PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2626 - RIA Bilag 3
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

22. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt møde i Det Blandede Udvalg

på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 2.-3. december 2004 – vedlægges

Justitsministeriets supplerende notater vedrørende dagsordenspunkterne 27, 28 og 29.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et supplerende aktuelt notat vedrørende tre sager, der forventes behandlet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004, idet jeg skal anmode om, at materialet

oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden

for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mø-

det i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af hen-

holdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2.-3. december 2004.

Side:

2-15

16-18

19-33

Dagsordenspunkt 27

Dagsordenspunkt 28

Dagsordenspunkt 29

Rammeafgørelse om logning af data om

teletrafik

Forberedelse af møde på ministerniveau

(retlige og indre anliggender) med landene i

det vestlige Balkan, 3. december 2004

Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetli-

ge rammer til bekæmpelse af forurening fra

skibe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 27: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret ind-

sats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at prioritet bør gives til en indsats inden for

området for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også (efterfølgende) efter-

lyst i bl.a. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammer-

fors den 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000.

Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af

kommunikationsdata fremhævet af Det Europæiske Råd i en erklæring af 25. marts

2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådan-

ne regler inden juni 2005.

På denne baggrund har en række medlemsstater (Frankrig, Irland, Storbritannien og

Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behand-

les og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kom-

munikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med

henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare

handlinger, herunder terrorisme (fremover benævnt rammeafgørelse om logning af

data om teletrafik).

Det nederlandske formandskab har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.

november 2004 taget punktet om rammeafgørelsen om logning af data om teletrafik af dagsorde-

nen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2004 må det forventes, at rådet

skal behandle de spørgsmål, som der var lagt op til skulle behandles på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 19. november 2004.

Det må på denne baggrund forventes, at Rådet skal

behandle spørgsmålet om, hvorvidt pligten til at lagre data om teletrafik alene skal

gælde i de tilfælde, hvor sådanne oplysninger allerede opbevares af udbyderne i for-

retningsmæssigt øjemed, eller om opbevaringspligten skal omfatte al trafikdata, der

genereres og lagres af udbyderne. Endvidere forventes det, at Rådet skal behandle

spørgsmålet om, hvorvidt opbevaringspligten alene skal omfatte data, som vil kun-

ne være af betydning for efterforskning, afsløring og strafforfølgning af visse for-

mer for kriminalitet, eller om opbevaringspligten skal gælde for alle former for lov-

overtrædelser.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er udarbejdet med

hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemssta-

ternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i kriminal-

sager), og artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten

om Den Europæiske Union (TEU).

Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab

på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde den

14. oktober 2004 fremlagt et revideret udkast til rammeafgørelse. De væsentligste

ændringer i forhold til det oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed.

Forslaget har ifølge præamblen samt artikel 1 og 3 til formål at lette det retlige sam-

arbejde i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af med-

lemsstaternes lovgivning om opbevaring af data, der behandles og lagres af leveran-

dører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offent-

ligt kommunikationsnet. Sigtet med forslaget er således at sikre, at de retshåndhæ-

vende myndigheder i medlemsstaterne – inden for rammerne af de almindelige

principper om databeskyttelse – gives mulighed for at inddrage data om teletrafik i

forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af kriminalitet.

Omfattet af forslaget er således data, der frembringes i forbindelse med en kom-

munikation (jf. nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen som udgangs-

punkt ikke finder anvendelse på oplysninger, der udgør selve indholdet af en kom-

munikation, herunder informationer, der søges gennem et elektronisk kommunika-

tionsnet. Sådanne oplysninger vil således efter forslaget kunne undtages i forbindel-

se med gennemførelsen af rammeafgørelsen i national lovgivning, se herved artikel

1, stk. 2.

I det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det – med hen-

blik på at fjerne enhver tvivl – at det udtrykkeligt skal fremgå af artikel 1, stk.

2, at rammeafgørelsen ikke omfatter selve indholdet af en kommunikation.

Medlemsstaterne vil endvidere kunne beslutte, at der ikke skal gælde en registre-

rings- og opbevaringspligt, når formålet med at opbevare data er at forebygge kri-

minalitet, jf. artikel 1, stk. 3.

Denne bestemmelse (og artikel 1, stk. 1) forventes

efter det reviderede udkast ændret, således at det fastsættes, at rammeafgø-

relsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafik-

data med henblik på forebyggelse af kriminalitet.

Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder desuden regler (i national

ret) om overvågning, aflytning eller optagelse af telekommunikation, og rammeaf-

gørelsen regulerer således ikke adgangen til data på transmissionstidspunktet.

Rammeafgørelsen omfatter heller ikke aktiviteter, der vedrører den offentlige sik-

kerhed, forsvaret eller statens sikkerhed, og den berører endelig ikke nationale reg-

ler for opbevaring af de typer data, som leverandørerne af kommunikationstjenester

ikke lagrer i forretningsmæssigt øjemed. Der henvises til artikel 1, stk. 4.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af det anførte følger, at rammeafgørelsens regler finder anvendelse på registrering

og opbevaring af visse typer af data, der allerede er behandlet og lagret med henblik

på fakturering eller i kommercielt eller andet legitimt øjemed, i en vis periode for at

tage højde for, at der kan blive brug for dem i en fremtidig efterforskning mv.

Det-

te er i det reviderede udkast til rammeafgørelse understreget ved, at der i den

foreslåede artikel 1, stk. 1, tales om fortsat opbevaring.

De typer af data, som rammeafgørelsen omfatter, er trafikdata og lokaliseringsdata

(som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abon-

nenter og brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved artikel 2, stk. 1.

Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af kom-

munikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås

data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver en geografisk

placering af terminaludstyret. ”Brugeroplysninger” defineres som oplysninger om

fysiske personer, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikati-

onstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at abonnere

på den pågældende tjeneste, og ”abonnentsoplysninger” defineres som oplysninger

om fysiske personer, som abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kom-

munikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at

anvende den pågældende tjeneste.

Inden for disse kategorier af data er det nærmere præciseret i forslagets artikel 2,

stk. 2 og 3, hvilke former for (kommunikations)data og hvilke (kommunikati-

ons)tjenester rammeafgørelsen omfatter.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at spore og identificere en kommunikations oprindelse, herunder

personoplysninger, adresseoplysninger og oplysninger, der viser, hvilke tjenester der

abonneres på, data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations rutning og

bestemmelsessted, data, der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato for en

kommunikation samt kommunikationens varighed, data, der er nødvendige for at

identificere den berørte telekommunikation, data, der er nødvendige for at identifi-

cere kommunikationsudstyret samt data, der er nødvendige for at foretage en loka-

lisering af kommunikationen ved dens begyndelse og under hele dens varighed.

For så vidt angår (kommunikations)tjenesterne omfatter rammeafgørelsen ifølge

artikel 2, stk. 3, data, der frembringes af tjenester, der leveres via telefoni (dog ikke

sms, elektroniske medietjenester og multimediemeddelelsestjenester, medmindre

disse leveres som led i en telefonitjeneste) og internet-protokoller, herunder e-mail,

voice over IP, WWW, FTP, NNTP, HTTP, voice over bredbånd samt undersæt af

IP-numre - NAT-data.

Det er endvidere præciseret i forslagets artikel 2, stk. 4, at fremtidig teknologisk

udvikling, der gør det lettere at overføre kommunikation, ligeledes falder ind under

rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Bestemmelserne i artikel 2, stk. 3 og 4,

er i det reviderede udkast til rammeafgørelse flyttet op som en ny artikel 1a,

dog uden at der herved er sket indholdsmæssige ændringer i bestemmelser-

ne.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter

rammeafgørelsen, at dette skal ske i mindst 12 måneder og højst 36 måneder efter

frembringelsen af de pågældende data. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere

opbevaringstid efter nationale kriterier, hvis en sådan opbevaring er nødvendig,

passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf. artikel 4, stk. 1.

