Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2626 - RIA Bilag 2
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
18. november 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt møde i Det Blandede Udvalg
på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 2.-3. december 2004 – vedlægges
Justitsministeriets og Forsvarsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dags-
ordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og Forsvarsministeri-
ets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de
blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den
2.-3. december 2004, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeri-
ets og Forsvarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i de
blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge og
Island og af Schweiz den 2.-3. december 2004.
Side:
3-9
10-19
Dagsordenspunkt 1
Dagsordenspunkt 2
20-45
46-51
52-56
57-63
Dagsordenspunkt 3
Dagsordenspunkt 4
Dagsordenspunkt 5
Dagsordenspunkt 6
64-73
74-84
85-87
88-92
93-94
95-96
97-99
Dagsordenspunkt 7
Dagsordenspunkt 8
Dagsordenspunkt 9
Dagsordenspunkt 10
Dagsordenspunkt 11
Dagsordenspunkt 12
Dagsordenspunkt 13
100-102
Dagsordenspunkt 14
103-104
Dagsordenspunkt 15
Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra
strafferegistre
Rammeafgørelse om visse proceduremæssige ret-
tigheder i straffesager i Den Europæiske Union
(KOM (2004) 328)
Rammeafgørelse om den europæiske bevissik-
ringskendelse
Rådets fælles holdning vedrørende udveksling af
bestemte oplysninger med Interpol
EU’s narkotikastrategi (2005–2012)
Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af
oplysninger og efterretninger mellem medlemssta-
ternes retshåndhævende myndigheder, navnlig
med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herun-
der terrorhandlinger
Rådets afgørelse om informationsudveksling og
samarbejde vedrørende terrorhandlinger
Status for EU’s indsats mod terrorisme
EU solidaritetsprogram om konsekvenserne af
terrortrusler og –angreb
Rådskonklusioner om forebyggelse, beredskab og
indsats ved terrorangreb
Konvention om de nye medlemsstaters tiltrædelse
af Rom-konventionen af 19. juni 1980
Rådskonklusioner om professionelle standarder
inden for politiet
Situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU
i 2004
Rådskonklusioner om en forbedret udnyttelse af
Eurojust i kampen mod alvorlig kriminalitet
Rådets henstillinger vedrørende styrkelse af politi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
samarbejdet i områderne omkring de indre græn-
ser
105-108
Dagsordenspunkt 16 Samarbejdsaftale mellem Europol og Canada
109-110
Dagsordenspunkt 17 Rapport om anti-terror taskforcen i Europol
111-115
Dagsordenspunkt 18 Rådskonklusioner om strategisk ledelse af SIS II
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Dagsordenspunkt 1: Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra straf-
feregistre
Nyt notat.
1.
Baggrund
Spørgsmålet om en forenkling og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om straf-
fedomme mv. har bl.a. været drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af Det Euro-
pæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklærin-
gen (punkt 5) pålægges Rådet bl.a. at behandle foranstaltninger om et europæisk
register over domme og rettighedsfrakendelser.
På den baggrund har Kommissionen den 13. oktober 2004 fremsat et forslag, som
har til formål at effektivisere udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-
medlemslandene. Om baggrunden for forslaget anføres der bl.a. følgende i den
begrundelse, som ledsager forslaget:
”I
hver medlemsstat samles domme afsagt over personer i henhold til
forskellige procedurer i registre beregnet til det formål. Der findes alle-
rede en række systemer til udveksling af oplysninger for at lette over-
førslen af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, bl.a. inden for
rammerne af europæisk konvention af 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager. En analyse af, hvorledes de fungerer, afslører imidlertid
manglerne herved, og at de er usikre og langsomme og derved ikke
længere opfylder kravene i forbindelse med retssamarbejdet inden for
et område uden grænser som EU. En række nyere og tragiske tilfælde af
pædofili har tydeligt vist, hvor dårligt udvekslingen af oplysninger om
domme mellem medlemsstaterne fungerer. Endvidere kræver bekæm-
pelse af terrorisme, at kvaliteten af disse udvekslinger hurtigt forbedres.
Dette forslag har til formål at få de eksisterende systemer til at fungere
bedre, indtil der er etableret et edb-baseret system til udveksling af op-
lysninger om straffedomme mellem medlemsstaterne. Kommissionen
vil snart fremsætte forslag om oprettelse af et sådant system, men etab-
leringen heraf kræver en omfattende indsats på både det tekniske og det
retlige område, og systemet kan først blive operationelt om adskillige
år. Hensigten med dette forslag er derfor ikke at ændre arten af de for-
pligtelser, der påhviler medlemsstaterne, men kun at tilvejebringe prak-
tiske forbedringer af det nuværende system, uden at dette påvirker re-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
sultaterne af det kommende arbejde. Det er i øvrigt derfor, at Kommis-
sionen mener, at det mest effektive middel til at sikre en hurtig forbed-
ring af nuværende praksis er en afgørelse, som ikke medfører en til-
nærmelse af de nationale retsforskrifter.”
Det er Kommissionens mål, at forslaget til rådsafgørelse vedtages senest i forbin-
delse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) i begyndelsen af december 2004.
Kommissionen har i øvrigt bebudet, at den inden årets udgang i forbindelse med
udsendelse af en hvidbog på området agter at fremsætte yderligere et forslag til for-
bedring af informationsudvekslingen på området. Dette forslag vil formentlig ikke
vedrøre etableringen af det edb-baserede system, som er nævnt i begrundelsen for
det foreliggende forslag, jf. ovenfor, idet et sådant forslag ifølge det oplyste næppe
kan forventes fremlagt af Kommissionen før i løbet af foråret 2005.
Forslaget forventes at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2. - 3. december 2004 med henblik på at opnå politisk enighed herom.
2.
Indhold
Forslaget til rådsafgørelse er fremsat under henvisning til traktaten om Den Euro-
pæiske Union (TEU), særlig artikel 31 (der omfatter fælles handling vedrørende
retligt samarbejde i kriminalsager) og artikel 34, stk. 2, litra c (om vedtagelse af afgø-
relser, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser).
Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab
på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde den
27. - 28. oktober 2004 fremlagt nogle få ændringer til forslaget. Ændringerne i for-
hold til det oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed.
Forslaget indeholder følgende tre elementer:
1. Medlemsstaterne skal udpege en central myndighed til udveksling af oplysnin-
ger.
2. Medlemsstaterne skal – i øvrigt i overensstemmelse med deres forpligtelser
(ifølge Europarådets konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i
straffesager) – straks fremsende domme, som afsiges over andre medlemsstaters
statsborgere, til disse medlemsstater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0007.png
7
3. Der fastsættes frist for en medlemsstats svar på en anden medlemsstats anmod-
ning om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre. An-
modning om og fremsendelse af oplysninger om straffedomme sker under an-
vendelse af standardblanketter.
Efter forslagets artikel 1 defineres begrebet ”strafferegister” som det eller de natio-
nale registre, der indeholder oplysninger om afsagte domme i henhold til national
ret, og begrebet ”dom” defineres som alle endelige afgørelser truffet af en straffe-
retlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden
domstol, navnlig en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig
overtrædelse eller strafbar handling i henhold til national ret fastlægges som en
overtrædelse af retsreglerne.
Af forslaget til ændringer fremgår det, at artikel 1
foreslås slettet.
Forslagets artikel 2 foreskriver, at hver medlemsstat skal udpege en central myndig-
hed. Rådets Generalsekretariat og Kommissionen skal informeres herom.
Artikel 3 bestemmer, at den centrale myndighed straks skal informere de øvrige
medlemsstaters centrale myndigheder om domme, der bliver afsagt over statsborge-
re fra disse medlemsstater.
Det nederlandske formandskab foreslår, at det præ-
ciseres, at alene straffedomme, der er registreret i domslandet, videresendes
til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger.
Af artikel 4 følger det, at når der ønskes oplysninger fra en medlemsstats straffere-
gister, kan den centrale myndighed i overensstemmelse med national ret sende en
anmodning om oplysninger til en anden medlemsstats centrale myndighed. Alle
sådanne anmodninger om oplysninger udformes ved brug af formular A i bilaget.
Den anmodede medlemsstats centrale myndighed skal straks eller under alle om-
stændigheder senest 5 arbejdsdage at regne fra dagen for modtagelsen af anmod-
ningen og på de vilkår, der er fastsat i national ret, sende oplysningerne til den an-
modende stats centrale myndighed ved brug af formular B i bilaget. Formularen
skal indeholde de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med artikel 3.
Det nederlandske formandskab har foreslået at slette listen vedrørende kate-
gorier af lovovertrædere i formular B til forslaget.
Artikel 5 fastsætter betingelserne for at anvende personoplysninger, der er modtaget
fra en anden medlemsstat i medfør af artikel 4. Af bestemmelsen følger, at sådanne
oplysninger kan anvendes i forbindelse med strafferetssager og til et andet formål
inden for de begrænsninger, der specificeres af den anmodede stat, og i overens-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0008.png
8
stemmelse med den anmodende stats nationale ret. Den anmodede stat kan anmo-
de den anmodende stat om at informere den om, hvorledes de videregivne oplys-
ninger er blevet anvendt.
Bestemmelsen i artikel 5 gælder ikke på personoplysninger, som en medlemsstat har
fået i medfør af rådsafgørelsens bestemmelser, og som stammer fra den pågældende
medlemsstat.
De resterende artikler 6-9 indeholder regler om sprog, forholdet til andre retsin-
strumenter, gennemførelse og ikrafttræden. Hvad særligt angår spørgsmålet om
forholdet til andre rets-instrumenter følger det af artikel 7, stk. 1, at rådsafgørelsen
supplerer og letter anvendelsen af de gældende bestemmelser på området, herunder
reglerne i 1959-konventionen og de tilhørende protokoller. Der kan i den forbin-
delse også henvises til betragtning 8 i rådsafgørelsens præambel.
Det følger endvidere af artikel 7, stk. 2, at medlemsstaterne skal give afkald på ind-
byrdes at gøre deres eventuelle forbehold over for artikel 13 i 1959-konventionen
gældende.
Det nederlandske formandskab har foreslået, at det udtrykkeligt
skal fremgå af artikel 7, at forbehold over for artikel 22 ikke berøres af råds-
afgørelsen.
3.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet
udtalelse.
4.
Høring
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i
Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Politimesterforeningen i Danmark, Politifuldmægtig-
foreningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Advokatrådet,
Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Landsfor-
eningen af beskikkede advokater.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
mægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,
Politimesterforeningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Data-
tilsynet og Landsforeningen af beskikkede advokater.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politidirektøren i
København, Politimesterforeningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark
og
Advokatrådet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten
har anført, at artikel 3 - i hvert fald i den danske tekstversion - er
uklar med hensyn til formuleringen af forpligtelserne, idet man samtidig ifølge be-
grundelsen for forslaget ikke tilsigter at pålægge yderligere forpligtelser, end hvad
der følger af 1959-konventionen artikel 22. Rigsadvokaten foreslår på den baggrund
at anvende formuleringer, der lægger sig tæt op ad formuleringerne i artikel 22, og
også medtager 3. pkt. i artikel 22 om personer, der er statsborgere i flere medlems-
stater.
Rigsadvokaten bemærker desuden, at det bør præciseres, hvad der i artikel 4 menes
med en domsoversigt. Vedrørende artikel 7 bemærker Rigsadvokaten, at forslaget
tilsigter, at medlemsstaterne skal give afkald på deres forbehold over for artikel 13 i
1959-konventionen, og at Danmark ved bekendtgørelse af 17. juli 1963 tog forbe-
hold både med hensyn til stk. 1 og stk. 2 i artikel 13.
Med hensyn til formular A gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det kunne overve-
jes at give mulighed for at anføre f.eks. personnummer eller nummer på nationalt
identitetskort, hvis sådanne oplysninger er kendt af den anmodende myndighed.
Sådanne oplysninger finder Rigsadvokaten vil lette ekspeditionen i den anmodede
stat. Med hensyn til formular B anfører Rigsadvokaten, at det formentlig vil give
problemer i nogle tilfælde at afkrydse korrekt, idet nogle af beskrivelserne af lov-
overtrædelserne under c) er meget generelle og ikke kan forventes at passe på de
enkelte lovovertrædelser i national lovgivning. En oversat særlig udskrift af straffe-
registeret vil formentlig være væsentlig mere anvendelig og informativ end afkryds-
ningslisten. Yderligere er det forudsat som nævnt ovenfor, at man skal gøre brug af
en "domsoversigt".
Endelig gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det i en række tilfælde til brug for
efterforskning, tiltaleovervejelser og domsforhandling yderligere vil være påkrævet
at fremskaffe en udskrift af den dom eller anden strafferetlige afgørelse, som ud-
skriften af strafferegisteret henviser til.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Rigspolitichefen
har bemærket, at den i artikel 4, stk. 2, foreslåede frist på fem
arbejdsdage for besvarelse af en anmodning om oplysninger fra strafferegisteret
ikke er praktikabel. Rigspolitichefen finder det heller ikke ved ændring af arbejdsru-
tiner muligt at overholde fristen og henviser i den forbindelse bl.a. til, at svarformu-
laren skal indeholde en domsoversigt.
Rigspolitichefen anfører desuden, at det sprogregime, der foreslås i afgørelsens arti-
kel 6, vil kunne være til hinder for en effektiv sagsbehandling. Efter Rigspolitiche-
fens opfattelse vil det i stedet være hensigtsmæssigt at foreslå anvendelsen af en-
gelsk eller fransk, som de fleste politimyndigheder vil have mulighed for at håndtere
hurtigt og enkelt.
Endelig finder Rigspolitichefen, at de omhandlede formularer vil kunne give anled-
ning til problemer, idet formular A ikke indeholder de fornødne oplysninger med
henblik på vurderingen af, om en videregivelse af oplysninger efter dansk ret vil
være retmæssig. Dernæst er angivelsen af delikter i formular B ikke i alle tilfælde i
overensstemmelse med delikterne i straffeloven. Udfyldelse vil derfor efter Rigspo-
litichefens opfattelse kræve en fortolkning med deraf følgende unødig risiko for fejl.
Endelig finder Rigspolitichefen, at det er uklart, hvilken retlig status formular B
tillægges. Der synes at være lagt op til summarisk domsgengivelse, hvilket efter
Rigspolitichefens opfattelse ikke kan erstatte egentlige udskrifter af strafferegistre,
der oversættes.
Datatilsynet
har bemærket, at man antager, at såvel videregivelse som modtagelse
og efterfølgende behandling af personoplysninger vil ske inden for rammerne af
persondataloven.
Datatilsynet henviser til, at det af persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling
af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere be-
handling ikke må være uforenelig med disse formål. Desuden henviser Datatilsynet
til, at det af persondatalovens § 5, stk. 3, følger, at oplysninger som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til op-
fyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil oplys-
ningerne senere behandles. I den forbindelse henviser Datatilsynet til forslagets
artikel 5, stk. 3. Datatilsynet bemærker, at tilsynet går ud fra, at artiklens formål ale-
ne er at sikre, at oplysninger, som oprindeligt stammer fra en medlemsstat, ikke skal
omfattes af forslaget, i det omfang sådanne oplysninger fremgår af en anden med-
lemsstats strafferegister, hvorfra oplysninger søges udleveret. På den baggrund fin-
der Datatilsynet, at artiklen ikke - som anført i forslagets bemærkninger - udgør en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
udmøntning af databeskyttelsesretlige principper, idet behandling af personoplys-
ninger også i en sådan situation vil være omfattet af persondatalovens regulering.
Landsforeningen af beskikkede advokater
har bemærket, at oprettelsen af et
fælles europæisk strafferegister eventuelt vil komme til at indebære, at man skal
harmonisere reglerne for optagelse og sletning. Det kan befrygtes, at man under
påberåbelse af terror, selv om reglerne overvejende komme til at gælde andre for-
brydelser, vil skulle sænke de danske kriterier for, hvad der kommer til at stå på
straffeattester, ligesom oplysningerne kommer til at stå længere, end vi nu anser
nødvendigt efter danske forhold. Landsforeningen finder, at risikoen for misbrug af
fortrolige oplysninger øges i takt med, at adgangen til oplysningerne udvides, særligt
hvis medlemslandene kan trække direkte på datalagrede oplysninger. Selv om det nu
fremsatte forslag er mindre vidtgående end et forslag, der blev udsendt af Justitsmi-
nisteriet i april 2004, har landsforeningen fortsat betænkeligheder ved automatisk
udveksling af oplysninger fra strafferegistre.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rådsafgørelse vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konse-
kvenser, hverken for så vidt angår forslaget om udpegning af en central myndighed
til udveksling af oplysninger (artikel 2), forslaget om fremsendelse straks af domme,
som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater (artikel
3) eller forslaget om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre
inden for bestemte frister og ved brug af standardblanketter samt om anvendelsen
af sådanne modtagne oplysninger (artikel 4 og 5).
Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettighe-
der i straffesager i Den Europæiske Union (KOM (2004) 328)
Nyt notat.
1.
Baggrund
På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-
plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-
sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-
dighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det
politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats
for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,
menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.
Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi-
myndigheder og de retlige myndigheder.
Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for
gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999
blev rammerne for det fremtidige arbejde med henblik på gensidig anerkendelse af
kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf. konklusionernes pkt. 33 og 37, der
har følgende indhold:
”33. En øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil
sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen
kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige
beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Det Europæiske Råd støtter der-
for princippet om gensidig anerkendelse, der efter dets mening bør væ-
re hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil-
retlige og det strafferetlige område. Princippet bør gælde for såvel
domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.”
”37. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om inden
december 2000 at vedtage et program med foranstaltninger med hen-
blik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. I for-
bindelse med dette program bør der også sættes et arbejde i gang med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
hensyn til et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af
retsplejen, som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimums-
standarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere
kan gennemføres under overholdelse af medlemsstaternes grundlæg-
gende retsprincipper.”
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra
Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik
på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa-
ger. I indledningen til programmet fastlægges følgende:
”Gensidig anerkendelse skal ikke kun gøre det muligt at styrke samar-
bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers
rettigheder.”
Det fremgår af artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU), at Unionen
bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er prin-
cipper, som medlemslandene har til fælles.
I december 2000 underskrev Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet
i fællesskab Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. EU's
charter omfatter civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, og sammenfat-
ter medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forplig-
telser.
Under henvisning hertil fremlagde Kommissionen den 20. februar 2003 en grønbog
om retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU
(KOM(2003)75).
En række EU-lande, herunder Danmark, afgav i efteråret 2003 skriftlige hørings-
svar til grønbogen. Kommissionen afholdt endvidere i juni 2003 en offentlig høring
om retssikkerhedsgarantier.
På denne baggrund har Kommissionen den 8. april 2004 fremlagt et forslag til Rå-
dets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den
Europæiske Union (KOM(2004)328).
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at rammeafgørelsen ud-
gør en konkretisering af målsætningen om at øge beskyttelsen af individuelle ret-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
tigheder. Forslaget er fremsat med henblik på at øge alle mistænktes og anklagedes
rettigheder generelt, idet et ensartet beskyttelsesniveau for mistænkte og anklagede i
EU skal gøre det lettere at anvende princippet om gensidig anerkendelse. Det frem-
går endvidere af Kommissionens begrundelse, at forslaget ikke har til hensigt at
duplikere de retssikkerhedsgarantier, der følger af Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention, men snarere at fremme overholdelse af denne konvention ved
at fastsætte fælles EU-standarder på området.
Kommissionen understreger, at forslaget til denne rammeafgørelse – der omhandler
fem hovedområder – skal betragtes som et første skridt, idet Kommissionen for-
venter at fremsætte forslag om yderligere foranstaltninger til sikring af retssikker-
hedsgarantier i de kommende år.
På mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 forventes
Rådet at blive orienteret om status for forhandlingerne af rammeafgørelsen. Her-
udover vil der muligvis også blive lagt op til en drøftelse af retsgrundlaget for for-
slaget til rammeafgørelse samt de foreslåede bestemmelser i artiklerne 1-5.
2.
Indhold
Forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i
Den Europæiske Union er fremsat med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sik-
ring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler med henblik på at
forbedre det retlige samarbejde i kriminalsager).
Forslaget har ifølge præamblen til formål at fastsætte nogle fælles minimumsstan-
darder for visse proceduremæssige rettigheder med henblik på at styrke den gensi-
dige tillid mellem medlemsstaterne og derigennem styrke den gensidige anerkendel-
se af afgørelser truffet i en medlemsstat.
Forslaget indeholder bestemmelser om minimumsstandarder inden for fem hoved-
områder:
-
-
-
-
-
Adgang til juridisk bistand (artikel 2-5)
Adgang til tolkning og oversættelse (artikel 6-9)
Beskyttelse af særligt udsatte grupper (artikel 10-11)
Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand (artikel 12-13)
Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres rettigheder (arti-
kel 14)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0015.png
15
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om rammeafgørelsens anvendelses-
område (artikel 1), om evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet
og gennemførelse (artikel 15-16 og 18) samt om rammeafgørelsens ikrafttræden
(artikel 19). Endelig indeholder rammeafgørelsen en klausul, der skal forhindre for-
ringelser i forhold til det nationale beskyttelsesniveau (artikel 17).
2.1. Anvendelsesområde
Artikel 1 fastlægger rammeafgørelsens anvendelsesområde.
Det fremgår af stk. 1, at de proceduremæssige rettigheder gælder i alle straffesager,
herunder ankesager, der finder sted i Den Europæiske Union.
Endvidere fremgår det af stk. 2, at rettighederne gælder for den mistænkte fra det
tidspunkt, hvor den pågældende af de kompetente myndigheder underrettes om
mistanken, til der falder endelig dom.
2.2. Adgang til juridisk bistand
Efter artikel 2 har den mistænkte person ret til juridisk bistand, hvis vedkommende
ønsker det. Det fremgår af bestemmelsen, at retten til juridisk bistand gælder under
hele straffesagen og i hvert fald indtræder, før den mistænkte svarer på spørgsmål i
forbindelse med anklagen.
Artikel 3 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der kan tilbydes juridisk bistand til
visse nærmere opregnede mistænkte, der har et særligt behov herfor enten på grund
af sagens karakter eller den mistænktes personlige forhold.
De personer, som medlemsstaterne er særligt forpligtede til at tilbyde juridisk bi-
stand, er mistænkte, der varetægtsfængsles forud for retssagen, mistænkte, der for-
melt anklages for at have begået en kriminel handling, der indebærer en kompleks
faktuel og retlig situation eller som sanktioneres med en hård straf, herunder hvis
anklagen omfatter forhold med en strafferamme på mere end 1 års fængsel, mis-
tænkte, der begæres udleveret, mistænkte, der er mindreårige og mistænkte, der på
grund af alder, mentale, fysiske eller følelsesmæssige tilstand forekommer ikke at
være i stand til at forstå eller følge indholdet eller betydningen af retsforhandlinger-
ne.
Artikel 4 fastlægger medlemsstaternes pligt til at sikre en effektiv juridisk bistand.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0016.png
16
Det følger af stk. 1, at alene advokater (som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5 af 16. februar 1998 om lettelse af adgan-
gen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor
beskikkelsen er opnået) kan udøve den juridiske bistand.
Endvidere følger det af stk. 2, at medlemsstaterne skal sørge for, at der kan stilles
en anden advokat til rådighed, hvis den givne juridiske bistand ikke findes at være
effektiv.
Artikel 5 regulerer retten til gratis juridisk bistand.
Det følger af stk. 1, at medlemsstaterne – i de tilfælde, hvor der er en forpligtelse til
at tilbyde juridisk bistand, jf. artikel 3 – som udgangspunkt skal bære omkostnin-
gerne ved den juridiske bistand helt eller delvist, hvis omkostningerne vil kunne
medføre en urimelig økonomisk byrde for den mistænkte eller dennes pårørende.
Efter stk. 2 kan medlemsstaterne dog efterfølgende få alle eller dele af omkostnin-
gerne dækket, hvis den mistænkte persons midler sætter vedkommende i stand til at
yde et sådant økonomisk bidrag.
2.3. Adgang til tolkning og oversættelse
Artikel 6 regulerer retten til gratis tolkning.
Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der benyt-
tes under retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis tolkning. Den mistænkte skal
endvidere om nødvendigt tilbydes gratis tolkning af den juridiske bistand under
hele straffesagen, jf. stk. 2. Retten til gratis tolkning gælder for personer med høre-
lidelser eller taleproblemer, jf. stk. 3.
Artikel 7, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog, der be-
nyttes i retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis oversættelse af relevante dokumen-
ter. Beslutningen om, hvilke dokumenter, der behøver oversættelse, træffes af de
kompetente myndigheder, idet den mistænktes advokat dog kan anmode om over-
sættelse af yderligere dokumenter, jf. artikel 7, stk. 2.
Artikel 8 og 9 regulerer oversættelsens og tolkningens nøjagtighed og kontrol heraf.
Det følger således af artikel 8, at medlemsstaterne skal sikre, at de oversættere og
tolke, der anvendes, er tilstrækkeligt kvalificerede, og at der skal findes en ordning,
så der kan stilles en anden oversætter eller tolk til rådighed, hvis oversættelsen eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0017.png
17
tolkningen skønnes ikke at være nøjagtig. Med henblik på at sikre kvalitetskontrol
med tolkningens nøjagtighed skal de retsforhandlinger, der foretages under anven-
delse af tolk, optages på bånd eller video, jf. artikel 9. Hvis der opstår stridsspørgs-
mål, skal en afskrift af optagelsen stilles til rådighed for en hvilken som helst af par-
terne. Afskriften må alene benyttes til at kontrollere tolkningens nøjagtighed.
2.4. Beskyttelse af særligt udsatte grupper
Artikel 10, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, der ikke kan forstå eller følge ind-
holdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af sin alder, mentale, fysi-
ske eller følelsesmæssige tilstand, skal have særlig opmærksomhed, således at der
sikres en retfærdig rettergang.
De kompetente myndigheder skal overveje og skriftligt nedfælde behovet for særlig
opmærksomhed under retsforhandlingerne, så snart der er noget tegn på, at den
mistænkte er omfattet af artikel 10, stk. 1, jf. artikel 10, stk. 2. Endvidere skal med-
lemsstaterne sikre, at ethvert skridt der tages som en konsekvens af retten til særlig
opmærksomhed, nedfældes skriftligt.
I artikel 11 fastlægges rettighederne for de mistænkte, der har ret til særlig opmærk-
somhed.
Det fremgår af stk. 1, at der skal foretages en lyd- eller videooptagelse af alle forhør
af sådanne mistænkte, samt at en afskrift af optagelsen skal tilbydes en hvilken som
helst af parterne, hvis der opstår stridsspørgsmål.
Ifølge stk. 2 skal der tilbydes lægehjælp, når det er nødvendigt.
Endelig fremgår det af stk. 3, at retten til særlig opmærksomhed efter omstændig-
hederne kan omfatte retten til at have en tredjemand til stede under ethvert forhør,
der foretages af politiet eller retslige myndigheder.
2.5. Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand
Artikel 12 regulerer retten til at få pårørende m.v. underrettet om varetægtsfængs-
ling.
Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt, der er varetægtsfængslet, har ret til at få sin
familie, personer, der sidestilles med familiemedlemmer, eller sin arbejdsgiver un-
derrettet om tilbageholdelsen så hurtig som muligt. De pågældende personer kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0018.png
18
kontaktes af de kompetente myndigheder under anvendelse af passende mekanis-
mer, herunder konsulære myndigheder, hvis den varetægtsfængslede er statsborger i
en anden stat og udtrykker ønske herom, jf. stk. 2.
Artikel 13 regulerer den tilbageholdtes ret til kontakt med konsulære myndigheder.
Det fremgår af stk. 1, at den tilbageholdte har ret til at få underrettet de konsulære
myndigheder i sin hjemstat om tilbageholdelse så hurtigt som muligt samt ret til at
tage kontakt til de konsulære myndigheder, hvis pågældende udtrykker ønske her-
om.
Endvidere fremgår det af stk. 2, at en tilbageholdt, der ikke ønsker bistand fra sin
hjemstats konsulære myndigheder, som alternativ skal tilbydes bistand fra en aner-
kendt international organisation.
Endelig fremgår det af stk. 3, at en person, der ikke er statsborger, men har et læn-
gerevarende ophold i et EU-land, har ret til at få bistand fra dette EU-lands konsu-
lære myndigheder på samme grundlag som dets egne statsborgere, hvis den pågæl-
dende person har god grund til ikke at ønske bistand fra de konsulære myndigheder
i det land, hvor han er statsborger.
2.6. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres rettigheder
Artikel 14 regulerer medlemsstaternes pligt til at sikre, at mistænkte personer under-
rettes skriftligt om deres rettigheder.
Efter stk. 1 skal alle mistænkte personer underrettes skriftligt om de proceduremæs-
sige rettigheder, der er umiddelbart relevante for dem. Underretningen skal som
minimum omfatte de rettigheder, der er fastsat i rammeafgørelsen.
Stk. 2 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der udarbejdes en standardoversættelse
af den skriftlige underretning på alle officielle EU-sprog. For at sikre ensartethed i
medlemsstaten bør oversættelsen foretages centralt i hver enkelt stat.
Standardoversættelsen på de officielle EU-sprog skal opbevares på alle politistatio-
ner, således at arresterede personer kan få udleveret en kopi på et sprog, som den
pågældende forstår, jf. stk. 3.
Det fremgår af stk. 4, at den skriftlige underretning om en mistænkt persons ret-
tigheder i hvert enkelt tilfælde skal udarbejdes i to eksemplarer, der begge under-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0019.png
19
skrives af både de retshåndhævende myndigheder og den mistænkte, hvis pågæl-
dende er villig dertil. Underskrifterne tjener som bevis for, at underretningen har
været tilbudt, udleveret og accepteret. Det ene underskrevne eksemplar beholdes af
de retshåndhævende myndigheder og det andet underskrevne eksemplar beholdes
af den mistænkte. Der bør indføjes en note i myndighedernes protokol om, at den
skriftlige underretning om rettigheder er blevet tilbudt, og om hvorvidt den mis-
tænkte har været villig til at underskrive den eller ej.
2.7. Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet og gennem-
førelse
Det følger af artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, at rammeafgørelsens effektivitet
jævnligt skal evalueres og overvåges under tilsyn af Kommissionen. Om evaluerin-
gerne afgives beretninger, der kan offentliggøres.
Med henblik på at gennemføre evaluering og overvågning pålægger artikel 15, stk.
1, og artikel 16, stk. 1, medlemsstaterne at indsamle og tilgængeliggøre data, herun-
der bl.a. statistikker om anvendelse af juridisk og konsulær bistand, tolkning og
oversættelse.
2.8. Klausul mod forringelse af rettigheder
Artikel 17 indeholder en klausul, der skal forhindre forringelse af de nationale ret-
tighedsniveauer. Det fremgår af bestemmelsen, at rammeafgørelsen ikke indebærer
en begrænsning af eller fravigelse fra nogen af de rettigheder eller proceduremæssi-
ge garantier, som kan sikres i henhold til lovgivningen i de enkelte medlemsstater,
og som yder et højere beskyttelsesniveau.
2.9. Ikrafttræden
Artikel 19 indeholder en bestemmelse om, at rammeafgørelsen skal træde i kraft
på tyvendedagen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
3.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget til rammeaf-
gørelse.
4.
Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0020.png
20
Forslaget til rammeafgørelse vil snarest sammen med et grundnotat herom blive
sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
En generel regulering af straffeprocessuelle minimumsrettigheder inden for EU kan
give anledning til overvejelser i forhold til subsidaritetsprincippet.
Forenelighed med subsidaritetsprincippet må således som udgangspunkt forudsæt-
te, at rammeafgørelsen alene regulerer forhold, der kan have betydning for med-
lemsstaternes gensidige anerkendelse af hinandens afgørelser og dermed det straffe-
retlige samarbejde.
Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt, hvor forhandlingerne om forslaget
lige er påbegyndt, og hvor forslaget endnu ikke har været i høring, ikke foretaget en
nærmere vurdering af rammeafgørelsens forenelighed med subsidaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Udkastet til rammeafgørelse, der som nævnt alene har været genstand for indleden-
de forhandlinger mellem medlemsstaterne, vurderes i den nuværende form efter en
foreløbig analyse at ville forudsætte, at der gennemføres lovændringer samt eventu-
elt ændring/tilføjelse af administrative regler i Danmark.
Dette gælder formentlig i forhold til samtlige forslagets overordnede elementer,
dvs. i et vist omfang i forhold til bestemmelserne om henholdsvis adgang til juridisk
bistand, adgang til tolkning og oversættelse, beskyttelse af særligt udsatte grupper,
underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand og skriftlig underretning til
mistænkte og anklagede om deres rettigheder.
Statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Det er vurderingen, at forslaget til rammeafgørelse i den foreliggende udformning
vil have visse statsfinansielle konsekvenser, navnlig som følge af de foreslåede be-
stemmelser i artikel 9 og 11 om henholdsvis bånd-/videooptagelse af retsforhand-
linger, hvor der anvendes tolk og om bånd-/videooptagelse af forhør af mistænkte,
der har ret til særlig opmærksomhed samt bestemmelsen i artikel 16 om indsamling
af data.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at vurdere omfanget af de
statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg. Forslaget tillige med et grundnotat herom forventes oversendt til udvalgene
snarest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0022.png
22
Dagsordenspunkt 3: Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-
delse
Nyt notat.
1.
Baggrund
På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-
plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-
sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-
dighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det
politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats
for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,
menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.
Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi-
myndigheder og de retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der
inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med
henblik på at forenkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og
domme i straffesager.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober
1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse
skulle være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil- og
det strafferetlige område. Princippet skulle gælde for såvel domme som andre afgø-
relser truffet af retlige myndigheder.
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra
Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik
på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa-
ger. Af programmet fremgår det, at der skal gives højeste prioritet til afgørelser med
henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, jf. programmets pkt. 2.1.1., hvor føl-
gende bl.a. er anført:
Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går
tabt, og lette fuldbyrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser
med henblik på hurtigt at tilvejebringe bevismateriale i straffesager
(punkt 36 i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tampere).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0023.png
23
Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør der ind-
føres en standardformular til anmodning om oplysninger om tidligere
straffedomme på alle fællesskabssprog.
Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik
på:
-
at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsindgreb i
henhold til artikel 5 i konventionen om gensidig retshjælp fra 1959,
suppleret med artikel 51 og 52 i konventionen om gennemførelse af
Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende mellem med-
lemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og øko-
nomisk kriminalitet.
at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig retshjælp,
som er nævnt i artikel 2 i konventionen fra 1959, suppleret med ar-
tikel 50 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke
længere kan gøres gældende mellem medlemsstaterne.
-
Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik på an-
erkendelse af kendelser vedrørende sikring af bevismateriale for at und-
gå, at bevismateriale, der befinder sig på en anden medlemsstats områ-
de, går tabt.
Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse om
gennemførelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formue-
goder eller bevismateriale.
Denne rammeafgørelse, som bl.a. indeholder krav om gensidig anerkendelse af
kendelser udstedt for at indefryse bevismateriale og eventuelt udlevere det til udste-
delsesstaten, blev vedtaget den 22. juli 2002 og er offentliggjort i EF-Tidende den 2.
august 2003 (EFT2002/C184/8).
Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse om in-
defrysningskendelser alene omhandler en del af samarbejdet om bevismateriale,
fremsat et forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse
til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager. Kommis-
sionen har i den forbindelse henvist til, at der er behov for at løse betydelige ude-
stående problemer i samarbejdet, hvad angår bevismateriale, som er omfattet af
rammeafgørelsen om indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
vil kunne forekomme situationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse
vil kræve yderligere tvangsindgreb, f.eks. i form af ransagning, som i givet fald vil
skulle foretages i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende regler, her-
under procedureregler.
Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere effek-
tivt retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksiste-
rende) genstande, dokumenter og data til brug i straffesager i et andet EU-
medlemsland. Rammeafgørelsen om en (ny) europæisk bevissikringskendelse vil
således på dette område skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp
efter Europarådets konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lig-
nende instrumenter. Anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af (nyt) bevisma-
teriale, såsom erklæringer fra mistænkte, vidner mv., eller efterforskningsskridt, der
indebærer bevisoptagelse i reel tid, f.eks. aflytning af samtaler eller overvågning af
banktransaktioner, vil ikke være omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske
bevissikringskendelse, og de eksisterende internationale instrumenter på området vil
således fortsat finde anvendelse her.
Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-
medlemslandene skal yde hinanden. Disse krav kan ifølge Kommissionen overord-
net beskrives på følgende måde:
1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes umiddelbart,
uden at der er behov for at omdanne den til en national afgørelse, før den kan
fuldbyrdes.
2. Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.
3. Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.
4. Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og efterkommelse
af retsanmodninger.
5. Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.
Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af Kommissio-
nen for at være første skridt mod udskiftningen af den eksisterende ordning for
gensidig retshjælp i Den Europæiske Union med et samlet EU-regelsæt baseret på
gensidig anerkendelse omfattet af regler om minimumsbeskyttelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 forventes
det, at det nederlandske formandskab vil orientere om status i forhandlingerne af
forslaget. Det er endvidere muligt, at Rådet vil skulle drøfte og eventuelt tage stil-
ling til spørgsmålet om, hvilken myndighed som skal kunne udstede en bevissik-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0025.png
25
ringskendelse samt spørgsmålet om forslagets anvendelsesområde, herunder om
forslaget også bør omfatte afhøringer af personer. Herudover vil Rådet muligvis
også skulle drøfte spørgsmålet om indsættelse af en bestemmelse om pligten til at
respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således
som disse er fastsat i artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
2.
Indhold
Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b, i
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk bevissik-
ringskendelse, som er udstedt i en medlemsstat (udstedelsesstaten), som udgangs-
punkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre kendelsen (fuld-
byrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at selve fuldbyrdelsen
sker på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer
bevismateriale.
Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:
Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse
Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten
Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten
Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk
Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser
Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse
Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en retsafgø-
relse udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat med henblik på at frem-
skaffe genstande, dokumenter og data fra en anden medlemsstat til brug i de retssa-
ger, der er nævnt i artikel 4.
Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en europæisk
bevissikringskendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i over-
ensstemmelse med bestemmelserne i forslaget.
Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i rammeaf-
gørelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0026.png
26
Udstedelsesstat
defineres som den medlemsstat, der har udstedt den europæiske
bevissikringskendelse, og
fuldbyrdelsesstaten
er den medlemsstat, på hvis område
de omhandlede genstande, dokumenter og data findes.
Udstedelsesmyndighed
er den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager,
som ifølge national ret er bemyndiget til at udstede en bevissikringskendelse, og
fuldbyrdelsesmyndighed
er den myndighed, der ifølge national ret har kompeten-
ce til at fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse.
Et
informationssystem
er enhver enhed eller gruppe af indbyrdes forbundne eller
beslægtede enheder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automa-
tisk behandling af edb-data samt edb-data, som lagres, behandles, fremfindes eller
overføres i forbindelse med systemernes drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
EDB-data
defineres som enhver form for gengivelse af fakta, informationer eller
begreber i et format, der egner sig til behandling i et informationssystem, herunder
et program, som kan anvendes til at få et informationssystem til at udføre en funk-
tion.
Elektroniske kommunikationsnet
betyder efter bestemmelsen transmissionssy-
stemer, og hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer,
som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobøl-
ger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnetværk,
faste (kredsløbs- eller pakkekoblede net, herunder internettet) og mobile jordbase-
rede netværk, elkabelsystemer, der anvendes til fremføring af signaler, netværk til
radio- og tv-spredning og kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overfø-
res.
Endelig defineres
lovovertrædelse
som en strafferetlig overtrædelse, der er strafbar
ifølge udstedelsesstatens nationale lov, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en
domstol med strafferetlig kompetence.
Artikel 3 fastslår, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med henblik
på fremskaffelse af alle genstande, dokumenter og data, der kan bruges i de retssa-
ger, der er nævnt i artikel 4. Den europæiske bevissikringskendelse kan ikke udste-
des med henblik på bevisoptagelse i form af afhøringer, vidneforklaringer eller an-
dre former for forhør, bevisoptagelse fra en persons legeme eller bevisoptagelse i
reel tid og bevisoptagelse, der kræver yderligere efterforskning. Den europæiske
bevissikringskendelse vil dog kunne udstedes med henblik på fremskaffelse af så-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0027.png
27
dant bevismateriale, hvis materialet er blevet indsamlet før udstedelsen af kendel-
sen.
Af artikel 4 fremgår det, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes til brug
for straffesager samt sager anlagt af en administrativ myndighed vedrørende hand-
linger, der er strafbare efter udstedelsesstatens nationale lovgivning, da de udgør
overtrædelser af gældende retsregler, og når afgørelsen kan give anledning til en
procedure ved en domstol, navnlig en kriminalret. Dette gælder uanset, om der er
tale om en sag vedrørende en fysisk eller juridisk person.
Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form, herunder
hvilke sprog en sådan kendelse vil skulle oversættes til i udstedelsesstaten. Det fast-
sættes, at den europæiske bevissikringskendelse skal indeholde de oplysninger, der
fremgår af formular A i bilaget. Den skal underskrives, og indholdets rigtighed skal
bekræftes af udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal oversætte den europæiske
bevissikringskendelse til det eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Medlems-
staterne kan dog, når rammeafgørelsen er vedtaget, i en erklæring, der deponeres i
Generalsekretariatet for Rådet, angive, at de accepterer en oversættelse til et eller
flere af de officielle sprog, der anvendes af De Europæiske Fællesskabers institutio-
ner.
Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten
I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne udste-
des, hvis udstedelsesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande, dokumenter og
data er nødvendige og proportionelle i forhold til den pågældende retssag, at de
omhandlede genstande, dokumenter og data under lignende omstændigheder ville
kunne fremskaffes ifølge udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var tilgængelige på
udstedelsesstatens område, selv om der eventuelt skulle anvendes en anden frem-
gangsmåde, og at de omhandlede genstande, dokumenter og data vil kunne antages
i den retssag, de rekvireres til.
Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af udste-
delsesmyndigheden direkte til den kompetente myndighed (i fuldbyrdelsesstaten)
med henblik på fuldbyrdelse ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe
skriftlig dokumentation, og som giver fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå
ægtheden.
Hvis den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, er ukendt af udstedelses-
myndigheden, skal denne på alle måder, herunder gennem kontaktpunkterne i det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0028.png
28
europæiske netværk, forsøge at indhente nødvendige oplysninger i fuldbyrdelsessta-
ten. Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der modtager en europæisk bevissik-
ringskendelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse, skal den af egen drift fremsende den
europæiske bevissikringskendelse til den myndighed, der har ansvaret for fuldbyr-
delsen, og underrette udstedelsesmyndigheden herom.
I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne i en erklæring afgivet til Generalsekreta-
riatet udpege en central strafferegistermyndighed, som den europæiske bevissik-
ringskendelse kan fremsendes til med henblik på udlevering af en udskrift fra den
pågældende medlemsstats strafferegister og påfølgende foranstaltninger, der vedrø-
rer fysiske eller juridiske personer. Medlemsstaterne skal sikre, at deres centrale
strafferegistermyndighed har adgang til de nævnte oplysninger.
Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande,
dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i
samme sag, og indholdet i den oprindelige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke
nødvendigt at udstede en ny europæisk bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der
udstedes en kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger,
der fremgår af formular B i bilaget. Fuldbyrdelsesstaten skal behandle en sådan
kendelse om supplerende bevismateriale på samme måde som den oprindelige eu-
ropæiske bevissikringskendelse. Hvis den kompetente udstedelsesmyndighed i
overensstemmelse med de gældende bestemmelser deltager i fuldbyrdelsen af den
europæiske bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan den indlevere en ken-
delse om supplerende bevismateriale direkte til den fuldbyrdende myndighed, mens
myndigheden befinder sig i den pågældende stat.
Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af ramme-
afgørelsen kan anvendes af udstedelsesstaten i forbindelse med sager, i hvilke der
kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse (jf. artikel 4), andre retsprocedurer
og administrative procedurer, som hænger direkte sammen med sådanne sager og
forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.
Personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre
formål kan kun anvendes med fuldbyrdelsesstatens forudgående samtykke, med-
mindre udstedelsesstaten har indhentet samtykke fra den registrerede. Personoplys-
ninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen skal forblive fortrolige,
medmindre det er nødvendigt at udlevere dem i relation til de førstnævnte sager (jf.
stk. 1) eller af andre grunde i gældende national ret. I forbindelse med en bestemt
sag kan fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som personoplysningerne er
oversendt til, underretter den om anvendelsen af de pågældende oplysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0029.png
29
De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder ikke anvendelse på personoplysninger,
som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af rammeafgørelsen, og som hidrø-
rer fra denne medlemsstat.
Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten
Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er bestemt i rammeafgø-
relsen, aner-kende en europæisk bevissikringskendelse, som er fremsendt i henhold
til artikel 7, uden yderligere formaliteter og straks træffe de nødvendige foranstalt-
ninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som myndigheden i fuldbyr-
delsesstaten normalt fremskaffer genstande, dokumenter og data.
I artikel 12 er opregnet en række minimumsbetingelser, som skal overholdes ved
fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse. Efter bestemmelsen skal fuld-
byrdelsesmyndigheden anvende den mindst indgribende foranstaltning, der gør det
muligt at fremskaffe de pågældende genstande, dokumenter og data. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at en fysisk person ikke må anmodes om at fremlægge
genstande, dokumenter og data, der kan føre til selvinkriminering, og udstedelses-
staten skal straks informeres, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden opdager, at kendelsen
er blevet fuldbyrdet i strid med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.
Hvis fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse gør det nødvendigt at fore-
tage ransagning og beslaglæggelse, skal der som minimum træffes foranstaltninger
af medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ransagning af lokaler ikke påbegyn-
des om natten, medmindre det er absolut nødvendigt på grund af sagens særlige
omstændigheder, at en person, hvis lokaler er blevet ransaget, har krav på en skrift-
lig meddelelse om ransagningen indeholdende en række nærmere angivne (mini-
mums)oplysninger samt at der ved ransagning af lokaler, hvor den pågældende per-
son ikke er hjemme, skal efterlades skriftlig meddelelse på stedet eller på anden
passende måde.
Udstedelsesmyndigheden kan i henhold til artikel 13 kræve, at fuldbyrdelsesmyn-
digheden anvender tvangsindgreb til at fuldbyrde kendelsen, hvis udstedelsesmyn-
digheden mener, der er en betydelig risiko for, at de ønskede genstande, dokumen-
ter og data vil blive ændret, flyttet eller tilintetgjort. Udstedelsesmyndigheden kan
endvidere kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden holder det forhold, at der er en ef-
terforskning i gang samt efterforskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødven-
digt for fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Det kan også kræ-
ves, at fuldbyrdelsesmyndigheden tillader, at en kompetent myndighed fra udstedel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0030.png
30
sesstaten eller en interesseret part udpeget af udstedelsesmyndigheden er til stede
under fuldbyrdelsen af kendelsen, og den tilstedeværende myndighed fra udstedel-
sesstaten skal gives samme adgang som fuldbyrdelsesmyndigheden til de genstande,
dokumenter og data, der er fremskaffet som følge af fuldbyrdelsen af kendelsen.
Endelig kan udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden noterer
navnene på de personer, der har behandlet kendelsen fra fuldbyrdelsen til fremsen-
delsen af bevismateriale til udstedelsesstaten, og opfylder andre nærmere bestemte
formaliteter og procedurer, som myndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre
sådanne formaliteter og procedurer er i modstrid med de grundlæggende retsprin-
cipper i fuldbyrdelsesstaten.
Efter artikel 14 har fuldbyrdelsesmyndigheden, hvis denne i forbindelse med fuld-
byrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse finder, at der eventuelt er behov
for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var forudset fra begyndelsen, og
som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev udstedt, pligt til øjeblikkeligt at un-
derrette udstedelsesstaten, så denne kan træffe yderligere foranstaltninger.
Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en euro-
pæisk bevissikringskendelse. Af bestemmelsen følger, at anerkendelse og fuldbyr-
delse ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med ne bis in idem-princippet (hvoref-
ter en person ikke kan straffes for den samme handling flere gange), således som
dette vil være gældende i medlemslandene i lyset af den rammeafgørelse, som der er
fremsat forslag om. Der vil endvidere kunne ske afvisning, hvis fuldbyrdelse vil
krænke ne bis in idem-princippet i forbindelse med en retssag i et tredjeland, eller
hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier,
der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse.
Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestem-
melsen kræver anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse
ikke kontrol af, om der gælder dobbelt strafbarhed, hvis fuldbyrdelsen af kendelsen
ikke nødvendiggør, at der foretages ransagning af private lokaler, eller der er tale
om en lovovertrædelse, som er omfattet af den positiv-liste, som fremgår af be-
stemmelsen.
Den pågældende positiv-liste svarer til, hvad der følger af udkast til rammeafgørelse
om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, som der blev
opnået politisk enighed om i Rådet den 8. maj 2003. Positiv-listen omfatter således
bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi,
ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben, bestikkelse, svig, hvid-
vaskning, falskmøntneri, miljøkriminalitet, menneskesmugling, manddrab, racisme,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0031.png
31
bortførelse, bedrageri, færdselsforseelser, krænkelser af ophavsrettigheder, vold og
trusler mod personer, hærværk og tyveri. Listen indeholder endvidere en række
lovovertrædelser.
Der stilles – i modsætning til hvad der gælder efter rammeafgørelsen om den euro-
pæiske arrestordre, rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af
kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale og udkast til ramme-
afgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om
konfiskation (politisk enig i Rådet den 29. april 2004) – efter bestemmelsen ikke
krav om, at den forbrydelse (på positiv-listen), som en europæisk bevissikringsken-
delse vedrører, skal medføre en nærmere angivet minimumsstraf (det såkaldte straf-
ferammekrav), og fuldbyrdelse af en sådan kendelse vil således alene forudsætte, at
den pågældende forbrydelse er strafbar i udstedelsesstaten.
For lovovertrædelser, som ikke er omfattet af positiv-listen (eller som ikke nødven-
diggør ransagning af private lokaler), gælder det, at anerkendelse eller fuldbyrdelse
af den europæiske bevissikringskendelse alene kan underkastes betingelsen om
dobbelt strafbarhed, hvis det er foreskrevet i overgangsbestemmelserne i artikel 24,
stk. 2 og 3. Disse bestemmelser fastsætter, at et krav om dobbelt strafbarhed på
området alene vil kunne påberåbes højst fem år efter rammeafgørelsens ikrafttræ-
den, jf. i øvrigt nærmere nedenfor.
Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevis-
materiale. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de foranstaltnin-
ger, som gør dem i stand til at overholde de frister, der er fastsat i bestemmelsen.
Det følger videre, at hvis udstedelsesmyndigheden i den europæiske bevissikrings-
kendelse har anført, at det på grund af proceduremæssige frister eller andre særligt
hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist, skal fuldbyrdelses-
myndigheden i så høj grad som muligt tage højde for en sådan anmodning.
Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes og un-
derretning skal gives så hurtigt som muligt til den kompetente myndighed i udste-
delsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentati-
on. Underretning skal ske senest 10 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelses-
myndighed har modtaget den europæiske bevissikringskendelse.
Hvis der ikke findes udsættelsesgrunde, jf. artikel 18, skal fuldbyrdelsesmyndighe-
den fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse straks i de tilfælde, hvor fuld-
byrdelsesstaten allerede har adgang til bevismaterialet, herunder en officiel udskrift
fra strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0032.png
32
ophør, og hvis det overhovedet er muligt, senest 60 dage efter, at fuldbyrdelses-
myndigheden har modtaget kendelsen.
Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, skal fuldbyrdelsesstaten straks udle-
vere det bevismateriale, der er tilvejebragt ved den europæiske bevissikringskendel-
se, til udstedelsesstaten i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til
bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra strafferegistret, som udstedelses-
myndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det overhovedet er
muligt, senest 30 dage efter fuldbyrdelsen.
Fuldbyrdelsesmyndigheden kan kræve, at det pågældende bevismateriale tilbagesen-
des til fuldbyrdelsesstaten, når udstedelsesstaten ikke længere har brug for bevisma-
terialet. Der kan ikke herudover stilles yderligere betingelser for udlevering af be-
vismateriale.
Ethvert afslag på eller enhver forsinkelse, for så vidt angår fuldbyrdelsen af en eu-
ropæisk bevissikringskendelse samt den efterfølgende udlevering af bevismateriale,
skal begrundes. Hvis det i praksis er umuligt at fuldbyrde en europæisk bevissik-
ringskendelse, fordi bevismaterialet er forsvundet eller blevet tilintetgjort eller ikke
forefindes på det sted, der er angivet i kendelsen, eller bevismaterialets placering
ikke er blevet angivet på en tilstrækkelig præcis måde selv efter kontakt med udste-
delsesstaten, skal den relevante kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks
kontaktes. Hvis en medlemsstat i særlige situationer ikke kan overholde tidsfrister-
ne, jf. ovenfor, skal den underrette Eurojust og angive grundene til forsinkelsen.
I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen af en
europæisk bevissikringskendelse, hvis den fremsendte formular er ufuldstændig,
hvis fuldbyrdelse vil kunne skade en igangværende efterforskning, så længe myn-
digheden finder en sådan udsættelse nødvendig, eller hvis bevismaterialet allerede
anvendes i en verserende straffesag, indtil bevismaterialet ikke længere er nødven-
digt til dette formål.
I det tilfælde, hvor den fremsendte formular er ufuldstændig, kan fuldbyrdelses-
myndigheden udsætte fuldbyrdelsen, indtil formularen er blevet korrekt udfyldt eller
rettet, eller fritage udstedelsesmyndigheden for dette krav, hvis fuldbyrdelsesmyn-
digheden mener, at de fremsendte oplysninger er tilstrækkelige til at fuldbyrde ken-
delsen på rimelig vis og ifølge de gældende retsregler.
Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal (via en rapport) underrettes
om udsættelsen af fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringsordre, herunder om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0033.png
33
grundene til udsættelse og om muligt om udsættelsens forventede varighed. Så snart
grundene til udsættelse ikke længere er til stede, skal fuldbyrdelsesmyndigheden
uden ophør træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde den eu-
ropæiske bevissikringskendelse, og underrette den relevante kompetente myndighed
i fuldbyrdelsesstaten derom ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skrift-
lig dokumentation.
Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter,
herunder tredjemand i god tro, har adgang til retsmidler mod en europæisk bevis-
sikringskendelse, der er fuldbyrdet ved hjælp af et tvangsindgreb.
Klagen skal kunne indgives til en domstol i udstedelsesstaten eller i fuldbyrdelses-
staten i overensstemmelse med disse staters nationale lovgivning. De materielle
grunde til udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse, herunder overholdelse
af kriterierne i artikel 6 (om procedurer og garantier i udstedelsesstaten), kan imid-
lertid kun påklages ved en domstol i udstedelsesstaten.
Udstedelsesstaten skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af klage,
overholdes på en måde, der giver alle berørte parter effektive retsmidler.
Hvis der klages i fuldbyrdelsesstaten, skal den judicielle myndighed i udstedelsessta-
ten underrettes derom og om grundene til klagen, således at denne myndighed kan
fremsætte de argumenter, den finder nødvendige. Den pågældende myndighed skal
informeres om udfaldet af klagen. Både udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten skal
træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette udøvelsen af klageretten,
bl.a. ved at give de berørte parter de relevante oplysninger.
Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens udfaldet af
en klage afventes. Udstedelsesmyndigheden kan dog kræve, at bevismaterialet over-
føres senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. I de
tilfælde, hvor afgørelsen af klagen betyder, at overførslen ikke var lovlig, skal be-
vismaterialet straks tilbagesendes til fuldbyrdelsesstaten.
Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte erstatningsbe-
løb til fuldbyrdelsesstaten.
I henhold til artikel 21 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at sikre, at medlemsstaterne uden videre formaliteter kan fuldbyrde en
europæisk bevissikringskendelse, når de ønskede edb-data er lagret i et informati-
onssystem på en anden medlemsstats område, men er lovligt tilgængelige for en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0034.png
34
fysisk eller juridisk person på fuldbyrdelsesstatens område ved hjælp af et elektro-
nisk kommunikationsnetværk, og de ønskede edb-data vedrører en tjeneste, som
den pågældende fysiske eller juridiske person har leveret på fuldbyrdelsesstatens
område til en fysisk eller juridisk person på samme stats område.
Medlemsstaterne skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
deres nationale lovgivning, hvad angår edb-data på deres område giver en anden
medlemsstat mulighed for at træffe de ovennævnte foranstaltninger.
Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet. Af bestemmel-
sen følger bl.a., at en medlemsstat, der har haft gentagne problemer med en anden
medlemsstat ved fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse, skal under-
rette Kommissionen herom for at give Kommissionen mulighed for at vurdere
anvendelsen af rammeafgørelsen i medlemsstaterne. Herudover pålægges medlems-
staterne en række forpligtelser til at kunne afgive oplysninger (hvert år pr. 31. marts)
om de europæiske bevissikringskendelser, som er udstedt henholdsvis modtaget af
medlemsstaten det foregående kalenderår. Medlemsstaterne skal efter skriftlig an-
modning fra Kommissionen fremsende de pågældende oplysninger.
Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige instrumen-
ter på området.
Af bestemmelsen fremgår, at rammeafgørelsen – uden at det berører forbindelserne
mellem medlemsstaterne og tredjelande – erstatter de tilsvarende bestemmelser,
som følger af en række angivne, eksisterende retlige instrumenter, når disse instru-
menter angår anmodninger om gensidig retshjælp vedrørende bevismateriale, der er
omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om Europa-
rådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 og de dertil
hørende to tillægsprotokoller, konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af
Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles
grænser (Schengen-konventionen) samt konventionen om gensidig retshjælp i straf-
fesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 (EU-
retshjælpskon-ventionen) og den tilhørende protokol. I den forbindelse er det præ-
ciseret, at artikel 51 i Schengen-konventionen (om retsanmodninger om ransagning
og beslaglæggelse) og artikel 2 i tillægsprotokollen til EU-retshjælpskonventionen
(om anmodninger om oplysninger om banktransaktioner) udgår.
Medlemsstaterne vil fortsat kunne anvende (eller indgå) bilaterale eller multilaterale
aftaler eller ordninger, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at gen-
nemføre rammeafgørelsens mål og hjælper med yderligere at forenkle procedurerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0035.png
35
for bevisoptagelse, der falder ind under rammeafgørelsens anvendelsesområde. Så-
danne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbindelserne til de medlemsstater, der
ikke indgår i disse aftaler eller ordninger. Medlemsstaterne skal senest 3 måneder
efter rammeafgørelsens ikrafttræden meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af de
eksisterende aftaler og ordninger, de ønsker at fortsætte med at anvende. En lig-
nende frist på 3 måneder (regnet fra indgåelsestidspunktet) gælder for nye aftaler.
Artikel 24 indeholder de overgangbestemmelser, som skal gælde i forbindelse med
vedtagelsen af rammeafgørelsen. Efter bestemmelsen vil anmodninger om gensidig
retshjælp modtaget før den 1. januar 2005 fortsat skulle behandles efter de eksiste-
rende regler om gensidig retshjælp i straffesager, mens anmodninger, der er modta-
get fra og med denne dato, vil være reguleret af de regler, medlemsstaterne vedtager
i medfør af rammeafgørelsen.
De medlemsstater, der ifølge de eksisterende instrumenter, har gjort fuldbyrdelsen
af en anmodning om ransagning og beslaglæggelse betinget af dobbelt strafbarhed,
kan, hvis ingen af betingelserne i artikel 16 (om dobbelt strafbarhed) er opfyldt og
højst 5 år efter rammeafgørelsens ikrafttrædelse, tillade, at en dommer, undersøgel-
sesdommer eller anklager afviser at anerkende og fuldbyrde en kendelse med den
begrundelse, at den handling, som har givet anledning til kendelsen, ikke ifølge gæl-
dende lovgivning i fuldbyrdelsesstaten udgør en lovovertrædelse, uanset overtrædel-
sens art eller beskrivelse. Hvad angår overtrædelser vedrørende skatter og afgifter,
told og valuta kan anerkendelse og fuldbyrdelse kun afvises med den begrundelse,
at loven i fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver samme skatter og afgifter eller ikke
indeholder de samme regler for skatter, afgifter, told og valuta som lovgivningen i
udstedelsesstaten.
Artikel 25 og 26 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. Forslaget lægger op til, at
rammeafgørelsen skal være gennemført i national ret senest den 1. januar 2005.
3.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er den 31. marts 2004 fremkommet med en foreløbig udtalelse
om forslaget.
I sin foreløbige udtalelse opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. til, at der i forslagets
artikel 6 indføjes et krav om, at udstedelsesstaten i bevissikringskendelsen skal
godtgøre, at de ønskede genstande mv. er nødvendige og proportionale, og ifølge
udstedelsesstatens lovgivning ville kunne fremskaffes under lignende omstændighe-
der på udstedelsesstatens område samt vil kunne antages som bevis i den retssag, de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0036.png
36
rekvireres til. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der i artikel 9 indsættes
et krav om begrundelse for, at udstedelsesstaten ønsker supplerende bevismateriale
i tilknytning til den oprindelige bevissikringskendelse.
I forhold til artikel 10 om betingelser for anvendelse af personoplysninger anbefaler
Europa-Parlamentet, at der indføjes en bestemmelse om registrerede personers ret
til at påberåbe sig de rettigheder om databeskyttelse, som måtte være hjemlet i en-
ten udstedelsesstatens eller fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning.
Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der indsættes en række yderligere afslags-
grunde i forslagets artikel 15, idet Parlamentet finder, at anerkendelse og fuldbyrdel-
se af en bevissikringskendelse skal afslås, hvis udstedelsesstaten har anmodet en
anden medlemsstat om at foretage retsforfølgning, hvis den pågældende lovover-
trædelse er omfattet af amnesti i fuldbyrdelsesstaten, og denne stat har kompetence
til at forfølge sagen, hvis den person, der er omfattet af kendelsen er under den
kriminelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, hvis der er grund til at formode, at bevis-
sikringskendelsen er udtryk for forfølgelse på grund af den pågældende persons
køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
eller seksuelle orientering, hvis fuldbyrdelsen vil strid mod fuldbyrdelsesstatens for-
fatningsmæssige regler om retfærdig rettergang, beskyttelse af privatlivets fred og
personoplysninger samt foreningsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed, og hvis der
er væsentlige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen vil undergrave respekten for
grundlæggende rettigheder og retsprincipper, jf. TEU artikel 6.
Endelig opfordrer Europa-Parlamentet til, at der aflægges rapport om anvendelse af
rammeafgørelsen, navnlig med fokus på anvendelsen af retssikkerhedsgarantier, at
EU-medlemsstaterne bestræber sig på, inden rammeafgørelsen om bevissikrings-
kendelser træder i kraft, at nå til enighed om en rammeafgørelse om retssikkerheds-
garantier for sagsøgte, og at medlemsstaterne meddeler Rådets Generalsekretariat,
hvilke nationale organer der er udpeget som udstedelsesmyndighed og fuldbyrdel-
sesmyndighed.
4.
Høring.
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i
Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,
Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-
mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-
skerettigheder.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske
Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirek-
tøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Dan-
mark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og
Institut for Menneskerettigheder.
Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i Køben-
havn
og
Politiforbundet i Danmark
har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
forslaget.
Præsidenten for Østre Landsret
og
Præsidenten for Vestre Landsret
har be-
mærket, at spørgsmålet om, hvorvidt man fra dansk side bør tilslutte sig en ordning,
som indebærer, at danske domstole skal medvirke til bevissikring til brug for straf-
fesager i andre lande, selv om de pågældende bevissikringsskridt ikke ville være til-
ladt – eller i det enkelte tilfælde ikke kunne foretages – efter de gældende danske
regler, såfremt der var tale om en straffesag i Danmark, er et spørgsmål af en sådan
retspolitisk karakter, at de ikke finder at burde udtale sig herom.
4.1. Generelle bemærkninger til forslaget
Rigsadvokaten
har bemærket, at han finder det tvivlsomt, om Kommissionens
antagelse om, at det eksisterende samarbejde om bevisoptagelse er langsomt og
ineffektiv, og at de forskellige nationale lovgivninger udgør hindringer for samar-
bejdet, uden videre er rigtig. Rigsadvokaten peger på, at nye regler om gensidig
retshjælp bør afvente ikrafttrædelsen af og erfaringerne med EU-konventionen fra
maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil.
Foreningen af Politimestre i Danmark
har anført, at de eksisterende retshjælps-
konventioner mv. fungerer tilfredsstillende i praksis, og at det må forventes, at sam-
arbejdet vil kunne effektiviseres yderligere, når bl.a. EU-konventionen fra maj 2000
om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil træder i kraft. Igang-
sættelse af nye omfattende initiativer bør efter foreningens opfattelse afvente erfa-
ringerne med disse instrumenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38
Advokatrådet
fremhæver, at princippet om gensidig tillid, anerkendelse og fuld-
byrdelse af afgørelser truffet af en myndighed i en anden EU-medlemsstat uden
nogen selvstændig kontrol i fuldbyrdelsesstaten giver anledning til væsentlige over-
vejelser i relation til det opstillede mål om et område med frihed, sikkerhed og ret-
færdighed – navnlig vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser om strafproces-
suelle tvangsindgreb under efterforskningen. Målsætningen om et område med fri-
hed, sikkerhed og retfærdighed må efter Advokatrådets opfattelse også indebære, at
borgere og virksomheder i EU-medlemsstaterne beskyttes mod uberettigede eller
ikke-proportionale indgreb fra myndighedernes side. Gennemførelse af EU-regler
bør således ikke efter Advokatrådets opfattelse føre til, at retssikkerhedsniveauet i
medlemsstaterne sænkes til laveste fællesnævner.
Advokatrådet peger endvidere på, at forudsætningen for anerkendelse og fuldbyr-
delse i Danmark uden selvstændig prøvelse hos de danske myndigheder bør være,
at der er sikkerhed for, at de retssikkerhedsgarantier, som gælder i Danmark, også er
lovfæstede og praktiseres i de øvrige medlemsstater. Advokatrådet peger i den for-
bindelse på, at der ikke i forslaget er redegjort for retsstillingen i de 25 medlemssta-
ter, men at det derimod fremgår, at forskellene mellem landenes lovgivning er en
barriere for kriminalitetsbekæmpelsen. Efter Advokatrådets opfattelse er der store
forskelle mellem beskyttelsesniveauet i de enkelte medlemsstater, uagtet alle stater
er forpligtet til at overholde de garantier, der følger af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention, og som er væsentligt lavere end det generelle retssikkerheds-
niveau i et land som f.eks. Danmark.
Advokatrådet fremhæver herudover, at forslaget ikke tager højde for, at de nationa-
le regler om tvangsindgreb inden for strafferetsplejen består af et regelkompleks,
der er baseret på sin egen indre sammenhæng og balance mellem hensynet til kri-
minalitetsbekæmpelse og hensynet til den enkeltes retssikkerhed.
For så vidt angår behovet for nye regler på området bemærker Advokatrådet, at
Kommissionens forslag ikke indeholder en nærmere redegørelse for de problemer,
som de eksisterende ordninger for gensidig bistand til bevisoptagelse i straffesager,
giver anledning til.
Datatilsynet
har bemærket, at forslaget – sammen med andre forslag om øget in-
formationsudveksling inden for det politi- og strafferetlige samarbejde – aktualise-
rer behovet for at overveje et generelt og opdateret databeskyttelsesretligt instru-
ment på området. I mangel af et mere generelt instrument på området finder Data-
tilsynet, at databeskyttelse i forbindelse med det planlagte intensiverede samarbejde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0039.png
39
bør omtales i selve forslaget til rammeafgørelse og ikke blot ved en henvisning til
artikel 23 i EU-konvention fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager. Data-
tilsynet henviser i den forbindelse til, at Schengen- og Europol-konventionerne
indeholder en særskilt regulering om beskyttelse og sikring af personoplysninger.
Datatilsynet anbefaler, at der indsættes regler om f.eks. formålsbestemthed, sikker
behandling af oplysninger og tilsyn med behandlingerne i selve rammeafgørelsen.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at forslaget bygger på en forudsætning
om, at de enkelte medlemsstater opfylder kravene i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention ved udstedelsen af bevissikringskendelser. For det tilfælde, at
enkelte eller flere af EU-medlemsstaterne anvender minimumskrav for at kunne
foretage ransagning mv., som ligger under det niveau, man i Danmark finder rets-
sikkerhedsmæssigt forsvarlig, fordi det måtte være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, kan det efter Instituttets opfattelse ikke udelukkes,
at Danmark ved at fuldbyrde en bevissikringskendelse uden forudgående prøvelse,
kan ifalde et passivitetsansvar. I hvert fald såfremt der konkret er forhold i sagen,
der tyder på, at retssikkerhedsgarantierne ikke er overholdt, og de danske myndig-
heder undlader at undersøge forholdet under processen i Danmark. Det er på den
baggrund Instituttets opfattelse, at det bør overvejes at indføre mulighed for afvis-
ning af en bevissikringskendelse, hvis fuldbyrdelse vil føre til et resultat, som strider
mod fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis anerkendelsen eller fuldbyr-
delsen må anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
4.2. Definitioner
Advokatrådet
har ad forslagets artikel 2, litra c), hvorefter ”udstedelsesmyndighed”
efter forslaget kan være den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, der
ifølge national ret kan udstede en europæisk bevissikringskendelse, bemærket, at
denne afgræsning vil kunne indebære, at myndighederne i fuldbyrdelsesstaten i givet
fald vil være forpligtet til at fuldbyrde f.eks. en ransagningskendelse udstedt af an-
klagemyndigheden i en anden medlemsstat uden, at der vil kunne foretages en reel
domstolsprøvelse af, om ransagningen bør gennemføres. Efter Advokatrådets op-
fattelse rejser et sådant fravær af domstolskontrol spørgsmål i forhold til grundlo-
vens § 72.
4.3. Anvendelsesområde
Rigsadvokaten
bemærker, at de mange begrænsninger i rækkevidden af forslaget i
praksis vil være vanskelige at håndtere, og at afgrænsningen af anvendelsesområdet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0040.png
40
formentlig vil føre til yderligere usikkerhed på et området, der for praktikere allere-
de i dag synes vanskeligt. Rigsadvokaten peger på, at en række meget praktisk an-
vendte bevisindsamlingsmetoder ligger uden for bevissikringskendelsens anvendel-
sesområde, jf. pkt. 1.6. i begrundelsen for forslaget, samtidig med at forslaget inden
for sit anvendelsesområde er meget bredt, og at alle mulige tvangsindgreb og bevis-
sikringsskridt kan komme på tale.
Advokatrådet
peger på, at politiets (eksisterende) afhøringsrapporter efter artikel 3
kan udleveres og anvendes som bevismateriale i et tilfælde, hvor der ikke er adgang
til at kræve den afhørte person genafhørt. Advokatrådet peger endvidere på, at der
efter forslaget ikke stilles krav om, at en afhøringsrapport skal vedrøre samme sags-
forhold, ligesom der ikke sondres mellem, om der er tale om afhøring af en sigtet
eller et vidne, eller stilles krav om, at den afhørte er blevet vejledt om muligheden
for senere udlevering af rapportmateriale. Advokatrådet anfører i den forbindelse,
at de europæiske retssystemer tillægger politirapporter forskellig bevismæssig vægt,
herunder at politirapporter efter dansk ret som hovedregel ikke kan anvendes som
bevis under en retssag, at det efter dansk ret ikke kan tillægges selvstændig betyd-
ning, om tiltalte eller vidner under afhøring hos politiet har nægtet at udtale sig, og
at det efter dansk ret ikke er muligt at tiltale vidner for at lægge hindringer i vejen
for politiets efterforskning (ved at nægte at udtale sig til politiet). I modsætning her-
til kan politiafhøringer i andre europæiske lande tillægges større bevismæssig vægt,
ligesom der i visse tilfælde er mulighed for at rejse tiltale for obstruktion af politiets
arbejde.
