PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2629 - transport, tele og energi
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

15472/04 (Presse 345)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2629. samling i Rådet

Transport, telekommunikation og energi

Bruxelles, den 9.-10. december 2004

Formand

Laurens Jan BRINKHORST

Nederlandenes økonomiminister

Karla PEIJS

Nederlandenes minister for transport, offentlige arbejder og

vandforvaltning

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 8239 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Vigtigste resultater af Rådets samling

For så vidt angår de punkter på dagsordenen, der vedrører

telekommunikation,

nåede Rådet til

enighed under førstebehandlingen om et fællesskabsprogram "sikrere internet plus" ("Safer

Internet Plus")

og vedtog konklusioner om bekæmpelsen af

spam

og om de igangværende forbere-

delser til

Verdenstopmødet om informationssamfundet.

Rådet vedtog ligeledes en resolution om

fremtiden for

informations- og kommunikationsteknologien

som et bidrag til drøftelserne om

midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde.

Rådet nåede til enighed om indledningen af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af

programmerne for det

globale satellitnavigationssystem (GNSS)

og bekræftede systemets væsent-

ligste karakteristika.

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende

certificering af lokomotivførere

hele Fællesskabet.

Rådet vedtog konklusioner om

trafiksikkerhed.

For så vidt angår luftfart nåede Rådet til enighed om en generel indstilling vedrørende indførelse af

EU-flyveledercertifikat

og vedtog en delvis politisk enighed om harmonisering af

tekniske krav

og administrative procedurer

for operation af

luftfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig luft-

transport (EU-OPS).

Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger

med

Marokko

landene på det vestlige Balkan

om luftfartsaftaler.

For så vidt angår skibsfart nåede Rådet til enighed om gennemførelsen af

internationale sikker-

hedsregler for skibe

i Fællesskabet og om fællesskabsbestemmelser med henblik på at

lette aner-

kendelse af sønæringsbeviser.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TELEKOMMUNIKATION ............................................................................................................ 7

–

SIKRERE INTERNET PLUS (SAFER INTERNET PLUS)................................................... 7

BEKÆMPELSE AF SPAM -

Rådets konklusioner.................................................................

FREMTIDEN FOR IKT -

Rådets konklusioner

.................................................................... 10

VERDENSTOPMØDET OM INFORMATIONSSAMFUNDET (WSIS) -

Rådets

konklusioner

........................................................................................................................ 16

SØTRANSPORT .......................................................................................................................... 21

–

INTERNATIONAL KODE FOR SIKKER SKIBSDRIFT ................................................... 21

SØNÆRINGSBEVISER...................................................................................................... 22

HAVNETJENESTER .......................................................................................................... 23

OLIEFORURENING: ANSVAR OG ERSTATNING FOR SKADER................................. 24

LANDTRANSPORT .................................................................................................................... 25

–

CERTIFICERING AF LOKOMOTIVFØRERE................................................................... 25

TRAFIKSIKKERHED -

Rådets konklusioner

...................................................................... 27

TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE ........................... 33

INTERMODALE SPØRGSMÅL.................................................................................................. 34

–

DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM -

Rådets konklusioner...................

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

LUFTFART .................................................................................................................................. 38

–

FLYVELEDERCERTIFIKAT ............................................................................................. 38

EU-HARMONISEREDE REGLER OM KABINEPERSONALE OG

FLYVETIDSBEGRÆNSNING (EU-OPS) .......................................................................... 39

EKSTERNE FORBINDELSER INDEN FOR LUFTFART ................................................. 40

EVENTUELT ............................................................................................................................... 41

–

GENNEMFØRELSE AF EU-LOVGIVNING OM ELEKTRONISK

KOMMUNIKATION .......................................................................................................... 41

INSTALLATION AF NETANTENNER ............................................................................. 41

SØFARTSSIKKERHED: GENNEMFØRELSE AF INTERNATIONALE

INSTRUMENTER............................................................................................................... 41

BÆREDYGTIG VEJTRANSPORT..................................................................................... 41

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

TELEKOMMUNIKATION

–

Første årlige beretning om frekvenspolitikken i EU -

Rådets konklusioner........................................................42

Statusrapport fra Kommissionen om R&TTE-direktivet -

Rådets konklusioner

.................................................42

Interoperabilitet for digitale interaktive tv-tjenester -

Rådets konklusioner

........................................................42

TRANSPORT

–

Erhvervschaufførers køretider og hviletider*....................................................................................................42

Køretid og indførelse af den digitale fartskriver*..............................................................................................43

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

–

EU's politimission i Kinshasa "EUPOL - KINSHASA" ....................................................................................44

MILJØ

–

Svovlindholdet i skibsbrændstoffer* ................................................................................................................45

ÅBENHED

–

Aktindsigt .......................................................................................................................................................45

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Marc VERWILGHEN

Renaat LANDUYT

Den Tjekkiske Republik:

Vladimír MLYNÁŘ

Milan ŠIMONOVSKÝ

Danmark:

Jeppe TRANHOLM MIKKELSEN

Thomas EGEBO

Tyskland:

Peter WITT

Ralf NAGEL

Estland:

Andrus ANSIP

Grækenland:

Anastasios NERATZIS

Manolis KEFALOGIANNIS

Mihail-Georgios LIAPIS

Spanien:

Francisco ROS PERÁN

Fernando PALAO

Frankrig:

Patrick DEVEDJIAN

Gilles de ROBIEN

Christian MASSET

Irland:

Peter GUNNING

Martin CULLEN

Italien:

Maurizio GASPARRI

Lucio STANCA

Pietro LUNARDI

Cypern:

Costas IACOVOU

Harris THRASSOU

Letland:

Ainārs ŠLESERS

Litauen:

Valdemaras ŠALAUSKAS

Zigmantas BALČYTIS

Økonomiminister og minister for energi, udenrigshandel

og videnskabspolitik

Minister for mobilitet

Minister for informationsteknologi

Trafikminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær, Forbundsministeriet for Transport, Byggeri

og Boligspørgsmål

Økonomi- og kommunikationsminister

Statssekretær for transport og kommunikation

Minister for handelsflåden

Trafik- og kommunikationsminister

Statssekretær for telekommunikation og for informations-

samfundet

Generalsekretær

Viceminister under ministre d'État, økonomi-, finans- og

industriministeren, med ansvar for industrispørgsmål

Minister for infrastruktur, transport, fysisk planlægning,

turisme og havspørgsmål

Stedfortrædende fast repræsentant

Trafikminister

Kommunikationsminister

Minister uden portefølje med ansvar for innovation og

teknologi

Minister for infrastruktur og transport

Planlægningskontoret

Minister for kommunikation og offentlige arbejder

Vicepremierminister og fungerende trafik- og kommuni-

kationsminister

Statssekretær

Trafik- og kommunikationsminister

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Luxembourg:

Jean-Louis SCHILTZ

Lucien LUX

Nicolas SCHMIT

Ungarn:

Kálmán KOVÁCS

Egon DIENES-OEHM

János KÓKA

Malta:

Censu GALEA

Nederlandene:

Laurens Jan BRINKHORST

Karla PEIJS

Østrig:

Walter GRAHAMMER

Hubert GORBACH

Polen:

Wojciech HAŁKA

Krzysztof OPAWSKI

Portugal:

Jorge BORREGO

Nuno FERNANDES THOMAZ

Slovenien:

Marjeta JAGER

Slovakiet:

Pavol PROKOPOVIČ

Finland:

Leena LUHTANEN

Nina VASKUNLAHTI

Sverige:

Ingrid HJELT AF TROLLE

Det Forenede Kongerige:

Tony McNULTY

Anne LAMBERT

Minister for samarbejde og humanitær bistand samt mini-

ster med ansvar for kommunikation

Miljøminister og trafikminister

Minister med ansvar for udenrigsspørgsmål og indvan-

dring

Minister for informationsteknologi og kommunikation

Stedfortrædende fast repræsentant

Økonomi- og trafikminister

Minister for konkurrenceevne og kommunikation

Økonomiminister

Minister for Transport, offentlige arbejder og vandforvalt-

ning

Stedfortrædende fast repræsentant

Vicekansler og forbundsminister for transport, innovation

og teknologi

Understatssekretær, Ministeriet for Infrastruktur

Minister for infrastruktur

Statssekretær for transport og kommunikation

Statssekretær for havspørgsmål

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for transport, postvæsen og telekommunikation

Trafik- og kommunikationsminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Vicetrafikminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Kommissionen:

Viviane REDING

Jacques BARROT

Medlem

Næstformand

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TELEKOMMUNIKATION

–

SIKRERE INTERNET PLUS (SAFER INTERNET PLUS)

Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed under førstebehandlingen om et forslag til en

beslutning om et flerårigt EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlinetek-

nologier for perioden 2005-2008 (Safer Internet Plus) som ændret ved Europa-Parlamentets udtalel-

se og besluttede at forelægge det for jurist-lingvisterne med henblik på endelig gennemgang og ved-

tagelse som et I/A-punkt på en kommende samling.

Dette program er en fortsættelse af den nuværende handlingsplan for et sikrere internet, der udløber

ved udgangen af dette år og ved hjælp af hvilken der er skabt et europæisk net af hotlines, og pro-

grammet har fremmet selvregulering og adfærdskodekser og ydet støtte til udvikling af filtrerings-

og klassificeringssystemer samt oplysningstiltag.

Det nye forslag er baseret på principper om kontinuitet og forbedring for at imødegå nye udfordrin-

ger af såvel kvantitativ som kvalitativ art; programmet skal fokusere på slutbrugerne, navnlig foræl-

dre, lærere og børn. I programmet udvikles fire aktionslinjer: bekæmpelse af ulovligt indhold, be-

kæmpelse af uønsket og skadeligt indhold, udvikling af sikrere rammer samt oplysning. Internatio-

nalt samarbejde vil være et fast element under samtlige aktionslinjer.