Herudover vil medlemsstaterne efter artikel 4, stk. 2, kunne beslutte at fravige de

nævnte opbevaringstider for så vidt angår kommunikationsdata (som defineret i

artikel 2, stk. 2), der er frembragt under anvendelse af andre former for kommuni-

kationstjenester end telefoni, dvs. ved hjælp af sms, elektroniske medietjenester,

multimediemeddelelsestjenester (der leveres som led i en telefonitjeneste) samt in-

ternet-protokoller.

Efter det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det,

at tidsfristen for opbevaring af data fastsættes til 12 måneder med mulighed

for, at de enkelte medlemsstater kan fastsætte længere henholdsvis kortere

frister i national ret. Betingelserne for at fastsætte en længere opbevarings-

frist er, at en sådan opbevaring er nødvendig, hensigtsmæssig og proportio-

nel i et demokratisk samfund. En kortere frist kan efter forslaget fastsættes,

hvis fristen på 12 måneder ikke findes acceptabel ifølge nationale procedu-

rer.

Anmodninger fra en medlemsstat til en anden medlemsstat om adgang til data skal

ifølge artikel 5 fremsættes og besvares i overensstemmelse med de instrumenter

vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager, der er vedtaget i henhold til afsnit VI

i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den anmodede medlemsstat kan

stille de samme betingelser for at give sit samtykke til en sådan anmodning om da-

taadgang, som den ville stille i en tilsvarende national sag.

Bestemmelsen er ikke

medtaget i det reviderede udkast til rammeafgørelse.

Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbeva-

ringen af data, jf. artikel 6 og 7.

Efter rammeafgørelsens artikel 6 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer, at

data, der opbevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt en

række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er adgang til retsmid-

ler i overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadirektiv (direktiv

95/46/EF – kapitel 3).

De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:



Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til ud-

trykkeligt angivne legitime formål i overensstemmelse med national lovgivning,

og data må ikke behandles videre på en måde, som er uforenelig med disse

formål.

Dataene skal være hensigtsmæssige og relevante og må ikke være mere omfat-

tende end krævet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til dem.

Dataene skal behandles rimeligt og lovligt.



Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde,

der ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længe-

re end det er nødvendigt af hensyn til de formål, som lå til grund for indsamlin-

gen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling.

Fortrolighed og integritet skal sikres.

Data, som der gives adgang til, skal være korrekte, og der skal tages ethvert ri-

meligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det

formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund

for en videre behandling, slettes eller berigtiges.



Herudover stilles der efter forslagets artikel 7 krav om, at data, der opbevares på

grundlag af rammeafgørelsen, som et minimum (også) er underlagt de i det følgen-

de nævnte principper for (fysisk) datasikkerhed, idet der i den forbindelse skal tages

hensyn til artikel 4 i direktiv 2002/58/EF (om databeskyttelse inden for telekom-

munikation):



De opbevarede data skal være af samme kvalitet som dem, der findes på nettet.

Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, så de er beskyttet mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller mod

hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang

samt mod enhver anden form for ulovlig behandling.

Samtlige data skal tilintetgøres ved udløbet af opbevaringstiden, bortset fra data,

der har været givet adgang til, og som i denne forbindelse er blevet gemt.

Hver medlemsstat fastsætter regler i sin nationale lovgivning om den frem-

gangsmåde, der skal følges for at få adgang til opbevarede data og for at gemme

data, der har været givet adgang til.



Af den ovennævnte artikel 4 i direktiv 2002/58/EF følger, at udbyderen af en of-

fentligt tilgængelig kommunikationstjeneste skal træffe passende tekniske og organi-

satoriske foranstaltninger for at beskytte sine tjenester. I de tilfælde, hvor der er

særlig risiko for brud på netsikkerheden, skal udbyderen informere abonnenterne

herom samt om hvorledes sådanne brud kan forebygges.

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden af

rammeafgørelsen, jf. artikel 8 og 9.

Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-

skerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i Køben-

havn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og Institut for Men-

neskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Politimestre i Dan-

mark, Politiforbundet i Danmark

Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at han finder det væsentligt at tilstræbe, at man i samtli-

ge EU-medlemsstater i rimeligt omfang sikrer logning af data om teletrafik med

henblik på efterforskning og retsforfølgning i straffesager, og således at disse data

som udgangspunkt kan benyttes også under sager i andre stater end der, hvor data

er lagret. Teletrafikdata vil således ofte være af afgørende betydning som bevismid-

ler under domsforhandlinger, og vil ikke sjældent være af større bevismæssig værdi

end f.eks. vidneforklaringer om kontakter mellem relevante personernes bevægel-

sesmønstre i øvrigt.

Rigsadvokaten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget, men henviser dog til sin

udtalelse af 13. maj 2004 om udkastet til bekendtgørelse og vejledning på området.

Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at han i forhold til forslaget til ramme-

afgørelse må tage samme forbehold som i forhold til udkastet til bekendtgørelse og

vejledning, idet rigsadvokaturen ikke har den tekniske indsigt, som gør, at det med

sikkerhed kan vurderes, om reglerne i forslaget til rammeafgørelse i alle tilfælde vil

sikre, at der sker registrering og opbevaring af oplysninger, der er relevante for poli-

tiets efterforskning.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

har tilsluttet sig Rigsadvoka-

tens bemærkninger.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politidirektøren i København

har anført, at det utvivlsomt vil lette efterforsknin-

gen af grænseoverskridende kriminalitet, hvis der udfærdiges en rammeafgørelse om

opbevaring af data fra telekommunikation, således at medlemslandenes regler på

området nærmere koordineres.

Politidirektøren i København foreslår, at anvendelsesområdet for forslaget udvides

til også at omfatte abonnementsoplysninger om juridiske personer. Endelig peges

der på, at det forekommer uklart, hvor meget der skal registreres efter forslaget til

rammeafgørelse, men at dette umiddelbart forekommer mere vidtgående med hen-

syn til registrering af brugeroplysninger end ministeriets tidligere udsendte udkast til

bekendtgørelse om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik.

Advokatrådet

anfører bl.a., at en konsekvens af forslaget vil være, at leverandø-

rer/udbydere i betydeligt omfang vil komme til at registrere og opbevare store

mængder af data. Ud over de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet

med en sådan dataophobning, henviser Advokatrådet til persondatalovens § 5, stk.

3, hvis formål netop er at undgå unødig datophobning. Vedrørende dataopbeva-

ringstiden bemærker Advokatrådet, at der i retsplejelovens § 786, stk. 4, er indsat en

revisionsbestemmelse med henblik på, at længden af opbevaringstiden kan tages op

til fornyet overvejelse. Såfremt rammeafgørelsen vedtages, vil denne revisionsbe-

stemmelse blive illusorisk. I forbindelse med forhandlingerne bør der gøres op-

mærksom herpå, ligesom der bør søges tilvejebragt erfaringsmateriale, der kan af-

klare, hvorvidt en opbevaringstid på op til 36 måneder er påkrævet.

Med henvisning til betragtning 5 i forslaget bemærker Advokatrådet, at det her an-

førte, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er omfattet af rammeafgørel-

sen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen i forbindelse med gen-

nemførelse i national lovgivning.

Advokatrådet anfører endvidere, at det i relation til forslagets artikel 6 og 7 vedrø-

rende databehandlingsskik og sikkerhedsforanstaltninger mv. forekommer noget

uklart, hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod, ligesom det synes uklart,

hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaring af data, der er blevet givet adgang

til. Med hensyn til spørgsmålet om effektivt tilsyn er det efter Advokatrådets opfat-

telse vigtigt at få afklaret, hvad forslagets artikel 6 og 7 tilsigter at regulere, ligesom

det er vigtigt at få dataansvaret fastlagt.