4.4. Typer af retssager omfattet af den europæiske bevissikringskendelse
Advokatrådet
finder, at formuleringen af artikel 4, litra b), om sager, der er anlagt
af en administrativ myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare, og hvor
afgørelsen kan give anledning til en procedure ved en domstol, efterlader tvivl om
det præcise anvendelsesområde for bevissikringskendelsen.
4.5. Betingelser for udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse
Præsidenten for Københavns Byret
finder, at det forhold, at der efter forslaget
ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en
udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.
Advokatrådet
finder, at artikel 6, litra a), hvorefter en bevissikringskendelse kan
udstedes, når de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og propor-
tionale, er vag og upræcis. Advokatrådet peger således på, at de hensyn, der fremgår
af bestemmelsen, ikke er sammenfaldende med de hensyn, der efter retsplejeloven
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0041.png
41
indgår som betingelse for f.eks. ransagning, og at dette kan indebære, at danske
myndigheder vil skulle gennemføre ransagning på et grundlag, som ikke ville være
tilstrækkeligt til at gennemføre en ransagning efter dansk ret. Advokatrådet finder,
at bevissikringskendelsen i praksis vil betyde, at beskyttelsen af borgeren i fuldbyr-
delseslandet vil ligge på det niveau, som udstedelseslandets lovgivning sikrer.
Landsforeningen af beskikkede advokater
har ligeledes påpeget, at bevissik-
ringskendelsen giver mulighed for at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb efter
begæring fra andre EU-medlemsstater, som ikke vil kunne foretages efter danske
strafprocessuelle regler. Foreningen bemærker i den forbindelse, at man ikke kan
anbefale en justering af retsplejeloven med henblik på at gøre sådanne (danske)
indgreb mulige.
4.6. Den centrale strafferegistermyndighed
Rigspolitichefen
har bemærket, at han ikke har bemærkninger til forslagets be-
stemmelser om officielle udskrifter fra strafferegistre (navnlig artikel 8).
4.7. Supplerende bevismateriale
Advokatrådet
har anført, at bestemmelsen i forslagets artikel 9 om kendelse om
supplerende bevismateriale giver den anmodende myndighed, som deltager i fuld-
byrdelsen af bevissikringskendelsen, fuld kontrol over den praktiske gennemførelse
af bevissikringsanmodningen, hvilket synes at rejse spørgsmål om, hvorvidt myn-
dighedsudøvelsen fortsat reelt foretages af den fuldbyrdende stats myndigheder.
4.8. Betingelser for anvendelse af personoplysninger
Datatilsynet
har bemærket, at det er uklart, hvad der reelt er indholdet i sidste del
af artikel 10, stk.1, om personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af ram-
meafgørelsen til andre formål end nævnt i første afsnit. Datatilsynet finder det end-
videre uklart, hvad der sigtes til med bestemmelsen i artikel 10, stk. 4, hvorefter
artikel 10 ikke finder anvendelse på personoplysninger, som er tilvejebragt af en
medlemsstat i medfør af denne rammeafgørelse, og som hidrører fra denne med-
lemsstat.
4.9. Anerkendelse og fuldbyrdelse uden yderligere prøvelse
Foreningen af Politimestre i Danmark
finder, at den manglende mulighed for at
afprøve, om gennemførelsen af den udenlandske retsanmodning vil være forenelig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0042.png
42
med dansk ret, er i strid med principper, som bør være grundlæggende for gennem-
førelsen af strafprocessuelle tvangsindgreb på områder, hvor lovgivningen endnu
ikke er harmoniseret.
Advokatrådet
bemærker, at den manglende adgang for den udførende myndighed
til at foretage en selvstændig kontrol efter Advokatrådets opfattelse ikke er udtryk
for gensidig tillid. Advokatrådet finder derimod, at der er risiko for, at princippet
om gensidig tillid i realiteten bliver et skjold for den anmodende myndighed, som
ikke behøver at redegøre nærmere for grundlaget for sin beslutning. Gensidig tillid
bør efter Advokatrådets opfattelse være baseret på fuld åbenhed om grundlaget for
beslutningen, og den anmodende medlemsstat bør således have fuld tillid til, at den
udførende stats myndigheder alene vil nægte at gennemføre anmodningen, hvis den
finder at være forpligtet og berettiget hertil.
Landsforeningen af beskikkede advokater
finder det betænkeligt, at retsakter fra
andre EU-medlemsstater skal anerkendes umiddelbart uden materiel prøvelse i
fuldbyrdelseslandet.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at kravet om gennemførelse i Dan-
mark af f.eks. en ransagningskendelse afsagt i en anden EU-medlemsstat efter dette
lands lovgivning gør det yderst vanskeligt for en borger i fuldbyrdelsesstaten at for-
udsige sin retsstilling i forhold til et sådan indgreb i privatlivet. Efter Instituttets
opfattelse er det tvivlsomt, om indgreb i retten til privatliv foretaget på grundlag af
en europæisk bevissikringskendelse, vil kunne leve op til det legalitetskrav, som
følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.
Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det efter forslaget vil kun-
ne forekomme, at danske myndigheder skal foretage beslaglæggelse af skrifter mv.,
herunder ikke offentliggjorte skrifter, uanset at der ikke er grundlag herfor efter
dansk ret. Dette vil efter instituttets opfattelse åbne op for den mulighed, at danske
myndigheder vil skulle efterkomme europæiske bevissikringskendelser om beslag-
læggelse af ikke offentliggjorte skrifter, som ikke opfylder kravene til domstolsprø-
velse i grundlovens § 77, hvorefter ansvar for ytringer skal udmøntes af domstole-
ne.
4.10. Garantier for fuldbyrdelse (minimumsgarantier)
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der ved forslagets artikel
12, stk. 1, litra b), er taget højde for, at princippet om forbud mod selvinkrimine-
ring, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, skal overholdes i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0043.png
43
forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. Instituttet
finder det endvidere positivt, at der i forslagets artikel 15 er taget højde for princip-
pet om, at en person ikke kan dømmes to gange for samme forhold (”ne bis in
idem”- princippet).
4.11. Afslagsgrunde
Rigspolitichefen
finder, at der bør indsættes en afslagsgrund svarende til artikel 2 i
retshjælpskonventionen fra 1959, hvorefter en anmodning om retshjælp kan afslås,
hvis den vedrører en forbrydelse, der af den anmodede stat betragtes som en poli-
tisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse,
eller hvor den anmodede stat finder, at imødekommelse af anmodningen vil kunne
krænke den pågældende stats suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod
dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser. Rigspoliti-
chefen har som baggrund for forslaget henvist til, at det er en forudsætning for
efterretningstjenesternes modtagelse af oplysninger fra samarbejdsparter i ind- og
udland, at sådanne oplysninger alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke
videregives til andre. Det vil således ofte være af afgørende betydning for efterret-
ningstjenestens arbejde og effektivitet, at materiale fra tidligere og igangværende
efterforskning ikke kompromitteres ved f.eks. at skulle indgå i en straffesag i ind-
eller udland, herunder på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse.
Advokatrådet
har bemærket, at rækkevidden i forslagets artikel 15, stk. 2, litra b,
om mulighed for at afvise fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse, hvis der ifølge
fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umu-
ligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse, ikke er ganske klar. Rådet
peger herved på, at det synes usikkert, om kredsen af vidneudelukkede personer, jf.
retsplejelovens §§ 169-172, vil være omfattet af bestemmelsen. Rådet finder det
endvidere usikkert, om regler i dansk lovgivning, som udelukker anvendelse af op-
lysninger fra f.eks. et register i efterforskningsmæssig og strafferetlig sammenhæng,
skal forstås som en ”immunitet”.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes at indføre mulighed
for at afslå at anerkende og fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis an-
erkendelse og fuldbyrdelse må anes for at være i strid med fuldbyrdelsesstatens
retsopfattelse, herunder hvis det anses for stridende med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention.
4.12. Dobbelt strafbarhed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0044.png
44
Præsidenten for Københavns Byret
anfører, at det forhold, at der efter forslaget
ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en
udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.
Foreningen af Politimestre i Danmark
og
Advokatrådet
har givet udtryk for
betænkeligheder i forhold til, at der efter forslaget – efter en overgangsperiode –
ikke kan opstilles krav om dobbelt strafbarhed.
Landsforeningen af beskikkede advokater
tager afstand fra afskaffelse af kravet
om dobbelt strafbarhed.
4.13. Klage
Præsidenten for Københavns Byret
bemærker, at forslagets artikel 19, hvorefter
de materielle forhold, der ligger til grund for en bevissikringskendelse, kun kan på-
klages til udstedelsesstaten, kan gøre det vanskeligt for personer, der er bosiddende
i fuldbyrdelsesstaten, at udnytte klageadgangen, og det kan derfor overvejes, om der
bør gennemføres tiltage med henblik på at lette klageadgangen.
Datatilsynet
udtrykker betænkeligheder over for forslaget om, at de omhandlede
genstande, dokumenter og data af udstedelsesmyndigheden kan kræves udleveret
senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af bevissikringskendelsen, selv om der i fuldbyr-
delsesstaten er indgivet en klage i anledning heraf.
Advokatrådet
finder, at forslaget om, at klage skal ske til en domstol i udstedelses-
staten, i en række tilfælde vil gøre det umuligt eller særdeles vanskeligt og bekoste-
ligt at udnytte klageadgangen. Advokatrådet finder, at muligheden for at suspendere
en udlevering af genstande mv. i 60 dag, hvis der indgivet klage, er en helt util-
strækkelig beskyttelse af den, indgrebet rettes imod.
Landsforeningen af beskikkede advokater
bemærker, at såfremt forslaget gen-
nemføres, bør der skabes mulighed for, at danske statsborgere kan få beskikket en
advokat i forbindelse med en klage til en anden medlemsstats domstole.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
45
6.
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. indeholder retsplejeloven ingen særlige be-
stemmelser om gennemførelse af udenlandske begæringer om efterforskning i
Danmark, herunder bl.a. i form af fremskaffelse af bevismateriale ved ransagning,
beslaglæggelse og edition. Imidlertid antages det med støtte i retspraksis, at sådanne
anmodninger fra udenlandske myndigheder på visse betingelser kan gennemføres
her i landet efter en analogi af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, herunder
reglerne om kompetencen til at træffe beslutning om sådanne efterforskningsskridt.
Det vil imidlertid efter dansk ret ikke være muligt at anerkende og foretage direkte
gennemførelse af udenlandske retsanmodninger i overensstemmelse med de regler,
der følger af forslaget til rammeafgørelse.
Gennemførelse her i landet af en udenlandsk retsanmodning forudsætter, at der
forinden indgrebet iværksættes – og i overensstemmelse med retsplejelovens kom-
petenceregler – foretages en prøvelse af, om gennemførelsen af det pågældende
indgreb er foreneligt med dansk ret. Forslaget til rammeafgørelse indebærer imidler-
tid en forpligtelse til at træffe beslutning om at gennemføre en udenlandsk retsan-
modning, hvis det i rammeafgørelsen nævnte certifikat er fremsendt og korrekt
udfyldt. Danske myndigheder vil derfor som udgangspunkt ikke være berettigede til
at foretage en prøvelse af, om gennemførelsen af en udenlandsk retsanmodning,
som er omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde, vil være forenelig med
dansk ret.
Den ordning, som forslaget til rammeafgørelse lægger op til, vil derfor kræve, at der
fastsættes særlige regler herom i dansk ret, idet de materielle betingelser, der efter
dansk ret vil skulle være opfyldt for at kunne foretage et tvangsindgreb i forbindelse
med en udenlandsk retshjælpssag, ikke vil kunne opretholdes inden for anvendel-
sesområdet for forslaget til rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-
delse. Dette gælder såvel med hensyn til det såkaldte kriminalitetskrav (dvs. betin-
gelsen om, at den efterforskede kriminalitet skal være af en vis grovhed, stigende
med intensiteten af det pågældende tvangsindgreb, f.eks. i form af et krav til straffe-
rammen), som med hensyn til det såkaldte mistankekrav (dvs. den styrke, hvormed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0046.png
46
mistanken retter sig mod en mulig gerningsmand ligeledes varierende med indgre-
bets intensitet) samt for så vidt angår den såkaldte indikationsbetingelse (dvs. det
konkrete behov for at anvende netop det pågældende tvangsindgreb i den aktuelle
efterforskning). Kravet om, at forholdet også er strafbart efter dansk ret, som i rela-
tion til internationale retshjælpsbegæringer indgår som en del af kriminalitetskravet
vil dog kunne opretholdes, hvis der er tale om ransagning af private lokaler, eller
hvis der er tale om en lovovertrædelse, som ikke er omfattet af den liste, som frem-
går af forslagets artikel 16, stk. 2 (positiv-listen). Det bemærkes imidlertid i den for-
bindelse, at kravet om dobbelt strafbarhed ikke vil kunne opretholdes for sådanne
lovovertrædelser (som ikke er omfattet af positiv-listen) på længere sigt, jf. herved
rammeafgørelsens artikel 24, stk. 2 og 3, som indeholder en overgangsordning på 5
år. De krav, der efter dansk ret stilles til kriminalitetens grovhed, vil ikke i nogen
tilfælde kunne opretholdes i forhold til en europæisk bevissikringskendelse.
Det anførte betyder bl.a., at danske myndigheder – inden for rammerne af forslaget
– i visse tilfælde vil skulle efterkomme en retshjælpsanmodning fra myndigheder i
andre EU-med-lemsstater, uanset at det pågældende tvangsindgreb ikke ville kunne
foretages i en dansk sag. Som eksempel herpå kan bl.a. nævnes den situation, at en
udenlandsk myndighed fremsætter anmodning over for dansk politi om fremskaf-
felse af historiske teleoplysninger (dvs. oplysninger om, hvilke telefoner eller andre
tilsvarende kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en be-
stemt telefon eller andet kommunikationsapparat). Sådanne oplysninger vil efter
dansk ret – hvad der formentlig ikke er tilfældet i (alle) de øvrige medlemsstater –
alene kunne kræves udleveret efter reglerne om edition, hvis tillige de forholdsvis
strenge materielle betingelser i retsplejelovens § 781 (om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden) er opfyldt. Der henvises nærmere til pkt. 3.1.2. og 3.1.3. ovenfor.
Forslaget giver desuden anledning til at overveje, om der i en gennemførelseslov må
fastsættes regler om den europæiske bevissikringskendelses indhold og eventuelt
også om dens form.
Ligeledes må det – inden for rammerne af rammeafgørelsen – overvejes at fastsætte
nærmere regler om, under hvilke betingelser en europæisk bevissikringskendelse vil
kunne anerkendes samt hvorledes fuldbyrdelse heraf skal finde sted, jf. bl.a. ram-
meafgørelsens artikel 15 (om afslagsgrunde) og artikel 18 (om udsættelse af fuld-
byrdelse). Også rammeafgørelsens artikel 17, hvori der opstilles en række frister for
anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateriale, giver anledning til lov-
givningsmæssige overvejelser, og det samme gælder med hensyn til den procedure
vedrørende klageadgang, der er foreslået i artikel 19, og med hensyn til artikel 20
om udstedelsesstatens ansvar.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
For så vidt angår forslagets artikel 21 om domstolskompetence for edb-data lagret i
et informationssystem på en anden medlemsstats område, må det under forhand-
lingerne søges afklaret, hvad der nærmere tilsigtes med bestemmelsen, og på den
baggrund må det afklares, om bestemmelsen vil kræve lovændringer i Danmark.
Det vil endelig skulle overvejes, om der skal foretages visse ændringer af de gælder
regler for videregivelse af oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i for-
bindelse med efterforskning i en straffesag. Det gælder således bl.a. i relation til de
eksisterende regler om videregivelse af oplysninger om dna-prøver.
7.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Kommissionens forslag og et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
48
Dagsordenspunkt 4: Rådets fælles holdning vedrørende udveksling af be-
stemte oplysninger med Interpol
Nyt notat.
1. Baggrund
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de
myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om
personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og told-
kontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.
Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland
(N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schen-
gen-konventionens afsnit IV (artikel 92-119).
Det følger af Schengen-konventionens artikel 100, stk. 1, at oplysninger om gen-
stande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en
straffesag, optages i Schengen-informationssystemet. Som genstande i denne be-
stemmelses forstand opfattes bl.a. stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blan-
kodokumenter, jf. artikel 100, stk. 3, litra d), og stjålne, ulovligt handlede eller for-
svundne udstedte identitetsdokumenter (pas, identitetskort, førerbeviser), jf. artikel
100, stk. 3, litra e).
Den internationale kriminalpolitiorganisation Interpol forvalter desuden en data-
base over stjålne rejsedokumenter – Stolen Travel Document database – med en
automatisk søgefunktion.
I Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme,
punkt 6, pålægges Rådet at arbejde videre med indførelsen inden udgangen af 2005
af et integreret system for udveksling af oplysninger om stjålne og bortkomne pas,
hvor der gives adgang til Schengen-informationssystemets og Interpols databaser.
I forbindelse med udviklingen af anden generation af Schengen-
informationssystemet (SIS II) er det hensigten, at der fra systemet skal kunne over-
føres oplysninger direkte til Interpols database. Kommissionen og de relevante ar-
bejdsgrupper i Rådet arbejder på at forberede udviklingen og etableringen af SIS II.
Det forventes, at SIS II kan tages i brug i løbet af 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0049.png
49
I den mellemliggende periode er det derfor – for at efterleve Det Europæiske Råds
erklæring – nødvendigt at etablere et system til udveksling af oplysninger om stjålne
og bortkomne pas med Interpols database.
Kommissionen har den 8. juni 2004 fremlagt et forslag til Rådets fælles holdning
vedrørende overførsel af bestemte oplysninger til Interpol (KOM(2004) 427 ende-
lig), som efterfølgende har været drøftet i rådsregi.
Formandskabet forventes at fremlægge forslaget til Rådets fælles holdning i forbin-
delse med Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2004 med
henblik på politisk enighed og eventuelt vedtagelse.
2. Indhold
Forslaget til Rådets fælles holdning vedrørende udveksling af bestemte oplysninger
med Interpol er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU) artikel 30, stk. 1, litra b), om fælles handling vedrørende politisamarbejde,
herunder indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger.
Der henvises desuden til TEU artikel 34, stk. 2, litra a), hvoraf det fremgår, at Rådet
træffer foranstaltninger og fremmer samarbejde under anvendelse af den passende
form og fremgangsmåde, der er angivet i TEU afsnit VI med henblik på at bidrage
til opfyldelse af Unionens målsætninger. Rådet kan herunder med enstemmighed
vedtage fælles holdninger, hvori Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål fastlæg-
ges.
Forslagets artikel 1 indeholder definitioner af begreberne ”rejsedokumentoplysnin-
ger”, ”Interpols database” og ”relevant national database”.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at ”rejsedokumentoplysninger” skal opfattes
som oplysninger om stjålne, bortkomne eller ulovligt handlede udstedte rejsedoku-
menter og blankorejsedokumenter, som defineret i forhold til Interpols database
om stjålne rejsedokumenter, der er formateret med henblik på integration i et be-
stemt informationssystem. Med Interpols database må ifølge forslaget kun udveks-
les oplysninger om dokumentnummer, udstedelsesland og dokumenttype.
I stk. 2 henvises til Interpols database om stjålne rejsedokumenter.
Ifølge stk. 3 skal ”relevant national database” opfattes som politiets eller de retlige
myndigheders nationale databaser, som indeholder oplysninger om stjålne, bort-
komne og ulovligt handlede udstedte rejsedokumenter og blankorejsedokumenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0050.png
50
Det fremgår af forslagets artikel 2, at formålet med den fælles holdning er at for-
hindre og bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, ved at
sikre, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at forbedre dels samarbejdet
mellem deres myndigheder med ansvar for retshåndhævelse, dels samarbejdet mel-
lem disse myndigheder og tilsvarende myndigheder i tredjelande gennem overførsel
af rejsedokumentoplysninger til Interpols database.
Forslagets artikel 3 indeholder en række materielle forpligtelser for medlemsstater-
ne, der tilsammen skal medvirke til, at der skabes bedre adgang til oplysninger om
stjålne, bortkomne og ulovligt handlede udstedte rejsedokumenter og blankorejse-
dokumenter via Interpol-databasen, og at Interpol-databasen udnyttes af medlems-
staternes myndigheder med ansvar for retshåndhævelse.
Af stk. 1 fremgår det, at medlemsstaternes kompetente myndigheder med ansvar
for retshåndhævelse skal udveksle alle nuværende og fremtidige rejsedokumentop-
lysninger (dvs. oplysninger om dokumentnummer, udstedelsesland og dokumentty-
pe, jf. forslagets artikel 1, stk. 1) med Interpols database. Dog deler de kun rejsedo-
kumentoplysningerne med Interpol-medlemslande, der kan sikre et tilstrækkeligt
niveau af databeskyttelse, ligesom der skal være sikkerhed for, at grundlæggende
friheder og rettigheder i forbindelse med automatisk behandling af personoplysnin-
ger overholdes. Endelig kan medlemsstaterne beslutte kun at udveksle oplysninger
med andre Interpol-medlemslande, der har forpligtet sig til selv at levere rejsedo-
kumentoplysninger i mindst samme omfang til Interpols database.
Af stk. 2 fremgår det, at hver medlemsstat sammen med Interpol og under over-
holdelse af betingelserne i stk. 1 kan fastsætte vilkårene for udvekslingen af eksiste-
rende rejsedokumentoplysninger i nationale databaser eller i SIS.
Af stk. 3 fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at fremtidige rejsedokumentop-
lysninger udveksles med Interpol-databasen straks efter indlæggelsen i den nationale
database eller SIS.
Stk. 4 pålægger medlemsstaterne at sikre, at deres myndigheder med ansvar for
retshåndhævelse konsulterer Interpol-databasen, når det er hensigtsmæssigt for
udførelsen af deres opgaver. Medlemsstaterne skal i den forbindelse inden udgan-
gen af december 2005 sørge for etablering af den nødvendige infrastruktur for at
kunne konsultere Interpol-databasen direkte (”online consultation”).
Stk. 5 regulerer udvekslingen af personoplysninger, der sker på gensidigt grundlag,
og som skal ske med sikkerhed for en tilstrækkelig beskyttelse i det relevante Inter-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0051.png
51
pol-medlemsland og under iagttagelse af grundlæggende rettigheder og friheder.
Medlemsstaterne skal på den baggrund sikre, at overførslen og delingen af oplys-
ninger finder sted på passende vilkår og under overholdelse af kravene til personda-
tabeskyttelse og beskyttelse af grundlæggende friheder og rettigheder.
Stk. 6 pålægger medlemsstaterne at kontakte det indberettende Interpol-
medlemsland i tilfælde af en positiv identifikation af et dokument i Interpol-
databasen med henblik på at verificere, at oplysningerne er korrekte, før der træffes
foranstaltninger mod indehaveren af et rejsedokument.
Artikel 4 pålægger Kommissionen en forpligtelse til, senest tre år efter den fælles
holdnings ikrafttræden, at rapportere til Rådet om medlemsstaternes efterlevelse på
baggrund af oplysninger givet af medlemsstaterne selv. På den baggrund skal Rådet
vurdere, hvorvidt medlemsstaterne lever op til den fælles holdning og på den bag-
grund træffe passende foranstaltninger.
Ifølge artikel 5 får den fælles holdning virkning på dagen for dens vedtagelse.
Det følger af artikel 6, at den fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
3. Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-
Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med Rådets vedtagelse af en fælles hold-
ning.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i År-
hus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsiden-
ten for Retten i Roskilde, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive
Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirek-
tøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Amnesty International, Institut for Menne-
skerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0052.png
52
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen,
Det Kriminalpræventive Råd, Politidirektøren i København, Foreningen af Politi-
mestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og Advokatrådet.