For så vidt angår de finansielle bestemmelser afsættes der i kompromisteksten et beløb på

45 mio. EUR for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008, heraf 20,050 mio. EUR

for perioden indtil den 31. december 2006. Den vejledende fordeling af udgifterne er som følger:

Bekæmpelse af ulovligt indhold

Bekæmpelse af uønsket og skadeligt indhold

Udvikling af sikrere rammer

Oplysning

25–30%

10–17%

8–12%

47–51%

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

BEKÆMPELSE AF SPAM - Rådets konklusioner

Efter en indledning ved formandskabet vedrørende formandskabets papir om "spam" af 24. novem-

ber 2004 (15148/04) vedtog Rådet konklusioner om uønskede henvendelser med henblik på direkte

markedsføring (spam):

"Rådet

MINDER OM

–

Kommissionens meddelelse om uønskede reklamehenvendelser, også kaldet skidtpost

(spam)

Rådets konklusioner af 8. marts 2004 om uønskede reklamehenvendelser med henblik på

direkte markedsføring (spam)

–

NOTERER SIG MED TILFREDSHED

Kommissionens og det nederlandske formandskabs indsats med hensyn til spam

NOTERER SIG

formandskabets dokument om spam

UNDERSTREGER

–

at spam er i udvikling og udgør en stadig større trussel mod samfundet, bl.a. som følge af

angreb på elektroniske kommunikationsnet og andre ulovlige aktiviteter

at de igangværende multilaterale drøftelser om bekæmpelse af spam er vigtige; det drejer

sig bl.a. om drøftelserne på De Forenede Nationers verdenstopmøde om informationssam-

fundet og i den nyligt nedsatte arbejdsgruppe om administration af internettet og navnlig

arbejdet i ITU og OECD's taskforce om spam

–

KOM(2004) 28.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

–

at vurdere, om forskellene i de nationale love om beskyttelse af privatlivets fred inden for

elektronisk kommunikation, bl.a. til gennemførelse af direktiv 2002/58/EF

og 95/46/EF

eventuelt er en hindring for en effektiv grænseoverskridende håndhævelse

at videreføre eksisterende initiativer, der sigter mod at forbedre samarbejdet om håndhæ-

velse, informationsudveksling og forbrugerbeskyttelse på EU-plan, heriblandt det uformel-

le kontaktnetværk mellem spammyndigheder

at overveje, om fremtidige EU-finansieringsprogrammer kan bruges til at konsolidere

fremskridt med hensyn til tekniske og andre løsninger, der sigter mod at bekæmpe udbre-

delsen af spam

i samarbejde med medlemsstaterne at påtage sig en aktiv rolle i den videre udvikling af det

internationale samarbejde med tredjelande

–

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

–

at koordinere deres indsats i bilaterale og multilaterale fora

at udveksle erfaringer om oplysningskampagner og bedste praksis

OPFORDRER ALLE MARKEDSAKTØRER TIL

–

fortsat at samarbejde intensivt, både indbyrdes og med de offentlige myndigheder, om be-

kæmpelse af spam."

EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

FREMTIDEN FOR IKT - Rådets konklusioner

Efter en udveksling af synspunkter om fremtiden for de politiske spørgsmål vedrørende

informations- og kommunikationsteknologien (ikt) baseret på en note fra formandskabet vedtog

Rådet følgende resolution, der skal forelægges som et bidrag til drøftelserne om midtvejsrevisionen

af Lissabon-strategien med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde, og som skal offentliggøres

i Den Europæiske Unions tidende:

"RÅDETS RESOLUTION

om fremtiden for informations- og kommunikationsteknologien (ikt)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

som udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse om udfordringer for det europæiske

informationssamfund efter 2005 og

Kommissionens meddelelse om mobile bredbåndstjenester, og

som henviser til:

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2000 i

Lissabon,

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i juni 2002 om tilslutning til

målene i e-Europa 2005-handlingsplanen,

Rådets resolution af 18. februar 2003 om gennemførelse af e-Europa-handlingsplanen,

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003, hvor De 15's

medlemsstater opfordres til at indføre nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af

2003,

Rådets konklusioner af 20. november 2003 om e-forvaltningens betydning for Europas

fremtid,

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004, som understre-

ger behovet for nye strategier med hensyn til elektronisk kommunikation

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Rådets konklusioner af 8. marts 2004 om den seneste udvikling inden for den elektroniske

kommunikationssektor i Europa, som anerkender ikt's betydning for væksten og konkur-

renceevnen,

Rådets konklusioner af 8. marts 2004 om midtvejsevalueringen af e-Europa 2005-

handlingsplanen, som bekræfter, at målene for e-Europa 2005 fortsat er gyldige efter udvi-

delsen,

Rådets konklusioner af 10. juni 2004 om revisionen af e-Europa 2005-handlingsplanen og

de nationale bredbåndsstrategier,

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004,

hvor det udtrykte tilfredshed med redegørelsen fra den gruppe på højt plan, som Wim Kok

var formand for,

retningslinjerne fra mødet på højt plan den 29.-30. september 2004 om fremtiden for in-

formations- og kommunikationsteknologien, og

10.

11.

som erkender:

at der med henblik på at nå de mål, der blev opstillet i Lissabon i marts 2000, er et klart

behov for at revidere og om nødvendigt forbedre politikkerne på EU-plan og på nationalt

plan med henblik på at fremme indførelsen og udbredelsen af ikt i samfundet som helhed,

at ikt-sektoren i sig selv er en stor økonomisk sektor, der omfatter informationsteknologi,

elektronisk kommunikation og audiovisuelle industrier, som har et betydeligt vækstpoten-

tiale, og som påvirker næsten alle andre økonomiske aktiviteter,

at brugen af ikt har en direkte og væsentlig indvirkning på den europæiske økonomis pro-

duktivitet og konkurrenceevne,

at ikt er et vigtigt redskab til at stimulere social og geografisk samhørighed samt medbor-

gerskab i et inklusivt Europa, skabe kulturelle identiteter, social integration og flersproget-

hed og øge gennemsigtigheden og deltagelsen i samfundet,

at sammenhængende og helhedsbaserede ikt-politikker i høj grad kan bidrage til EU's mål

for vækst, produktivitet og konkurrenceevne ved at skabe højt kvalificerede job, forbedre

den samlede økonomiske ydeevne og ved at modernisere de offentlige tjenester og tilskyn-

de til at indføre moderne arbejdsmetoder i såvel den offentlige som den private sektor,

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

at politikkerne bør udformes i en løbende dialog mellem offentlige myndigheder, den pri-

vate sektor og andre aktører med henblik på at tage hensyn til nye udviklinger på ikt-

området,

at EU vil drage nytte af en nyskabende og konkurrencedygtig ikt-sektor på de hurtigt eks-

panderende og mere og mere konkurrenceprægede verdensmarkeder,

FINDER, at følgende punkter er relevante for sammenhængende og helhedsprægede ikt-politikker:

En ikt-sektor af høj kvalitet og nyskabende virksomheder

fortsætte med at investere i et solidt FoU-område for ikt, såvel i den offentlige som i den private

sektor, og dermed styrke et højt europæisk FoU-niveau ved at skabe et gunstigt miljø for viden-

skab, finansiering og iværksætterånd,

fremme et støttende miljø, der stimulerer den frie bevægelighed for viden og innovation, og hvor

forskningsresultaterne omsættes i merværdiskabende anvendelser og produkter,

specielt i SMV'er at tilskynde til en reel overgang til e-virksomhedsprocesser og til indførelse af

nye erhvervsmodeller med henblik på at udnytte ikt's potentiale.

Ikt til borgerne og ikt-færdigheder

fremme adgangen til og udbuddet af ikt-tjenester til alle, bl.a. ved at skabe øget forståelse for de

potentielle fordele ved ikt og ved at tilskynde til en yderligere forbedring af brugervenlig tekno-

logi og dermed bl.a. fortsætte bestræbelserne på at mindske it-kløften,

støtte foranstaltninger, som f.eks. e-læring, til forbedring af e-færdighederne for alle, navnlig

under hensyn til befolkningens aldring, køn og personer af enhver etnisk og social oprindelse, så

de fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, som informationssamfundet giver,

integrere ikt yderligere på arbejdsstedet på måder, der øger produktiviteten og arbejdets kvalitet,

og styrke ikt-elementet i uddannelsesforløbene,

finde strategiske løsninger for jobmigration, herunder bl.a. ved at forbedre arbejdstagernes og

virksomhedernes tilpasningsevne og skabe øget fleksibilitet kombineret med sikkerhed på ar-

bejdsmarkedet.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Ikt til den offentlige forvaltning

godkende og gennemføre, hvor det er hensigtsmæssigt på europæisk plan, integrerede strategier

for anvendelsen af e-forvaltningsprogrammer, navnlig ved at anspore til samarbejde og udveks-

ling af bedste praksis,

udvikle en samlet strategi, der tager hensyn til behovet for tilpasning til de forskellige organisa-

tioner, med henblik på at udnytte ikt's potentiale til at opnå en bedre fungerende og mere effektiv

offentlig sektor og samtidig skræddersy online-tjenesterne til erhvervslivets og borgernes behov

og reducere den administrative byrde, navnlig ved at tage hensyn til behovet for europæiske tje-

nester på tværs af landegrænserne,

udvikle EU-dækkende tjenester på e-sundhedsområdet med særligt fokus på standardiserings- og

kompatibilitetsspørgsmål med henblik på at gøre patientbehandlingen og -plejen så velfungeren-

de som mulig.