Advokatrådet understreger afslutningsvist, at forslaget har meget vidtrækkende

konsekvenser i forhold til dansk lovgivning. Det er derfor vigtigt, at der inden en

eventuel vedtagelse af forslaget gennemføres en analyse af de lovgivningsmæssige

konsekvenser heraf.

Datatilsynet

bemærker indledningsvis, at tilsynet er enig med Justitsministeriet i, at

forslaget til rammeafgørelse ikke indeholder krav til databeskyttelse, som ligger ud

over gældende dansk lovgivning. Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at for-

slaget til rammeafgørelse i lighed med tidligere lovgivningsinitiativer på området

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rejser spørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter. Det drejer sig om spørgsmål ved-

rørende formålsbestemthed og dataophobning samt overvejelser i forhold til den

konkrete fastsættelse af opbevaringstid, adskillelsen af indholdsdata fra kommuni-

kationsdata, datasikkerhed og tilsyn med oplysningerne.

I overensstemmelse med sine tidligere udtalelser fastholder Datatilsynet, at udbyde-

re af telekommunikation mv. ikke i henhold til persondatalovens regler kan registre-

re og opbevare oplysninger alene med henblik på politiets retshåndhævelse, dvs.

med den begrundelse, at politiet i efterforskningsmæssig sammenhæng kan få be-

hov for dem. Det er tilsynets vurdering, at en sådan registrering og opbevaring med

henblik på politiets retshåndhævelse må kræve en særskilt hjemmel. Ud fra hensynet

til privatlivets fred og i lyset af databeskyttelsesretlige principper om saglighed og

proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, er det Datatilsynets opfattelse, at en sær-

skilt hjemmel i europæisk regi til registrering og opbevaring af oplysninger i videre

omfang end, hvad der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægti-

ge samfundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder, at dette i den sidste

ende må bero på en politisk vurdering af de modsatrettede hensyn.

Ud over at skulle tilgodese formål ud over deres egne vil en konsekvens af forslaget

være, at udbyderne i høj grad vil komme til at registrere og opbevare meget store

mængder data. En sådan unødig dataophobning bør efter Datatilsynets opfattelse

søges undgået, jf. det grundlæggende databeskyttelsesprincip i persondatalovens § 5,

stk. 3.

Datatilsynet anfører endvidere, at forslaget til rammeafgørelse indeholder en opbe-

varingstid på mellem 12 og 36 måneder. Der er mulighed for at fravige disse krav til

opbevaringstiden, men vedtages rammeafgørelsen i sin nuværende form vil opbeva-

ring i under 12 måneder ikke kunne ske for så vidt angår data, der stammer fra tele-

foni. Datatilsynet finder det væsentligt, at der er mulighed for at tage længden af

opbevaringsperioden efter retsplejelovens § 786, stk. 4, op til fornyet overvejelse.

Man har således endnu ingen erfaringer med, hvorvidt oplysningerne anvendes i

praksis, og hvor længe det i realiteten er nødvendigt, at de omhandlede oplysninger

opbevares. Den revisionsbestemmelse vedrørende § 786, stk. 4, som er indsat i

retsplejeloven, må imidlertid antages at blive uden praktisk betydning, hvis den fo-

religgende rammeafgørelse vedtages i sin nuværende form. Datatilsynet vurderer

således, at det må anses for så godt som udelukket at forkorte opbevaringstiden i de

nationale regler for så vidt angår data, der stammer fra telefoni, ligesom det næppe

heller vil være særlig aktuelt at overveje en reel revision i forhold til opbevaringsti-

den for andre trafikdata, hvis der foreligger en europæisk rammeafgørelse.

Datatilsynet opfordrer på denne baggrund til, at det i forbindelse med de videre

forhandlinger af forslaget søges oplyst, hvorvidt der ligger konkrete praktiske erfa-

ringer til grund for de foreslåede opbevaringstider. Datatilsynet henviser i den for-

bindelse til, at de europæiske datachefer har udtalt sig i kraftige vendinger imod

opbevaring af den omhandlede type oplysninger i over 1 år.

Datatilsynet bemærker desuden – ligesom Advokatrådet (se ovenfor) – at det anfør-

te i betragtning 5 i forslaget, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er om-

fattet af rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 2, hvoraf det fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen i for-

bindelse med gennemførelse i national lovgivning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket ”oplysninger om teletrafik” i

retsplejelovens § 786, stk. 4, må antages at omfatte de data, som vil skulle registreres

ifølge rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, bemærker Datatilsynet, at tilsynet i sit hø-

ringssvar vedrørende udkastet til bekendtgørelse om logning af trafikdata har gjort

opmærksom på, at oplysningen om modtageren af en sms-besked rent teknisk er en

del af indholdet af beskeden. Tilsynet kunne ikke ved den lejlighed konstatere ud

fra det tilsendte materiale, om der var foretaget undersøgelser af, om registrerings-

pligten kunne opfyldes i teknisk henseende, uden der samtidig skete registrering og

opbevaring af indholdet af den elektroniske kommunikation. Denne samme uklar-

hed gør sig efter tilsynets opfattelse gældende i forhold til det foreliggende forslag

til rammeafgørelse. Datatilsynet fremhæver derfor på ny, at registrering og opbeva-

ring af kommunikationsindholdet i længere tid, end udbyderen har behov for af

hensyn til egne formål og i henhold til den aftale, udbyderen har med kunden, ikke

vil kunne foretages inden for rammerne af persondataloven.

Datatilsynet noterer sig i øvrigt, at man ikke fra dansk side lægger op til at foretage

registrering og opbevaring af indholdsdata, idet Justitsministeriet har vurderet, at

ændring af lovgivningen ikke er nødvendig. Datatilsynet peger i den forbindelse på,

at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis rammeafgørelsen åbner

mulighed for, at der kan registreres indholdsdata.

Datatilsynet finder det i øvrigt vigtigt – ikke mindst af hensyn til en senere politisk

beslutningsproces – at der skabes klarhed over rækkevidden af rammeafgørelsen.

Endelig anfører Datatilsynet, at forslaget i artikel 6 og artikel 7 indeholder forskelli-

ge bestemmelser om databehandlingsskik, sikkerhedsforanstaltninger og adgang til

data. Det forekommer imidlertid Datatilsynet meget uklart, hvad det reelle indhold

af bestemmelserne er, og hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod. Der er bl.a.

en uklarhed i forbindelse med, hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaringen

af data, der er blevet givet adgang til. Dette spørgsmål kan navnlig få betydning for

håndhævelse af et effektivt tilsyn med behandlingen af oplysningerne, jf. i øvrigt

Datatilsynets udtalelse vedrørende IT-kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at instituttet i et tidligere hø-

ringssvar vedrørende lovforslaget om den såkaldte anti-terrorpakke har angivet, at

det er tvivlsomt, hvorvidt menneskerettens krav om nødvendighed og proportiona-

litet i relation til det konkrete indgreb i privatlivet (Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 8) er opfyldt i forbindelse med den udvidede lognings-

pligt af samtlige brugere af tele- og internettrafik. Instituttet har også peget på en

række problemer i relation til det udsendte udkast (af 13. maj 2004) til logningsbe-

kendtgørelse.

