PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2626 - RIA Bilag 2
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

18. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt møde i Det Blandede Udvalg

på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 2.-3. december 2004 – vedlægges

Justitsministeriets og Forsvarsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dags-

ordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og Forsvarsministeri-

ets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de

blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den

2.-3. december 2004, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeri-

ets og Forsvarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i de

blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge og

Island og af Schweiz den 2.-3. december 2004.

Side:

3-9

10-19

Dagsordenspunkt 1

Dagsordenspunkt 2

20-45

46-51

52-56

57-63

Dagsordenspunkt 3

Dagsordenspunkt 4

Dagsordenspunkt 5

Dagsordenspunkt 6

64-73

74-84

85-87

88-92

93-94

95-96

97-99

Dagsordenspunkt 7

Dagsordenspunkt 8

Dagsordenspunkt 9

Dagsordenspunkt 10

Dagsordenspunkt 11

Dagsordenspunkt 12

Dagsordenspunkt 13

100-102

Dagsordenspunkt 14

103-104

Dagsordenspunkt 15

Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra

strafferegistre

Rammeafgørelse om visse proceduremæssige ret-

tigheder i straffesager i Den Europæiske Union

(KOM (2004) 328)

Rammeafgørelse om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Rådets fælles holdning vedrørende udveksling af

bestemte oplysninger med Interpol

EU’s narkotikastrategi (2005–2012)

Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af

oplysninger og efterretninger mellem medlemssta-

ternes retshåndhævende myndigheder, navnlig

med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herun-

der terrorhandlinger

Rådets afgørelse om informationsudveksling og

samarbejde vedrørende terrorhandlinger

Status for EU’s indsats mod terrorisme

EU solidaritetsprogram om konsekvenserne af

terrortrusler og –angreb

Rådskonklusioner om forebyggelse, beredskab og

indsats ved terrorangreb

Konvention om de nye medlemsstaters tiltrædelse

af Rom-konventionen af 19. juni 1980

Rådskonklusioner om professionelle standarder

inden for politiet

Situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU

i 2004

Rådskonklusioner om en forbedret udnyttelse af

Eurojust i kampen mod alvorlig kriminalitet

Rådets henstillinger vedrørende styrkelse af politi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet i områderne omkring de indre græn-

ser

105-108

Dagsordenspunkt 16 Samarbejdsaftale mellem Europol og Canada

109-110

Dagsordenspunkt 17 Rapport om anti-terror taskforcen i Europol

111-115

Dagsordenspunkt 18 Rådskonklusioner om strategisk ledelse af SIS II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra straf-

feregistre

Nyt notat.

Baggrund

Spørgsmålet om en forenkling og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om straf-

fedomme mv. har bl.a. været drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af Det Euro-

pæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklærin-

gen (punkt 5) pålægges Rådet bl.a. at behandle foranstaltninger om et europæisk

På den baggrund har Kommissionen den 13. oktober 2004 fremsat et forslag, som

har til formål at effektivisere udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-

medlemslandene. Om baggrunden for forslaget anføres der bl.a. følgende i den

begrundelse, som ledsager forslaget:

”I

hver medlemsstat samles domme afsagt over personer i henhold til

forskellige procedurer i registre beregnet til det formål. Der findes alle-

rede en række systemer til udveksling af oplysninger for at lette over-

førslen af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, bl.a. inden for

rammerne af europæisk konvention af 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager. En analyse af, hvorledes de fungerer, afslører imidlertid

manglerne herved, og at de er usikre og langsomme og derved ikke

længere opfylder kravene i forbindelse med retssamarbejdet inden for

et område uden grænser som EU. En række nyere og tragiske tilfælde af

pædofili har tydeligt vist, hvor dårligt udvekslingen af oplysninger om

domme mellem medlemsstaterne fungerer. Endvidere kræver bekæm-

pelse af terrorisme, at kvaliteten af disse udvekslinger hurtigt forbedres.

