Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2625 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
11. november 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004
– dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi -
energidelen) den 29. november 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsmi-
nisteriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
9. november 2004
J.nr.:
Ref.: SVF
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg.
Energidelen af
Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi),
Dagsorden
den 29. november 2004,
Dagsorden
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltnin-
ger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer
Bruxelles
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
2.
Politisk enighed
Kommissionens meddelelse om vedvarende energi
Rådskonklusioner
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffekti-
visering på slutbrugerniveau og om energitjenester
Orienterende debat
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0004.png
4
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger
til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer
KOM (2003) 740 endelig
Revideret notat.
Resumé
Med direktivforslaget pålægges medlemslandene i samråd med nabolande at sikre fastlæg-
gelse af minimumsstandarder for elnettets drifts- og forsyningssikkerhed.
Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen mellem udbud og efter-
spørgsel af el opretholdes.
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag som generelt indebærer en svækkelse af
medlemsstaternes forpligtelser og en begrænsning af Kommissionens rolle, sammenlignet med
Kommissionens forslag.
De systemansvarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørelser for deres
investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en passende sammenkoblingskapacitet
over grænserne. Redegørelsen skal indsendes til de kompetente myndigheder, som informerer
Kommissionen herom med henblik på koordination med nabolandene af udbygningsplaner-
ne.
1.
Status og baggrund
Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 i EF-traktaten og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i
artikel 251 i EF-traktaten.
Baggrunden for forslaget er behovet for forsyningssikkerhed på det indre
marked for elektricitet. Det hidtil vigtigste skridt mod etableringen af dette
marked blev taget med vedtagelsen den 26. juni 2003 af elmarkedsdirektivet
(Direktiv 2003/54/EF) samt grænsehandelsforordningen (forordning (EF)
nr. 228/2003).
2.
Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslagets formål er at sikre, at der findes en stabil
ramme for at realisere integrering af energimarkederne. Denne integration af
energimarkeder vil både forbedre effektiviteten og bidrage til forsyningssik-
kerheden. Det indre marked er en central del af Fællesskabets strategi for
forsyningssikkerhed.
Konkret omfatter forslaget bestemmelser om følgende centrale emner:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0005.png
5
Medlemslandene pålægges i samråd med nabolande at sikre fastlæg-
gelse af minimumsstandarder for elnettets driftsssikkerhed. De regule-
rende myndigheder skal desuden fastsætte præstationsnormer for
transmissions- og distributionsoperatører med hensyn til forekomsten
af afbrydelser hos forbrugerne.
Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen
mellem udbud og efterspørgsel af el opretholdes. I den forbindelse
gælder det ifølge Kommissionen først og fremmest om at sætte græn-
ser for de uønskede tendenser med hensyn til det stigende energifor-
brug. Når der er behov for investering i ny produktion, bør denne i
vidt omfang bygge på vedvarende energikilder eller kombineret kraft-
varme.
Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der gives forrang til en styrkelse
af efterspørgselsstyrende foranstaltninger i det omfang, de kan træde i
stedet for investeringer i net eller produktionskapacitet. De systeman-
svarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørel-
ser for deres investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en
passende sammenkoblingskapacitet over grænserne. Redegørelsen
indsendes til den regulerende myndighed, som rådfører sig med
Kommissionen herom. Med henblik på denne rådgivning og koordi-
nering rådfører Kommissionen sig på sin side med gruppen af euro-
pæiske tilsynsmyndigheder
1
om de samlede virkninger af investerings-
planerne i alle medlemslandene. Den regulerende myndighed skal
godkende investeringsplanen eller et alternativ hertil.
3.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse i første læsning. Der
kan tidligst forventes en udtalelse omkring maj-juni 2005.
4.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for den foreslåede foranstaltning, som er
oprettelse af et velfungerende indre marked for elektricitet der bygger på lige
konkurrencevilkår og elforsyningssikkerhed, ikke i tilstrækkelig grad kan op-
fyldes af medlemsstaterne på grund af foranstaltningens omfang og virknin-
ger og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, i overensstemmelse
med nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Efter Kommissionens opfat-
telse begrænser direktivet sig til det omfang, der er nødvendigt for at nå må-
lene, og går ikke ud over hvad der er nødvendigt for at nå disse.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet.