Institut for Menneskerettigheder peger herudover bl.a. på, at der er knyttet flere

problemer til logningspligten for teleudbydere. På det generelle plan er det proble-

matisk, at dens efterlevelse fører til et indgreb i

samtlige

borgeres privatliv, idet regi-

streringen og opbevaringen af oplysninger vil ramme alle borgere uafhængig af,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for tvivlsomt, om en

logning af al teleinternettrafik der berører samtlige brugere er et proportionalt mid-

del til opnåelse af målet om at bekæmpe kriminalitet. Tillige bryder en sådan generel

registrering efter instituttets opfattelse med hidtidige EU-standarder for privatlivs-

beskyttelse, som f.eks. direktiv 2002/58/EC, hvor man eksplicit tog stilling til

spørgsmålet om dataopbevaring af data. Det er således instituttets opfattelse, at et

mindre indgribende middel kan finde anvendelse, nemlig logning af tele- og inter-

nettrafik efter retskendelse, af personer der er under konkret mistanke for kriminel-

le handlinger.

På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, finder Insti-

tut for Menneskerettigheder, at det er problematisk, at ikke-mistænkte og efter-

forskningsmæssigt irrelevante personer vil være omfattet af de logningsoplysninger,

der anvendes i et efterforskningsøjemed. I det omfang sådanne personer kommuni-

kerer med en mistænkt, hvis tele- og internetoplysninger anvendes af politiet, vil de

indgå i politiets efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed være udsat

for privatlivskrænkelse. Instituttet henviser i den forbindelse til praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I forhold til forslaget til rammeafgørelse

er denne problemstilling efter instituttets opfattelse relevant for personer, der ind-

går i loggen, som numre der foretages opkald til. Hvis den opkaldende person er

mistænkt for en forbrydelse, og der af den grund er hjemmel til at indhente log-

ningsoplysninger, vil de tredjeparter, som ikke er under mistanke, men som registre-

res som led i logningen, være udsat for indgreb i deres privatliv, når oplysninger om

deres tele- og internettrafik bliver eksponeret under en efterforskning.

Institut for Menneskerettigheder finder samlet set, at det ikke er sandsynliggjort, at

en systematisk registrering af samtlige borgere vil stå i et rimeligt forhold til det mål,

der forfølges, herunder at det er et nødvendigt indgreb i et demokratisk samfund.

Hertil kommer efter instituttets opfattelse, at de danske regler for logning af trafik-

data endnu ikke er sat i kraft og tillige har mødt megen kritik i det foreliggende ud-

kast til bekendtgørelse, ikke mindst med hensyn til forholdet mellem registreringens

omfang og undtagelsesbestemmelserne. Det er således uafklaret, hvorvidt og i hvil-

ken form de danske regler vil leve op til rammeafgørelsens bestemmelser, herunder

hvorvidt det vil være nødvendigt at skærpe den danske regulering yderligere.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer på denne baggrund – og i forlængelse

af den kritik, som instituttet tidligere har rettet mod logningspligten i retsplejeloven

samt i det udsendte udkast til bekendtgørelse på området - at det proportionalitets-

hensyn, som er indeholdt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

8, ikke er opfyldt i den foreliggende rammeafgørelse. Det forhold, at logningsbe-

kendtgørelsens endelige udformning er uafklaret, vanskeliggør efter instituttets op-

fattelse en præcis vurdering af rammeafgørelsens konsekvenser for dansk ret. Insti-

tuttet anmoder derfor om en fornyet høringsrunde af forslaget til rammeafgørelse

på det tidspunkt, hvor de danske logningsregler, herunder undtagelserne er fastlagt.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Forslaget tager sigte på at sikre, at der på EU-plan sker en logning af trafikdata med

henblik på, at sådanne oplysninger kan inddrages i efterforskningen, afsløringen og

strafforfølgningen af grænseoverskridende kriminalitet. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7.1.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

8.1.1. De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786,

er på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige

administrative forskrifter er udstedt, jf. ovenfor under punkt 3.1.2.

Det er derfor forbundet med usikkerhed at vurdere, om det foreliggende forslag til

rammeafgørelse om logning af data om teletrafik vil nødvendiggøre ændringer i

lovgivningen, herunder navnlig i forhold til det udkast til bekendtgørelse på områ-

det, som har været sendt i høring, jf. herom ovenfor under pkt. 3.1.3.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det imidlertid antages, at rammeafgørelsen i

dens nuværende form ikke vil nødvendiggøre ændringer i de bestemmelser, som

følger af retsplejelovens § 786. Der lægges herved vægt på, at udbydere af telenet og

teletjenester efter retsplejelovens § 786, stk. 4, har pligt til at foretage registrering og

opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsfor-

følgning af strafbare forhold. Udtrykket ”oplysninger om teletrafik” må antages at

omfatte de data, som efter rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, vil skulle registreres

og opbevares af udbyderne. Endelig bemærkes det, at der efter rammeafgørelsen er

lagt op til, at der ikke skal gælde en ubetinget opbevaringspligt, når formålet med at

opbevare data er at forebygge kriminalitet.

Hvad angår forholdet mellem forslaget til rammeafgørelse og de påtænkte admini-

strative forskrifter, forekommer det efter Justitsministeriets opfattelse på nuværen-

de tidspunkt usikkert, om disse (påtænkte) administrative forskrifter i givet fald vil

kunne udstedes i den foreliggende form. Det er således bl.a. spørgsmålet om de

undtagelser, der efter bekendtgørelsesudkastet opstilles med hensyn til, hvilke ud-

bydere som ikke skal omfattes af registrerings- og opbevaringspligten, vil kunne

anses for at være forenelige med forslaget til rammeafgørelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.1.2. For så vidt angår de krav til databeskyttelse, som følger af rammeafgørelsens

artikel 6 og 7, er det Justitsministeriets vurdering, at den nuværende danske lovgiv-

ning på området lever op til disse krav.

Således må rammeafgørelsens artikel 6 anses for opfyldt med bestemmelserne i

persondatalovens § 5 og med reglerne om adgang til retsmidler som fastlagt i per-

sondatadirektivets kapitel 3. Rammeafgørelsens artikel 7 må navnlig anses for op-

fyldt ved reglerne om (fysisk) datasikkerhed i telelovgivningen og persondataloven.

7.2.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik samt et grundnotat

om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og til

Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004.

Et aktuelt notat om forslaget er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004, hvor sagen imidlertid

blev taget af dagsordenen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 28: Forberedelse af møde på ministerniveau (retlige og

indre anliggender) med landene i det vestlige Balkan, 3. december 2004

Nyt notat.

Baggrund

Det nederlandske formandskab har taget initiativ til, at det såkaldte ”EU-Forum”

med landene i det vestlige Balkan skal mødes på ministerniveau (retlige og indre

anliggender) den 3. december 2004 i Bruxelles for at drøfte udviklingen med hensyn

til organiseret kriminalitet i det vestlige Balkan og indvirkningerne heraf på Den

Europæiske Union samt samarbejde vedrørende grænseforvaltning og udviklingen

af retligt og politimæssigt samarbejde.

Initiativet skal ses i lyset af, at det på topmødet den 21. juni 2003 i Thessaloniki

mellem EU og det vestlige Balkan blev fastslået, at Balkan-landenes fremtid ligger

inden for Den Europæiske Union. Samtidig blev det imidlertid understreget, at or-

ganiseret kriminalitet og korruption er en reel hindring for demokratisk stabilitet,

retssamfundet, økonomisk udvikling og civilsamfundets udvikling i regionen, og at

bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption i det vestlige Balkan derfor

skal prioriteres højt i EU.

Da det såkaldte ”EU-Forum” med landene i det vestlige Balkan herefter mødtes på

ministerniveau (retlige og indre anliggender) den 28. november 2003 i Bruxelles var

hovedtemaet ligeledes situationen med hensyn til organiseret kriminalitet og kor-

ruption i det vestlige Balkan og indvirkningerne heraf på Den Europæiske Union.

Forummet understregede, at det for at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminali-

tet er vigtigt med koordination på alle niveauer.