Dette forslag har til formål at få de eksisterende systemer til at fungere

bedre, indtil der er etableret et edb-baseret system til udveksling af op-

lysninger om straffedomme mellem medlemsstaterne. Kommissionen

vil snart fremsætte forslag om oprettelse af et sådant system, men etab-

leringen heraf kræver en omfattende indsats på både det tekniske og det

retlige område, og systemet kan først blive operationelt om adskillige

år. Hensigten med dette forslag er derfor ikke at ændre arten af de for-

pligtelser, der påhviler medlemsstaterne, men kun at tilvejebringe prak-

tiske forbedringer af det nuværende system, uden at dette påvirker re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sultaterne af det kommende arbejde. Det er i øvrigt derfor, at Kommis-

sionen mener, at det mest effektive middel til at sikre en hurtig forbed-

ring af nuværende praksis er en afgørelse, som ikke medfører en til-

nærmelse af de nationale retsforskrifter.”

Det er Kommissionens mål, at forslaget til rådsafgørelse vedtages senest i forbin-

delse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) i begyndelsen af december 2004.

Kommissionen har i øvrigt bebudet, at den inden årets udgang i forbindelse med

udsendelse af en hvidbog på området agter at fremsætte yderligere et forslag til for-

bedring af informationsudvekslingen på området. Dette forslag vil formentlig ikke

vedrøre etableringen af det edb-baserede system, som er nævnt i begrundelsen for

det foreliggende forslag, jf. ovenfor, idet et sådant forslag ifølge det oplyste næppe

kan forventes fremlagt af Kommissionen før i løbet af foråret 2005.

Forslaget forventes at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2. - 3. december 2004 med henblik på at opnå politisk enighed herom.

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat under henvisning til traktaten om Den Euro-

pæiske Union (TEU), særlig artikel 31 (der omfatter fælles handling vedrørende

retligt samarbejde i kriminalsager) og artikel 34, stk. 2, litra c (om vedtagelse af afgø-

relser, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser).

Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab

på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde den

27. - 28. oktober 2004 fremlagt nogle få ændringer til forslaget. Ændringerne i for-

hold til det oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed.

Forslaget indeholder følgende tre elementer:

1. Medlemsstaterne skal udpege en central myndighed til udveksling af oplysnin-

ger.

2. Medlemsstaterne skal – i øvrigt i overensstemmelse med deres forpligtelser

(ifølge Europarådets konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i

straffesager) – straks fremsende domme, som afsiges over andre medlemsstaters

statsborgere, til disse medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Der fastsættes frist for en medlemsstats svar på en anden medlemsstats anmod-

ning om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre. An-

modning om og fremsendelse af oplysninger om straffedomme sker under an-

vendelse af standardblanketter.

Efter forslagets artikel 1 defineres begrebet ”strafferegister” som det eller de natio-

nale registre, der indeholder oplysninger om afsagte domme i henhold til national

ret, og begrebet ”dom” defineres som alle endelige afgørelser truffet af en straffe-

retlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden

domstol, navnlig en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig

overtrædelse eller strafbar handling i henhold til national ret fastlægges som en

overtrædelse af retsreglerne.

Af forslaget til ændringer fremgår det, at artikel 1

foreslås slettet.

Forslagets artikel 2 foreskriver, at hver medlemsstat skal udpege en central myndig-

hed. Rådets Generalsekretariat og Kommissionen skal informeres herom.

Artikel 3 bestemmer, at den centrale myndighed straks skal informere de øvrige

medlemsstaters centrale myndigheder om domme, der bliver afsagt over statsborge-

re fra disse medlemsstater.

Det nederlandske formandskab foreslår, at det præ-

ciseres, at alene straffedomme, der er registreret i domslandet, videresendes

til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger.

Af artikel 4 følger det, at når der ønskes oplysninger fra en medlemsstats straffere-

gister, kan den centrale myndighed i overensstemmelse med national ret sende en

anmodning om oplysninger til en anden medlemsstats centrale myndighed. Alle

sådanne anmodninger om oplysninger udformes ved brug af formular A i bilaget.

Den anmodede medlemsstats centrale myndighed skal straks eller under alle om-

stændigheder senest 5 arbejdsdage at regne fra dagen for modtagelsen af anmod-

ningen og på de vilkår, der er fastsat i national ret, sende oplysningerne til den an-

modende stats centrale myndighed ved brug af formular B i bilaget. Formularen

skal indeholde de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med artikel 3.