1
Gru p p en af eu rop æiske tilsynsm ynd ighed er blev ned sat af Kom m issionen ved afg ø-
relse 2003/ 796/ EF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0006.png
6
5.
Gældende dansk ret
Direktivforslagets område er i dag delvis reguleret med:
Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, som
er ændret ved lov nr., lov nr. 458 af 10. juni 2003, bekendtgørelse nr.
1196 af 18. december 2003 og lov nr. 1232 af 27. december 2003.
Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni
2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnet-
tet m.v.
6.
Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige, administrative og statsfinansielle konsekvenser:
Gennemførelsen af direktivet vurderes at ville medføre behov for ændringer i
lov om elforsyning og bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af transmissionsnettet m.v.
Gennemførelse af direktivet forventes ikke at medføre finansielle konsekven-
ser for stat, amter eller kommuner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Der kan som følge af direktivforslaget blive tale om, at transmissions- og
netvirksomheder og som følge heraf forbrugere skal afholde udgifter til inve-
steringer m.v. i forbindelse med effektivisering af energianvendelsen og til-
skyndelse til øgede investeringer i elproduktionskapacitet samt etablering af
elforsyningsnet, herunder udlandsforbindelser. Eventuelle udgifter forbundet
hermed forventes helt eller delvist at blive neutraliseret for forbrugernes ved-
kommende over en kortere årrække som følge af reduceret elforbrug og for-
bedret konkurrence i elmarkedet. Den øgede konkurrence kan medføre redu-
ceret indtjening hos elproducenterne, men lavere elpriser for det øvrige er-
hvervsliv.
Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på be-
skyttelsesniveauet i Danmark i det omfang, implementeringen afstedkommer
gennemførelse af effektivisering af energianvendelsen.
Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i
EU i det omfang implementeringen medfører effektivisering af energianven-
delsen. Øget kapacitet kan dog medføre belastning af landskaber i det om-
fang, udbygning med luftledninger bliver et resultat af implementeringen.
7.
Høring
Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0007.png
7
Elsam, Elkraft System, Eltra, Københavns Kommune, Dansk Industri, For-
eningen for slutbrugere af Energi, Vindmølleindustrien og Affald Danmark
finder det overordnet positivt, at EU-kommissionen sætter fokus på forsy-
ningssikkerhed.
Dansk Energi forstår derimod ikke formålet med det nye direktivforslag, der
snarere bidrager til den regulatoriske ustabilitet, som er den værste trussel
mod nyinvesteringer. Da forsyningssikkerhed, teknologivalg og brændsels-
valg indtil videre er nationale kompetencer ifølge EU-traktaten, er det ureali-
stisk at gennemføre en egentlig harmonisering.
Det Økologiske Råd finder overordnet set, at begrundelsen for direktivet er
fejlagtigt, og at direktivet derfor får et forkert indhold og vil føre til forkerte
beslutninger og investeringer i EU.
Energitilsynets sekretariat finder, at hensynet til den overordnede forsynings-
sikkerhed er et af de indsatsområder, hvor indgreb i markedsmekanisme er
legitim ud fra overordnede samfundsøkonomiske hensyn.
8.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelagdes til orientering for Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004.
Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.
Kommissionens meddelelse om vedvarende energi
KOM (2004) 366
Revideret notat.
Resumé
Fremme af vedvarende energi spiller en vigtig rolle i indsatsen for at imødegå
Den Europæiske Unions voksende afhængighed af energiimport fra nogle få
steder i verden, samt i indsatsen for at imødegå klimaændringerne. Unionen har
en vejledende målsætning om at vedvarende energis andel skal udgøre 12 % af
det samlede energiforbrug i 2010, og at 22 % af elektricitetsproduktionen i 2010
baseres på vedvarende energi. I direktivet om fremme af vedvarende energi i
elproduktionen er de 22 % fordelt individuelt med forskellige byrder på med-
lemslandene med udgangspunkt i landenes vidt forskellige VE-potentialer.
Meddelelsen udgør, i henhold til artikel 3 i direktiv 2001/77/EF om fremme af el
fra vedvarende energi, den officielle rapport om fremskridtet hen imod at opfyl-
de de nationale målsætninger samt en vurdering af mulighederne for at nå mål-
sætningen om 12 % vedvarende energi i det samlede energiforbrug i 2010.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0008.png
8
Endvidere indeholder meddelelsen forslag til konkrete foranstaltninger på nati-
onalt og fællesskabsplan som skal sikre, at EU opfylder målsætningerne i 2010,
samt hvilke retningslinier der på dette grundlag skal opstilles for 2020.