Efterfølgende har der i EU-regi været foretaget en nærmere undersøgelse af EU's

indsats til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning

til det vestlige Balkan. I den forbindelse har en gruppe af Formandskabets Venner

bl.a. udarbejdet en rapport om, hvordan EU og medlemsstaterne effektiviserer be-

kæmpelsen af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det vest-

lige Balkan. Denne rapport blev drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) den

19. november 2004.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-

3. december 2004 vil orientere Rådet om mødet den 3. december 2004 med landene

i det vestlige Balkan og i den forbindelse præsentere et udkast til formandskabets

erklæring om mødet.

Indhold

Formandskabets erklæring om mødet beskriver den overordnede udvikling i samar-

bejdet mellem EU og landene i det vestlige Balkan vedrørende organiseret krimina-

litet og integreret grænseforvaltning og indeholder bl.a. afsnit om:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



implementeringen af de specifikke operationelle tiltage i indsatsen mod or-

ganiseret

kriminalitet,

styrkelsen af SECI-centrets (det sydøsteuropæiske center for samarbejde om

bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet) rolle,

det retlige og politimæssige samarbejde i regionen,

Formandskabets Venners rapport, og

behovet for integreret grænseforvaltning.

Det konkluderes, at der er opnået en række vigtige resultater, men at der fortsat er

behov for væsentlige forbedringer, både for så vidt angår indsatsen mod den orga-

niseret kriminalitet og den integrerede grænseforvaltning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenenspunkt 29: Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige ram-

mer til bekæmpelse af forurening fra skibe

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Baggrund.

På baggrund af blandt andet olietankskibet Prestiges forlis i november 2002, der

forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, har Kommissionen den 2.

maj 2003 fremsat et forslag til rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige

rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe (KOM(2003) 227 endelig).

Forslaget til rammeafgørelse ledsager et forslag til direktiv om forurening fra

skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulov-

lig udtømning af forurenende stoffer fra skibe (herefter benævnt ”direktivet”),

som Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003 (KOM(2003) 92 endelig). De to

forslag supplerer hinanden således, at forslaget til direktiv som udgangspunkt

indeholder bestemmelser, der fastlægger, hvilke handlinger der skal betragtes

som overtrædelser, mens forslaget til rammeafgørelse indeholder bestemmelser

om de strafferetlige sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemmelser.

Forslaget til rammeafgørelse bygger tillige videre på Rådets rammeafgørelse om

strafferetlig beskyttelse af miljøet, der blev vedtaget den 27. januar 2003, og som

forpligter medlemslandene til at drage omsorg for, at fysiske og juridiske perso-

ner (selskaber mv.) kan straffes for en række nærmere definerede miljøforbry-

delser, og at straffen i de alvorligste tilfælde skal kunne være frihedsberøvelse af

en varighed, som kan medføre udlevering.

Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) har forhandlet direktivforslaget. På rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 blev der opnået

politisk enighed om rådets fælles holdning til direktivforslaget.

Forslaget til rammeafgørelsen blev forelagt på

rådsmøderne

(retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2004

og den 19. november 2004,

hvor der imid-

lertid ikke blev opnået politisk enighed.

Forslaget forventes på ny at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2004 med henblik på om muligt at opnå politisk enighed om forslaget.

Indhold.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsgrundlaget for rammeafgørelsen er artikel 31, stk. 1, litra e, og artikel 34, stk. 2,

litra b, i Traktaten om Den Europæiske Union.

Efter gennemgang af Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgrupper, er der fore-

taget en række ændringer, således at forslaget i den seneste reviderede udgave fra

formandskabet nu har følgende indhold:

Artikel 1 bestemmer, at definitionerne i direktivforslaget også finder anvendelse i

rammeafgørelsen. I direktivforslagets artikel 2, defineres ”Marpol 73/78” som den

internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt

1978-protokollen hertil, med senere ændringer. ”Forurenende stoffer” defineres

som olie og skadelige flydende stoffer i bulk, jf. Marpol 73/78 henholdsvis bilag I

og II. Endvidere defineres ”udtømning” som enhver udledning fra et skib, jf. artikel

2 i Marpol 73/78, og endelig defineres ”skib” som et søgående fartøj, uanset flag, af

en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilbåde, luftpu-

defartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.

Ifølge artikel 2, stk. 1, i udkastet til rammeafgørelsen skal medlemsstaterne sikre, at

en udtømning af forurenende stoffer som fastlagt i direktivets artikel 3a (nu 4) og

3b (nu 5) skal betragtes som en strafferetlig overtrædelse.

De strafferetlige overtrædelser omfatter således forsætlig, (hensynsløs) og grov

uagtsom udtømning af olie og skadelige flydende stoffer i bulk i

en medlemsstats indre territorialfarvande, herunder havne, for så vidt Mar-

pol finder anvendelse

en medlemsstats ydre territorialfarvande

internationale stræder, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassa-

ge i kapitel III, afsnit 2 i FN’s Havretskonvention af 1982, når strædet hører

under en medlemsstats jurisdiktion,

en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som

fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, og

det åbne hav.

Efter direktivforslagets artikel 3b (nu 5), der henviser til Marpol 73/78, er udtøm-

ning i en række nærmere opregnede situationer dog ikke at betragte som en over-

trædelse. Hvorvidt en udtømning er ulovlig afhænger som udgangspunkt af skibets

fart, udtømningshastighed, koncentrationen og typen af det forurenende stof, af-

stand fra kysten, på hvilket område udtømningen sker, under hvilke omstændighe-

der den sker samt i visse tilfælde også hvilke forholdsregler, der er taget for at be-

grænse skadens omfang.

Undtagelserne i direktivforslaget er suppleret af rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2,

hvorefter besætningsmedlemmer under nærmere angivne betingelser er undtaget fra

strafferetligt ansvar.

Artikel 3 forpligter medlemsstaterne til - i overensstemmelse med national ret – at

sikre, at også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel 2 kan straffes.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de overtrædelser, som er

defineret i rammeafgørelsens artikel 2 og 3 skal kunne medføre effektive, proporti-

onale og afskrækkende straffe. I det mindste i alvorlige sager skal medlemsstaterne

have en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan

danne grundlag for udlevering efter reglerne om den europæiske arrestordre.

Artikel 4, stk. 1 a, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende andre former for

sanktioner end nævnt i artikel 4, stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har

medført forringelse af vandkvaliteten.

Efter artikel 4, stk. 2, har medlemsstaterne endvidere mulighed for at supplere de

strafferetlige sanktioner nævnt i artikel 4, stk. 1, med andre former for sanktioner,

navnlig bøder eller for en fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virk-

somhed, der forudsætter officiel autorisation eller godkendelse, eller forbud mod at

stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt de forhold, der har

ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for recidiv med ligear-

tet kriminalitet.

Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 5 til 10

års fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og om-

fattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt

alvorlig personskade eller død.

Efter artikel 4, stk. 4, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på

mindst 2 til 5 års fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2:

har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre-

eller plantearter eller dele af disse, eller

er begået inden for rammerne af en kriminel organisation

Efter artikel 4, stk. 5, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 2 til 5

års fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige

og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse

samt alvorlig personskade eller død.

Efter artikel 4, stk. 6, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på

mindst 1 til 3 års fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har med-

ført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller plantear-

ter eller dele af disse.

Artikel 4, stk. 7, fastsætter, at der som udgangspunkt alene kan idømmes fængsels-

straf i det omfang det er foreneligt med folkeretten, herunder især FN’s havrets-

konventions artikel 230 (om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i forhold

til fremmede skibe).