Præsidenten for Vestre Landsret og Dommerfuldmægtigforeningen har meddelt, at
man ikke finder anledning til at udtale sig om forslaget, Domstolsstyrelsen har
meddelt, at man ikke har bemærkninger til udkastet, og Datatilsynet har meddelt, at
idet man forudsætter, at forslaget vil blive gennemført inden for rammerne af per-
sondataloven, giver forslaget ikke anledning til bemærkninger. Rigspolitichefen har
meddelt, at det som udgangspunkt må anses for hensigtsmæssigt at overføre data
vedrørende stjålne rejsedokumenter fra SIS til Interpols tilsvarende database, idet
man dog finder anledning til at påpege, at Interpols databaser er tilgængelige for en
meget vid kreds af lande/myndigheder, og idet man yderligere oplyser, at automa-
tisk overførsel af danske data til Interpols databaser ikke er teknisk mulig på nuvæ-
rende tidspunkt, hvorfor overførsel af data skal ske via manuel inddatering, hvilket
kræver anvendelse af betydelige ressourcer. Endelig bemærkes det, at det forelig-
gende forslag ikke findes at give mulighed for en nærmere konsekvensanalyse ved-
rørende de datatekniske forhold. Det Kriminalpræventive Råd og Politidirektøren i
København har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget, Foreningen af
Politimestre i Danmark har oplyst, at man er bekendt med den udtalelse, der afgives
af Rigspolitichefen og kan tiltræde denne, Landsforeningen af beskikkede advokater
har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget, og Advokatrådet har med-
delt, at forslaget ikke giver rådet anledning til at fremkomme med bemærkninger.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6. Subsidiaritetsprincippet
Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
53
Forslaget til fælles holdning ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet
de forpligtelser til at videregive oplysninger til Interpol, som følger af forslaget,
vurderes at kunne opfyldes inden for rammerne af gældende lovgivning.
For så vidt angår spørgsmålet om statsfinansielle konsekvenser vurderes forslagets
artikel 3, stk. 4 - afhængig af bestemmelsens rækkevidde – at kunne medføre visse
udgifter for staten i forbindelse med etableringen af adgang til direkte søgning (”on-
line consultation”) i Interpol-databasen.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Et grundnotat om forslaget har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den
8. november 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 10. november 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54
Dagsordenspunkt 5: EU’s narkotikastrategi (2005–2012)
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd skal inden udløbet af 2004 godkende en ny narkotikastrategi
for EU. Strategien skal fastlægge de overordnede retningslinjer og mål for EU’s
indsats på narkotikaområdet for 2005-2012.
Drøftelserne af den nye strategi blev indledt på en konference i Dublin den 8. –
10. maj 2004 med deltagelse af medlemsstaterne, kandidatlandene, Kommissio-
nen, Europol, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotika-
misbrug (EONN) og forskellige NGO’er (ikke-regeringskontrollerede organisa-
tioner).
På baggrund heraf fremlagde det nederlandske formandskab den 30. juni 2004 et
udkast til narkotikastrategi for 2005–2012, som efterfølgende været drøftet i
rådsregi.
Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 2.-3. december
2004 at skulle vedtage et udkast til EU’s narkotikastrategi for 2005-2012,
således at Det Europæiske Råd kan blive orienteret herom og give sin til-
slutning til strategien på sit møde den 17. december 2004.
2.
Indhold
Med udkastet til EU’s narkotikastrategi for 2005-2012 lægges der overordnet set op
til en videreførelse af EU’s hidtidige narkotikapolitik.
I strategiens indledende afsnit anføres det, at EU’s overordnede mål på narkotika-
området er:
at opretholde et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, trivsel og social sam-
hørighed ved at supplere medlemsstaternes indsats for at begrænse og fo-
rebygge narkotikamisbrug og narkotikarelaterede helbredsskader, og
at sikre et højt sikkerhedsniveau for borgerne ved at gribe ind over for
produktion af og ulovlig handel med narkotika, samt ved i øget omfang at
forebygge narkotikarelateret kriminalitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
55
Det fremhæves, at indsatsen mod narkotika bør tage udgangspunkt i eksisterende
instrumenter og institutioner og i højere grad være tematisk og regionalt orienteret.
Desuden anføres det, at EU’s fremtidige handlingsplaner på narkotikaområdet skal:
fokusere på klar merværdi,
være målbare og realistiske,
indeholde specifikke tidsrammer,
bidrage direkte til gennemførelsen af mindst et af målene eller en af priorite-
terne i strategien, og
være omkostningseffektive.
I strategiens punkt 2, som omhandler koordination, anføres det bl.a., at Den Hori-
sontale Narkotikagruppe bør spille en mere aktiv rolle på narkotikaområdet og bl.a.
være ansvarlig for den overordnede koordination af narkotikaindsatsen på EU-
niveau. Desuden bør der skabes en forbedret koordination med EU’s internationale
partnere, herunder især Pompidou-gruppen, WHO, Europarådet og FN's Kontor
for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet.
Når det gælder efterspørgselsreduktion, lægges der i strategiens punkt 3 op til, at
der bl.a. gennem forebyggelse, tidlig intervention, behandling, skadesreduktion,
rehabilitering, og social reintegration skal ske en målelig reduktion i narkotikafor-
bruget, afhængigheden af narkotika, af narkotikarelaterede sygdomme, og narkoti-
karelaterede sociale problemer i medlemsstaterne. Der skal samtidig tages højde for
de helbredsmæssige og sociale problemer, der er forbundet med blandingsmisbrug
og brug af lovlige psykoaktive stoffer, som tobak og alkohol.
Rådet og Kommissionen skal i den kommende EU-handlingsplan sammen med
medlemsstaterne søge at prioritere adgangen til og effektiviteten af forebyggelses-
programmer, øge kendskabet til de risici der er forbundet med brugen af psykoakti-
ve stoffer, øge adgangen til tidlig intervention - især overfor unge, lette adgangen til
såvel differentierede behandlingsprogrammer som de i hver enkelt medlemsstat
lovlige skadesreducerende foranstaltninger samt prioritere forebyggelse og behand-
ling af smitsomme sygdomme. Der skal tages højde for, at der er forskellige hel-
bredsmæssige risici forbundet med brugen af de enkelte typer af stoffer, og at de
helbredsmæssige risici er større for visse grupper af misbrugere, f.eks. unge og gra-
vide.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
56
I strategiens punkt 4 om udbudsbegrænsning angives det som en overordnet mål-
sætning at skabe en mærkbar forbedring af effektiviteten af EU's og medlemssta-
ternes retshåndhævelsesaktioner overfor narkotikakriminalitet inden udløbet af
2012.
Dette mål skal bl.a. nås gennem:
øget samarbejde på det strategiske plan,
øget anvendelse af EU’s eksisterende retshåndhævelsesinstrumenter og -
institutioner, som f.eks. den europæiske arrestordre, fælles efterforsknings-
hold, Europol og Eurojust,
konsekvent strafferetlig forfølgning af narkotikakriminalitet i medlemssta-
terne, og
en forstærket retshåndhævelsesindsats overfor tredjelande, herunder især de
narkotikaproducerende lande og transitlandene.
I punkt 5 vedrørende internationalt samarbejde understreges det, at
EU for at opnå større indflydelse og gennemslagskraft fremover bør
optræde mere synligt, effektiv og koordineret på det internationale
plan. Herudover anføres det bl.a., at der bør gøres en særlig indsats
for at inkludere kandidatlandene og potentielle kandidatlande i EU’s
indsats på narkotikaområdet.
For så vidt angår information, forskning og evaluering anføres det bl.a. i strategiens
punkt 6:
at EU's vidensinfrastruktur på narkotikaområdet fremover bør anvendes
bedre og mere effektivt,
at fremtidige handlingsplaner bør prioritere forskning inden for bestemte
områder, og
at evaluering fortsat bør være en væsentlig og integreret del af EU’s indsats
på narkotikaområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0057.png
57
3.
Europa-Parlamentet
Strategien har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
4.
Høring
Det oprindelige udkast har været sendt i høring hos Præsidenten for Østre Lands-
ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsiden-
ten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i
Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø-
benhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Ad-
vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Told- og Skattestyrelsen,
Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Politidirektøren i København, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater
og Institut for Menneskerettigheder har svaret, at de ikke har bemærkning til forsla-
get.
Rigsadvokaten har udtalt, at han kan støtte, at udkastet viderefører den hidtidige
strategi. Han er endvidere enig i, at man lægger op til at benytte eksisterende
retlige instrumenter og institutioner, bl.a. Den Europæiske Arrestordre, Europol
og Eurojust, og at man vurderer erfaringerne herfra, før man eventuelt vedtager
nye retlige instrumenter m.v.
Rigspolitichefen har udtalt, at man kan støtte, at narkotikastrategien baseres på
en fortsættelse af den hidtidige strategi, ligesom man er enig i, at der bør udvises
tilbageholdenhed med at introducere nye tiltag. Der bør derimod fokuseres på
anvendelse af de eksisterende retshåndhævelsesinstrumenter.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Udkastet til strategi har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den 16. november 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
58
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til strategi ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
59
Dagsordenspunkt 6: Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af op-
lysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder
terrorhandlinger
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
1.
Baggrund
På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog Det Eu-
ropæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om bekæmpelse af terrorisme. I er-
klæringen (punkt 5 a) pålægges Rådet bl.a. at undersøge, hvilke foranstaltninger der
kan træffes for at forenkle udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
I lyset heraf har Sverige den 4. juni 2004 fremsat forslag til en rammeafgørelse om
forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstater-
nes retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædel-
ser, herunder terrorhandlinger.
Om baggrunden for det fremsatte forslag anføres det i de ledsagende bemærknin-
ger, at de retshåndhævende myndigheders evne til at samarbejde om bekæmpelsen
af kriminalitet og terrorisme i vid udstrækning er afhængig af, om de kan indhente
og udveksle oplysninger og efterretninger i tide. Praktiske erfaringer viser imidlertid,
at det alt for ofte er for besværligt, tager for lang tid eller i nogle tilfælde endog er
umuligt at indhente relevante og nødvendige oplysninger eller efterretninger fra
andre medlemsstater.
Den væsentligste årsag til dette er ifølge forslaget, at medlemsstaternes nationale
lovgivning, administrative strukturer og vilkår for indsamling og udveksling af op-
lysninger og efterretninger på internationalt plan er forskellige. Der findes derfor
behov for at skabe en fælles retlig ramme for udveksling af oplysninger og efterret-
ninger, der gælder for alle nationale myndigheder med retshåndhævelsesfunktioner.
Forslaget forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den 2. og 3. december
2004 med henblik på en overordnet politisk drøftelse, herunder formentlig navnlig af spørgsmålet
om, hvorvidt forslaget bør omfatte judicielle myndigheder, således at sådanne myndigheder pålægges
en pligt til at videregive oplysninger til brug for strafferetlige efterforskninger.
2.
Indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0060.png
60
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU) artikel 30, stk. 1, litra a og b (om fælles handling vedrørende politisamarbej-
de i form af operativt samarbejde og behandling mv. af personoplysninger) og arti-
kel 34, stk. 2, litra b (om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-
strative bestemmelser gennem vedtagelse af rammeafgørelser).
Artikel 1 fastslår, at rammeafgørelsens formål er at fastsætte regler for, hvordan de
kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne effektivt og hurtigt
kan udveksle eksisterende oplysninger og efterretninger med henblik på kriminalef-
terforskninger og kriminalefterretningsoperationer vedrørende alvorlige lovover-
trædelser, herunder terrorhandlinger.
Rammeafgørelsen berører ikke gunstigere bestemmelser i national lovgivning, bila-
terale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstaterne eller mellem
medlemsstaterne og tredjelande, og den griber ikke ind i Den Europæiske Unions
instrumenter vedrørende gensidig retshjælp eller gensidig anerkendelse af retsafgø-
relser i straffesager. Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen har fremsat
forslag til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse
af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688 endelig).
Et grundnotat vedrørende dette forslag er sendt til Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og den 15. juli 2004.
Forslaget pålægger ikke medlemsstaterne nogen pligt til at indsamle eller opbevare
bestemte ”oplysninger eller efterretninger” alene med det formål at meddele dem til
de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater.
Forslaget pålægger endvidere ikke medlemsstaterne nogen pligt til at meddele op-
lysninger eller efterretninger, der skal anvendes som bevismateriale ved en retlig
myndighed og giver heller ikke ret til at anvende sådanne oplysninger og efterret-
ninger til dette formål. Hvis udvekslede informationer ønskes anvendt som bevis-
materiale i en straffesag, skal den meddelende stat samtykke hertil.
Begreberne ”kriminalefterforskning”, ”kriminalefterretningsoperation” og ”oplys-
ninger og efterretninger” er defineret i forslagets artikel 2.
Ved ”kriminalefterforskning” forstås en retlig ramme, inden for hvilken de kompe-
tente retshåndhævende myndigheder eller retlige myndigheder, herunder anklage-
myndigheder, træffer foranstaltninger med henblik på at fastslå og identificere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0061.png
61
kendsgerninger, mistænkte og omstændigheder i forbindelse med en eller flere iden-
tificerede konkrete strafbare handlinger.
”Kriminalefterretningsoperation” defineres som en retlig ramme, der endnu ikke er
nået til kriminalefterforskningsstadiet, som overvåges og kontrolleres af retlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheder, og inden for hvilken en kompetent
retshåndhævende myndighed i henhold til national lovgivning har beføjelse til at
indsamle, behandle og analysere oplysninger om kriminalitet eller kriminelle aktivi-
teter, med det formål at fastslå, om der er eller kan være begået konkrete strafbare
handlinger.
”Oplysninger og efterretninger” defineres bredt, og udtrykket omfatter således en-
hver form for information, som de kompetente retshåndhævende myndigheder
besidder eller har adgang til uden brug af tvangsindgreb. Betydningen heraf er præ-
ciseret ved en opregning af en række eksempler på informationer, som er omfattet
af begrebet.
Herudover indeholder forslaget en definition af begrebet ”kompetent retshåndhæ-
vende myndighed”, hvorved forstås en national politimyndighed, toldmyndighed
eller anden myndighed, der i henhold til national lovgivning har beføjelse til at af-
sløre, forebygge og efterforske lovovertrædelser og kriminelle aktiviteter, udøve
myndighed og foretage tvangsindgreb i forbindelse med sådanne handlinger. Judici-
elle myndigheder (dvs. anklagemyndighed og domstole) anses, som retshåndhæven-
de myndigheder, hvis de besidder eller har adgang til informationer eller efterret-
ninger af efterforskningsmæssig relevans.
Efter artikel 3 kan udveksling af informationer kun finde sted vedrørende lovover-
trædelser, der i den anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en
anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv må-
neder. Medlemsstaterne kan bilateralt beslutte at anvende procedurerne i rammeaf-
gørelsen på et bredere grundlag.
Medlemsstaterne skal efter artikel 4 sikre, at oplysninger og efterretninger, som de
kompetente retshåndhævende myndigheder besidder eller har adgang til uden brug
af tvangsindgreb, kan meddeles de kompetente retshåndhævende myndigheder i
andre medlemsstater i overensstemmelse med rammeafgørelsen.
Betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemssta-
ters retshåndhævende myndigheder må ikke være strengere end de betingelser, der
gælder nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0062.png
62
Oplysninger og efterretninger meddeles efter anmodning fra en kompetent rets-
håndhævende myndighed, der handler inden for rammer fastsat i den nationale
lovgivning, og som foretager en kriminalefterforskning eller en kriminalefterret-
ningsoperation.
I henhold til artikel 4 a skal oplysninger og efterretninger altid meddeles hurtigst
muligt og i så vidt muligt omfang inden for den ønskede frist. Såfremt oplysninger-
ne eller efterretningerne ikke kan meddeles inden for den ønskede frist, skal den
kompetente retshåndhævende myndighed, der har modtaget en anmodning om
oplysninger eller efterretninger, meddele, hvor lang tid det vil tage at efterkomme
anmodningen.
Medlemsstaterne skal indføre procedurer, som sætter dem i stand til at besvare an-
modninger om oplysninger og efterretninger inden for højst 12 timer, hvis sagen
drejer sig om en lovovertrædelse, som er omfattet af en opstillet positiv-liste.
Positiv-listen svarer som udgangspunkt til hvad, der følger af allerede vedtagne
rammeafgørelser inden for området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
strafferetlige afgørelser. Den omfatter således bl.a. terrorisme, menneskehandel,
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulov-
lig handel med våben, bestikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, miljøkriminali-
tet, menneskesmugling, manddrab, racisme, bortførelse og bedrageri. Listen er dog
på nogle punkter udvidet, idet den bl.a. også omfatter visse typer færdselsforseelser,
trusler og voldshandlinger mod personer, hærværk, smugling af varer, overtrædelse
af intellektuelle ejendomsrettigheder og tortur.
Hvis den anmodende stat giver udtryk for, at den ønsker at få oplysningerne hurti-
gere (end de fastsatte tidsfrister), skal den anmodede stat gøre sit bedste for at be-
svare anmodningen hurtigt.
I henhold til artikel 5 kan de kompetente myndigheder kun anmode om oplysnin-
ger, hvis der er grund til at tro, at der findes relevante oplysninger og efterretninger
i den pågældende medlemsstat. Der må ikke anmodes om flere oplysninger eller
fastsættes strammere tidsfrister end, hvad der er nødvendigt i det konkrete tilfælde.
Ifølge artikel 6 kan oplysninger om personer kun udveksles,
hvis den pågældende person er mistænkt for at have begået eller medvir-
ket ved en lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, eller den pågælden-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0063.png
63
de person på grundlag af kriminalefterretninger eller andre indicier kan
tænkes at begå eller medvirke ved en lovovertrædelse eller en kriminel
aktivitet, der i overensstemmelse med national lovgivning i den anmod-
ende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsbe-
røvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder
(se herved artikel 3), eller
hvis udvekslingen er nødvendig for at bidrage til afsløring, forebyggelse
eller efterforskning af en af de forbrydelser eller kriminelle aktiviteter,
der er opregnet på positiv-listen (se herved artikel 4 a).
Udveksling af oplysninger og efterretninger kan endvidere finde sted med henblik
på identifikation af personer, der falder ind under de ovennævnte kategorier.
Det fremgår af artikel 7, at udveksling af oplysninger og efterretninger mellem med-
lemsstaterne kan finde sted via SIRENE-kontorerne, de nationale Europol-
enheder, de centrale toldenheder eller inden for en hvilken som helst anden ramme,
der er indført på bilateralt eller multilateralt niveau.
Medlemsstaterne kan endvidere fra sag til sag eller generelt beslutte, at anvende
andre kommunikationskanaler, som f.eks. forbindelsesofficerer eller direkte udveks-
ling mellem nationale eller lokale retshåndhævende myndigheder.
Oplysninger eller efterretninger, der ikke udveksles via de nationale Europol-
enheder, skal også meddeles Europol i overensstemmelse med Europol-
konventionen, hvis informationsudvekslingen angår en lovovertrædelse eller en
kriminel aktivitet, der ligger inden for Europols mandat.
Artikel 8 omhandler spontan udveksling af oplysninger og efterretninger. Ifølge
bestemmelsen skal de kompetente retshåndhævende myndigheder på eget initiativ
meddele oplysninger og efterretninger til retshåndhævende myndigheder i andre
medlemsstater, hvis der er faktuelle grunde til at tro, at de vil kunne bidrage til af-
sløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertrædelser eller kriminelle aktivi-
teter, der omfatter de lovovertrædelser, der er omfattet af positiv-listen i artikel 4 a.
Pligten til at meddele oplysninger og efterretninger er begrænset til de tilfælde, hvor
det skønnes relevant og nødvendigt for at kunne afsløre, forebygge eller efterforske
den pågældende lovovertrædelse eller kriminelle aktivitet.
Artikel 9 bestemmer, at der ved udveksling af information efter rammeafgørelsen
skal anvendes regler og standarder for databeskyttelse, som svarer til dem, der gæl-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0064.png
64
der ved udveksling af oplysninger og efterretninger via SIRENE-kontorerne, de
nationale Europol-enheder eller de centrale toldenheder.
Udvekslede oplysninger og efterretninger må som udgangspunkt kun anvendes til
brug for relevante retsforfølgningsprocedurer eller til forebyggelse af umiddelbare
og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Hvis informationerne skal anven-
des til andre formål kræver dette et udtrykkeligt forudgående samtykke fra den
myndighed, der har meddelt informationerne.
Medlemsstaterne kan pålægge betingelser med hensyn til anvendelsen af bestemte
oplysninger og efterretninger og til rapportering. Sådanne betingelser er bindende
for den modtagende kompetente retshåndhævende myndighed.
Artikel 10 angiver, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og efterret-
ninger med den nødvendige fortrolighed.
Efter artikel 11 kan medlemsstaterne afvise at videregive oplysninger og efterret-
ninger, hvis der er grund til at antage, at videregivelsen vil kunne skade vigtige nati-
onale sikkerhedsinteresser, bringe en igangværende efterforskning eller efterret-
ningsoperation i fare, eller hvis oplysningerne er irrelevante eller klart står i misfor-
hold til det i anmodningen angivne formål.
Artikel 12 og 13 omhandler gennemførelse af rammeafgørelsen og forbindelse til
andre instrumenter.
For så vidt angår den nærmere begrundelse for de foreslåede bestemmelser, kan der
henvises til de vedlagte ledsagende bemærkninger til forslaget.
3.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke været hørt i sagen.
4.
Høring
Forslag er tillige med et grundnotat om sagen sendt i høring hos Præsidenten for
Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns
Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsiden-
ten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Stats-
advokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
65
København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advoka-
ter, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den
16.
november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den
26. oktober 2004.
Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
66
Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets afgørelse om informationsudveksling
og samarbejde vedrørende terrorhandlinger
Nyt notat.
1.
Baggrund
På baggrund af bl.a. terrorangrebene i USA den 11. september 2001 ved-
tog FN’s Sikkerhedsråd den 28. september 2001 resolution UNSCR 1373
(2001) om indefrysning af midler tilhørende terrorister.
Som opfølgning på UNSCR 1373 (2001) vedtog Rådet den 27. december
2001 bl.a. en fælles holdning (2001/931/FUSP) om anvendelse af speci-
fikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme over for personer,
grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. De pågældende
personer, grupper og enheder er opført i et bilag til den fælles holdning,
der løbende opdateres.
Den fælles holdning indeholder i artikel 4 en bestemmelse om politisam-
arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Heraf fremgår, at medlems-
staterne gennem politimæssigt og strafferetligt samarbejde i kriminalsager
inden for rammerne af afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU) yder hinanden den størst mulige hjælp i forebyggelsen og bekæm-
pelsen af terrorhandlinger. Med henblik herpå fremgår det endvidere, at
medlemsstaterne med hensyn til undersøgelser og retsforfølgning, som
deres myndigheder gennemfører over for alle de personer, grupper og en-
heder, der er opført i bilaget, på anmodning fuldt ud udøver deres gælden-
de beføjelser i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget af EU, og
andre internationale aftaler, arrangementer og konventioner, der er bin-
dende for medlemsstaterne.
Med henblik på gennemførelse af artikel 4 i den fælles holdning
(2001/931/FUSP) har Rådet den 19. december 2002 vedtaget en afgørelse
(2003/48/RIA) om anvendelse af specifikke foranstaltninger inden for
rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde med det formål at
øge den gensidige hjælp i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af
terrorhandlinger.
Kommissionen har den 29. marts 2004 udsendt en meddelelse til Rådet og
Europa-Parlamentet om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæm-
pelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet, navnlig med
henblik på at fremme informationsudvekslingen.
I meddelelsen foreslår Kommissionen en trinvis fremgangsmåde med hen-
syn til igangsættelse af nye initiativer på området. I tilknytning til medde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
67
lelsen og med henblik på opfølgning herpå har Kommissionen fremlagt et
forslag til Rådets afgørelse om informationsudveksling og samarbejde
vedrørende terrorhandlinger, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 2.
Det forventes, at forslaget skal drøftes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 2. og 3. december 2004 med henblik på, at der opnås politisk enighed herom.
2.
Indhold
Det pågældende forslag er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæ-
iske Union (TEU) artikel 29 (samarbejdets mål), artikel 30, stk. 1 (fælles handling
vedrørende politisamarbejde), artikel 31 (retligt samarbejde i kriminalsager i Euro-
just) samt artikel 34, stk. 2, litra c (forenelighed mellem medlemsstaternes gældende
regler).