1. Status og baggrund
Kommissionen fremsendte den 26. maj 2004 ovennævnte meddelelse til med-
lemslandene, som grundlag for Kommissionens bidrag til verdenskonferencen
om vedvarende energi i Bonn den 1-4. juni 2004.
Fremme af vedvarende energi spiller en vigtig rolle i indsatsen for at imødegå
Den Europæiske Unions voksende afhængighed af energiimport fra nogle få
steder i verden, samt i indsatsen for at imødegå klimaændringerne. Unionen har
en vejledende målsætning om at vedvarende energis andel skal udgøre 12 % af
det samlede energiforbrug inden 2010. Som led i at nå denne overordnede vejle-
dende målsætning har EU i direktivet om fremme af el fra vedvarende energikil-
der vedtaget en vejledende målsætning om at 22 % af EU 15´s elektricitetspro-
duktion i 2010 skal baseres på vedvarende energi. Det skal finde sted gennem
implementering af medlemsstaternes individuelt fastsatte nationale målsætninger
for vedvarende energi i elproduktionen.
2. Formål og indhold
Meddelelsen er en vurdering af den vedvarende energis udvikling i Den Europæ-
iske Union og tjener tre formål:
1. Meddelelsen udgør, i henhold til artikel 3 i direktiv 2001/77/EF om
fremme af el fra vedvarende energi, den officielle rapport om fremskrid-
tet hen imod at opfylde de nationale målsætninger. Meddelelsen vurderer
at kun 4 lande – herunder Danmark – vil kunne opfylde de nationale mål-
sætninger med den nuværende politik, og at vedvarende energi derfor
kun vil udgøre 18-19 % af elektricitetsproduktionen i EU 15 i 2010, hvis
ikke indsatsen styrkes.
2. Meddelelsen er endvidere en vurdering af mulighederne for at nå mål-
sætningen om 12 % vedvarende energi i det samlede energiforbrug i
2010. De tendenser der ses i udviklingen af vedvarende energi til op-
varmning, elektricitet og transport er, at man ikke med den nuværende
politik vil kunne opfylde målsætningen om 12 %, men kun 9-10 % af det
samlede energiforbrug i EU 15 i 2010.
3. Endvidere indeholder meddelelsen forslag til konkrete foranstaltninger
på nationalt og fællesskabsplan som skal sikre, at EU opfylder målsæt-
ningerne i 2010. Der foreslås en række medlemsstatsinitiativer for at
styrke finansiering af vedvarende energi, som afregningstariffer, grønne
certifikater, markedsbaserede ordninger mm. samt, at der skabes ensarte-
de vilkår i energisektoren. Endvidere forslås det at man undersøger mu-
lighederne for supplerende foranstaltninger på fællesskabsplan for at
fremme vedvarende energi og energieffektivitet på en række områder,
herunder mindskelsen af afstanden mellem vellykkede programmer for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0009.png
9
demonstration og innovation og den faktiske udbredelse på markederne,
prioritering af støtte til fjernelse af ”ikke tekniske” barrierer under ”Intel-
ligent Energi Europa” støtteprogrammet, øget støtte til forskning i vedva-
rende energi og energieffektivitet, lade fællesskabets øvrige politikområ-
der understøtte udviklingen af vedvarende energi samt initiativer på bio-
masseområdet, havvindmøller, solceller mm.
Afslutningsvis beskriver meddelelsen
den internationale politiske sammenhæng
og udsigterne i EU efter 2010,
hvor udviklingen af vedvarende energiteknologier
nævnes som et vigtigt bidrag til opfyldelsen af Lissabon-processen, samt hvilke
retningslinier der på dette grundlag skal opstilles for 2020.