Produkters og tjenesters indhold og udvikling

fremme udviklingen og formidlingen af et righoldigt og kreativt indhold, f.eks. ved at tilskynde

til genanvendelse af oplysninger fra den offentlige sektor,

hvor det er hensigtsmæssigt, fjerne hindringerne for tilgængeligheden af indhold forskellige ste-

der ved f.eks. at tilskynde til at finde konkrete løsninger inden for forvaltning af digitale rettig-

heder,

støtte indførelsen af nye tjenester i det udvidede indre marked ved at skabe bedre lovgivnings-

mæssige rammer, der tager højde for nye udviklinger, som f.eks. tekniske nyskabelser,

på baggrund af det stigende antal ikt-baserede applikationer at skabe et miljø for erhvervslivet og

den offentlige sektor, som virker befordrende på udviklingen, både på europæisk plan og på ver-

densplan, af effektive og indbyrdes kompatible løsninger, ikke mindst for elektroniske betalin-

ger, autentificering, identitetskontrol og sikkerhed.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Etablering af net

sikre, at der er en sammenhængende og effektiv lovgivningsramme for elektronisk kommunika-

tion, som stimulerer konkurrenceevne, investering og innovation,

støtte udvikling og anvendelse af åbne standarder og forbedre det indbyrdes samspil mellem net

og tjenester,

under hensyn til princippet om teknologisk neutralitet at støtte en udvidet brug af og adgang til

bredbåndsnet, navnlig ved at sørge for, at der findes konkurrerende udbydere og interoperable

net,

fortsætte med at evaluere forskellige Spektrum-forvaltningsmodeller for at opnå en mere fleksi-

bel og effektiv anvendelse af Spektrum på europæisk plan og på verdensplan under hensyn til

udviklingen af ny og innovativ teknologi samt de metoder, der er baseret på markedsmekanis-

merne.

Tillid og sikkerhed

udarbejde en sammenhængende strategi for alle tillidsrelaterede spørgsmål, yderligere forbedre

netkulturen og datasikkerheden med henblik på at fremme en pålidelig og effektiv elektronisk

kommunikation og bidrage til udviklingen af sikre tjenester, der fungerer i hele EU,

overveje foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, skadeligt og uønsket indhold på internettet,

navnlig når det drejer sig om børn, samt "spam", i samarbejde med alle de relevante aktører, også

på internationalt plan,

sikre et passende netværks- og datasikkerhedsniveau for indførelsen og anvendelsen af nye tje-

nester, samt at andre ikt-baserede infrastrukturer er velfungerende, idet der tages hensyn til

aspekter vedrørende tillid og privatlivets fred.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til aktivt at revidere og udbygge deres strategiske retnings-

linjer og gennemførelsesindsats med henblik på at bidrage til en ny dagsorden for informationssam-

fundet frem til 2010.

OPFORDRER KOMMISSIONEN til at:

fortsætte med at overvåge lovgivningsrammerne i lyset af den aktuelle og fremtidige tek-

nologiske og markedsrelaterede udvikling og efter behov fremsætte forslag med henblik på

at opretholde passende lovgivningsmæssige rammer, der fremmer en effektiv konkurrence,

og som resulterer i flere investeringer, mere innovation, nye tjenester og lavere priser,

analysere konkurrenceevnen i ikt-sektoren og, under hensyn til ikt's påvirkning af den

europæiske økonomi, påbegynde det forberedende arbejde forud for opfølgningen af

e-Europa 2005-handlingsplanen som et vigtigt led i den nye dagsorden for informations-

samfundet efter 2005,

anerkende betydningen af ikt i det kommende forslag til næste rammeprogram for forsk-

ning.

OPFORDRER ERHVERVSLIVET til at fortsætte med at sende nye innovative ikt-applikationer og

tjenester på markedet og fremstille nyt interessant indhold og herunder bl.a. drage fordel af den kul-

turelle mangfoldighed og flersprogethed i Europa.

OPFORDRER ALLE AKTØRER til at integrere ikt yderligere i deres respektive aktiviteter med

henblik på at opnå det fulde udbytte af ikt.

FORELÆGGER DENNE RESOLUTION som et bidrag til debatten om midtvejsrevisionen af

Lissabon-strategien på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005."

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

VERDENSTOPMØDET OM INFORMATIONSSAMFUNDET (WSIS) - Rådets konklu-

sioner

På grundlag af en række spørgsmål, som var foreslået af formandskabet, havde Rådet en drøftelse

om spørgsmålene om de centrale emner i WSIS

-processen, nemlig de politiske hovedspørgsmål,

som Den Europæiske Union bør prioritere i anden fase af WSIS, og de vigtigste offentlige politik-

områder i relation til forvaltning af internettet, herunder resultatet af arbejdet i Arbejdsgruppen ved-

rørende Internetforvaltning (WGIG).

Efter drøftelsen vedtog Rådet konklusioner vedrørende omsætning af Genève-principperne i hand-

ling og forberedelse af Tunis-fasen. Konklusionerne omhandler dels gennemførelsen af tilsagnene

fra Genève, dels EU's strategi for internetforvaltning.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDETS KONKLUSIONER

WSIS - Omsætning af Genève-principperne i handling

og forberedelse af Tunis-fasen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MED TILFREDSHED HAR NOTERET SIG:

–

Kommissionens meddelelse " Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet:

Omsætning af Genève-principperne i handling", der følger efter den tidligere medde-

lelse om opfølgningen af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) efter

Genève-fasen, der fandt sted den 10.-12. december 2003.

OG SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

–

Resolution 73 vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion i

Minneapolis i 1998,

De Forenede Nationers millennium-erklæring fra september 2000,

–

Den første fase i WSIS på stats- eller regeringschefniveau blev afholdt i december 2003 i Genève, hvor der

blev vedtaget to dokumenter: principerklæringen og handlingsplanen. Den anden fase af topmødet skal finde

sted i Tunesien den 16.-18. november 2005. Det andet forberedende møde under Tunis-fasen er berammet til

den 17.-25. februar.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

resolution 56/183 om WSIS, vedtaget af FN's Generalforsamling den 21. decem-

ber 2001,

den fælles AVS-EU-holdning af 10. december 2003 vedrørende informationssam-

fundet i udviklingens tjeneste,

principerklæringen og handlingsplanen, vedtaget på Genève-topmødet den

12. december 2003.

–

BEKRÆFTER PÅ NY:

–

nformations- og kommunikationsteknologiens (IKT) betydning for samfundet i al-

mindelighed og den enkelte borger i særdeleshed,

–

de muligheder, som IKT som et redskab til viden- og informationsdeling giver ver-

den over med henblik på bæredygtig økonomisk vækst, social samhørighed

og poli-

tisk og kulturel udvikling i et informationssamfund for alle,

retten til menings- og ytringsfrihed, herunder retten til at hævde sin opfattelse uden

indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket

som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser

tilsagnet om at ændre IT-kløften til digitale muligheder for alle

EU's fortsatte engagement i multilateralt samarbejde som et grundprincip i sin politik

over for den øvrige verden.

–

ERINDRER OM:

–

konklusionerne fra de Europæiske Råd i Lissabon og Feira i 2000, der fastsætter må-

lene for informationssamfundet og e-Europa-handlingsplanen,

Som fastlagt i Europarådets strategi for social samhørighed.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

Rådets resolution af 3. oktober 2000 om organisation og administration af internettet

og de deraf følgende retningslinjer for drøftelserne den 23. oktober 2002 om interna-

tional administration af internettet og reform af the Internet Corporation for Assigned

Names and Numbers (ICANN) fulgt op af de retningslinjer for drøftelserne på WSIS,

der blev vedtaget den 13. oktober 2004,

Rådets konklusioner af 8. marts 2004 om opfølgning af verdenstopmødet om WSIS i

Genève,

Rådets konklusioner af 26.-27. april 2004 om verdenstopmødet om informationssam-

fundet.

–

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL:

5.1. at gå helt og fuldt ind for en vellykket gennemførelse af Tunis-fasen af WSIS,

5.2. så vidt muligt at sikre, at EU indtager koordinerede holdninger gennem et tæt samar-

bejde i alle relevante fora, herunder i arbejdsgruppen om administration af internettet

og taskforcen vedrørende finansielle mekanismer, samt at tilstræbe, at disse holdnin-

ger i videst mulig udstrækning afspejles i resultaterne af de forhandlinger, der finder

sted under den anden fase af WSIS,

5.3. at fortsætte nære konsultationer og et tæt samarbejde med alle interessenter samt med

partnere verden over, navnlig ved at trække på de erfaringer, der er gjort såvel natio-

nalt som på EU-plan i forbindelse med informationssamfundet.

5.4. i WSIS-sammenhæng at slå til lyd for, at resultatet af topmødet i Tunis udmøntes i et

koncist politisk dokument, der vedtages af stats- og regeringscheferne, og som

består af to dele: en koncis politisk præambel, der bekræfter tilsagnet om at omsætte

principerklæringen og en dispositiv del baseret på handlingsplanen

registrerer de fremskridt, der er gjort mellem fase I og II, med hensyn til de udestående

spørgsmål fra første fase: finansiering og administration af internettet.

EFT C 293 af 14.10.2000, s. 3.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

For så vidt angår politiske spørgsmål under anden fase anmodes medlemsstaterne og

Kommissionen om:

5.5. at sikre, at principperne i erklæringen og handlingsplanen respekteres fuldt ud og

ikke anfægtes.

5.6. at koncentrere sig om gennemførelsen af Genève-forpligtelserne, idet der fokuseres

på en begrænset række prioriteter for således at nå konkrete resultater og at være i

stand til at omsætte principper til handling, idet der i den forbindelse lægges særlig

vægt på følgende:

–

gunstige rammebetingelser, herunder samarbejde om e-strategier, idet der ska-

bes gunstige lovrammer og tilskyndes til udveksling af bedste praksis og

benchmarking,

de vigtigste anvendelsesområder for IKT, navnlig e-integration, e-forvaltning,

e-læring, e-sundhed og e-forretning,

bred anvendelse af resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviterne, herun-

der innovation i udviklingens tjeneste og udbygning af kommunikations- og

forskningsinfrastrukturen til at omfatte globale partnere.

–

5.7. at sikre, at EU's repræsentanter i arbejdsgruppen om administration af internettet til-

slutter sig de retningslinjer vedrørende internetforvaltning, der blev vedtaget den

13. oktober 2004, og afhængigt af udviklingen tilstræber yderligere samordning i

Rådets Gruppe vedrørende Telekommunikation og Informationssamfundet, under re-

levant hensyn til drøftelserne i den Gruppe på Højt Plan vedrørende Forvaltning af

Internettet, som Kommissionen er formand for.

