmelserne

vurderes ikke at

falde ind under

artiklerne 14 og

15, men vil

muligvis være i

strid med oprin-

delseslandsprin-

cippet.

Krav til bygher-

rer og entrepre-

nører og rådgi-

vere om kvali-

tetssikring

byggeriet. Kra-

vene vurderes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke at falde ind

under artiklerne

14 og 15, men

vil

muligvis

være i strid med

oprindelses-

landsprincippet.

EBS Artikel 14 og Cirkulære om Der vil næppe være

Krav til indhol-

15 samt 16 og pris og tid på behov for

konse-

det af bygher-

bygge- og an- kvensændringer,

rens krav til

lægsarbejder

dog kommentarerne.

kontrakter med

m.v. (cirk. Nr.

entreprenører.

174 af 10. okto-

vurderes ikke at

ber 1991 med

falde ind under

senere ændrin-

artiklerne 14 og

ger).

15, men vil

muligvis være i

strid med oprin-

delseslands-

princippet.

MIM 9-13 + 16

Miljøministeri- Næppe behov for § 10 i jagt og Tvivlsomt om

ets bekendtgø- lovændring (jagt og vildtforvalt- kravet om auto-

relse nr. 925 af vildtforvaltningsloven nings-loven risation til virk-

8.11.1994 om og naturbeskyttelses-

somheder

der

erhvervsmæssig loven)

foretager

er-

konservering af

hvervsmæssig

visse dyrearter

konservering af

dyrearter omfat-

tet af bekendt-

gørelse nr. 925

berøres af for-

slaget.Følgende

EU-retsakter er

berørt:EF’s

fuglebeskyttel-

sesdirektiv:

Rådets direktiv

af 2. april 1979

(79/409/EØF)E

F’s Habitatdi-

rektiv: Rådets

direktiv af 21.

maj

1992

(92/43/EØF)Rå

dets forordning

(EF) nr. 338/97

af 9. december

1996 (Washing-

tonkonventio-

nen/CITES)

Erhvervs og Selskabsstyrelsen

Lov om næ-

Der er tvivl om,

ringsbrev

til

hvorvidt restau-

fødevarebutik-

rationslovens

ker, lov nr. 486

krav om fast

af 9. juni 2004

forretningssted

samt lov om

(§ 6, stk. 1)

ændring af lov

påvirkes

om restaurati-

direktivets art.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ons- og hotel-

virksomhed, lov

nr.

487

09/06/2004.

16,3, og om

kravet i givet

fald er undtaget

i kraft af art. 17,

nr. 17. Der er

desuden

tvivl

om lovens krav

om lejlighedstil-

ladelse m.v. (§

22).

Der er endvide-

re tvivl om

betingelserne til

tilladelsesord-

ninger i direkti-

vets kapitel 2

skal fortolkes så

indskrænkende,

at næringsbrev

til restauration

(lovens § 3,

inkl. ændringen

udvidet

næringsbrev,

der træder i

kraft 1. juli

2005)

falder

udenfor. Der er

tillige tvivl om

kravet om be-

styrere og god-

kendelse

disse (§§ 8 og

15).

Til orientering

kan oplyses, at

kravet om næ-

ringsbrev til det

faste

forret-

ningssted

udpegelse af en

bestyrer/daglig

leder tjener til at

sikre, at politiet

har kendskab til

virksomheds-

udøvelsen

personkredsen

bag. Nærings-

brevet er desu-

den grundlag for

adgang til alko-

holudskænkning

natåbent.

Systemet opret-

holdes af or-

dens- og ædrue-

lighedsmæssige

årsager, ligesom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiet også har

betydning for at

undgå misbrug

af stillingen som

restauratør

til

kriminelle for-

mål.

Det skal under-

streges, at så-

fremt kravene

politiets

forudgående

inddragelse

samt registre-

ring i den data-

base, der intro-

duceres med det

udvidede

næ-

ringsbrev, ikke

kan opretholdes,

vil det give

anledning

til

betydelige poli-

tiske problemer.