Medlemsstaterne anser dog i henhold til FN’s havretskonvention artikel 311 ikke

fartøjer, der fører en medlemsstats flag, for at være fremmede fartøjer som nævnt i

FN’s havretskonventions artikel 230. Bestemmelsen må formentlig forstås således,

at det bliver muligt inden for EU at anvende navnlig fængselsstraf for overtrædelser

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begået af skibe fra andre EU-lande, herunder bl.a. over for besætningsmedlemmer, i

videre omfang, end hvad der er muligt efter FN’s havretskonventions artikel 230,

hvorefter der alene kan anvendes bødestraf over for udenlandske skibes overtrædel-

ser, medmindre der er tale om overtrædelser begået på søterritoriet, og hvor der er

tale om forsætlig og alvorlig forurening.

Artikel 5, stk. 1, indeholder nærmere regler for juridiske personers strafan-

svar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske perso-

ner kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i

rammeafgørelsens artikel 2 og 3, i det omfang handlingerne er begået for at

skaffe den juridiske person vinding, er begået af en person, der handler enten

individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som

har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på beføjelser til

at repræsentere den juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridi-

ske persons vegne, eller til at udøve intern kontrol.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter artikel 5, stk. 2, til at sikre, at ju-

ridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller

tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er

underlagt den juridiske persons myndighed, at begå overtrædelser som nævnt

i artikel 2 med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.

Artikel 5, stk. 3, fastslår, at juridiske personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og

2 ikke udelukker strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår eller med-

virker til de i artikel 2 og 3 nævnt overtrædelser.

Ifølge artikel 6, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for

juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1, kan iværksættes

sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Sanktio-

nerne skal, i det mindste hvor der er tale om overtrædelser som nævnt i artikel 2,

omfatte bøder med et maksimum på mindst 150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til

300.000 EUR (ca. 2.250.000 kr.). I de mest graverende tilfælde, herunder de forsæt-

lige overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og 4, skal bøderammen være på

mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000 kr.).

Sanktionerne kan i alle tilfælde omfatte andet end bøder, f.eks.:

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud,

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,

anbringelse under retsligt tilsyn,

likvidation efter retskendelse,

pligt til at træffe bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af

den strafbare handling, der medførte ansvar for den juridiske person.

I artikel 6, stk. 1 a, er der taget højde for, at ikke alle medlemsstater deltager i

EMU’en. Det fremgår således, at bøderammerne i stk. 1, for de medlemsstater, der

ikke anvender euroen, fastlægges efter vekselkursen mellem euroen og den nationa-

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

le valuta som offentliggjort i EU-Tidende på dagen for vedtagelsen af rammeafgø-

relsen.

Endvidere fremgår det af artikel 6, stk. 2, at en medlemsstat kan gennemføre be-

stemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved at anvende en alternativ ordning, hvor

bøden står i et rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning, den finansielle

fordel, som opnås eller forventes opnået ved den strafbare handling, eller enhver

anden værdi, som angiver den juridiske persons finansielle situation. Det er dog en

forudsætning for at anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det

muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fastsat i stk.

Efter artikel 6, stk. 3, skal de medlemsstater, der vil gennemføre rammeafgørelsen

ved at anvende ordningen i stk. 2, indgive meddelelse herom til Rådets Generalse-

kretariat og til Kommissionen.

Ifølge artikel 6, stk. 4, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der ligeledes

over for juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan

iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virk-

ning.

Artikel 7 indeholder en bestemmelse om straffemyndighed. Efter bestemmelsens

stk. 1-3 forpligtes hvert medlemsland til at have straffemyndighed i det omfang

folkeretten tillader det, når handlingen er begået helt eller delvist inden for det på-

gældende medlemslands indre og ydreterritorialfarvand eller inden for den såkaldte

eksklusive økonomiske zone eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til

folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når

lovovertrædelsen er begået på skibe, der fører det pågældende medlemslands flag.

Endvidere forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når lovovertræ-

delsen er begået uden for medlemsstatens territorium, men har medført skader eller

sandsynligvis vil medføre skader på det pågældende medlemsstats territorium eller

dens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en

offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, eller hvis lovovertrædelsen er

begået på det åbne hav og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-

terminal i den pågældende medlemsstat, dvs. staten er såkaldt havnestat. Endelig

kan medlemslandene vælge endvidere at have straffemyndighed, hvis lovovertræ-

delsen er begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på det pågælden-

de medlemslands territorium eller hvis lovovertrædelsen er begået af en person, der

er statsborger i det pågældende medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, der

hvor den er begået, eller hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen

stedlig jurisdiktion.

Artikel 7 indeholder i stk. 4-5 regler om samarbejde i tilfælde, hvor mere end en

medlemsstat har straffemyndighed. I disse tilfælde opregnes der en række tilknyt-

ningsmomenter, der bør tages i betragtning.

Artikel 8 indeholder en bestemmelse om medlemsstaternes pligt til at underrette

andre medlemsstater, der risikerer at blive ramt af en forureningsskade. Ifølge arti-

kel 9 skal medlemsstaterne udpege kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplys-

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger i henhold til artikel 8, og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater

underrettes om disse kontaktpunkter.

Artikel 10 definerer det territoriale anvendelsesområde for udkastet til rammeafgø-

relsen, så det svarer til direktivforslagets.

Artikel 11 vedrører gennemførelse af rammeafgørelsen. I lighed med andre ramme-

afgørelser skal medlemslandene efter stk. 2, foretage en afrapportering over for

Rådets Generalsekretariat og Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der

følger af rammeafgørelsen er gennemført i national ret. Kommissionen udarbejder

herefter en skriftlig rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlems-

staterne har truffet de nødvendige foranstaltninger.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgø-

relsen skal være gennemfært i national ret, på grundlag af oplysninger fra medlems-

staterne forelægger en rapport for Rådet om den konkrete anvendelse af de natio-

nale bestemmelser, der gennemfører bødereglerne artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig

fremsætter Kommissionen de forslag, som den finder hensigtsmæssig.

Artikel 12 vedrører ikrafttrædelse af rammeafgørelsen.

Det seneste udkast til rammeafgørelse ledsages af et udkast til rådserklæring, der

omhandler jurisdiktion for medlemsstater, der grænser op til stræder, der benyttes

til international sejlads og er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i FN’s

havretskonvention. Ifølge erklæringen understreger Rådet, at jurisdiktion for så vidt

angår overtrædelser begået i sådanne stræder skal fastlægges i henhold til bestem-

melserne om søterritorium og eksklusive økonomiske zoner (artikel 7, stk. 1, litra a)

og b) i overensstemmelse med international ret.

Europa-Parlamentet.

Kommissionens oprindelige forslag er forelagt Europa-Parlamentet, som den 13.

januar 2004 har afgivet en udtalelse, der indeholder to mindre ændringsforslag til

den nuværende artikel 4. Europa-Parlamentets udtalelse er endnu ikke behandlet i

rådsregi.

Høring.

Kommissionens oprindelige forslag til rammeafgørelse har (bilagt Kommissionens

oprindelige forslag til direktiv) været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty

International, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri (videresendt til DONG),

Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Greenpeace

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø-

benhavn, Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og ret-

terne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde samt Statsadvokatforeningen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DONG, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Rigspolitichefen, Vestre Landsret, præsidenterne for retterne i Århus, Aalborg,

Odense, Roskilde og Københavns Byret samt Institut for Menneskerettigheder

har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Advokatrådet mener, at der er behov for at vurdere rammeafgørelsens bestem-

melser om jurisdiktion i forhold til eksisterende internationale regler. Endvidere

anbefales det, at man overvejer hensigtsmæssigheden af konkurrerende straffe-

myndighed. Det anbefales endvidere, at man ikke indfører sanktionsformer, der

ikke er kendt i dansk ret, samt at man ikke forskyder strafferammerne i dansk ret

unødigt.