Arbejdsgruppen om administration af internettet bør fokusere på internettets konti-

nuitet og tilfredsstillende funktionsmåde, idet der tages stilling til følgende spørgs-

mål:

–

organisation og administration af navne og numre, herunder driften af rodser-

versystemet,

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

internationaliseringen af internetforvaltningen, idet der tages hensyn til

spørgsmål af offentlig interesse og udviklingslandenes deltagelse i de admini-

strative strukturer,

internettets stabilitet, pålidelighed og robusthed, herunder indvirkningen af

spam.

–

5.8. hvor de indkredsede behov og anmodninger fra modtagerlande er drivkraften, at bistå

partnerne med at styrke deres kapacitet til at integrere IKT i deres nationale udvik-

lingsplaner og strategidokumenter vedrørende fattigdomsbekæmpelse samt til at ko-

ordinere finansiering fra donorer på en effektiv måde. I denne forbindelse kunne EU

spille en rolle for at fremme offentlig-private partnerskaber i samarbejde og dialog

med sine partnere blandt udviklingslandene, donorer og aktører inden for IKT-

sektoren.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

–

at forberede status over WSIS i tæt samarbejde med medlemsstaterne, idet det sikres,

at aktiviteterne i Den Europæiske Union medtages i WSIS-processen på en sammen-

fattende måde,

at foreslå initiativer til gennemførelse af handlingsplanen, idet der gøres brug af alle-

rede eksisterende politiske instrumenter og mekanismer,

at aflægge rapport til Rådet om fremskridtene i forberedelsen af anden fase af WSIS,

herunder resultaterne af status og aktiviteter, der er udført af uformelle grupper.

–

UNDERSTREGER, at det er vigtigt for EU fortsat at have en førerrolle i perioden efter

Tunis, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af retningslinjer for opfølgningen af Tunis og

en eventuel revision af WSIS-processen, idet der tages hensyn til de eksisterende procedu-

rer for en integreret og koordineret opfølgning af FN's konferencer."

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

SØTRANSPORT

–

INTERNATIONAL KODE FOR SIKKER SKIBSDRIFT

Rådet nåede enstemmigt til politisk enighed om et udkast til forordning om gennemførelse af den

internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet. Når teksten er blevet endeligt udformet, vil

Rådet formelt vedtage sin fælles holdning på en af de kommende samlinger.

Denne forordning har til formål at tilvejebringe forbedringer inden for sikkerhedsstyring, sikker

drift og forureningsforebyggelse for skibe, der falder ind under dens anvendelsesområde, ved at

sikre, at rederier, der driver sådanne skibe, opfylder ISM-koden; dette kan ske ved:

–

at de pågældende rederier indfører og gennemfører systemer for skibs- eller landbaseret

sikkerhedsstyring og vedligeholder dem korrekt, og

at flag- og havnestaternes administrationer fører kontrol hermed.

–

Udkastet til forordning som ændret af Rådet skal træde i stedet for Rådets forordning (EF)

nr. 3051/95 og gælde for alle lastskibe og passagerskibe, som fører en medlemsstats flag, og som

sejler i international fart eller indenrigsfart, samt på alle skibe, der er omfattet af Solas-konventio-

nen

, og som udelukkende sejler i indenrigsfart eller på faste ruter til eller fra havne i medlems-

staterne, bortset fra passagerskibe, hvis rute er længere fra kysten end 5 sømil.

Medlemsstaterne skal sikre, at forordningens bestemmelser overholdes af alle rederier, hvis skib

eller skibe er omfattet heraf. Bestemmelserne henviser direkte til kravene i ISM-koden, som er med-

taget i forordningen. Med hensyn til certificering og verifikation er de relevante bestemmelser i

ISM-koden samt retningslinjerne for administrationernes gennemførelse af koden obligatoriske for

medlemsstaterne i henhold til forordningen.

For særlige tilfælde, hvor en medlemsstat anser rederierne for at have praktiske vanskeligheder med

at overholde visse bestemmelser i ISM-koden for visse skibe eller kategorier af skibe, der udeluk-

kende sejler i indenrigsfart i den pågældende medlemsstat, gælder der en dispensationsprocedure.

Denne omfatter pligt til at indføre foranstaltninger, der sikrer, at kodens målsætning opfyldes på

tilsvarende måde.

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs

(SOLAS-konventionen) fra 1974.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

SØNÆRINGSBEVISER

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse vedtog Rådet enstemmigt en generel

indstilling til et forslag til udkast til direktiv om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af

medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF

Hovedformålene med det foreslåede direktiv er at lette alle medlemsstaternes anerkendelse af sønæ-

ringsbeviser, som er udstedt af EU, samt at sikre, at de EU-krav til uddannelse, uddannelsesbeviser

og vagttjeneste, der blev indført i overensstemmelse med den internationale konvention af 1978 om

uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konvention), til stadighed opfyldes

fuldt ud.

Ifølge den nugældende EF-lovgivning

anses proceduren for anerkendelse af sådanne beviser for

mere krævende end STCW-konventionens og stiller dermed søfarende, der er uddannet i en med-

lemsstat, ringere end søfarende med beviser, der er udstedt uden for EU. Formålet med forslaget er

at rette op på denne skævhed.

Desuden foreslås der foranstaltninger til at bekæmpe den stigende tendens til falskneri i forbindelse

med attestering og således bidrage til at øge sikkerheden til søs.

EFT 136 af 18.5.2001, s. 17.

Direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv og direktiv 89/48/EØF og

92/51/EØF om generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsuddannelser.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

HAVNETJENESTER

Efter at næstformand for Kommissionen, Jacques Barrot, havde præsenteret et forslag til direktiv

om adgang til markedet for havnetjenester, havde Rådet en kort indledende drøftelse om forslaget.

Det forelagde De Faste Repræsentanters Komité forslaget med henblik på en teknisk gennemgang.

Der erindres om, at Kommissionen den 13. februar 2001 vedtog en meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre tjenesteydelseskvalitet i søhavne: En nøgle til europæisk

transport" (den såkaldte havnepakke). Hovedelementet i denne meddelelse var et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om "markedsadgang for havnetjenester".

Den 20. november 2003 efter næsten tre års interinstitutionel lovgivningsproces, der endte med en

forligsprocedure, afviste Europa-Parlamentet på et plenarmøde imidlertid kompromisteksten med

229 stemmer imod, 209 for, mens 16 undlod at stemme.

Det nye kommissionsforslag bygger både på Kommissionens oprindelige forslag fra 2001 og det

ændrede forslag fra 2002 samt en række ændringer fra Europa-Parlamentets første- og andenbe-

handlingsudtalelser, Rådets fælles holdning og den tekst, der er godkendt af Forligsudvalget. Det

har til formål at sikre frihed til at levere havnetjenester i søhavne for EF-leverandører af havnetjene-

ster og at sikre større økonomisk gennemsigtighed og sikre rimelige konkurrencevilkår mellem

havne.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

OLIEFORURENING: ANSVAR OG ERSTATNING FOR SKADER

Efter at have drøftet ansvar og erstatning for skader forårsaget af olieforurening til søs konkluderede

formandskabet følgende:

"FORMANDSKABET

GENTAGER tidligere konklusioner om søfartssikkerhed, især dem, der blev vedtaget efter

Prestige-ulykken af både Rådet (transport, telekommunikation og energi) og Det Europæi-

ske Råd

UNDERSTREGER - i de skadelidtes interesse - behovet for at sikre passende erstatning

for skader forårsaget af olieforurening fra skibe, ved at der gøres en aktiv indsats for at sik-

re, at der påhviler dem, der er involveret i olietransport til søs, et reelt økonomisk ansvar,

samt behovet for en passende revision af de relevante bestemmelser i den internationale

konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening (CLC) fra 1992 og

konventionen om den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening

(IOPCF) fra 1992

SER MED TILFREDSHED på de igangværende drøftelser om byrdefordeling og OP-

FORDRER industrien til at fortsætte disse, hvilket er i alles interesse

OPFORDRER INDTRÆNGENDE alle medlemsstater til at ratificere IOPCF's protokol

om den supplerende fond fra maj 2003, hvis de endnu ikke har gjort dette

OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at stræbe efter en fælles EU-

strategi forud for IOPCF's arbejdsgruppes kommende intersessionelle møde i febru-

ar 2005."

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

LANDTRANSPORT

–

CERTIFICERING AF LOKOMOTIVFØRERE

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse vedtog Rådet enstemmigt en generel

indstilling til et forslag til udkast til direktiv om certificering af togpersonale, der fremfører lokomo-

tiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, hvilket udgør en del af tredje jernbanepakke. Kommis-

sionen opretholdt forbehold på dette stadium, idet den prøver at sikre, at de fire lovgivningsmæssige

forslag, som udgør tredje jernbanepakke, bliver vedtaget sammen.

Forslaget sigter imod at lette interoperabilitet mellem lokomotivførere, hvilket skulle gøre det lette-

re at certificere jernbanevirksomheder og samtidig opretholde et højt sikkerhedsniveau samt sikre

vilkårene for arbejdskraftens frie bevægelighed i jernbanesektoren.

Udkastet til direktiv fastlægger betingelserne og procedurerne for certificering af togpersonale, der

fremfører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet. Det fastsætter de opgaver, der påhvi-

ler de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, togpersonalet og andre interessenter i sektoren,

navnlig jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og uddannelsescentre.

I praksis opnås certificeringen på grundlag af følgende dokumenter:

–

et generelt certifikat vedrørende generelle kvalifikationer og almen viden af vigtighed for

faget

en attest - der supplerer certifikatet - vedrørende bestemt infrastruktur og rullende materiel,

som lokomotivføreren er godkendt til.

–

Certifikatet udstedes af en national myndighed, attesten af den jernbanevirksomhed eller den infra-

strukturforvalter, som har ansat føreren.