Et vigtigt emne op til Bonn-konferencen var betydningen af kvantitative mål-
sætninger for vedvarende energi. Kommissionen finder, at det er nødvendigt at
opstille målsætninger for et længere tidsperspektiv end 2010, men mener at res-
sourcerne og de økonomiske virkninger skal vurderes grundigere, inden der op-
stilles målsætninger for tiden efter 2010. Kommissionen vil senest i slutningen
af oktober 2005 fremlægge en vurdering af udviklingen af vedvarende energi,
herunder inddrage aspekter som EU’s økonomiske konkurrencedygtighed, for-
syningssikkerhed, teknisk gennemførlighed samt bidraget til EU’s målsætninger
på klimaområdet.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Meddelelsen omfatter ikke forslag til nye retsforskrifter, men alene til-
kendegivelser om foranstaltninger som er nødvendige, hvis man i takt
med øgede VE andele i energiforsyningen skal modvirke ensidige na-
tionale foranstaltninger, herunder støtteordninger, der kan medføre
konkurrenceforvridning. Med forbehold for det konkrete indhold af
kommende initiativer finder regeringen derfor, at øget regulering på
fællesskabsniveau af foranstaltningerne til fremme af VE principielt vil
være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Meddelelsen indeholder ikke forslag til retsakter.
5. Konsekvenser for Danmark
Meddelelsen har ikke i sig selv direkte lovgivningsmæssige, admini-
strative, statsfinansielle eller samfunds- og privatøkonomiske konse-
kvenser.
6. Høring
Meddelelsen er sendt til 22 myndigheder og organisationer. Der er
kommet 5 høringssvar, som kort er sammenfattet nedenfor.
Generelt
Dansk Energi (DE) - En nyttig oversigt over status.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0010.png
10
Elsam - Rapporten stadfæster at Danmark fører an i anvendelsen af
VE og stadig er på rette vej.
Vindmølleindustrien (VI) - Positivt med en fælles EU politik for off-
shore vindkraft, at man fastholder ambitionsniveauet og foreslår, at der
etableres guidelines for rammelovgivningen.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) - Danmarks bør støtte
forslag til foranstaltninger.
Kvantitative målsætninger for andelen af vedvarende energi
DE – En redegørelse for de økonomiske forhold og omkostningseffek-
tiviteten af de kvantitative målsætninger mangler.
VI - Foreslår at 2010-målsætningerne gøres bindende og nye indikative
målsætninger for EU 25 på 20 % af bruttoenergiforbruget i 2020.
OVE - Støtter en målsætning om 25 % VE i det samlede energiforbrug
i EU 25 i 2020, og en tilsvarende dansk målsætning.
Det europæiske elmarked
DE - Ikke tilstrækkelig fokus på markedshåndtering af VE, og hæm-
mende for handelen med VE-el, hvis producentlandet skal bestemme
om modtagerlande kan indregne importeret VE-el i opfølgningen af
deres målsætninger.
Elsam - Oprindelsesgarantier bør have en større rolle i fremtiden. En
harmoniseret ordning for grønne certifikater har en lang række fordele.
Vedvarende energi til opvarmning og transport
OVE - Dansk bidrag til at opfylde målsætning om 12 % VE gennem
øget VE til opvarmning, og i transportsektoren.
Elsam - Stort uudnyttet potentiale for anvendelse af biobrændsler i den
danske transportsektor. Ændringer i danske VE målsætninger bør og-
så indeholde særskilte mål og incitamenter for transportsektoren.
Støtteordninger, subsidier mm.
DE – Princippet om at etablerede energiforsyningsvirksomheder ”til-
bagebetaler” tidligere subsidier ved bidrag til finansiering af VE ud-
viklingen er ikke i overensstemmelse med rationalet bag subsidier.
OVE - Støtter øget bæredygtig anvendelse af biomasse gennem land-
brugsreformer, herunder energiafgrøder.
Forskning, udvikling og markedsindpasning
Dansk Energi - Substantiel fremme af VE på internationalt niveau for-
udsætter analyser af VE-teknologiernes rolle og indpasning i det sam-
lede elsystem.
OVE – Tilslutter sig øget støtte til VE. Danmark bør støtte, at forsk-
ningsmidler overflyttes fra atomkraft til vedvarende energi.
Elsam - Opfordrer til øget støtte til VE tiltag og forskning og støtter
anvendelsen af en harmoniseret certifikatordning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0011.png
11
Klimaproblemer, CO2 kvoter og emissionshandel
VI - Emissionshandel ikke designet til fremme af VE. Foreslår at tilde-
ling af udledningstilladelser senest i næste Kyoto-periode foregår efter
auktionsprincippet.