Det nederlandske formandskab har foreslået at slette listen vedrørende kate-

gorier af lovovertrædere i formular B til forslaget.

Artikel 5 fastsætter betingelserne for at anvende personoplysninger, der er modtaget

fra en anden medlemsstat i medfør af artikel 4. Af bestemmelsen følger, at sådanne

oplysninger kan anvendes i forbindelse med strafferetssager og til et andet formål

inden for de begrænsninger, der specificeres af den anmodede stat, og i overens-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med den anmodende stats nationale ret. Den anmodede stat kan anmo-

de den anmodende stat om at informere den om, hvorledes de videregivne oplys-

ninger er blevet anvendt.

Bestemmelsen i artikel 5 gælder ikke på personoplysninger, som en medlemsstat har

fået i medfør af rådsafgørelsens bestemmelser, og som stammer fra den pågældende

medlemsstat.

De resterende artikler 6-9 indeholder regler om sprog, forholdet til andre retsin-

strumenter, gennemførelse og ikrafttræden. Hvad særligt angår spørgsmålet om

forholdet til andre rets-instrumenter følger det af artikel 7, stk. 1, at rådsafgørelsen

supplerer og letter anvendelsen af de gældende bestemmelser på området, herunder

reglerne i 1959-konventionen og de tilhørende protokoller. Der kan i den forbin-

delse også henvises til betragtning 8 i rådsafgørelsens præambel.

Det følger endvidere af artikel 7, stk. 2, at medlemsstaterne skal give afkald på ind-

byrdes at gøre deres eventuelle forbehold over for artikel 13 i 1959-konventionen

gældende.

Det nederlandske formandskab har foreslået, at det udtrykkeligt

skal fremgå af artikel 7, at forbehold over for artikel 22 ikke berøres af råds-

afgørelsen.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet

udtalelse.

Høring

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen,

Politidirektøren i København, Politimesterforeningen i Danmark, Politifuldmægtig-

foreningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Advokatrådet,

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Politimesterforeningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Data-

tilsynet og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politidirektøren i

København, Politimesterforeningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark

Advokatrådet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at artikel 3 - i hvert fald i den danske tekstversion - er

uklar med hensyn til formuleringen af forpligtelserne, idet man samtidig ifølge be-

grundelsen for forslaget ikke tilsigter at pålægge yderligere forpligtelser, end hvad

der følger af 1959-konventionen artikel 22. Rigsadvokaten foreslår på den baggrund

at anvende formuleringer, der lægger sig tæt op ad formuleringerne i artikel 22, og

også medtager 3. pkt. i artikel 22 om personer, der er statsborgere i flere medlems-

stater.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at det bør præciseres, hvad der i artikel 4 menes

med en domsoversigt. Vedrørende artikel 7 bemærker Rigsadvokaten, at forslaget

tilsigter, at medlemsstaterne skal give afkald på deres forbehold over for artikel 13 i

1959-konventionen, og at Danmark ved bekendtgørelse af 17. juli 1963 tog forbe-

hold både med hensyn til stk. 1 og stk. 2 i artikel 13.

Med hensyn til formular A gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det kunne overve-

jes at give mulighed for at anføre f.eks. personnummer eller nummer på nationalt

identitetskort, hvis sådanne oplysninger er kendt af den anmodende myndighed.

Sådanne oplysninger finder Rigsadvokaten vil lette ekspeditionen i den anmodede

stat. Med hensyn til formular B anfører Rigsadvokaten, at det formentlig vil give

problemer i nogle tilfælde at afkrydse korrekt, idet nogle af beskrivelserne af lov-

overtrædelserne under c) er meget generelle og ikke kan forventes at passe på de

enkelte lovovertrædelser i national lovgivning. En oversat særlig udskrift af straffe-

registeret vil formentlig være væsentlig mere anvendelig og informativ end afkryds-

ningslisten. Yderligere er det forudsat som nævnt ovenfor, at man skal gøre brug af

en "domsoversigt".