Forslaget til Rådets afgørelse om informationsudveksling og samarbejde vedrørende
terrorhandlinger har til formål at sikre en øget informationsudveksling med henblik
på en mere effektiv bekæmpelse af terrorisme, og det afløser og udbygger således
den gældende rådsafgørelse af 19. december 2002 om anvendelse af specifikke for-
anstaltninger inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde til
bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med artikel 4 i fælles holdning
2001/931/FUSP, jf. herom ovenfor under pkt. 1.
Forslaget svarer i vidt omfang til, hvad der gælder efter rådsafgørelsen af 19. de-
cember 2002, men forslaget udvider dog anvendelsesområdet samtidig med, at for-
slaget styrker visse af bestemmelserne i rådsafgørelsen.
Der er navnlig tale om at udvide informationsudvekslingen til også at omfatte op-
lysninger om straffedomme for terrorhandlinger. Herudover udvides anvendelses-
området for forslaget til at omfatte alle terrorhandlinger ifølge rammeafgørelse af
13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (2002/475/RIA).
Forslaget indebærer, at der i hver medlemsstat skal udpeges et kontakt-
punkt inden for politi og retsvæsenet, som skal forestå indsamling og ud-
veksling af oplysninger, herunder i forhold til Europol og Eurojust, om
efterforskning og strafferetlig forfølgning, herunder straffedomme, i for-
bindelse med forebyggelse og bekæmpelse af terrorhandlinger.
Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre dels en prio-
riteret behandling af anmodninger om retshjælp og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i forbindelse med terrorhandlinger, og dels
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0068.png
68
at sagsakter og bevismidler kan være tilgængelige eller stilles til rådighed i
forbindelse med efterforskning i andre medlemsstater.
Forslaget lægger samtidig op til en vis øget brug af fælles efterforsknings-
hold i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlin-
ger.
Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab
på baggrund af drøftelserne i Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret
Kriminalitet den 8. oktober 2004 fremlagt et revideret udkast til rammeafgørelse.
De væsentligste ændringer i forhold til det oprindelige forslag er i det følgende
markeret med fed.
Forslagets artikel 1 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i afgørel-
sen.
”Terrorhandlinger” defineres som de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 1-3
i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terro-
risme.
”Europol-konventionen” defineres som konventionen af 26. juli 1995 om oprettel-
se af en europæisk politienhed.
”Afgørelse om Eurojust” defineres som Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28.
februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminali-
tet.
”Gruppe eller enhed” defineres som ”terrorgrupper” efter artikel 2 i Rådets ram-
meafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 samt de grupper og enheder på listen,
der er bilagt fælles holdning 2001/931/FUSP.
Efter forslagets artikel 2 udpeger hver medlemsstat inden for sit politivæsen en spe-
cialafdeling, der i overensstemmelse med national ret skal have adgang til og samle
alle relevante oplysninger om efterforskninger af terrorhandlinger (stk. 1).
Hver medlemsstat udpeger desuden en national Eurojust-korrespondent på terro-
rismeområdet eller en relevant retlig eller anden kompetent myndighed, der i over-
ensstemmelse med national ret har adgang til og kan indsamle alle relevante oplys-
ninger om efterforskninger og straffedomme for terrorhandlinger (stk. 2).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
69
Hver medlemsstat træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,
at mindst de informationer, der er nævnt i stk. 4 og stk. 4, litra a, vedrørende
efterforskning, retsforfølgning og straffedomme for terrorhandlinger, som
den kompetente myndighed har indsamlet, meddeles til henholdsvis Euro-
pol og Eurojust. I relation til Europol skal informationerne gives i overens-
stemmelse med national ret og i det omfang, det er tilladt efter Europol-
konventionen, således at informationerne kan behandles i overensstemmelse
med konventionens artikel 10, særligt stk. 6. Noget tilsvarende gælder i rela-
tion til Eurojust (stk. 3).
Det, der skal gives meddelelse om til Europol, er (jf. stk. 4):
data til identifikation af den omhandlede fysiske eller juridiske
person, gruppe eller enhed,
de handlinger, der efterforskes, og de særlige omstændigheder,
hvorunder de har fundet sted,
betegnelse for den strafbare handling og
forbindelser til andre relevant tilfælde.
Det, der skal gives meddelelse om til Eurojust, er (jf. stk. 4, litra a):
data til identifikation af den omhandlede fysiske eller juridiske
person, gruppe eller enhed, for så vidt de er forbundet med hand-
linger, der efterforskes eller retsforfølges, og de særlige omstæn-
digheder, hvorunder de har fundet sted,
betegnelse for den strafbare handling,
forbindelser til andre relevant tilfælde,
anmodninger om gensidig retshjælp, herunder retsanmodninger,
der måtte være rettet til eller fremsat af en anden medlemsstat,
samt udfaldet heraf,
terrorhandlinger, som personen er dømt for, samt de særlige om-
stændigheder,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0070.png
70
straffe, der idømt for terrorhandlinger, samt oplysninger om fuld-
byrdelsen,
afgørelser om rettighedsfrakendelser og
tidligere straffe.
Endvidere skal Europol – efter de retningslinjer, der er fastsat i stk. 2 – have med-
delelse om anvendelse af kommunikationsteknologi og trusler knyttet til en eventu-
el besiddelse af masseødelæggelsesvåben (stk. 5).
Hver medlemsstat træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle
relevante oplysninger, der foreligger i dokumenter, sagsakter, data, genstande eller
andre bevismidler, der er beslaglagt eller konfiskeret under efterforskninger eller
straffesager i forbindelse med terrorhandlinger, kan gøres tilgængelige eller stilles
umiddelbart til rådighed for andre interesserede medlemsstaters myndigheder i
overensstemmelse med national ret og relevante internationale juridiske instrumen-
ter, når der i disse medlemsstater gennemføres eller indledes efterforskninger i for-
bindelse med terrorhandlinger (stk. 6).
I henhold til forslagets artikel 3 træffer medlemsstaterne i givet fald de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at oprette fælles efterforskningshold med henblik på
strafferetlig efterforskning af terrorhandlinger.
Efter forslagets artikel 4 træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at anmodninger om gensidig retshjælp og om fuldbyrdelse af retsafgø-
relser, der fremsættes af en anden medlemsstat i forbindelse med terrorhandlinger,
behandles som hastesager med høj prioritet.
Forslagets artikel 5 fastsætter, at afgørelse 2003/48/RIA (om anvendelse af speci-
fikke foranstaltninger inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige sam-
arbejde til bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med artikel 4 i fælles hold-
ning 2001/931/FUSP) ophæves.
Artikel 6 omhandler ikrafttrædelsen.
For så vidt angår den nærmere begrundelse for de foreslåede bestemmelser, kan
der henvises til de ledsagende bemærkninger til det fremsatte forslag til rådsaf-
gørelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0071.png
71
3.
Europa-Parlamentet
Udkastet er sendt til Europa-Parlamentet med henblik på en udtalelse. Europa-
Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
4.
Høring
Forslaget til Rådets afgørelse om informationsudveksling og samarbejde vedrørende
terrorhandlinger er sammen med Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terroris-
me og andre former for grov kriminalitet, navnlig med henblik på at fremme in-
formationsudvekslingen sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Veste Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for
Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,
Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvoka-
ten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i Køben-
havn, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen
af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuld-
mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK-Politiet, Advo-
katrådet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af beskikkede
advokater, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK-Politiet, Advokatrådet og
Institut for Menneskerettigheder.
I det følgende gengives høringssvarene for så vidt angår forslaget til Rådets afgørel-
se om informationsudveksling og samarbejde vedrørende terrorhandlinger.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolssty-
relsen, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder har til-
kendegivet, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0072.png
72
Rigsadvokaten har ligeledes tilkendegivet, at forslaget ikke giver anledning til be-
mærkninger. Rigsadvokaten har i den forbindelse henvist til, at det af artikel 2,
fremgår, at udveksling af oplysninger i alle tilfælde sker i overensstemmelse med
national ret og de relevante retlige instrumenter vedrørende Europol og Eurojust,
samt til at det af det medsendte grundnotat fremgår, at forslaget ikke i sig selv
skønnes at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Politiforbundet i Danmark anfører, at det efter politiforbundets opfattelse er rele-
vant og muligt at forebygge terrorisme ved udveksling af informationer på en regu-
leret måde. Forbundet anfører samtidig, at det er af afgørende betydning, at disse
oplysninger indsamles, vurderes og ikke mindst formidles på et fagligt kompetent
niveau ud fra en nogenlunde ens definition af de forskellige trussels- og terrorni-
veauer. Herudover giver forslaget ikke forbundet anledning til bemærkninger.
Landsklubben HK-Politiet anbefaler forslaget.
Det Kriminalpræventive Råd har ingen bemærkninger til det konkrete forslag, men
udtaler, at rådet betragter terror som kriminalitet – ofte vold og drab – med et poli-
tisk eller religiøst motiv og typisk med en særlig stærk organisering og grundig plan-
lægning af de enkelte forbrydelser. Rådet er af den opfattelse, at nye fokusområder
på kriminalitetsområdet skal behandles under hensyn til samfundets grundlæggende
retssikkerhedsgarantier, og at kriminaliteten bør bearbejdes samtidigt fra alle tænke-
lige vinkler for at opnå den mest effektive bekæmpelse og forebyggelse. Rådet fin-
der, at et initiativ til forebyggelse af terrorisme i EU med tiden bør suppleres med
en afstemt vifte af objektive (rettet mod beskyttelse af ofre og genstande som mål
for kriminalitet) og subjektive (rettet mod potentielle gerningsmænd) tiltag.
Landsforeningen af beskikkede advokater har i relation til forslaget om, at med-
lemslandene også skal udveksle alle oplysninger, der foreligger i dokumenter, sags-
akter, data, genstande eller andre bevismidler, der er beslaglagt eller konfiskeret
under efterforskning af straffesager i forbindelse med terrorhandlinger (forslagets
artikel 2, stk. 6), bemærket, at der ud over hensynet til den, der er mistænkt eller
sigtet i sådanne sager – et hensyn, der måske ikke er så stort – er et hensyn til de
øvrige personer, der er omtalt i efterforskningen. Landsforeningen anfører i den
forbindelse, at det er velkendt, at jo længere væk man er fra den kilde, der indsamler
oplysninger, jo mere letfærdigt tager man på berettigede krav om fortrolighed, hvil-
ket kan føre til, at de personer, der afgiver fortrolige oplysninger til myndighederne
i deres eget land, kan risikere, at oplysningerne og deres identitet bliver kendt over
hele Europa.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0073.png
73
Landsforeningen af beskikkede advokater har herudover fremsat en række be-
mærkninger, der ses at vedrøre Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terroris-
me og andre former for grov kriminalitet, navnlig med henblik på at fremme in-
formationsudvekslingen. Bemærkningerne er derfor ikke medtaget i dette notat.
Landsforeningen konkluderer samlet i relation til forslaget til rådsafgørelse og
Kommissionens meddelelse, at foreningen ikke kan anbefale de foreslåede udvidel-
ser i adgangen til at gøre indgreb i beskyttelsen af retten til privatliv og beskyttelse
af personoplysninger.
Datatilsynet har noteret sig, at det af forslagets artikel 2 om udveksling af informa-
tioner om terrorhandlinger fremgår, at adgangen til informationerne, indsamlingen
og behandlingen heraf, herunder videregivelsen til Europol og Eurojust, skal ske i
overensstemmelse med national ret.
Datatilsynet anfører i den forbindelse, at i det omfang, det er Politiets Efterret-
ningstjeneste, der som kontaktpunkt skal forestå indsamlingen og udvekslingen af
oplysningerne i henhold til forslaget, medfører det, at behandlingen af personoplys-
ninger ikke er omfattet af persondataloven, jf. persondatalovens § 2, stk. 11. Det vil
ligeledes medføre, at behandlingerne ikke vil være underlagt Datatilsynets kompe-
tence med hensyn til at føre tilsyn, behandle klager mv.
Såfremt det danske kontaktpunkt er en myndighed, hvis behandling af personop-
lysninger er omfattet af persondataloven, lægger Datatilsynet til grund, at myndig-
hedens behandling af personhenførbare oplysninger, herunder videregivelse til Eu-
ropol og Eurojust, vil ske inden for rammerne af persondataloven. Det vil bl.a.
medføre, at behandlingen vil være underlagt Datatilsynets kompetence med hensyn
til tilsyn, klager mv.
Datatilsynet har i den forbindelse påpeget, at tilsynet ikke vil kunne påtage sig at
føre særskilt tilsyn med området inden for tilsynets nuværende ressourcemæssige
rammer.
I relation til selve forslaget har Datatilsynet henledt opmærksomheden på personda-
talovens § 5 (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), der
indeholder en række grundlæggende principper for den dataansvarliges behandling
af personoplysninger, herunder for videregivelse af oplysninger til f.eks. udenland-
ske myndigheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
74
Af § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og
saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne ind-
samles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, jf. § 5, stk. 3.
Datatilsynet har ligeledes bemærket, at det følger af politirekommandationens prin-
cip 2.1 (Europarådets Ministerudvalgs rekommandation No. R (87) 15 af 17. sep-
tember 1987), at politiets indsamling af personoplysninger kun kan ske, hvis det er
nødvendigt for at forebygge en reel fare eller for at bekæmpe en specifik forbrydel-
se.
Det følger heraf, at politiet ikke kan foretage en generel og ubegrænset dataindsam-
ling. Indsamling af personlige oplysninger til politimæssige formål er begrænset til
de tilfælde, hvor den er nødvendig med henblik på forebyggelse af en konkret fare
eller bekæmpelse af en specifik strafbar handling.
Datatilsynet lægger i den forbindelse til grund, at politiets dataindsamling og videre-
givelse af oplysninger også fremover vil skulle ske i overensstemmelse med dette
princip.
I lyset af, at der med forslaget lægges op til en øget informationsudveksling og et
udvidet anvendelsesområde i forhold til rådsafgørelsen af 19.december 2002, finder
Datatilsynet anledning til at understrege vigtigheden af de nævnte principper.
Datatilsynet har derudover henledt opmærksomheden på sikkerhedsbekendtgørel-
sen (Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning), der er fastsat i henhold til persondatalovens § 41, stk. 5, og er en ud-
dybning af den generelle sikkerhedsbestemmelse i lovens § 41.
Datatilsynet lægger i den forbindelse til grund, at der i forhold til det danske kon-
taktpunkt vil blive etableret sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med
sikkerhedsbekendtgørelsens krav.
Datatilsynet har samtidig opfordret til, at der fra dansk side arbejdes for, at sikker-
hedsniveauet ved behandlingen af personoplysninger generelt er så højt som muligt
– gerne svarende til det niveau, der i Danmark er fastsat i sikkerhedsbekendtgørel-
sen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
75
Datatilsynet har herudover fremsat en række bemærkninger til Kommissionens
meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om visse foranstaltninger, der bør ind-
føres til bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet, navnlig
med henblik på at fremme informationsudvekslingen. Bemærkningerne er ikke
medtaget i dette notat.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Meddelelsen fra Kommissionen og det dertil knyttede forslag til Rådets afgørelse
blev tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 29. april 2004 og Folketingets Retsudvalg den 30. april 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
76
Dagsordenspunkt 8: Status for EU’s indsats mod terrorisme
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-
og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004
en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.
I erklæringen opfordrede Det Europæiske Råd Rådet (retlige og indre an-
liggender) til i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræ-
sentant Javier Solana og Kommissionen at aflægge en statusrapport til Det
Europæiske Råd i juni 2004 om gennemførelse af de foranstaltninger, der
er nævnt i erklæringen.
Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts
2004 har bekæmpelse af terrorisme været på dagsordenen på alle efterføl-
gende møder i Rådet (retlige og indre anliggender), idet Rådet i den for-
bindelse især har drøftet status for gennemførelsen af de enkelte elementer
i erklæringen.
Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats- og regeringscheferne på
mødet i Det Europæiske Råd den 17. - 18. juni 2004 en omfattende hand-
lingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede
samtidig fremover at se nærmere på gennemførelsen af handlingsplanen to
gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i december 2004.
På denne baggrund orienterede formandskabet Rådet (retlige og indre an-
liggender) den 19. juli 2004 om status for gennemførelsen af handlings-
planen for EU’s indsats mod terrorisme.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004
orienterede formandskabet, Kommissionen og EU´s antiterror-koordinator
om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod
terrorisme. Kommissionen præsenterede i øvrigt fire nye meddelelser om
bekæmpelse af terrorisme.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 vil formandskabet på ny ori-
entere om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme.
Sagen er igen sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og
indre anliggender) den 2. – 3. december 2004 med henblik på videre drøf-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
77
telser i Rådet. Rådet forventes i den forbindelse at godkende en opdateret
handlingsplan.
Det forventes endvidere, at der navnlig vil blive orienteret om status for
evalueringerne af medlemslandenes nationale indsats mod terrorisme med
henblik på, at Rådet godkender en midtvejsrapport om evalueringerne af
de 15 ”gamle” medlemslande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004
præsenterede Kommissionen som nævnt fire nye meddelelser om bekæm-
pelse af terrorisme.
Disse meddelelser vedrører:
1. Terrorangreb: Forebyggelse, beredskab og reaktion.
2. Forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme ved
hjælp af foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af oplysnin-
ger, at styrke gennemsigtigheden og øge mulighederne for at spore
finansielle transaktioner.
3. Beredskab og konsekvenshåndtering i forbindelse med terrorisme.
4. Beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med terrorisme
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet fremlægger disse meddelel-
ser for Rådet til orientering. Det bemærkes i denne forbindelse, at medde-
lelsen om ”Forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme ved
hjælp af foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af oplysninger, at
styrke gennemsigtigheden og øge mulighederne for at spore finansielle
transaktioner” vil blive omtalt i dette notat, mens de øvrige tre meddelel-
ser, som angår forhold, som henhører under Forsvarsministeriet, omtales
i separate notater, som udarbejdes af Forsvarsministeriet.
Bl.a. på baggrund af meddelelsen fra Kommissionen om bekæmpelse af
finansiering af terrorisme forventes Javier Solana og Kommissionen på
rådsmødet at fremlægge et forslag til en samlet EU-strategi for bekæmpel-
se af finansiering af terrorisme. Strategien forventes at indeholde en ræk-
ke anbefalinger til medlemslandene og vil blive forelagt for Rådet med
henblik på godkendelse.
På rådsmødet forventes formandskabet tillige i overensstemmelse med en
af målsætningerne i handlingsplanen om bekæmpelse af terrorisme at
fremlægge en række strategiske anbefalinger om rekruttering med henblik
på godkendelse.
Det Europæiske Råd har endvidere i erklæringen af 25. marts 2004 tilslut-
tet sig Javier Solanas bestræbelser på at få integreret en efterretningska-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0078.png
78
pacitet i Rådets Generalsekretariat vedrørende alle aspekter af terrortrus-
len, så der kan skabes et oplyst grundlag for EU’s politik. Det Europæiske
Råd opfordrede samtidig Javier Solana til at fremsætte sit forslag herom
inden Det Europæiske Råds møde i juni 2004.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 forelagde
Javier Solana en rapport om, hvordan en efterretningskapacitet kan inte-
greres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte. Javier Solana
kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre og mere
sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af SitCen (Gene-
ralsekretariatets Situations Center under 2. søjle).
På rådsmødet forventes Javier Solana at orientere om status for integre-
ringen af denne efterretningskapacitet med henblik på, at Rådet tager ori-
enteringen til efterretning.
Endelig forventes Rådets drøftelser og rapporter at indgå i en samlet rap-
port med henblik på forelæggelse for stats- og regeringscheferne på mødet
i Det Europæiske Råd den 17. december 2004.
2.
Indhold
A. Handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme
EU’s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11.
september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anlig-
gender) konklusioner af 20. september 2001, den handlingsplan, som Det
Europæiske Råd vedtog den 21. september 2001 og den dertil knyttede
køreplan, som løbende er opdateret.
Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, godkendte Det Europæiske Råd senest
på mødet den 17.-18. juni 2004 en ny, opdateret handlingsplan.
Den gældende handlingsplan udgør en skematisk oversigt over de retlige
og operationelle foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller fremsat
forslag om, samt foranstaltninger, som henholdsvis Det Europæiske Råd
og Kommissionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den
skematiske oversigt er udarbejdet på baggrund af den oprindelige køreplan
fra 2001 med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltnin-
ger, der indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004.
Oversigten er inddelt i overensstemmelse med de strategiske målsætnin-
ger, som indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og
indeholder således en række afsnit om foranstaltninger, der skal sikre en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0079.png
79
styrket international indsats for bekæmpelse af terrorisme. Handlingspla-
nen indeholder på denne baggrund følgende overordnede målsætninger:
Hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske res-
sourcer.
Sikre fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU’s forskelli-
ge instanser og i medlemsstaterne for at afsløre, efterforske og
retsforfølge terroristaktiviteter og forebygge terrorangreb.
Sikre beskyttelse af den internationale transport og af effektive
grænsekontrolordninger.
Forbedre EU’s og medlemsstaternes håndtering af følgerne af et
eventuelt terrorangreb.
Forbedre håndteringen af de faktorer, der bidrager til støtte for og
rekruttering til terrorisme.
Sikre målrettede aktioner som led i EU’s eksterne forbindelser med
visse tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn
til bekæmpelse af terrorisme bør styrkes.
Sikre gennemførelsen i medlemsstaterne af en række centrale in-
strumenter inden for rammerne af det politimæssige og straffe-
retlige samarbejde.
Styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder.
Styrke af Europol og Eurojust.
Sikre en integrering af en efterretningskapacitet i Rådets General-
sekretariat, herunder en styrkelse af arbejdsstrukturerne i Rådet.
Herudover indeholder handlingsplanen en række prioritetsområder, som
der snarest skal arbejdes videre med, ligesom handlingsplanen indeholder
en række nærmere fastsatte frister for en række konkrete forslag, som Rå-
det bør nå til enighed om.
Handlingsplanen omhandler endvidere styrkelse af samarbejdet om civil-
beskyttelse og endelig betydningen af en integreret tilgang til terrorbe-
kæmpelsen samt betydningen af solidaritet og internationalt samarbejde.
B. Finansiering af terrorisme
Kommissionens meddelelse om forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme indeholder
overvejelser om, hvilke yderligere foranstaltninger der kan være nødvendige for at imødegå finansie-
ring af terrorisme på den mest effektive måde.
Kommissionen identificerer tre hovedområder, der er relevante for bekæmpelsen af finansiering af
terrorisme: Forbedret samarbejde i udvekslingen af oplysninger, øgede muligheder for at spore fi-
nansielle transaktioner og større gennemsigtighed med hensyn til retlige enheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
80
På denne baggrund har Javier Solana i samarbejde med Kommissionen udarbejdet et forslag til en
samlet EU-strategi for bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Strategien fokuserer på samme
områder som Kommissionens meddelelse og indeholder i øvrigt en række konkrete anbefalinger.
I strategien lægges der op til en styrkelse af samarbejdet om udvekslingen af relevante oplysninger
med henblik på bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Med henblik på at etablere et mere
sammenhængende samarbejde om udveksling af oplysninger foreslås det, at der etableres nye, effek-
tive strukturer, der omfatter skattemyndigheder, finanstilsynsmyndigheder, justitsministerier, efter-
retningsvæsener, retshåndhævende myndigheder og andre myndigheder med ansvar for bekæmpelse
af terrorisme. Der lægges samtidig op til et styrket samarbejde mellem Europol og medlemslandene.
I strategien lægges der desuden op til at styrke samarbejdet mellem medlemslandenes finansielle
efterretningsenheder (FIU) og finanssektoren. Formålet med forslaget er at effektivisere muligheden
for at identificere pengestrømme og spore kilder.
Herudover lægges der op til at overveje fælles minimumsstandarder for EU’s finansielle institutio-
ner for så vidt angår kundeidentitet og registrering af identifikationsdata. På denne baggrund
foreslås det bl.a., at man bør overveje oprettelsen af en elektronisk database med prøver på EU-
(og andre) identitetsdokumenter, herunder eksempler på forfalskede dokumenter, til brug for de
retshåndhævende myndigheder og den private sektor.