7.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget
er blevet orienteret i sagen gennem fremsendelse af grundnotat den 4. no-
vember 2004.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energief-
fektivisering på slutbrugerniveau og om energitjenester.
KOM (2003) 739 endelig
Revideret notat.
Resumé
Formålet med direktivforslaget om energieffektivitet i slutanvendelser og om energitjenester
er todelt: Dels at reducere energiforbruget af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet,
dels at få energimarkedet til at fungere bedre, så markedskræfterne får mulighed for at
allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcer effektivt.
Målet søges opnået ved at forpligte medlemsstaterne til at iværksætte energispareaktiviteter
med en samlet årlig effekt på 1 % af energiforbruget i et givent basisår (gennemsnit af de
seneste 5 år), hvor eksisterende tiltag siden 1991 godskrives. Her skal den offentlige sektor
gå foran med 1,5 % årlige besparelser. Et andet element er at skabe et marked for energi-
tjenester, hvor der sælges varmekomfort og belysningskomfort i stedet for blot el og varme.
Dette skal bl.a. ske ved at pålægge leverandører af energi at udbyde energitjenester som led i
deres distribution og salg af energi. Ydermere fremhæves behovet for statslige energieffektivi-
seringsprogrammer for at rette op på de markedssvigt, der er på energimarkederne.
1.
Status
Kommissionen sendte d. 12. december 2003 ovennævnte forslag til Rådet. Forsla-
get har hjemmel i artikel 175 i TEF, og det skal derfor vedtages af Rådet med kvali-
ficeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Forslaget fokuserer på effektivisering i slutanvendelserne, og skal ifølge Kommissi-
onen ses som et nødvendigt supplement til de nylig vedtagne regler om åbning af
det indre energimarked, som ifølge Kommissionen først og fremmest medfører
effektivisering på forsyningssiden. Liberaliseringen har ifølge Kommissionen ikke
ført til nogen betydelig konkurrence om produkter og tjenester, der kunne have
givet effektiviseringer på efterspørgselssiden.
Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens grønbog fra 2000 "På vej mod en euro-
pæisk strategi for forsyningssikkerhed" og som et bidrag til at mindske udlednin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0012.png
12
gerne af CO
2
og andre drivhusgasser. Forslaget skal følge op på Meddelelsen om
iværksættelse af første fase af det europæiske klimaændringsprogram (ECCP), hvor
en af de vigtigste foranstaltninger på EU-plan er et direktiv om styring af energief-
terspørgslen.
I resolutionen af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske Fælles-
skab tilsluttede Rådet sig et indikativt mål for Fællesskabet som helhed gående ud
på, at det endelige forbrugs energiintensitet frem til år 2010 skulle forbedres med
gennemsnitligt yderligere et procentpoint årligt. I konklusionerne fra Det Europæi-
ske Råd d. 25-26. marts 2004 bemærkes, at en forbedring af energieffektiviteten er
et afgørende element som led i virkeliggørelsen af Lissabon-målene om bl.a. bære-
dygtig vækst, samt at et vejledende energieffektivitetsmål for hele EU er vigtigt i
målretning af indsatsen.
Endvidere fremgår det af Rådets konklusioner af 5. december 2000, at fremme af
energitjenester er et hovedindsatsområde i en strategi for energieffektivisering.
Hvilket også er fremhævet i Kommissionens handlingsplan for større energieffekti-
vitet fra d. 26. april 2000.
2.
Formål og indhold
Hovedformålet med dette forslag er at sikre, at energien udnyttes mere effektivt,
primært ved at få energimarkederne til at fungere bedre ved at fjerne barrierer, så
markedskræfterne får mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer og natur-
ressourcerne effektivt. Konkurrence fra energieffektiv teknik i slutanvendelserne
kan ifølge kommissionen øge den økonomiske effektivitet i den igangværende re-
form af det indre energimarked.