Endelig gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det i en række tilfælde til brug for

efterforskning, tiltaleovervejelser og domsforhandling yderligere vil være påkrævet

at fremskaffe en udskrift af den dom eller anden strafferetlige afgørelse, som ud-

skriften af strafferegisteret henviser til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen

har bemærket, at den i artikel 4, stk. 2, foreslåede frist på fem

arbejdsdage for besvarelse af en anmodning om oplysninger fra strafferegisteret

ikke er praktikabel. Rigspolitichefen finder det heller ikke ved ændring af arbejdsru-

tiner muligt at overholde fristen og henviser i den forbindelse bl.a. til, at svarformu-

laren skal indeholde en domsoversigt.

Rigspolitichefen anfører desuden, at det sprogregime, der foreslås i afgørelsens arti-

kel 6, vil kunne være til hinder for en effektiv sagsbehandling. Efter Rigspolitiche-

fens opfattelse vil det i stedet være hensigtsmæssigt at foreslå anvendelsen af en-

gelsk eller fransk, som de fleste politimyndigheder vil have mulighed for at håndtere

hurtigt og enkelt.

Endelig finder Rigspolitichefen, at de omhandlede formularer vil kunne give anled-

ning til problemer, idet formular A ikke indeholder de fornødne oplysninger med

henblik på vurderingen af, om en videregivelse af oplysninger efter dansk ret vil

være retmæssig. Dernæst er angivelsen af delikter i formular B ikke i alle tilfælde i

overensstemmelse med delikterne i straffeloven. Udfyldelse vil derfor efter Rigspo-

litichefens opfattelse kræve en fortolkning med deraf følgende unødig risiko for fejl.

Endelig finder Rigspolitichefen, at det er uklart, hvilken retlig status formular B

tillægges. Der synes at være lagt op til summarisk domsgengivelse, hvilket efter

Rigspolitichefens opfattelse ikke kan erstatte egentlige udskrifter af strafferegistre,

der oversættes.

Datatilsynet

har bemærket, at man antager, at såvel videregivelse som modtagelse

og efterfølgende behandling af personoplysninger vil ske inden for rammerne af

persondataloven.

Datatilsynet henviser til, at det af persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling

af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere be-

handling ikke må være uforenelig med disse formål. Desuden henviser Datatilsynet

til, at det af persondatalovens § 5, stk. 3, følger, at oplysninger som behandles, skal

være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til op-

fyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil oplys-

ningerne senere behandles. I den forbindelse henviser Datatilsynet til forslagets

artikel 5, stk. 3. Datatilsynet bemærker, at tilsynet går ud fra, at artiklens formål ale-

ne er at sikre, at oplysninger, som oprindeligt stammer fra en medlemsstat, ikke skal

omfattes af forslaget, i det omfang sådanne oplysninger fremgår af en anden med-

lemsstats strafferegister, hvorfra oplysninger søges udleveret. På den baggrund fin-

der Datatilsynet, at artiklen ikke - som anført i forslagets bemærkninger - udgør en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udmøntning af databeskyttelsesretlige principper, idet behandling af personoplys-

ninger også i en sådan situation vil være omfattet af persondatalovens regulering.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har bemærket, at oprettelsen af et

fælles europæisk strafferegister eventuelt vil komme til at indebære, at man skal

harmonisere reglerne for optagelse og sletning. Det kan befrygtes, at man under

påberåbelse af terror, selv om reglerne overvejende komme til at gælde andre for-

brydelser, vil skulle sænke de danske kriterier for, hvad der kommer til at stå på

straffeattester, ligesom oplysningerne kommer til at stå længere, end vi nu anser

nødvendigt efter danske forhold. Landsforeningen finder, at risikoen for misbrug af

fortrolige oplysninger øges i takt med, at adgangen til oplysningerne udvides, særligt

hvis medlemslandene kan trække direkte på datalagrede oplysninger. Selv om det nu

fremsatte forslag er mindre vidtgående end et forslag, der blev udsendt af Justitsmi-

nisteriet i april 2004, har landsforeningen fortsat betænkeligheder ved automatisk

udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 16. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rådsafgørelse vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konse-

kvenser, hverken for så vidt angår forslaget om udpegning af en central myndighed

til udveksling af oplysninger (artikel 2), forslaget om fremsendelse straks af domme,

som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater (artikel

3) eller forslaget om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre

inden for bestemte frister og ved brug af standardblanketter samt om anvendelsen

af sådanne modtagne oplysninger (artikel 4 og 5).