Danmarks Rederiforening mener, at det høje strafferammekrav på minimum 5 til

10 år bør give anledning til nøje overvejelser. Der udtales endvidere kritik af de

oprindeligt foreslåede bestemmelser om bøder udmålt på baggrund af omsætning

mv. og pålægget om frihedsstraf vurderes i et vist omfang at være i strid med

folkeretlige forpligtelser.

Landsforeningen af beskikkede advokater advarer mod minimumsstraffe og bø-

der udmålt efter omsætning mv. Desuden udtales der skepsis overfor eventuel

indførelse af nye sanktionsformer som eksempel i form af forbud mod at drive

virksomhed for stedse.

Rigsadvokaten mener, at rammeafgørelsens regler om jurisdiktionskompetence

giver anledning til nærmere overvejelser om de eksisterende danske reglers terri-

toriale udstrækning.

Politidirektøren i København advarer mod indførelsen af minimumsstraffe samt

om de oprindelige forslag om bøder udmålt på baggrund af omsætning mv.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2004.

Subsidiaritetsprincippet.

Udkastet til rammeafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Strafbare overtrædelser (gerningsindhold)

Den centrale danske lov på området er lov om beskyttelse af havmiljøet

(jf.

lov

nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003,

”havmiljøloven”). I medfør af havmiljøloven er der udstedt bekendtgørelse nr.

166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering, samt udtømning af fly-

dende stoffer, der transporteres i bulk (udtømningsbekendtgørelsen) samt be-

kendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om udtømning af olie fra skibe.

Der findes endvidere en række andre miljøregler, navnlig i miljøbeskyttelseslo-

ven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov

nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske stoffer og produkter (jf. lovbekendt-

gørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj

2004), der ikke er særligt rettet mod havmiljøforurening, men som efter om-

stændighederne også vil kunne finde anvendelse.

Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Efter § 11,

stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklu-

sive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke

ubegrænset forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted

i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 11, stk.

2 og 3.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning af olie fra skibe,

der i § 2-3 regulerer de såkaldte særlige havområder og i §§ 4-5 udtømning uden

for de særlige havområder.

Havmiljøloven indeholder endvidere i kapitel 3 regler om udtømning af flydende

stoffer, der transporteres i bulk. Efter § 13, stk. 1, må udtømning af sådanne stof-

fer, bortset fra vand, ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusive øko-

nomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset

forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted i overens-

stemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2 og § 14.

De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 11, stk. 1 og 2, samt be-

kendtgørelsen om udtømning af olie §§ 2-5 er strafbelagt, jf. henholdsvis hav-

miljølovens § 59 og bekendtgørelsens § 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af

bestemmelserne i havmiljølovens § 13 og de relevante bestemmelser i udtøm-

ningsbekendtgørelsen, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og udtømningsbe-

kendtgørelsens § 18.

Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, om de strafbare overtrædelser, henviser –

som det fremgår af indholdsbeskrivelsen i punkt 2 ovenfor – til direktivforslaget.

Bestemmelsen i rammeafgørelsen vurderes derfor ikke i sig selv at kræve æn-

dringerne af den danske miljølovgivning, således som den må fastlægges i over-

ensstemmelse med direktivet.

Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, om undtagelse af strafferetligt ansvar for

besætningsmedlemmer går i et vist omfang ud over den undtagelse, der er op-

regnet i direktivforslagets artikel 3b (nu 5), stk. 2, og indebærer som sådant, at

besætningsmedlemmer, der ikke har handlet på førerens ansvar, under visse

nærmere angivne betingelser begår en overtrædelse i direktivets forstand, men

ikke en strafferetlig overtrædelse i rammeafgørelsens forstand.

Da medlemslandene – i det omfang det ikke strider mod folkeretten – kan an-

vende strengere regler, herunder strafferetlige, end rammeafgørelsen påkræver,

indebærer bestemmelsen i stk. 2 reelt, at medlemsstaterne under nærmere angiv-

ne betingelser har mulighed for, men ikke pligt til at undtage besætningsmed-

lemmer fra strafferetligt ansvar. Bestemmelsen vurderes derfor ikke at nødven-

diggøre lovændringer.

Medvirken

Artikel 3 må anses for opfyldt ved den almindelige regel om medvirken som følger

af straffelovens § 23, og vurderes derfor ikke at kræve lovændringer.

Strafferammer

Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, straffes overtrædelser af loven med bøde med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold

til havmiljølovens § 59, stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er be-

gået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt

skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og kategorisering, samt udtøm-

ning af flydende stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie indehol-

der også hjemmel til bødestraf og fængselsstraf op til 2 år.

Strafbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 og lov om kemiske stoffer og

produkter § 59 er sammenlignelige med havmiljølovens § 59, og hjemler således

almindeligvis bødestraf og i alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år.

I særligt alvorlige tilfælde finder straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet

anvendelse. Ifølge denne bestemmelse straffes bl.a. den, der forsætligt og

under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen forurener

vand med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes

nærliggende fare derfor. Straffen er fængsel indtil 4 år.

På baggrund af de nævnte danske regler om havmiljøforurening er det vurde-

ringen, at artikel 4, stk. 1, ikke vil kræve lovændringer, da de danske straffe-

rammer må betegnes som proportionale, effektive og afskrækkende, og da

der i de alvorlige sager gælder en strafferamme på 2 års fængsel efter særlov-

givningen og under skærpende omstændigheder 4 års fængsel efter straffelo-

ven.

Der eksisterer ikke i dansk ret en bagatelgrænse, hvorefter udtømninger under et

vist omfang ikke retsforfølges. Dette følger udtrykkeligt af bemærkningerne til lov

nr. 393 af 28. maj 2003, jf. lovforslagets pkt. 2.4. Da bestemmelsen i artikel 4, stk. 1

a, imidlertid er fakultativ, vurderes den ikke at kræve lovændringer.

Bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er ligeledes fakultativ, og kræver således heller ikke

lovæn-dringer.

Strafferammekravet på 5-10 år i artikel 4, stk. 3, gælder kun, når den ulovlige ud-

tømning forsætligt har forårsaget betydelige og omfattende skader på vandkvalite-

ten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.

Gerningsbeskrivelsen vurderes efter dansk ret at være omfattet af straffelovens §

196, jf. navnlig havmiljøloven. Det er dog ikke efter denne bestemmelse noget krav,

at den ulovlige udtømning har haft alvorlig personskade eller død til følge, idet

straffelovens § 196 er anvendelig allerede fordi den ulovlige udtømning har haft til

følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet (eller der har været nærliggende fare her-

for). Det er i den forbindelse ikke noget krav for anvendelse af straffelovens § 196,

at gerningsmanden havde forsæt til følgen (miljøforureningen). Straffelovens § 196

har en strafferamme på 4 år.

I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet og på person, vil der efter

omstændighederne ikke alene være tale om en overtrædelse af de danske havmiljø-

regler (og straffelovens § 196), men eventuelt også en overtrædelse af visse be-

stemmelser om forbrydelser mod liv og legeme, som der i givet fald vil kunne straf-

fes i sammenstød med, herunder navnlig straffelovens § 237 (forsætligt manddrab),

der har en strafferamme på fængsel fra 5 år til livstid, § 241 (uagtsomt manddrab),

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der har en strafferamme på 6 år, §

246 (særlig grov vold), der har en strafferamme på 10 år eller § 249 (uagtsom vold),

der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 8 år.

Hvorvidt overtrædelser som omfattet af artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af

strafferamme på 5-10 år, afhænger af de nærmere omstændigheder. For at sikre, at

alle situationer omfattet af artikel 4, stk. 3, er dækket af den fornødne strafferamme,

vurderes bestemmelsen således at nødvendiggøre lovændringer.