Som middel til at nå målet om større energieffektivitet i slutanvendelserne
pålægges medlemsstaterne bl.a. at;
-
fjerne barrierer og tilvejebringe mekanismer og incitamenter, som kan
få energileverandører, -distributører og andre til at udbyde og aktivt
fremme energitjenester og energieffektiviseringer,
-
vedtage nationale energisparemål med en årlig besparelseseffekt på 1
% af det endelige energiforbrug og sikre, at den offentlige sektor går
foran og bidrager med årlige besparelser på 1�½ %,
-
etablering af kvalifikations-, certificerings- og godkendelsesordninger
for leverandører af energitjenester, samt overvåge og kontrollere
energisparemålene og energitjenesteforpligtelserne,
-
fjerne incitamenter i tarifstrukturer og lignende som hindrer udbredel-
sen af energitjenester og andre energieffektiviseringstiltag,
-
sørge for at slutbrugerne på en omkostningseffektiv måde får indivi-
duel forbrugsmåling der viser energiforbrug og tidspunkt.
3.
Europa-Parlamentets holdning
Europaparlamentet forventes at have sin første læsning klar i maj eller juni 2005
4.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0013.png
13
Kommissionen anfører, at målene med direktivet om at fremme energieffektivi-
tet i slutanvendelserne og udvikle et marked for energitjenester ikke i tilstrække-
lig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre gennemføres på fæl-
lesskabsplan. Derfor er de foranstaltninger, der foreslås, i overensstemmelse
med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5. Desuden er forslaget, i overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, ikke mere vidtgå-
ende end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Kommissionen anfører, at forslaget erstatter tre operationelle artikler i SAVE-
direktivet (direktiv 93/76/EØF) om, individuel forbrugsmåling og fakturering af
energiforbruget (artikel 3), tredjepartsfinansiering af energieffektiviserings-
investeringer i den offentlige sektor (artikel 4) samt energisyn af industrivirksomhe-
der (artikel 7). Derfor kan SAVE-direktivet ophæves, når forslaget vedtages.
Forslagets bestemmelser opstiller rammen for en national udfyldning, og regeringen
finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionali-
tetsprincippet.
5.
Gældende dansk ret
Lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) fastlægger de over-
ordnede rammer for prioritering og planlægning af de fremtidige energispare-
aktiviteter, således der kan opnås størst mulig effekt i forhold til indsatsen.
Net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme og naturgas er med
hjemmel i henholdsvis elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om
naturgasforsyning med tilhørende bekendtgørelser pålagt at arbejde for
fremme af energibesparelser hos forbrugerne.
Kommunernes adgang til låntagning og herunder muligheder for tredjeparts-
finansiering er reguleret ved lov om kommunernes styrelse med tilhørende
bekendtgørelser.
Bestemmelser om individuel måling af el, gas, vand og varme er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 med hjemmel i byggeloven, og ved-
rørende varme og varmt brugsvand i lejeloven, lov om leje af almene boliger
og lov om leje af erhvervslokaler m.v.
Desuden virker en lang række danske love og bekendtgørelser for en øget
energieffektivisering og energibesparelser, der alle vedrører initiativer der
indirekte falder ind under direktivforslagets mål om 1 % besparelser pr. år.
6.
Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes at medføre behov for mindre ændringer af forskellige
love og bekendtgørelser afhængigt af omfanget af nye initiativer, der skal til
for at sikre realiseringen af de opstillede mål, samt af udformningen af det
endelige direktiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0014.png
14
Administrative konsekvenser
Forslaget kan medføre reducerede administrative byrder for virksomheder og
borgere gennem udviklingen af et velfungerende marked for energitjenester.
Det kan ikke udelukkes, at det vil have administrative konsekvenser for amter
og kommunerne.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Det
skønnes, at forslaget samlet set kan indebære administrative omkostninger i
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Energistyrelsen. Disse omkostninger af-
holdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets rammer.
Samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser
Udgangspunktet er, at de forslag der iværksættes som følge af direktivet er
samfunds- og privatøkonomisk attraktive. Forslaget vil derfor ikke medføre
samfundsøkonomiske omkostninger, men kan tværtimod medføre sam-
fundsøkonomiske gevinster. Tilsvarende vil en omkostningseffektiv energief-
fektiviseringsindsats have neutrale eller positive privatøkonomiske konse-
kvenser for virksomheder og borgere.
Beskyttelsesniveau
Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark og i EU.
7.
Høring
Forslaget har været sendt i høring den 26. januar 2004 til 88 interessen-
ter. Der er indkommet 22 høringssvar, som nedenfor kort resumeres.