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettighe-

der i straffesager i Den Europæiske Union (KOM (2004) 328)

Nyt notat.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det

politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats

for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi-

myndigheder og de retlige myndigheder.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens

ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for

gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999

blev rammerne for det fremtidige arbejde med henblik på gensidig anerkendelse af

kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf. konklusionernes pkt. 33 og 37, der

har følgende indhold:

”33. En øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil

sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen

kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige

beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Det Europæiske Råd støtter der-

for princippet om gensidig anerkendelse, der efter dets mening bør væ-

re hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil-

retlige og det strafferetlige område. Princippet bør gælde for såvel

domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.”

”37. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om inden

december 2000 at vedtage et program med foranstaltninger med hen-

blik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. I for-

bindelse med dette program bør der også sættes et arbejde i gang med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af

retsplejen, som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimums-

standarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere

kan gennemføres under overholdelse af medlemsstaternes grundlæg-

gende retsprincipper.”

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra

Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik

på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa-

ger. I indledningen til programmet fastlægges følgende:

”Gensidig anerkendelse skal ikke kun gøre det muligt at styrke samar-

bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers

rettigheder.”

Det fremgår af artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU), at Unionen

bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne

og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er prin-

cipper, som medlemslandene har til fælles.

I december 2000 underskrev Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

i fællesskab Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. EU's

charter omfatter civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, og sammenfat-

ter medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forplig-

telser.

Under henvisning hertil fremlagde Kommissionen den 20. februar 2003 en grønbog

om retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU

(KOM(2003)75).

En række EU-lande, herunder Danmark, afgav i efteråret 2003 skriftlige hørings-

svar til grønbogen. Kommissionen afholdt endvidere i juni 2003 en offentlig høring

om retssikkerhedsgarantier.

På denne baggrund har Kommissionen den 8. april 2004 fremlagt et forslag til Rå-

dets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den

Europæiske Union (KOM(2004)328).

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at rammeafgørelsen ud-

gør en konkretisering af målsætningen om at øge beskyttelsen af individuelle ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigheder. Forslaget er fremsat med henblik på at øge alle mistænktes og anklagedes

rettigheder generelt, idet et ensartet beskyttelsesniveau for mistænkte og anklagede i

EU skal gøre det lettere at anvende princippet om gensidig anerkendelse. Det frem-

går endvidere af Kommissionens begrundelse, at forslaget ikke har til hensigt at

duplikere de retssikkerhedsgarantier, der følger af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, men snarere at fremme overholdelse af denne konvention ved

at fastsætte fælles EU-standarder på området.

Kommissionen understreger, at forslaget til denne rammeafgørelse – der omhandler

fem hovedområder – skal betragtes som et første skridt, idet Kommissionen for-

venter at fremsætte forslag om yderligere foranstaltninger til sikring af retssikker-

hedsgarantier i de kommende år.

På mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 forventes

Rådet at blive orienteret om status for forhandlingerne af rammeafgørelsen. Her-

udover vil der muligvis også blive lagt op til en drøftelse af retsgrundlaget for for-

slaget til rammeafgørelse samt de foreslåede bestemmelser i artiklerne 1-5.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i

Den Europæiske Union er fremsat med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sik-

ring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler med henblik på at

forbedre det retlige samarbejde i kriminalsager).

Forslaget har ifølge præamblen til formål at fastsætte nogle fælles minimumsstan-

darder for visse proceduremæssige rettigheder med henblik på at styrke den gensi-

dige tillid mellem medlemsstaterne og derigennem styrke den gensidige anerkendel-

se af afgørelser truffet i en medlemsstat.

Forslaget indeholder bestemmelser om minimumsstandarder inden for fem hoved-

områder:

Adgang til juridisk bistand (artikel 2-5)

Adgang til tolkning og oversættelse (artikel 6-9)

Beskyttelse af særligt udsatte grupper (artikel 10-11)

Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand (artikel 12-13)

Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres rettigheder (arti-

kel 14)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om rammeafgørelsens anvendelses-

område (artikel 1), om evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet

og gennemførelse (artikel 15-16 og 18) samt om rammeafgørelsens ikrafttræden

(artikel 19). Endelig indeholder rammeafgørelsen en klausul, der skal forhindre for-

ringelser i forhold til det nationale beskyttelsesniveau (artikel 17).