Eksport Kredit Fonden

Lovbekendtgø- Ingen konsekvenser.

relse nr. 913 af Lovgivningen ligger

09/12/1999

udenfor

forslagets

”Bekendtgørelse anvendelsesområde, da

Lov

om direktivet ikke finder

Dansk Eksport- anvendelse på finan-

kreditfond m.v.” sielle tjenesteydelser

jf. direktivforslagets

art. 2, nr. 2. Eksport

Kredit Fonden må, jf.

§ 1 og § 2, stk. 4 i Lov

om Dansk Eksportkre-

ditfond m.v., karakte-

riseres som udførende

finansielle

tjeneste-

ydelser jf. art 2, litra b

i direktiv 2002/65/EF

direktivforslaget

refereres til den an-

vendte definition i

dette direktiv)

Lov nr. 409 af Ingen konsekvenser.

31/05/2000

Se begrundelse i felt

”Lov om æn- ovenfor.

dring af lov om

erhvervsfremme

lov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Eksport-

kreditfond m.v.”

Bekendtgørelse Ingen konsekvenser.

nr.

167

af EU-følge lovgivning

22/03/1999

”Bekendtgørelse

om ikrafttræden

af EF-direktiv

om harmonise-

ring af de væ-

sentligste

be-

stemmelser

vedrørende

eksportkredit-

forsikringsdæk-

ning af mellem-

og langfristede

forretninger”.

Bekendtgørelse Ingen konsekvenser.

nr.

af Se begrundelse i felt

08/02/2001

øverst.

”Bekendtgørelse

om administra-

tion af lov om

Dansk Eksport-

kreditfond m.v.”

Kulturministeriet

Generelt

På Kulturmini-

steriets område

findes ca. 50

aktuelle

love

m.v., som fast-

sætter de kultur-

politiske formål

og rammebetin-

gelser for natio-

nale kulturinsti-

tutioner,

råd,

styrelser

m.v.

(eksempelvis

offentlige arki-

ver, biblioteker,

museer, teatre

og højere ud-

dannelsesinstitu-

tioner).

Formålet med

kulturpolitisk

lovgivning

ikke fortjenstgi-

vende,

forret-

ningsmæssig

virksomhed,

men opfyldelse

af statens for-

pligtelser over

for dens egen

befolkning på

det

kulturelle

område

(EF-

domstolens dom

263/86). Kultur

kan derfor ikke

generelt karak-

teriseres

som

tjenesteydelser

af almen øko-

nomisk interes-

se, hvor med-

lemsstaternes i

øvrigt har kom-

petence til selv

fastsætte

omfang og fi-

nansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger end-

videre af Trak-

tatens art. 151,

stk. 4, at ”Fæl-

lesskabet tager

hensyn til de

kulturelle aspek-

ter i sin indsats

in henhold til

andre bestem-

melser i denne

traktat, navnlig

med henblik på

at respektere og

fremme

sine

kulturers mang-

foldighed”.

På denne bag-

grund bør akti-

viteter,

der

sikrer og frem-

mer en national

offentlig kultur-

politik og der-

med den kultu-

relle mangfol-

dighed i Europa

ikke være om-

fattet af service-

direktivet. Dette

børe

derfor

præciseres ek-

splicit i direkti-

vet, f.eks. i

betragtning 16,

som Kommissi-

onen i øvrigt

har

foreslået

præciseret

Dok. 10865/04

af 25. juni 2004.

Signaturforklaring

FVM = Ministeriet

for

Fødevarer,

Landbrug og Fi-

skeri

FVST = Fødevare-

styrelsen

SM = Socialmin-

steriet

TRM = Trafikmi-

nisteriet

INM = Ministeriet

for

Integretion,

Flygtninge og Ind-

vandrere

IM = Indenrigs, og

Sundhedsministe-

riet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EBST = Erhvervs-

og Byggestyrelsen

SIK = Sikkerheds-

styrelsen

EogS = Erhvervs-

og Selskbsstyrelsen

FS = Forbruger-

styrelsen

EKF = Eksport

Kredit

Fonden

JM = Justitsmini-

steriet

KUM = Kulturmi-

nisteriet

MIM = Miljømini-

steriet