Det generelle 1 % mål
København Kommune finder, at vedtagelse af konkrete energisparemålsætninger er
positiv. Dansk Industri, Dansk Energi og Foreningen for Energi og Miljø betragter
målet som ambitiøst, og Det Økologiske Råd, Greenpeace, Organisationen for
Vedvarende Energi mener, at målsætningen er uambitiøs. Ejendomsforeningen
Danmark mener, at målet er urealistisk.
HNG og Naturgas Midt-Nord forudsætter, at energisparemålene udmøntes, således
de grundlæggende konkurrenceforhold mellem brændslerne ikke bliver forrykket.
Målsætningen for den offentlige sektor på 1,5 %
Ejendomsforeningen Danmark mener, at målet er urealistisk, og Det Økologiske
Råd mener, at målet skal strammes. Dansk Energi vurderer, at målet er realistisk,
men at det vil kræve en ekstra indsats og udvikling af nye virkemidler.
Økonomiske omkostninger
Dansk Energi påpeger, at en forceret udskiftning af apparater og udstyr i forhold til
den normale økonomiske levetid, kan det betyde store drifts- og samfundsøkono-
miske omkostninger, og de Danske Fjernvarmeværkers Forening mener, at det er
vigtigt at fastholde, at udgifterne til at nå målet ikke må overstige udbyttet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0015.png
15
Organisationen for Vedvarende Energi påpeger, at eftersom direktivet indebærer at
kun omkostningseffektive energibesparelser skal gennemføres, er det uden omkost-
ninger at sætte en højere målsætning.
Dansk Industri er enig i, at der i enkelte sammenhænge kan være barrierer i forhold
til realisering af samfundsøkonomiske og privatøkonomiske effektive energibespa-
relser, og mener at disse barrierer bør identificeres i den relevante lovgivning og
løses der.
Fleksibelt energiforbrug og måling af energiforbrug
Vindmølleindustrien og Elkraft System ønsker, at indsatsen for energieffektivisering
bliver koblet med en indsats for at forbedre fleksibilitet i elforbruget. Dansk Energi,
HNG og Naturgas Midt-Nord finder det forhold, at alle forbrugere udstyres med
timemålere er en meget omfattende og dyr ”satsning” og påpeger meromkostnin-
gerne ved forceret udskiftning.
Relation til CO2-kvotedirektivet
Dansk Energi påpeger, at kvote-systemet må understøttes af bl.a. initiativer på
energispareområdet. Omvendt mener Dansk Industri, at kvotesystemet og direkti-
vet om minimumsenergiafgifter skal have effekt , før der fra EU's side iværksættes
administrative virkemidler og støtteordninger.
Energitjenester
Københavns Kommune og Dansk Energi fremhæver, at erfaringer med energitje-
nester i Danmark har været, at der ikke er særlig stor efterspørgsel efter disse pro-
dukter. Omvendt påpeger Elsparefonden, at mange af eksemplerne på nationale
foranstaltninger i direktivet mere eller mindre findes i Danmark, mens Foreningen
for Energi og Miljø fremhæver, at flere eksemplerne på energitjenester i direktivet
forekommer urealistiske.
Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Energi mener ikke, at det er hensigts-
mæssigt at der opstilles kvantitative mål for udbredelsen af energitjenester, og
Dansk Fjernvarmeværkers Forening mener ikke, at EU skal påtvinge bestemte for-
retningsområder på forsyningsselskaber. Dansk Industri og Foreningen for Slutbru-
gere af Energi mener, at markedet for energitjenester kan etableres på frivillig basis
og på kommercielle vilkår, hvor evt. barrierer nedbrydes via information.
Organisering af indsatsen
Københavns Kommune finder, at netselskabernes lovpligtige energirådgivning sta-
dig er et vigtigt og nødvendigt virkemiddel. Dansk Energi ønsker, at energispareini-
tiativer på reguleret basis generelt pålægges de neutrale netselskaber, og ønsker en
skelnen mellem de opgaver, som bør varetages af energidistributører (netselskaber)
på reguleret basis, og de som bør varetages af andre aktører på kommerciel basis.
Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, For-
eningen af Slutbrugere af Energi og Det Økologiske Råd mener, at fremme af ud-
budet af energitjenester skal ske uafhængigt af energidistributører og energileveran-
dører, og krydssubsidiering skal undgås.
8.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
119865_0016.png
16
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 4. juni 2004.
Grundnotat om direktivforslaget blev fremsendt til Folketingets Europaud-
valg den 1. april 2004.