Forslaget indeholder desuden mindstekrav til fysisk og psykisk egnethed, obligatorisk periodisk

kontrol og en beskrivelse af lokomotivføreres obligatoriske kompetencer.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Det direktivudkast, Rådet er nået til enighed om, omfatter kun lokomotivførere og ikke andet tog-

personale på lokomotiver og tog, der direkte eller indirekte medvirker til at fremføre toget/eller i

andre sikkerhedskritiske opgaver. Indenlandske lokomotivførere, der kun kører inden for medlems-

staternes grænser, vil også høre under direktivets anvendelsesområde; medlemsstater kan imidlertid

anmode Kommissionen om at sikre, at Det Europæiske Jernbaneagentur foretager en costbenefit-

analyse af anvendelsen af dette direktivs bestemmelser på lokomotivførere, der udelukkende fører

tog på denne medlemsstats område. Costbenefitanalysen skal dække en periode på ti år, og costbe-

nefitanalysen skal forelægges Kommissionen. Hvis den viser, at omkostningerne ved anvendelsen

af dette direktivs bestemmelser på sådanne lokomotivførere er større end fordelene, vedtager Kom-

missionen inden seks måneder efter forelæggelsen af resultaterne af costbenefitanalysen en beslut-

ning. Denne beslutning kan indebære, at det ikke er nødvendigt at anvende bestemmelserne i direk-

tivet på indenlandske lokomotivførere i en periode på mindst ti år på den pågældende medlemsstats

område. Om nødvendigt kan der med samme procedure indføres en ny undtagelsesperiode.

Anvendelsen efter ikrafttrædelsen forventes at følge nedenstående tidsplan (denne tidsplan er til-

nærmelsesvis, idet den nøjagtige planlægning afhænger af vedtagelsen af kriterierne for de nationa-

le registre, der indeholder oplysninger om alle certifikater og attester, Kommissionen har udstedt):

efter 3 år gælder direktivet for nye lokomotivførere, der udfører grænseoverskridende tra-

fik, cabotage eller godstransport i en anden medlemsstat eller arbejder i mindst to med-

lemsstater -

for lokomotivførere, der allerede har arbejdet med disse opgaver, men som

skal have nyt certifikat eller ny attest;

efter 5 år gælder det for alle lokomotivførere, der skal have nyt certifikat eller ny attest;

efter 10 år gælder det for alle lokomotivførere. De myndigheder, der udsteder certifikaterne

og attesterne, skal tage hensyn til lokomotivførernes kvalifikationer og erfaring.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

TRAFIKSIKKERHED - Rådets konklusioner

Efter en udveksling af synspunkter vedtog Rådet følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM ANERKENDER behovet for en bæredygtig udvikling af transportsystemerne i Den Europæi-

ske Union,

SOM ER OPMÆRKSOMT PÅ, at trafikulykker forårsager uacceptable socioøkonomiske tab og

hvert år er skyld i titusinder af trafikdræbte og millioner af kvæstede med udgifter for staten, virk-

somhederne og familierne på ca. 2% af BNP,

SOM ERKLÆRER, at antallet af dødsofre og de handicap, lidelser og økonomiske tab, som trafik-

ulykker forårsager, er uacceptable og skal prioriteres meget højt og imødegås med specifikke poli-

tikker og investeringer, der tager sigte på at forbedre trafiksikkerheden,

SOM BEKRÆFTER det mål om at nedbringe antallet af ofre med mindst 50% inden 2010, som er

opstillet i

"Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden - Halvering af antallet af trafikofre i

Den Europæiske Union inden 2010: En fælles opgave",

som Europa-Kommissionen, Europa-

Parlamentet og Rådet har tilsluttet sig,

SOM HENVISER til de konklusioner, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog henholdsvis

den 5.-6. juni og den 5. december 2003 om forbedring af trafiksikkerheden, og som peger på de

mest effektive foranstaltninger til hurtigt at nå det mål om en halvering af antallet af trafikofre, der

er fastsat i ovennævnte program,

SOM UNDERSTREGER, at det har til hensigt at håndhæve sådanne foranstaltninger og overvåge

anvendelsen og resultaterne heraf,

SOM TAGER HENSYN TIL resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget af medlemsstaternes

håndhævelse af foranstaltninger på dette område,

SOM ANERKENDER de generelle bestræbelser på at udvide de berørte sektorer og styrke indsat-

sen for at forbedre trafiksikkerheden gennem lovgivning, programmer, personalemæssige ressour-

cer og finansiering,

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

SOM NOTERER SIG de seneste data om trafikofre, som viser, at der er gjort væsentlige fremskridt

i visse lande, og at der i de lande, hvor situationen er værst, er behov for en betydelig supplerende

indsats for at nå målet om at halvere antallet af trafikofre,

SOM PÅ NY UDTRYKKER støtte til bestræbelserne på at udforme en tværsektoriel sikkerhedspo-

litik baseret på samarbejde og partnerskab mellem den offentlige og den private sektor og på ønsket

om at udvikle de nødvendige redskaber og strukturer til at lette udvekslingen af erfaringer og udvi-

de brugen af bedste praksis mellem de nationale og regionale myndigheder og lokale forvaltninger i

EU's medlemsstater,

ER ENIGT OM, at det er nødvendigt at koncentrere trafiksikkerhedspolitikken om følgende fire

vigtige områder af trafiksikkerheden:

Håndhævelse og bedste praksis

Håndhævelsen af regler og en udstrakt brug af bedste praksis er to grundlæggende forudsætninger

for en vellykket trafiksikkerhedspolitik såvel på europæisk som på nationalt, regionalt og lokalt

plan. Der skal navnlig lægges vægt på følgende betragtninger og aktioner:

1.1.

Trafikreglerne skal være effektive for trafiksikkerheden og troværdige for trafikanterne, og

de skal kunne håndhæves.

Håndhævelsen af trafiksikkerheden udgør en del af en integreret trafiksikkerhedspolitik.

Håndhævelsen skal derfor være en fælles og vedholdende indsats, der ikke blot tager højde

for hver enkelt aktørs rolle og ansvar, men også for behovet for samarbejde. Det er i den

forbindelse glædeligt at konstatere, at der for nylig er påbegyndt en indsats på EU-plan

som led i Europa-Kommissionens arbejdsprogram.

Teknologiske hjælpemidler spiller i stigende grad en rolle som støtte for håndhævelsen. I

fremtiden vil nogle af disse måske komme til at erstatte konventionelle håndhævelsesme-

toder i konkrete tilfælde. Det er afgjort formålstjenligt at følge denne udvikling nøje og at

udveksle erfaringer om automatiske hastighedskontrolsystemer, hastighedsoverskridelses-

alarmer eller hastighedsbegrænsende anordninger, alkohollåse og sikkerhedsselealarmer

med henblik på at stimulere den videre udvikling af sådanne anordninger og fremme indfø-

relsen heraf.

Håndhævelse i umiddelbar tilknytning til informationskampagner over for offentligheden

er en kombination, der har ført til gode resultater, og som bør fremmes yderligere. Der bør

tilsvarende ydes støtte til kampagner i hele EU, som skal følges op af sammenligninger af

resultaterne i de deltagende lande.

1.2.

1.3.

1.4.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

1.5.

Det vil øge troværdigheden og effektiviteten af håndhævelsen i almindelighed, hvis man

forbedrer håndhævelsen på tværs af landegrænserne. Man bør i det relevante forum på fæl-

lesskabsplan overveje at indføre et europæisk system, hvor man samarbejder om, hvordan

straffe for forseelser begået af udlændinge og for kontrol af kørekorts gyldighed skal hånd-

teres.

Hvad angår håndhævelse af trafiksikkerheden bør hovedvægten lægges på de veje, hvor

ulykkesrisikoen er høj, og på en føreradfærd, der medfører høj risiko for ulykker, eller som

kan have alvorlige følger, såsom kørsel med for høj hastighed, kørsel under påvirkning af

alkohol eller narkotika samt manglende brug af sikkerhedssele. Dette betyder, at indsam-

ling og formidling af data er en afgørende forudsætning for en effektiv håndhævelse.

Incitamenter og programmer, der tager sigte på at fremme en generel anvendelse af over-

vågningsteknikker, trafikstyringssystemer, automatiske informationssystemer og systemer

til anvendelse i automatiske vedligeholdelsessystemer, bør udvikles yderligere.

Man bør fremme og tilrettelægge redskaber med henblik på udveksling af oplysninger mel-

lem nationale og regionale myndigheder samt lokale forvaltninger om bedste praksis, her-

under virkningerne af de idømte straffe og straffesystemer for tilsidesættelse af trafiksik-

kerheden.

Køretøjers sikkerhed

1.6.

1.7.

1.8.

I de sidste par årtier har bilindustrien gjort en meget stor indsats for at forbedre køretøjernes sikker-

hed. Der kan dog fortsat gøres meget for at forbedre vejkøretøjers sikkerhed. Dette er en forudsæt-

ning for, at de ambitiøse mål for trafiksikkerheden kan nås. Der skal navnlig lægges vægt på føl-

gende betragtninger:

2.1.

Der kan reddes mange liv ved hjælp af nye, intelligente sikkerhedsforanstaltninger, der

omfatter både aktive og passive sikkerhedssystemer. Industrien opfordres indtrængende til

at indføre dem så hurtigt og så generelt, som det er økonomisk muligt og holdbart for bru-

gerne.

Man har ikke tilstrækkelig viden om årsagerne til, at ulykkerne sker, og om de eventuelle

fordele ved den nye teknologi. Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen samt industrien

har et fælles ansvar for at forbedre situationen, idet medlemsstaterne og Europa-Kommis-

sionen skal stå for forskning i ulykker og industrien for teknologivurderingen.

2.2.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

2.3.

En nødvendig forudsætning for fremskridt er, at industrien og myndighederne udveksler

synspunkter om køretøjers sikkerhed i fremtiden. Specielt har vejtransportvirksomhederne

en vigtig rolle at spille med hensyn til udformning af en intelligent vejinfrastruktur og de

databaser, der er nødvendige for at udnytte fordelene ved intelligente køretøjer bedst mu-

ligt. Medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og industrien bør gøre en samlet indsats for

at skabe muligheder for et mere intenst samarbejde.

Lige som det er tilfældet med miljøvenlighed, er køretøjers sikkerhed ikke altid så let at

sælge til kunderne. Den obligatoriske angivelse af brændstoføkonomien, afprøvningsresul-

taterne fra EuroNCAP eller demonstrationer er eksempler på, hvordan myndighederne kan

øge kundernes bevidsthed og støtte salget af køretøjer med den nyeste teknologi. Det ville

være positivt med en udveksling af synspunkter og erfaringer på dette område.

