PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
Det Europæiske Råd 16-17/12-04 Bilag 9
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere.

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

15. december 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske

Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004 Finansielle overslag 2007-2013, 16105/04.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 14. december 2004

(OR. en)

16105/04

CADREFIN 163

FREMSKRIDTSRAPPORT

fra:

formandskabet

til:

Det Europæiske Råd

Vedr.:

Finansielle overslag 2007-2013

Indledning

Det indledende arbejde med de finansielle overslag under det irske formandskab var gen-

stand for en analytisk rapport, der blev forelagt Det Europæiske Råd i juni 2004. Det Eu-

ropæiske Råd opfordrede det nederlandske formandskab til at fortsætte arbejdet med de

spørgsmål, der er identificeret i rapporten, under fuld hensyntagen til medlemsstaternes

forskellige holdninger. Det opfordrede også formandskabet til at overholde den tidsram-

me, der er skitseret i det flerårige strategiske program, hvorefter der skal træffes afgørelser

om principper og retningslinjer på Det Europæiske Råds møde i december 2004, således

at EU kan nå til politiske enighed senest i juni 2005, og den endelige vedtagelse kan ske

inden udgangen af dette år.

Denne rapport skal bidrage til Det Europæiske Råds arbejde på mødet i december med at

efterkomme det mandat, det har fået, og indeholder en oversigt over det nederlandske

formandskabs bidrag til den igangværende proces hen imod en samlet enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Redegørelse for arbejdet under det nederlandske formandskab

I september 2004 godkendte Rådet den "byggeklodsmetode", som formandskabet har

foreslået, med forbehold af de generelle holdninger, som delegationerne har indtaget, og

af overvejelserne i punkt 7 nedenfor. "Byggeklodserne" har givet drøftelserne struktur og

har bidraget til processen hen imod en enighed efter den fastsatte tidsramme. På grundlag

af arbejdet under det nederlandske formandskab har Rådet endvidere kunnet gøre frem-

skridt med at afklare en række mere tekniske, men ikke desto mindre vigtige, punkter i

Kommissionens forslag. Rådet i dets AGEX- og Økofin-sammensætninger har regelmæs-

sigt drøftet de vigtigste elementer i den samlede finansielle ramme.

Grundlaget for arbejdet under det nederlandske formandskab har været Kommissionens

generelle meddelelser fra februar og juli 2004 og en række forslag til retsakter og andre in-

strumenter, der er fremlagt i de sidste seks måneder. Drøftelserne om disse forslag er ind-

ledt i de relevante rådsarbejdsgrupper. Der afventes stadig flere finansielt vigtige forslag

på områder som forskning, konkurrenceevne og frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Ad hoc-gruppen vedrørende Finansielle Overslag, der blev nedsat i juli, har i henhold til

sit mandat først og fremmest fokuseret på de finansielle overslags struktur og indhold.

Gruppens drøftelser har gjort det muligt for den at fortsætte processen med at afklare en

række tekniske spørgsmål. Disse drøftelser har haft stor gavn af de supplerende oplysnin-

ger, Kommissionen har leveret, navnlig i form af en række notater

. Desuden har ad hoc-

gruppen fokuseret på at identificere følgende tre elementer i byggeklodsmetoden:

principper, der er almindelig enighed om

hovedspørgsmål

en oversigt over medlemsstaternes holdninger og de budgetmæssige følger heraf

Listen over disse notater findes i bilaget til denne rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har omsat de kvalitative budgetholdninger som anført af medlemsstaterne

i et budgetinterval for hver byggeklods; disse er forelagt ad hoc-gruppen, Coreper og Rå-

det i dets AGEX- og Økofin-sammensætninger.

Hvert af disse elementer er præsenteret i denne rapport under hvert udgiftsområde. Ad

hoc-gruppen har også drøftet Kommissionens forslag til egne indtægter og fleksibilitets-

ordninger.

Oversigt over rapporten

Formandskabet har forsøgt at gøre denne rapport så dækkende som muligt. Den er op-

bygget således:

Generelle overvejelser og forbehold

II. Generel holdning til udgifterne

III. Udgifter fordelt på udgiftsområder

Generel oversigt over drøftelserne

Præsentation af medlemsstaternes samlede holdninger for hver byggeklods

Detaljeret analyse af drøftelserne

IV. Institutionel aftale og fleksibilitet

V. Egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GENERELLE OVERVEJELSER OG FORBEHOLD

Rapporten forelægges Rådet under formandskabets ansvar. Den bygger dog i vid ud-

strækning på en konsolideret fremskridtsrapport og et dokument, der indeholder bygge-

klodserne; Rådet har allerede behandlet begge disse dokumenter, og bemærkningerne fra

delegationerne er indarbejdet deri. Nedenstående overvejelser, der skal betragtes som en

integrerende del af dokumentet, giver en nærmere beskrivelse af og fastlægger reference-

rammen for resten af rapporten.

Kommissionens forslag er i overensstemmelse med den normale institutionelle praksis grundlaget for arbejdet i Rådet; på den

baggrund

kan

disse

forslag ikke blot betragtes som en valgmulighed blandt andre, der præsenteres i løbet af byggeklodspro-

cessen, selv om det fra flere sider er blevet fremført, at Kommissionens forslag ikke har samme status på budgetområdet som på

lovgivningsområdet;

metoden med at arbejde på grundlag af en individuel politik bør ikke føre til, at man mister overblikket over det, der fortsat skal

være en samlet forhandlingsramme, hvor der ikke er enighed om noget, før der er enighed om alt. Dette overordnede koncept

dækker ikke blot over det faktum, at de enkelte politikområder bør drøftes på baggrund af de samlede udgifter, men også at ud-

gifterne skal ses inden for den samlede forhandlingskontekst, herunder alle aspekter af

det tilknyttede

spørgsmål om egne

indtægter samt den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (IIA);

den europæiske nytteværdi af de foreslåede udgifter accepteres som en vigtig del af evaluerings-

processen, er det blevet påpeget, at

dette begreb

ikke kan baseres på fuldstændigt objektive kriterier; det er også generelt

anerkendt, at

begrebet ekstra

nytteværdi ikke bør anvendes til at

sætte

spørgsmålstegn ved EU-politikker, der bygger

på grundlæggende og vedtagne principper, som er nedfældet i traktaten, men ganske enkelt til at evaluere, på hvilken måde man

bedst kan nå et givet mål;

selv om

spørgsmålet

anvendelsen af

byggeklodsmetoden

på de finansielle overslag

bør

ikke foregribe resultaterne af drøftelserne om de-

res endelige struktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med byggeklodserne er bredt at vise medlemsstaternes holdninger. De angiver

de overordnede politiske valg og de budgetmæssige følger heraf. Byggeklodserne ledsages

af en præsentation af Kommissionens forslag, en identifikation af de principper, der er

almindelig enighed om, og en oversigt over de relevante hovedspørgsmål. Hver bygge-

klods repræsenterer stort set en gruppe medlemsstaters holdning.

Ud over disse generelle overvejelser har formandskabet noteret sig følgende bemærknin-

ger, som delegationerne har fremsat vedrørende byggeklodserne:

–

selv om mange delegationer har kunnet finde deres holdninger i én blok under hvert

udgiftsområde, har en række delegationer påpeget, at de ikke nødvendigvis finder

deres holdninger med hensyn til ét eller flere udgiftsområder præcist gengivet i no-

gen bestemt byggeklods

nogle delegationer har intet imod, at der udarbejdes en liste over "principper, der er

almindelig enighed om," og "relevante hovedspørgsmål" for hvert udgiftsområde

som led i den samlede byggeklodsstrategi, men har mindet om, at de finansielle

overslag fortsat er et altomfattende forhandlingsområde.

–

II.

10.

GENEREL HOLDNING TIL UDGIFTERNE

Drøftelserne under det nederlandske formandskab har fokuseret på de politiske præferen-

cer og deres budgetmæssige følger under de forskellige udgiftsområder. Uanset disse drøf-

telser om de enkelte politikområder har medlemsstaterne givet udtryk for deres synspunk-

ter med hensyn til det samlede udgiftsloft. I den forbindelse er der meget forskellige me-

ninger om udviklingen i det samlede udgiftsniveau for 2007-2013 sammenlignet med den

finansielle ramme for 2000-2006. De kvalitative budgetholdninger som anført af med-

lemsstaterne er omsat i et budgetinterval for hver byggeklods. Hvis delegationerne skulle

tilslutte sig enten alle de laveste eller alle de højeste beløb i de budgetintervaller, der er

skønnet for hvert udgiftsområde, ville det give et samlet budgetinterval for 2007-2013 fra

€ 694 mia. (gennemsnitligt 0,85% af EU's BNI) til € 1,056 mia. (gennemsnitligt 1,30% af

EU's BNI), inkl. instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion, Den Europæiske Udvik-

lingsfond og Vækstjusteringsfonden. Delegationernes generelle holdning til udgifterne kan

sammenfattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle delegationer mener, at der må ske en betydelig forøgelse af udgifterne for at klare

EU's nye prioriteter. EU's udvidelse kræver en betydelig ekstrafinansiering. Disse dele-

gationer er ikke nødvendigvis enige i alle de detaljerede tal, men mener, at Kommissio-

nens forslag udgør et godt grundlag for en politisk enighed.

En række delegationer mener, at det samlede udgiftsloft for perioden 2007-2013 ikke

må overstige 1,0% af det udvidede EU's BNI, svarende til € 815 mia. i forpligtelsesbe-

villinger i denne periode. Disse delegationer gør opmærksom på, at dette vil give 6,5% i

real vækst sammenlignet med det nuværende finansielle overslag og gøre det muligt at

dække udgifterne til udvidelsen fuldt ud, herunder solidaritet med de nye medlemssta-

ter, som er en prioritet. De mener endvidere, at midlerne til finansiering af nye priorite-

ter især skal findes ved omprioritering af nuværende udgifter.

Nogle delegationer har en mellemholdning og/eller mener, at det endelige tal for det

samlede loft må afhænge af en detaljeret gennemgang af politikkerne ledsaget af en

vurdering af de udgifter, der skal til for at understøtte dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III. UDGIFTER OG TILKNYTTEDE SPØRGSMÅL FORDELT PÅ UDGIFTS-

OMRÅDER

UDGIFTSOMRÅDE 1a

KONKURRENCEEVNE FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

GENEREL OVERSIGT

11.

For at nå målet om at gøre EU til en dynamisk videnbaseret og vækstorienteret økonomi udstikker

Kommissionen fem mål, hvorunder den samler de forskellige ledsagepolitikker og/eller målsætninger. Der

er følgende mål: fremme af virksomhedernes konkurrenceevne i et fuldt integreret indre marked, forskning

og teknologisk udvikling, sammenkobling af Europa via EU-net, uddannelse og erhvervsuddannelse og

den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

Kommissionen forventer, at udgifterne til disse mål vil øges med 194% (sammenlignet med 2006-

udgifterne), således at de i 2013 når op på 25,8 mia. EUR

. Mere end halvdelen af midlerne under dette

underområde vil i denne periode være øremærket til F&U, næsten 17% til TEN, 10% til uddannelse og

omkring 15% til konkurrenceevne, social- og arbejdsmarkedspolitik og administrative udgifter. I tilgift

hertil påtænker Kommissionen at oprette en vækstjusteringsfond, som vil få tilført 1 mia. EUR årligt

med henblik på at øge bevillingerne til de eksisterende instrumenter og aktioner under udgiftsområde 1.

Denne fond skal høre ind under udgiftsområde 1a og kan suppleres med ubrugte midler fra de to samhø-

righedsinstrumenter (EFRU og ESF) under anvendelse af N+2-reglen med op til yderligere 1 mia.

EUR årligt og anvendes til aktioner under underområde 1a og 1b.

12.

Alle beløb er i 2004-priser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger og adgang

13.

Delegationerne bifaldt i det store hele de

fem mål,

som Kommissionen har opstillet, selv

om der blev efterlyst flere oplysninger om forskellige aspekter. De fleste delegationer gav

desuden udtryk for en stort set positiv vurdering af de delmål, der er opstillet under hvert

af de fem mål, dog med forbehold af de holdninger, delegationerne måtte indtage, når de

får kendskab til de nærmere detaljer i de foreslåede programmer, og under hensyntagen

til, at visse af Kommissionens forslag endnu ikke er fremsat.

En række delegationer understregede betydningen af at sikre lige adgang til de forskellige

programmer, så der sikres en afbalanceret fordeling mellem alle medlemsstater af de for-

dele, som EU-midlerne fører med sig; i den forbindelse blev det påpeget, at aktioner un-

der dette udgiftsområde bør bidrage til at indsnævre de store udviklingsforskelle mellem

medlemsstaterne og til større integration i den udvidede Union. De fleste delegationer øn-

skede at fremhæve, at kvalitetskriteriet er af betydning for adgang til programmerne.

14.

Samlet udgiftsniveau

15.

Medlemsstaternes vejledende holdninger med hensyn til de

udgiftsniveauer,

som

Kommissionen foreslår under dette udgiftsområde, ligger i et budgetinterval for 2007-

2013 fra € 60 mia. til € 133 mia., som det fremgår af byggeklodserne. Flere delegationer

påpegede, at deres tilslutning til målene på dette område ikke nødvendigvis betyder, at de

tilslutter sig de udgiftsniveauer, som Kommissionen har foreslået. En række delegationer

ønskede mere dokumentation, navnlig med hensyn til nye politikker eller i de tilfælde,

hvor Kommissionen taler for en kraftig udgiftsstigning; en omhyggelig analyse af den eks-

tra nytteværdi af EU's udgifter var særlig relevant på dette område. I den forbindelse fore-

lagde Kommissionen et notat, der for politikområderne under udgiftsområde 1 beskriver

de hidtidige resultater, begrundelsen for udgifterne samt de mål, der sigtes mod.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16.

Uden at anfægte betydningen af Lissabon-målene argumenterede flere delegationer for, at

målene under udgiftsområde 1a bør forfølges med andre midler som f.eks. regulering, ko-

ordinering og strukturreformer, navnlig på nationalt plan; udgifterne under dette under-

område bør derfor nedsættes i forhold til det niveau, som Kommissionen har foreslået. I

den forbindelse mindede en række delegationer om, at udgiftsniveauet under dette områ-

de under alle omstændigheder skal svare til den generelle holdning om, at det samlede loft

ikke må overskride 1% af EU's BNI (for en delegations vedkommende dog 1,1%), sva-

rende til 815 mia. i til forpligtelsesbevillinger i perioden. Nogle delegationer drog den

konklusion, at grundlaget skulle være udgiftsniveauet i 2006.

En række delegationer var af den opfattelse, at den generelle

opdeling af udgifterne

mellem de fem mål

er et skridt i den rigtige retning; andre ønskede, at der blev lagt stør-

re vægt på specifikke områder.

17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEKLODSER

Kommissionens forslag

For at nå målet om at gøre EU til en dynamisk videnbaseret og vækstorienteret økonomi op-

stiller Kommissionen fem målsætninger, hvorunder den samler de forskellige ledsagepolitikker

og/eller mål. Der er følgende målsætninger: fremme af virksomhedernes konkurrenceevne i et

fuldt integreret indre marked, forskning og teknologisk udvikling, sammenkobling af Europa

via EU-net, uddannelse og erhvervsuddannelse og den social- og arbejdsmarkedspolitiske

dagsorden. Da midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien nærmer sig, er det vigtigt at sætte

farten op på dette politikområde. Øgede udgifter på europæisk plan er en væsentlig bestanddel

i denne strategi.

●

Forskning og udvikling: budgetforhøjelse (159%), gennemsnitlig andel i udgiftsområde

1A: 53%

Transport og energi: budgetforhøjelse (309%), gennemsnitlig andel i udgiftsområde

1A: 17%

Uddannelse og erhvervsuddannelse: budgetforhøjelse (323%), gennemsnitlig andel i ud-

giftsområde 1A: 10%

Andre konkurrenceevnerelaterede politikker og social- og arbejdsmarkedspolitik: samlet

budgetforhøjelse (115%, herunder alle administrative udgifter og ikke-tildelt margen):

rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, social- og arbejdsmarkedspolitik

(konstant budget i hele perioden) og andre aktiviteter, herunder et velfungerende indre

marked, beskatning og told, statistik osv., gennemsnitlig andel i udgiftsområde 1A (her-

under alle administrative udgifter og ikke-tildelt margen): 15%

Indførelse af vækstjusteringsfonden, herunder forslaget om at overføre ikke-anvendte

bevillinger fra underområde 1b til underområde 1a, gennemsnitlig andel i udgiftsområde

1A: 5%

Samlet budgetniveau: forhøjelse (194%)

●

Budget 2007-2013:

132,8 mia. EUR (herunder vækstjusteringsfonden)

Principper, der er almindelig enighed om:

●

Tilslutning til de målsætninger, Kommissionen har skitseret (konkurrenceevne, forskning

og udvikling, EU-net, uddannelse og erhvervsuddannelse og den social- og arbejdsmar-

kedspolitiske dagsorden)

●

Betydningen af forskning og teknologisk udvikling anerkendes, da EU-udgifter inden for

denne sektor har en potentiel ekstra nytteværdi

●

Stærk skepsis med hensyn til vækstjusteringsfonden som foreslået af Kommissionen

●

Ingen overførsel af ikke-anvendte bevillinger fra underområde 1b til underområde 1a

NB:

alle beløb er forpligtelser i 2004-priser; angivelser af budgetændringer skal forstås som

ændringer i udgiftsniveauerne i 2013 sammenlignet med 2006.

hkm/alp/LV/ap/LSN

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

●

Ekstra nytteværdi, subsidiaritet og proportionalitet i forbindelse med Kommissio-

nens forslag

EU's udgifter i forbindelse med strukturreformer, regulering og koordinering

●

Politik, budget og andel i forbindelse med de fem målsætninger

Samlet budgetniveau

Adgang til kommende FoU-programmer (kvalitetskriteriet, mindskelse af teknologikløften

m.m.)

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

Stort set tilslutning til Kommissionens forslag. Politikmålsætningerne og den foreslåede budgetramme

anses for at være velafbalancerede og hensigtsmæssige. Lige adgang for alle medlemsstater til de forskellige

programmer er også vigtig med henblik på at mindske teknologikløften. Der er imidlertid stærk skepsis

med hensyn til den foreslåede vækstjusteringsfond og modstand mod forslaget om at overføre ikke-anvendte

bevillinger fra underområde 1b til underområde 1a.

●

Politikelementer: budgetforhøjelser som foreslået af Kommissionen.

Samlet budgetniveau: forhøjelse som foreslået af Kommissionen, eventuelt uden

vækstjusteringsfonden.

Budgetinterval 2007-2013:

123-133 mia. EURO (den øvre ende af intervallet omfatter vækstjusteringsfonden)

Byggeklods B:

Der er enighed om Kommissionens målsætninger, uden at der tages stilling til de specifikke foreslåede program-

mer. Støtte til målsætningerne indebærer imidlertid ikke godkendelse af det foreslåede udgiftsniveau. Målsæt-

ningerne for udgiftsområde 1a bør fortrinsvis søges opfyldt på andre måder, f.eks. ved regulering eller koordine-

ring og strukturel tilpasning. Samtidig er der et spillerum for en udgiftsforøgelse på de prioriterede politikområ-

der forskning og teknologisk udvikling og fremme af bæredygtig transport, energi og net. Disse områder anses

for at have en klar ekstra nytteværdi på europæisk plan.

●

Forskning og udvikling: lavere budgetforhøjelse end Kommissionens forslag. FoU anses

imidlertid for at være et af prioritetsområderne med en klar ekstra nytteværdi, når der fo-

kuseres på kvalitet.

Transport og energi: lavere budgetforhøjelse end Kommissionens forslag eller tæt på

dette. Transport- og energinet er et prioritetsområde. Europæiske programmer bør foku-

sere på transportnet.

Uddannelse og erhvervsuddannelse: uændret budget eller mindre forhøjelse end Kom-

missionens forslag. Uddannelse og erhvervsuddannelse henhører i alt væsentligt under

national kompetence; en beskeden forøgelse af EU's indsats kan dog accepteres.

Konkurrenceevne og innovation: uændret budget. Der er tvivl om behovet for ekstra

offentlige udgifter på europæisk plan.

Social- og arbejdsmarkedspolitik: uændret budget. Social- og arbejdsmarkedspolitik anses

for i hovedsagen at henhøre under medlemsstaternes kompetence.

Samlet budgetniveau: forhøjelse, men (langt) mindre end Kommissionens forslag

Budgetinterval 2007-2013:

70-100 mia. EURO (uden vækstjusteringsfonden)

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods C:

Tilslutning til Kommissionens målsætninger, især grænseoverskridende samarbejde. Der er imidlertid ikke til-

slutning til udgiftsniveauet. Målsætningerne for udgiftsområde 1a bør fortrinsvis søges opfyldt på andre måder,

f.eks. ved regulering eller koordinering og strukturel tilpasning. De finansielle midler bør omdirigeres til politik-

områder med en "klar" ekstra europæisk nytteværdi med hovedvægten på menneskelig kapital. Politikområder

som forskning og teknologisk udvikling, uddannelse og erhvervsuddannelse samt støtte til innovation i SMV

passer ind i denne ramme.

●

Forskning og udvikling: budgetforhøjelse som Kommissionens forslag eller mindre.

Forskning og udvikling har en klar ekstra nytteværdi på EU-plan og er en vigtig søjle i

Lissabon-dagsordenen.