Der lægges endvidere op til en styrkelse af det tekniske samarbejde mellem medlemslandenes rets-
håndhævende myndigheder om indsamling af elektronisk bevismateriale. Baggrunden er, at de
finansielle institutioner anvender elektroniske kommunikationskanaler, og at det derfor er relevant
at fokusere på det kriminaltekniske arbejde med at indsamle elektronisk bevismateriale i konkre-
te straffesager.
Strategien lægger i øvrigt op til yderligere overvejelser af EU’s mekanisme for udpegelse af terrori-
ster og terrororganisationer bl.a. med henblik på indefrysning af aktiver, der blev indført efter
terrorangrebet mod USA den 11. september 2001, og som især bygger på FN’s resolution 1373.
Der lægges således op til, at medlemslandene overvejer, hvordan man kan effektivisere denne me-
kanisme, idet man samtidig sikrer grundlæggende, retssikkerhedsmæssige principper.
Der lægges endvidere op til at forbedre sporbarheden og gennemsigtigheden navnlig i relation til
transaktioner, der foretages via den uformelle banksektor og frivillige organisationer (non-profit
organisationer).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0081.png
81
Strategien opfordrer derudover Sitcen og Europol til at udarbejde rapporter om henholdsvis tenden-
ser i relation til finansiering af terrorisme og forholdet mellem finansiering af terrorisme og anden
kriminel aktivitet.
Endelig opfordrer det strategiske dokument til tæt samarbejde med FN og andre internationale
organer. Det anbefales særligt, at der ydes teknisk bistand til nøgle-lande i form af uddannelse af
personale og udvikling af IT-systemer og efterforskningsmetoder.
C. Dokument om rekruttering
I september 2004 afholdt formandskabet et seminar om rekruttering i rela-
tion til terrorisme med deltagelse af nationale eksperter fra medlemslan-
dene. På denne baggrund og på baggrund af et forslag fra formandskabet
har medlemslandene inden for rammerne af Rådet efterfølgende drøftet
spørgsmålet om rekruttering i relation til terrorisme. Forslaget fra for-
mandskabet indeholder forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med
at dæmme op for rekrutteringen. Forslaget indebærer en række praktiske
retningslinjer og fremgangsmåder til fremtidige formandskaber og med-
lemslandene om, hvordan de underliggende faktorer, der kan have betyd-
ning for rekruttering til terrorisme, behandles. Rapporten er indtil videre
fortrolig.
D. Strategisk dokument om terrorisme
På baggrund af et seminar om CBRN-terrorisme (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare
våben), som blev afholdt den 7. - 8. juli 2004 i Haag, har man inden for rammerne af Rådet
efterfølgende drøftet seminarets konklusioner. Udgangspunktet for seminaret var samarbejde mel-
lem institutioner om civilt beredskab i relation til mulige angreb mod den civile befolkning ved brug
af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben.
De centrale anbefalinger og konklusioner fra seminaret vil blive indeholdt i et overordnet program
om CBRN, som forventes klar i slutningen af 2004, og som i øjeblikket drøftes inden for ram-
merne af Rådet.
En workshop på seminaret fokuserede på koordinationen mellem redningstjenester og sikkerheds-
tjenester. Udgangspunktet var udveksling af oplysninger og brug af trusselsvurderinger med henblik
på at forbedre redningstjenesternes beredskab i tilfælde af terrorangreb.
Formandskabet har på den baggrund fremlagt flere forslag, herunder et forslag om, at sikkerheds-
og efterretningstjenesterne skal informere redningstjenesterne om trussels- og risikovurderinger, der
kan være relevante i relation til forberedelse af konsekvenserne af et terrorangreb, og at redningstje-
nesterne skal gøre sig klart, hvilke oplysninger de har brug for og meddele dette til sikkerhedstjene-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0082.png
82
sterne. Redningstjenesterne skal endvidere levere de nødvendige godkendelser og garantier med hen-
blik på at behandle oplysninger modtaget fra sikkerheds- og efterretningstjenesterne korrekt.
E. Evaluering af de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af terroris-
me
Ved Rådets fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning
til evaluering af, hvorledes de internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemsstater.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20.
september 2001 besluttede Rådet, at der skulle udarbejdes en forenklet
udgave af evalueringsmekanismen fastsat i den fælles aktion fra 1997 med
særligt henblik på bekæmpelse af terrorisme. Rådet vedtog herefter en
afgørelse af 28. november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering
af retssystemerne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terro-
risme.
I Rådets regi er det efterfølgende besluttet, at en første evaluering skal
omhandle samarbejdet mellem de af medlemsstaternes nationale myndig-
heder, som har ansvaret for indsatsen mod terrorisme.
Som led i gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terro-
risme er det blevet besluttet inden mødet i Det Europæiske Råd i december
2004 at behandle en midtvejsrapport om resultatet af evalueringen af de
nationale foranstaltninger i bekæmpelsen af terrorisme i de 15 ”gamle”
medlemslande og inden september 2005 at behandle en endelig rapport,
der omfatter alle medlemslandene, herunder de 10 ”nye” medlemslande.
På baggrund af ovennævnte evalueringsmekanisme er en evaluering af
medlemsstaternes nationale myndigheders interne samarbejde i forbindel-
se med indsatsen mod terrorisme påbegyndt. Evalueringen baseres på de
enkelte medlemsstaters besvarelse af en række spørgsmål og et evalue-
ringsbesøg, der aflægges i hver enkelt af medlemsstaterne.
Indtil videre har de 15 ”gamle” medlemslande besvaret spørgsmålene,
ligesom der i disse lande er aflagt evalueringsbesøg i perioden fra juni
2003 til april 2004. Evalueringsrapporterne er under fortløbende udar-
bejdelse, idet der indtil videre foreligger rapporter for så vidt angår de 15
”gamle” medlemslande.
Udkastet til midtvejsrapport baserer sig på evalueringerne af de 15 ”gamle” medlemslande og har
navnlig fokus på den bedste praksis, sådan som denne er blevet illustreret i forbindelse med evalue-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
83
ringsrapporterne. Rapporten understreger imidlertid, at den bedste praksis må anskues i en lokal
kontekst, således at den ikke i alle tilfælde vil kunne overføres fuldt ud til samtlige medlemslande.
Rapporten indeholder et afsnit om koordination mellem retshåndhævende myndigheder og sikker-
hedstjenesterne, der bl.a. understreger vigtigheden af, at disse myndigheder deler og udveksler oplys-
ninger. Rapporten anbefaler i denne forbindelse medlemslandene, at der oprettes et permanent organ
i hvert enkelt medlemsland, som har ansvar for den daglige koordination i operationel henseende,
og at såvel de retshåndhævende myndigheder som sikkerhedstjenesterne skal deltage i dette organ.
Rapporten anbefaler desuden medlemslandene at give sikkerhedstjene-
sterne adgang til de retshåndhævende myndigheders databaser samt an-
dre relevante databaser, herunder administrative databaser. Medlemslan-
dene bør derudover give sikkerhedstjenesterne lovgivningsmæssig hjem-
mel til at anvende specielle teknikker til indsamling af efterretninger.
Medlemsstaterne anbefales endvidere at fokusere på rekrutterings- og ra-
dikaliseringsprocesser, og at der i denne forbindelse jævnligt bør laves
nationale trusselsanalyser med henblik på at identificere nøgletemaer og
retningslinjer på dette område. Rapporten anbefaler endvidere, at EU
fortsætter den generelle debat om udveksling af oplysninger med henblik
på bekæmpelse af terrorisme.
Medlemslandene anbefales desuden at rette opmærksomheden mod bru-
gen af efterretninger som bevis i straffesager. Rapporten tilkendegiver, at
dette emne primært er et nationalt anliggende, men at der bør laves en
evaluering på EU-niveau af de tiltag, som nogle medlemslande løbende
udfører.
Rapporten opfordrer endvidere medlemslandene til at overveje oprettelsen
af et system med tilhørende planer i tilfælde af terrorangreb. Sådanne
planer bør omhandle det forhold, at medlemsstaterne bør kunne assistere
hinanden i tilfælde af omfattende terrorangreb.
Med henblik på at kunne reagere på bl.a. et angreb med kemiske, biologi-
ske, radiologiske eller nukleare våben (kaldet: CBRN-våben), bør med-
lemslandene endvidere lave nationale programmer indeholdende såvel
nationale som grænseoverskridende øvelser. I tilknytning hertil bør med-
lemslandene have permanent opdaterede lister over nationale kritiske in-
frastrukturer og sektorer, som kan tages i anvendelse i tilfælde af et
CBRN-angreb. Der bør ligeledes oprettes permanente nationale krisecen-
tre, som har kontakt til alle nationale sikkerhedsinstitutioner og nødbered-
skabsenheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0084.png
84
Det anbefales endvidere i rapporten, at medlemslandene skal rette fokus
mod de arbejdsmetoder, som det britiske ”Fælles Terror Analyse Center”
anvender. Man modtager i dette center alle relevante data vedrørende
international terrorisme og vurderer disse oplysninger med henblik på at
fastsætte trusselsniveauet og videregive disse vurderinger til regeringens
ministerier og institutioner. Centeret er således opmærksomt på de behov,
som brugerne af efterretningerne har. Medlemslandene bør endvidere ud-
arbejde en strategi for information af offentligheden med henblik på skabe
bevidsthed om terrortruslen og konsekvensstyring i tilfælde af angreb.
Derudover bør indsamling af information om medlemslandenes støtte til
moderate dele af islam og en belysning af bedste praksis på området assi-
stere udarbejdelsen af en fælles tilgang på EU-niveau. Endelig bør med-
lemsstaterne på nationalt niveau oprette en arbejdsgruppe bestående af
retshåndhævende myndigheder, judicielle myndigheder og medlemmer af
Europol med henblik på at identificere og overvinde hindringer i relation
til forbedring af udveksling af oplysninger. Det bemærkes, at det forelig-
gende udkast til midtvejsrapport indtil videre er fortroligt.
F. Status for gennemførelsen af efterretningskapacitet
Rapporten fra Javier Solana om status for integreringen af en efterret-
ningskapacitet i Rådets Generalsekretariat foreligger endnu ikke. Det for-
ventes imidlertid, at der bliver tale om en orientering om status for Sit-
Cen’s samarbejde med de nationale efterretningstjenester samt Europol.
Samarbejdet er etableret med henblik på udarbejdelse af mere sammen-
hængende trusselsvurderinger for så vidt angår såvel den interne trussel i
EU som den eksterne trussel fra tredjelande og terrororganisationer uden
for EU.
3.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. For-
mandskabet forventes i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28.
november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af retssystemer-
ne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme ved afslut-
ningen af den første evalueringsrunde at orientere Europa-Parlamentet om
gennemførelsen af evalueringsordningen, ligesom formandskabet løbende
orienterer Parlamentet om gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s
indsats mod terrorisme.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
85
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Implementering af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s
indsats mod terrorisme kan have lovgivningsmæssige og/eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Et aktuelt notat om bekæmpelse af terrorisme blev oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstra-
ordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004.
Endvidere blev et udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæm-
pelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts
2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. marts 2004. Et revideret sene-
re udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
25. marts 2004.
Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om be-
kæmpelse af terrorisme blev desuden oversendt til Folketingets Europaud-
valg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)
den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004.
Endvidere blev et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds
konklusioner af 17.-18. juni 2004 om bekæmpelse af terrorisme oversendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 19. juli 2004.
Et aktuelt notat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 25. og 26. oktober 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
86
Endvidere blev et aktuelt notat om status for EU´s indsats mod terrorisme
oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.
Rådsafgørelsen om en ordning for evaluering af retssystemerne og deres
nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme er tidligere forelagt for
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest blev et aktuelt notat om
rådsafgørelsen oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 28. november 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0087.png
87
Dagsordenspunkt 9: EU Solidaritetsprogram om konsekvenserne af terror-
trusler og angreb
1.
Baggrund og indhold
Det hollandske EU-formandskabet har præsenteret et udkast til ”EU Solidaritets-
program om konsekvenserne af terrortrusler og –angreb.” (“Council solidarity pro-
gramme on the management of the consequences of terrorist threats and attacks”
af 29. oktober 2004).
Udkastet til program er baseret på det CBRN
1
-program, der blev forhandlet og
vedtaget under det danske EU-formandskab i 2002. Dette program byggede på
mandater givet på Det Europæiske Råds møder (DER) i Gent og Laeken (2001),
som reaktion på terrorangrebene i USA september 2001.
Det oprindelige program er blevet udvidet og revideret, hvilket bl.a. har baggrund i
solidaritetserklæringen, der blev vedtaget af DER i Dublin den 25. marts 2004, samt
i målsætning nr. 5 i ”EU Plan of Action on Combating Terrorism”
2
, hvor der an-
modes om en opdatering af CBRN-programmet til at omfatte alle typer af terror-
trusler. Udvidelsen af programmet sker endvidere på baggrund af den danske
statsministers forslag herom til DER i juni 2004.
Det udvidede program består af selve programmet samt tre bilag, hhv. bilag I; en
implementeringsplan, bilag II; CBRN rapport for 2004 samt bilag III; en liste over
instrumenter, der er vedtaget eller er ved at blive undersøgt af Rådet.
Det overordnede formål med det udvidede program er at øge effektiviteten af for-
anstaltningerne såvel i medlemsstaterne som på EU niveau med hensyn til at fore-
bygge og begrænse konsekvenserne af terrorhandlinger.
Programmet indeholder seks strategiske mål, 1) risikovurdering og –analyse, 2) fo-
rebyggende foranstaltninger, 3) detektion, identifikation and alarmering, 4) indsats-
beredskab, 5) forskning og udvikling, og 6) internationalt samarbejde.
Disse mål skal inspirere til opstilling af mål for de sektorvise bidrag fra medlemssta-
terne, Kommissionen og Rådet. De konkrete målsætninger, der udarbejdes af de
relevante aktører, vil fremgå af implementeringsplanen i bilag I til programmet.
1 1
2
Kem iske, biologiske, rad iologiske og nu kleare m id ler
Det såkald te Road Map
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0088.png
88
Programmet er opbygget med bidrag fra Rådet, Kommissionen og medlemsstater-
ne. Kommissionens bidrag er identiske med forslag fremsat i Kommissionens med-
delelser om indsatsen mod terrorisme
3
.
Programmet vedrører som udgangspunkt angreb og trusler indenfor medlemssta-
ternes territorium. På DER Dublin i juni 2004 blev det imidlertid tilføjet, at der
tillige skulle ske en beskyttelse af EU-borgere, der udsættes for terrorangreb under
ophold uden for EU.
Rådets koordination og implementering af programmet sker ved, at EU’s Anti-
terrorkoordinator sikrer, at bidragene i bilag I indgår i EU’s målsætning nummer 5 i
”Road Map”. EU-formandskabet skal sikre den løbende opdatering og udarbejdelse
af et papir med de væsentligste indfriede målsætninger, som skal forelægges DER.
Kommissionen vil sikre egen intern koordination og revision af sine bidrag til pro-
grammet.
2.
Gældende dansk ret
Området er reguleret af forskellige lovområder, herunder beredskabsloven. Loven
giver forsvarsministeren hjemmel til at bestemme, at redningsberedskabet i fredstid
kan indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller
udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
3.
Høring
Udkast til program har været i høring i EU Specialudvalget på beredskabsområdet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der vurderes ikke at være umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle kon-
sekvenser.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at være umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kom m issionens m ed d elelse af 20. oktober 2004, ‘‘Com m u nication from th e Com m is-
sion to the Cou ncil and the Eu rop ean Parlam ent; Prep ared ness and Consequ ence Ma n-
agem ent in the fight against terrorism ’’ (COM(2004) 701 final.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
89
6.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
90
Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om forebyggelse, beredskab og ind-
sats ved terrorangreb
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 20. oktober 2004 offentliggjort fire meddelelser om indsat-
sen mod terrorisme. De fire meddelelser er “Prevention, preparedness and response
to terrorist attacks”, “Prevention and the fight against terrorist financing through
measures to improve the exchange of information, to strengthen transparency and
enhance the traceability of financial transactions”, "Preparedness and consequence
management in the fight against terrorism” samt “Critical infrastructure protection
in the fight against terrorism”.
På baggrund af meddelelserne “Prevention, preparedness and response to terrorist
attacks”, “Preparedness and consequence management in the fight against terror-
ism” samt “Critical infrastructure protection in the fight against terrorism” er der
formuleret udkast til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på rådsmøde for
retlige og indre anliggender (RIA) den 2. december 2004.
Meddelelserne skal ses som opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 18. juni
2004, hvor der blev formuleret en række prioriterede emneområder i den såkaldte
”EU Plan of Action on Combating Terrorism”.
Endvidere henvises der til Solidaritetserklæringen, som blev vedtaget på der Euro-
pæiske Råds møde i marts 2004, konklusionerne fra det Europæiske Råds møde i
oktober 2004 om styrkelse af civilbeskyttelseskapaciteten i EU, Kommissionens og
Rådets Fælles Program for Forebyggelse og Begrænsning af Konsekvenserne af
CBRN terrortrusler fra december 2002, udkastet til EU solidaritetsprogram om
konsekvenser af terrortrusler og -angreb (EU Solidaritetsprogrammet) samt Hauge
Programmet for Styrket Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed i EU, som blev vedta-
get på møde i Det Europæiske Råd den 5. november 2004.
Rådskonklusionerne indeholder på den baggrund en række tilkendegivelser.
Angående EU Solidaritetsprogrammet:
Bydes det reviderede og udvidede program, som indeholder en revision og
udvidelse af 2002 CBRN-programmet, velkommen. Programmet anses for
et centralt bidrag til styrkelsen af samarbejdet på EU-niveau. Programmet
indeholder initiativer for både Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
91
Rådets og medlemsstaternes initiativer vil bl.a. blive vurderet af COREPER
og Rådet med støtte fra antiterrorkoordinatoren.
Fremhæves vigtigheden af, at de fremsatte mål i programmet nås angående
områderne risikovurdering og -analyse, kritisk infrastruktur, bedre sammen-
hæng mellem detektions- og varslingssystemer, styrket beredskab på politisk
og operativt niveau, støtte til forskning og udvikling samt internationalt
samarbejde.
Angående forebyggelse, beredskab og indsats:
Støttes forslaget om at gøre 11. marts til en mindedag for ofrene for terro-
risme, hvor der kan diskuteres demokrati og frihed.
Bifaldes Kommissionens initiativ om at ville engagere den private sektor i
udviklingen af nye løsninger for sikkerhed i relation til varer og tjenester.
Bydes Kommissionens meddelelse ”Security Research: The Next Steps”
velkommen som et vigtigt skridt mod udviklingen af et europæisk sikker-
hedsforskningsprogram.
Inviteres Kommissionen til at udvikle passende initiativer vedrørende koor-
dineret kommunikation med offentligheden under grænseoverskridende
hændelser. Ligesom initiativet angående permanent dialog mellem bered-
skabsoperatører og myndigheder om interoperabilitet støttes.
Inviteres Kommissionen til at fremsætte forslag angående større sikkerhed
for våben, eksplosiver m.v.
Angående beredskab og konsekvenshåndtering:
Foreslås etablering af et integreret EU krisestyringssystem for håndtering af
hændelser med grænseoverskridende virkninger inden for EU senest fra juli
2006. Sigtet er at opnå en effektiv håndtering og koordination mellem cen-
trale områder som civilbeskyttelse, offentlig lov/ordenshåndhævelse, sik-
kerhedsaspekter
og
kritisk
infrastruktur.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0092.png
92
Støttes oprettelsen af et integreret, sikret og centralt varslings- og alarme-
ringssystem
4
på fællesskabsniveau (ARGUS), som kan samle de eksisterende
specialiserede varslingssystemer på europæisk niveau senest til juni 2005.
Sigtet er at sikre, at alle relevante informationer tilgår alle berørte instanser i
Kommissionen
og
i
medlemslandene.
Støttes Kommissionens planer om i tilknytning hertil at etablere et centralt
krisecenter for de relevante instanser i Kommissionen.
Anmodes Kommissionen om i forbindelse med det nævnte krisecenter og i
samarbejde med medlemsstaterne at udvikle et sikkerhedsrisiko-
analysesystem. Sigtet er at tilvejebringe en ensartet tilgang til risikoanalyse
på hvert risikoniveau og stille forslag, under hensyntagen til de nationale
kompetencer.
Bifaldes Kommissionens intention om at oprette et ”Lov håndhævelsesnet-
værk/system”, der skal håndteres af EUROPOL. Der foreslås vedtagelse af
Rådet inden udgangen af 2005.
Angående kritisk infrastruktur:
Bifaldes Kommissionens intention om at udarbejde en årlig fremskridtsrap-
port, ligesom intentionen om snarligt at foreslå et Europæisk Program for
Beskyttelsen af Kritisk Infrastruktur (EPCIP) støttes. Programmet tænkes at
indeholde horisontale tiltag såsom identifikation af kritisk infrastruktur, ana-
lyse af sårbarheder og gensidige afhængigheder samt fremsættelse af forslag
til beskyttelsesforanstaltninger i et løbende dynamisk partnerskab mellem
EU-institutioner, ejere og aktører indenfor infrastrukturen og medlemssta-
terne. Fokus er på grænseoverskridende kritisk infrastruktur.
Erklærer Rådet sig enig i, at Kommissionen opretter et Varslings- og Infor-
mationsnetværk angående kritisk infrastruktur bestående af medlemsstater-
nes specialister på området (CIWIN). Dette skal assistere Kommissionen i
oprettelsen af ovennævnte program, og formålet er at udveksle informatio-
ner om trusler og sårbarheder vedrørende grænseoverskridende infrastruk-
tur samt formulere strategier og tiltag, der kan mindske risici.
Angående civilbeskyttelseskapaciteter:
4
Rap id alert system
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
93
Inviteres medlemsstaterne til - på baggrund af scenarier - at vurdere, hvilke
kapaciteter, der kan stilles til rådighed for en medlemsstat, der rammes af et
terrorangreb.
Inviteres medlemsstaterne til at opgradere databaser med civilbeskyttelses-
ressourcer og eksperter, som er etableret af Kommissionen.
Inviteres medlemsstaterne til at opbygge og dele oplysninger om lagre af
vacciner, sera og andre nødvendige medicinske ressourcer, der kan stilles til
rådighed.
Inviteres Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om interoperabilitet
f.eks. angående udstyr i en trænings- og øvelseskontekst samt stille forslag
om nødvendige forbedringer.
Inviteres Kommissionen til at revidere kursusudbud på baggrund af de op-
nåede erfaringer bl.a. fra håndtering af terrorangreb og fortsætte med at ar-
rangere træning og øvelser. Samtidig anmodes Kommissionen om at over-
veje yderligere træning og øvelser for indsatshold og holdledere, eksperter
og koordinatorer samt udvikle området vedrørende fælles træning og øvel-
ser med andre internationale organisationer.
2.
Gældende dansk ret
Området er reguleret af forskellige lovområder, herunder beredskabsloven. Loven
giver forsvarsministeren hjemmel til at bestemme, at redningsberedskabet i fredstid
kan indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller
udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
3.
Høring
Udkast til rådskonklusioner har været i høring i EU Specialudvalget på beredskabs-
området.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der vurderes ikke at være umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle kon-
sekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
94
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at være umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
6.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
95
Dagsordenspunkt 11: Konvention om de nye medlemsstaters tiltrædelse af
Rom-konventionen af 19. juni 1980
Nyt notat
1.
Baggrund
I 1980 blev konventionen om, hvilken lov der finder anvendelse på kontraktlige
forpligtelser (”Rom-konventionen”), åbnet for undertegnelse, og den trådte i kraft
den 1. april 1991. Konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 188 af 5.
september 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anven-
des på kontraktlige forpligtelser, m.v. Konventionen anvendes på kontraktlige for-
pligtelser i alle situationer, hvor der skal foretages et valg mellem, hvilket lands lov
der regulerer en kontraktlig forpligtelse (et såkaldt ”lovvalg”). Konventionen har til
formål at øge retssikkerheden ved at gøre det lettere at forudsige, hvilket lands lov
der vil blive anvendt i en kontraktsretlig tvist. Konventionen har karakter af en tra-
ditionel mellemfolkelig aftale og er således ikke en EU-retsakt.
EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, er imidlertid kontraherende parter i kon-
ventionen. Konventionen gælder derfor for Danmark og er som nævnt gennemført
i dansk ret.
Tiltrædelsesakten for de ti nye medlemsstater indeholder en forpligtelse for staterne
til at tiltræde Rom-konventionen. På den baggrund forventes der fremlagt et udkast
til en tiltrædelseskonvention, hvorved de nye medlemslande tiltræder Rom-
konventionen. Udkastet forventes behandlet i forbindelse med Rådsmødet den 2.-3.
december 2004 eller et senere Rådsmøde, hvor tiltrædelseskonventionen i givet fald
vil blive undertegnet af medlemsstaterne forsamlet i Rådet.
Udkastet til en tiltrædelseskonvention er ikke omfattet af Danmarks forbehold ved-
rørende retlige og indre anliggender, idet konventionen som nævnt er en folkeretlig
aftale indgået mellem EU-medlemsstaterne. Danmark vil derfor kunne deltage i
undertegnelsen af en tiltrædelseskonvention. I forbindelse med den efterfølgende
ratifikation af tiltrædelseskonventionen vil det blive vurderet, hvorvidt Folketingets
samtykke i medfør af grundlovens § 19 skal indhentes.
2.
Indhold
Tiltrædelsesakten for de ti nye medlemsstater indeholder en forpligtelse for disse til
at tiltræde Rom-konventionen. En kommende tiltrædelseskonvention forventes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
96
derfor at indeholde regler om de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af Rom-
konventionen.
3.
Europa-Parlamentet
Da der ikke er tale om en EU-retsakt, inddrages Europa-Parlamentet ikke.
4.
Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En senere ratifikation af tiltrædelseskonventionen vil ikke kræve en ændring af lov
nr. 188 af 5. september 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der
skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
97
Dagsordenspunkt 12: Rådskonklusioner om professionelle standarder inden
for politiet
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det nederlandske formandskab har peget på, at de europæiske politikorps i stigende
grad samarbejder på tværs af grænserne, hvilket ifølge formandskabet har aktualise-
ret spørgsmålet om en nærmere undersøgelse af de standarder, der gælder for hvert
enkelt politikorps i relation til integritet og troværdighed med hensyn til at udføre
de opgaver, de er pålagt over for borgerne.
På et seminar afholdt i Haag den 24.-25. juni 2004 blev der udarbejdet en rapport
med henstillinger, der skal danne grundlag for det videre arbejde. På den baggrund
har formandskabet udarbejdet et udkast til en række konklusioner om det videre
arbejde. Dette udkast forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 2.-3. december 2004 med henblik på vedtagelse.
2.
Indhold
Udkastet til rådskonklusioner indebærer, at Rådet (retlige og indre anliggender)
tager rapporten fra ekspertmødet i Haag den 24.-25. juni 2004 til efterretning,
ligesom Rådet noterer sig de centrale værdier for arbejdet, som objektivitet, re-
spekt og personlig integritet, der er nævnt i rapporten.
Udkastet til rådskonklusioner indebærer desuden, at Rådet anerkender betydnin-
gen af fælles værdier og standarder for politiet.
Endelig indebærer udkastet, at Rådet konstaterer, at et arbejdsprogram for det
videre arbejde med emnet er under udarbejdelse.
3.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i anledning af sagen.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
98
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
99
Dagsordenspunkt 13: Situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU i
2004
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede i november 1993, at der årligt skal udarbejdes en
situationsrapport vedrørende udviklingen i den organiserede kriminalitet i EU.
Den første situationsrapport blev udarbejdet for året 1994, og siden 1998 er der
som tillæg til den fortrolige rapport ligeledes udarbejdet en særlig version med
henblik på offentliggørelse. I 2001 blev det besluttet at lade rapporten ændre
karakter til en trusselsvurdering i forhold til den organiserede kriminalitets ud-
bredelse i medlemsstaterne.
Rapporten for 2004 er udarbejdet af Europol på baggrund af bidrag fra medlems-
staterne.
Rapporten forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
2.-3. december 2004 med henblik på, at Rådet tager rapporten og Europols
anbefalinger til efterretning.
2.
Indhold
Rapporten foreligger som nævnt i to udgaver, hvoraf den ene udgave indehol-
der fortrolige oplysninger, mens den anden er udarbejdet med henblik på
offentliggørelse.
I rapporten redegøres der for udviklingen i 2004 for så vidt angår den organiserede
kriminalitet. Rapportens afsnit vedrørende Danmark er udarbejdet på grundlag af
Rigspolitichefens Situationsrapport om Organiseret Kriminalitet i Danmark i 2003,
der er offentliggjort.
Rapporten gennemgår organisationstyper, grupperinger, kriminalitetsformer og
kriminalitetsmønstre samt de retshåndhævende myndigheders indsats på de forskel-
lige områder. Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger til EU’s frem-
tidige indsats mod organiseret kriminalitet.
Rapporten konstaterer, at den organiserede kriminalitet i EU i vidt omfang er styret
af personer og grupper af fremmed etnisk baggrund, herunder bl.a. russere, albane-
re, serbere, rumænere, nigerianere, kinesere, vietnamesere, pakistanere og tjetjenere.
Rapporten fremhæver endvidere, at den organiserede kriminalitet i stigende omfang
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
100
har karakter af fleksibelt netværkssamarbejde, hvor kriminelle netværk samarbejder
i varierende konstellationer og involverer sig i flere kriminalitetsformer.
Rapporten anfører, at narkotikasmugling fortsat er den mest udbredte og indbrin-
gende form for organiseret kriminalitet i EU. Menneskesmugling er imidlertid med
en anslået omsætning på 8,5 – 12 milliarder Euro en hastigt voksende kriminalitets-
form.
For så vidt angår fremtiden peger rapporten på, at globalisering, øget netværksor-
ganisering og anvendelse af avanceret informationsteknologi, formentlig vil præge
de kommende års kriminalitetsudvikling. Sammenfattende konkluderes det, at or-
ganiseret kriminalitet må forventes fortsat at ville udgøre en alvorlig trussel mod
samfundsudviklingen i EU i de kommende år.
I rapportens anbefalinger anføres det, at medlemslandene bør ratificere tillægspro-
tokollerne til Europol-konventionen, hvilket vil muliggøre en øget anvendelse af
fælles efterforskningshold m.v. Desuden peger rapporten på, at der er behov for
øget informationsudveksling og koordinering mellem medlemslandene og de rele-
vante EU-organer, herunder bl.a. Europol, Eurojust, OLAF, Politicheftaskforcen
og CEPOL.
På det operationelle plan anbefaler rapporten bl.a. en øget indsats mod syntetisk
narkotika, forfalskninger af penge og menneskesmugling.
På efterretningsområdet anbefales øget fokus på bl.a. korruption, terrorisme og
våbenhandel. Endvidere anføres det, at der bør udvikles bedre analyser af de øko-
nomiske konsekvenser af organiseret kriminalitet i EU.
8.
Europa-Parlamentet
Rapporten har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
4.
Høring
Rapporten har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Rapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 16. november 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
101
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
102
Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om en forbedret udnyttelse af Euro-
just i kampen mod alvorlig kriminalitet
Nyt notat
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eu-
rojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsfor-
følgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver
medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer
udgør Eurojusts kollegium.
Et udkast til rådskonklusioner om en forbedret udnyttelse af Eurojust i kampen
mod alvorlig kriminalitet forventes at blive forelagt på rådsmødet (retlig og indre
anliggender) den 2. – 3. december 2004 med henblik på godkendelse.
2.
Indhold
Formålet med udkastet til rådskonklusioner er at se på muligheden for en forbedret
udnyttelse af Eurojust i kampen mod alvorlig kriminalitet.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder en opfordring til alle medlemsstater, som
endnu ikke har gennemført rådsafgørelsen om oprettelse af Eurojust i national ret,
til at gøre dette snarest. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sørge for, at
deres nationale medlemmer i Eurojust har de fornødne oplysninger og den nød-
vendige juridiske kompetence til at udføre deres hverv som nationalt medlem. Det
anbefales desuden, at medlemsstaterne overvejer om de nationale medlemmers
juridiske kompetence skal udvides, sådan at de har mulighed for at modtage og be-
handle retsanmodninger. I denne forbindelse opfordres Eurojust til at evaluere ud-
strækningen af de nationale medlemmers juridiske kompetence og afgive en rapport
til Rådet herom inden udgangen af 2005.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder en række anbefalinger vedrørende Euro-
justs konkrete arbejdsopgaver. Det anbefales, at Eurojust i større grad tilknyttes
oprettelsen og samarbejdet med fælles efterforskningshold. Det anbefales endvide-
re, at medlemsstaterne sørger for, at Eurojust modtager den nødvendige feedback i
forbindelse med sager, som Eurojust har været inddraget i. Det anbefales desuden,
at Eurojust arbejder videre med opbygningen af Eurojusts infrastruktur og i denne
forbindelse understreges nødvendigheden af oprettelsen af et sikkert telekommuni-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
103
kationssystem. Det anbefales endvidere, at Eurojust snarest færdiggør arbejdet med
regler om databeskyttelse, sådan at disse kan vedtages i Rådet inden udgangen af
2004.
For så vidt angår Eurojusts aftaler med andre organisationer og tredjelande anbefa-
les det, at der lægges øget vægt på samarbejdet mellem Eurojust og Europol. I den
forbindelse hilses det velkommen, at der oprettes en fælles arbejdsgruppe med Eu-
ropol i kampen mod terrorisme og det anbefales, at udvekslingen af oplysninger
mellem de to organisationer foregår så smidigt og effektivt som muligt, eventuelt
ved at Eurojust i fremtiden kobles på Europols informationssystem eller at der ska-
bes interoperabilitet mellem begge organers informationssystemer.
Det anbefales desuden, at Eurojust udbygger sit samarbejde med OLAF og at kvali-
teten af samarbejdet med det retlige netværk forbedres. Eurojust opfordres endvi-
dere til i fremtiden at se på muligheden for at indgå nye aftaler med tredjelande, i
særdeleshed kandidatlandene, og lande, som andre organisationer har indgået aftaler
med, herunder navnlig aftaler indgået med Europol.
3.
Europa-Parlamentet
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Udkastet til rådskonklusioner ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
104
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
105
Dagsordenspunkt 15: Rådets henstillinger vedrørende styrkelse af politisam-
arbejdet i områderne omkring de indre grænser
Nyt notat.
1.
Baggrund
Da medlemsstaternes politistyrker i øget omfang konfronteres med opgaver af
grænseoverskridende karakter, har formandskabet foreslået en styrkelse af samar-
bejdet om patruljeringen i disse grænseområder.
På baggrund af et seminar ”Policing without frontiers” som blev afholdt i Haag den
11. - 12. marts 2004, har formandskabet udarbejdet en række henstillinger, der skal
styrke politisamarbejdet og udvekslingen af erfaringer fra allerede eksisterende sam-
arbejdsaftaler.
Disse henstillinger forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 2. - 3. december 2004 med henblik på Rådets vedtagelse heraf.
2.
Indhold
I rådshenstillingerne opfordres medlemsstaterne til at styrke politisamarbejdet i
grænseområderne og i den forbindelse undersøge, hvilke problemer der konkret
findes langs hver enkelt grænse.
Medlemsstaterne opfordres desuden til at etablere effektive løsninger på proble-
merne i forbindelse med samarbejdet i grænseområderne og opfordres til at overve-
je mulighederne for indgåelse af egentlige bilaterale eller regionale samarbejdsaftaler
mellem politimyndighederne i grænseområderne.
Endelig opfordres medlemsstaterne til at informere hinanden om, hvilke aftaler af
denne karakter man allerede har indgået samt komme med forslag til, hvilke
spørgsmål der kunne blive bedre behandlet på EU-niveau.
3.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
106
4.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
107
Dagsordenspunkt 16: Samarbejdsaftale mellem Europol og Canada
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol, i det
omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der er pålagt Eu-
ropol i henhold til konventionens artikel 3, kan oprette og opretholde forbindelser
med tredjelande og eksterne organisationer.
Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere regler for
Europols forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.
Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstemmighed beslut-
ter, hvilke tredjelande og eksterne organisationer der skal indledes forhandlinger
med.
Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at have konsul-
teret Styrelsesrådet og efter Rådets godkendelse kan indlede forhandlinger om afta-
ler med tredjelande og eksterne organisationer. Sådanne aftaler kan først indgås,
efter at Rådet med enstemmighed har godkendt disse.
Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november 1998 og 12.
marts 1999 fastsat nærmere regler for Europols videregivelse af personlige oplys-
ninger til tredjelande og eksterne organisationer samt for Europols modtagelse af
information fra tredjeparter.
Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndiget til at
indlede forhandlinger om samarbejde mellem Europol og en række tredjelande og
internationale organisationer.
Rådets afgørelse angiver de nærmere betingelser for denne bemyndigelse, herunder
at eventuelle bestemmelser i aftalerne om udveksling af oplysninger skal være i
overensstemmelse med reglerne i Europol-konventionen og gennemførelsesbe-
stemmelserne i tilknytning hertil.
For så vidt angår udvekslingen af personoplysninger er det i rådsafgørelsen fastsat,
at forhandling med tredjelande og eksterne organisationer herom først kan påbe-
gyndes, når Rådet med enstemmighed på grundlag af en rapport fra Europol og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
108
efter høring af Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans, har konstateret, at der
ikke er hindringer for at påbegynde sådanne forhandlinger.
Det følger af Rådets afgørelse af 12. marts 1999 om regler for videregivel-
se af personlige oplysninger fra Europol til tredjelande og eksterne organi-
sationer, at Rådet ved vurderingen af, om Europol bør indlede forhandlin-
ger om videregivelse af personlige oplysninger i forhold til et tredjeland
eller en ekstern organisation, skal tage lovgivningen og den administrative
praksis vedrørende databeskyttelse i det pågældende tredjeland eller den
pågældende eksterne organisation i betragtning.
I en rådserklæring, der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af
Rådets afgørelse af 27. marts 2000 om indledning af forhandlinger mellem Europol
og tredjelande samt eksterne organisationer, opfordres Europol til at udarbejde og
forelægge rapporter for Rådet om lovgivningen og den administrative praksis ved-
rørende databeskyttelse i de tredjelande og eksterne organisationer, der er nævnt i
rådsafgørelsen.
På baggrund af en rapport om databeskyttelsesniveauet i Canada, som forinden var
tiltrådt af Europols Styrelsesråd og Den Fælles Kontrolinstans, bemyndigede Rådet
den 14. - 15. oktober 2002 Europol til at indlede forhandlinger med Canada.
Det forventes, at et udkast til samarbejdsaftale mellem Europol og Canada vil blive
forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 med
henblik på Rådets godkendelse heraf.
2.
Indhold
Aftaleudkastet svarer til de aftaler Europol tidligere har indgået med en række tred-
jelande.
Det fremgår bl.a. af aftaleudkastet, at der vil kunne udveksles forbindelsesofficerer
mellem Europol og Canada.
Aftaleudkastet indeholder endvidere bestemmelser om videregivelse af
personoplysninger fra Europol til Canada, ligesom aftaleudkastet behand-
ler spørgsmålet om sikkerhedsforanstaltninger vedrørende brugen af disse
data.
Reglerne i aftaleudkastet om videregivelse af personoplysninger bygger på
reglerne i Europol-konventionen samt Rådets ovennævnte afgørelser af
henholdsvis 3. november 1998 og 12. marts 1999.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
109
Det følger i øvrigt af Europol-konventionen, at hvis Europol har modtaget
oplysninger fra et medlemsland, må Europol kun videregive oplysningerne
til Canada, hvis det pågældende medlemsland giver samtykke hertil.
Aftaleudkastet indeholder tillige bestemmelser om Europols modtagelse af
oplysninger fra Canada. Bestemmelserne bygger på Rådets afgørelse af 3.
november 1998 om fastsættelse af regler for Europols modtagelse af op-
lysninger fra tredjepart.
Endelig indeholder aftaleudkastet bestemmelser om sletning af oplysninger m.v.,
ligesom aftaleudkastet indeholder bestemmelser om opsigelse og ikrafttræden.
Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, der er
nedsat i henhold til Europol-konventionen, og hvor Datatilsynet er repræ-
senteret.
3.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde på
et møde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
110
8.
valg
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
111
Dagsordenspunkt 17: Rapport om anti-terror taskforcen i Europol
Nyt notat.
1.
Baggrund
Som led i den styrkede indsats mod terrorisme på baggrund af terrorangrebene i
USA den 11. september 2001 og i forlængelse af konklusionerne fra det ekstraordi-
nære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. septem-
ber 2001 samt det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september
2001 blev der i Europol-regi etableret en særlig anti-terrorisme taskforce.
Taskforcens opgaver blev imidlertid overført til Europol i forbindelse med råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 28. - 29. november 2002, hvorefter task-
forcen officielt blev nedlagt.
I forbindelse med terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 traf Det Europæiske
Råd ved erklæringen af 25. marts 2004 om terrorismebekæmpelse beslutning om at
genetablere taskforcen.
På Europols Styrelsesråds møde den 10. – 11. maj 2004 blev strukturerne for den
genetablerede taskforce fastlagt, og den 7. oktober 2004 blev der afholdt det første
møde i taskforcen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2004 forventes
der fremlagt en rapport over status for taskforcens genetablering og arbejde.
2.
Indhold
Rapporten forventes at indeholde en beskrivelse af taskforcens personalestatus,
herunder status vedrørende medlemsstatssekunderet personale, samt resultatet af
taskforcens første møde den 7. oktober 2004.
Endvidere forventes rapporten at indeholde en beskrivelse af problemerne i relati-
on til at få de for taskforcen nødvendige informationer fra medlemsstaternes sik-
kerhedstjenester.
3.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112
4.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
113
Dagsordenspunkt 18: Rådskonklusioner om strategisk ledelse af SIS II
Nyt notat.
1.
Baggrund
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de
myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om
personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og told-
kontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.
Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland
(N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Stras-
bourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i
Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92 – 119).
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne
integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling
til retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende Schen-
gen-informationssystemet. Disse bestemmelser betragtes derfor som retsakter
baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2,
stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-
reglerne i Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-
traktaten er knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæ-
iske Fællesskab (TEF).
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til mak-
simalt at indeholde oplysninger for så vidt angår 18 lande (de 15 nuværende
medlemsstater samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at
medtage oplysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den
Europæiske Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med
mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsæt-
ning for de nye medlemsstaters aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etab-
leringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer
inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-
informationssystemet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0114.png
114
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det
Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 blev det besluttet, at udgifter til udvik-
ling af SIS II i 2001 afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog
Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a.
anføres, at udviklingen af SIS II bør have højeste prioritet, at der i Fællesskabets
budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med henblik på udviklingen af
SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med henblik
på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.
På denne baggrund vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6. – 7. december
2001 henholdsvis en rådsforordning (2001/2424/EF,EFT L 328 af 13. 12 2001,
s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 1) om udviklingen af den
anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og Kommissionen
har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.
Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om
Danmarks stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Dan-
mark i henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling havde truffet af-
gørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Forordningens gennemførel-
se krævede ikke lovændringer i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 13.- 14. juni 2002 blev der
opnået enighed om en række rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusioner-
ne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den 17. juni 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6. juni 2003 blev der
vedtaget yderligere en række rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen
af det videre arbejde med SIS II. Af konklusionerne fremgår det, at Rådets re-
spektive arbejdsgrupper skal forberede Rådets konklusioner om placering, for-
valtning og finansiering af SIS II så hurtigt som muligt og tidsnok til, at Rådet
kan vedtage dem senest inden udgangen af maj 2004. Denne tidsplan er senere
bekræftet i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Det
Europæiske Råd den 25. marts 2004.
Endelig blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i
Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Is-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0115.png
115
land den 29. – 30. april 2004 vedtaget en række rådskonklusioner om pla-
cering, ledelse og finansiering af SIS II. Rådskonklusionerne tager stilling
til spørgsmålet om placering og driftsmæssig ledelse i udviklingsfasen af
henholdsvis den centrale del af SIS II og et nødsystem. Det fremgår desu-
den, at beslutningen om placering og ledelse af SIS II under udviklingsar-
bejdet ikke skal præjudicere senere rådskonklusioner vedrørende langsig-
tet ledelse, finansiering og placering af SIS II. Endelig pålægges de rele-
vante rådsarbejdsgrupper at forberede rådskonklusioner vedrørende lang-
sigtet ledelse, finansiering og placering af SIS II inden juni 2005 efter at
have foretaget en vurdering af den relative værdi af forskellige mulighe-
der, samt omkostninger og juridiske spørgsmål forbundet med disse.
I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede
udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 2. – 3.
december 2004 forventes formandskabet at fremlægge et udkast til rådskonklusio-
ner om strategisk ledelse af SIS II med henblik på vedtagelse. Der foreligger endnu
ikke et udkast til rådskonklusioner, men udkastet må forventes at blive baseret på
indholdet i et oplæg om den strategiske ledelse af SIS II, som formandskabet på
nuværende tidspunkt har fremlagt med henblik på drøftelse i rådsregi.
2.
Indhold
Af formandskabets oplæg fremgår det, at formandskabet finder, at det er
nødvendigt at opnå enighed om, hvilke opgaver, der skal varetages af det
organ, der skal pålægges ansvaret for den langsigtede, strategiske ledelse
af SIS II, før der træffes beslutning om, hvilket organ, der skal varetage
opgaverne.
Oplægget indeholder derfor et forslag til en opgavebeskrivelse, hvoraf det
fremgår, at det relevante organ som led i den langsigtede, strategiske le-
delse bl.a. skal have opsyn med den driftsmæssige ledelse og tekniske ak-
tiviteter i forbindelse med SIS, sikre finansiel styring i forbindelse med
SIS II, opretholde forbindelser med andre relevante organer og rapportere
til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om dets aktiviteter.
Det fremgår desuden af oplægget, at det relevante organ skal overholde en
række betingelser, herunder at ejerskabet og det retlige ansvar for indbe-
retninger i SIS II skal forblive hos medlemsstaterne, at systemets brugere
skal have tilstrækkelig adgang til indflydelse inden for den strategiske le-
delsesstruktur, at organet skal være ansvarligt i forhold til Rådet, Kom-
missionen og Europa-Parlamentet, at organet skal have en logisk forbin-
delse til den driftsmæssige ledelse af SIS II, at organet skal være et offici-
elt EU-organ, der skal varetage alle relevante parters interesser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
122908_0116.png
116
Endelig fremgår det af oplægget, at det relevante organs struktur skal fast-
lægges i senere retsakter, idet det dog samtidig angives, at organet skal
have et styrelsesråd, der skal være ansvarligt for at opstille arbejdspro-
grammer og udpege tekniske udvalg og ekspertudvalg, at organet skal ha-
ve en direktør, og at medlemsstaterne, Kommissionen og andre interessen-
ter må udøve deres indflydelse gennem sammensætningen af styrelsesrå-
det og udvalgene.
3.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 16. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konse-
kvenser. Konklusionerne kan dog – afhængigt at indholdet – føre til ud-
stedelse af bindende retsakter, der vil kunne indebære ændringer i lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
Statsfinansielle konsekvenser:
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser.
Konklusionerne kan dog – afhængigt at indholdet – føre til udstedelse af
bindende retsakter, der vil kunne medføre udgifter, f.eks. til oprettelsen af
et nyt EU-agentur. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at
skønne nærmere over størrelsen af disse udgifter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
117
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Rådsforordningen og rådsafgørelsen om udbygning af SIS II blev forelagt
for Folketingets partier forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001. Aktuelle notater blev
oversendt til Folketingets partier den 29. november 2001. Aktuelle notater
blev efterfølgende oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
henholdsvis den 4. og 10. december 2001.
Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. – 14.
juni 2002.
Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Eu-
ropaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau
med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6. juni 2003.
Rådets konklusioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II blev forelagt for
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med del-
tagelse af Norge og Island den 29. – 30. april 2004.