Inden for den kommercielle transportsektor vil omkostningerne blive reduceret, hvis sik-

kerhedsstandarderne forbedres. Dette kan være et godt incitament til at inddrage sikker-

hedsstandarderne for køretøjer i den samlede sikkerhedsstrategi ("sikkerhedskultur").

Myndighederne har en rolle at spille i forbindelse med fremme af installation og brug af

avanceret sikkerhedsudstyr ved at medtage dem i indkøbskriterierne for deres køretøjer.

2.4.

2.5.

2.6.

Rådet opfordrer også indtrængende Fællesskabet til fortsat at engagere sig i udviklingen på et bre-

dere internationalt plan af sikkerhedsstandarder for køretøjer inden for rammerne af de UNECE-

regulativer, der er udarbejdet af verdensforummet for harmonisering af regulativer for motorkøre-

tøjer (WP.29).

Forbedring af sikkerheden på Europas veje

Med henblik på at opnå en generel forbedring af sikkerheden på det europæiske vejnet forekommer

følgende foranstaltninger lovende:

3.1.

Man skal identificere de veje, der har det største antal trafikofre, og analysere de relevante

forhold og risikofaktorer på grundlag af fælles og ensartede principper med henblik på at

fastlægge ensartede risikovurderingskriterier i hele EU.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

3.2.

Man skal udarbejde planer på mellemlang og lang sigt på et passende niveau med henblik

på gradvis at forbedre sikkerhedsniveauet på vejene ved at analysere årsagerne til ulykker-

ne og opprioritere de veje med det største antal trafikofre eller den største kollisionsintensi-

tet i forhold til trafiktætheden.

Man skal udarbejde programmer for vedligeholdelse af vejnettet ved hjælp af GIS eller

andre innovative teknikker til overvågning af vejforholdene, trafikstrømme og trafikofre

med henblik på at forbedre sikkerhedsniveauet på vejene.

Man skal udarbejde programmer til forbedring af beskyttelsen af de bløde trafikanter,

navnlig ved at anlægge gang- eller cykelstier på det eksisterende vejareal. Hastighedsover-

vågning er også et meget vigtigt redskab, når det drejer sig om beskyttelse af bløde trafi-

kanter.

Man skal indarbejde trafiksikkerhedsundersøgelser, konsekvensanalyser og trafiksikker-

hedskriterier i investerings- eller støtteprogrammer vedrørende etablering eller vedligehol-

delse af infrastrukturen.

Man skal udarbejde nationale og regionale uddannelsesprogrammer for offentlige og priva-

te teknikere for at fremme en bredere oplæring i alle de færdigheder, der er relevante for

trafiksikkerheden, og forbedre afgrænsningen af risikofaktorer og fastlægge de mest effek-

tive foranstaltninger og aktioner til at fjerne eller begrænse dem.

Man skal indføre strukturer og værktøjer med henblik på at fremme og tilrettelægge en

passende udveksling af oplysninger mellem de offentlige forvaltninger, der har ansvaret for

trafiksikkerheden, oplysninger om de bedste måder at identificere de vigtigste risikofakto-

rer på, om de mest effektive foranstaltninger til at fjerne dem, om resultaterne af sådanne

aktioner og om måder, hvorpå man kan evaluere effektiviteten af de trufne foranstaltnin-

ger.

Man skal afholde informationskampagner, der tager sigte på at give borgerne relevante,

forståelige og nøjagtige oplysninger om de situationer, der indebærer størst risiko, og skabe

øget bevidsthed om de forskellige risikofaktorer.

Man skal opfordre erhvervslivet, transportvirksomheder, organisationer og lokale og regio-

nale myndigheder til at forpligte sig til at træffe konkrete trafiksikkerhedsforanstaltninger

ved at undertegne det europæiske charter om trafiksikkerhed.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

3.9.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Finansiering af trafiksikkerheden

Det er overordentlig vigtigt at fastlægge en procedure for tilvejebringelse af økonomiske ressourcer

til investering i trafiksikkerhed og at benytte de eksisterende ressourcer så effektivt som muligt med

henblik på at nå målet om at halvere antallet af trafikofre inden 2010. Følgende foranstaltninger

forekommer lovende:

4.1.

Det indgår som en integrerende del af udformning, anlæg, forbedring, vedligeholdelse og

reparation af alle veje at understrege trafiksikkerhedens betydning, og der tages i fuldt om-

fang højde for dette i vejfinansieringsordningerne.

Man skal udvikle programmer og foranstaltninger på et passende niveau med henblik på at

øge investeringerne i trafiksikkerhed og sikre en mere effektiv udnyttelse af de eksisteren-

de ressourcer og samtidig prioritere de farligste veje højest og styrke de tekniske trafiksik-

kerhedskontrolstrukturer.

Man skal fremme projekter vedrørende udvidet samarbejde mellem byer og regioner for at

demonstrere, opnå anerkendelse af og udbrede kendskabet til nyskabende og omkostnings-

effektive trafiksikkerhedsløsninger.

Man skal tilskynde til samarbejde med private virksomheder og samtidig overveje mulig-

heden af at fremme samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og investering

af privat kapital i trafiksikkerhedsprojekter.

Man skal overveje muligheden af at indbetale en procentdel af motorkøretøjsafgifterne,

motorvejsafgifterne, forsikringspræmierne osv. til forbedring af trafiksikkerheden og

f.eks., i overensstemmelse med nærhedsprincippet, til en trafiksikkerhedsfond.

Man skal opfordre forsikringsselskaberne til at finde måder, hvorpå man kan belønne sik-

ker kørsel og stimulere brugen af sikre køretøjer.

Man skal overveje muligheden af at anvende en del af bøderne for trafikforseelser til for-

bedring af trafiksikkerheden."

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE

Rådet vedtog enstemmigt en delvis politisk enighed om den operative del af et udkast til direktiv

om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Dette direktiv, som ændrer di-

rektiv 82/714/EØF, har til formål at vedtage anvendelsesområdet for og indholdet af de tekniske

forskrifter for fartøjer på indre vandveje som udviklet og revideret af Centralkommissionen for

Sejlads på Rhinen (CCNR) for hele Fællesskabets vandvejsnet. I denne forbindelse er der fastsat

særlige bestemmelser for passagerfartøjer for at opretholde høje sikkerhedsniveauer. Desuden sikrer

direktivet, at fællesskabscertifikater, som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med de

tekniske forskrifter, bliver gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje.

Der træffes først beslutning om bilagene (ca. 400 sider) senere, når tekstudkastene hertil foreligger

på alle de nødvendige sprog og de er blevet gennemgået af interne organer i Rådet.

Arbejdet med direktivudkastet - hvortil forslaget blev forelagt i december 1997 - har ligget stille

længe på grund af spørgsmålet om at give fartøjer med fællesskabscertifikat tilladelse til sejlads på

Rhinen. På nuværende tidspunkt skal fartøjer, der anvender Rhin-vandvejene, have et certifikat, der

beviser overensstemmelse med inspektionsordningen, der gælder for fartøjer på Rhinen, således

som vedtaget af CCNR. Fællesskabscertifikatet, således som foreslået i direktivudkastet, gør derfor

Rhin-certifikatet og fællesskabscertifikatet ækvivalente. En sådan ækvivalens var imidlertid indtil

nu ikke juridisk mulig i henhold til CCNR's regler. Situationen har ændret sig efter CCNR's vedta-

gelse af en ændring af Mannheimkonventionen (tillægsprotokol 7, der har været i kraft siden den

1. december 2004), der indførte et retsgrundlag for sejlads på Rhinen med certifikater udstedt af

andre organer end CCNR. Det er meningen, at fællesskabscertifikater skal drage fordel af denne

ændring og sidestilles med til Rhin-certifikater.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

INTERMODALE SPØRGSMÅL

–

DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM - Rådets konklusioner

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Indledning af etablerings- og

ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionaviga-

tion

Efter en kort drøftelse vedtog Rådet følgende konklusioner om etablerings- og ibrugtagningsfasen

samt driftsfasen af de europæiske programmer for det globale satellitnavigationssystem:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og

ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionaviga-

tion

Rådet noterede sig en situationsrapport om et udkast til forordning, der har til formål at indføre et

særligt retsgrundlag for finansieringen af Galileo-programmet og økonomistyringen af de europæi-

ske programmer for det globale satellitnavigationssystem i etablerings- og ibrugtagningsfasen samt

driftsfasen. Den endelige afgørelse om denne tekst, især om størrelsen af Fællesskabets bidrag til

programmet, kan først træffes på grundlag af drøftelserne om de fremtidige finansielle overslag for

2007-2013.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådets konklusioner

om etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af

de europæiske programmer for det globale satellitnavigationssystem

RÅDET,

som henviser til tidligere resolutioner og konklusioner fra Det Europæiske Råd og Rådet ved-

rørende det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), dvs. Galileo- og Egnos-

programmerne, navnlig i konklusionerne af 9. marts 2004, og

som henviser til meddelelsen fra Kommissionen "Indledning af etablerings- og ibrugtagnings-

fasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation", der blev

forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet den 7. oktober 2004,

ii)

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

NOTERER SIG de hidtidige resultater af proceduren for udvælgelse af den kommende

koncessionshaver, som fællesforetagendet Galileo har gennemført;

NOTERER SIG, at følgende betingelser for indledningen af etablerings- og ibrugtagnings-

fasen samt driftsfasen af systemet er opfyldt:

–

et første tilbud fra den private sektor på mindst to tredjedele af de samlede omkost-

ninger ved etablerings- og ibrugtagningsfasen,

aftale med De Forenede Stater, hvori grundlaget for interoperabilitet mellem det

europæiske og det amerikanske system fastlægges, og hvori der tages hensyn til beg-

ge parters betænkeligheder vedrørende national sikkerhed og radiofrekvenskompati-

bilitet,

fastlæggelse af systemets forvaltningsstrukturer gennem vedtagelsen af Rådets for-

ordning (EF) nr. 1321/2004 og fælles aktion 2004/552/FUSP,

beslutning om at integrere de organisatoriske og operationelle aspekter af Egnos-

programmet i Galileo-programmet;