2.1. Anvendelsesområde

Artikel 1 fastlægger rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Det fremgår af stk. 1, at de proceduremæssige rettigheder gælder i alle straffesager,

herunder ankesager, der finder sted i Den Europæiske Union.

Endvidere fremgår det af stk. 2, at rettighederne gælder for den mistænkte fra det

tidspunkt, hvor den pågældende af de kompetente myndigheder underrettes om

mistanken, til der falder endelig dom.

2.2. Adgang til juridisk bistand

Efter artikel 2 har den mistænkte person ret til juridisk bistand, hvis vedkommende

ønsker det. Det fremgår af bestemmelsen, at retten til juridisk bistand gælder under

hele straffesagen og i hvert fald indtræder, før den mistænkte svarer på spørgsmål i

forbindelse med anklagen.

Artikel 3 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der kan tilbydes juridisk bistand til

visse nærmere opregnede mistænkte, der har et særligt behov herfor enten på grund

af sagens karakter eller den mistænktes personlige forhold.

De personer, som medlemsstaterne er særligt forpligtede til at tilbyde juridisk bi-

stand, er mistænkte, der varetægtsfængsles forud for retssagen, mistænkte, der for-

melt anklages for at have begået en kriminel handling, der indebærer en kompleks

faktuel og retlig situation eller som sanktioneres med en hård straf, herunder hvis

anklagen omfatter forhold med en strafferamme på mere end 1 års fængsel, mis-

tænkte, der begæres udleveret, mistænkte, der er mindreårige og mistænkte, der på

grund af alder, mentale, fysiske eller følelsesmæssige tilstand forekommer ikke at

være i stand til at forstå eller følge indholdet eller betydningen af retsforhandlinger-

ne.

Artikel 4 fastlægger medlemsstaternes pligt til at sikre en effektiv juridisk bistand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af stk. 1, at alene advokater (som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5 af 16. februar 1998 om lettelse af adgan-

gen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor

beskikkelsen er opnået) kan udøve den juridiske bistand.

Endvidere følger det af stk. 2, at medlemsstaterne skal sørge for, at der kan stilles

en anden advokat til rådighed, hvis den givne juridiske bistand ikke findes at være

effektiv.

Artikel 5 regulerer retten til gratis juridisk bistand.

Det følger af stk. 1, at medlemsstaterne – i de tilfælde, hvor der er en forpligtelse til

at tilbyde juridisk bistand, jf. artikel 3 – som udgangspunkt skal bære omkostnin-

gerne ved den juridiske bistand helt eller delvist, hvis omkostningerne vil kunne

medføre en urimelig økonomisk byrde for den mistænkte eller dennes pårørende.

Efter stk. 2 kan medlemsstaterne dog efterfølgende få alle eller dele af omkostnin-

gerne dækket, hvis den mistænkte persons midler sætter vedkommende i stand til at

yde et sådant økonomisk bidrag.

2.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Artikel 6 regulerer retten til gratis tolkning.

Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der benyt-

tes under retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis tolkning. Den mistænkte skal

endvidere om nødvendigt tilbydes gratis tolkning af den juridiske bistand under

hele straffesagen, jf. stk. 2. Retten til gratis tolkning gælder for personer med høre-

lidelser eller taleproblemer, jf. stk. 3.

Artikel 7, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der be-

nyttes i retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis oversættelse af relevante dokumen-

ter. Beslutningen om, hvilke dokumenter, der behøver oversættelse, træffes af de

kompetente myndigheder, idet den mistænktes advokat dog kan anmode om over-

sættelse af yderligere dokumenter, jf. artikel 7, stk. 2.

Artikel 8 og 9 regulerer oversættelsens og tolkningens nøjagtighed og kontrol heraf.

Det følger således af artikel 8, at medlemsstaterne skal sikre, at de oversættere og

tolke, der anvendes, er tilstrækkeligt kvalificerede, og at der skal findes en ordning,

så der kan stilles en anden oversætter eller tolk til rådighed, hvis oversættelsen eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tolkningen skønnes ikke at være nøjagtig. Med henblik på at sikre kvalitetskontrol

med tolkningens nøjagtighed skal de retsforhandlinger, der foretages under anven-

delse af tolk, optages på bånd eller video, jf. artikel 9. Hvis der opstår stridsspørgs-

mål, skal en afskrift af optagelsen stilles til rådighed for en hvilken som helst af par-

terne. Afskriften må alene benyttes til at kontrollere tolkningens nøjagtighed.

2.4. Beskyttelse af særligt udsatte grupper

Artikel 10, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, der ikke kan forstå eller følge ind-

holdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af sin alder, mentale, fysi-

ske eller følelsesmæssige tilstand, skal have særlig opmærksomhed, således at der

sikres en retfærdig rettergang.

De kompetente myndigheder skal overveje og skriftligt nedfælde behovet for særlig

opmærksomhed under retsforhandlingerne, så snart der er noget tegn på, at den

mistænkte er omfattet af artikel 10, stk. 1, jf. artikel 10, stk. 2. Endvidere skal med-

lemsstaterne sikre, at ethvert skridt der tages som en konsekvens af retten til særlig

opmærksomhed, nedfældes skriftligt.

I artikel 11 fastlægges rettighederne for de mistænkte, der har ret til særlig opmærk-

somhed.

Det fremgår af stk. 1, at der skal foretages en lyd- eller videooptagelse af alle forhør

af sådanne mistænkte, samt at en afskrift af optagelsen skal tilbydes en hvilken som

helst af parterne, hvis der opstår stridsspørgsmål.

Ifølge stk. 2 skal der tilbydes lægehjælp, når det er nødvendigt.

Endelig fremgår det af stk. 3, at retten til særlig opmærksomhed efter omstændig-

hederne kan omfatte retten til at have en tredjemand til stede under ethvert forhør,

der foretages af politiet eller retslige myndigheder.

2.5. Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand

Artikel 12 regulerer retten til at få pårørende m.v. underrettet om varetægtsfængs-

ling.

Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt, der er varetægtsfængslet, har ret til at få sin

familie, personer, der sidestilles med familiemedlemmer, eller sin arbejdsgiver un-

derrettet om tilbageholdelsen så hurtig som muligt. De pågældende personer kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontaktes af de kompetente myndigheder under anvendelse af passende mekanis-

mer, herunder konsulære myndigheder, hvis den varetægtsfængslede er statsborger i

en anden stat og udtrykker ønske herom, jf. stk. 2.

Artikel 13 regulerer den tilbageholdtes ret til kontakt med konsulære myndigheder.

Det fremgår af stk. 1, at den tilbageholdte har ret til at få underrettet de konsulære

myndigheder i sin hjemstat om tilbageholdelse så hurtigt som muligt samt ret til at

tage kontakt til de konsulære myndigheder, hvis pågældende udtrykker ønske her-

om.

Endvidere fremgår det af stk. 2, at en tilbageholdt, der ikke ønsker bistand fra sin

hjemstats konsulære myndigheder, som alternativ skal tilbydes bistand fra en aner-

kendt international organisation.

Endelig fremgår det af stk. 3, at en person, der ikke er statsborger, men har et læn-

gerevarende ophold i et EU-land, har ret til at få bistand fra dette EU-lands konsu-

lære myndigheder på samme grundlag som dets egne statsborgere, hvis den pågæl-

dende person har god grund til ikke at ønske bistand fra de konsulære myndigheder

i det land, hvor han er statsborger.

2.6. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres rettigheder

Artikel 14 regulerer medlemsstaternes pligt til at sikre, at mistænkte personer under-

rettes skriftligt om deres rettigheder.

Efter stk. 1 skal alle mistænkte personer underrettes skriftligt om de proceduremæs-

sige rettigheder, der er umiddelbart relevante for dem. Underretningen skal som

minimum omfatte de rettigheder, der er fastsat i rammeafgørelsen.

Stk. 2 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der udarbejdes en standardoversættelse

af den skriftlige underretning på alle officielle EU-sprog. For at sikre ensartethed i

medlemsstaten bør oversættelsen foretages centralt i hver enkelt stat.