Transport og energi: uændret budget eller eventuelt en lille forhøjelse. Der er ingen for-

ståelse for Kommissionens begrundelse for en (stor) forhøjelse. Programmerne vedrø-

rende de transeuropæiske net bør muligvis koncentreres mere om energiprojekter.

Uddannelse og erhvervsuddannelse: budgetforhøjelse, tæt på Kommissionens forslag.

Konkurrenceevne og innovation: budgetforhøjelse, eventuelt mindre end Kommissio-

nens forslag. Det er vigtigt at forbedre erhvervsmiljøet med henblik på innovation i SMV

Social- og arbejdsmarkedspolitik: uændret budget eller lille forhøjelse; der bør fokuseres

mere på beskæftigelse.

Samlet budgetniveau: forhøjelse, men (langt) mindre end Kommissionens forslag

Budgetinterval 2007-2013:

75-110 mia. EURO (uden vækstjusteringsfonden)

Byggeklods D:

Tilslutning til målsætningerne som foreslået af Kommissionen. Lissabon-målsætningerne henhører først og

fremmest under medlemsstaternes kompetence. Budgetforhøjelser bør kun foretages, hvis en omfordeling af mid-

ler inden for udgiftsområdet viser sig at være utilstrækkelig og skal ledsages af passende begrundelser for, at der

er grund til (øgede) EU-udgifter, hvor midlerne tildeles på grundlag af kvalitet. Udgangspunktet for budgettet

for udgiftsområde 1A bør være det nuværende niveau.

●

Forskning og udvikling: udgangspunktet er et uændret budget. Nogle FoU-aspekter kan

dog have en klar ekstra nytteværdi på EU-plan. Der kan være grund til nogle forhøjelser.

Transport og energi: udgangspunktet er et uændret budget. Der kan være grund til nogle

forøgelser i EU-udgifterne i forbindelse med de aspekter, der har en klar ekstra nytte-

værdi.

Uddannelse og erhvervsuddannelse: udgangspunktet er et uændret budget. Der kan være

grund til nogle forøgelser i EU-udgifterne i forbindelse med de aspekter, der har en klar

ekstra nytteværdi.

Konkurrenceevne og innovation: udgangspunktet er et uændret budget.

Social- og arbejdsmarkedspolitik: udgangspunktet er et uændret budget.

Samlet budgetniveau: udgangspunktet er et uændret budget, men der kan være grund til

nogle forhøjelser, såfremt der foreligger overbevisende begrundelser

Budgetinterval 2007-2013:

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60-75 mia. EURO (uden vækstjusteringsfonden)

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET ANALYSE

MÅL 1: KONKURRENCEEVNE OG INNOVATION I DET INDRE MARKED

18.

Kommissionen planlægger at fremlægge et rammeprogram for innovation og konkurrenceevne for at løse op

for og fremme indsatsen på visse målområder. Denne ramme vil rumme tre centrale emner: 1) forbedring

af erhvervsmiljøet (adgang til investeringskapital, sikre elektroniske net, effektiv ydelse af erhvervsservice

overalt i EU og moderniserede tjenester gennem anvendelse af informations- og kommunikationsteknolo-

gi); 2) sikring af, at innovationen fremmer konkurrenceevnen, og at den udmøntes i konkret anvendelse

på erhvervslivets niveau; 3) opbakning af den europæiske politik for virksomheders konkurrenceevne, in-

novation, iværksætterånd og SMV'er med policy-ekspertise og fremme af EU's indsats.

Der var bred tilslutning til de foreslåede

centrale emner

i forbindelse med det generelle

mål om at styrke konkurrenceevne og innovation, selv om delegationerne ikke kunne tage

endelig stilling, før forslaget til rammeprogrammet er fremsat. En række delegationer un-

derstregede betydningen af at forbedre erhvervsmiljøet, specielt for SMV'er (selv om en

delegation stillede sig tvivlende til den ekstra nytteværdi af støtte til SMV'er på EU-plan)

samt adgang til kapital og lettere handel på tværs af grænserne inden for tjenesteydelser.

Flere delegationer kunne tilslutte sig det af Kommissionen foreslåede

udgiftsniveau

på

dette område; andre fandt, at det er for højt og nogle mente, at der ikke bør være nogen

stigninger i 2006-niveauet.

19.

20.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 2: STYRKELSE AF FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

21.

Kommissionen planlægger at anvende mere end halvdelen af midlerne under dette underområde til F&U.

Syvende forskningsrammeprogram, der skal forelægges i begyndelsen af 2005, vil have følgende mål: tvær-

nationalt samarbejde, lancering af europæiske teknologiske initiativer, stimulering af kreativiteten inden

for grundforskning, sikring af, at EU gøres mere attraktivt for forskere, udvikling af forskningsinfra-

struktur af fælleseuropæisk interesse, udbygning af koordinationen af nationale programmer. Arbejdet bør

tage sigte på centrale europæiske interesser med ny fokusering på rummet og sikkerhed.

Langt de fleste delegationer var enige i, at forskning og teknologisk udvikling skal priorite-

res, specielt i betragtning af, at der klart er en potentiel ekstra nytteværdi i forbindelse med

EU-udgifterne på dette område. Flere delegationer mindede om, at de uden forslaget til

det nye rammeprogram ikke kan tage stilling til enkelthederne eller til de påtænkte ud-

giftsniveauer, men de lagde vægt på, hvad de betragter som

prioriteter

på dette område

(f.eks. opfordrede nogle, men ikke alle, til, at finansiering koncentreres på SMV'er, grund-

forskning, tværnationalt samarbejde, udvikling af F&U-infrastrukturen, mere attraktive

karrieremuligheder for videnskabsmænd osv.). Et flertal af delegationerne understregede

betydningen af ekspertise på topniveau. Endvidere lagde en række delegationer tilsvarende

vægt på behovet for, at der specielt på dette politikområde sikres lige adgang til finansie-

ring mellem medlemsstaterne med henblik på mindskelse af den teknologiske kløft, for-

bedring af konkurrenceevnen i hele EU, fremme af integration og udvikling af nye eksper-

tisepoler ved siden af de nuværende.

En række delegationer kunne tilslutte sig stigningen i udgifterne som foreslået af Kom-

missionen. Andre delegationer mente, at den stigning i udgifterne, som Kommissionen

har foreslået, er (alt) for stor; en delegation gik ind for, at udgifterne fordobles i forhold til

de nuværende niveauer.

22.

23.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 3: FREMME AF BÆREDYGTIGE TRANSPORT-, ENERGI- OG EU-NET

24.

En forordning (dok. 11740/04) vil regulere den flerårige finansiering af de transeuropæiske transport- og

energinet, som Rådet og Europa-Parlamentet har fastlagt for perioden 2007-2013. I henhold til Kom-

missionen indføres der strømlinet beslutningstagning på EU-plan, klarere regler om betingelser og udvæl-

gelse og en klarere projektforvaltning med henblik på at forbedre kæden fra planlægning til afslutning in-

den for en finansieringsramme på 20,3 mia. EUR i perioden 2007-2013. Der vil blive indført et sær-

skilt instrument (dok. 11816/04) på grundlag af det eksisterende Marco Polo-program for intermodal

transport, der skal støtte mindre projekter til fremme af foranstaltninger i den private sektor med det mål

at fjerne godstransport fra landevejene; hertil vil der blive afsat en overordnet budgetramme på

740 mio. EUR. Den foreslåede forordning om Galileo-programmet (dok. 11834/04) fastlægger de

nærmere retningslinjer for opstillingen og de kommercielle driftsfaser for Galileo; det afsatte finansielle be-

løb er på ca. 1 mia. EUR for perioden 2007-2013. Kommissionen planlægger også at oprette en specifik

budgetpost under udgiftsområde 1a til nedlæggelse af atomkraftanlæg. Kommissionen forventer, at udgif-

terne til disse mål stiger med 309% (sammenlignet med udgifterne i 2006), så de når op på 4,8 mia.

EUR i 2013.

Mange delegationer var enige i betydningen af at fremme bæredygtig transport, energi og

net og kunne støtte en betydelig stigning i

udgifterne.

En række delegationer var imidler-

tid af den opfattelse, at den af Kommissionen forventede stigning er for stor. Nogle af

disse delegationer understregede i den forbindelse, at transport først og fremmest er en

national (eller regional) kompetence. Enkelte delegationer foreslog, at udgifterne på dette

område bør holdes på de nuværende niveauer.

Med hensyn til

fordelingen af tildelinger

inden for dette politikmål opfordrede enkelte

delegationer til stærkere fokus på energisektoren; omvendt blev det hævdet, at energipro-

jekter primært bør være privatfinansierede. Nogle fandt, at en større andel af dette under-

område bør anvendes til TEN. Nogle understregede betydningen af Marco Polo-

programmet eller af, at grænseoverskridende forbindelser færdiggøres. Flere delegationer

støttede Kommissionens forslag vedrørende Galileo, selv om en delegation fandt, at der

kunne tiltrækkes flere private investeringer på dette område.

25.

26.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27.

En række delegationer støttede de

medfinansieringssatser,

Kommissionen har foreslået,

mens andre opfordrede til, at disse satser opretholdes på deres nuværende niveau; andre

gik ind for højere satser eller for at anvende de samme satser for energi- og transportpro-

jekter. Det blev også foreslået, at det bør være muligt for TEN-projekter at modtage

kombineret finansiering både fra specifikke midler, der er fremskaffet med dette formål,

og fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.

En række delegationer understregede, at den specifikke budgetpost, der er foreslået til

nedlæggelse af nukleare anlæg,

ikke bør begrænses til TEN-projekter, men også bør

omfatte andre relevante foranstaltninger i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten

(f.eks. støtte til kraftværkspersonale, genopretning af miljøet, osv.).

28.

MÅL 4: FORBEDRING AF UDDANNELSENS OG UNDERVISNINGENS KVALI-

TET

29.

Kommissionen har fremlagt et program for livslang læring, som omfatter foranstaltninger på alle undervis-

ningsniveauer, hvor de nuværende programmer er indarbejdet. Der lægges betydelig vægt på mobilitets-

fremmende stipendier, der støttes af to horisontale foranstaltninger, der omfatter policy-udvikling, sprogun-

dervisning og brug af nu teknologi samt Jean Monnet-foranstaltninger vedrørende europæisk integration.

Det foreslåede vejledende beløb fastsættes til 13,6 mia. EUR for programmets syv år. Minimumsbeløb

fastsættes som følger: Comenius 10%, Erasmus 40%, Leonardo da Vinci 25% og Grundtvig 3%.

Kommissionen forventer, at udgifter til disse mål stiger med 323% (sammenholdt med udgifterne i 2006),

så de når op på 2,8 mia. EUR i 2013.

Nogle delegationer var enige i, at det er nødvendigt at øge EU's indsats inden for under-

visning og uddannelse, og fandt derfor, at de

udgiftsniveauer,

Kommissionen har foreslå-

et, er passende, eller var af den opfattelse, at de udgør et minimum. Andre mente imidler-

tid, at niveauet i Kommissionens forslag er for højt og henviste f.eks. til, at undervisning

og uddannelse primært er en national eller regional kompetence.

Med hensyn til

fordelingen af de finansielle tildelinger

mente en delegation, at den

andel, der er afsat til individuel mobilitet, er for stor; en række andre delegationer opfor-

drede til en forhøjelse for så vidt angår Leonardo og Erasmus.

30.

31.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 5: EN SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISK AGENDA, DER SKAL

BISTÅ DET EUROPÆISKE SAMFUND MED AT FOREGRIBE OG FORVALTE

FORANDRINGER

32.

Kommissionen foreslår at opdele de beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter

i to hovedområder. Det første skal have form af et enkelt program for beskæftigelse og social solidaritet

(Progress, dok. 11949/04 + ADD 1), der skal dække Fællesskabets indsats inden for fuld beskæfti-

gelse, social beskyttelse og integration, arbejdsvilkår, bekæmpelse af forskelsbehandling og respekt for for-

skelligartethed samt ligestilling mellem mænd og kvinder. Progress finansierer gennem tjenesteydelseskon-

trakter efter indkaldelse af tilbud eller EU-medfinansiering med op til 80% af de samlede udgifter. Den

finansielle ramme for dette program i perioden 2007-2013 bliver på 628,8 mio. EUR med følgende for-

deling mellem de forskellige sektioner: beskæftigelse 21%, social beskyttelse og integration 28%, arbejds-

vilkår 8%, bekæmpelse af forskelsbehandling og respekt for forskelligartethed 23%, ligestilling mellem

mænd og kvinder 8%. Det andet hovedområde med titlen "Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri bevæ-

gelighed samt undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det sociale område" skal behandle økonomisk

støtte til fremme og lettelse af den sociale dialog på EU-plan. Denne budgetpost vil andrage 479,9 mio.

EUR i rammeprogrammets periode. Yderligere 266,4 mio., EUR er afsat til finansiering af to agentu-

rer, der er aktive på det beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmarkedspolitiske område fra 2007 til

2013.

Der blev fremsat forskellige synspunkter med hensyn til de

udgifter,

der er afsat til den

social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, idet en række delegationer tilsluttede sig

Kommissionens forslag eller endog gik ind for et højere finansieringsniveau, mens andre

opfordrede til et lavere finansieringsniveau, da dette område generelt falder inden for

medlemsstaternes kompetence. Nogle få delegationer foreslog, at udgifterne på dette om-

råde holdes på de nuværende niveauer.

Behovet for at sikre

komplementaritet med ESF-aktionerne

under underområde 1b

blev understreget.

33.

34.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35.

Med hensyn til fordelingen af de finansielle tildelinger fandt en række delegationer, at der

bør tildeles mere finansiering til Progress-posten (f.eks. overførsel af 100 mio. EUR fra

posten "social dialog" til Progress), hvorimod en anden delegation omvendt opfordrede

til, at tildelingen til "social dialog" øges. Inden for Progress opfordrede flere delegationer

til, at der i højere grad lægges vægt på beskæftigelsen, og en delegation mente, at den andel

af ressourcer, der er afsat til arbejdsvilkår, er for lav.

En række delegationer støttede den maksimale

medfinansieringssats,

som Kommissio-

nen har foreslået (80%), hvorimod andre tilkendegav, at de foretrak en lavere sats (f.eks.

75% eller 50%) eller en differentiering af medfinansieringssatserne afhængigt af de tilsig-

tede mål.

36.

VÆKSTJUSTERINGSFOND

37.

Selv om nogle få delegationer var parat til at overveje Kommissionens forslag om en

vækstjusteringsfond,

var de fleste imod eller i hvert fald ikke overbevist. Det blev frem-

ført, at de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter har fungeret rimelig godt, og at der der-

for ikke er behov for vækstjusteringsfonden; en sådan fleksibilitet vil heller ikke bidrage

yderligere til at nå Lissabon-målene. Flere delegationer mente også, at oprettelsen af en

sådan fond vil være i modstrid med princippet om budgetdisciplin og budgettets gennem-

skuelighed. Endelig ønskede flere delegationer yderligere oplysninger om, hvordan et så-

dant instrument vil fungere i praksis.

Alle delegationerne gav også udtryk for, at de ikke kan tilslutte sig forslaget om at

genan-

vende ubrugte bevillinger fra underområde 1b på underområde 1a

(jf. N+2-reglen),

enten fordi de mente, at sådanne midler bør frigøres, eller fordi de ikke kunne støtte over-

førsel af midler fra underområdet samhørighed til et andet underområde. Enkelte delega-

tioner var imidlertid parate til at overveje en sådan genanvendelse

inden for

samme under-

område. I den forbindelse blev der udtrykt en vis støtte til oprettelse af en resultatreserve.

38.

16105/04

DQPG

hkm/alp/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGIFTSOMRÅDE 1b

SAMHØRIGHED MED HENBLIK PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

GENEREL OVERSIGT

39.

Kommissionen fremfører, at EU's udvidelse til 25/27 medlemsstater er den hidtil største udfordring for

EU's konkurrenceevne og indre sammenhængskraft. Kommissionen foreslår, at de aktiviteter, der støttes

af samhørighedspolitikken, koncentrerer sig om investering i et begrænset antal prioriterede emner inden

for Fællesskabet (som en afspejling af Lissabon- og Gøteborg-dagsordnerne), der retter sig mod tre mål:

konvergens (78%), regional konkurrenceevne og beskæftigelse (18%) og territorialt samarbejde (4%). Der

lægges op til en udgiftsstigning på 33% (sammenlignet med udgifterne i 2006), så at man kommer op på

50,1 mia. EUR i 2013.

Kommissionen foreslår at fastholde reglen om, at støtten ikke må overstige et loft på 4% af BNP pr. år.

Der er ingen reallokering af de midler, der følger af udgiftsloftet.

40.

De tre mål

41.

Der var bred tilslutning til de

tre mål,

som Kommissionen har foreslået som de rette in-

strumenter til at nå målene for en reform af samhørighedspolitikken. Et stort flertal af de-

legationerne var enigt om, at indsatsen bør samle sig om målet om at formindske udvik-

lingsniveauforskellene med særlig opmærksomhed på de mindst udviklede områder. Fler-

tallet var af den opfattelse, at indsatsen bør koncentreres om de mindre velstillede regio-

ner i EU, nogle mindede om, at målet om at mindske forskellene mellem regionerne er

omhandlet i traktaten. En række delegationer mente, uafhængigt af deres holdning med he

nsyn til det samlede udgiftsniveau (se nedenfor), at der snarere bør fokuseres på de min-

dre velstillede medlemsstater. Det blev ligeledes drøftet, i hvilket omfang områderne i

EU-15-medlemsstaterne skal være omfattet.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42.

Følgende specifikke punkter blev rejst med hensyn til den foreslåede procentvise forde-

ling af midler mellem de tre mål:

mange delegationer var enige med Kommissionen i, at

konvergensmålet

bør prioriteres, idet

nogle mente, at der kan tildeles flere midler til dette mål;

med hensyn til målet om

regional konkurrenceevne og beskæftigelse

støttede en række delega-

tioner Kommissionens forslag, mens andre opfordrede til en væsentlig reduktion af mid-

lerne til dette mål eller en fuldstændig afskaffelse af det pågældende mål;

i overensstemmelse med den brede tilslutning til

målet om territorialt samarbejde

gik et flertal

af delegationerne ind for Kommissions forslag om en stigning på 14%. Andre opfordre-

de til en yderligere forøgelse af midlerne; nogle mente, at niveauet bør ligge under det

foreslåede eller fastholdes på det nuværende finansieringsniveau for Interreg.

Det samlede udgiftsniveau

43.

Medlemsstaternes vejledende holdninger for så vidt angår det

samlede

påtænkte udgifts-

niveau

under dette udgiftsområde ligger i et budgetinterval for 2007-2013 fra € 190 mia.

til € 355 mia., som det fremgår af byggeklodserne. Delegationerne havde forskellige hold-

ninger: nogle anså det budgetniveau, som Kommissionen har foreslået, for at være pas-

sende, nogle få delegationer opfattede det som et minimum og fandt, at en forøgelse vil

være berettiget. En tredje gruppe delegationer ønskede en stigning i udgifterne, der var la-

vere end foreslået af Kommissionen, eller et budget på de nuværende niveauer. En række

delegationer erindrede om deres holdning til EU's samlede udgiftsniveau for den periode,

som de næste finansielle overslag dækker (1% af EU's BNI, 815 mia. EUR som forpligtel-

ser), og gik således ind for et betydeligt lavere loft.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEKLODSER

Kommissionens forslag

Kommissionen fremfører, at EU's udvidelse til 25 medlemsstater og senere til 27 eller flere er

den hidtil største udfordring for EU's konkurrenceevne og indre sammenhængskraft. Kom-

missionen foreslår, at de aktiviteter, der støttes af samhørighedspolitikken, koncentreres om

investering i et begrænset antal fællesskabsprioriteter, som afspejler Lissabon- og Göteborg-

dagsordnerne. De prioriterede spørgsmål vil blive koncentreret om tre målsætninger: konver-

gens (78% af de samlede midler), regional konkurrenceevne og beskæftigelse (17%) og territo-

rialt samarbejde (4%). Programmerne vil blive støttet med finansielle midler fra Den Europæi-

ske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørig-

hedsfonden. Loftet på 4% bør anvendes ligesom en justeret udgave af Berlin-

støttetildelingsmetoden. EU 25 bør danne grundlag for beregningen af relativ velfærd. Alle de

regioner, der ikke længere kan modtage mål 1-støtte ifølge de nye forordninger (såkaldte ind-

fasningsregioner og regioner, der er påvirket af den "statistiske effekt"), vil få kompensation.

Kompensationen til de regioner, der er omfattet af den statistiske effekt, er mere generøs end

kompensationen til indfasningsregioner.

●

Konvergens: budgetforhøjelse (40%), let forøget andel i samlet budget (gennemsnit-

ligt 78%), tildelingskriterier/tildeling mål 1 og Samhørighedsfonden ifølge de nugælden-

de regler.

Regional konkurrenceevne: budgetforhøjelse (6%), let reduceret andel i samlet budget

(gennemsnitligt 17%).

Europæisk territorialt samarbejde: budgetforhøjelse (14%), let reduceret andel i samlet

budget (gennemsnitligt 4%).

Samlet budgetniveau: forhøjelse (33%).

Budget 2007-2013:

338,7 mia. EUR

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

Generelt

●

Ekstra nytteværdi, subsidiaritet, proportionalitet og politikmålsætninger

Forholdsmæssigt fokus på de mindst udviklede regioner/medlemsstater

Procentvis udgiftsfordeling mellem de tre målsætninger

Anvendelse af en revideret Berlin-støttetildelingsmetode som beregningsgrundlag

Metoder og anvendelsesområde i forbindelse med 4%-loftet

Forskelle i støtteintensiteten pr. indbygger

NB:

alle beløb er forpligtelser i 2004-priser; angivelser af budgetændringer skal forstås som

ændringer i udgiftsniveauerne i 2013 sammenlignet med 2006.

hkm/bms/LV/ap/LSN

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

●

Anvendelse af n+2-reglen

●

Genbrug af frigjorte midler under udgiftsområde 1b

●

Medfinansieringssatser

●

Anvendelse af et EU 25/27-gennemsnit som grundlag for beregning af relativ vel-

stand

Konvergens

●

Budgetniveau, fordeling mellem de forskellige elementer

●

Anvendelse og omfang af samt ordninger for statistisk udfasning

●

Udfasning af Samhørighedsfonden

Regional konkurrenceevne

●

Budgetniveau, fordeling mellem de forskellige elementer

●

Anvendelse af og ordninger for indfasning

Europæisk territorialt samarbejde

●

Politikmålsætninger, regler for tildelingskriterier og budgetniveau

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

I store træk tilslutning til Kommissionens forslag.

Generelle bemærkninger

Udgiftsfordelingen mellem de tre målsætninger som foreslået af Kommissionen er den

rigtige. 4%-loftet bør anvendes ligesom en revideret udgave af Berlin-

støttetildelingsmetoden. Det gennemsnitlige EU-BNP, der skal anvendes med henblik på

tildelingskriterier og fordeling, bør beregnes på grundlag af EU 25.

●

Konvergens: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen. Den statistiske ef-

fekt betragtes som et berettiget begreb, der gør samhørighedspolitikken som helhed

rimeligere, end det ellers ville have været tilfældet.

Regional konkurrenceevne: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen.

Kommissionens forslag er velafbalanceret og acceptabelt.

Europæisk territorialt samarbejde: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissio-

nen. Kommissionens forslag er velafbalanceret og acceptabelt.

Samlet budgetniveau: forhøjelse som foreslået af Kommissionen.

Budgetinterval 2007-2013:

338 - 340 mia. EUR

Byggeklods B:

Generel tilslutning til Kommissionens forslag, men der bør ske en yderligere forøgelse af midlerne til de regioner,

der er påvirket af den statistiske effekt, og til indfasningsregionerne.

Generelle betragtninger

Der bør lægges mere vægt på principperne rimelighed og solidaritet ved fordelingen af de om-

kostninger, der er forbundet med udvidelsen. EU-støtten bør navnlig gives til de mindst vel-

stillede regioner. Der er tilslutning til Kommissionens fordeling af midler mellem de tre mål,

idet beløbene til mål 1 samt ind- og udfasningsordningerne dog betragtes som et absolut mi-

nimum for at kunne forfølge målene for samhørighedspolitikken efter udvidelsen. Loftet på

4% bør gælde uden undtagelse. N+2-reglen kan anvendes mere fleksibelt. Den reviderede Ber-

lin-metode, som Kommissionen har foreslået, anses for at være et godt grundlag for tildeling.

Støtteberettigelse og tildeling af midler bør fastsættes på grundlag af EU 25.

●

Konvergens: større budgetforhøjelse end Kommissionens forslag. Den ordning for ud-

fasning af regioner som følge af den "statistiske effekt", som Kommissionen har foreslå-

et, bør også anvendes på Samhørighedsfonden. Da der vil ske en fordobling af den støt-

teberettigede befolkning fra 73 til mere end 153 mio. mennesker, kan en forhøjelse ac-

cepteres.

Regional konkurrenceevne: budgetforhøjelse, der eventuelt er større end Kommissio-

nens forslag. De foreslåede beløb er et minimum, og indfasningsordningerne kunne være

mere generøse.

Europæisk territorialt samarbejde: budgetforhøjelse. Kommissionens forslag anses for at

hkm/bms/LV/ap/LSN

DQPG

●

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

●

være et godt udgangspunkt.

Samlet budgetniveau: større forhøjelse end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

340 - 355 mia. EUR

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods C:

Stort set tilslutning til Kommissionens forslag, men der bør fokuseres mere på de mindst velstillede regioner og

lande i EU.

Generelle betragtninger

Der bør lægges mere vægt på principperne rimelighed og solidaritet. Dette bør afspejle sig i

fordelingen af udgifterne. Konvergensmålsætningen bør derfor tildeles flere midler. Loftet på

4% kombineret med den tilpassede Berlin-metode bør ikke medføre forskelle i støtteintensite-

ten pr. indbygger. Løsningen kunne være en revision af den tilpassede Berlin-metode og/eller

en anden fortolkning af 4%-loftet. N+2-reglen kunne anvendes mere smidigt, og man kunne

overveje højere medfinansieringssatser for samhørighedslandene. EU's gennemsnitlige BNP til

fastsættelse af støtteberettigelse og tildeling kan beregnes på grundlag af EU 25.

●

Konvergens: budgetforhøjelse, eventuelt mindre end Kommissionens forslag. Udfasning

som følge af den "statistiske effekt" har en vis berettigelse, men kunne begrænses i tid og

omfang og reduceres hurtigere end i det nuværende forslag.

Regional konkurrenceevne: uændret budget eller mindre forhøjelse end Kommissionens

forslag. Betingelserne for overgangsperiode og støttemodtagelse for indfasningsregioner

kunne være mere restriktive og mindre generøse.

Europæisk territorialt samarbejde: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen.

Initiativet til en ny målsætning om at støtte samarbejdet mellem områder hilses velkom-

men, da det skaber europæisk nytteværdi, navnlig i forbindelse med et udvidet Europa.

Samlet budgetniveau: forhøjelse som Kommissionens forslag eller noget mindre.

●

Budgetinterval 2007-2013:

295 - 335 mia. EUR

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods D:

Støtte til Kommissionens målsætninger; samhørighedspolitikkens ekstra nytteværdi kan øges, hvis der fokuseres

mere på de fattigste regioner. En væsentlig mindre budgetramme end i Kommissionens forslag.

Generelle betragtninger

Da samhørighedspolitikken bør koncentreres om de mindst udviklede regioner og medlems-

stater i EU, bør der lægges mere vægt på konvergensmålsætningen. Berlin-metoden bør tilpas-

ses i overensstemmelse hermed. Loftet på 4% og n+2-reglen bør anvendes konsekvent. In-

strumenterne bør overholde principperne om proportionalitet, subsidiaritet og forenkling.

Budgetrammen for samhørighedspolitikken kan forblive omkring det nuværende niveau eller

lidt lavere. Solidaritet med de nye medlemsstater er en nøgleprioritet, og inden for denne

ramme bør der fortsat ske en afbalanceret fordeling af midlerne mellem alle instrumenter.

●

Konvergens: lavere budgetforhøjelse end Kommissionens forslag. Udfasning som følge

af den "statistiske effekt" har en vis berettigelse, men skal begrænses i tid og omfang og

skal være udfaset i 2013. Da midlerne bør koncentreres om de fattigste regioner, kan

forhøjelsen være mindre end Kommissionens forslag, samtidig med at princippet om so-

lidaritet med de nye medlemsstater bibeholdes.

Regional konkurrenceevne: budgetreduktion. Midlerne bør tildeles aktiviteter med en

klar ekstra nytteværdi. Midler til indfasningsregioner bør være tids- og beløbsmæssigt be-

grænset.

Europæisk territorialt samarbejde: uændret budget eller mindre forhøjelse end Kommis-

sionens forslag. Der er tilslutning til princippet om territorialt samarbejde, navnlig græn-

seoverskridende samarbejde.

Samlet budgetniveau: stort set uændret budget eller en lille reduktion.

●

Budgetinterval 2007-2013:

230 - 275 mia. EUR

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods E:

Samhørighedspolitikken bør koncentreres om de mindre udviklede medlemsstater i EU. Der er ikke tilslutning

til Kommissionens forslag om udgifter til regional konkurrenceevne. Mere velstående medlemsstater har faktisk

et ansvar for deres egen regionale økonomiske udvikling. Der hersker alvorlig tvivl om den ekstra nytteværdi

ved og subsidiariteten i forbindelse med en EU-finansieret regionalpolitik i mere velstående medlemsstater.

Generelle betragtninger

Der er ikke tilslutning til at afsætte midler til målsætningen om regional konkurrenceevne.

Konvergensmålsætningen bør rettes mod medlemsstater og ikke regioner og bør udgøre en

langt større andel af de samlede strukturforanstaltninger. Berlin-støttetildelingsmetoden bør

revideres i overensstemmelse hermed. Instrumenterne bør overholde principperne om pro-

portionalitet, subsidiaritet og forenkling. Loftet på 4% og n+2-reglen bør anvendes konse-

kvent. Udgifterne til denne kategori bør reduceres betydeligt. EU's gennemsnitlige BNP til

fastsættelse af støtteberettigelse og tildeling bør beregnes på grundlag af EU 27, hvis der træf-

fes afgørelse om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse, inden der er truffet endelig afgørelse

om de finansielle overslag.

●

Konvergens: budgetreduktion. Der bør fokuseres på de nye medlemsstaters behov.

Kommissionens argumenter for overgangsforanstaltninger er ikke overbevisende. Over-

gangsforanstaltninger skal under alle omstændigheder begrænses i tid og omfang og re-

duceres hurtigere end i Kommissionens forslag.

Regional konkurrenceevne: budgetreduktion (til nul). Da det er den generelle opfattelse,

at der bør fokuseres på de mindst velstillede medlemsstater, er der ikke tilslutning til at

afsætte midler til finansiering af konkurrenceevne under dette udgiftsområde.

Europæisk territorialt samarbejde: udgangspunktet er et uændret budget. Der kan være

grund til en vis forhøjelse af udgifterne, navnlig til tværnationalt samarbejde, hvis den er

velbegrundet.

Samlet budgetniveau: væsentlig reduktion.

●

Budgetinterval 2007-2013:

190 - 235 mia. EUR

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET ANALYSE

UDGIFTSLOFTET

44.

Langt de fleste delegationer var enige med Kommissionen om, at reglen om, at støtten

ikke må overstige 4%, bør fastholdes, eftersom det er nødvendigt at være opmærksom på

en medlemsstats evne til at anvende de disponible midler effektivt samt på det pres på de

nationale midler, der skyldes anvendelsen af additionalitetsprincippet. Andre understrege-

de dog, at anvendelsen af denne regel og/eller metoden til beregningen af loftet vil kunne

give anledning til vanskeligheder og store uligheder, navnlig på grund af indvirkningen på

støtteintensiteten pr. indbygger i deres støtteberettigede regioner sammenlignet med støt-

teintensiteten pr. indbygger i de mål 1-regioner, der ikke er omfattet. Nogle opfattede 4%-

loftet som værende knyttet til det bredere spørgsmål om Berlin-støttetildelingsmetoden,

og hvis det kan resultere i lavere finansiel støtte til nogle af de nye medlemsstater, kan det

efter deres opfattelse undergrave selve metoden. På denne baggrund:

ønskede nogle en mere fleksibel fremgangsmåde for anvendelsen af loftet: som et eksempel kun-

ne der være ræson i at se nærmere på spørgsmålet om absorptionskapacitet for at nå

frem til en løsning, der tager hensyn til den enkelte medlemsstats finansielle behov og

absorptionskapacitet; nogle delegationer udtrykte endvidere tvivl om, hvorvidt de

makroøkonomiske antagelser og den metode, som Kommissionen anvender til at fast-

sætte grundlaget for BNP, er velvalgte

opfordrede flere delegationer endvidere indtrængende til at begrænse anvendelsen af loftet til

kun at dække midlerne under udgiftsområde 1b (og således udelukke bidraget fra EFRU

til finansieringen af den tværnationale streng i det europæiske naboskabs- og partner-

skabsinstrument og af førtiltrædelsesinstrumentet og den del af Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikter, der stammer fra Udviklingssektionen i EU-

GFL, samt Den Europæiske Fiskerifond, der bidrager til konvergensmålet)

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

●

en delegation mente, at de 4% ikke bør betragtes som en øvre grænse, men som et

mål, der skal nås; således bør samhørighedsstøtten mindst være på 4% af BNP i de

nye medlemsstater.

45.

Nogle få delegationer foreslog, at virkningen af anvendelsen af loftet til dels kunne mild-

nes af en højere EU-medfinansieringssats i de lande, der er omfattet af Samhørighedsfon-

den, og en mere fleksibel anvendelse af N+2-reglen.

OVERGANGSORDNING

Der var bred støtte til Kommissionens forslag til overgangsordninger for de regioner, der ikke

længere vil være støtteberettigede efter de nye konvergenskriterier, enten på grund af det stati-

stiske fald i det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU 25 eller som følge af et stigende vel-

standsniveau, idet denne støtte dog ikke berører delegationernes holdning med hensyn til de

præcise finansieringsniveauer og -metoder. Nogle delegationer mente på den anden side ikke, at

der er grund til at indføre overgangsordninger. En delegation insisterede på, at regionerne i de

nye medlemsstater fortsat skal have status som fulde konvergensregioner, selv om deres BNP

pr. indbygger overstiger 75% af EU-gennemsnittet som følge af den "statistiske effekt".

MÅL 1: KONVERGENS

46.

Dette mål vedrører først og fremmest de regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger under 75% af EU-

gennemsnittet, og de medlemsstater, hvis BNI ligger under 90% af EU-gennemsnittet. Kommissionen fo-

reslår, at den midlertidige støtte også skal finde anvendelse under denne prioritet på de regioner, hvor

BNP pr. indbygger ville have ligget under 75% af EU-gennemsnittet beregnet for EU 15 (også kaldet

"udvidelsens statistiske effekt"). Kommissionen forudser, at udgifterne stiger med 40% (sammenlignet med

udgifterne i 2006) og når op på 40,1 mia. EUR i 2013.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47.

Kommissionen foreslår følgende fordeling af midlerne mellem de forskellige komponenter inden for konver-

gensmålet:

–

67,34% til de regioner, hvis BNP ligger under 75% af EU-gennemsnittet

–

8,38% til statistisk udfasning af regioner

–

23,86% til Samhørighedsfonden

–

0,42% til regionerne i Fællesskabets yderste periferi som kompensation for specifikke ulemper.

Støttetildelingsmetoden i forbindelse med konvergensmålet

48.

De kriterier, der er anvendt til at fastsætte den vejledende fordeling af forpligtelsesbevillinger på de enkelte

medlemsstater, er dem, der er omhandlet i artikel 7 i forordning 1260/1999, dvs. befolkningen i de støt-

teberettigede regioner, de enkelte landes og regioners velstand og arbejdsløshedens omfang i de støtteberetti-

gede regioner. Kommissionen foreslår, at metoder fastholdes, dog med nogle justeringer af kriteriet vedrø-

rende landets velstand for at tage hensyn til "den statistiske effekt".

Efter mange delegationers opfattelse er

Berlin-støttetildelingsmetoden

fortsat et godt

grundlag for fastsættelse af fordelingen af forpligtelsesbevillinger. Der var imidlertid nog-

le, som uden at sætte spørgsmålstegn ved selve metodens principper alligevel mente, at

balancen mellem de forskellige kriterier inden for den samlede metode bør tages op til

fornyet overvejelse. En delegation understregede, at dens tilgang – dvs. samhørighedspoli-

tik med fokus på de mindre velstillede medlemsstater (< 90% af EU's gennemsnitlige

BNI) – gør denne metode virkningsløs. På denne baggrund:

49.

opfordrede nogle delegationer til, at man specielt gør sig yderligere overvejelser med hensyn til

kombinationen af nationale og regionale kriterier

inden for Berlin-metoden, og

fremsatte forslag til modsatrettede løsningsmodeller; et par delegationer foreslog såle-

des, at der lægges mindre vægt på landets velstand, mens en anden delegation foreslog

at lægge mindre vægt eller helt undlade at lægge vægt på det regionale velstandselement

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslog nogle delegationer enten at lægge mere vægt på ledighedskriteriet i Berlin-metoden eller

at erstatte dette kriterium med beskæftigelsesfrekvens-kriteriet. En delegation foreslog,

at støttetildelingsmetoden skal omfatte "territoriale kriterier" (dvs. økarakter, geografisk

beliggenhed, lille størrelse) for at tage hensyn til regioners/medlemsstaters særlige geo-

grafiske problemer

anmodede en delegation for så vidt angår en række specifikke regioner om, at regionerne i den

yderste periferi behandles som konvergensregioner; en anden ønskede den behandling,

der er fastsat for de yderligst beliggende øer i Det Ægæiske Hav, udvidet til visse østater

i Middelhavet; andre ønskede de ekstremt tyndt befolkede nordlige regioner i EU omfat-

tet af konvergensmålet på lige fod med regionerne i den yderste periferi; en delegation

ønskede at de små ø-medlemsstater i EU's udkant omfattes af konvergensmålet på lige

fod med regionerne i den yderste periferi

gjorde et flertal af delegationerne opmærksom på, at i spørgsmålet om, hvorvidt man bør anven-

EU-25 eller EU-27

som grundlag for beregning af EU's gennemsnitlige BNP til fast-

sættelse af støtteberettigelse og tildeling, bør grundlaget være det eksisterende EU (dvs.

25), selv om andre mente, at gennemsnittet bør beregnes på grundlag af EU-27, hvis der

træffes afgørelse om den kommende udvidelse, inden pakken med de finansielle over-

slag vedtages

gav mange delegationer fra de nye medlemsstater i forbindelse med anvendelsen af Berlin-

metoden udtryk for betænkeligheder med hensyn til den nuværende forskel i

støttein-

tensiteten

pr. indbygger i deres støtteberettigede regioner sammenlignet med de regio-

ner i EU-15, der modtager støtte, og anmodede om at indrette de fremtidige ordninger

således, at bistandsniveauet pr. indbygger er proportionalt med udviklingsniveauet i de

støtteberettigede regioner. Dette vil først og fremmest kræve, at der findes en løsning på

problemerne som følge af Kommissionens forslag om at opretholde reglen om, at støt-

ten ikke må overstige et loft på 4% af BNP pr. år. Ifølge flere delegationer skal der fin-

des en løsning på forskellene i støtteintensiteten pr. indbygger ved en revision af Berlin-

metoden og/eller større fleksibilitet i anvendelsen af loftet på 4%. Visse andre delega-

tioner var enige i, at det er nødvendigt at se nærmere på støtteintensiteten pr. indbyg-

ger/loftet på 4%, mens andre mente, at Berlin-metoden og loftet på 4% fuldt ud var i

overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50.

Med hensyn til

Samhørighedsfonden

fremsatte delegationerne forskellige synspunkter

vedrørende det passende finansieringsniveau, idet nogle ønskede en stigning i forhold til

de niveauer, Kommissionen har foreslået, og andre ønskede en reduktion. En delegation

rejste tvivl om, hvorvidt Samhørighedsfonden bør være omfattet af konvergensmålet. En

delegation ønskede, at der også anvendes "territoriale kriterier" (se punkt 49, anden bullet,

ovenfor) ved beregningen af allokeringen af midler fra Samhørighedsfonden mellem be-

rettigede medlemsstater. En anden udtrykte betænkeligheder ved, at den allokeringsnøgle,

som Kommissionen foreslår, vil stille den medlemsstat, som delegationen repræsenterer,

ringere på grund af dens meget høje befolkningstæthed.

Statistisk udfasning

51.

Som følge af udvidelsen vil det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU falde med 12,5%. Derfor vil

nogle regioner ikke længere være støtteberettigede i henhold til det nye konvergensmål for perioden 2007-

2013. Dette vil udelukkende skyldes det statistiske fald i det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-

25 og ikke, at deres materielle situation er blevet forbedret. Disse regioner er i en anden situation end

dem, der ikke længere vil være støtteberettigede på grund af naturlig vækst, og ifølge Kommissionen bør de

derfor omfattes af en særlig og mere favorabel udfasningsordning under konvergensmålet. Denne støtte skal

ophøre i 2013, og der vil ikke automatisk følge en ny udfasningsperiode.

Hovedtrækkene i den foreslåede ordning er:

et loft på 85% af støtteniveauet i 2006, undtagen for de regioner, der ikke var fuldt støttebe-

rettigede under mål nr. 1 den 1. januar 2000 i henhold til forordning (EF) nr. 1260/99,

for hvilke bevillingen i 2007 skal være objektiv og retfærdig

en nedtrapning på 85% i 2007 og 2008, 80% i 2009, 75% i 2010, 70% i 2011, 65% i 2012

og 60% i 2013

en samlet gennemsnitlig støtte på 66% af det beløb, de ville have modtaget som fulde kon-

vergensregioner

en samfinansieringssats på 75% som under Berlin-udfasningsordningerne.

52.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53.

En gruppe af delegationer fandt Kommissionens forslag vedrørende udfasning af regioner

berettigede og passende. En række delegationer ønskede mere støtte til disse regioner, og

en af dem ønskede også

at udvide den foreslåede statistiske effektordning til at om-

fatte Samhørighedsfonden,

idet den påpegede, at de finansielle følger af udvidelsen ef-

terhånden bør komme til at påhvile medlemsstaterne efter en retfærdig fordeling for så

vidt angår konvergensområdet.

Andre delegationer, der accepterede udfasningsprincippet, gik ind for

kortere og stren-

gere ordninger.

Andre gik i overensstemmelse med deres fokus på de mindst velstående

medlemsstater imod støtte til disse regioner.

Endelig gav nogle af de nye medlemsstater udtryk for betænkelighed i forbindelse med

den nuværende

støtteintensitet

for deres støtteberettigede regioner sammenlignet med

modtagerregionerne i EU-15 og anmodede om, at de fremtidige ordninger sikrer ligebe-

handling af alle med hensyn til udfasningsordningerne.

54.

55.

MÅL 2: REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

56.

Kommissionen anfører, at der er store samhørighedsudfordringer, som vedrører alle medlemsstaterne, f.eks.

hurtig økonomisk og social forandring og omstrukturering, handelsglobalisering, udvikling i retning af en

videnøkonomi og et vidensamfund, den aldrende befolkning, stigende indvandring, arbejdskraftmangel i

nøglesektorer og problemer med social inklusion. Kommissionen foreslår en tilgang i to trin: 1) styrkelse af

regionernes konkurrenceevne og tiltrækningskraft (EFRU) og 2) støtte til politikker, der sigter mod fuld

beskæftigelse, kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen og social inklusion (ESF).

Kommissionen forudser, at udgifterne stiger med 6% (sammenlignet med udgifterne i 2006) og når 7,4

mia. € i 2013, og foreslår følgende fordeling af midlerne mellem de forskellige komponenter i dette mål:

83,44% til de medlemsstater, der ikke er omfattet af de første to komponenter i konver-

gensmålet (75% af EU's BNP og statistisk udfasning af regioner)

16,56% til indfasning af regioner.

57.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allokeringsmetoden

58.

Generelt blev der givet udtryk for de samme synspunkter som i forbindelse med konver-

gensmålet, dvs. at metoden, som Kommissionen havde fastlagt den, betragtes som et pas-

sende grundlag med forbehold af eventuelle tilpasninger. Nogle få delegationer var imid-

lertid uenige i nogle af de anvendte kriterier (f.eks. befolkningstæthed) eller gik ind for til-

føjelse af nye kriterier som f.eks. national velstand eller "territoriale kriterier" (se punkt 49,

anden bullet, ovenfor). En delegation påpegede, at princippet om ligebehandling bør

overholdes, dvs. at regioner med BNP-niveau pr. indbygger, der svarer til indfasningsregi-

onernes, bør modtage samme støtteintensitet (støtte pr. indbygger). Det blev noteret, at

holdningerne stadig afhænger af yderligere undersøgelse af de mere detaljerede oplysnin-

ger om fordelingsmetoden, som Kommissionen har stillet til rådighed.

Indfasningsordninger

59.

Kommissionen foreslår, at de regioner, der ikke længere er støtteberettigede i henhold til det nye konver-

gensmål på grund af deres økonomiers vækst, skal have samme behandling som den, der blev vedtaget i

Berlin i 1999 for regioner, der var i samme situation på det tidspunkt. Den mener, at disse regioner der-

for skal medtages under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Den mener også, at der er

behov for en jævn og gradvis overgangsstøtte til disse regioner, selv om de foreslåede ordninger er mere kræ-

vende og restriktive end de nugældende.

Hovedtrækkene i den foreslåede ordning for indfasning af regioner er:

et loft på 75% (80% for de tyndt befolkede regioner) af støtteniveauet i 2006 undtagen for

de regioner, der i henhold til forordning (EF) nr. 1260/99 har været omfattet af mål 1

siden 2004, for hvilke bevillingen i 2007 skal være objektiv og retfærdig; en lineær ned-

sættelse mellem 2008 og 2010 og en gennemsnitlig støtteintensitet på 21 € pr. indbygger

for perioden 2011-2013

en samlet gennemsnitlig støtte på 35% af det beløb, de ville have modtaget som fulde kon-

vergensregioner

en mere begrænset støtteberettigelse for aktioner end under mål 2 i den nuværende periode

og en samfinansieringssats på 50% i stedet for de nuværende 75%.

60.

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61.

De fleste delegationer accepterede princippet i indfasningsordningen. Der var imidlertid

forskellige meninger om de forudsete beløb, idet nogle fandt den foreslåede tildeling ac-

ceptabel, to delegationer ønskede større støtte, og andre foreslog mere restriktive og min-

dre favorable ordninger. En række delegationer mente, at disse regioner ikke bør modtage

nogen EU-midler. Nogle delegationer understregede, at det er vigtigt at udforme målet

vedrørende regional konkurrenceevne og beskæftigelse således, at de stadige infrastruk-

turbehov i indfasningsregioner efterkommes mere effektivt.

MÅL 3: EUROPÆISK TERRITORIALT SAMARBEJDE

62.

På baggrund af erfaringen med det nuværende Interreg-initiativ foreslår Kommissionen, at der indføres et

nyt mål, der skal fremme en harmonisk og afbalanceret integration af EU's område gennem støtte til

samarbejde mellem dets forskellige komponenter om spørgsmål af betydning for Fællesskabet på grænse-

overskridende, tværnationalt og interregionalt plan.

Alle regioner langs de interne landgrænser og visse regioner langs de eksterne landgrænser samt langs visse

søgrænser vil være støtteberettigede med hensyn til grænseoverskridende samarbejde. Formålet vil være at

fremme fælles løsninger på fælles problemer mellem nabomyndigheder som f.eks. by-, landdistrikt- og kyst-

udvikling og udvikling af økonomiske forbindelser og netværkssamarbejde mellem SMV'er. Kommissio-

nen forudser, at udgifterne stiger med 14% (sammenlignet med udgifterne i 2006) og når 2,2 mia. EUR

i 2013.

63.

Synspunkter om målet om territorialt samarbejde

64.

Delegationerne udtrykte generelt tilfredshed med dette mål, da det giver en EU-

nytteværdi, især i forbindelse med et udvidet Europa med flere interne og længere ekster-

ne grænser. Der blev dog givet udtryk for følgende holdninger:

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mange delegationer foreslog, at aspektet grænseoverskridende samarbejde i det nye mål

prioriteres; i den forbindelse anførte nogle delegationer, at de nye eksterne grænser bør

prioriteres, især i forbindelse med gennemførelsen af Schengen-bestemmelserne

én delegation mente, at dette nye mål kun bør omfatte grænseoverskridende samarbejde, der be-

grænses til EU's nye interne og eksterne grænser

flere delegationer kritiserede grænsen på 150 km for maritimt grænseoverskridende samarbejde

til trods for en vis fleksibilitet med hensyn til Kommissionens forslag

én delegation anmodede om, at de interregionale samarbejdsaktioner medtages i dette mål, og

ikke i mål 1 og 2 som foreslået af Kommissionen

nogle delegationer foreslog en udvidelse af rækken af kriterier for fordeling af ressourcer, så man

ikke blot medtager støtteberettigede befolkninger, men også regional og national vel-

stand og arbejdsløshed eller "territoriale kriterier".

16105/04

DQPG

hkm/bms/LV/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGIFTSOMRÅDE 2

BEVARELSE OG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

GENEREL OVERSIGT

65.

Kommissionen foreslår, at udgifterne under udgiftsområde 2 stiger med 3% sammenlignet med 2006,

således at de når op på 57,8 mia. EUR i 2013. Den forudser en fordeling mellem politikområderne med

75% til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, 20% til landdistriktudvikling, 2% til fiskeri,

1% til miljø og 2% til administrative udgifter.

Samlet niveau og fordeling

66.

Medlemsstaternes vejledende holdninger med hensyn til

udgiftsniveauet

under dette

udgiftsområde ligger i et budgetinterval for 2007-2013 fra € 330 mia. til € 415 mia., som

det fremgår af byggeklodserne. De fleste delegationer erindrede om, at der blev vedtaget

en afgørelse om lofterne for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger efter Det

Europæiske Råds møde i oktober 2002, og understregede betydningen af, at denne enig-

hed respekteres. Nogle delegationer understregede, at lofterne for markedsrelaterede ud-

gifter og direkte betalinger alligevel skal drøftes i forbindelse med den endelige samlede

pakke. Flere delegationer mente, at den foreslåede fordeling er acceptabel.

En række delegationer erindrede om deres grundlæggende holdning, nemlig at EU's sam-

lede udgifter i den periode, som de næste finansielle overslag dækker, ikke må overstige et

årligt gennemsnit på 1% af EU's BNI (815 mia. EUR som forpligtelser), og at de samlede

udgifter på området bevarelse og forvaltning af naturressourcer vil skulle reduceres for at

bidrage til gennemførelsen af dette mål. Efter nogle delegationers opfattelse vil der skulle

foretages besparelser på andre områder end markedsrelaterede udgifter og direkte betalin-

ger, mens andre mener, at det måske også vil være muligt at foretage nogle nedsættelser

på området markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger (jf.

nedenfor).

Flere delegationer understregede betydningen af tilstrækkelige midler til landdistriktudvik-

ling og gik ind for, at de beløb, som Kommissionen foreslår på dette område, forhøjes.

BYGGEKLODSER

67.

68.

Kommissionens forslag

I 2003 og 2004 blev der gennemført reformer af den fælles landbrugspolitik, og loftet for mar-

kedsrelaterede udgifter og direkte betalinger på landbrugsområdet ligger fast indtil 2013. Det

foreslås, at politikreformen i den nye finansieringsperiode koncentreres om landdistriktudvik-

ling. I henhold til konklusionerne fra Göteborg bør denne nye politik sætte fornyet fokus på

miljøbeskyttelse og sikring af en mere bæredygtig udvikling. De nye fiskeriinstrumenter under

dette udgiftsområde omfatter udbetalinger under FIUF i alle støtteberettigede regioner, inter-

nationale fiskeriaftaler og foranstaltninger vedrørende god forvaltning samt bevarelsesforan-

NB:

alle beløb er forpligtelser i 2004-priser; angivelser af budgetændringer skal forstås som

ændringer i udgiftsniveauerne i 2013 sammenlignet med 2006.

hkm/mh/LV/ap/LHS

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staltninger. Endelig skal et nyt miljøfinansieringsinstrument finansieres under dette udgiftsom-

råde, hvorved alle budgetkonti på miljøområdet samles i ét instrument.

Bruxelles-loftet: reduktion (3%; 9% efter graduering). Bruxelles-loftet er udgangspunkt; udgif-

terne til Rumænien og Bulgarien ligger uden for Bruxelles-loftet; gennemsnitlig andel i

udgiftsområde 2: 74% (70% efter graduering).

Landdistriktudvikling: budgetforhøjelse (23%; 31% inklusive graduering). EUGFL's Garanti-

sektion: uændret budget for EU 25, EUGFL's Udviklingssektion: proportionelt med

strukturfondsbeløbene til konvergensmålet (tidligere mål 1) til EU 25, hvortil skal

lægges udgifterne til Bulgarien og Rumænien; gennemsnitlig andel i udgiftsområde 2:

22% (26% inklusive graduering).

Fiskeri: budgetforhøjelse (24%). Målsætningen for regional konkurrenceevne: uændret budget

for EU 25; konvergensmålet: proportionelt med strukturfondsbeløbene til konver-

gensmålet for EU 25, hvortil skal lægges udgifterne til Bulgarien og Rumænien; udgif-

terne omfatter foranstaltninger vedrørende god forvaltning, kontrol- og bevarelses-

foranstaltninger samt internationale fiskeriaftaler; gennemsnitlig andel i udgiftsområde

2: 2%.

Miljø: budgetforhøjelse (67%). Øgede midler til et instrument, der gennemfører foranstaltnin-

ger af rent miljømæssig karakter og tager hensyn til udvidelsen; gennemsnitlig andel i

udgiftsområde 2: 1%.

Samlet budgetniveau: forhøjelse (3%)

Budget 2007-2013:

404,7 mia. EUR

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

Generelt

Ekstra nytteværdi, subsidiaritet og proportionalitet

Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger



Afgørelse om lofter for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger efter Det Europæiske

Råds møde i oktober 2002

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruxelles-aftalen: et loft eller et underområde

Finansiering af Rumænien og Bulgarien (inden for eller uden for Bruxelles-loftet)

Virkningerne af udfasning af eksportrestitutioner inden for rammerne af WTO-forhandlingerne

Landdistriktudvikling

Politikmål og fordelingskriterier

Budgetniveau

Fiskeri

Budgetniveau, også i relation til politikmålene

Miljø

Budgetniveau, også i relation til de integrerede politikmål

Finansiering af Natura 2000 i relation til Life+

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

Tilslutning til Kommissionens forslag. Loftet for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger på landbrugs-

området ligger fast indtil 2013. Det foreslås, at politikreformen i den nye finansieringsperiode koncentreres om

landdistriktudvikling. Politikken bør sætte fornyet fokus på miljøbeskyttelse og sikring af en mere bæredygtig

udvikling. Vedtagne reformer af den fælles fiskeripolitik skal gennemføres. Der er tilslutning til det fokus, som

Kommissionen har foreslået for politikken. Der er tilslutning til at samle alle foranstaltninger af rent miljø-

mæssig karakter under ét finansielt instrument med væsentligt øgede midler.

Bruxelles-loftet: beløbene til Rumænien og Bulgarien bør tilføjes til Bruxelles-niveauet

Landdistriktudvikling: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen. Der er tilslutning til

de tre politikmål: konkurrenceevne, bredere landdistriktudvikling og miljø

Fiskeri: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen

Miljø: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen

Samlet budgetniveau: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen

Budgetinterval 2007-2013:

403 - 405 mia. EURO

Byggeklods B:

EU bør benytte lejligheden til at liberalisere landbrugspolitikken yderligere og samtidig lægge vægt på en effektiv

fordeling af ressourcerne til landdistriktudvikling, uden at det er nødvendigt med budgetforhøjelser på dette om-

råde. Miljøbeskyttelse og naturbevaring er vigtige faktorer i forbindelse med landdistriktudvikling. Der er prin-

cipiel tilslutning til et integreret miljøinstrument. Prioriteterne på miljøområdet kan gennemføres ved effektivitet

og omfordeling.

Bruxelles-loftet: loftet sikrer tilstrækkelige ressourcer til at dække udgifterne til Rumænien og

Bulgarien og bør ikke forhøjes; eventuelle besparelser som følge af WTO-forhandlingerne bør i

teorien medføre et fald i det samlede udgiftsniveau på landbrugsområdet (besparelserne bør princi-

pielt ikke modsvares af øgede udgifter)

Landdistriktudvikling: uændret budget eller (væsentlig) budgetreduktion; yderligere midler til

landdistriktudvikling bør finansieres ved graduering

Fiskeri: uændret budget eller reduktion

Miljø: uændret budget eller en mindre forhøjelse end Kommissionens forslag (hvis den kan

begrundes yderligere)

Samlet budgetniveau: reduktion

Budgetinterval 2007-2013:

330 - 380 mia. EURO

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods C:

Da beløbet i Bruxelles-aftalen ikke tager hensyn til Bulgarien og Rumænien, vil det vedtagne loft skulle forhø-

jes, så det omfatter udgifterne til disse lande. Der bør lægges mere vægt på landdistriktudvikling. Der gøres

opmærksom på vigtigheden af, at reformerne af den fælles fiskeripolitik gennemføres. Budgettet for landdistrikt-

udvikling bør forhøjes, både relativt og absolut, men Kommissionens forslag i denne henseende er for højt. Der

er principiel tilslutning til et integreret miljøinstrument.

Bruxelles-loftet: beløbene til Rumænien og Bulgarien bør tilføjes under Bruxelles-loftet; det er

for tidligt at indregne eventuelle besparelser fra udviklinger på WTO-området

Landdistriktudvikling: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag

Fiskeri: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag

Miljø: uændret budget eller en mindre forhøjelse end Kommissionens forslag (hvis den kan

begrundes yderligere)

Samlet budgetniveau: stort set uændret budget

Budgetinterval 2007-2013:

390 - 400 mia. EURO

Byggeklods D:

Da beløbet i Bruxelles-aftalen ikke tager hensyn til Bulgarien og Rumænien, vil det vedtagne loft skulle forhø-

jes, så det omfatter udgifterne til disse lande. Landdistriktudvikling har hovedprioritet og bør derfor forhøjes

mere, end Kommissionen har foreslået. Vedtagne reformer af den fælles fiskeripolitik skal gennemføres. Der er

tilslutning til det fokus, som Kommissionen har foreslået at rette mod politikken. Der er principiel tilslutning

til et integreret miljøinstrument, men det skal sikres, at der fortsat er tilstrækkelige midler til Natura 2000.

Nye udfordringer i denne sektor begrunder en væsentlig forhøjelse af finansieringsrammen.

Bruxelles-loftet: beløbene til Rumænien og Bulgarien bør tilføjes; der bør ikke tages hensyn til

eventuelle besparelser fra udviklinger på WTO-området

Landdistriktudvikling: budgetforhøjelse, der er større end Kommissionens forslag

Fiskeri: budgetforhøjelse, der er på niveau med eller større end Kommissionens forslag

Miljø: budgetforhøjelse som foreslået af Kommissionen eller større.

●

Samlet budgetniveau: forhøjelse, eventuelt større end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

405 - 415 mia. EURO

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods E:

Landdistriktudvikling har hovedprioritet for landbrugspolitikkens fremtid. I forbindelse med landdistriktud-

vikling bør der lægges fornyet vægt på miljøbeskyttelse og et mere bæredygtigt udviklingsmønster. Derfor er en

væsentlig forhøjelse på dette område berettiget. Bruxelles-loftet for markedsrelaterede udgifter og direkte betalin-

ger kunne også give midler til afholdelse af udgifter til Bulgarien og Rumænien. Der er principiel støtte til et

integreret miljøinstrument,

Bruxelles-loftet: loftet kunne give tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til Rumænien

og Bulgarien og bør ikke forhøjes; eventuelle besparelser som følge af WTO-forhandlingerne kan

medføre et fald i det samlede udgiftsniveau på landbrugsområdet

Landdistriktudvikling: budgetforhøjelse, der er tæt på eller større end Kommissionens forslag

Fiskeri: uændret budget eller forhøjelse, der er mindre end Kommissionens forslag

Miljø: forhøjelse som foreslået af Kommissionen.

Samlet budgetniveau: stort set uændret budget.

Budgetinterval 2007-2013:

380 - 400 mia. EURO

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET ANALYSE

MÅL 1: MARKEDSRELATEREDE UDGIFTER OG DIREKTE BETALINGER

69.

Kommissionen har foreslået, at udgifterne under dette mål falder med 3% sammenlignet med 2006, såle-

des at de når op på 42,3 mia. EUR i 2013. Tallene er opnået ved at anvende en deflator på 2% på de

lofter i de nuværende priser, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2002, for at få

dem udtrykt i 2004-priser. Kommissionen har desuden medtaget skøn over indfasningen af markedsfor-

anstaltninger og direkte betalinger for Bulgarien og Rumænien. Kommissionen har foreslået, at disse tal

skal udgøre et loft snarere end et underområde.

Med hensyn til særlige

markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

gav de fleste

af delegationerne udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag, der skal respektere det

loft for udgifterne på dette område, som blev fastsat i aftalen fra oktober 2002. Nogle de-

legationer erindrede om, at udgiftsniveauet vil afhænge af den samlede balance i den ende-

lige finansielle pakke. De fleste delegationer fandt det også for tidligt at tage stilling til, om

gennemførelsen af WTO-principperne om udfasning af eksportrestitutioner vil have kon-

sekvenser for dette loft, selv om nogle delegationer mente, at dette eventuelt vil kunne fø-

re til besparelser, som kan gøre det muligt at sænke loftet. Mange delegationer kunne til-

slutte sig Kommissionens forslag om, at

Bulgarien og Rumænien

tilføjes under loftet,

da 2002-aftalen var baseret på EU-25. Andre mente imidlertid, at de skal medtages under

Bruxelles-loftet.

Delegationerne havde delte meninger om, hvorvidt de foreslåede tal for udgifterne på

dette område skal udgøre

et loft eller et underområde.

Nogle var især enige med Kom-

missionen i, at det er vigtigt med et loft, bl.a. for at opnå den fleksibilitet, der er nødven-

dig på grund af gradueringen. Andre indtog imidlertid den modsatte holdning og mente

ikke, at der er behov for mere fleksibilitet; nogle ønskede, at disse udgifter bliver strengt

afgrænset.

70.

71.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 2: LANDDISTRIKTUDVIKLING

72.

Det nye instrument, som Kommissionen har foreslået, skulle dække udbetalinger under område 1b i de

nuværende finansielle overslag plus udgifter til Bulgarien og Rumænien samt overførsel af betalinger under

EUGFL, Udviklingssektionen, til mål 1-regioner. De samlede udgifter under dette udgiftsområde forud-

ses at stige med 23% sammenlignet med 2006, således at de når op på 13 mia. EUR i 2013. Kommis-

sionen har foreslået, at politikken for udvikling af landdistrikter koncentreres om tre mål: konkurrence-

evne, bredere landdistriktudvikling og miljø. Hvert enkelt program vil indeholde en Leader-akse til finan-

siering af gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier foreslået af lokale aktionsgrupper, der bygger på de

tre tematiske mål. For at sikre balance i programmet foreslår Kommissionen mindstesatser for finansie-

ring på 15% for mål 1 (konkurrenceevne) og 3 (bredere landdistriktudvikling), 25% for mål 2 (miljø) og

7% (Leader). De foreslåede samfinansieringssatser er mindst 20% og højst 50% for mål 1 og 3 og højst

55% for mål 2 og Leader.

De fleste delegationer var stort set positivt indstillet til Kommissionens forslag vedrøren-

de udvikling af landdistrikter, også den forenkling, de medførte, og støttede den foreslåe-

de stigning i udgifterne på dette område. Nogle ønskede en yderligere forhøjelse. Andre

fandt på den anden side, at det endelige tal vil skulle tage hensyn til deres samlede mål på

1% af BNI (815 mia. EUR som forpligtelser). Efter nogles mening indebærer dette, at ud-

gifterne falder til under 2006-niveauet.

73.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74.

Med hensyn til spørgsmålet om

fordelingen mellem medlemsstaterne

understregede

flere delegationer behovet for at begunstige de mindre velstående medlemsstater, idet det

er vigtigt at tage hensyn til en medlemsstats samlede udviklingsniveau. Nogle delegationer

mente, at nye medlemsstater, der lige er begyndt at gennemføre programmerne for landdi-

striktudvikling, også skal begunstiges. Andre mente på den anden side, at landdistriktud-

viklingen ikke skal ses hovedsagelig som konvergens- eller samhørighedspolitik. Dette be-

tyder, at der skal være en rimelig fordeling mellem medlemsstaterne, og at der skal tages

mere hensyn til specifikke regionale behov (naturbetingede ulemper, afstande til markeder

og ringe befolkningstæthed blev givet som eksempler) end til den samlede nationale vel-

stand. De fleste støttede medtagelsen af midler fra den nuværende EUGFL, Udviklings-

sektionen, med henblik på anvendelse af

loftet på 4%;

nogle var imod. Delegationerne

havde delte meninger om, hvorvidt EU-25 eller EU-27 skal anvendes som grundlag for

støtteberettigelse og fordeling.

Med hensyn til

minimumsfinansieringssatserne

for hvert mål kunne nogle delegationer

godt tilslutte sig Kommissionens forslag, mens flere andre fandt det for usmidigt; anven-

delsen af nærhedsprincippet burde betyde større fleksibilitet for medlemsstaterne. På bag-

grund af denne generelle betragtning mente flere delegationer, at en eller flere minimums-

finansieringssatser bør reduceres. En delegation ønskede en højere minimumssats for mål

1 (konkurrenceevne).

For så vidt angår den foreslåede

medfinansieringssats

gik nogle af delegationerne ind

for Kommissionens forslag, selv om et par af dem fandt, at der burde anvendes samme

sats for alle tre mål. Det blev foreslået, at satsen for mål 2 øges, og at der for de lande, der

er omfattet af Samhørighedsfonden, anvendes samme medfinansieringssats som i regio-

nerne i den yderste periferi. Der var dog nogle delegationer, som foretrak, at der ikke æn-

dres ved det nuværende system.

75.

76.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 3: FISKERI

77.

De samlede udgifter under dette udgiftsområde forventes øget med 24% i forhold til 2006, så de i 2013

når op på 1,1 mia. EUR. Det foreslås, at der fokuseres på bæredygtig udvikling af kystområder, tilpas-

ning af fiskerflåden, miljøvenlig og konkurrencedygtig akvakultur og fiskeforarbejdning samt teknisk bi-

stand og andre foranstaltninger af fælles interesse. Hensigten er at anvende den metode, der blev opnået

enighed om på Det Europæiske Råd i 1999 i Berlin som grundlag for fordeling af ressourcerne mellem

medlemsstaterne.

Et stort flertal af delegationerne støttede i vidt omfang Kommissionens forslåede

mål-

sætninger

for fiskeri og dens ønske om at forenkle de finansielle støttemekanismer i

denne sektor. Mange af dem støttede også forslaget om

øget finansiering

afhængigt af,

hvordan den endelige samlede pakke kommer til at se ud, mens andre forslog en bibehol-

delse af det nuværende finansieringsniveau eller endog en sænkning. Med hensyn til

for-

delingen mellem medlemsstaterne

gik enkelte delegationer ind for forslaget om at an-

vende Berlin-metoden, mens én delegation mente, at der er brug for at revidere metoden.

Flere andre delegationer havde endnu ikke lagt sig fast på noget standpunkt med hensyn

til dette spørgsmål, og nogle delegationer gav udtryk for, at de vil indhente yderligere op-

lysninger, før de kunne træffe en afgørelse. Nogle delegationer påpegede, at de ikke øn-

skede udgifter under dette område omfattet af reglen om loftet på 4%. Med hensyn til

medfinansiering

understregede en delegation, at den foreslåede behandling af de yderligt

beliggende øer i Det Ægæiske Hav også bør omfatte østater i Middelhavet for at skabe li-

ge vilkår.

78.

MÅL 4: MILJØ

79.

De samlede udgifter under dette udgiftsområde forventes at stige med 67% i forhold til 2006, således at de

når op på 0,4 mia. EUR i 2013. Kommissionen har foreslået, at miljøpolitik samles under et nyt in-

strument (LIFE+), der skal støtte uddybning af videngrundlaget for miljøpolitikken, gennemførelse af

miljøpolitikken på lokalt plan, påvisning af nye policy-tilgange og -instrumenter samt aktioner, der skal

øge bevidstgørelsen om miljøspørgsmål. LIFE+ skal suppleres af Natura 2000, som vil blive finansieret

via strukturfondene og fonden for udvikling af landdistrikter.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80.

Mange af delegationerne støttede Kommissionens forslag om at samle alle de budgetpo-

ster, der vedrører miljø, i

et enkelt instrument,

selv om flere gav udtryk for, at de ikke

kan tage endelig stilling til spørgsmålet, idet de afventer en mere tilbundsgående gennem-

gang af lovgivningsforslaget. En delegation modsatte sig princippet om ét enkelt instru-

ment. En delegation ønskede støtte til, at miljøteknologi skulle falde ind under dette ud-

giftsområde snarere end under udgiftsområde 1 a) (Rammeprogram for konkurrenceevne

og innovation).

Mange af delegationerne støttede også forslaget om øgede midler til

finansiering

af dette

politikområde, og en delegation mente, at der kunne være anledning til yderligere stignin-

ger, mens andre foreslog, at stigningen skulle være lavere, eller at udgifterne skulle bevares

på det nuværende niveau.. Nogle delegationer udbad sig tillige yderligere oplysninger om

finansieringen af Natura 2000, før de kan tage endelig stilling til de overordnede udgifts-

niveauer. For så vidt angår Natura 2000 udtrykte flere delegationer bekymring over den

fremgangsmåde, Kommissionen har foreslået, med at integrere Natura 2000-aktioner i

andre fonde og mente, at et ad hoc-instrument kan være nødvendigt for at sikre, at aktivi-

teter under Natura 2000 fortsat får passende støtte.

81.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGIFTSOMRÅDE 3

BORGERSKAB, FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

GENEREL OVERSIGT

82.

Kommissionen påtænker at lade EU supplere medlemsstaternes indsats for at give alle EU-borgere frihed,

sikkerhed og retfærdighed; adgang til basale goder og udvikling af en europæisk kultur, som kan fremme

en fælles europæisk identitet, samtidig med at den rige kulturelle mangfoldighed bevares. Ifølge Kommissi-

onen vil en samling af de pågældende politikker under ét udgiftsområde gøre det politisk og økonomisk

synligt, at EU er fast besluttet på at tage sig af spørgsmål af umiddelbar interesse for europæerne som en-

keltpersoner og borgere. Under denne kategori medtages også et instrument for solidaritet og hurtig reakti-

on, der vil sikre borgerne en europæisk reaktion i tilfælde af store katastrofer.

Kommissionen påtænker at lade udgifterne under dette område stige til mere end det dobbelte (sammenlig-

net med udgifterne i 2006), så de når op på 4.455 mio. EUR i 2013 (i 2004-priser), inklusive den so-

lidaritetsfond, som Kommissionen agter at omdefinere til instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion.

Solidaritetsinstrumentet størrelse forbliver uændret på 1 mia. EUR i løbende priser. Udgifterne, bortset

fra solidaritetsinstrumentet, stiger med ca. 160% i 2013 (sammenlignet med 2006). Ved periodens udløb

vil ca.:

–

to tredjedele af udgiftsområdets samlede aktionsudgifter, bortset fra solidaritetsinstrumentet, blive

anvendt til frihed, sikkerhed og retfærdighed;

–

den resterende tredjedel blive anvendt til at sikre, at europæerne har adgang til offentlige goder og

initiativer til fremme af europæisk kultur og borgerskab.

83.

Mål og struktur

84.

De fleste delegationer kunne i det store og hele tilslutte sig de

mål,

Kommissionen havde

foreslået på dette område, selv om nogle også understregede, at så længe flere udestående

lovforslag endnu ikke er forelagt, kunne de hverken tage endelig eller detaljeret stilling.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

85.

De fleste delegationer var også generelt enige i den

overordnede struktur og det over-

ordnede indhold,

der var foreslået for udgiftsområdet, og flere udtrykte tilfredshed med

den øgede synlighed, som områder af særlig betydning for borgerne herved fik. Nogle var

imidlertid ikke overbevist om, at "borgerskab" er et tilstrækkelig sammenhængende be-

greb til at dække de mange forskellige foranstaltninger, der foreslås under dette udgifts-

område. Navnlig mente en delegation, at det kunne rationaliseres yderligere, f.eks. ved at

integrere mindre programmer i større. En anden delegation var betænkelig ved, at af-

grænsningen mellem dette område og nogle af de andre var uklar (navnlig udgiftsområde

1 a og 2), og foreslog, at anvendelsesområdet for område 3 skulle indskrænkes til frihed,

sikkerhed og retfærdighed eller til "indre sikkerhed".

Alle delegationerne mente, at området

frihed, sikkerhed og retfærdighed

skulle have

højeste prioritet, og nogle understregede forvaltning af EU's fælles grænser som særlig

vigtig. Delegationerne havde imidlertid forskellig opfattelse af, om udgifterne til dette om-

råde skulle udgøre et

underudgiftsområde

under udgiftsområde 3. Nogle delegationer

mente, at dette meget vigtige område hermed ville være sikret et passende finansieringsni-

veau, hvilket var berettiget pga. af dets meget specielle karakter sammenlignet med de øv-

rige politikker under område 3, medens andre mente, at det stred imod det mål om øget

fleksibilitet, som man havde tilstræbt ved den foreslåede reduktion i antallet af udgiftsom-

råder.

Delegationerne var også delt i spørgsmålet om, hvorvidt

EU's instrument for solidari-

tet og hurtig reaktion

skulle indgå i de finansielle overslag som foreslået af Kommissio-

nen. Desuden mente en række delegationer, at hvis dette instrument skulle opføres på

budgettet, skulle bevillingerne til det øremærkes. En delegation mente, at dette instrument

under alle omstændigheder skulle henføres under udgiftsområde 1 a i stedet for område 3.

Flere delegationer efterlyste også flere oplysninger om de ændringer, Kommissionen ville

foreslå i forhold til den nuværende solidaritetsfond, navnlig vedrørende elementet "hurtig

reaktion". Nogle få var imod at oprette et sådant instrument for andre katastrofer end na-

turkatastrofer.

86.

87.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet udgiftsniveau

88.

Medlemsstaternes vejledende holdninger med hensyn til

finansiering

af dette udgiftsom-

råde ligger i et budgetinterval for 2007-2013 fra € 10 mia. til € 20 mia., som det fremgår af

byggeklodserne. Flere delegationer erindrede om, at deres generelle holdning var, at ud-

giftsniveauet skulle være i overensstemmelse med et samlet budget, der var fastlagt til 1%

af EU's BNI (815 mia. EUR i forpligtelser).

Nogle delegationer understregede behovet for at undersøge den ekstra nytteværdi af en

indsats på EU-plan på de politikområder, der hører under dette udgiftsområde, og over-

veje, om andre interventionsformer (f.eks. regulering eller koordinering) ville være mere

effektive. Der blev også gjort opmærksom på, at man må tage hensyn til kapaciteten til at

forvalte og absorbere midler. Nogle delegationer erindrede om, at efter deres opfattelse

kunne udgiftsfordelingen til og imellem forskellige mål først fastlægges, efter at man var

nået til enighed om de forskellige instrumenter. En række delegationer var ikke i stand til

at tage definitiv stilling, da flere lovforslag endnu ikke forelå. En delegation ønskede, at

Kommissionen også forelagde en bevillingsfordeling for de enkelte programmer eller in-

strumenter.

Nogle delegationer kunne imidlertid i de store linjer tilslutte sig fordelingen af midler mel-

lem de forskellige elementer under dette udgiftsområde, som påtænkt af Kommissionen,

selv om nogle mente, at der burde lægges større vægt på frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed. Nogle delegationer mente, at udgifterne til frihed, sikkerhed og retfærdighed bør

øges, enten ved en forøgelse af det samlede udgiftsområde eller ved en forøgelse af ande-

len i det loft for udgiftsområde 3, som Kommissionen har foreslået. Andre delegationer

mente, at de foreslåede forøgelser af udgifterne var for store. Nogle af disse talte for en

mindre forøgelse for den del af udgiftsområdet, der vedrører frihed, sikkerhed og retfær-

dighed, medens en anden mente, at udgiftsniveauet for 2006 bør være udgangspunktet.

89.

90.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEKLODSER

Kommissionens forslag

EU bør supplere medlemsstaternes indsats for at give alle EU-borgere frihed, sikkerhed og retfærdighed; ad-

gang til basale goder og udvikling af en europæisk kultur, som kan fremme en fælles europæisk identitet, sam-

tidig med at den rige kulturelle mangfoldighed bevares. En samling af de pågældende politikker under ét ud-

giftsområde vil gøre det politisk og økonomisk synligt, at EU er fast besluttet på at tage sig af spørgsmål af

umiddelbar interesse for europæerne som enkeltpersoner og borgere. Et instrument for solidaritet og hurtig reak-

tion vil sikre borgerne en europæisk reaktion i tilfælde af store katastrofer.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed: budgetforhøjelse (>300%), 2013 andel i udgiftsområde 3: 60%-

65%. De mange eksisterende instrumenter og budgetposter, der findes på dette område,

bør erstattes med 3 rammeprogrammer: 1) Frihed (solidaritet med hensyn til forvaltning

af de ydre grænser, asyl og indvandring; 2) Sikkerhed (fremme og styrkelse af forebyg-

gelse og bekæmpelse af kriminalitet); 3) Retfærdighed (retligt samarbejde, beskyttelse af

grundlæggende rettigheder).

Andre borgerskabsaktioner: budgetforhøjelse (>50%), 2013 andel i udgiftsområde 3: 30%-35%. På

området basale goder og tjenester erstattes alle eksisterende instrumenter med to hovedin-

strumenter, nemlig et program for fødevaresikkerhed og et program for forbrugerpolitik

og folkesundhed. Programmer på området europæisk kultur og borgerskab omfatter et nyt

ungdomsprogram, et nyt kulturprogram, et nyt program for den audiovisuelle sektor, et

nyt program for medborgerdeltagelse samt et program for informationspolitik.

Integrering af et instrument for solidaritet og hurtig reaktion i udgiftsområde 3 (erstatter den nuvæ-

rende solidaritetsfond, der eksisterer uden for de finansielle overslag, og udvider dens an-

vendelsesområde), idet budgettet holdes uændret på 1 mia. EUR i nominelle priser.

Samlet budgetniveau: forhøjelse (160%, ekskl. instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion)

Budget 2007-2013:

24,7 mia. EUR (herunder instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion)

Principper, der er almindelig enighed om:

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er hovedprioriteten

Der bør tages behørigt hensyn til Haag-programmet, som vedtaget af Det Europæiske Råd i novem-

ber, under hensyn til dets potentielle ekstra nytteværdi.

NB:

alle beløb er forpligtelser i 2004-priser; angivelser af budgetændringer skal forstås som

ændringer i udgiftsniveauerne i 2013 sammenlignet med 2006.

hkm/mh/LV/ap/LHS

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

Ekstra nytteværdi, subsidiaritet og proportionalitet i forbindelse med Kommissionens forslag

Procentvis udgiftsfordeling mellem målsætningerne

Niveau for udgifter/gennemførelse i forbindelse med forvaltningen af kontrollen ved de ydre græn-

ser

Foreslået samling af instrumenter under udgiftsområde 3

Anvendelse af, budget for og integration af instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion i de finan-

sielle overslag

Samlet budgetniveau

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

Mere eller mindre tilslutning til Kommissionens forslag. Selv om man er nødt til at afvente lovgivningsmæssige

forslag, er der generel enighed om de politiske valg og instrumenter som foreslået af Kommissionen samt om de

vejledende vægte og det samlede loft. Frihed, sikkerhed og retfærdighed er Unionens hovedprioritet. Dette nød-

vendiggør en betydelig forøgelse af tilgængelige ressourcer. Ligeledes fortjener EU-borgerskab i bred forstand stor

opmærksomhed. Der er ingen indvendinger mod den foreslåede samling af instrumenterne i udgiftsområde 3.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed: en budgetforhøjelse, som foreslået af Kommissionen, er det

minimale. Dette område er hovedprioriteten. En yderligere forhøjelse ved overførsel fra

andre borgerskabsaktioner kan overvejes. Der bør sættes fokus på en integreret forvalt-

ning af de ydre grænser og en videreførelse af Schengen-faciliteten. Der kunne overvejes

et særskilt finansielt instrument for ekstern grænsekontrol samt for Den Europæiske Til-

bagesendelsesfond.

Andre borgerskabsaktioner: budgetforhøjelse, stort set som foreslået af Kommissionen.

Budgetramme: det er nødvendigt med en forhøjelse, som foreslået af Kommissionen.

Budget 2007-2013

18 - 20 mia. EUR (med instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion: 24 - 26 mia. EUR)

Byggeklods B:

Frihed, sikkerhed og retfærdighed er hovedprioriteten. Selv om man er nødt til at afvente lovgivningsmæs-

sige forslag, bør denne prioritet være tydeligere afspejlet i de relative vægte af elementerne i udgiftsområde 3

(mindst 70%) end i Kommissionens forslag. Samtidig bør udgifterne til frihed, sikkerhed og retfærdighed

ikke stige mere end Kommissionen foreslår, og derfor bør udgifterne til borgerskab stige mindre end Kom-

missionens forslag for at afspejle den opstillede prioritet. Argumenterne for den foreslåede samling af in-

strumenterne under udgiftsområde 3 er stadig ikke overbevisende.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed: budgetforhøjelse, som foreslået af Kommissionen.

Dette område er hovedprioriteten. Der bør sættes fokus på en integreret forvaltning af de ydre

grænser og en videreførelse af Schengen-faciliteten. Der kunne overvejes et særskilt finansielt

instrument for ekstern grænsekontrol samt for Den Europæiske Tilbagesendelsesfond.

Andre borgerskabsaktioner: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Der bør sættes fokus på udvikling af europæiske kultur- og uddannelsesprogrammer. Fødeva-

resikkerhed er også et vigtigt område. Det er nødvendigt med en omfordeling af midlerne i

overensstemmelse med disse prioriteter.

Budgetramme: forhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

17 - 18 mia. EUR (med instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion: 23 - 24 mia. EUR)

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods C:

Frihed, sikkerhed og retfærdighed er hovedprioriteten. Selv om man er nødt til at afvente lovgivningsmæssige

forslag, bør denne prioritet afspejles i elementerne i udgiftsområde 3. Forhøjelsen, som foreslået af Kommissio-

nen, er imidlertid for stor. Det eksisterende budget for borgerskabsinstrumenter bør anvendes mere effektivt og

hensigtsmæssigt og ledsages af behørige begrundelser for EU's udgifter. De finansielle midler bør omdirigeres til

politikområder med en "klar" europæisk nytteværdi. Argumenterne for den foreslåede samling af instrumenter-

ne i udgiftsområde 3 er ikke overbevisende.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Selv om dette område er hovedprioriteten, er den foreslåede forhøjelse for stor, da vigtige elemen-

ter inden for dette politikområde henhører under nationale kompetencer. Fokus bør imidlertid være

på beskyttelse af de ydre grænser og videreførelse af Schengen-faciliteten.

Andre borgerskabsaktioner: udgangspunktet er stort set et uændret budget. Inden for dette bud-

get bør fokus på særlige programmer finansieres ved omfordeling.

Budgetramme: mindre forhøjelse, men (meget) mindre end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

10 - 13 mia. EUR (med instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion: 16 - 19 mia. EUR)

Byggeklods D:

Stort set tilslutning til den foreslåede procentvise fordeling mellem frihed, sikkerhed og retfærdighed - som er

hovedprioriteten - og andre borgerskabsaktioner. Forhøjelserne, som foreslået af Kommissionen, er imidlertid for

store. Det eksisterende budget for andre borgerskabsaktioner bør anvendes mere effektivt og hensigtsmæssigt

med vægt på fødevaresikkerhed og folkesundhed. Argumenterne for den foreslåede samling af instrumenterne i

udgiftsområde 3 er endnu ikke overbevisende.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Selv om dette område er hovedprioriteten, er den foreslåede forhøjelse for stor, da vigtige elemen-

ter inden for dette politikområde henhører under national kompetence. Fokus bør imidlertid være

på beskyttelse af de ydre grænser og videreførelse af Schengen-faciliteten.

Andre borgerskabsaktioner: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Fødevaresikkerhed og folkesundhed er prioritetsområder.

Budgetramme: forhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

14 - 17 mia. EUR (med instrumentet for solidaritet og hurtig reaktion: 20 - 23 mia. EUR)

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET ANALYSE

MÅL 1: STYRKELSE AF EU SOM ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG

RETFÆRDIGHED

91.

Ved periodens udløb vil ca. to tredjedele af udgiftsområdets samlede aktionsudgifter blive anvendt til fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed: beskyttelse af grundlæggende rettigheder, fremme af solidaritet i forbindelse

med fri bevægelighed for personer, en fælles strategi for asyl og integreret forvaltning af grænser samt styr-

kelse af forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Kommissionens fremgangsmåde for at opfylde disse

mål bygger på tre rammeprogrammer, der skal erstatte de mange instrumenter og budgetposter, der findes

på dette område.

–

"Frihedsprogrammet" støtter solidaritetsprincippet i forbindelse med styring af migrationsstrømme

ved at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne med hensyn til den finansielle byr-

de, der skyldes dels indførelse af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser, dels gennemførelse

af fælles asyl- og indvandringspolitik. Ifølge Kommissionen vil dette program lægge beslag på stør-

stedelen af de midler, der er tiltænkt området frihed, sikkerhed og retfærdighed, nemlig 70 - 75%

af de samlede bevillinger.

"Sikkerhedsprogrammet" har til formål at sikre et effektivt operationelt samarbejde inden for be-

kæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og generel kriminalitet med henblik på at støtte

efterretningsvirksomhed på europæisk plan og styrke forebyggelsen af kriminalitet og terrorisme.

"Retsprogrammet" skal støtte udvikling og gennemførelse af retligt samarbejde på det civil- og straf-

feretlige område med det formål at skabe et virkeligt område med retfærdighed og sikre økonomisk

støtte, der skal ledsage integrationen af chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningen, herun-

der fremme af chartret, samt støtte til demokratisk deltagelse og bekæmpelse af vold og narkotika.

–

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92.

Kommissionen har på dette stadium vejledende øremærket aktionsudgifterne til målet STYRKELSE

AF EU SOM ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED;

dette betyder mere end en tredobling af beløbet (stigning på 260% sammenlignet med udgifterne i 2006),

idet det når op på 1 725 mio. EUR i 2013 (2004-priser). Til dette beløb skal lægges de tilhørende ad-

ministrationsudgifter og den andel af den disponible margen, der endnu ikke er øremærket.

Prioriterede mål

93.

De fleste delegationer kunne i det store og hele støtte målene for denne del af udgiftsom-

råde 3. Opmærksomheden blev henledt på, at der skal tages behørigt hensyn til Haag-

programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 5. november.

Flere delegationer understregede den særlige betydning af at støtte medlemsstaterne i den

integrerede forvaltning af EU's

ydre grænser.

Nogle fremførte, at dette område skulle til-

lægges klarere prioritet i frihedsprogrammet; nogle få delegationer mente, at der skulle op-

rettes et særskilt, øremærket finansielt instrument for dette område. Nogle få delegationer

var imod oprettelse af en uafhængig europæisk grænsekontrolmyndighed og afviste der-

for, at der afsættes fællesskabsmidler hertil. Nogle delegationer understregede betydningen

af at støtte deltagelse i

Schengen-området

og fremførte, at Schengen-faciliteten bør vi-

dereføres og udbygges.

Andre prioriterede områder,

delegationerne nævnte, var grænseoverskridende samar-

bejde mellem både retlige myndigheder og organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse

af kriminalitet, navnlig terrorisme, asylpolitik, tilbagesendelsespolitik, integrationspolitik,

fremme af grundlæggende rettigheder, koordinering, analyse af informationer, uddannelse

og evaluering af implementeringen af eksisterende foranstaltninger. Betydningen af et ef-

fektivt samarbejde med tredjelande på dette område blev også nævnt. På den anden side

blev der udtrykt betænkeligheder med hensyn til et centraliseret europæisk kriminalregister

og retligt samarbejde på det strafferetlige område. En delegation ønskede, at de eksiste-

rende foranstaltninger vedrørende Kaliningrad udvikles til ét samlet budgetinstrument.

94.

95.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Struktur

96.

De fleste delegationer tilsluttede sig den foreslåede forenkling, der opnås på dette område

ved at erstatte de mange eksisterende instrumenter med tre rammeprogrammer.

97.

Dog udtrykte en delegation forbehold over for denne omstrukturering, idet den fremfør-

te, at de tre områder frihed, retfærdighed og sikkerhed var for nært forbundne indbyrdes

til at blive behandlet i tre særskilte programmer; delegationen kritiserede navnlig den ad-

skillelse, en sådan struktur ville medføre mellem på den ene side bekæmpelse af kriminali-

tet og på den anden samarbejde på det strafferetlige område samt fremme af grundlæg-

gende rettigheder.

Finansiering

98.

Nogle delegationer kunne tilslutte sig de forhøjelser, Kommissionen påtænker på dette

område, medens andre fandt, at sådanne forhøjelser kunne være mindre. Med hensyn til

finansieringen af de individuelle programmer bifaldt en række delegationer, at der lægges

vægt på frihed som foreslået af Kommissionen (ca. 70-75% af de samlede bevillinger til

komponenten frihed, sikkerhed og retfærdighed under dette udgiftsområdet), da dette

område typisk er et, hvor EU kan give en ekstra nytteværdi. Derimod fandt andre, at de

foreslåede udgifter under denne komponent bør begrundes nærmere, navnlig på grund af

medlemsstaternes og EU's respektive ansvarsområder på dette felt. Kommissionen blev

anmodet om at foretage den planlagte fordeling af midler mellem sikkerhedsprogrammet

og retsprogrammet (der tilsammen vil lægge beslag på 20-25% af bevillingerne til denne

komponent).

MÅL 2: FREMME AF ET HØJT FOLKESUNDHEDS- OG FORBRUGERBESKYT-

TELSESNIVEAU, FREMME AF EUROPÆISK KULTUR OG BORGERSKAB, AN-

DRE AKTIONER, ADMINISTRATION

99.

På området basale goder og tjenester foreslår Kommissionen, at alle eksisterende instrumenter erstattes med

to hovedinstrumenter (programmet for fødevaresikkerhed og programmet for forbrugerpolitik og folkesund-

hed), der passer bedre sammen med de politiske mål for borgerskab. Kommissionen forventer, at Den Eu-

ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Syg-

domme yder den nødvendige bistand med hensyn til regulering og gennemførelse.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100.

På grundlag af de lovgivningsforslag, som Kommissionen forelagde den 14. juli 2004, omfatter program-

merne på politikområdet europæiske kultur og borgerskab et nyt ungdomsprogram, et nyt kulturprogram,

et nyt program for den audiovisuelle sektor samt et nyt program for medborgerdeltagelse. "Kultur 2007"-

programmet samler i ét finansielt instrument med et budget for perioden 2007-2013 på i alt 408

mio. EUR (i løbende priser svarende til 360 mio. EUR i 2004-priser) støtte til kulturaktioner

(ca. 77%), støtte til europæiske organisationer, som er aktive på kulturområdet (ca. 10%), og støtte til

analyse, indsamling og udbredelse af oplysninger på kultursamarbejdsområdet (ca. 5%). "Media 2007"

er et samlet program, som yder støtte til forproduktionsfasen (tilegnelse og forbedring af kvalifikationer

samt udvikling) og efterproduktionsfasen (distribution og markedsføring, pilotprojekter) for europæiske

av-værker, og råder over et samlet budget på 1 055 mio. EUR (i løbende priser svarende til 929 mio.

EUR i 2004-priser) for perioden 2007-2013. Programmet "Aktive Unge" sigter mod at fremme euro-

pæisk borgerskab blandt unge på europæisk, nationalt og lokalt plan. De nuværende fire budgetposter vil

blive erstattet af én enkelt budgetpost med en samlet rammebevilling for perioden 2007-2013 på 915 mio.

EUR (i løbende priser svarende til 811 mio. EUR i 2004-priser).

101.

Kommissionen påtænker at øge udgifterne til disse mål med 50% (sammenlignet med udgifterne i 2006),

så de når op på 353 mio. EUR i 2013 (2004-priser).

Prioriteter

102. Der blev udtrykt støtte til de mål, som Kommissionen har skitseret, selv om de fleste de-

legationer endnu ikke kunne tage detaljeret stilling til Kommissionens forslag. Nogle dele-

gationer fremhævede bestemte prioriterede områder såsom fremme af mindre projekter

under "Kultur 2007"-programmet eller støtte til filmdistribution under "Media 2007"-

programmet.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Struktur

103. Målet om forenkling på dette område blev hilst velkommen, selv om der blev givet udtryk

for divergerende holdninger med hensyn til at samle forbrugerpolitik og folkesundhed i ét

program, sådan som det er blevet foreslået: nogle delegationer pegede på, at disse politik-

områder er meget forskelligartede, og at EU deltager heri i forskellig grad, medens andre

var enige i, at en sådan forenkling vil bidrage til bedre at indfri borgernes forventninger.

104. Der blev udtrykt støtte til at samle alle relevante budgetposter i et samlet

program for

fødevaresikkerhed,

men man udbad sig præciseringer af, hvilke former for aktioner der

vil blive omfattet.

105. Nogle få delegationer advarede mod, at man anvender

fleksibilitet

under dette udgifts-

område på bekostning af de udgifter, der er afsat til politikområderne folkesund-

hed/forbrugerbeskyttelse og kultur/borgerskab, og gik ind for en form for øremærkning

enten ved at fastsætte beløb i forordningerne om oprettelse af programmerne eller ved at

oprette underområder svarende til de overordnede mål under dette udgiftsområde.

Finansiering

106. Nogle få delegationer kunne godkende Kommissionens forslag i store træk, medens andre

fandt de foreslåede forhøjelser for store eller talte for, at udgifterne holdes på 2006-

niveauet; en delegation ønskede en større forhøjelse af bevillingen til kultur og ungdom.

En delegation fremhævede den store løftestangseffekt af EU's udgifter til dette område,

medens andre understregede nødvendigheden af at påvise den ekstra nytteværdi herved.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGIFTSOMRÅDE 4

EU SOM GLOBAL PARTNER

GENEREL OVERSIGT

107.

Kommissionen bemærker, at der er en ubalance mellem EU's økonomiske vægt og dets politiske indflydel-

se, og at udvidelsen vil give EU et endnu større ansvar på området eksterne forbindelser. På grund af

nødvendigheden af at lette sammenhængen og overensstemmelsen mellem de eksterne aktioner foreslår

Kommissionen en forenklet struktur med tre generelle instrumenter til støtte for de eksterne politikker

(førtiltrædelsespolitik, naboskabspolitik, udviklingspolitik) og tre tematiske instrumenter til brug i krise-

situationer og i forbindelse med globale udfordringer.

108.

Kommissionen påtænker at forhøje udgifterne under dette udgiftsområde med 40% (sammenlignet med

udgifterne i 2006), så de når op på 15 740 mio. EUR (2004-priser, inklusive EUF) i 2013. I perio-

den 2007-2013 vil ca. 46% (heraf 24% til EUF) af midlerne gå til bæredygtig udvikling, der hovedsa-

gelig vedrører fattigdomsreduktion og andre årtusindudviklingsmål, ca. 30% vil gå til naboskabspolitik-

ken og førtiltrædelsespolitikken (15% til hver politik), ca. 5% vil gå til stabilitetsinstrumentet, og de re-

sterende 19% dækker margen og driftsudgifter i forbindelse med andre instrumenter og aktioner, især hu-

manitær bistand, makrofinansiel bistand, FUSP, lånegarantier og nødhjælpsreserver samt aktioner til

fordel for oversøiske lande og territorier. Kommissionen foreslår endvidere, at EUF integreres i dette ud-

giftsområde under de finansielle overslag.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Instrumenter

109. På samlingen den 22. november havde AGEX-Rådet en orienterende drøftelse om

Kommissionens forslag til en ekstern politik. Et meget stort antal delegationer gav udtryk

for støtte til de instrumenter, som Kommissionen har foreslået, idet de fandt, at de vil bi-

drage til at styrke EU's politiske indflydelse på området eksterne forbindelser. Der var og-

så bred støtte til Kommissionens forslag om at forenkle det eksisterende spekter af red-

skaber, så der bliver tre politikinstrumenter og tre tematiske instrumenter. Endelig var der

bred enighed om, at det foreslåede stabilitetsinstrument bør være et supplement til de

fremtidige FUSP-relaterede aktiviteter.

Samlet udgiftsniveau

110. Medlemsstaternes vejledende holdninger med hensyn til

finansieringen

af dette udgifts-

område ligger i et budgetinterval for 2007-2013 fra € 52 mia. til € 77 mia. (inkl. Den Eu-

ropæiske Udviklingsfond: fra € 74 mia. til € 99 mia.), som det fremgår af byggeklodserne.

To delegationer mente, at der kun kan tages stilling til de samlede udgifter på grundlag af

en bottom-up-tilgang. Nogle delegationer gav udtryk for støtte til den forhøjelse, som

Kommissionen har foreslået, og flere mindede om, at en eventuel forhøjelse kun vil være

acceptabel, hvis det samlede loft nedsættes til højst 1% af EU's BNI (815 mia. EUR i for-

pligtelser); en lille gruppe delegationer tilkendegav, at de kan overveje en forhøjelse over

det niveau, som Kommissionen har foreslået, og nogle delegationer ønskede, at udgifterne

under dette udgiftsområde stabiliseres på 2006-niveau.

111. Flere delegationer var uenige i den foreslåede finansieringsramme, idet én fandt, at der

bør lægges større vægt på udviklingspolitik, medens andre foretrak at prioritere nabo-

skabsinstrumentet højere, og atter andre fremhævede betydningen af stabilitetsinstrumen-

tet.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Margener

112. Et stort antal delegationer udtrykte deres støtte til en margen, der er tilstrækkelig stor til,

at EU kan tackle uforudsete omstændigheder. Nogle fandt, at der bør være én margen for

det samlede udgiftsområde, medens andre foretrak margener inden for finansieringsram-

men for hvert enkelt instrument. De foreslåede margener spændte fra 2%- 5% og op til

10%.

Den Europæiske Udviklingsfond

113. Delegationerne var delt i to næsten lige store lejre med hensyn til, om EUF skal integreres

i dette udgiftsområde og opføres på budgettet.

Andre spørgsmål

114. En række delegationer gav udtryk for betænkelighed med hensyn til de foreslåede komito-

logibestemmelser i Kommissionens lovgivningsforslag under dette udgiftsområde. En de-

legation var også i tvivl om, i hvilket omfang Kommissionen foreslog at delegere udgifts-

myndigheden til sig selv.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEKLODSER

Kommissionens forslag

På grund af nødvendigheden af at lette sammenhængen og overensstemmelsen mellem de eks-

terne aktioner foreslår Kommissionen en forenklet struktur med tre generelle instrumenter til

støtte for de eksterne politikker (førtiltrædelsespolitik, naboskabspolitik, udviklingspolitik) og

tre tematiske instrumenter (stabilitetsinstrument, humanitær bistand, makrofinansiel bistand)

til brug i krisesituationer.

Kommissionen foreslår at integrere efterfølgeren for 9. Europæiske Udviklingsfond i budget-

tet under dette udgiftsområde. Der regnes i 2013 med en fleksibilitetsmargen inden for ud-

giftsområdet på omkring 4%.

Bæredygtig udvikling: budgetforhøjelse. Nyt instrument for økonomisk samarbejde og udviklings-

samarbejde (46% af aktionsudgifterne); integration af EUF (24% af aktionsudgifterne).

Førtiltrædelsesinstrument: budgetreduktion (18%). Førtiltrædelsesinstrumentet vil omfatte Tyrkiet

og landene på det vestlige Balkan (15% af aktionsudgifterne).

Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument: budgetforhøjelse (95%). Tager sigte på Rusland

og ENP-landene og vil indeholde et vigtigt grænseoverskridende og transnationalt ele-

ment (også 15% af aktionsudgifterne).

Global aktør: budgetforhøjelse. Det nye stabilitetsinstrument vil være et instrument til reaktion på

kriser og presserende globale og regionale grænseoverskridende udfordringer og skal sik-

re mod kritiske teknologiske trusler, f.eks. nuklear sikkerhed (forhøjelse på 257% (uden

2006-budgettet for Irak); 5% af aktionsudgifterne). Endvidere vil andre instrumenter eller

aktioner - især FUSP, humanitær bistand og makrofinansiel bistand samt aktioner til for-

del for oversøiske lande og territorier - blive videreført.

Reserver til lånegaranti og nødhjælp: uændret budget. Integration af lånegarantier og nødhjælpsre-

server i udgiftsområde 4.

Samlet budgetniveau: forhøjelse (40%, herunder Den Europæiske Udviklingsfond)

Budget 2007-2013:

95,4 mia. EUR (herunder Den Europæiske Udviklingsfond)

Principper, der er almindelig enighed om:

EU bør være i stand til at leve op til sit internationale ansvar, der skal indføres et sæt effektive

og enkle udenrigspolitiske instrumenter

Behov for tilstrækkelig fleksibilitet (en rimelig margen, hensigtsmæssige instrumenter og reser-

ver) for at kunne reagere på uforudsete hændelser

Betydningen af partnerskab og samarbejde med tredjelande på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed

Tilslutning til integration af lånegarantien og nødhjælpsreserver i udgiftsområde 4.

NB:

Alle beløb er forpligtelser i 2004-priser; angivelser af budgetændringer forstås som æn-

dringer i udgiftsniveauer i 2013 sammenlignet med 2006.

hkm/mh/LV/ap/LHS

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

Ekstra nytteværdi, subsidiaritet og proportionalitet i forbindelse med Kommissionens forslag

Politik, budgetandel, anvendelsesområde for instrumenterne og bestemmelserne om medlems-

staternes deltagelse i beslutningerne

Tematisk og geografisk opdeling af instrumenterne

Øremærkning af instrumenter (herunder lånegarantier og nødreserverne)

Opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond på budgettet og fondens størrelse

ODA-udgifternes andel i instrumenterne og forudgående forelæggelse af sådanne udgifter

Forbindelse mellem FUSP (budget) og andre krisestyringsinstrumenter (navnlig stabilitets-

instrumentet)

Samlet budgetniveau

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

Stort set tilslutning til Kommissionens forslag. Politikmålsætningerne og den foreslåede budgetramme anses i det

store og hele for at være velafbalancerede og hensigtsmæssige.

Politikinstrumenter: budgetforhøjelse, som foreslået af Kommissionen, er tilstrækkelig eller endog

minimum. Kommissionens forslag og finansieringsrammen for politikkomponenterne bi-

drager til at nå målsætningen om at styrke EU's politiske indflydelse på området eksterne

forbindelser.

Budgetramme: forhøjelse, som foreslået af Kommissionen.

Budgetinterval 2007-2013:

72 - 74 mia. EUR (med Den Europæiske Udviklingsfond: 94 - 96 mia. EUR)

Byggeklods B:

Tilslutning til Kommissionens målsætninger. Der er imidlertid ikke tilslutning til det foreslåede udgiftsniveau.

Forhøjelse på et bestemt område bør hovedsagelig være mulig ved intern omfordeling. Instrumenterne bør være

øremærkede; der skal gives tilstrækkelig fleksibilitet ved hjælp af en rimelig, ikke-opdelt margen. I forhold til

de nuværende politikker bør fokus og således finansielle midler koncentreres om årtusindudviklingsmålene samt

om EU's rolle som global aktør. Stabilitet er af afgørende betydning, men det er dog vigtigt at udarbejde klare

kriterier for anvendelsen af stabilitetsinstrumentet.

Bæredygtig udvikling: uændret budget. Der bør sættes fokus på at nå årtusindudviklingsmålene

med kriterier for ressourceallokering, der afspejler behov og indsats.

Førtiltrædelsesinstrument: budgetreduktion, som foreslået af Kommissionen eller endnu større

reduktion. Det er vigtigt at gennemføre fællesskabsretten i kandidat- og førkandidatlande.

Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse bør føre til en nedbringelse af førtiltrædelsesmidler.

Europæisk naboskabsinstrument: uændret budget eller mindre budgetforhøjelse end Kommissio-

nens forslag. Nære forbindelser til vore naboer fremhæves. Grænseoverskridende samar-

bejde er vigtigt.

EU som global aktør: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag. Stabilitetsin-

strumentet skal være koncentreret om krisestyring, fredsbevarelse, terrorisme og organise-

ret kriminalitet. Betydelig løbende reserve for at give mulighed for at reagere fleksibelt på

kriser. Samordning med FUSP-arbejdet er vigtig. Særskilte midler til FUSP anses for

nødvendige.

Reserver til lånegaranti og nødhjælp: uændret budget, som foreslået af Kommissionen.

Budgetramme: mere eller mindre uændret budget.

Budgetinterval 2007-2013:

52 - 58 mia. EUR (med Den Europæiske Udviklingsfond: 74 - 80 mia. EUR)

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods C:

Tilslutning til Kommissionens forslag om politikindholdet af EU's rolle som global aktør samt det økonomiske

samarbejde og udviklingssamarbejdet, men der bør overføres færre finansielle midler til økonomisk samarbejde.

Der bør lægges mere vægt på og således overføres flere finansielle midler til naboskabspolitikinstrumentet. Stabili-

tet er af afgørende betydning, men det er dog vigtigt at udarbejde klare kriterier for anvendelsen af stabilitetsin-

strumentet. Instrumenterne bør være øremærkede; der skal gives tilstrækkelig fleksibilitet ved hjælp af en rimelig,

ikke-opdelt margen.

Bæredygtig udvikling: budgetforhøjelse, men mindre end foreslået af Kommissionen. Der bør sættes

fokus på at nå årtusindudviklingsmålene.

Førtiltrædelsesinstrument: budgetreduktion, som foreslået af Kommissionen. I lyset af kommende

udvidelser er der behov for at fortsætte førtiltrædelsesstøtten.

Europæisk naboskabsinstrument: budgetforhøjelse, som foreslået af Kommissionen eller større. Be-

hovet for at styrke forbindelserne med vore naboer understreges med fokus på grænseover-

skridende og tværnationalt samarbejde, der kombinerer indre samhørighed med målsætnin-

gerne for udenrigspolitikken.

EU som global aktør: budgetforhøjelse, stort set som foreslået af Kommissionen. Stabilitetsinstru-

mentet skal være koncentreret om krisestyring, fredsbevarelse, terrorisme og organiseret

kriminalitet. Betydelig løbende reserve for at give mulighed for at reagere fleksibelt på kri-

ser. Stabilitet i alle naboregioner er af afgørende betydning. Samordning med FUSP-

arbejdet er vigtig. Særskilte midler til FUSP anses for nødvendige.

Reserver til lånegaranti og nødhjælp: uændret budget, som foreslået af Kommissionen.

Samlet budgetniveau: forhøjelse, mere eller mindre som foreslået af Kommissionen.

Budgetinterval 2007-2013:

67 - 77 mia. EUR (med Den Europæiske Udviklingsfond: 89 - 99 mia. EUR)

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods D:

Større eller mindre tilslutning til de målsætninger og den foreslåede procentvise fordeling mellem instrumenterne,

som Kommissionen har opstillet. Det samlede budget bør dog være lavere. Instrumenterne bør være øremærkede;

der skal gives tilstrækkelig fleksibilitet ved hjælp af en rimelig, ikke-opdelt margen.

Bæredygtig udvikling: uændret budget eller eventuel budgetforhøjelse, men mindre end Kommis-

sionens forslag. Der bør sættes fokus på at nå årtusindudviklingsmålene.

Førtiltrædelsesinstrument: budgetreduktion, som foreslået af Kommissionen. Det er vigtigt at gen-

nemføre fællesskabsretten i kandidat- og førkandidatlande.

Europæisk naboskabsinstrument: mindre budgetforhøjelse end Kommissionens forslag. Nære for-

bindelser til vore naboer fremhæves. Grænseoverskridende samarbejde er vigtigt.

EU som global aktør: et lavere budget end foreslået af Kommissionen. Stabilitetsinstrumentet skal

være koncentreret om krisereaktion, fredsbevarelse, terrorisme og organiseret kriminali-

tet. Betydelig løbende reserve for at give mulighed for at reagere fleksibelt på kriser.

Samordning med FUSP-arbejdet er vigtig. Særskilte midler til FUSP anses for nødvendi-

ge.

Reserver til lånegaranti og nødhjælp: uændret budget, som foreslået af Kommissionen.

Samlet budgetniveau: forhøjelse, men mindre end foreslået af Kommissionen.

Budgetinterval 2007-2013:

58 - 68 mia. EUR (med Den Europæiske Udviklingsfond: 80 - 90 mia. EUR)

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET ANALYSE

MÅL 1: BÆREDYGTIG UDVIKLING

115.

Dette politikområde vedrører hovedsagelig fattigdomsreduktion og andre årtusindudviklingsmål i AVS-

regionen, Asien, Centralasien og Latinamerika. Det vigtigste nye redskab til at nå disse mål med er in-

strumentet "udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde". Instrumentet vil omfatte alle lande, territo-

rier og regioner, der ikke modtager bistand under førtiltrædelsesinstrumentet eller det europæiske nabo-

skabs- og partnerskabsinstrument. Det vil i sine forskellige former og med sine forskellige regler omfatte

udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde med partnerlande og -regioner samt globale og horisontale

initiativer i henhold til traktatens artikel 179 og 181 A. Fra 2008 vil det omfatte efterfølgeren for

9. EUF, der udløber i 2007.

Den foreslåede finansielle ramme for dette instrument i perioden 2007-2013 er på 44 229 mio. EUR

(løbende priser).

Mål

116. Et stort antal delegationer udtrykte deres støtte til målene for instrumentet

"udviklings-

samarbejde og økonomisk samarbejde".

Mange fremhævede også betydningen af den

rolle, dette instrument spiller for opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, og nogle un-

derstregede betydningen af at sikre passende finansieringsniveauer for statslig udviklings-

bistand (ODA). Et lille antal delegationer anførte, at det er nødvendigt at opretholde en

passende geografisk balance mellem de lande, der falder ind under dette instrument. En

fandt også, at det er nødvendigt med en balance mellem dette instrument og naboskabs-

politikinstrumentet.

Finansiering

117. Med hensyn til udgiftsniveauerne støttede nogle delegationer den forhøjelse, som Kom-

missionen har foreslået, medens andre var af den opfattelse, at de havde behov for flere

oplysninger, inden de kunne tage stilling. En delegation fandt, at spørgsmålet om forhø-

jelse af udgiftsniveauerne er afhængigt af en omfattende reform af EU-budgettets fokus

på forvaltning og politik på området eksterne forbindelser.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 2: FØRTILTRÆDELSESPOLITIK OG NABOSKABSPOLITIK

118.

Et førtiltrædelsesinstrument (IPA) vil omfatte kandidatlandene (Tyrkiet, Kroatien) og de potentielle

kandidatlande (det resterende vestlige Balkan) og overflødiggøre de eksisterende instrumenter Phare,

ISPA, SAPARD, Cards og førtiltrædelsesforordningen for Tyrkiet, hvilket vil forenkle forvaltningen af

programmerne. De potentielle kandidatlande vil fortsat modtage bistand efter de retningslinjer, der på nu-

værende tidspunkt er fastlagt i Cards-forordningen, medens kandidatlandene derudover vil modtage bi-

stand til at opfylde tiltrædelseskriterierne og til at forberede sig på implementeringen af strukturfondene og

fonden for udvikling af landdistrikterne efter tiltrædelsen samt med hensyn til den fulde gennemførelse af

gældende fællesskabsret. Den foreslåede finansielle ramme for dette instrument for perioden 2007-2013 er

på 14 653 mio. EUR (løbende priser).

119.

Et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) omfatter hele den finansielle bistand til de

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik samt Rusland. ENPI har til formål at frem-

me en gradvis økonomisk integration og et dybere politisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og

partnerlandene og tage de særlige muligheder og udfordringer op, der er knyttet til den geografiske nærhed,

der er fælles for EU og dets naboer. Den foreslåede finansielle ramme for dette instrument for perioden

2007-2013 er på 14 929 mio. EUR (løbende priser).

Instrumenter

120. Der blev udtrykt bred støtte til

instrumenterne

for førtiltrædelses- og naboskabspolitikken.

En delegation understregede, at det er vigtigt at placere disse instrumenter inden for rammer-

ne af EU´s generelle strategiske forbindelser. Andre nævnte behovet for at fastsætte prioriteter

(fattigdomsreduktion blev nævnt). Flere delegationer understregede den betydning, de tillæg-

ger grænseoverskridende samarbejde, og nogle af dem mente, at dette skulle afgrænses klart.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområde

121. Mange delegationer gik ind for at inddrage potentielle kandidatlande i førtiltrædelsesinstru-

mentet, selv om nogle mente, at der skulle skelnes klart mellem de to kategorier af lande for at

undgå at skabe forventninger. En delegation foreslog at erstatte navnet "førtiltrædelsesinstru-

ment" med noget, der bedre afspejler anvendelsesområdet. For så vidt angår ENPI udtrykte

nogle få delegationer betænkeligheder ved den mulige overlapning med målene for instru-

mentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde.

Finansiering

122. Med hensyn til spørgsmålet om finansieringsniveauet støttede mange delegationer

Kommissionens forslag og understregede betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressour-

cer til dette område. Nogle mente, at de foreslåede tildelinger var for høje, men nogle få af

disse var åbne over for en mulig forhøjelse af finansieringen af ENPI, hvis finansieringen

af IPA nedsættes. Få delegationer havde en holdning til fordelingen mellem programmer-

ne, selv om betydningen af passende finansiering til Middelhavslandene og Tyrkiet blev

nævnt. To delegationer understregede betydningen af den metode, der anvendes til at

fastsætte tildelingerne til de enkelte lande; en understregede betydningen af at basere dette

på resultaterne af det nuværende samarbejde, og en anden understregede, at der skal være

balance mellem Østeuropa og Middelhavsområdet. En delegation mente, at finansieringen

af ENPI fra to forskellige udgiftsområder ikke var acceptabel, og at det var vigtigt, at fi-

nansieringen af ENPI fastsættes uafhængigt af samhørighedsfondene.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅL 3: EU SOM GLOBAL AKTØR

123.

Dette politikområde forventes at dække foranstaltninger under første søjle, der supplerer foranstaltninger,

der er vedtaget under FUSP, aktiviteter af en mere tematisk art (f.eks. humanitær bistand, fredsbevaren-

de operationer, menneskerettigheder, minerydning, den hurtige reaktionsmekanisme).

Det nye "stabilitetsinstrument" er udformet til at kunne reagere på passende vis over for ustabilitet og kri-

ser samt udfordringer på længere sigt med et stabilitets- eller sikkerhedsaspekt. Det vil supplere instru-

menterne for førtiltrædelse, europæisk naboskab og partnerskab og udviklings- og økonomisk samarbejde

og stille bistand til rådighed med henblik på at skabe de nødvendige betingelser for gennemførelsen af de

politikker, der understøttes af disse instrumenter. Den foreslåede finansielle ramme for dette instrument i

perioden 2007-2013 er på 4 455 mio. € (løbende priser).

124.

Det allerede eksisterende instrument for humanitær bistand og den makrofinansielle bistand ændres ikke,

bortset fra at al fødevarehjælp af humanitær art vil blive inddraget under humanitær bistand i stedet for at

blive behandlet i en særskilt forordning. De vejledende tal fra Kommissionen vedrørende humanitær bi-

stand og makrofinansiel bistand for perioden 2007-2013 er på hhv. € 7 128 mio. og € 1 294 mio. i lø-

bende priser. Det vejledende tal fra Kommissionen for FUSP-budgettet for samme periode er på € 1 069

mio. i løbende priser.

Instrument

125. Mange delegationer var enige i, at der er behov for, at EU kan beskæftige sig med aktivite-

ter af mere tematisk art, og hilste derfor Kommissionens forslag om et

instrument for

stabilitet

velkomment. Flere sagde, at det som sit grundlag skulle have den europæiske

sikkerhedsstrategi. En række andre delegationer udtrykte betænkeligheder eller satte i det

mindste spørgsmålstegn ved forbindelsen mellem dette instrument og budgetkapitlet for

FUSP. Flere understregede betydningen af at afsætte passende midler til FUSP. En dele-

gation rejste spørgsmålet om forbindelsen mellem langsigtet udvikling og krisestyring, og

en anden understregede betydningen af, at de eksterne aspekter af retlige og indre anlig-

gender inddrages i dette instrument.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering

126. For så vidt angår det samlede finansieringsniveau udtrykte nogle få delegationer tvivl med

hensyn til de beløb, Kommissionen har foreslået; en foreslog, at beløbet kunne sættes

yderligere op. Et lille antal delegationer støttede Kommissionens foreslåede fordeling mel-

lem programmerne. De fleste havde imidlertid ikke taget stilling hertil. En delegation tviv-

lede imidlertid stærkt på nødvendigheden af at have et separat instrument til makrofinan-

siel bistand.

Mål 4: RESERVERNE TIL LÅNEGARANTI OG NØDHJÆLP

127. Mange delegationer gik ind for at inddrage begge reserver under det nye udgiftsområde 4.

Delegationerne insisterede på, at disse skulle være øremærkede. Mens nogle delegationer

også kunne gå ind for de foreslåede beløb til disse reserver, fandt andre det for tidligt at

tage endelig stilling.

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGIFTSOMRÅDE 5

ADMINISTRATION

SAMLET OVERSIGT

128.

Udgiftsområde 5 består af administrationsudgifter for andre institutioner end Kommissionen, pensioner for

alle institutioner og udgifter til Europaskolerne. Kommissionens administrationsudgifter er kædet direkte

sammen med driftsudgifterne under udgiftsområde 1-4 efter principperne om "aktivitetsbaseret budgetlæg-

ning" (ABB). Ifølge Kommissionen er det en fordel ved denne fremgangsmåde, at uudnyttede bevillinger til

administrationsudgifter kan udnyttes til operationelle aktiviteter under det specifikke udgiftsområde. Som

fremlagt i notat nr. 17 regner Kommissionen med, at udgifterne til dens egen administration vil stige med

40% (i forhold til udgifterne i 2006) og beløbe sig til 4,8 mia. (2004-priser) i 2013.

129.

Kommissionen forventer, at administrationsudgifterne under udgiftsområde 5 (andre institutioner, pensio-

ner og Europaskolerne) vil stige med 30% (i forhold til udgifterne i 2006) og beløbe sig til 4,5

mia.(2004-priser) i 2013.

Tilgang

130. Alle delegationer var enige om, at det er vigtigt at have et

samlet overblik

og at sikre pas-

sende

overvågning af og kontrol

med administrationsudgifterne i den finansielle ram-

mes næste periode. Et stort antal delegationer satte derfor spørgsmålstegn ved Kommis-

sionens tilgang i dens nuværende form. I den forbindelse:

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

påpegede en lang række delegationer, at der ikke var nogen modstrid mellem årlige

budgetter, der vedtages i henhold til en aktivitetsbaseret præsentation, og en finan-

siel ramme, der klart anfører administrationsudgifter, og mente, at de fælles mål om

overblik, overvågning og kontrol bedst nås ved at opretholde et særskilt udgiftsom-

råde, hvorunder alle institutionernes administrationsudgifter kan samles. En af disse

delegationer foreslog, at der under et sådant særskilt udgiftsområde kan angives vej-

ledende beløb for administrationsudgifter med hensyn til hver aktionspost;

udtrykte flere andre delegationer støtte til Kommissionens tilgang eller ville i hvert

fald være parat til at overveje den, eftersom den gav mulighed for at danne sig et

klarere billede af de reelle udgifter for hvert af de vigtigste politikområder. De fleste

af disse delegationer ønskede imidlertid, at administrationsudgifterne angives i et

specifikt underområde under hvert udgiftsområde 1-4 bl.a. på grund af bekymring

for, at driftsudgifter kan anvendes til administrative formål eller omvendt. Ifølge

nogle af disse delegationer skal sådanne underområder være øremærkede. Andre

forslag, der blev fremsat med samme formål, var at fastsætte et loft for administrati-

onsudgifterne under hvert udgiftsområde eller et andet sted i den finansielle ramme

at angive det samlede beløb for Kommissionens administrationsudgifter (f.eks. som

et specifikt supplerende loft).

–

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beregninger og samlet udgiftsniveau

131. Mens nogle få delegationer angav, at de i vidt omfang kunne acceptere den

metode,

som

Kommissionen anvender til at beregne skøn over fremtidige administrationsudgifter, øn-

skede mange yderligere information som en forudsætning for at tage stilling til enten me-

tode eller beløb. Navnlig ønskedes der mere information om den forventede virkning af

både den seneste udvidelse og Bulgariens og Rumæniens kommende tiltrædelse og om

den forbindelse, som Kommissionen har skabt mellem øgede driftsudgifter og administra-

tionsudgifter. Nogle delegationer mente, at det ville være nyttigt, hvis fremskrivninger af

administrationsudgifter kunne opdeles på de enkelte programmer/initiativer. En delegati-

on mente, at dette spørgsmål skal behandles nærmere på grundlag af Kommissionens

prognoser over de kommende udgifter, idet udvidelses- og pensionsrelaterede udgifter

identificeres særskilt.

132. Medlemsstaternes vejledende holdninger med hensyn til de foreslåede

tal

ligger inden for

et budgetinterval på 24-28 mia. EUR for 2007-2013, som afspejlet i byggeklodserne. En

række delegationer var i tvivl, om hvorvidt Kommissionen havde taget tilstrækkeligt hen-

syn til de besparelser, der kan forventes skabt af faktorer som f.eks. den generelle målsæt-

ning om forenkling, der er at finde i alle Kommissionens lovgivningsforslag, muligheder

for at strømline institutionernes administrations- og beslutningsprocedurer, forbedret ef-

fektivitet og produktivitet, stordriftsfordele, den nye vedtægt og andre aspekter af Kom-

missionens reform. Uanset disse spørgsmål og i afventning af mere detaljeret information

om metode og antagelser,

–

anførte nogle delegationer, at administrationsudgifter (bortset fra pensioner og

eventuelt virkninger af udvidelsen i 2007 for nogles vedkommende) i det store og

hele bør forblive på deres nuværende niveau;

anførte andre, at vækstraten for denne udgiftskategori ikke bør være højere end

vækstraten for driftsudgifterne.

–

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEKLODSER

Kommissionens forslag

Udgiftsområde 5 består af administrationsudgifter for andre institutioner end Kommissionen,

pensioner for alle institutioner og udgifter til Europaskolerne. Kommissionens administrati-

onsudgifter er kædet direkte sammen med driftsudgifterne under udgiftsområde 1-4 efter prin-

cipperne om "aktivitetsbaseret budgetlægning" (ABB). Uudnyttede bevillinger til administrati-

onsudgifter kan udnyttes til operationelle aktiviteter under det specifikke udgiftsområde.

Kommissionens administrationsudgifter (i udgiftsområde 1-4): budgetforhøjelse (41%) som følge

af den foreslåede forhøjelse af aktionsudgifterne og for at tage højde for udvidelsen.

Andre institutioner, pensioner og Europaskolerne (udgiftsområde 5): budgetforhøjelse (31%) som

følge af "normal" udvikling af personalerelaterede udgifter som følge af udvidelsen og

udviklingen i leveomkostningerne samt udviklingen i pensionerne (ekstrapoleret fra det

seneste mønster).

Samlet budgetniveau - udgiftsniveau 5: budgetforhøjelse (31%).

Budget 2007-2013:

28,6 mia. EUR (udgiftsområde 5)

(57,7 mia. EUR, herunder administrationsudgifter under udgiftsområde 1-4).

Principper, der er almindelig enighed om:

Budgetrammen for administrationsudgifter (herunder administrationsudgifter til Kommissionen)

bør være gennemsigtig, verificerbar og øremærket. Et særskilt udgiftsområde for alle ad-

ministrationsudgifter bør overvejes.

Hovedspørgsmål indtil nu (i tilfældig orden):

Budget for udgiftsområde 5 (administrationsudgifter for andre institutioner, pensioner og

Europaskolerne)

Budget for Kommissionens administrationsudgifter under udgiftsområde 1-4

Organisering af administrationsudgifter under de finansielle overslags udgiftsområder.

Sikring af tilstrækkelige midler til udvidelse

NB:

Alle beløb er i 2004-priser; angivelser af budgetændringer forstås som ændringer i ud-

giftsniveauer i 2013 sammenlignet med 2006; de samlede budgetniveauer er vist i overens-

stemmelse med det foreslåede udgiftsområde 5 samt inklusive de administrative udgifter i ud-

giftsområde 1-4.

hkm/mh/LV/ap/LHS

DQPG

16105/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeklods A:

En forhøjelse af aktionsudgiftsniveauet som følge af en forøgelse af EU's aktiviteter fører ikke nødvendigvis til

en tilsvarende forhøjelse af administrationsudgifterne. Inden for administrationen bør der realiseres effektivitets-

gevinster med henblik på mindre forhøjelser end den foreslåede udvikling inden for aktionsudgifterne. Der bør

tages hensyn til virkningerne af udvidelsen efter en vurdering af de institutionelle behov.

Kommissionens administrationsudgifter (i udgiftsområde 1-4): maksimal budgetforhøjelse på linje

med den foreslåede procentuelle forhøjelse i de operationelle aktiviteter. Øgede EU-

aktiviteter, der er over dette niveau bør finansieres gennem effektivitetsgevinster.

Andre institutioner, pensioner og Europaskolerne (udgiftsområde 5): maksimal budgetforhøjelse

på linje med den foreslåede procentuelle forhøjelse i de operationelle aktiviteter. Det se-

neste udviklingsmønster for pensioner - idet der tages hensyn til virkningerne af den sene-

ste reform af tjenestemandsvedtægten - kan accepteres.

Samlet budgetniveau - udgiftsniveau 5: budgetforhøjelse, men mindre end Kommissionens forslag.

Budgetinterval 2007-2013:

26 - 28 mia. EUR

Byggeklods B:

En stigning i aktionsudgiftsniveauet som følge af en forøgelse af EU's aktiviteter bør ikke føre til en forhøjelse

af administrationsudgifterne. Effektivitetsgevinster inden for administrationen bør tage hensyn til øgede opera-

tionelle aktiviteter. Øgede pensionsudgifter efter det seneste mønster synes acceptable. En eventuel forhøjelse som

følge af udvidelsen (med Bulgarien og Rumænien) kunne overvejes.

Kommissionens administrationsudgifter (i udgiftsområde 1-4): uændret budget. Øgede EU-

aktiviteter bør finansieres gennem effektivitetsgevinster.

Andre institutioner, pensioner og Europaskolerne (udgiftsområde 5): budgetforhøjelse kun på

grund af øgede pensionsudgifter efter den seneste udvikling, idet der tages hensyn til

virkningerne af den seneste reform af tjenestemandsvedtægten. Uændret budget for andre

institutioner og Europaskolerne.

Samlet budgetniveau - udgiftsområde 5: uændret budget, kun forhøjelse til pensionsudgifter og

eventuelt (2007) virkninger af udvidelsen.

Budgetinterval 2007-2013:

24 - 26 mia. EUR

16105/04

DQPG

hkm/mh/LV/ap/LHS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE OG FLEKSIBILITET

133.

Det udkast til interinstitutionel aftale (IIA) om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, som

Kommissionen har foreslået, udgør en integrerende del af pakken om de finansielle overslag og skal være

inputtet i kommende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forvaltnin-

gen af den finansielle ramme for 2007-2013 (del I) og om nødvendigt forbedringen af det interinstitutio-

nelle samarbejde under den årlige budgetprocedure (del II).

134. På samlingen den 21. oktober havde Rådet (økonomi og finans) en orienterende debat om

de væsentligste ændringer i forhold til den nuværende IIA, bortset fra spørgsmål knyttet

til EUF og FUSP. Debatten fokuserede navnlig på gennemførelsesbestemmelserne i for-

bindelse med de

fleksibilitetsordninger,

der er foreslået i udkastet til IIA,

dvs. nedsæt-

telse af antallet af udgiftsområder, Den Europæiske Solidaritetsfond, fleksibel real-

lokeringsordning, vækstjusteringsfond og råderum med hensyn til referencebeløb

i programmer med fælles beslutningstagning.

Der er endnu ikke foretaget en detail-

gennemgang af teksten punkt for punkt.

Generelle bemærkninger

135. Delegationerne fandt, at den nuværende IIA er et nyttigt instrument for den årlige bud-

getprocedure, og at de nuværende ordninger derfor bør danne grundlag for den kom-

mende IIA. Da de nuværende foranstaltninger til sikring af budgetfleksibilitet har fungeret

godt, fandt delegationerne det ikke nødvendigt at indføre yderligere fleksibilitetsordninger

på indeværende stadium.

136. Der var enighed om, at IIA er sidste led i en aftale om den kommende finansielle ramme

og derfor først kan færdigbehandles punkt for punkt i slutningen af forhandlingerne.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

137. Delegationerne mindede om, at det er nødvendigt at sikre budgetdisciplin, især ved at be-

vare tilstrækkelige margener til uforudsete begivenheder under lofterne for de forskellige

udgiftsområder (om nødvendigt under hensyntagen til forud tildelte beløb) og ved at gen-

nemgå samtlige muligheder for reallokering af bevillinger.

138. Mange delegationer understregede, at spørgsmålet om fleksibilitetsgrad er en naturlig føl-

ge af budgetdisciplin og derfor er knyttet til omfanget af bevillinger i den kommende fi-

nansielle ramme.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser



Udgiftsområder/ny struktur

139.

Kommissionen foreslår en ny struktur for udgiftsområderne i den finansielle ramme for at imødekomme

fremtidige behov. I denne forbindelse foreslår den, at antallet af udgiftsområder reduceres i forhold til de

nuværende finansielle overslag. Kommissionen understreger dog, at de foreslåede underområder med egne

bindende lofter tager sigte på at fremhæve visse politiske prioriteter. Kommissionen foreslår endvidere at fo-

retage en fordeling af dens administrative udgifter mellem de relevante udgiftsområder og således afspejle til-

gangen med "aktivitetsbaseret budgetlægning".

140. Delegationerne påpegede, at spørgsmålet om den nye struktur er politisk og bør løses in-

den for rammerne af en samlet aftale om den kommende finansielle ramme.

141. Det blev understreget, at antallet af udgiftsområder har direkte indvirkning på behovet for

fleksibilitet inden for den finansielle ramme. Samtidig påpegedes behovet for afgrænsning

af visse politikker, for eksempel konkurrenceevne, samhørighed, den fælles landbrugspoli-

tik, udvikling af landdistrikterne, førtiltrædelsesstrategi og forskellige specifikke fonde.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

142. Delegationerne understregede, at det er nødvendigt at have et samlet overblik over og

kontrol med administrationsudgifterne, enten ved hjælp af et særligt udgiftsområde, der

samler alle administrationsudgifter i alle institutioner (som i øjeblikket), eller ved hjælp af

særlige underområder under de relevante udgiftsområder.

Den Europæiske Solidaritetsfond og instrumentet for hurtig reaktion

143.

Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Solidaritetsfond og instrumentet for hurtig reaktion medtages

i udgiftsområde 3 (1 mia. EUR), og er ved at udarbejde et forslag til ændring af det nuværende retsgrund-

lag med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet for Solidaritetsfonden.

144. Delegationerne påpegede, at det på grund af den korte tid, den nuværende Solidaritets-

fond har fungeret i, er for tidligt på dette stadium at overveje ændringer, endnu inden

Kommissionen har forelagt sit forslag til lovgivning. Enhver ændring i forbindelse med

den kommende finansielle ramme bør sikre, at det samlede beløb, der er til rådighed for

fonden, er tydeligt øremærket og ikke kan anvendes til andre formål.

Årlig fleksibel reallokeringsordning

145.

Kommissionen foreslår en fleksibel reallokeringsordning, således at der hvert år kan foretages en omforde-

ling på indtil 200 mio. EUR af de disponible margener mellem udgiftsområderne, samtidig med at de

samlede årlige lofter overholdes. Ordningen skal erstatte det nuværende fleksibilitetsinstrument, der giver

mulighed for at overskride det årlige loft for et eller flere udgiftsområder med højst 200 mio. EUR.

146. Delegationerne fandt, at drøftelserne om dette spørgsmål bør videreføres i lyset af det

endelige resultat af drøftelserne om den kommende finansielle rammes struktur og ind-

hold.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstjusteringsfond

147.

Kommissionen foreslår, at der oprettes en vækstjusteringsfond (1 mia. EUR) under loftet for underområde

1a, der ved anvendelse af "n+2"-reglen kan forøges med bevillinger, som der er disponeret over, men som

ikke er udnyttet, fra to samhørighedsinstrumenter (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den

Europæiske Socialfond) med yderligere højst 1 mia. EUR. Disse beløb skal anvendes til støtte for gen-

nemførelsen af Lissabon-strategien.

148. De fleste delegationer gav udtryk for meget kraftige forbehold overfor hensigtsmæssighe-

den af et sådant instrument og anfægtede dets anvendelse til at forøge budgetbevillingerne

op over lofterne. Alle delegationer var imod overførsel af uudnyttede bevillinger fra un-

derområde 1b til underområde 1a.

Finansielle referencegrundlag

149.

Kommissionen foreslår, at der i retsakter vedtaget med fælles beslutningstagning indføres mulighed for at

afvige fra de finansielle referencegrundlag med højst 5%, så der skabes ekstra mulighed for omfordeling in-

den for det relevante udgiftsområde under den årlige budgetprocedure.

150. Delegationerne var betænkelige ved, at denne mulighed inden for budgetproceduren kun-

ne gribe forstyrrende ind i den lovgivningsproces, der ligger til grund for fælles beslut-

ningstagning. Der fremkom også spørgsmål om, hvordan sådan en foranstaltning skulle

fungere, især hvad angår forholdet mellem årlige bevillinger og flerårige referencegrund-

lag.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbedring af budgetproceduren

151.

Kommissionen foreslår, at bestemmelserne i den nuværende IIA vedrørende den årlige budgetprocedure

ajourføres i lyset af de indvundne erfaringer. Den foreslår bl.a., at man under trilogen mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen forud for Kommissionens afgørelse om det foreløbige budgetforslag

regelmæssigt tager udgiftslofterne op til revision.

152. Delegationerne fandt det på dette stadium for tidligt at drøfte forslagene og nøjedes med

at anmode om yderligere tekniske præciseringer. For så vidt angik en eventuel årlig trilog

fandt delegationerne imidlertid, at de gældende bestemmelser giver rig lejlighed til - om

nødvendigt - at drøfte og tilpasse den finansielle ramme.

EGNE INDTÆGTER

153.

Kommissionen har som led i pakken om de finansielle overslag forelagt Rådet en rapport om, hvordan

ordningen med egne indtægter fungerer, sammen med to forslag, der sigter mod at ændre den nuværende

ordning for egne indtægter og den nuværende korrektionsmekanisme for budgetuligevægte på grundlag af

resultaterne af ovennævnte rapport.

154. På samlingen den 16. november havde Rådet (økonomi og finans) en orienterende debat

om egne indtægter. Drøftelsen af rapporten om, hvordan ordningen med egne indtægter

fungerer, var hovedsagelig koncentreret om spørgsmål vedrørende de resultater, den nu-

værende ordning for egne indtægter har givet, og de foreslåede alternativer for den frem-

tidige finansiering af EU's budget. Drøftelsen af lovgivningsforslagene var koncentreret

om de vigtigste ændringer i forhold til den nuværende afgørelse; der er endnu ikke foreta-

get en nærmere gennemgang artikel for artikel. Delegationerne understregede, at deres

bemærkninger kun var vejledende, da de endelige holdninger med hensyn til indtægtssiden

er knyttet til indholdet af den samlede aftale, der skal opnås om den finansielle ramme for

2007-2013.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens rapport om, hvordan ordningen med egne indtægter fungerer

155.

Kommissionen har baseret sin evaluering af den nuværende ordning med egne indtægter på syv kriterier: 1)

Synlighed og gennemskuelighed, 2) Finansiel autonomi, 3) Effektiv allokering af ressourcer, 4) Tilstræk-

kelige midler, 5) Omkostningseffektivitet, 6) Stabilitet, og 7) Retfærdighed. Med hensyn til disse kriteri-

ers opfyldelse mener Kommissionen, at den nuværende ordning har givet en tilstrækkelig og stabil finansie-

ring, men mangler gennemsigtighed og giver en meget begrænset finansiel autonomi.

156.

Kommissionen foreslår endvidere tre alternativer for finansieringen af EU's budget for fremtiden under

hensyntagen til, at de traditionelle egne indtægter bevares i alle alternativerne:

det nuværende finansieringssystem forbliver uændret

et rent BNI-baseret system, der indebærer, at momsindtægterne afskaffes

et system, der finansieres af skatte- og afgiftsbaserede indtægter

og konkluderer, at den går ind for et system med en større andel af skatte- og afgiftsbaserede indtægter og

en mere begrænset BNI-indtægt (højst 40% af budgettet) som den resudial indtægt, der skal sikre balan-

cen på budgettet. Kommissionen foreslår, at der ikke indføres en ny skat eller afgift, men at der anvendes

en procentsats af en eksisterende national skat eller afgift. Den foreslår i denne forbindelse, at der anven-

des enten en del af energiafgiftssatsen, momssatsen eller selskabsskattesatsen.

157. Nogle delegationer anså Kommissionens rapport for et nyttigt grundlag for drøftelserne.

De fleste delegationer var imidlertid af den opfattelse, at rapporten går for vidt med hen-

syn til skatte- og afgiftsbaserede alternativer til den nuværende ordning med egne indtæg-

ter, og kunne ikke se nogen grund til at gå videre i denne retning.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

158. De fleste af delegationerne kunne tilslutte sig de fleste af kriterierne, men satte spørgs-

målstegn ved den vægt, som Kommissionen giver hvert af kriterierne. De fleste af delega-

tionerne mente, at Kommissionen har lagt for megen vægt på "finansiel autonomi" og

"synlighed" i forhold til de øvrige kriterier. Mange delegationer understregede betydnin-

gen af kriteriet "retfærdighed" og "gennemskuelighed"; de var i alvorlig tvivl om anven-

delsen af kriterierne "finansiel autonomi" og "effektiv allokering af ressourcer".

159. Nogle delegationer understregede, at spørgsmålet om alternativer for finansieringen af

EU's budget for fremtiden er meget politisk og skal ses i et langsigtet perspektiv. Næsten

alle delegationerne gav udtryk for meget kraftige forbehold med hensyn til et system, der

finansieres af skatte- eller afgiftsbaserede indtægter som foreslået af Kommissionen. Nog-

le få medlemsstater støttede dog Kommissionens tilgang.

160. Et stort antal delegationer foretrak et rent BNI-baseret system, idet de mente, at et sådant

er det enkleste og mest retfærdige system. Nogle få delegationer anførte, at BNI-

indtægten bør ses i købekraftspariteter. Nogle få delegationer mente, at der også bør

overvejes muligheder, som udelukker de traditionelle egne indtægter. Nogle få delegatio-

ner tog stærkt afstand fra et rent BNI-baseret system.

Forslag til Rådets afgørelser om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne

indtægter

161. Drøftelserne af udkastene til afgørelserne har hidtil fokuseret på de ændringer, der er fo-

reslået med henblik på at ajourføre og forenkle gennemførelsen af den nuværende ord-

ning, den eventuelle indførelse af en ny fiskal indtægt og indførelsen af en generel korrek-

tionsmekanisme.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ajourføring og forenkling af gennemførelsen

Importafgifter

162.

Kommissionen foreslår, at de aftaler, der er indgået under Uruguay-runden, udmøntes i EU's lovgivning

ved en fjernelse af sondringen mellem importafgifter på landbrugsområdet og på andre områder.

163. De fleste af delegationerne havde ingen problemer med fjernelsen af denne sondring.

Momsbidragssats

164.

Kommissionen foreslår, at beregningen af momsbidragssatsen forenkles ved, at den ensartede bidragssats

fastsættes til en fast procentsats på 0,30%, dvs. den nuværende maksimale sats (0,50%) med fradrag af

den gennemsnitlige "fastfrosne" sats, der repræsenterer virkningen af den nuværende korrektionsmekanis-

me i perioden 2000-2005.

165. Kommissionen har udarbejdet en konsekvensanalyse for hver medlemsstat i forbindelse

med Kommissionens forslag.

166. Flere delegationer anførte, at de kunne tilslutte sig Kommissionens mål om at forenkle

den nuværende ordning for beregning af momsindtægten. Et bredt flertal af delegationer-

ne tilsluttede sig målet om forenkling, men anmodede om, at momsindtægten afskaffes og

erstattes med BNI-indtægten. Nogle få delegationer tog stærkt afstand fra en afskaffelse af

momsindtægten. Nogle delegationer stillede sig endvidere tvivlende til niveauet for den

faste procentsats, som Kommissionen har valgt for momsbidragssatsen.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastlæggelse af lofterne over egne indtægter

167.

Kommissionen foreslår, at de nuværende BNI-satser for lofterne for betalings- og forpligtelsesbevillinger

udtrykkeligt angives, og at der samtidig fastsættes en generisk formel for beregningen af disse procentsatser

for det tilfælde, at en ændring af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95) medfører ændringer i

BNI.

168. De fleste af delegationerne havde ingen indvendinger.

Ny fiskal indtægt

169.

Kommissionen foreslår en ny artikel 9, som fastsætter, at Kommissionen forelægger et forslag til en ny

afgiftsbaseret egen indtægt, der skal være operationel fra 2014.

170. Næsten alle delegationerne tog stærkt forbehold med hensyn til eller var stærkt imod arti-

kel 9 som foreslået af Kommissionen.

Indførelse af en generel korrektionsmekanisme

171.

Kommissionen foreslår, at man generaliserer princippet om korrektion af en medlemsstats for tunge netto-

budgetbyrde på grundlag af den afgørelse, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau

i 1984. Mekanismen vil finde anvendelse, når nettobidragydernes budgetsaldi er på over 0,35% af deres

BNI, og de vil få en refusion på højst 66%, der reduceres automatisk, når den overstiger det maksimale

disponible refusionsbeløb, der er fastsat til 7,5 mia. EUR. Alle medlemsstaterne vil deltage i finansierin-

gen af de samlede korrektioner, og der forudses et sæt af overgangsforanstaltninger for Det Forenede Kon-

gerige og andre medlemsstater i 4 år.

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

172. Der blev udtryk et bredt spektrum af synspunkter i forbindelse med Kommissionens for-

slag om indførelse af en generel korrektionsmekanisme. Næsten alle delegationerne un-

derstregede, at dette er et politisk spørgsmål, der bør behandles i lyset af en global aftale

om den fremtidige finansielle ramme, og mente, at det er for tidligt at drøfte dette

spørgsmål. Parametrene for den generelle korrektionsmekanisme, som Kommissionen har

foreslået, blev ikke drøftet indgående på dette stadium.

173. De fleste af delegationerne satte spørgsmålstegn ved Kommissionens tilgang til dette

spørgsmål og til den foreslåede anvendelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds

møde i Fontainebleau.

174. Flere delegationer satte spørgsmålstegn ved den af Kommissionen foreslåede definition af

"nettosaldo" eller selve begrebet "nettosaldo". Nogle få delegationer mente, at der bør ta-

ges hensyn til opkrævningsomkostningerne for traditionelle egne indtægter.

175. De fleste af delegationerne gjorde opmærksom på, at den nuværende situation ikke er til-

fredsstillende, og tilsluttede sig Kommissionens vurdering, hvorefter den nuværende me-

kanisme giver fordrejninger. En delegation støttede den nuværende korrektionsmekanis-

me.

176. De fleste af delegationerne gav udtryk for stærke forbehold med hensyn til eller stærk

modstand imod nogen som helst korrektionsmekanisme. En række delegationer støttede

dog tanken om en generel korrektionsmekanisme eller var åbne over for at drøfte en så-

dan mekanisme.

________________________

16105/04

DQPG

hkm/he/LVi/ap/LSN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

List of Commission Services' fiches to the Ad Hoc Group

Fiche

Fiche 1

Fiche 1c

Fiche 2

Fiche 3

Fiche 4

Fiche 5

Fiche 6

Fiche 7

Fiche 7.A

Fiche 8

Fiche 9

Fiche 10

Subject

Underlying assumptions concerning economic growth till 2013

Sensibility ceilings to economic growth assumptions

Methodology

for

estimating

payment

appropriations

Analysis of the gap between commitment and payment

appropriations

Annex: Payment schedules by expenditure heading

Flexibility within the multiannual financial framework

The reallocation flexibility proposed by the Commission

Adjusted 2006 ceilings to be used for comparison with the 2007-

2013 financial perspective

Correspondence between ABB nomenclature in the 2004 budget

and the new expenditure headings in proposed 2007-2013 financial

perspective

Sustainable growth - Cohesion for growth and Employment

Addendum to fiche 7

Sustainable growth - Competitiveness for growth and Employment

Sustainable management and protection of natural resources

Giving full content to European Citizenship

Date

29/3/04

28/4/04

29/3/04

24/3/04

29/3/04

15/4/04

24/4/04

15/4/04

24/4/04

28/4/04

18/10/0

3/5/04

7/5/04

12/5/04

14/5/04

12/5/04

20/9/04

Fiche 11

Payment profile for the period of 2014 - 2020

Fiche 12 rev

The EU as a Global Partner

Fiche 13 rev

Commitment and Payment profiles for the new Heading 4

Fiche 14

Fiche 15

Fiche 16 rev

Fiche 17

Fiche 18

Indicative breakdown of figures within expenditure headings

Cohesion for growth and employment

Legal acts to be replaced by Security and Stability and Economic

Cooperation and Development Instruments

Indicative estimates of administrative expenditure

Indicative breakdown

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiche 19 rev

Amounts stemming from 14 July legislative package

Competitiveness/Single

Fiche 20 rev

Market/Research/Education/Transport/Social

Fiche 21

Methodology for determining Member States' financial allocations

Fiche 22

Fiche 23

Fiche 24 rev

Fiche 25

Fiche 26 rev

Fiche 27

Fiche 28

Fiche 29

Fiche 30

Fiche 31

Fiche 32

Fiche 33

Fiche 34

Fiche 35

Fiche 36

Fiche 37

Fiche 38

Fiche 39

Fiche 40

Fiche 41

Fiche 42

CAP / Rural development / Fisheries / Environment

Value added of cohesion policy

Heading 2 - Breakdown of expenditure

Capping of resources

Allocation of the financial package for cohesion policy

Capping of resources

Regional competitiveness and employment objective - working

doc.

Indicative amounts for operational expenditure

Transfers from cohesion policy to rural development and fisheries

sector

JHA - Future financial interventions

Territorial cooperation - Methodology determining Member States'

allocations

Heading 3: Citizenship, freedom, security and justice

Rural development

Correspondence of current budget lines

instrument Heading 4

Stability instrument

Outstanding information Heading 4

Basis for calculation in cohesion policy

Humanitarian Aid Instrument

Main factors in evolution of administrative expenditure - Working

doc.

Use of the reserve for the loan guarantee fund

Heading 4: breakdown of pre-accession expenditure in 2006

(APB 2005)

20/10/0

1/10/04

22/9/04

23/9/04

1/10/04

23/9/04

4/10/04

8/10/04

11/10/0

13/10/0

14/10/0

18/10/0

26/10/0

9/11/04

10/11/0

11/11/0

16/11/0

per new

16105/04

DQPG

hkm/he/L

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiche 43

Fiche 44

Earmarked commitment appropriations related to the accession of

Bulgaria and Romania

External policies – Heading 4: Link between the current ABB

structure and the 2007-2013 structure by instrument

________________________

2/12/04

8/12/04

16105/04

DQPG

hkm/he/L