–

ER ENIGT om at indlede etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det euro-

pæiske GNSS Galileo-program med forbehold af en risikoallokering, omfattende de ende-

lige omkostninger, der er acceptabel for den offentlige sektor, og ER ENIGT om at videre-

føre Egnos-programmet inden for disse rammer;

BEKRÆFTER systemets væsentligste karakteristika, navnlig de tjenester, der tilbydes:

–

en gratis basistjeneste

en forretningsmæssig tjeneste

en livskritisk tjeneste ("safety-of-life")

en eftersøgnings- og redningstjeneste og

en statslig tjeneste (den såkaldt statsregulerede tjeneste (PRS));

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

ERINDRER OM, at medlemsstaternes anvendelse af den statslige tjeneste vil være fakulta-

tiv, og at de samlede driftsomkostninger for denne tjeneste vil blive afholdt af brugerne på

et ikke-kommercielt grundlag; OPFORDRER Kommissionen, bistået af Den Europæiske

GNSS-tilsynsmyndighed til at udarbejde en politik for adgang til PRS, med forbehold af

Rådets vedtagelse deraf, der skal gennemføres af tilsynsmyndigheden for således at sikre,

at der er tilstrækkelig solid kontrol med adgangen til PRS, og UNDERSTREGER, at PRS

bør beskyttes mod uautoriseret adgang til tjenester, elementer og teknologier i forbindelse

med PRS;

ERINDRER OM, at Galileo er et civilt program under civil kontrol, og at enhver ændring

af dette princip derfor vil kræve drøftelse inden for rammerne af afsnit V i TEU, særlig ar-

tikel 17 og 23;

NOTERER SIG Kommissionens forslag til forordning om gennemførelse af etablerings-

og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radio-

navigation; BEKRÆFTER sin fulde støtte til etablerings- og ibrugtagningsfasen samt

driftsfasen, jf. punkt 3, der indebærer et finansielt bidrag fra Den Europæiske Union i

perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013, hvis størrelse skal fastlægges på bag-

grund af de nye finansielle overslag 2007-2013, og GENTAGER, at ingen medlemsstat har

pligt til at bidrage med yderligere nationale midler;

OPFORDRER Europa-Kommissionen til i tæt samarbejde med Den Europæiske Rum-

organisation, fællesforetagendet Galileo, Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed og

koncessionshaveren at gennemføre en aggressiv strategi, der har til formål at maksimere

potentielle indtægter, navnlig dem, der affødes af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der

erhverves i programmets forskellige faser, samtidig med at der sigtes mod en bred anven-

delse af systemet;

OPFORDRER Kommissionen til fra starten af 2005 at påbegynde en trinvis oprettelse af

Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed, så den kan udføre de prioriterede opgaver ved-

rørende certificering, standardisering, frekvensallokering, sikkerhed (indledningsvis i sam-

arbejde med Galileo-sikkerhedsstyrelsen for at sikre kontinuiteten, indtil tilsynsmyndighe-

dens systemsikkerheds- og sikkerhedsudvalg har påbegyndt sit arbejde) og Egnos-operatio-

nen; og til at fremme en bred anvendelse af satellitbaseret navigation inden for alle sekto-

rer, eventuelt gennem regulerende støtte, hvor det er relevant;

ANMODER fællesforetagendet Galileo om:

–

under kontrol af Galileos tilsynsråd at færdiggøre udvælgelsesproceduren inden ud-

gangen af februar 2005,

10.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

under tilsynsrådets kontrol og i samarbejde med Den Europæiske GNSS-Tilsyns-

myndighed at afslutte forhandlingerne om koncessionskontrakten, så denne kan un-

dertegnes i løbet af 2005;

og ANMODER Kommissionen om at forelægge en begrundet analyse af forhandlingsre-

sultaterne, herunder også af risikoallokering og de endelige omkostninger, for Rådet i god

tid inden Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndigheds undertegnelse af kontrakten;

11.

UNDERSTREGER, at den kommende koncessionskontrakt bør indeholde en passende

mekanisme til tilbagebetaling af de offentlige finansielle bidrag til etablerings- og ibrug-

tagningsfasen samt driftsfasen, hvis koncessionshaverens overskud overstiger et vist ni-

veau på lang sigt;

NOTERER SIG, hvor langt man er kommet med udviklingsfasen, og UNDERSTREGER,

at det i forbindelse med forhandlingerne om industrielle kontrakter er nødvendigt at be-

grænse ekstra omkostninger til forhold, der er en direkte følge af udsættelsen af udviklings-

fasens start, samt af sikkerhedsspørgsmål og nye krav til signaler;

UNDERSTREGER behovet for, at der i forhandlingerne om koncessionskontrakten gøres

en stor indsats for at indhente forsinkelsen i udviklingsfasens start, så driften kan påbegyn-

des i 2008;

UDTRYKKER TILFREDSHED MED de fremskridt, der er sket i samarbejdet med flere

og flere tredjelande om at fremme det europæiske GNSS-system, TILSKYNDER Kom-

missionen til at foretage en yderligere udbygning af dette samarbejde, der vil sikre, at sy-

stemet benyttes i hele verden, og bidrage til finansieringen af etablerings- og ibrugtag-

ningsfasen samt driftsfasen samtidig med, at der fortsat tages behørigt hensyn til system-

sikkerhed og sikkerhed samt og overførsel af elementer og teknologi og OPFORDRER

Kommissionen til at fortsætte de tekniske drøftelser med tredjelande sideløbende med rati-

fikationsprocessen for de aftaler, der er undertegnet med dem;

OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til snarest muligt at forelægge et for-

slag med henblik på at lette udvekslingen af klassificerede oplysninger mellem deltagerne,

navnlig i relation til industriel sikkerhed."

12.

13.

14.

15.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

LUFTFART

–

FLYVELEDERCERTIFIKAT

I afventning af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet til fuld enighed om en

generel indstilling til udkastet til direktiv om indførelse af et EU-flyveledercertifikat.

Formålet med dette forslag er at øge sikkerhedsstandarden og samtidig forbedre flyveledernes mo-

bilitet inden for Fællesskabet. EU-flyveledercertifikatet er baseret på en harmoniseret uddannelse af

flyvelederelever og flyveledere, der varetager deres funktioner under ledelse af luftfartstjenesteud-

øvere, som primært tilbyder deres tjenester til den almene lufttrafiks flyvninger.

Kommissionen foreslog i sit forslag af 12. juli 2004, at der indføres et EU-flyveledercertifikat som

en foranstaltning, der skal supplere oprettelsen af det fælles europæiske luftrum. Et sådant certifikat

skulle ses som et væsentligt bidrag både til sikkerheden, navnlig i forbindelse med de funktionelle

luftrumsblokke på tværs af grænserne, der planlægges oprettet under det fælles luftrum, og til den

fri bevægelighed for flyveledere inden for Fællesskabet.

Den tekst, Rådet blev enig om, bibeholder alle de væsentlige elementer, der blev foreslået af Kom-

missionen. Herudover udvider og præciserer den:

–

direktivudkastets anvendelsesområde (begrænsning til civile operationer)

sprogkravene

den måde, det gensidige godkendelsessystem skal virke på i praksis, og

direktivets indvirkning på nuværende indehavere af nationale certifikater.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

EU-HARMONISEREDE REGLER OM KABINEPERSONALE OG FLYVETIDSBE-

GRÆNSNING (EU-OPS)

Rådet opnåede delvis politisk enighed, idet den svenske delegation undlod at stemme, om et udkast

til harmonisering af tekniske krav til og administrative procedurer for operation af luftfartøjer inden

for erhvervsmæssig lufttransport. Forordningen tager især sigte på at forbedre luftfartssikkerheden

og er et vigtigt skridt hen imod en harmonisering af besætningsmedlemmernes arbejdsforhold, såle-

des at den vil fremme lige vilkår inden for erhvervsmæssig lufttransport i Det Europæiske Fælles-

skab.

Udkastet til forordning omsætter grundlæggende de ikke-bindende JAR OPS (fælles luftfartskrav -

operationelle standarder for fly), der er fastlagt af de fælles luftfartsmyndigheder, til bindende fæl-

lesskabsret. Udkastet til forordning benævnes derfor ofte "EU-OPS"-forordningen. Den del af for-

ordningen, der omhandler flyvetidsbegrænsning, blev indsat på baggrund af en ændring foreslået af

Europa-Parlamentet.

På dette stadium vedrører aftalen kun den generelle ramme for forordningen samt bestemmelserne

om kabinepersonale og flyvetidsbegrænsning. Resten af forslaget, der ændrer Rådets forordning

(EF) nr. 3922/91, vil blive behandlet, når Kommissionen har set på teksten endnu en gang.

Den tekst, Rådet blev enig om, indeholder et sæt regler vedrørende kabinepersonale, der omfatter

spørgsmål såsom identificering af kabinebesætning, minimumsalder og helbredskrav, udstedelse af

bevis for sikkerhedstræning, samt præcise bestemmelser om indledende sikkerhedstræning, omsko-

lings- og forskelstræning. I forbindelse med flyvetidsbegrænsning omfatter de behandlede spørgs-

mål maksimal daglig flyvetjenesteperiode for kabinepersonale, detaljerede bestemmelser om hvile

og standby samt bestemmelser vedrørende registrering af flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder.

Rådet besluttede, at medlemsstaterne skal kunne indrømme undtagelser fra forordningens tekniske

krav og administrative procedurer i tilfælde af uforudsete og akutte operationelle omstændigheder

eller operationelle behov. Kommissionen vil kontrollere anvendelsen af denne bestemmelse. Med

hensyn til visse betingelser vil medlemsstaterne endvidere kunne vedtage eller opretholde nationale

bestemmelser, indtil der er fastlagt fællesskabsregler baseret på videnskabelig viden og bedste prak-

sis.

Rådet besluttede også, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) senest tre år efter

forordningens ikrafttrædelse skal afslutte en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmel-

serne om flyvetidsbegrænsning og alt efter relevans bestemmelserne om kabinepersonale.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

–

EKSTERNE FORBINDELSER INDEN FOR LUFTFART

Rådet vedtog to afgørelser, der giver Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger, med hen-

blik på indgåelse af luftfartsaftaler med Marokko og en række lande i det vestlige Balkan.

Kongeriget Marokko (Euro-Middelhavs-luftfartsaftale)

Rådets mandat vedrører en Euro-Middelhavs-luftfartsaftale, der hovedsagelig tager sigte på åbning

af markedet og sikring af lige vilkår for alle selskabers arbejde.

Retningslinjerne for Kommissionens forhandlinger findes i bilaget til Rådets afgørelse og vedrører

en række spørgsmål som f.eks. statsstøtteregler, bestemmelser for luftfartssikkerhed, samarbejde om

lufttrafikstyring og luftfartstjenester, sikkerhed i den civile luftfart og overholdelse af miljøstandar-

der.

Kommissionen vil føre forhandlingerne i samråd med et særligt udvalg, der udpeges af Rådet.

Kommissionen vil regelmæssigt underrette Rådet om fremskridtene i forhandlingerne.

Det vestlige Balkan (aftale om et fælles europæisk luftfartsområde (ECAA))

Denne rådsafgørelse ændrer mandatet fra 1996 for forhandlinger om et fælles europæisk luftfarts-

område med henblik på at integrere Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Serbien and Montenegro samt FN's midlertidige

administrative mission i Kosovo (UNMIK). ECAA vedrører en trinvis tilgang til markedsliberalise-

ring, hvor hvert enkelt trin er betinget af, at tredjelandet gradvis vedtager den relevante gældende

fællesskabsret. Det overordnede formål med aftalen er at integrere disse landes lufttransportmarke-

der i Fællesskabets indre marked for lufttransporttjenester.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

EVENTUELT

–

GENNEMFØRELSE AF EU-LOVGIVNING OM ELEKTRONISK KOMMUNIKATION

Rådet blev af kommissær Viviane Reding orienteret om rapporten om gennemførelsen af EU's lov-

pakke for elektronisk kommunikation i 2004, der blev vedtaget den 6. december.

–

INSTALLATION AF NETANTENNER

Formandskabet henledte Rådets opmærksomhed på de potentielle sundhedsproblemer, som installa-

tionen af netantenner kan medføre for borgerne. Rådet vedtog at undersøge dette spørgsmål og om

nødvendigt vende tilbage til det på et senere tidspunkt.

–

SØFARTSSIKKERHED: GENNEMFØRELSE AF INTERNATIONALE INSTRUMEN-

TER

Rådet blev af Kommissionens næstformand Jacques BARROT orienteret om status over ratifikatio-

nerne af de internationale instrumenter inden for søfartssikkerhed.

–

BÆREDYGTIG VEJTRANSPORT

Konferencen på højt plan "Energi i bevægelse: EU's rejse hen imod et rent og miljøneutralt

vejtransportsystem"

Rådet noterede sig formandskabets orientering om konferencen på højt plan "Energi i bevægelse:

EU's rejse henimod et rent og miljøneutralt vejtransportsystem" den 19.-20. oktober 2004. Formålet

med denne konference var at bidrage til en bedre forståelse i Europa af, hvad udfordringerne i for-

bindelse med et rent og miljøneutralt vejtransportsystem indebærer, af problemets hastende karakter

og af den rolle, som transportsektoren kan og skal spille, og udsigterne til løsninger.

Formandskabets konklusioner fra samlingen i Rådet (miljø) den 14. oktober2004 om bære-

dygtig vejtransport

Rådet (transport, telecommunikation og energi) blev af formandskabet orienteret om indholdet af

formandskabets konklusioner om bæredygtig vejtransport, som blev drøftet i Rådet (miljø) på sam-

lingen den 14. oktober 2004.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

TELEKOMMUNIKATION

Første årlige beretning om frekvenspolitikken i EU -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog konklusioner om den første årlige beretning om frekvenspolitikken i Den Europæiske

Union

(15530/04).

Statusrapport fra Kommissionen om R&TTE-direktivet -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog konklusioner om statusrapporten fra Kommissionen om R&TTE-direktivet

(15533/04).

Interoperabilitet for digitale interaktive tv-tjenester -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog konklusioner om interoperabilitet for digitale interaktive tv-tjenester

(15527/04).

TRANSPORT

Erhvervschaufførers køretider og hviletider*

Rådet vedtog en fælles holdning til et udkast til direktiv om minimumsbetingelser for erhvervs-

chaufførers køretider og hviletider

(11336/04).

I henhold til de nye bestemmelser skal medlemsstaterne indføre en kontrolordning, der sikrer, at

mindst 3% af førernes arbejdsdage senest i 2011 vil være underkastet kontrol. Dette mål vil blive

nået ved gradvis at øge antallet af kontroller fra 1 til 2% pr. 1. januar 2009. Kontrollerne vil blive

foretaget både på vejene og hos virksomhederne.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Andre bestemmelser i direktivudkastet omhandler følgende:

–

liste over de elementer, kontrollen skal omfatte

–

flere samordnede kontroller mellem medlemsstaterne med indførelse af et EF-internt for-

bindelsesorgan, der skal sørge for koordinering

–

forbedring af udveksling af oplysninger

–

indførelse af et system for risikoklassificering af virksomheder og pligt til at kontrollere

virksomheder i en høj risikoklasse

–

retningslinjer for god praksis, fælles uddannelsesaktiviteter og udveksling af erfaringer.

Medlemsstaterne vil gennemføre direktivet, der vil ophæve direktiv 88/599/EØF, inden den

1. januar 2006.

Køretid og indførelse af den digitale fartskriver*

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende udkastet til en forordning, der tager sigte på at forbedre

arbejdsvilkårene for erhvervschauffører og stiller krav om, at der anvendes en digital fartskriver i

transportkøretøjer for at måle køretiden

(11337/04).

Den fælles holdning vil blive fremsendt efter

den fælles beslutningsprocedure til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling.

Udkastet til forordning skal erstatte gældende lovgivning, nemlig forordning (EØF) 3820/85 om

visse sociale bestemmelser inden for vejtransport

, som hidtil har reguleret køretid, hvileperioder og

pauser for erhvervschauffører. Desuden er der i udkastet til forordning foreslået en ændring af for-

ordning (EØF) 3821/85 for at tage hensyn til de tekniske aspekter af den digitale fartskriver, idet det

fastsættes, at køretøjer, der tages i brug første gang efter den 5. august 2005, forsynes med kontrol-

udstyr.

EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Blandt de elementer omhandlet i den fælles holdning, der rummer betydelige forbedringer i forhold

til den nugældende lovgivning, findes følgende:

mindste sammenhængende daglige hviletid er på 9 timer

maksimal køretid pr. uge er på 56 timer (det er i øjeblikket muligt at køre i op til 74 timer pr.

uge)

én ugentlig hviletid på mindst 45 timer i løbet af to på hinanden følgende uger

mulighed for, at de kompetente myndigheder midlertidigt kan tilbageholde et køretøj og inddra-

ge, suspendere eller begrænse en virksomheds tilladelse eller en førers kørekort

mulighed for, at en medlemsstat kan pålægge sanktioner for overtrædelser, der konstateres på

deres område, også selv om overtrædelsen er begået uden for deres område

mulighed for, at andre aktører i transportkæden kan gøres ansvarlige for overtrædelser.

Formålet med dette lovgivningsudkast er at bidrage til færdselssikkerheden i overensstemmelse

med det mål, EU har sat sig, nemlig at antallet af dødsulykker skal være halveret inden 2010.

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

EU's politimission i Kinshasa "EUPOL - KINSHASA"

Rådet vedtog en fælles aktion om oprettelse af en politimission i Den Demokratiske Republik

Congo

(15070/04).

Missionen, der går under navnet EUPOL - KINSHASA, har til formål at stå for opfølgning, vejled-

ning og rådgivning i forbindelse med den integrerede politienheds (IPU's) oprettelse og indkøring

for at sikre, at IPU optræder i overensstemmelse med uddannelsen på politiakademiet og i henhold

til international god praksis på dette område.

15472/04 (Presse 345)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.-10.XII.2004

Disse aktioner vil fokusere på IPU's kommandovej med henblik på at fremme forvaltningskapacite-

ten og på at overvåge, vejlede og rådgive de operative enheder i udførelsen af deres opgaver.

Congos regering har rettet en officiel anmodning om EU-bistand til at oprette den integrerede poli-

tienhed (IPU), der skal bidrage til at sikre beskyttelsen af statsinstitutionerne og styrke det interne

sikkerhedsapparat.

EUPOL - KINSHASA vil råde over et personale på omkring 30 personer. Missionen vil blive ind-

ledt den 1. januar 2005 for en periode på et år. Omkostningerne ved gennemførelsen af denne fælles

aktion fastsættes til 4,3 mio. EUR.

MILJØ

Svovlindholdet i skibsbrændstoffer*

Rådet vedtog med kvalificeret flertal en fælles holdning vedrørende udkastet til et direktiv, der tager

sigte på for søgående skibe at anvende grænser for svovlindholdet i visse flydende brændstoffer ved

at udvide anvendelsesområdet for direktiv 1999/32/EF

(12891/04). Den fælles holdning vil blive

fremsendt til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling efter den fælles beslutningspro-

cedure.

Den italienske og cypriotiske delegation stemte imod og den svenske delegation undlod at stemme.

Det overordnede mål med de foreslåede ændringer er at udvide anvendelsesområdet for direk-

tiv 1999/32/EF til at omfatte alle mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der anvendes om bord

på skibe, der besejler medlemsstaternes farvande. Nye regler skal føre til en betragtelig reduktion af

-emissioner (over 500 000 t pr. år), idet der gives de størst mulige fordele i og omkring havne

og kyster i syrefølsomme økosystemer.

ÅBENHED

Aktindsigt

Rådet vedtog et svar på den genfremsatte begæring 27/c/03/04, idet den danske, finske og svenske

delegation stemte imod

(14503/04 + ADD 1).

EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13.

15472/04 (Presse 345)