Standardoversættelsen på de officielle EU-sprog skal opbevares på alle politistatio-

ner, således at arresterede personer kan få udleveret en kopi på et sprog, som den

pågældende forstår, jf. stk. 3.

Det fremgår af stk. 4, at den skriftlige underretning om en mistænkt persons ret-

tigheder i hvert enkelt tilfælde skal udarbejdes i to eksemplarer, der begge under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skrives af både de retshåndhævende myndigheder og den mistænkte, hvis pågæl-

dende er villig dertil. Underskrifterne tjener som bevis for, at underretningen har

været tilbudt, udleveret og accepteret. Det ene underskrevne eksemplar beholdes af

de retshåndhævende myndigheder og det andet underskrevne eksemplar beholdes

af den mistænkte. Der bør indføjes en note i myndighedernes protokol om, at den

skriftlige underretning om rettigheder er blevet tilbudt, og om hvorvidt den mis-

tænkte har været villig til at underskrive den eller ej.

2.7. Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet og gennem-

førelse

Det følger af artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, at rammeafgørelsens effektivitet

jævnligt skal evalueres og overvåges under tilsyn af Kommissionen. Om evaluerin-

gerne afgives beretninger, der kan offentliggøres.

Med henblik på at gennemføre evaluering og overvågning pålægger artikel 15, stk.

1, og artikel 16, stk. 1, medlemsstaterne at indsamle og tilgængeliggøre data, herun-

der bl.a. statistikker om anvendelse af juridisk og konsulær bistand, tolkning og

oversættelse.

2.8. Klausul mod forringelse af rettigheder

Artikel 17 indeholder en klausul, der skal forhindre forringelse af de nationale ret-

tighedsniveauer. Det fremgår af bestemmelsen, at rammeafgørelsen ikke indebærer

en begrænsning af eller fravigelse fra nogen af de rettigheder eller proceduremæssi-

ge garantier, som kan sikres i henhold til lovgivningen i de enkelte medlemsstater,

og som yder et højere beskyttelsesniveau.

2.9. Ikrafttræden

Artikel 19 indeholder en bestemmelse om, at rammeafgørelsen skal træde i kraft

på tyvendedagen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget til rammeaf-

gørelse.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til rammeafgørelse vil snarest sammen med et grundnotat herom blive

sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 16. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

En generel regulering af straffeprocessuelle minimumsrettigheder inden for EU kan

give anledning til overvejelser i forhold til subsidaritetsprincippet.

Forenelighed med subsidaritetsprincippet må således som udgangspunkt forudsæt-

te, at rammeafgørelsen alene regulerer forhold, der kan have betydning for med-

lemsstaternes gensidige anerkendelse af hinandens afgørelser og dermed det straffe-

retlige samarbejde.

Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt, hvor forhandlingerne om forslaget

lige er påbegyndt, og hvor forslaget endnu ikke har været i høring, ikke foretaget en

nærmere vurdering af rammeafgørelsens forenelighed med subsidaritetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet til rammeafgørelse, der som nævnt alene har været genstand for indleden-

de forhandlinger mellem medlemsstaterne, vurderes i den nuværende form efter en

foreløbig analyse at ville forudsætte, at der gennemføres lovændringer samt eventu-

elt ændring/tilføjelse af administrative regler i Danmark.

Dette gælder formentlig i forhold til samtlige forslagets overordnede elementer,

dvs. i et vist omfang i forhold til bestemmelserne om henholdsvis adgang til juridisk

bistand, adgang til tolkning og oversættelse, beskyttelse af særligt udsatte grupper,

underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand og skriftlig underretning til

mistænkte og anklagede om deres rettigheder.

Statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vurderingen, at forslaget til rammeafgørelse i den foreliggende udformning

vil have visse statsfinansielle konsekvenser, navnlig som følge af de foreslåede be-

stemmelser i artikel 9 og 11 om henholdsvis bånd-/videooptagelse af retsforhand-

linger, hvor der anvendes tolk og om bånd-/videooptagelse af forhør af mistænkte,

der har ret til særlig opmærksomhed samt bestemmelsen i artikel 16 om indsamling

af data.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at vurdere omfanget af de

statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg. Forslaget tillige med et grundnotat herom forventes oversendt til udvalgene

snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-

delse