Strafferammekravet på 2-5 år i artikel 4, stk. 4, litra a) vurderes at være opfyldt i

dansk ret, idet der er tale om en overtrædelse, der medfører betydelig og omfatten-

de skade af vandkvalitet, på dyr eller planter. I disse tilfælde må det således antages,

at både havmiljølovens § 59, stk. 3, og straffelovens § 196 finder anvendelse, idet

der voldes betydelig skade på miljøet.

Strafferammekravet kan imidlertid ikke antages at være opfyldt i tilfælde, hvor foru-

reningen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. artikel 4, stk.

4, litra b). Dette er ikke en selvstændig skærpelsesgrund efter dansk ret, og kræver

således en ændring af de gældende danske regler.

Strafferammekravene på 2-5 år i artikel 4, stk. 5, og på 1-3 år i artikel 4, stk. 6, vur-

deres at være opfyldt i dansk ret, idet de groft uagtsomme overtrædelser, der (bl.a.)

har medført betydelige og omfattende skade på miljøet som anført i bestemmelser-

ne, må antages at være omfattet af havmiljølovens § 59, stk. 3, nr. 1, hvor der som

nævnt gælder en strafferamme på 2 års fængsel.

I relation til artikel 4, stk. 7, bemærkes, at havmiljølovens § 59, stk. 4, udtrykkeligt

foreskriver, at der alene kan anvendes fængselsstraf over for udenlandske skibe,

hvis overtrædelsen er begået på søterritoriet, og der er tale om forsætlig og alvorlig

forurening af havmiljøet, jf. FN’s havretskonvention artikel 230. Artikel 4, stk. 7

vurderes derfor at kræve en ændring af havmiljøloven, idet ”udenlandske skibe” i

havmiljølovens § 59, stk. 4, må antages også at omfatte skibe fra de øvrige EU-

lande.

Juridiske personer

I medfør af havmiljølovens § 62 kan juridiske personer pålægges sanktioner i over-

ensstemmelse med principperne i straffelovens kapitel 5. Straffelovens § 196 finder

ligeledes anvendelse overfor juridiske personer i overensstemmelse med reglerne i

straffelovens § 306, jf. kapitel 5.

Det strafferetlige ansvar for juridiske personer i henhold til straffelovens kapitel 5,

må derfor umiddelbart anses for at opfylde kravene efter rammeafgørelsens artikel

5. På denne baggrund vurderes denne bestemmelser ikke at nødvendiggøre lovæn-

dringer.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår rammeafgørelsens artikel 6 om sanktionerne over for juridiske

personer bemærkes, at bestemmelsen stk. 1, litra i), fastsætter nogle minimumskrav

til bødernes mulige maksimum, dvs. at der er tale om bødestrafferammer svarende

til de strafferammekrav, der efter rammeafgørelsens artikel 4 gælder for fængsels-

straf. Der stilles ikke efter rammeafgørelsen krav om, at bøden konkret skal udmå-

les til de i bestemmelsen anførte beløb, men alene om at det efter de nationale reg-

ler skal være muligt at nå et sådant i beløb i sager omfattet af rammeafgørelsen.

Udmåling af bøder i konkrete sager er således ikke reguleret i rammeafgørelsen, og

det er derfor fortsat overladt til domstolene konkret at fastsætte bøder i overens-

stemmelse med gældende nationale udmålingsregler. De bøderegler, der i Danmark

finder anvendelse i denne type sager, hindrer ikke udmåling af bøder i den størrel-

sesorden, som rammeafgørelsen omfatter, og bestemmelsen om bøderammer vur-

deres derfor ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Bestemmelsen i stk. 1, litra ii) er fakultativ og nødvendiggør derfor ikke lovændrin-

ger. Ligeledes vurderes bestemmelsen i stk. 1 a om valutakurs ikke at kræve lovæn-

dringer.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 udgør et alternativ til bestemmelsen i stk. 1, litra i) og

tager højde for de lande, der har et bødesystem, hvorefter bødens mulige maksi-

mum afhænger af omsætning eller andet. Ligesom det er tilfældet efter stk. 1, regu-

lerer stk. 2 ikke, hvorledes bøder konkret skal udmåles. Idet Danmark forventer at

anvende ordningen i stk. 1, har stk. 2 ikke betydning, og bestemmelsen kræver der-

for ikke lovændringer.

Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 4, vurderes ligeledes ikke at kræve lovændringer.

Straffemyndighed

Dansk straffemyndighed er ifølge straffeloven som udgangspunkt begrænset til

handlinger foretaget på dansk territorium eller på dansk fartøj, der befinder sig uden

for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder

sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet

eller som rejsende følger med dette, jf. straffelovens § 6.

Ifølge straffelovens § 9 betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virknin-

gen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde i de tilfælde, i hvilke en handlings

strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge.

Herudover er der efter straffelovens § 7 under visse betingelser straffemyndighed

over for danskere, der har begået lovovertrædelser i udlandet og uden for folkeret-

ligt anerkendt statsområde. Endelig opregner straffelovens § 8 en række særlige

tilfælde, hvor handlinger, foretaget uden for den danske stat kan retsforfølges i

Danmark, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme (typisk fordi hand-

lingen krænker særlige danske interesser).

Efter § 8, nr. 5, hører handlinger blandt andet under dansk straffemyndighed, når

de er foretaget uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hø-

rer hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. Det er lagt til grund, at

bestemmelsen også omfatter situationer, hvor Danmark — som det vil være tilfæl-

det efter rammeafgørelsen — generelt forpligtes til at have straffemyndighed i visse

konkrete tilfælde begået af udlændinge uden for dansk territorium.

Disse generelle straffemyndighedsregler er suppleret af havmiljølovens særlige reg-

ler, hvorefter loven ud over danske skibe også omfatter udenlandske skibe, der be-

finder sig i de eksklusive økonomiske zoner samt uden for disse zoner dvs. på åbent

hav, når det er foreneligt med international ret, jf. havmiljølovens § 2, stk. 1.

Havmiljølovens bestemmelser om lovens anvendelsesområde og straffelovens be-

stemmelser om straffemyndighed skal således læses i lyset af de gældende internati-

onale regler på området, herunder navnlig FN’s havretskonvention fra 1982.

Pligten til at etablere straffemyndighed i rammeafgørelsens artikel 7 begrænses efter

bestemmelsens ordlyd ligeledes udtrykkeligt til, hvad der er tilladt i henhold til fol-

keretten. De begrænsninger der følger af FN’s havretskonvention må således indlæ-

ses i bestemmelserne. Dette gælder navnlig de begrænsninger i forhold til den eks-

klusive økonomiske zone og i forhold til åbent hav, der følger af havretskonventio-

nens artikel 220 henholdsvis artikel 218.

Rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed vurderes på denne bag-

grund ikke at kræve lovændringer.

Øvrige bestemmelser

Rammeafgørelsens bestemmelser om internationalt samarbejde, koordination, in-

formationsudveksling, kontaktpunkter og afrapportering om den nationale gennem-

førelse antages ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Samlede lovgivningsmæssige konsekvenser

Sammenfattende er det vurderingen, at følgende tre bestemmelser i rammeafgørel-

sen i den foreliggende udgave i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser:

Artikel 4, stk. 3,

artikel 4, stk. 4, litra b), og

artikel 4, stk. 7.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Udkastet til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 22. september 2003 og til Folketingets Retsudvalg den

26. september 2003.

Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. november 2003. Sagen

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blev imidlertid taget af dagsordenen for rådsmødet inden justitsministerens mundt-

lige forelæggelse af rådsmødet i udvalgene, og forelæggelsen kom derfor ikke til at

omfatte forslaget til rammeafgørelse.

Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 25.-26. oktober 2004

og rådsmødet

den 19. november 2004.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk