PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2632 - miljø Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

2. december 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. december 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (miljøministre) den 20. december 2004 – vedlægges Miljøministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlæg-

ningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20. december 2004

Dagsordenpunkt

1. Forslag om forordning om registrering, evaluering, autorisation og regulering

af kemikalier (REACH)

Politisk debat

2. Aarhus pakken:

a) Forslag til forordning om anvendelse af bestemmelserne i Aarhus konven-

tionen om information, offentlig deltagelse i beslutningsprocessen og adgang

til klage og domstolsprøvelse i miljøspørgsmål

b) Forslag til Rådets afgørelse om fællesskabets indgåelse af Aarhus konven- 37

tionen

Politisk enighed om fælles holdning

3. Klima

a) COP 10 om klimaforandring (6/17 dec. 2004)

- Resultater/information fra formandskabet

b) Mål og strategier på mellem og langt sigt

- Rådskonklusioner

4. Finansielt instrument m.h.t. miljøet (LIFE+)

- Politisk debat

5. Forslag til direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte bat-

terier og akkumulatorer

Politisk enighed om fælles holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Strategi – kviksølv

Rådskonklusioner (Fællesskabs- og globalt aspekt)

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring i EU

af genetisk modificeret raps (C/NL/98/11)

Vedtagelse

8. Forberedelse af UNEP Governing Council

(Februar 2005)

Udveksling af synspunkter

Revision af EU’s bæredygtighedsstrategien

- Rådskonklusioner

10 Wim Kok rapporten om midtvejsevaluering

af Lissabon-strategien

Rådskonklusioner

11 Tem astrategi til beskyttelse og bevaring af

det marine miljø – den europæiske havmiljøstrategi.

Rådskonklusioner

12 Kommissionens forslag til Rådets besluting om ændring af direk-

tiv 2002/95/EF (ROHS-direktivet) med henblik på at fastsætte

grænseværdier for visse farlige stoffer og elektrisk og elektronisk

udstyr.

Vedtagelse

13 Forslag fra Kommissionen til Rådet vedrørende forordning om

etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til

Den Europæiske Union.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 1 - Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Re-

gistrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering

af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet)

og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF

(stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets

forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af

kemikalier. COM(2003)644 final

Kommissionen har den 29. oktober 2003 offentliggjort sit endelige forslag til Rådet og Parlamentet. Forslaget til ny ke-

mikalieregulering (REACH) er en forordning på cirka 1200 sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende

regler om anvendelsesbegrænsning. REACH står for registrering, evaluering og autorisation af kemikalier.

Forslagets overordnede mål er bl.a. at beskytte mennesker og miljø, at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s

kemiske industri, større gennemskuelighed og at fremme undersøgelser af kemikalier uden brug af forsøgsdyr. Forslaget

bygger på et system med fælles regler for alle kemikalier, hvor det er industriens ansvar, at produktion og anvendelse af

kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø.

REACH vil skulle erstatte en lang række eksisterende direktiver på kemikalieområdet. Der er i dag en anmeldeordning

for nye kemiske stoffer – dvs. stoffer der er kommet på markedet efter 1981, indtil nu ca. 3.000 stoffer.

De ca. 100.000 kemiske stoffer, som har været på markedet før 1981 er der ikke styr på. Formålet med kommissionens

nye kemikalieforslag er at få styr på disse stoffer.

Producenter og importører skal registrere de kemikalier, de producerer/importerer, og

der er krav om, hvilke undersøgelser der er nødvendige afhængig af hvor store mæng-

der, der produceres/importeres. Producenter og importører skal også vurdere deres

kemikalier. Myndighederne skal vurdere om der er behov for yderligere undersøgelser

og kan lave vurderinger af kemikaliernes samlede belastning af sundhed og miljø. An-

vendelsen af særligt problematiske stoffer vil kræve, at der er givet autorisation til den-

ne anvendelse i EU. Forslaget giver også forpligtigelser til virksomheder, der anvender

kemikalier i deres produktion – mange danske virksomheder hører til denne kategori -

men samtidig åbnes der mulighed for, at disse virksomheder kan få en større viden, om

de kemikalier de køber, og dermed give dem en større mulighed for at indrette deres

produktion.

1. Status

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik

(KOM(2001) 88 endelig). Et væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der frem-

over vil sikre den samme procedure for nye og eksisterende kemiske stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer

Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gen-

nemsigtigt regelsæt med henblik på iværksættelse af strategien.

I konklusionerne fra Rådet (miljø) 7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med

sine kommende forslag at:

- undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dob-

beltarbejde

- at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register, der skal omfatte

stoffer, der produceres i mængder under 1 ton

- at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemika-

lier med potentielt skadelige egenskaber

- at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier

- nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons

- at udvikle procedurer der kan anvendes af myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af

undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg

- undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed

- at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og

stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der skal godkendes

- at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når

der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier

- at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings -

og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen

- at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks. et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansie-

res

- at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres ,

gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige

- at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye

kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status

på forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper

for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusio-

ner, hvor Rådet:



bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt

på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stof-

fer omfatte af ordningen.

anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i

at fremme nyskabelser, herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.

lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med

henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.

var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og ”downstream

brugere” (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksom-

heder i deres gennemførelse af lovgivningen.

var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske

stoffer i produkter (artikler).

bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.



På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 orienterede Kommissionen om status for forslag til

gennemførelse af kemikaliestrategien, hvorefter Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003 orienterede Kommissionen igen om status, og Rådet udvekslede

synspunkter om sagen.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13. maj 2003 udvekslede Rådet synspunkter om sagen.

Kommissionen sendte i april 2003 et udkast til forslag til ny kemikalieregulering i høring.

På rådsmødet (miljø) den 13. juni 2003 redegjorde Kommissionen for den internethøring af et ud-

kast til forslag, som Kommissionen havde iværksat. Ministrene udvekslede synspunkter.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 22. september 2003 informerede Kommissionen om resulta-

terne af internethøringen og Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På det Europæiske Råds møde den 16.- 17 oktober 2003 blev det besluttet, at det kommende forslag om

kemikalier skal drøftes af Rådet (Konkurrenceevne) i samordning med andre rådssammensætninger.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 11. november 2003, præsenterede Kommissionen sit forslag

til ny kemikalielovgivning.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 27. november 2003 fremlagde formandskabet skriftligt en frem-

skridtsrapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmøde (Miljø) den 22. december 2003, præsenterede Kommissionen sit forslag til ny kemika-

lielovgivning.

Der er blevet nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe om kemikalier (REACH) under Rådet (Konkurrenceev-

ne), som har afholdt en række møder med indledende overordnet gennemgang af hele forslaget herun-

der vedr. konsekvensvurderinger, samt åben debat med henblik på at identificere spørgsmål til afklaring

på møderne i Rådet (konkurrence) den 17-18. maj 2004 og Rådet (miljø) den 28-29. juni 2004.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2001 forud for

samråd om sagen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til forordning vedr. Registrering, Vurdering,

Godkendelse og Begrænsning af kemikalier (REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur

og ændringer i direktiv 1999/45/EF og Forordningen (EF) om persistente organiske forbindelser) og

Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med

henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurde-

ring, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

Folketingets Europaudvalget har modtaget grundnotat om sagen den 2. februar 2004.

Sagen har været forelagt Folketingets Europa Udvalg til orientering adskillige gange forud for rådsmø-

derne (Konkurrenceevne) og (Miljø). Sidst blev sagen forelagt Europaudvalget var den 25. juni 2004

forud for rådsmødet (miljø) den 28.-29. juni og den 19. november 2004 forud for Rådsmø-

det(konkurrenceevne) den 25. november 2004.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 2. marts 2004 og på Rådet (konkurrence) den 11.

marts 2004, hvor det irske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet(konkurrenceevne) den 17-18 maj 2004, hvor der var politisk

debat om henholdsvis registreringssystemet, udformning af en såkaldt ”duty of care” og kemikalieagen-

turets rolle.

Sagen var desuden på Rådet (Miljø) den 28. juni 2004, hvor godkendelsessystemet, substitutionsprin-

cippet og kvalitetssikring af industriens informationer blev drøftet. Der blev ikke lavet konklusioner af

det irske formandskab i forbindelse med møderne.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. november 2004 gennemførtes en politisk debat om konse-

kvensvurdering af REACH, data-krav og datadeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. december 2004 til politisk debat.

2. Formål og indhold

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering, Godkendelse og begræns-

ninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et Kemikalieagentur og tilpasning af direktiv 1999/45/EC

(præparatdirektivet) og Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat un-

der henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om ændring af direktiv

67/548/EEC (stofdirektivet).

Formål med forslaget

Det overordnede formål med forslaget er



at beskytte mennesker og miljø



at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri



at imødegå opsplitning af markedet



større gennemskuelighed



tættere tilknytning til internationale bestræbelser



at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr



overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er

viden om, må markedsføres, og udfra princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion

og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af

særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for ”nye stoffer” (dvs. stoffer, der er markedsført

efter 1981) og ”eksisterende stoffer” (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om an-

vendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direkti-

ver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af stofdirektivet (67/548/EØF), som er

fremlagt samtidigt.

Omfanget af forslaget

Forordningen (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier) gælder for kemiske

stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt

fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og brug

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske produkter (i EU kaldet præparater) og

artikler (andre varer end kemiske stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som

arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En række områder bliver dog

generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mel-

lemprodukter.

Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører af kemikalier, samt virk-

somheder, der anvender kemikalier i deres produktion (downstream-brugere), som skal sikre, at de pro-

dukter de producerer, markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på menne-

skers sundhed eller miljøet. Reguleringens bestemmelser bygger på forsigtighedsprincippet.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der er under indfasning (ind-

fasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller im-

porteret til EU eller de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

Registrering

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller importeres i mængder over 1

ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået

oprettet i forbindelse med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuvæ-

rende regler, hvor kun ”nye” stoffer skal anmeldes til myndighederne før markedsføring. Generelt gæl-

der det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke må markedsføres ("no data, no marketing” -princippet).

Ved registreringen skal producenten eller importøren af et stof fremskaffe oplysninger om stoffets

egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres på en forsvarlig måde, alt efter den risiko, som stof-

fet udgør. Omfanget af oplysninger er afhængig af den producerede eller importerede mængde.

En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en repræsentant i EU

(enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i henhold til forordningen.

Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan ”eksisterende stoffer”

skal omfattes af systemet. CMR- stoffer i kategori 1 og 2 (dvs. stoffer der er kræftfremkaldende, muta-

gene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for for-

plantningsevnen, skadelige for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3

år efter forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller importeres i

mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer, der produceres i mængder over

100 tons om året pr. producent eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der pro-

duceres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år efter forordningen træ-

der i kraft.

I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til formål at mindske

brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder f.eks. en procedure for foreløbig regi-

strering af stofferne før tidsfristen for den egentlige registrering (præregistrering) for at give producen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, importører og andre virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med regi-

streringen (konsortiedannelse).

Ved registreringen af stoffer, som produceres og/eller importeres i mængder på mere end 10 tons pr.

år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en Kemikaliesikkerhedsvurdering

(Chemical Safety Assessment), herefter forkortet CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport

(Chemical Safety Report), herefter forkortet CSR) . En CSA kan laves for et enkelt kemisk stof, et ke-

misk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For stoffer, som er klassificeret

som farlige

eller anses for særligt problematiske

, skal rapporten også indeholde en risikovurdering af

alle kendte anvendelser samt anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko.

Ydermere skal det fremgå, om stoffet kræver godkendelse eller er omfattet af andre begrænsninger.

CSR skal ikke leveres videre i leverandørkæden som et selvstændigt dokument, men indholdet i denne

skal være afspejlet i det sikkerhedsdatablad som skal følge stoffet eller det kemiske produkt, men de

dele

af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå som bilag.

Isolerede mellemprodukter

Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en kemisk omdannel-

sesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret mellemprodukt er et mellemprodukt, som

ikke fremstilles og forbruges i et og samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bru-

ges på produktionsstedet, er datakravene begrænset til klassificering og allerede eksisterende informati-

on. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der transporteres mellem forskellige virk-

somheder eller produktionssteder. Hvis et sådant mellemprodukt transporteres i mængder over 1000

tons per år, kræves der et minimum datasæt

M onomerer (stoffer, der indgår i polymerer

)

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med mere end 2%, og hvor

monomeren eller stoffet produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. år, skal registreres.

Monomere, der anvendes som isolerede mellemprodukter, skal opfylde samme registreringskrav som

andre stoffer.

Kosmetik og fødevareemballager

Stoffer, der indgår i kosmetik og

fødevareemballager, skal registreres,

men CSR behøver ikke at indeholde

oplysninger om sundhedseffekter,

da disse er dækket af særlige direkti-

ver.

I henhold til Direktiv 67/ 548/ EEC (stofd irektivet), Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

Dvs. stoffer som op fyld er PBT eller vPvB kriterierne i REACH se senere

Ud sættelsesscenarier

Dvs. d ata, som for and re stoffer, d er p rod u ceres i m æ ngd er m ellem 1 og 10 tons p er år.

Som eksem p ler p å p olym ere kan nævnes p lastiktyp e som f.eks p vc, p olyethylen, p olycarbonat og p olyp r o-

p ylen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undtagelser fra registreringen

Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens Bilag II eller III. Bilag

II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i Forordning 793/93/EØF om eksisterende

stoffer. Bilag III indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer, reaktionsproduk-

ter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da listen over eksisterende stoffer, EI-

NECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og

veterinære lægemidler, som tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer

til foder og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider eller plantebe-

skyttelsesmiddel ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten biocid- eller plantebeskyttelses-

middeldirektivet med tilhørende forordninger. Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stof-

fer, der udelukkende anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling undtaget fra regi-

strering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer udelukkende til brug for ud-

vikling af farmaceutiske produkter).

Information gennem leverandørkæden

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere sikkerhedsdatablade

ved levering af et

kemisk stof eller kemisk produkt, der skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter, importører og downstream-brugere

af kemikalier får pligt til senest ved leverance af et farligt

stof eller farligt kemisk produkt at levere et

sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det nuværende direktiv om

sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablade,

skal man videregive som minimum de informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af

stoffet eller det kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om godkendelsespligt hhv.

godkendte anvendelser, begrænsninger og andre relevante informationer om stoffet.

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som leveres gennem leveran-

dørkæden, for de stoffer, som de anvender erhvervsmæssigt.

Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis de er uenige om leverandø-

rens information og anbefalinger.

V irksomheder, der anvender kemikalier (Downstream-brugere)

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at vurdere sikkerheden ved

brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko

Direktiv 91/ 155/ EEC

I henhold til Direktiv 67/ 548/ EEC (stofd irektivet), Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved anvendelsen af disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra leverandørens

oplysninger og anbefalinger.

Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende sikkerhedsdatablade for farlige

kemiske

produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrække-

lig grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens sikkerhedsdatablad

udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer. Leverandører har pligt til at medtage de an-

vendelser, som downstream-brugeren har oplyst om, i vurderingen af udsættelsen. Hvis en downstre-

am-bruger ikke ønsker at oplyse om virksomhedens anvendelse af stoffet, og den ikke er omfattet af

leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at udarbejde en vurdering (CSA) for

de aktuelle anvendelser og anbefale relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko.

Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet, hvis virksomhedens anven-

delse ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller

anbefaler tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren anbefalede. I så fald skal

virksomheden rapportere til Agenturet, herunder medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-)

dyreforsøg, som er nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.

Kemikalier i artikler (varer/forbrugsprodukter)

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning for at sikre, at varer produceret

uden for Fællesskabet er omfattet på samme måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reg-

lerne for disse artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af samme art med mere end

1 ton pr. år pr. producent/importør, skal registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under

normal og forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske stoffer til Agenturet, hvis

stofferne indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, hvis stoffet

kan afgives under normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan give

skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets identitet, anvendelse, klassificering

og mængdeoplysninger. Agenturet kan træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering følger de

normale krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

V urdering

Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side: dossier-vurdering og

stofvurdering.

I henhold til Direktiv 1999/ 45/ EC (p ræp aratd irektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dossier-vurdering

Dossier-vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder sted. Med-

lemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-vurdering. Der er fastsat en

tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling ved registrering af nye stoffer, mens der for stof-

fer under indfasning er fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af

tonnage. Ved en dossier-vurdering tager et medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksom-

hed (registrant). Det skal altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stof-

fer, der produceres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Formålet med denne dossier-vurdering er

at give medlemslandene mulighed for at vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede

tests. Herved kan man undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign,

samt sikre, at data og omkostninger deles.

Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en registrering i øvrigt lever op til de fast-

satte krav.

Stofvurdering

Agenturet skal udvikle kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering.

Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland kan indhente information for særligt udvalgte

stoffer ved mistanke om, at stoffet udgør en risiko for sundhed eller miljø til brug for en vurdering af,

om der er behov for at begrænse risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se

senere). Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets nedbrydningsprodukter har

samme struktur som stoffer, der betragtes som persistente

og bioakkumulerende

, eller hvis den sam-

lede produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering omfatter også en

samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er identificeret ud fra de enkelte registreringer

af stoffet. Medlemslandene skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil vurde-

re. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en nyoprettet komité under Agenturet

kaldet ”medlemslandenes komité”, og der skal tages højde for landenes BNP.

Registranten får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger af vurderingerne. Beslutnin-

ger, som følger af vurderingerne, træffes efter en komité procedure.

For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der hverken laves dossier- eller

stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning til samme bekymring, som stoffer omfattet af god-

kendelsesordningen, kan medlemslandet, hvor produktionen finder sted, kræve yderligere data eller

stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Svært ned bryd eligt.

Op hobes i organism er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godkendelse

Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske kemiske stoffer er

velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller en anden teknologi. Fortsat anvendelse

af særligt problematiske stoffer kræver derfor, at der er indhentet en godkendelse herfor. Godkendelse

søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af Kommissionen.

Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:



CMR-stoffer i kategori 1 og 2

PBT- og vPvB- stoffer identificeret efter fastlagte kriterier

Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og stoffer med

PBT og vPvB egenskaber blive omfattet, selvom de ikke opfylde de fastlagte kriterier, hvis de giver

alvorlige og irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt ovenfor.

Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for, hvornår anvendelsen

skal ophøre (”solnedgangsdatoen”), med mindre der er givet tilladelse til den konkrete anvendelse. Stof-

ferne optages på dette bilag i prioriteret rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan

behandles. Der er ingen tidsfrister for, hvornår den første liste skal opføres på bilaget eller, hvor tit den

skal opdateres. Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en nærme-

re fastsat procedure.

For at få godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver det, at risikoen for sundhed og

miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man give en

tidsbegrænset

godkendelse, hvis de samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for

sundhed og miljø og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder

(downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde dette til Agenturet.

Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er undtaget for kravet

om godkendelse under REACH.

Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke vurdere risikoen fra virksom-

heder omfattet af en miljøgodkendelse under IPPC-direktivet, risikoen fra punktkilder reguleret i hen-

hold til vandrammedirektivets bestemmelser om forurenende stoffer

og bestemmelser om prioriterede

stoffer

. Desuden skal risiko for menneskers sundhed fra medicinsk udstyr ikke vurderes.

Begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Stoffer, der er omfattet af forbud eller regler om begrænsninger af produktion, markedsføring

eller anvendelse, opføres på et bilag (forbudsliste). Allerede eksisterende reguleringer fra anven-

delsesbegrænsningsdirektivet (76/769/EØF) med tilhørende ændringer er overført til listen i

Tid sbegrænsning vil være d et norm ale, m en d et er ikke en betingelse for at u d sted e en god kend else m ed

henvisning til, at d e socioøkonom iske ford ele op vejer risikoen.

Artikel 11(3) i vand ram m ed irektivet (2000/ 60/ EF)

Artikel 16 i vand ram m ed irektivet (2000/ 60/ EF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilaget. Undtaget er anvendelse til videnskabelig forskning eller produkt- og procesorienteret

forskning og udvikling under 1 tons pr. år. Undtaget er ligeledes stoffer i affald.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et særskilt bilag. Undtaget er

anvendelse til laboratorieforsøg og som referencestandard.

Indførelse af nye begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles klassificering og mærkning eller

mener, at et stof bør identificeres som et PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier

til Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en risikobegrænsningsstrategi, der skal

indeholde de samme oplysninger, som tilfældet er i dag. Dette omfatter bl.a. en vurdering af effektivite-

ten og omkostningerne ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler, der

er mest anvendelige i den konkrete sag.

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at undersøge om et bestemt stof,

et præparat eller artikel udgør en risiko for sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier,

som beskrevet i bilag XIV efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger et forslag.

Videre procedure

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets ”komité for risikovurdering” og

”komité for socioøkonomisk analyser” vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves

inden 30 dage, og Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet, og om eventuelle mangler.

Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden;

ellers bortfalder forslaget.

Så snart dossieret indeholder de informationer, der kræves, skal Agenturet offentliggøre dossieret med

de forslåede restriktioner på deres hjemmeside. Alle interesserede kan så kommentere forslaget inden-

for 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor 9 måneder skal Agenturets ”komité for risikovurdering”

og ”komité for socioøkonomisk analyser” komme med en udtalelse til forslaget. Der er fastsat procedu-

re og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes udtalelser skal behandles. Endelig sender Agen-

turet forslagene til Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3 måneder ef-

ter.

A genturet

Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administration af hele REACH-systemet. Det

er tiltænkt en nøglerolle ved at bistå Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får ansvaret for præregistrering, regi-

strering og gensidig anerkendelse af vurderinger.

Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag til begrænsning af

produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om prioritering af stoffer til godkendel-

sesordningen og behandle ansøgninger om godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlems-

statsudvalg har ansvaret for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH, hvor de kompetente myndig-

heder kan søge informationer. Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har un-

dergået en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en vurdering. Agentu-

ret har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er blevet vurderet eller er ved blive vurderet fra det

øjeblik, det får besked herom.

Agenturet vil hjælpe med at få en fælles tilgang blandt medlemslandene til kontrol. Der oprettes derfor

et ”forum for kontrolmyndighederne” for at koordinere indsatsen ved håndhævelse af reglerne.

Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer, hvoraf medlemslandene og

Kommissionen udpeger 6 hver, mens Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemme-

ret. Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.

Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de kandidater, som medlemslan-

dene har nomineret på baggrund af deres kvalifikationer. Målet er, at alle medlemslandene er repræsen-

teret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde en udtalelse, så udpeger den en rapportør, som er villig

til upartisk at påtage sig opgaven i Fællesskabets interesse.

Medlemslandene udpeger hver et medlem til medlemsstatsudvalget.

Udvalgene og forummet etableres 1 år efter forordningen ikræfttrædelse.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med virksomhedernes registrering

og ansøgninger om godkendelse, dels af Kommissionen og dels ved frivillige bidrag fra medlemslande-

ne. Agenturet er besluttet placeret i Finland

. Agenturet skal udgive en årsberetning om udført arbejde i

det forgangne år.

Der er foreslået en appelinstans – hvilket gør det muligt at appellere Agenturets afgørelser. Appelin-

stansen skal bestå af to personer plus en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere

bringes for EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i Kommissionen over

Agenturets administration i henhold til EU-traktatens artikel 195.

Det Eu rop æiske Råd 13. d ecem ber 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontrol

Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der

føres et passende tilsyn med forordningen, og at de sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et

passende forhold til forseelsens størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.

Klassificering og mærkning

Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For fremtiden vil de fælles

harmoniserede klassificeringer på ”Listen over farlige stoffer” udelukkende omfatte CMR-stoffer i ka-

tegori 1, 2 og 3, samt stoffer, der giver luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene frem-

sætte forslag om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der gælder for forslag til begrænsnin-

ger, mens klassificering af stoffer for alle andre effekter, f.eks. miljøeffekter, i fremtiden udelukkende er

industriens ansvar.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og produkter efter de nugæl-

dende regler i stof- og præparatdirektiverne. Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver

et klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag som en konsekvens af

REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer udgår, medens reglerne om klassificering, emballering

og mærkning opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på polymerer. Reg-

lerne om tests og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i stedet henvises til reglerne herom i

REACH-forordningens artikel 12. Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksiste-

rende frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer slettes. Bestemmelsen

om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i

Anneks VI (labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i REACH-

forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og henvisningerne i Anneks VI foreslås er-

stattet med henvisninger til forordningens bilag.

Offentlighedens adgang til information

Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet ifølge forordningen i overens-

stemmelse med forordningen om aktindsigt

. Agenturet skal give adgang til visse nærmere opregnede

ikke fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber, testresultater og retningslin-

jer for sikker håndtering af stoffet) via Internettet, øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter

anmodning.

Forord ning 1049/ 2001 Eu rop a-Parlam entets og Råd ets forord ning om aktind sigt i Parlam entets, Råd ets og

Kom m issions d oku m enter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt vedrører, Hvis en virk-

somhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger kan skade virksomhedens forretningsgrundlag,

kan virksomheden sende en begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for

fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Afgørelsen

kan appelleres af registranten til Agenturets appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortroli-

ge. Det gælder blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet og den præ-

cise mængde af stoffet, der produceres eller markedsføres.

V arenes fri bevægelighed og sikkerhedsklausul

Medlemslandene må generelt ikke forbyde, begrænse eller besværliggøre produktion, markedsføring og

anvendelse af et kemisk stof i sig selv, i kemiske produkter eller i artikler, hvis kravene i REACH er

opfyldt. Forslaget indeholder dog en sikkerhedsklausul, der gør det muligt for medlemslandene at tage

passende midlertidige foranstaltninger i de tilfælde, hvor det kan vises, at der er en risiko for menne-

skers sundhed og/eller miljøet, selvom kravene i REACH er opfyldt i øvrigt. Anvendelse af sikkerheds-

klausulen skal straks meddeles Kommissionen, Agenturet og de øvrige medlemslande. Medlemslandet

har derefter 3 måneder til at udarbejde et dossier og forslag til regulering efter proceduren, der gælder

for begrænsninger på fællesskabsplan.

3. Nærheds og proportionalitetsprincippet

Kommissionen gør i forslaget opmærksom på, at forslaget til ny kemikaliepolitik erstatter en lang række

eksisterende direktiver. Målsætninger på kemikalieområdet kan endvidere vanskeligt opnås af et land

alene, idet kemikalier og produkter indeholdende kemikalier i stor udstrækning handles på tværs af

grænser. Regeringen er enig heri.

4. Konsekvenser for Danmark

Der er et meget omfattende forslag, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende tidspunkt at re-

degøre i detaljer for konsekvenser for Danmark. På baggrund af de foreliggende rapporter og de tidli-

gere fremførte kommentarer skal her foreløbigt redegøres for de lovgivningsmæssige konsekvenser, de

statsfinansielle og erhvervsmæssige konsekvenser, samt potentielle positive effekter af forslaget for

sundhed, miljø og for erhvervsliv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil nødvendiggøre et stort antal ændringer i relation til lov om kemiske stoffer og produkter.

Med hensyn til de regler, der er fastsat på baggrund af den gældende EU-regulering, vil forslagene føre

til, at visse bestemmelser i lov om kemiske stoffer og produkter skal ophæves eller ændres. Endvidere

vil forslagene føre til, at en række bekendtgørelser under loven skal ophæves eller ændres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse konsekvenser følger af det generelle transformationsforbud i relation til EU’s forordninger, idet

der dog vil være mulighed for i et vist omfang at gengive indholdet af forordningen i bekendtgørelses-

form, hvis dette sker af praktiske hensyn, og således, at det ikke berører forordningens gyldighed.

Med hensyn til de særlige nationale regler vil forslagene få konsekvenser for en række bekendtgørelser

udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter, som indeholder nationale regler. Disse kon-

sekvenser følger navnlig af, at forslagene udgør en udtømmende harmonisering af reguleringen af kemi-

ske stoffer og produkter, sammenholdt med, at bestemmelserne om godkendelse udgør en udvidelse af

det område, der i dag er reguleret.

Forslaget vil derfor i yderste konsekvens kunne berøre visse af de gældende særlige danske regler, som

er vedtaget på områder, der i dag ikke er omfattet af EU-regler. De danske regler er oprindeligt indført

under iagttagelse af traktatens bestemmelser om forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner mel-

lem medlemsstaterne og foranstaltninger med tilsvarende virkningi artikel 28. Ligeledes vil forslaget i

yderste konsekvens kunne berøre særlige danske regler, der er mere omfattende end de EU-regler, der

allerede er fastsat på de pågældende områder.

Videreførelse af de særlige danske regler, der i dag gælder på områder, hvor forslaget vil medføre en

udvidelse af den hidtidige EU-regulering skal i givet fald ske efter den procedure, der gælder efter arti-

kel 95, stk. 4, i traktaten (miljøgarantien).

Eksempelvis vil forslaget således i yderste konsekvens kunne berøre de særlige danske regler for stoffer

omfattet af godkendelsesordningen. Det gælder f.eks. for de danske regler for visse kemiske forbindel-

ser med bly, kadmium eller kviksølv. Hvor der i Danmark er et generelt forbud, men hvor man under

godkendelsesordningen kan få tilladelse til en specifik anvendelse og dermed markedsføring i hele EU.

Ændring af reglerne i Stofdirektivet 67/548/EØF vil få stor betydning, idet det er uklart, hvilken an-

vendelse den eksisterende liste med EU harmoniseret klassificering og mærkning af ca. 7.000 stoffer og

stofgrupper (listen over farlige stoffer) vil have og hvordan den opdateres.

Forslaget til ændringerne af Stofdirektivet 67/548/EØF og Præparatdirektivet 99/45/EF vil udover

konsekvenser for forbrugere og miljøet også få konsekvenser for lovgivningen til beskyttelse af ar-

bejdsmiljøet. Desuden vil en ændring af status for den harmoniserede liste over farlige stoffer kunne få

betydning for andre reguleringer, som henviser til disse regler, f.eks. direktivet om farligt affald og Seve-

sodirektivet.

Konsekvenser i forhold til anden lovgivning er under vurdering p.t.

Samlet vurdering af omkostninger og gavnlige effekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende de statsfinancielle konsekvenser for Danmark må det samlet set vurderes, at det er overve-

jende sandsynligt, at arbejdet med REACH vil kræve yderligere ressourcer sammenlignet med de res-

sourcer, der i dag er til rådighed for myndighedernes arbejde med anmeldelse og risikovurdering af nye

stoffer, risikovurdering og risikobegrænsning af eksisterende stoffer og harmoniseret klassificering og

mærkning af stoffer. Hertil kommer, at det er forventeligt, at yderligere ressourcer sammenholdt med i

dag vil blive nødvendige i forbindelse med tilsyn og håndhævelse (Kemikalieinspektionen). I vurderin-

gen af ressourceforbrugets størrelse bør det tages i betragtning, at omfanget af REACH – nemlig, at

næsten alle kemiske stoffer på markedet skal omfattes – er langt mere vidtrækkende end omfanget af

den nuværende kemikalielovgivning.

Endvidere skal det gøres klart, at foruden de bundne udgiftskrævende aktiviteter er der en række aktivi-

teter, som er vigtige for Forordningens gennemførelse, men som i højere grad afhænger af det enkelte

medlemslands villighed til at bidrage hertil. Disse ikke bundne aktiviteter kan dog være af afgørende

vigtighed for at sikre, at danske interesser tilgodeses. En nærmere redegørelse for statsfinansielle konse-

kvenser udarbejdes p.t.

Konsekvenser for kommuner og amter

Forslaget forventes ikke, at få finansielle konsekvenser for kommuner og amter i form af et øget res-

sourceforbrug.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Det er kun muligt på nuværende tidspunkt at lave en helt overordnet vurdering af størrelsesor-

denen af de samlede omkostninger for Danmark. Konsulentfirmaet COWI har for Miljøstyrel-

sen gennemført beregninger baseret på Kommissionens forslag af 29. oktober 2003 og de af

Kommissionen udførte konsekvensberegninger (COWI 2003).

Beregningerne viser, at hvis man tager udgangspunkt i Kommissionens egen vurdering i

ECC(2003a) skønnes de samlede omkostninger til at være mellem € 2,8 og 5,2 milliarder for

hele EU. Middelskønnet på € 4 milliarder svarer til en årlig omkostning på ca. € 400 millioner,

hvis den totale omkostning afskrives over 11 år

.Sættes det i forhold til BNP for hele EU fås et

niveau på 0,005 %. Omregnes det til danske forhold ud fra dansk BNP svarer det til en samlet

årlig omkostning på ca. 45-85 millioner kr.

Afskrivning over 11 år og m ed en rente p å 3 % svarer til d e foru d sætninger som d en totale om kostning i

RPA stu d iet er beregnet p å gru nd lag af.

Intervallet for d e sam led e om kostninger i hele EU p å € 2,8 til 5,2 m illiard er svarer til 0,003 % til 0,0064 % af

BN P for EU (ca. € 8500 m illiard er for 2000). Med BN P p å ca. 1300 m illiard er kr. i 2000 fås et interval p å ca. 45

til 85 m illioner kr. p r. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til en sådan simpel omregning fra et gennemsnitligt EU niveau til et niveau for Dan-

mark kan der fremføres argumenter som vil trække i forskellige retning.

COWI påpeger endvidere, at den danske regulering på kemikalieområdet på en række områder

er strengere end de gældende EU regler. Det drejer sig fx om krav til udarbejdelse af sikker-

hedsdatablade og forskellige anvendelsesbegrænsninger. Her må man antage, at REACH vil

betyde, at de danske virksomheder, som typisk er downstream-brugere, vil få lettere ved at ud-

arbejde disse dokumenter. Dertil kommer, at en række stoffer er udfaset eller ved at blive udfa-

set. Også her vil danske virksomheder få færre omkostninger end EU gennemsnittet.

I retning af højere omkostninger trækker det forhold, at estimatet, baseret på EU Kommissio-

nens økonomiske model, ikke tager højde for, at der kan blive tale om udflytning af produktion

til ikke-EU lande. Hvis der er tale om import af artikler vil kravene i REACH ikke være nær så

omfattende, og dermed kan der opstå konkurrencefordele til virksomheder udenfor EU. EU

virksomheder kan også miste markedsandele på eksportmarkeder, hvor de er oppe imod kon-

kurrenter som ikke sælger indenfor EU og derfor ikke har nødig at registrere deres kemiske

stoffer. Der er næppe tale om en betydelig effekt, når den alt i alt begrænsede ekstraomkostning

ved REACH tages i betragtning, men en vist effekt kan ikke afvises.

Sættes omkostningsniveauet på 45 til 85 millioner kr. i forhold til værdien af den samlede dan-

ske produktion, får man et udtryk for en gennemsnitlig prisstigning, hvis omkostningerne over-

væltes fuldt ned i gennem produktionskæden til færdigvareproduktionen. Det kan give en indi-

kation af, hvordan forbrugerpriserne dermed i gennemsnit ville stige, hvis der var tale om en

sådan fuld overvæltning af omkostninger i priserne. Det giver et niveau på 0,002 % til 0,004 %.

Der er således samlet set tale om en begrænset effekt. Men det kan dog ikke udelukkes, at effek-

ten for enkelte brancher kan være større.

Når resultaterne foreligger af de yderligere konsekvensanalyser for udvalgte brancher, som

Kommissionen har iværksat, vil disse blive inddraget.

En kvantitativ vurdering af, hvordan omkostninger af denne størrelse vil påvirke makro-

økonomiske forhold som BNP, beskæftigelse og inflation er ikke muligt. Det vil i praksis af-

hænge af, hvornår omkostningerne faktisk optræder. Den lange implementeringsperiode giver

virksomhederne mulighed for at planlægge i god tid og dermed reducere den reelle effekt. Hvis

alle venter med registrering op til de forskellige deadlines, kan man omvendt tænke sig en større

effekt netop i de år. Til gengæld vil effekten så være minimal i de øvrige år. Da registreringen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en engangsinvestering vil effekten efter den fulde implementering begynde at aftage, og på helt

langt sigt vil REACH formentlig kun have en meget ubetydelig effekt.

COWIs beregninger viser, at der samlet set er tale om en begrænset effekt af REACH for dansk

erhvervsliv. Men det kan ikke udelukkes at effekten for visse brancher kan være større. Der er

imidlertid behov for yderligere analyser af de administrative og økonomiske konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Der vil derfor blive foretaget en mere uddybende konsekvensvurdering for

erhvervslivet.

Med hensyn til eventuelle gavnlige effekter af REACH på erhvervslivets forhold, så kan det fremhæves,

at REACH skaber et nyt stort marked med ensartede regler for kemiske stoffer og produkter, der til-

skynder til innovation ved at gøre det billigere at registrere nye stoffer sammenlignet med i dag, tilbyder

forlængede tidsfrister for stoffer til forskning og produktudvikling, og sikrer at information er til rådig-

hed, så virksomheder, der anvender kemikalier, kan vælge den for dem bedste løsning, der samtidig er

miljømæssig forsvarlig. Derved kan der åbnes nye markeder, hvor kemikaliesikkerhed er en konkurren-

ceparameter.

Tilvejebringelsen af mere information om stoffernes egenskaber og betingelserne for en sikker brug vil

lette danske virksomheders arbejde mht. at opfylde kravene under den nugældende lovgivning f.eks.

kravene under Arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsbrugsanvisninger. Samtidig tillader REACH -

når visse grundliggende informationskrav er opfyldt, og afhængig af den endelige udformning af disse -

en høj grad af fleksibilitet for industrien mht., hvordan de generelle forpligtigelse kan udfyldes under

hensyntagen til omkostningerne og de specifikke forhold, det måtte gøre sig gældende for det enkelte

stof og den enkelte anvendelse. Endelig giver REACH erhvervslivet en vis sikkerhed mod uforudsete

udgifter i form af sagsanlæg og lovindgreb.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Med hensyn til de mulige gevinster på sundhedsområdet ved implementering af REACH, så kan det

konstateres, at skønnene i de tilgængelige studier varierer ganske meget afhængig af de forudsætninger

og variable, der indgår i beregningerne. Ingen af de studier, der er til rådighed er fuldt dækkende, idet de

enten kun ser på et begrænset udsnit af befolkningen, kun delvist medtager de samfundsmæssige om-

kostninger ved sygdom eller begrænser sig til udvalgte sundhedseffekter.

Ikke desto mindre er konklusionen i alle tilgængelige undersøgelser, at de sundhedsmæssige gevinster

ved at gennemføre REACH overstiger de samlede omkostninger. F.eks. viser Kommissionens under-

søgelse af effekten på arbejdsmiljøet en besparelse på sundhedsudgifterne på mellem 17 og 54 mia. eu-

ro. Et notat om mulige sundhedsmæssige besparelser i Danmark viser, at der på forebyggelse af kræft

og hudsygdomme efter erhvervsmæssig udsættelse kan spares mellem 675 og 5.260 millioner kroner

over en 30-årig periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømæssige konsekvenser

Vedrørende effekter af REACH for miljøet kan det konkluderes, at man må forvente

betydelige miljøforbedringer som følge af en gennemførelse af REACH. De miljømæs-

sige gevinster må forventes at ske som følge af formindskede skader på miljøet, der

skyldes udsættelse af miljøet for kemikalier, og muligvis som følge af optimering af res-

sourceforbruget i spildevands-, grundvands- og affaldssektoren. Der er imidlertid ikke

for øjeblikket studier til rådighed, der har forsøgt at opgøre og værdisætte denne miljø-

gevinst. Endvidere er det klart, at der er klare begrænsninger og metodiske vanske-

ligheder mht. at fastsætte værdien af en miljøforbedring.

Beskyttelsesniveau

I forhold til den nugældende regulering er der samlet ses udsigt til en væsentlig forbedring af beskyttel-

sesniveauet i Danmark, når REACH er fuldt implementeret. Dette gælder både i forhold til forbruger-

ne, arbejdsmiljøet og miljøet. Selvom der på enkelte områder vil være tale om lettelser i forhold til nu-

værende regler. Herunder at informationskravene til "nye stoffer" slækkes samt at kravene til registre-

ring af stoffer til brug for forskning og udvikling lempes.

5. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring hos de berørte parter den 30. oktober 2003

med svarfrist til den 24. november 2003. Danmarks Apotekerforening, Oliebranchens Fællesrepræsen-

tation, DSB, GTS, og Dansk Handel & Service har ingen kommentarer til forslaget. SPT tilslutter sig

bemærkningerne fra Dansk Industri og Hempel er enig i bemærkningerne fra Foreningen for Dan-

marks Farve- og Lakindustri. SID gør opmærksom på, at man finder at en fremtidig kemikalieregulering

i EU skal tage udgangspunkt i Kommissionens Hvidbog og ikke i forslaget fremlagt den 29. oktober

2003.

Omfanget af forslaget

Lundbeck A/S, Leo Pharm A/S, Procesindustrien og Lægemiddelindustriforeningen(LIF) anfører, at

forordningens definition af et stof og reglerne om mellemprodukter kan medføre, at et stof i batch-

produktion skal registreres flere gange for derefter at skulle afmeldes, indtil det er registreret i over-

ensstemmelse med lægemiddellovgivningen. Stoffer, der tilsigtes anvendt i lægemidler bør derfor

undtages, idet karakteren af kliniske forsøg bevirker, at stoffet ikke kan høre under undtagelser for

forskning og udvikling. Forbrugerrådet anser producentforpligtelsen (duty of care) for kraftigt for-

ringet. Der bør være en henvisning til produktsikkerhedsdirektivet i REACH og forordningens defi-

nition af en artikel bør bringes i overensstemmelse med produktsikkerhedsdirektivets definition af

et produkt. SunChemical mener, at stoffer udelukkende til eksport bør undtages fra forordningens

bestemmelser og at mellemprodukter bør undtages, da de allerede er under anden (arbejdsmiljø-

mæssig) streng kontrol. Forbrugerrådet mener, at REACH bør ligge til grund for alle gældende og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommende produktdirektiver for at tilvejebringe et minimums sikkerhedsniveau for kemikalier til

alle anvendelser.

Registrering

Københavns Kommune finder grænsen på 3 år for registrering af CMR-stoffer og stoffer over 1000

tons for passende, mens fristen på 6 og 11 år for de øvrige stoffer er for lang. Københavns Kommune

finder endvidere at mængdegrænserne i praksis vil virke lempelige, hvis de gælder pr. producent pr. år,

og ikke for den samlede mængde i EU. Danmarks Naturfredningsforening synes også, at fristen på 6 og

11 år er for lang. Det økologiske Råd mener også at meget persistente og meget bioakkumulerbare stof-

fer skal registreres indenfor 3 års fristen. LIF og Lundbeck mener ikke, at stoffer (mellemprodukter)

over 1 ton bør registreres af hensyn til at fortroligholde følsomme oplysninger og at kunne opnå pro-

cespatenter. LIF og Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) foreslår at grænsen for, hvornår der

skal udarbejdes en CSR, hæves til 100 tons. LIF og Lundbeck mener, at risikovurderingen bør begræn-

ses og ikke videregives til aftagerne af kemiske stoffer. De fremhæver i den forbindelse at en overord-

net risikovurdering fra producenten ikke vil være til nytte i konkrete anvendelsesituationer, bl.a. fordi

producenten kan have problemer med at beskrive alle anvendelser (”intended use”). LIF foreslår, at

”intended use” deles op i 3 kategorier – industriel, professionel og privat forbruger. Danmarks Farve-

og Lakindustri får problemer med at erstatte stoffer, der ikke må bruges på grund af manglende regi-

strering, fordi man som downstream-bruger ikke har adgang til præregistreringsoplysninger. Ligeledes

er det et problem, at der ikke er en overgangsordning for stoffer, der i selve registreringsperioden falder

bort på grund af manglende komplettering af oplysninger eller som registreres til et andet formål. For-

brugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd mener, at også stoffer under 1

ton bør registreres i form af en simpel registreringsprocedure. Det økologiske Råd, Danmarks Natur-

fredningsforening, Greenpeace og LO finder, at der også bør udarbejdes en CSR for stoffer under 10

tons. Procesindustrien og Cheminova foreslår, at hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler undtages fra

kravet om registrering og CSR, fordi de indgår i meget små mængder. Der er ellers risiko for, at disse

stoffer af økonomiske grunde ikke vil blive registreret. De foreslår at disse stoffer i stedet reguleres i

forbindelse med godkendelse af selve plantebeskyttelsesmidlet. Dansk Industri påpeger vigtigheden af,

at industrielle brugere så hurtigt som muligt får adgang til oplysninger om, hvorvidt et stof vil blive

registreret eller ej for at få tid til substitution.

Undtagelser fra registrering

Danmarks Naturfredningsforening finder, at de førstnævnte stoffer kun bør være undtaget fra forord-

ningen, sålænge der er mindst lige så strenge krav i særlovgivningen. Greenpeace og Det økologiske

Råd finder det problematisk, at polymerer er undtaget fra registreringen, da de kan være giftige. LIF,

Leo Pharma og Lundbech finder, at isolerede mellemprodukter, der ikke forlader virksomheden, bør

undtages fra registrering, da beskyttelsen af de ansatte varetages af arbejdsmiljølovgivningen. SunChe-

mical finder det positivt, at polymerer nu er undtaget. Danmarks Farve- og Lakindustri mener, at

downstream-brugere også bør kunne bruge undtagelserne for forskning og udvikling på anvendelsen af

et stof, for at sikre, at innovations- og produktudviklingsekspertisen for downstream-brugere ikke flyt-

ter uden for EU.

Information gennem leverandørkæden og downstream-brugere

Arbejdstilsynet oplyser, at ophævelse af direktivet om sikkerhedsdatablade som følge af forordningen

vil medføre en reduktion i antallet af kemiske produkter, for hvilke der kan kræves sikkerhedsdatablade.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette skyldes, at det ikke længere vil være muligt at kræve sikkerhedsdatablad for et produkt med hen-

visning til at et indholdsstof er opført på den nationale grænseværdiliste. Amtsrådsforeningen anfører,

at sikkerhedsdatabladene bør omfatte samtlige stoffer, således at summen kan udregnes til 100%. Her-

ved får de decentrale myndigheder også adgang til oplysninger om indholdsstoffer i kemiske produkter.

Københavns Kommmune støtter kravet om, at downstream-brugere får pligt til at underrette Agenturet

om uenighed om leverandørens information og anbefalinger, idet producenter erfaringsmæssigt under-

tiden klassificerer for mildt. Det økologiske Råd mener, at downstream-brugere også på sikkerhedsda-

tabladet bør oplyse om produktionsmængde og farlige indholdsstoffer i et kemisk produkt, selv om

produktet ikke skal klassificeres som farligt. Dansk Industri finder, at oplysninger i sikkerhedsdatablade

ikke bør omfatte fortrolige oplysninger. Derfor mener Dansk Industri, at CAS.nr. til identifikation af

stoffer bør oplyses i stedet for registreringsnummer, da sidstnævnte kan give oplysninger om leverandør

og kunderelationer. Dansk Arbejdsgiverforening ønsker, at sikkerhedsdatabladskonceptet EU-

harmoniseres mest muligt. Danmarks Farve- og Lakindustri anser det for et brud på fortroligheden, at

registreringsnummeret skal oplyses i sikkerhedsdatabladet. Man har også store problemer med ”øjeblik-

kelig” opdatering af sikkerhedsdatablade, fordi der i branchen er mange stoffer pr. produkt/samme stof

i mange produkter/flere leverandører af samme stof og fordi en stor mængde registreringsnumre vil

komme samtidig omkring de 3 registreringsdeadlines,

Kemikalier i artikler (varer/forbrugerprodukter)

Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening finder det en udvanding af det tidligere forslag, at

farlige stoffer i artikler kun skal registreres, hvis de indgår i artikler af samme art og kun hvis stoffet skal

afgives under normal og forventet anvendelse. Forbrugerrådet foreslår, at den ansvarlige skal indlevere

dataark til myndighederne om artiklernes fuldstændige kemikalieindhold og at artikler skal faremærkes,

hvis de indeholder sådanne mængder af farlige stoffer, at de skulle have været mærket, hvis det var ke-

miske produkter. Greenpeace vil sikre, at der ikke findes miljø- og sundhedsmæssigt problematiske

stoffer i artikler. Det økologiske Råd ønsker stoffer under 1 ton i artikler registreret. Det økologiske

Råd og LO ønsker, at forbrugerne/arbejdstagerne får oplysninger om skadelige stoffer i artikler. Dan-

marks Farve- og Lakindustri anfører, at produkter, som anvendes udenfor EU i forbindelse med be-

handling af artikler, behandles potentielt mildere end produkter anvendt i forbindelse med tilsvarende

artikler fremstillet indenfor EU, fordi de førstnævnte bliver billigere, da stofferne ikke er EU-

registrerede. Jo smallere definitionen på en artikeltype gøres, jo større mængde kan importeres, før der

skal reageres.

Vurdering

Københavns Kommune finder tidsfristen for vurdering på 15 år for lang. Det økologiske Råd og Dan-

marks Naturfredningsforening anser det for meget vigtigt, at medlemsstaterne forpligtiges til at deltage i

vurderingsprocessen og, at der fastsættes en minimumsgrænse for antallet af stikprøver i forbindelse

med dossiervurderingen. Det samme bør gælde for stofvurderingen. Myndighederne bør kunne kræve

ny dokumentation for et mellemprodukt uden først at skulle dokumentere, at produktet vil blive omfat-

tet af godkendelsesordningen. SunChemical finder 120 dages grænsen for myndighedernes vurdering af

nye stoffer er for lang med henvisning til at grænsen i dag er 30-60 dage.

Godkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Københavns Kommune mener, at der med den foreslåede ordning ikke sikres et højt beskyttelsesni-

veau for de stoffer, der falder uden for godkendelsesordningen, fordi disse er overladt til industriens

klassificering. LIF mener ikke, at der skal oprettes en særlig liste over godkendte stoffer. Forbrugerrådet

ønsker, at stærkt allergifremkaldende samt hormonforstyrrende stoffer omfattes af godkendelsesord-

ningen. Greenpeace, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd er

enige om, at henvisning til IPPC-direktivet og vandrammedirektivet bør udgå, ligesom disse organisa-

tioner finder, at bestemmelsen om ”forsvarlig kontrol” bør udgå, da den er for vag. Endvidere finder

disse organisationer, at enhver godkendelse bør være tidsbegrænset. Det Økologiske Råd mener, der

bør sættes en tidsfrist for, hvornår kandidater til godkendelse har været gennem processen. Det er Pro-

cesindustriens opfattelse, at der bør kunne gives en generel godkendelse for ensartede anvendelsesom-

råder. Haldor Topsøe mener, at katalysatorer bør kunne undtages fra godkendelsesordningen, da de

produceres under streng kontrol. SunChemical har den opfattelse, at kravet om godkendelse bør være

sidste udvej og kun for så vidt angår hensynet til forbrugeren. Stoffer til industriel brug håndteres fuldt

forsvarligt efter gældende regler.

Klassificering og mærkning

Københavns Kommune finder det betænkeligt, at klassificering af farlige stoffer alene hviler på indu-

striens vurdering. I den forbindelse henviser de til at det netop klassificeringen af et stof, der er afgø-

rende for om en virksomhed, som håndterer producerer eller anvender dette stof, er omfattet af Seve-

sodirektivet. Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd finder, at listen

over farlige stoffer trods sine mangler er et godt redskab, der ikke bør erstattes af selvvurdering. Endvi-

dere mener de at det bør afklares, hvem der træffer afgørelse, hvis industrien er uenig om en klassifice-

ring. HTS mener derimod, at listen over farlige stoffer helt bør afskaffes.

Agenturet

LIF, HTS, Dansk Industri, Procesindustrien og BASF mener, at der kan undgås konkurrenceforvrid-

ning ved, at det nye agentur bliver besluttende myndighed for alle forhold i relation til REACH.

Øvrige spørgsmål

DATA: LIF, SunChemical og HTS mener, at der kun bør kræves GLP ved nye forsøg, idet historiske

data ellers ikke vil kunne bruges. Cheminova finder, at datadeling bør gælde for alle data, der genereres.

Dyrenes Beskyttelse mener der bør være et absolut krav om datadeling.

AFFALD: Forbrugerrådet finder det problematisk at affaldsfasen mangler i REACH med henvisning til

at bl.a. forbrugerprodukter i høj grad har vist sig at give problemer netop i denne fase.

PBT: SunChemical finder, at annex XII bør udelades, indtil kriterier for PBT er vedtaget.

SUBSTITUTION: Forbrugerrådet, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF,

Greenpeace og LO finder det vigtigt, at REACH indeholder krav om substitution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HÅNDHÆVELSE: Forbrugerrådet ønsker fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med håndhævel-

se, og at der bør ske offentliggørelse af myndighedernes breve til virksomheder, der overtræder regler-

ne.

FORTROLIGHED: Danmarks Farve- og Lakindustri mener at muligheden for udlevering af fortrolige

oplysninger bør strammes op.

DYREFORSØG: Dyrenes beskyttelse finde det bekymrende, at der ikke lægges en klar strategi for at

begrænse antallet af forsøgsdyr og ønsker mere fokus på udvikling, validering og godkendelse af alter-

native testmetoder.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser

LIF, HTS, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Procesindu-

strien og Haldor Topsøe foreslår en grundig konsekvensanalyses af, hvorledes forslaget vil påvirke

virksomhederne, herunder de danske.

Sagen har den 3. december været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri havde forud for mødet i

specialudvalget fremsendt bemærkninger vedrørende erhvervsmæssige konsekvenser af forslaget.

Dansk Industri påpeger i disse kommentarer, at der er behov for yderligere konsekvensvurderinger, der

baseres på, at Europa betragtes som en åben økonomi, at der skal anvendes en makroøkonomisk model

til at vurdere de samlede konsekvenser og at datakvaliteten skal forbedres. I forlængelse heraf fremførte

Dansk Industri på mødet, at der er behov for bedre konsekvensvurderinger både for så vidt angår den

samlede europæiske industri og for så vidt angår dansk industri. Dansk Industri ønsker endvidere at der

fokuseres mere på de elementer i forslaget som er dyre og besværlige for industrien. Herudover frem-

førte Dansk Industri, at der er behov for at klarlægge sammenhængen med GHS (det globale harmoni-

seringssystem for klassificering og mærkning), og at der for så vidt angår kemiske stoffer i artikler er

behov for at klarlægge sammenhæng med andre reguleringer, herunder ROHS-direktivet (farlige stoffer

i elektronik).

Forbrugerrådet fremførte, at der bør være en simpel registrering af alle kemiske stoffer, at Forbrugerrå-

det var godt tilfreds med at forslaget lægger op til at kemiske stoffer i artikler også omfattes af registre-

ringen. Forbrugerrådet efterlyste sammenhængen med produktsikkerhedsdirektivet. I forhold til det

udsendte notat fandt Forbrugerrådet det vigtigt at der også arbejdes for, at klassificerings- og mærk-

ningsregler også bør gælde for kemiske stoffer i artikler.

Det økologiske Råd fremhævede som svar på indlægget fra Dansk Industri, at Kommissionens forelø-

bige konsekvensvurdering kunne have været bedre, hvis industrien selv havde bidraget med flere oplys-

ninger. Det Økologiske Råd fremførte endvidere, at man frygtede, at godkendelsessystemet ikke ville

komme til at fungere. For det første på grund af undtagelserne herunder undtagelserne for stoffer om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattet af IPPC direktivet og Vandrammedirektivt, for det andet på grund af det såkaldte ”adequate cont-

rol -system”. Herudover fandt man, at der skal være en tidsfrist for udarbejdelsen af en liste over stof-

fer der skal gennem godkendelsessystemet, og for hvornår alle eksisterende stoffer har været igennem

systemet. Det økologiske råd finder endvidere at substitutionsprincippet bør stå stærkere, og at datakrav

for alle stoffer , der produceres eller importeres i mængder over 1 ton bør skærpes. Det økologiske Råd

fandt det endvidere uklart, hvad der sker med den eksisterende liste over farlige stoffer. Man beklagede

endeligt, at den harmoniserede klassificering kun peger på fire egenskaber, og at ”duty of care” princip-

pet er forsvundet fra forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening fandt det vigtigt, at eventuelt yderligere konsekvensanalyser ikke

kommer til at forsinke forhandlingerne af forslaget og pegede på, at sådanne konsekvensanalyser i givet

fald også burde indregne fordele. DN mente, at de tyske og franske undersøgelser tog udgangspunkt i

et statisk marked. DN undrede sig over, at Danmark ifølge de udsendte notat støttede Kommissionens

forslag til tidsfrister. Hvis generationsmålet skal nås er en samlet tidsfrist på 11 år for lang tid. DN fore-

slår i stedet 8 år.

Danske Maritime fandt ligesom DI, at den konsekvensanalyse gennemført af Cowi Consult som nota-

tet refererer til er mangelfuld. Analysen mangler at pege på de operationelle forhold der gør sig gælden-

de for downstream-brugere. Danske Maritime foreslog sætningen ”det kan således konkluderes, at der

samlet set sandsynligvis er tale om en begrænset effekt af REACH…” ud af notatet.

Greenpeace fandt at der bør være et klart forbud mod PBT-stoffer og vPvB stoffer. Greenpeace forstår

ikke undtagelsen for stoffer omfattet af IPCC direktivet, og kan ikke acceptere at polymerer er undtaget

reguleringen. Greenpeace fandt, at der bør være en frist for Kommissionens arbejde med listen over

stoffer der kræver godkendelse.

Sagen har igen den 23. april 2004 været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri understregde

betydningen af konsekvensanalyserne og pegede på at disse kan anvendes til at justere forslaget så

det bliver bedre. Samtidig gjorde Dansk Industri opmærksom på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

konsekvensvurdering kun dækker et meget begrænset problemområde. Dansk Maritime støttede

disse synspunkter og foreslog at m,an konsekvent anvender terminologien ”industrier” i stedet for

”industrien” idet forslaget vil virke meget forskelligt på forskellige brancher. Danske Maritime ud-

trykte i øvrigt bekymring for om, forslagets substitutionsbestemmelser ville være en barriere for

innovation. HTS og farve og Lakindustrien mente ikke at der kan siges noget sikkert om konse-

kvenserne for industrien og mente at formuleringehn vedrørende samlet vurdering af konsekvenser

burde modereres. Danmarks Naturfredningsforening understregede, at de analyser der gennemføres

vedrørende benefits ligeledes dækker et neget begrænset felt, og foreslog af Danmark i forhandlin-

gerne skulle anmode Kommissionen om i højere grad at vurdere benefits.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet støttet af Greenpeace anførte, at det kunne være vanskeligt at undgå skader på miljø

og sundhed i forbindelse med anvendelse og affaldshåndtering af kemikalier i artikler, når der ikke

stilles krav om at kemikalier i artikler der afgives ”ufrivilligt” registreres. Greenpeace henviste i

den forbindelse til kampagnen om kemikalier i legetøj, hvor der er funder farlige kemikalier i god-

kendt legetøj.

DAKOFA foreslog, at begrebet nyttiggørelse skulle indgå på linie med anvendelse og affaldshånd-

tering.

Oliebranchens Fællesrepræsentation rejste spørgsmålet om isolerede mellemprodukter. Branchen

har ikke problemer med forslaget forudsat at det accepteres, at benzin og dielsel er stofblandinger

og der ikke skal ske en identifikation af hver enkelt batch.

LO fandt det vigtigt at forslaget ikke medfører en begrænsning af eksisterende krav til sikkerheds-

datablade.

Sagen er igen den 9. juni 2004 blevet forelagt Miljøspecialudvalget. Forbrugerrådet kan ikke tilslut-

te sig, at det kun er såkaldt problematiske anvendelser af stoffer i forbrugerprodukter der omfattes

af reguleringen, men finder at alle stoffer i forbrugerprodukter bør være omfattet uanset om de er

beregnet til afgivelse eller blot kan afgives. Det økologiske Råd anfægtede i forlængelse heraf for-

muleringen ”skal afgives”.

Det økologiske Råd gav endvidere udtryk for at man i forbindelse med klassificering og mærkning

finder en ”case by case” klassificering problematisk og foreslår i stedet en harmoniseret klassifice-

ring for flere fareklasser for alle stoffer.

Dansk Industri stillede spørgsmål ved behovet for i forbindelse med udarbejdelse af kemikaliesik-

kerhedsrapporter at angive anvendelsesområder. Dansk Industri udtrykte herudover uenighed i at

man skal kunne kræve sikkerhedsdatablade med udgangspunkt i nationale lister, idet man finder at

krav til sikkerhedsdatablade bør være ens i hele EU.

Sagen har igen den 24. november 2004 været forelagt Specialudvalget(miljø).

Dansk Industri udtalte, at den kommenterede dagsorden efterhånden var blevet uhåndterlig og den

burde underkastes en redigering og forkortning. Dansk Industri fandt, at man i den forbindelse burde

gøre det klarere hvad de enkelte organisationer mente under afsnittet ”Høring” .

HTS var enig i, at en redigering var nødvendig og at høringssvarene fra de enkelte organisationer skulle

fremgå tydeligere.

SID gjorde opmærksom på, at på side 30 i den danske holdning fremgik, at man af arbejdbeskyttelses-

hensyn skulle erstatte farlige kemikalier med mindre farlige kemikalier. Der burde rettelig stå, at man

skulle erstatte farlige kemikalier med ufarlige kemikalier eller mindre farlige kemikalier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 2 a Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af

Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på

Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer. KOM (2003) 622 endelig.

Resumé

Kommissionen har fremsendt et forslag til forordning om aktindsigt, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt klage-

adgang og domstolsprøvelse på miljøområdet. Forordningen skal gælde for Det Europæiske Fællesskabs institutioner og

organer. Forslaget giver generelt en bedre mulighed for adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage- og domstolsprøvelse i spørgsmål vedrørende miljøet.

Forslaget er en del Fællesskabets gennemførelse af Århus-konventionen og er som så-

dan en forudsætning for Fællesskabets ratifikation af konventionen.

1. Status

Kommissionen sendte den 28. oktober 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2003.

Europa-Parlamentets 1. læsning fandt sted den 1. april 2004, hvor der blev vedtaget 40 ændringsforslag.

Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret fler-

tal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget er sat på Rådsmødet til december 2004 til opnåelse af politisk enighed om fælles holdning.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at forbedre miljøbeskyttelsen ved at give offentligheden

mulighed for i højere grad at deltage i spørgsmål vedrørende miljøet og at sikre, at alle EU’s institutio-

ner og organer anvender bestemmelserne i Århus-konventionen (konvention om adgang til miljøoplys-

ninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljø-

området).

Forslaget udgør således et element i Fællesskabets gennemførelse af Århus-konventionen og er som

sådan en forudsætning for Fællesskabets ratifikation af konventionen.

Forslaget dækker alle tre søjler i Århus-konventionen om henholdsvis adgang til miljø-

oplysninger, offentlighedens deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Forslaget supplerer – dog kun på miljøområdet - de allerede eksisterende regler på dis-

se områder.

2.1 Offentlighedens adgang til miljøoplysninger

Forslaget skal ses som et supplement til de allerede gældende regler om aktindsigt i

forordning 1049/2001/EF om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissi-

onens dokumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden er ordlyden i forordningen, hvor relevant, blevet bragt på linie med ordlyden i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøop-

lysninger.

Forslaget sigter særligt mod at udligne følgende forskelle mellem Århus-konventionen

og forordning 1049/2001/EF om retten til aktindsigt:

enhver fysisk eller juridisk person har ret til adgang til aktindsigt i dokumenter uan-

set nationalitet eller bopæl,

retten til adgang til aktindsigt i dokumenter gælder i forhold til alle fællesskabsinsti-

tutioner eller fællesskabsorganer, som udøver offentlige funktioner (dvs. f.eks. Det

Europæiske, Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Revisionsretten og

Den Europæiske Investeringsbank)

samt større krav til indsamling og videreformidling af miljøoplysninger.

Forslaget indeholder således bestemmelser om:



at forordning 1049/2001/EF også gælder for anmodninger om adgang til miljøop-

lysninger stilet til fællesskabsinstitutioner og -organer, der er omfattet af det fore-

liggende forslag til forordning;



indsamling og formidling af miljøoplysninger, herunder om, at fællesskabsinstituti-

onerne skal sikre, at miljøoplysninger i stigende grad findes på elektroniske databa-

ser, som er tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikations-

net;



miljøoplysningernes kvalitet, der foreslås sikret ved en pligt for fællesskabsinstituti-

onerne til så vidt muligt at sikre, at alle oplysninger, der indsamles af eller for dem,

og som offentliggøres, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige;



en pligt for fællesskabsinstitutionerne til at videresende anmodninger om adgang til

miljøoplysninger, som de ikke selv er i besiddelse af. Fællesskabsinstitutionerne

skal videresende anmodningen til den offentlige myndighed, som de tror er i besid-

delse af oplysningerne, eller alternativt oplyse, hvor de tror, oplysningerne kan fin-

des; og



at fællesskabsinstitutionerne i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers

sundhed og miljøet har en pligt til at samarbejde med og bistå andre myndigheder,

således at relevante oplysninger, der er i fællesskabsinstitutionernes besiddelse, kan

formidles til offentligheden, der derved sættes i stand til at træffe forholdsregler for

at forebygge eller begrænse følgerne af truslen.

2.2 Offentlighedens deltagelse i forbindelse med fællesskabsinstitutionernes og -- organernes udar-

bejdelse af planer og programmer på miljøområdet

Forslaget har til formål at tilpasse fællesskabslovgivningen til Århus-konventionens artikel 7 om

offentlig deltagelse ved udarbejdelse af planer og programmer i fællesskabsinstitutionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget fastsætter bestemmelser om EU-institutionernes inddragelse af offentligheden i for-

bindelse med udarbejdelse ved fællesskabets institutioner og organer af visse planer og pro-

grammer på miljøområdet.

Forslaget undtager institutioner og organer, når disse handler som dømmende eller lovgivende

myndighed, fra dette krav om inddragelse af offentlighedens deltagelse. Forslaget indeholder en

definition på ”planer og programmer på miljøområdet”, som omfatter: planer og programmer,

som udarbejdes og/eller vedtages af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, som

kræves ifølge love og administrative bestemmelser og som bidrager til eller som kan ventes at få

betydelig indvirkning på opfyldelsen af Fællesskabets miljøpolitiske mål, som opstillet i Europa-

Parlamantets og Rådets afgørelse 1600/20002/EF eller i efterfølgende generelle miljøhand-

lingsprogrammer. Budgetplaner og -programmer er undtaget fra definitionen.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om rimelige tidsrammer og tilstrækkelig

information til, at der bliver tale om reel deltagelse, jf. Århus-konventionens art. 7, jf. art

6, stk.3.

Efter forslaget er det op til vedkommende fællesskabsinstitution at udpege den del af

offentligheden, som kan deltage. Kommissionen anfører, at dette er i tråd med Århus-

konventionens art. 7, 3. punktum.

2.3. Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

Forslaget supplerer gældende EU regler ved at udvide adgangen til klage og domstolsprøvelse til også at

omfatte klage og domstolsprøvelse vedrørende miljøoplysninger, der indehaves af andre fællesskabsin-

stitutioner og organer end Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser, der tager sigte på at tilpasse fællesskabsretten til

konventionens artikel 9, stk. 3, om adgang for medlemmer af offentligheden, der opfylder krite-

rier for klage- og søgsmålsret, til klage og domstolsprøvelse i tilknytning til fællesskabs-

institutioners og -organers handlinger og undladelser, der er i strid med miljølovgivningen. Kla-

ge- og søgsmålsretten udvides således for organisationer. I forslaget gives der kun søgsmåls-

kompetence til miljøorganisationer på europæisk plan (de ”kvalificerede organer”).

De kvalificerede organer vil efter forslaget ikke skulle gøre gældende, at de har en tilstrækkelig

interesse, eller at en rettighed er krænket, for at opnå klage- og søgsmålsret. Til gengæld skal

disse organisationer/foreninger for at få klage- og søgsmålsret anerkendes og opfylde de krite-

rier, der er fastsat i forslaget. Det følger navnlig af de fastsatte kriterier, at sagens genstand skal

være omfattet af det kvalificerede organs vedtægtsfæstede aktiviteter, det kvalificerede organ

skal have været lovligt indstiftet (”legally constituted”) i mere end to år og i den periode aktivt

have forfulgt sine vedtægtsfæstede formål vedrørende miljøbeskyttelse, dets årsregnskaber skal

være godkendt af en registreret revisor og det skal være aktivt på fællesskabsplan. For at blive

betragtet som aktive på fællesskabsplan skal kvalificerede organer, som driver deres virksomhed

samordnet med flere andre foreninger eller organisationer, med en struktur, som er baseret på

medlemskab, omfatte mindst tre medlemsstater.

Forslaget indeholder en adgang for de kvalificerede organer til at anmode om en intern prøvel-

se, hvis de finder, at en administrativ handling eller undladelse strider mod miljølovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En sådan anmodning skal rettes til den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, der har

handlet eller har undladt at handle.

Forslaget indeholder bestemmelser om frister for indgivelse af sådan anmodning samt for fæl-

lesskabsinstitutionens eller -organets behandling og afgørelse af sagen.

Hvis vedkommende fællesskabsinstitution eller -organ afviser en anmodning om intern prøvel-

se, eller hvis afgørelsen ikke træffes indenfor den i forslaget fastsatte frist, eller hvis det kvalifi-

cerede organ i øvrigt ikke finder afgørelsen tilstrækkelig til sikring af miljølovgivningens over-

holdelse, kan det kvalificerede organ indbringe klage for EF-domstolen. Prøvelsen omfatter den

processuelle og materielle lovlighed af fællesskabsinstitutionens eller -organets afgørelse.

Kommissionen anfører, at kravet i artikel 9, stk. 3 om, at der også skal være adgang til at anfæg-

te private personers handlinger og undladelser, hvis disse er i strid med miljølovgivningen, alene

vil blive behandlet i forslag til Europa-Parlamentes og Rådets direktiv om adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet kom (2003) 624 endeligt, da det først og fremmest tilfalder

medlemsstaterne at sikre, at privatpersoner overholder miljølovgivningen.

2.4 Europa-Parlamentes udtalelse

Europa-Parlamentet har den 1. april 2004 afsluttet sin første læsning af forslaget med vedta-

gelse af 40 ændringsforslag, hvoraf hovedparten er en skærpelse i forhold til Kommissio-

nens forslag.

Ændringsforslagene til offentlighedens adgang til miljøoplysninger vedrører bl.a. en udvi-

delse af forslagets definition på miljøoplysninger til også at omfatte status for procedurer

vedr. brud på fællesskabslovgivningen, en pligt for EU institutionerne til øjeblikkeligt at

ordne og opbevare miljøoplysninger på databaser og til at informere om, hvor miljøoplys-

ninger, som er indsamlet før forslagets ikrafttræden og som ikke lægges på databaser, kan

fås, og en generel vejledningspligt om adgang til aktindsigt, til offentlighedens deltagelse i

beslutningsprocesser og vedr. adgang til klage- og domstolsprøvelse. Herudover vedrører

ændringsforslagene en tidsfrist på 15 dage for at oversende en anmodning om aktindsigt til

rette vedkommende eller EU-institution og for at bede den, der anmoder, om evt. at specifi-

cere en alt for generel anmodning om aktindsigt, ligesom EU-institutionen eller organet kun

kan afslå en sådan anmodning efter at have ydet vejledning. Der indføres forbud mod at gi-

ve aktindsigt eller formidle miljøoplysninger, hvis det afgørende vil berøre beskyttelsen af

miljøet, herunder sjældne arters levesteder. Med hensyn til undtagelser fra aktindsigt må der

ikke gives afslag på aktindsigt eller besluttes ikke at formidle oplysninger om emissioner til

miljøet med henvisning til beskyttelse af fabrikshemmeligheder, beskyttelsen af persondata

eller beskyttelse af miljøet. Endvidere kan der alene gives afslag på aktindsigt eller besluttes

ikke at formidle miljøoplysninger med henvisning til undtagelsesbestemmelserne i direktiv

2003/4/ EF om offentlighedens adgang til miljøoplysninger eller dette forslags artikel 3. Der

fastsættes en afvejningsregel, hvorefter afslag skal vejes op imod offentlighedens interesse i

miljøoplysningerne. Endelig vedrører ændringsforslagene en gebyrregel for de EU-

institutioner eller organer, der ikke er omfattet af den generelle forordning om aktindsigt i

EU’s dokumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslagene til offentlighedens deltagelse i planer og programmer vedrører bl.a. en

udvidelse af forslagets anvendelsesområde til også at omfatte offentlighedens deltagelse i

udarbejdelsen af politikker samt en udvidelse af definitionen på en plan eller et program til

også at omfatte sådanne, som finansieres af et EU-institution eller organ. Endvidere vedrø-

rer ændringsforslagene en generel forpligtigelse til at sikre offentlighedens deltagelse ved

udarbejdelse af planer, programmer og politikker samt revurderinger samt detaljerede regler

for indholdet af og kravene til offentlighedsprocedurerne.

Ændringsforslagene til adgang til klage og domstolsprøvelse vedrører bl.a. en udvidet defi-

nition på et ”kvalificeret organ” til også at omfatte dem, som virker for bæredygtig udvik-

ling eller som på et givet tidspunkt er involveret i en konkret sag til beskyttelse af det lokale

miljø. Ændringsforslagene vedrører endvidere en udvidelse af dem, der kan kræve en intern

prøvelse, til udover ”kvalificerede organer” også at omfatte ”medlemmer af offentligheden.

Endelig vedrører ændringsforslagene en ret til at gå til EU’s Ombudsmand i de tilfælde,

hvor EU-institutionen eller organer ikke træffer afgørelse inden for den fastsatte tidsfrist om

en anmodning om intern prøvelse.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Forslaget gennemfører en række bestemmelser i Århus-konventionen, som Fællesskabet har underteg-

net, og vedrører udelukkende Fællesskabets institutioner og organer. Forslaget vurderes på denne bag-

grund at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

Forslaget ændrer ikke i sig selv på beskyttelsesniveauet i Danmark, men vurderes at have en positiv

indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring den 11. december 2003 til 328 høringsparter.

Dansk Land og Strandjagt af 1991 (DSL)

finder med hensyn til offentlighedens adgang til deltagel-

se/forberedelse af planer og programmer, at ingen forening forlods tillades at rejse fredningssager, som

det er sket med Danmarks Naturfredningsforening her i landet, men at disse fredningssager rejses af de

berørte myndigheder eller som et resultat af politiske afgørelser. DSL er betænkelig ved, at miljøpro-

blemer ofte må løses på et niveau, som ligger over det nationale niveau og ønsker, at problemerne løses

nationalt og lokalt med inddragelse af de berørte borgere uden overformynderi. Der er tidligere set for-

ringede vilkår fra EU i forhold til nationale forslag.

Dansk landbrug

finder med hensyn til adgang til

miljøoplysninger det væsentligt, at informationer stilles til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Endvidere er

det afgørende, at procedurer for offentliggørelse af planer og programmer sikrer, at offentligheden og

berørte parter modtager den relevante information.

Dansk Landbrug

Landbrugsrådet

finder det

væsentlig med inddragelse af borgerne og relevante organisationer ved konkrete beslutninger af betyd-

ning for miljøet og ved udarbejdelse af planer og programmer på miljøområdet. Inddragelse skal ske på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen, når der udarbejdes planer, programmer og politikker på mil-

jøområdet, samt når myndigheden udarbejder generelle regler som love og bekendtgørelser.

Novo

Nordisk A/S

ønsker, at det fremgår af forslaget at adgangen til miljøoplysninger ikke gælder oplysnin-

ger af fortrolig karakter som nævnt i Århus-konventionens artikel 4, punkt 4, der bl.a. omfatter forret-

nings- og fabrikshemmeligheder.

COWI

finder generelt at forslaget lever op til kravene i Århus-

konventionen, dog findes definitionen på planer og programmer på miljøområdet muligvis for snæver

og udarbejdelse ved EU’s institutionerne af passende /praktiske regler for offentlighedens deltagelse,

bør ske ud fra nogle i forvejen udarbejdede fælles retningslinier.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget.

Kun

Dansk Vand- og Spildevandsforening

havde kommentarer til forslaget. DANVA finder det

relevant, at ministeriet forholder sig til centrale ændringsforslag fra Europa Parlamentet. DANVA me-

ner, at Århus Konventionens bestemmelser ikke tilsidesættes.

DANVA støtter Europa Parlamentets forslag om at udvide de i Århus-konventionens beskrevne ret-

tigheder, da redskaberne for borgerne skal være optimale, da det er befordrende for borgernes motiva-

tion for at forholde sig til EU systemet som så, og da den tekniske udvikling kan betyde, at de tekniske

muligheder er bedre i dag og endelig at erfaringerne hos de folkevalgte i 2003 tilsagde, at der var raison i

at udvide rettighederne i Århus-konventionen.

Sagen har været forelagt Specialudvalget(miljø) den 24. november 2004.

Dansk Industri

udtrykte ønske om, at forslagets bestemmelser om adgang til klage- og

domstolsprøvelse ikke gik videre end Århuskonventionens bestemmelser.

Dansk Industri fortolkede Århus konventionen således, at konventionen alene giver ret

enten administrativ prøvelse eller domstolsprøvelse, men ikke stiller krav om begge.

Økologisk Råd

spurgte, hvorvidt det er muligt at leve op til Århus konventionens krav,

såfremt bestemmelserne om domstolsprøvelse udgik af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 2b Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs

vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsproces-

ser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. KOM (2003) 625 endelig

Nyt notat.

Status

Kommissionen sendte den 28. oktober 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2003.

Europa-Parlamentet har den 1. april 2004 afsluttet sin 1. læsning af forslaget med vedtagelse af

ingen ændringsforslag.

Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2,

første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit i TEF (tidl. Art 228 EF) og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Fællesskabet undertegnede Århus-konventionen (Konvention om adgang til miljøoplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøom-

rådet) i juni 1998 og har siden gjort forberedelser til at tiltræde konventionen.

Forslaget er sat på Rådsmødet til december 2004 til opnåelse af politisk enighed om fælles hold-

ning.

Formål og indhold

Forslagets formål er at træffe afgørelse om at godkende, dvs. ratificere Århus-konventionen på

Fællesskabets vegne.

2.1. Fællesskabets kompetence på området

I forslaget henviser Kommissionen indledningsvist til, at det følger af Århus-konventionens art.

19, stk. 5, jf. art. 17, at hvor der sker undertegnelse af regionale organisationer bestående af suve-

ræne stater, skal disse organisationer i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelses-

instrument angive omfanget af deres kompetence på de områder, der er omfattet af konventio-

nen. For at imødekomme dette krav har Kommissionen i forslaget henvist til, at Det Europæiske

Fællesskab i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

stk. 1, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, de medfører,

når de bidrager til målene i EF-traktatens artikel 174, stk. 1.

2.2. Arbejdet for Fællesskabets ratifikation af konventionen

Kommissionen anfører i forslaget, at Fællesskabet ved undertegnelsen af Århus-konventionen

forpligtede sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tiltræde konventionen ved at ved-

tage bindende retsakter, der tilpasser EF-lovgivningen efter konventionens bestemmelser.

Kommissionen henviser til, at både de europæiske institutioner og de nationale offentlige myn-

digheder er omfattet af Århus-konventionens definition på ”offentlige myndigheder”.

Tilpasningen til konventionens krav skal derfor finde sted både i medlemsstaterne og i EF-

institutionerne.

For så vidt angår tilpasningen på medlemsstatsniveau, har Fællesskabet for nylig vedtaget to di-

rektiver; direktiv 2003/4 EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og direktiv 2003/35 EF om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på mil-

jøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337EØF og 96/61/EF. Kommissionen har end-

videre – samtidig med forslag til denne afgørelse om ratifikation - fremsat forslag til direktiv om

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

For så vidt angår tilpasningen i EF-institutionerne har Kommissionen – også samtidig med dette

forslag til ratifikation – forelagt et forslag til forordning om anvendelse af Århus-konventionens

bestemmelser på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer.

Kommissionen anfører, at Fællesskabet på ovenstående grundlag kan godkende afgørelsen om

indgåelse af konventionen.

Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Ikke relevant for forslaget, idet forslaget vedrører Fællesskabets ratifikation uafhængigt af de en-

kelte medlemsstaters ratifikation.

Konsekvenser for Danmark

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser for

Danmark og ændrer ikke i sig selv på beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget blev sendt i høring den 11. december 2003. KL finder ikke, at forslaget i sig selv umid-

delbart har konsekvenser for kommunerne, men efterlyser en redegørelse over forslaget forhold

til dansk ret og administration. Der er ikke fremkommet særskilte bemærkninger til dette forslag.

Forslaget blev forlagt miljøspecialudvalget.

Dansk Vand- og Spildevandsforening støtter forslaget.

Sagen blev forelagt Specialudvalget(miljø) den 24. november 2004. Der var ingen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3 Klima

Ad Punkt 3a COP 10 om klimaforandring

(Orientering fra formandskabet)

Der er ikke modtaget nogen dokumenter.

Ad. punkt 3b - Rådets konklusioner vedr. mellem- og langsigtet strategi for klimaindsat-

sen

1. Status

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklu-

sioner som input til stats- og regeringsledernes forårstopmøde i 2005, hvor mellem- og

langsigtet reduktionstrategi, herunder mål, skal drøftes.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger:



Rådet anerkender, at klimaændringer er en af de største globale udfordringer. For undgå farli-

ge menneskeskabte påvirkninger af klimasystemerne og negativ indflydelse på bæredygtig ud-

vikling, genbekræfter Rådet, at de globale årlige gennemsnitlige overfladetemperaturstigninger

ikke bør overskride 2 grader Celcius ift. præ-industrielt niveau. Rådet understreger at Kyoto-

protokollen er et vigtigt første skridt men at betydelige yderligere skridt vil være påkrævet for

at begrænse klimaændringer, jf. klimapanelets tredje vurderingsrapport.

Rådet noterer sig, at der er videnskablig usikkerhed forbundet med at omsætte 2 grader Cel-

cius målet til specifikke drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren og til specifikke emissions-

forløb. Rådet anerkender, at den nyeste forskning indikerer at det bør tilstræbes at stabilisere

drivhusgasemissionerne et godt stykke under 550 ppmv CO2. Rådet fremhæver, at dette

nødvendiggør at de globale emissioner senest over de kommende 20 år topper efterfulgt af

betydelige reduktioner på mellem 15 % og helt op til 50 % i 2050 sammenlignet med 1990

niveauet. Rådet ser frem til drøftelserne af emissionsreduktionsstrategierne på mellem-langt

og langt sigt, herunder reduktionsmål, på forårstopmødet 2005, som vil være et væsentligt bi-

drag til den globale proces.

Rådet noterer sig, at udviklingslandenes ønske om bæredygtig udvikling vil medføre emissi-

onsstigninger, som kan medføre behov for yderligere reduktion af emissionerne i industrilan-

dene op til 60 - 80 % i 2050. Rådet understreger, at det i så fald vil nødvendiggøre en øget re-

duktionsindsats allerede på det mellemlange sigt i de industrialiserede lande.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet anerkender, at dannelsen af et regime efter 2012 bør gøres troværdigt, rimeligt og ef-

fektivt, gennem bred deltagelse, hvor industrilandene fortsat må tage føringen med at be-

grænse drivhusgasudledningerne. Rådet anmoder de industrialiserede lande der ikke har ratifi-

ceret Kyotoprotokollen til at lave sammenlignelige indsatser i første forpligtigelsesperiode

samt til konstruktivt at engagere sig i drøftelserne om further action efter 2012.

Rådet genbekræfter, at det er nødvendigt allerede nu at påbegynde drøftelserne om further

action efter 2012 i regi af UNFCCC processen. Rådet ser frem til dialog med alle Parter om

further action, og Rådet understreger at EU - gennem en global aftale – vil tage en rimelig

andel af de nødvendige globale emissionsreduktioner. Rådet opfordrer alle parter til at under-

søge nye tilgange til differentieret ansvar, baseret på princippet om et fælles men differentieret

ansvar, hvor parterne efter evne bidrager til at modvirke klimaændringer.

Rådet støtter den fortsatte bekæmpelse af klimaændringer under Klimakonventionen og Kyo-

toprotokollen. Rådet understreger at et fremtidigt klimaregime bør dække alle vigtige drivhus-

gasser, sektorer og alle muligheder for at undgå klimaændringer herunder også emissioner fra

international luft- og søfart. Rådet fremhæver vigtigheden af emissions handel og projektba-

serede mekanismer som en måde til at gøre det globale klimaarbejde omkostningseffektivt og

understøttende for bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Rådet anerkender at der er et behov for yderligere politiktiltag for at opnå en økonomi med

lavere CO2 emissioner, og derved øget konkurrencedygtighed, for eksempel ved at søge kon-

kurrencemæssige fordele i nye teknologier. Rådet anerkender at der er behov for fremadrette-

de standarder for energieffektivitet, særligt for produkter og bygninger. Rådet anerkender li-

geledes, at beslutningstagning ikke mindst i erhvervslivet, kræver langsigtede retningslinier for

at guide investeringer, give vished om reguleringsregimer og stimulere investeringer i tekno-

logi udvikling. Rådet fremhæver at der er behov for at øge investeringerne i forskning og ud-

vikling betydeligt, for så vidt angår bæredygtige energiteknologier og for så vidt angår energi-

effektivitet og vedvarende energi, samt at EU’s rammeprogram for teknologisk forskning

2007 – 2013 spiller en vigtig rolle i den sammenhæng. Rådet anerkender at Cardiff processen,

som skal integrere klimaovervejelser i andre politik områder, skal styrkes yderligere for opnå-

else af synergi. Rådet udtrykker bekymring for de kraftigt stigende transportemissioner, lige-

som Rådet udtrykker ønske om at udvikle EU’s emissionshandelssystem yderligere.

Rådet gentager, at begrænsning af klimaændringer fortsat er hovedformålet med nuværende

og fremtidig klimapolitik, men da klimaændringer allerede finder sted er tilpasning til klima-

ændringer også et vigtigt element af klimapolitikken. Rådet noterer sig, at en udskydelse af

indsatsen med at undgå klimaændringer kun vil øge omkostningerne ved tilpasning. Rådet

understreger, at begrænsning af udviklingslandenes sårbarhed overfor klimaforandringer for-

udsætter at klimaaspektet integreres i fattigdomsstrategier og nationale bæredygtighedsstrate-

gier. Rådet understreger, at denne indsats er en forudsætning for at opfylde 2015-målene og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Johannesburg-målene og at EU’s handlingsplan om klima og udviklingsbistand er et væsent-

ligt redskab til at sikre dette.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Regeringen finder det værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at EU melder

synspunkter ud vedrørende den fremtidige klimaindsats, som part i FN Klimakonvention.

Udkast til konklusioner indeholder ikke forslag til virkemidler udover de allerede vedtagne

(EU’s kvotesystem og fleksible mekanismer). Regeringen finder at udkastet er i overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner tegner mellem- og langsigtede linier for den

fremtidige globale klimareduktionsindsats (efter 2012). Udkastet indeholder ikke direkte

forslag om bindende eller vejledende reduktionsmål for EU eller Danmark, men de linier

som udkastet tegner har dog i en eller anden grad indflydelse på Danmarks reduktionsind-

sats efter 2012. De politiske udmeldinger i udkastet vurderes dog samlet set at ligge inden-

for rammerne af regeringens indikative pejlemærke i Bæredygtighedsstrategien. Opgørelse

af konkrete administrative og økonomiske konsekvenser for Danmark af en mulig reduk-

tionsindsats efter 2012, er ikke muligt på de nuværende grundlag, men må foretages forud

for, og sideløbende med de internationale forhandlinger om den videre indsats. Dvs. når

konkrete reduktionsforpligtelser, arkitektur for indsatsen, intern byrdefordeling indenfor

EU osv. krystaliseres i forhandlingerne. Den teknologiske udvikling vurderes endvidere at

have en stor betydning for de konkrete omkostninger af en fremtidig reduktionsindsats.

Kommissionen har under udarbejdelse en cost-benefit analyse af rammerne for den vide-

re indsats, som vil bidrage til en første kvalificering af omkostninger.

Konklusionerne indebærer i sig selv ikke ændringer af det danske beskyttelsesniveau, men

udkastets sigtelinier peger dog hen imod en forbedring af beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Sagen blev drøftet på et møde i Specialudvalget for miljøspørgsmål den 1. december 2004.

Greenpeace fandt: at rådskonklusionerne burde nævne reduktioner på mellem 30 og 50%

i 2050 sammenlignet med 1990-niveauet; at ordene i 6.bullet under ”Formål og indhold”

(”alle muligheder for at undgå klimaændringer”) har karaker af en blancocheck til inddra-

gelse af f.eks. sinks, atomkraft og CO2 lagring, som Greenpeace finder uacceptabelt; at

der i ”dansk holdning” burde præciseres at Danmark placere sig blandt de lande, der læg-

ger vægt på at EU allerede nu skal melde konkrete ambitiøse måltal ud for den globale

indsats; at der i ”Dansk holdning” i forb. med henvisningen til IPCC indikation m.h.t.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser skulle fastlægges til et godt stykke under

550 ppmv CO”-ækvivalenter.

Det Økologiske Råd var enige i Greenpeaces bemærkninger og understregede, at et kom-

promis i en sag som den foreliggende tog sit udgangspunkt i formuleringen af de diverge-

rende holdninger, og at de grønne organisationers kommentarer skulle ses i dette lys. Det

Økologiske Råd efterlyste industriøkonomiske begrundelser

for

tiltag på klimaområdet,

idet sådanne efter rådets opfattelse talte for ambitiøse mål for en fremtidig klimapolitik.

Man efterlyste desuden økonomiske tiltag for at opnå klimamålene. Det Økologiske Råd

henviste endeligt til, at der med hensyn til skibsfartens rolle i en klimastrategi var en særlig

dansk forpligtelse og pointerede, at der i en periode som den nuværende med høje fragt-

rater var økonomisk råderum til nye tiltag.

Dansk Energi understregede behovet for ensartede konkurrencevilkår på energimarkedet

og hævdede, at forskellig implementering af kvotehandelseordningen i medlemslandene

kunne forvride konkurrencen. Man fandt desuden, at de samfundsøkonomiske konse-

kvenser i forhold til målsætningerne nævnt i rådskonklusionerne, ikke i tilstrækkelig grad

var blevet belyst i bidraget til den kommenterede dagsorden og at dette betød en ubalance

mellem beskrivelsen af de positive effekter og omkostningerne.

NOAH (ved eftersendte skriftlige kommentarer) ønsker en klar stillingtagen fra regerin-

gen til LULUCF (Land Use, Land Use Change & Forestry), idet Noah mente at ”sinks”

helt bør udgå af post-2012 forhandlingerne pga. de sociale og miljømæssige skader de

forvolder i udviklingslandene. Noah understreger at 50% reduktion i 2050 ifølge den nye-

ste viden ligger i underkanten ift. overholdelse af 2 graders målet. Noah støtter fuldt ud at

–80% kravet for industrilandene forbliver i konklusionerne.

Dansk Industri understregede vigtigheden i et forsigtigt forhandlingsudspil. Man henviste her til

forhandlingsoplægget til COP 10 hvor alene målsætningen om en 2-graders stigning i overflade-

temperaturen i forhold til præ-industrielt niveau blev nævnt. I rådskonklusionerne burde man

således ikke nævne IPCC indikationerne med hensyn til en stabilisering på under 550 ppmv CO

for at opnå 2 graders målet. DI påpegede, at der var så stor usikkerhed om dette tal, at det burde

forbigås. I øvrigt fandt DI, at usikkerheden omkring IPCC-indikationerne – som IPCC selv har

påpeget – burde fremhæves klarere. Dette var så meget mere vigtigt for DI, da en stabilisering

under 550 ppmv førte til væsentlig øgede omkostninger. Af forhandlingstaktiske grunde burde

enhver henvisning til indikationerne derfor ikke medtages i rådskonklusionerne, og Danmark

burde efter DI’s mening arbejde herfor i Rådet. Endelig burde det i den danske holdning under-

streges, at det var afgørende for den fremtidige implementering af målsætninger, at USA og de

mest udviklede udviklingslande var med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rederiforeningen tilkendegav, at klimainitiativer i forbindelse med skibsfarten bør aftales i regi af

IMO.

Ad punkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finan-

sielle instrument for miljøet (Life+)”

KOM(2004) 621 endelig

Revideret notat

Resume

LIFE+ forslaget er et rammeprogram for tildeling af EU støtte til aktiviteter, der vedrører beskyttelsen af natur

og miljø i Fællesskabet. Med LIFE+ foreslås de særlige EU-miljøstøttemidler drejet henimod, i hovedsagen at

skulle understøtte projekter, som vedrører oparbejdning og udveksling af viden og erfaringer på miljøområdet, der

kan tjene til at styrke såvel udformningen som gennemførelsen af miljøpolitikken i EU. I forlængelse af målsæt-

ningerne i EU’s 6. miljøhandlingsprogram samt Fællesskabets bæredygtighedsstrategi skal projekterne i miljømæs-

sig henseende være fokuseret på områderne: Klimaforandringer, Natur og biodiversitet (herunder NATURA

2000), Miljø og sundhed, Bæredygtig ressourceudnyttelse samt bæredygtige forbrugs- og produktions mønstre.

LIFE+ forslaget indebærer, at en række mindre miljøstøtte programmer der hidtil har været administreret som

selvstændige støtteordninger samles under en hat ved at blive integreret i LIFE+ programmet. Det gælder de hidti-

dige støtte ordninger vedrørende skovovervågning, bæredygtig byudvikling og NGO aktiviteter. Det understreges i

bemærkningerne til forslaget, at LIFE+ skal betragtes i tæt sammenhæng med de fremlagte finansielle perspekti-

ver, hvor miljørelaterede udgifter foreslås streamlinet ind under de respektive udgiftskategorier. Udover, at miljø-

teknologisk inovation er foreslået indeholdt under budget kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse)

lægges der særlig vægt på at fremhæve,at EU støtten til realiseringen af den fysiske del af NATURA 2000 pro-

jekterne fremover vil skulle hentes primært under budgetkategori 2 ”Forvaltning af naturressourcer”, herunder

mere specifikt ud af landdistriktsmidlerne og evt. fiskerifonden fsva. Beskyttede områder til søs. Den konkrete

udformning af LIFE+ fremgår ikke af forslaget. Dette vil skulle ske i komiteprocedure i form af vedtagelse af

såvel flerårige som årlige programmer, hvor både specifikke formålsformuleringer, krav og retningslinier af faglig art

samt støttekriterier og mulige tilskudsprocenter vil blive fastlagt.

1. Status

Kommissionen sendte den 29. september 2004 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2004.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 20. december 2004 med henblik på

politisk drøftelse.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at yde støtte til gennemførelsen af Fællesskabets

6. miljøhandlingsprogram og dermed bidrage til udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s miljø-

politik. Der skal i den forbindelse i særdeleshed være fokus på følgende områder:

- Forureningsniveauet i forhold til miljøet og menneskers sundhed.

- Koncentration af drivhusgasser i atmosfæren

- Standsning af ørkendannelse og tab af biodiversitet ved at beskytte, bevare, genoprette og

udvikle de naturlige systemers og naturtypernes normale måde at fungere på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltning af naturressourcer og affald

Strategier for udvikling, gennemførelse og integration af politikker.

LIFE+ er tænkt som et politik støtteinstrument og skal primært fokusere på aktiviteter indenfor

information, kommunikation, miljøovervågning, bevidstgørelse og dialog. LIFE+ vil helt eller

delvist omfatte følgende eksisterende programmer:

- dele af den nuværende LIFE ordning

- et program for bæredygtig byudvikling

- et NGO program

- skovovervågningsprogrammet ’Forest Focus’

- samt en generel politik udviklings- og gennemførelsesfacilitet

Life+ kan i al væsentlighed indholdsmæssigt ikke sammenlignes med det hidtidige Life program.

LIFE+ vil ikke omfatte nuværende investeringsprojekter (naturgenopretning) indenfor LIFE

Natur, demonstrationsprojekter indenfor LIFE Miljø eller LIFE Tredjelande (støtte til lande om-

kring Middelhavet, Østersølande, der ikke er kandidatlande).

Materielle investeringer i miljøet samt støtte til forskning, innovation og miljøteknologier er eller

vil blive støttet gennem de største og vigtigste finansieringsinstrumenter, - den såkaldte sektorin-

tegrations-tankegang. De dele af det hidtidige Life-program, som angår miljøteknologi og -

innovation vil efterfølgende pr. 1. januar 2007 være omfattet af EU’s rammeprogram for konkur-

renceevne, og endvidere vil størstedelen af de aktiviteter der vedrører Natura 2000 områderne,

som har været omfattet af Life-programmet, pr. 1. januar 2007 være omfattet af programmer for

landbrug og udvikling af landdistrikter samt strukturfondene.

Hvad angår programmet for bæredygtig byudvikling og NGO-programmet er vurderingen, at de

eksisterende formål også ville kunne opfyldes via Life+.

Med hensyn til Forest Focus er det uklart hvorvidt de hidtidige formål, som dette program har

opfyldt, i fuldt omfang også vil være dækket af Life+.

Med henblik på at nå de ovenfor nævnte mål er Life+ organiseret i to komponenter:

’Gennemførelse og forvaltning’, der dækker indsatsområder vedrørende innovative politiske stra-

tegier og instrumenter, overvågning og evaluering af miljøpolitik og –lovgivning, overvågning og

vurdering af miljøtilstanden, gennemførelse af EU’s miljøpolitik på lokalt og regionalt niveau

samt bedre miljøforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper, herunder NGO’er, i gen-

nemførelsen af miljøpolitikken. ’Gennemførelse og forvaltning’ vil forbedre videnbasen om ud-

vikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitikker samt lette netværkssamarbejdet og ud-

vekslingen af bedste praksis på europæisk plan og endvidere lette borgernes aktive deltagelse i

udviklingen og gennemførelsen af disse politikker.

’Information og kommunikation’, der omfatter indsatsområderne formidling af information og

øget miljøbevidsthed samt forskellige ledsageforanstaltninger. Kommissionen anfører, at dette

indsatsområde aktivt vil fremme EU’s miljøpolitikker ved hjælp af information, kommunikation,

bevidstgørelse og dialog.

I forordningsforslaget nævnes følgende konkrete aktivitetstyper som værende omfattet af Life+:

- studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier

- overvågning

- bistand til kapacietetsopbygning

- uddannelse, workshops og møder

- netværkssamarbejde

- platforme for bedste praksis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevidstgørelseskampagner

informations- og kommunikationskampagner

demonstration af politiske strategier og instrumenter

Den finansielle støtte forventes at fordele sig således at 75-80% henføres til ’Gennemførelse og

forvaltning’ og tilsvarende 25-20% henføres til ’Information og kommunikation’.

Det foreslåede budget (alene indikativt med forbehold for vedtagelse af de fremtidige finansielle

rammer for EU budgettet for perioden 2007-2013) er følgende:

Mio. €

2007

252

2008

275

2009

299

2010

320

2011

341

2012

365

2013

389

I alt

2240

Life+ som finansielt instrument i EU vil erstatte følgende instrumenter, der alle udløber med

udgangen af 2006: Life-programmet (Natur, Miljø og Tredjelande), rammen for samarbejde til

fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet, handlingsprogram for fremme af ikke-statslige

organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse i relation til EU’s miljøpolitik

og –lovgivning samt Forest Focus-programmet, der vedrører overvågning og beskyttelse af sko-

Nærværende forslag til forordning udgør en rammeforordning, og der er dermed ikke angivet

nærmere retningslinier for de mere detaljerede regler, som denne forordning erstatter i form af de

ovenfor nævnte programmer og forordninger, der ophører med udgangen af 2006. Det vil derfor

være nødvendigt at fastlægge de mere detaljerede og substantielle regler i en efterfølgende for-

valtningsprocedure, hvor såvel flerårige som årlige programmer vil skulle vedtages, specifikke

formål, krav og retningslinier af faglig art formuleres og støttemuligheder og tilskudsprocenter

fastlægges.

Nedenstående beskriver kort de hidtidige programmer, som nedlægges, og deres eventuelle særli-

ge betydning for Danmark.

Life Miljø

Størstedelen af tilskudsmidlerne der er tilgået Danmark de seneste 4-5 år vedrører indsatsområdet

’Kommercielle projekter og teknologiske udviklingsprojekter’ og har omfattet konkrete demon-

strationsprojekter, der kan sammenlignes med projekter inden for ordningerne ’Renere produk-

ter’ og ’Renere teknologi’. Dette område foreslåes pr. 1. januar 2007 at indgå i et endnu ikke

fremlagt nyt rammeprogram vedrørende innovation og konkurrenceevne under DG Enterprise.

Støtten til Danmark har på dette område i de nævnte år været mellem 30 – 35 mio. kr. pr. år,

hvilket svarer til 6-7 % af det samlede Life-Miljø budget.

Forord ning (EØ F) nr. 1973/ 92 (Life) og Råd ets forord ning (EF) nr. 1404/ 96 af 15. ju li 1996 (Life II),

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets forord ning (EF) nr. 1655/ 2000 (Life III) og forlæ ngelsen heraf, Eu rop a -

Parlam entets og Råd ets afgørelse nr. 1411/ 2001/ EF (bym iljøp rogram m et), Eu rop a -Parlam entets og

Råd ets afgørelse nr. 466/ 2002/ EF (N GO-p rogram m et) og Eu rop a-Parlam entets og Råd ets forord ning

(EF) nr. 2152/ 2003 (Forest Focu s).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Life N atur

Siden 2000 er 5 større danske naturgenopretningsprojekter blevet medfinansieret med 40-60 % af

EU. Det drejer som et kystlaguneprojekt på Langeland (Fyns Amt), projekt for Odense Å og

fjord (Fyns Amt), projekt for Furesøen (Frederiksborg Amt) samt to store temaprojekter for

henholdsvis klitheder og overdrev i Danmark (begge Skov- og Naturstyrelsen). Den samlede EU

medfinansiering til disse projekter er 64,5 mio. kr. svarende til ca. 3% af det samlede Life Natur

budget i perioden.

Forest Focus

EU's fælles overvågningsprogram for fællesskabet skove (Forest Focus), som oprindeligt blev

startet i 1986 som et program til overvågning af luftforureningens virkning på skovene. Pro-

grammet blev ved den seneste ændring udvidet til også at inkludere mulighed for udvikling af

fællesskabsovervågning af biodiversitet samt skovenes kulstofbalance og klimarelationer. Forest

Focus indeholder også et element vedrørende skovbrandsforebyggende foranstaltninger.

Bym iljø

Rammen er benyttet til at støtte net af lokale myndigheder med henblik på at

fremme udveksling af viden og indførelse af god praksis inden for bæredygtig by-

udvikling, lokal Agenda 21 og gennemførelse af EU-lovgivningen på lokalt plan.

’Sustainable Towns and Cities Campaign’ er et netværk, der arbejder på imple-

mentering af det såkaldte Aalborg Charter. Særlig Aalborg Kommune har været

aktiv i dette netværk, men også andre danske byer er involveret. I den seneste

runde er der givet tilsagn om støtte til to projekter med dansk deltagelse. Disse

projekter vedrører dels grønt byggeri og dels miljøledelse af byer.

N GO program

Formålet med programmet er at fremme aktiviteter, der udføres af NGO’er, som fortrinsvis be-

skæftiger sig med miljøbeskyttelse, og som bidrager til at udforme og gennemføre EU’s miljøpoli-

tik generelt og på regionalt niveau i overensstemmelse med principperne i det sjette miljøhand-

lingsprogram. Det nuværende program dækker perioden 2002 –2006, og på nuværende tidspunkt

har ét dansk projekt, omhandlende vedvarende energiløsninger, ansøgt svarende til 0,5 mio.kr.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at Life+ både tager subsidiaritets- og proportionalitetshensyn i betragt-

ning. Kommissionen anfører, at der er taget særlige hensyn for at sikre, at der kun ydes støtte til

aktiviteter med en åbenbar europæisk merværdi. Ved at supplere og stimulere den nationale, regi-

onale og lokale miljøbeskyttelsesindsats kan EU bidrage til, at sådanne aktiviteter varetages effek-

tivt på alle forvaltningsniveauer og samtidig bidrager til den solidaritet og erfaringsudveksling, der

er grundlæggende for EU.

Regeringen finder på dette grundlag at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark og kræver ikke ændringer i danske bekendtgørelser. Forordningen har direkte retsvirk-

ning i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget om et finansielt instrument for miljøet vil

levere et bidrag til de samlede finansielle rammer for EU´s budget for den kommende budgetpe-

riode, og vil som sådan have konsekvenser for størrelsen af det samlede statslige bidrag til finan-

siering af EU-budgettet. Forslaget forventes herudover ikke at have økonomiske eller administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet, forbrugere eller offentlige myndigheder (henholdsvis stat,

amter/regioner og kommuner). Dette dog under forudsætning af, at den støtte, der hidtil har

kunnet opnås under LIFE programmet og som ikke videreføres i LIFE+ fremover kan hentes

hjem via andre fællesskabsinstrumenter, samt under forudsætning af, at de mere detaljerede regler

og procedurer i forbindelse med selve udmøntning af Life+ i forhold til egentlige tilskud og/eller

dækning af udgifter til ledsageforanstaltninger ikke vil være væsentlig anderledes end for de in-

strumenter og programmer Life + skal erstatte.

Det kan i forbindelse hermed oplyses, at EU medfinansieringsgraden i det nye landdistriktpro-

gram forventes at ligge på 55% holdt op imod en medfinansieringsgrad mellem 40 og 60 % i det

hiodtidige LIFE natur-støtteprogram.

Imidlertid kan det ikke udelukkes, at der vil blive tale om et øget ressourcebehov som følge af de

administrative konsekvenser det kunne have, at Kommissionen udpeger såkaldte ’nationale kon-

torer’, hvilket forslaget skaber mulighed for, til at varetage opgaven for Kommissionen med selve

budgetgennemførelsen.

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ikke i sig selv indflydelse på beskyttelsesniveauet, men kan have

økonomiske konsekvenser, som kan påvirke den faktiske miljøindsats i Danmark. En afgørende

forudsætning for, at nedlæggelsen af Life - Natur ikke vil have negativ indvirkning på indsatsen i

Danmark, er, at der i praksis også vil være reelle muligheder for at de investeringsprojekter, der

bliver lavet i tilknytning til Natura 2000, fortsat vil kunne opnå EU medfinansiering. Hvis disse

projekter fremover kan finansieres igennem landdistriktsprogrammet, fiskerifordningen og struk-

turfondene vil beskyttelsesindsatsen dog ikke blive negativt påvirket. Tilsvarende gælder i relation

til nedlæggelsen af Life – Miljø, hvor påvirkningen af den eksisterende danske indsats ligeledes vil

afhænge af mulighederne for, at der kan opnås medfinansiering af teknologi- og innovationspro-

jekter under et rammeprogram indenfor EU budgettet vedr. vækst og konkurrenceevne svarende

til den nuværende indsats.

Forest Focus er EU’s overvågningsprogram for Fællesskabets skove, som blev startet i 1986 og

på nuværende tidspunkt både omfatter luftforurening og biodiversitet. Sidstnævnte er først blevet

en del af programmet ved den seneste ændring i 2003. Muligheden for at fortsætte og eventuelt

udbygge denne overvågning vurderes ikke at blive berørt, da programmet indarbejdes i Life +.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig bred høring den 12. oktober 2004 til 139 interessenter.

Der er modtaget 14 høringssvar, hvoraf 10 har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forsla-

get.

CO-industri bemærker i enighed med Dansk Metal, at de tilslutter sig de foreslåede ændringer af

det eksisterende Life-program, og dermed støtter etableringen af Life+.

Landbrugsrådet angiver, at de finder det hensigtsmæssigt at sammenlægge en række instrumenter

og programmer med henblik på effektivisering af administrationen og koordinering af arbejdet.

Især to elementer i forordningsforslaget fremhæves som problematiske. For det første anfører

Landbrugsrådet, at det er et problem, at erhvervsvirksomheder ikke kan være støtteberettigede

parter, da de som væsentlige økonomiske aktører på markedet har stor betydning for implemen-

teringen af EU’s miljøpolitik. Det angives, at dette får Life+ til at fremstå som ”…en konsulent-

ordning for myndigheder og tilskudsordning for NGOer”. For det andet anses det for at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

problematisk, at områderne for miljøteknologi og øko-innovation, der tidligere har været omfat-

tet af Life Miljø, skal henhøre under et nyt rammeprogram for konkurrenceevne, som endnu ikke

kendes. Det er derfor ikke muligt præcist at vurdere konsekvenserne heraf.

Dansk Skovforening giver en positiv tilkendegivelse i forhold til, at Life+ omfatter mulighed for

medfinansiering i relation til forvaltning af Natura 2000 områder. Skovforeningen finder endvide-

re, at Life-midlerne er en af de mest relevante finansieringskilder, når det gælder større sammen-

hængende naturgenopretningsprojekter som led i udmøntningen af Natura 2000 og ønsker denne

mulighed bevaret.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) tilkendegiver deres støtte til de administrative

forenklinger Life+ medfører og bemærker, at mulighederne for støtte bliver mere gennemskueli-

ge, når flere ordninger samles i et program.

Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den 24. november 2004, hvor

Dansk Skovforening

tilkendegav, at der fra dansk side burde søges skabt sikkerhed for, at der inden for LIFE+ bør

skabes mulighed for at finansiere naturprojekter i tilknytning til NATURA 2000 beskyttelsen,

som ikke måtte kunne opnå finansiering inden for landdistriktsprogrammet. Endelig tilkendegav

SID

ønske om at faglige organisationer burde kunne opnå tilskud under NGO støtteprogrammet

under LIFE+

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 5 Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumu-

latorer og brugte batterier og akkumulatorer. KOM (2003) 723 final

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremsendt et forslag til nyt batteridirektiv. Direktivet skal gælde for alle typer af batterier og

akkumulatorer, og indeholder dels bestemmelser om mærkning af batterier og akkumulatorer, som indeholder

farlige stoffer, dels begrænsninger for indholdet af kviksølv. Med direktivet indføres der producentansvar for ind-

samling og behandling af brugte batterier og akkumulatorer. Samtidig fastsættes der minimums- eller gennemsnits-

krav til genanvendelse af materialerne i de brugte batterier og akkumulatorer.

1. Status

Kommissionen sendte den 21. november 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 (1) (indre marked) og 175 (1) (miljø) i TEF, og skal derfor ved-

tages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i

TEF.

Europa Parlamentet har den 20. april 2004 gennemført sin første behandling af forslaget og har i

forbindelse hermed vedtaget i alt 86 ændringsforslag til direktivforslaget.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketinget d. 22. januar 2004.

Det hollandske formandskab har foreløbigt opført forslaget til behandling på rådsmødet(miljø)

den 20. december 2004 mhp. vedtagelse af politisk enighed om en fælles holdning.

2. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Forslaget er en revision af det eksisterende rådsdirektiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om bat-

terier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, med senere tilpasninger i direktiv

93/86/EØF af 4. oktober 1993 og direktiv 98/101EF af 22. december 1998.

I sin begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at formålet er at opnå en væsentlig reduk-

tion af den mængde brugte batterier der sendes til bortskaffelse og derved imødegå risici fra bat-

teriernes indhold af skadelige materialer i forbindelse med deponering og forbrænding, for så vidt

angår hhv. perkolat, luftemissioner og forurenede restprodukter. Kommissionen anfører endvide-

re, at forslaget sigter mod at reducere ressourceforbruget ved at føre de metaller, der benyttes i

batterier, tilbage til det økonomiske kredsløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik herpå regulerer forslaget markedsføring af batterier og akkumulatorer

samt indsamling, behandling og genanvendelse af brugte batterier og akkumulato-

rer.

Forslaget udvider den eksisterende EU-regulering på batteriområdet ved at det gøres obligatorisk

at foranstalte ordninger for indsamling og oparbejdning af alle typer batterier under efterlevelse af

konkret fastsatte målsætninger, ligesom ansvaret for etabling, drift og finansiering af sådanne

ordninger i vidt omfang pålægges batteriproducenterne.

Direktivet skal gælde for alle typer af batterier og akkumulatorer uanset deres form, volumen,

vægt, materialesammensætning eller brug. Direktivet gælder dog ikke for batterier og akkumulato-

rer, der anvendes til militære formål.

Direktivet skelner mellem batterier og akkumulatorer på følgende måde:



Batterier:

engangsbatterier (som ikke kan oplades)

Akkumulatorer:

genopladelige batterier (af disse indeholder nogle cadmium, og omtales i dette

notat som NiCd-batterier)

Desuden deles batterier og akkumulatorer op i følgende grupper:



Knapcelle batterier og –akkumulatorer

Bærbare batterier og akkumulatorer: anvendes i husholdningsapparater, håndværktøj, nødbe-

lysning, elektrisk og elektronisk udstyr o. a.

Bil batterier og –akkumulatorer: leverer strøm til startmotorer, lygter og tændingsanlæg i mo-

torkøretøjer



Industrielle batterier og akkumulatorer: anvendes til standby-systemer, træk-

kraft eller til elektriske køretøjer

Forslaget viderefører det eksisterende forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer,

der indeholder mere end 0,0005 % kviksølv. For knapceller må indholdet af kviksølv dog være op

til 2%.

Medlemslandene skal efter direktivforslaget fremme forskning i muligheden for at forbedre mil-

jøpræstation for batterier og akkumulatorer gennem hele deres livscyklus. De skal desuden frem-

me markedsføring af batterier og akkumulatorer med lavere indhold af farlige eller forurenende

stoffer, især med henblik på at erstatte kviksølv, cadmium og bly. Medlemslandene skal yderligere

fremme udvikling af nye miljøvenlige og omkostningseffektive oparbejdningsmetoder for alle

typer af batterier og akkumulatorer.

Medlemslandene skal sikre information til borgerne om den korrekte bortskaffelsesmetode for

brugte batterier og akkumulatorer, samt sikre at produkterne bliver mærket korrekt og i overens-

stemmelse med direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover lægger forslaget til grund, at medlemsstaterne kan anvende økonomiske virkemidler,

herunder afgifter til at fremme indsamling af brugte batterier eller brug af batterier, der indehol-

der mindre forurenende stoffer.

Medlemsstaterne skal tage de

nødvendige forholdsregler for at

forhindre en endelig bortskaffelse

(ved forbrænding eller depone-

ring) af batterier og akkumulato-

rer, og de skal fremme et lukket

kredsløb for genanvendelse af de sekundære materialer til nye produkter. Medlemsstaterne skal

derfor sikre, at der iværksættes ordninger til indsamling og oparbejdning af brugte batterier og

akkumulatorer.

For bærbare batterier og akku-

mulatorer foreslås det i direkti-

vets art. 9, stk. 1 a), at medlems-

staterne forpligtes til at sikre op-

rettelse af indsamlingsordninger,

der skal være gratis for forbru-

gerne, og som gør det nemt at

returnere de brugte batterier. Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt medlemsstaterne kan indfri

denne forpligtelse ved at pålægge producenterne at forestå etablering og drift af sådanne ordnin-

ger.

Indsamlingsordninger

For industribatterier og –akkumulatorer fordrer direktivforslagets artikel 9, stk. 1 b) eksplicit, at

producenten (eller tredje mand) gratis skal tage de brugte batterier tilbage fra slutbrugerne.

For bilbatterier og –akkumulatorer er det ligeledes i direktivforslagets artikel 9, stk. 1 c) et krav, at

producenten (eller tredje mand) skal oprette indsamlingsordninger, medmindre de allerede i dag

indsamles som led i bilophugning mv. efter direktiv 2000/53/EF (implementeret i dansk lovgiv-

ning ved bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne

køretøjer og affaldsfraktioner herfra).

Direktivet fastslår, at producenterne skal kunne vælge individuelt at forestå indsamlingen af brug-

te batterier eller at tilslutte sig en kollektiv indsamlingsordning.

Indsamlingsmål

Forslaget fastsætter alene indsamlingsmål for bærbare batterier. Der skal indsamles 160 g bærbare

batterier og akkumulatorer pr. indbygger pr. år, inklusive indsamlingen af bærbare nikkel-

cadmium-batterier (NiCd-batterier). Samtidig skal indsamlingen af bærbare NiCd-batterier udgøre

80 % af den totale mængde brugte bærbare NiCd-batterier. Medlemslandene skal, for at kontrol-

lere overholdelsen af indsamlingsprocenten, føre tilsyn med den mængde brugte NiCd-batterier,

der tilføres det kommunalt indsamlede affald. Kommissionen skal fremlægge detaljerede regler

for kontrollen af det kommunalt indsamlede affald. Vedtagelse af disse regler skal efter forslaget

ske i komiteprocedure i en såkaldt forskriftskomite.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget åbnes der mulighed for, at fristen for at opnå disse indsamlingsmål kan forlænges for

de nye medlemslande samt for medlemslande, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende.

Forslaget fastsætter et forbud mod endelig bortskaffelse af industri- og bilbatteri-

er/akkumulatorer ved forbrænding eller deponering, hvilket implicit må indebære et krav om

total indsamling af disse batterityper.

Direktivforslagets artikel 15

fastsætter generelt, at med-

lemsstaterne skal sikre, at

producenterne af batterier

mv. (eller disses tredje-

mænd) opretter ordninger

for behandling af de brugte batterier og akkumulatorer under anvendelse af den

bedst tilgængelige oparbejdningsteknologi (BAT). Samtidig fastsættes ligeledes

generelt i forslagets art. 18 og 19, at det er producenterne, der har ansvaret for op-

nåelse af en række mål for genvinding og genvindingseffektivitetet.

Oparbejdning og genvindingsmål

For bly-batterier og –akkumulatorer skal således alt bly og mindst 65% af det totale materiale

genanvendes. For cadmiumholdige batterier og –akkumulatorer skal al cadmium og mindst 75%

af det totale materiale genanvendes, og for alle andre brugte batterier og akkumulatorer skal

mindst 55% af materialet genanvendes.

Finansiering

Af forslagets artikel 20 og 21 fremgår det, at producenterne eller tredjemand som udgangspunkt

pålægges at finansiere omkostningerne ved behandling, genvinding og forsvarlig bortskaffelse af

alle typer indsamlede brugte batterier og akkumulatorer.

Producenter af industri- og bilbatterier/akkumulatorer eller tredjemand pålægges tillige at finan-

siere indsamlingsomkostningerne. For disse batteritypers vedkommende åbnes der endvidere

mulighed for, at der mellem brugere og producenter kan indgås aftaler om andre metoder til at

finansiere de samlede omkostninger ved indsamling og oparbejdning.

For bærbare batterier og akkumulatorer fremgår det af forslagets artikel 20, at medlemsstaterne

kan pålægge producenter eller tredjemand også at finansiere omkostningerne ved indsamling af

denne type batterier.

Forslaget fastsætter endvidere, at producenterne som udgangspunkt også gøres ansvarlige for at

afholde omkostningerne til håndtering af brugte batterier og akkumulatorer, der er markedsført

forud for direktivets ikrafttræden (historisk affald), dog således at medlemsstaterne for så vidt

angår bil- og industri batterier kan bestemme, at håndteringsomkostningerne finansieres af slut-

brugeren. Der åbnes endvidere mulighed for at håndteringsomkostningerne for det historiske

affald kan gebyrfinansieres af brugerne i en overgangsperiode på fire år efter direktivets ikrafttræ-

den.

Europa Parlamentets 1. behandling af forslaget

Europaparlamentet vedtog ved 1. behandlingen af forslaget den 20. april 2004 i alt 86 ændrings-

forslag, herunder et forslag om, at forbyde brugen af cadmium i batterier og akkumulatorer med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visse undtagelser, som anføres i et bilag. Parlamentet foreslår desuden ændring af direktivets for-

målsartikel, hvorefter direktivets formål bl.a. bør være at forhindre anvendelsen af tungmetaller i

batterier og akkumulatorer. Parlamentet præciserer endvidere, at formålet er at undgå bortskaffel-

se af batterier der indeholder farlige stoffer, samt fremme genvinding af nyttige stoffer i dem.

Som følge heraf foreslår Parlamentet et forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer

som indeholder bly, cadmium eller kviksølv, dog med en række undtagelser specificeret i et bilag.

Desuden foreslår Parlamentet, at den af Kommissionen foreslåede overvågning af bortskaffelse

af brugte bærbare NiCd-batterier udgår. Endvidere foreslår Parlamentet, at der indføres en pant-

ordning for batterier med lav indsamlingsprocent, samt at producenterne bliver gjort ansvarlig for

at finansiere indsamlingen af alle brugte batterier og akkumulatorer.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at forurening forårsaget af håndtering af brugte batterier

og akkumulatorer er af grænseoverskridende karakter, og at harmoniserede tiltag

er nødvendige for at undgå negativ påvirkning af det indre marked. Forslaget an-

giver regler for en harmoniseret fællesskabsstrategi for indsamling og genanven-

delse af brugte batterier og akkumulatorer, men giver samtidig de enkelte med-

lemslande frihed til at vælge de mest passende nationale tiltag. Medlemslandene

må tage hensyn til nationale, regionale og lokale forhold når ordninger for ind-

samling, behandling og finansiering af brugte batterier og akkumulatorer skal

igangsættes.

Kommissionen vurderer på denne baggrund, at forslaget er passende afbalanceret mht. nærheds-

og proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig i denne vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende batteridirektiv er implementeret i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 1044 af

16. december 1999 om visse batterier og akkumulatorer der indeholder farlige stoffer. Desuden er

der i Danmark, via en række bekendtgørelser, indført et afgifts/godtgørelsessystem for markeds-

føring og indsamling af NiCd-batterier samt et gebyrfinansieret godtgørelsessystem for indsam-

ling af blyakkumulatorer. Det danske system kan kort beskrives som følger:

Afgift på lukkede NiCd-batterier samt tilskud til indsamling af lukkede NiCd-batterier

Med henblik på at begrænse salget af NiCd-batterier betaler producenter og importører af lukke-

de NiCd-batterier en afgift til statskassen af lukkede NiCd-batterier, som er udleveret fra virk-

somheden (lukkede NiCd-batterier er at sidestille med

bærbare

NiCd-batterier, mens de

åbne

NiCd-

batterier er at sidestille med

industrielle

NiCd-batterier).

Provenuet fra afgiften udgør det finansieringsmæssige grundlag for den etablerede indsamlings-

ordning for de lukkede NiCd-batterier. En virksomhed kan lade sig registrere hos Miljøstyrelsen,

som indsamler af NiCd-batterier og kan mod dokumentation for indsamling og oparbejdning af

batterierne modtage en godtgørelse for den indsamlede mængde. Miljøstyrelsen forestår udbeta-

ling af godtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gebyrer på blyakkumulatorer samt tilskud til indsamling af blyakkumulatorer

Producenter og importører af såvel åbne som lukkede blyakkumulatorer (genopladelige), og varer

hvori sådanne indgår, skal betale et gebyr til Miljøstyrelsen. Gebyret pålægges på det tidspunkt,

hvor blyakkumulatorerne udleveres fra virksomheden.

Gebyret anvendes til at finansiere indsamlingen af blyakkumulatorer. Indsamlingsvirksomheder,

der er registreret hos ReturBat (Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark), får

udbetalt et tilskud pr. kg. indsamlet blyakkumulator når der foreligger dokumentation for, at bly-

akkumulatorene er indsamlet og oparbejdet. Der udbetales kun tilskud til registrerede virksomhe-

der. ReturBat sender kvartalsvis en opgørelse over udbetalte tilskud til Miljøstyrelsen og får på

basis heraf refunderet tilskuddet samt dækket administrations- og markedsføringsomkostninger.

Direktivforslaget vurderes generelt at kræve ændringer af de eksisterende bekendtgørelser og vur-

deres også at kunne kræve ændringer i miljøbeskyttelsesloven. I hvilket omfang implementeringen

af elskrot-direktivet (WEEE-direktivet) vil kunne tage højde for nogle af de påkrævede lovæn-

dringer – herunder spørgsmålet om tilvejebringelse af hjemmelsgrundlag for indførelse af et

fremadrettet producentansvar, er p.t. uafklaret.

Der kan yderligere, i forbindelse med direktivforslagets krav om producentansvar for finansiering

af indsamling og oparbejdning af brugte batterier, blive behov for ændring af de danske af-

gifts/gebyrordninger for blyakkumulatorer og NiCd batterier. Omfanget afhænger af, om man vil

udvide de eksisterende afgifts/gebyr-godtgørelsessysteer for hhv. NiCd-batterier og blyakkumula-

torer, så de omfatter alle batterier og akkumulatorer eller erstatte dem med en finansieringsmodel,

der i højere grad er etableret og administreret af producenterne. Direktivforslaget åbner mulighed

for begge løsninger.

Endelig vurderes det, at indførsel af producentansvar for finansieringen af håndte-

ringen af historisk affald vil kræve nyt hjemmelsgrundlag, da dette krav om finan-

siering af sådanne ordninger kan betragtes som en afgift, hvorfor reguleringen

skal fastsættes ved lov.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for staten

Med direktivet er der lagt op til, at der i udstrakt grad skal indføres producentan-

svar for indsamling og behandling af brugte batterier og akkumulatorer samt for

finansieringen heraf. Danmark arbejder for tiden med at implementere direktivet

om affald af elektriske og elektroniske produkter, som også bygger på princippet

om producentansvar. De hidtidige erfaringer viser, at producentansvar kan være

vanskeligt at udmønte i praksis. Det er derfor ikke muligt på nuværende tids-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt, at beskrive de administrative og økonomiske konsekvenser af at indføre

producentansvar fyldestgørende.

Såfremt man vælger at udvide den eksisterende ordning for indsamling og oparbejdning af NiCd-

batterier til at omfatte alle batterier og akkumulatorer, kan det medføre øgede administrative ud-

gifter til registrering af producenter, importører og indsamlere af batterier og akkumulatorer, til

afgiftsopkrævning, samt til udbetaling af godtgørelse. Hvorvidt de administrative udgifter på

statsligt niveau øges vil afhænge af om, det bliver en statslig opgave at foretage registreringen eller

om det bliver en del af producentansvaret. Hvis det blive en statslig opgave, skønnes de øgede

administrative udgifter at være i størrelsesorden 1-2 årsværk.

Overvågning

Forslaget vil medføre en national forpligtelse til overvågning af indsamlingspro-

centen for bærbare NiCd-batterier, som indebærer en overvågning af mængden af

bærbare NiCd-batterier i husholdningsaffaldet. De nærmere regler for denne over-

vågning skal vedtages i komité-procedure. Det er vanskeligt på nuværende tids-

punkt nærmere at vurdere de administrative og økonomiske konsekvenser af over-

vågningen, men skal der opnås et statistisk signifikant resultat af denne, må det

forventes, at betydelige mængder dagrenovation skal sorteres for indholdet af

NiCd-batterier, med tilsvarende omkostninger. Yderligere vil det være nødvendigt

at analysere andre affaldsstrømme eksempelvis bygge- og anlægsaffald, storskrald,

containere fra genbrugsstationer samt elektronikskrot, for at få et retvisende bille-

de af den samlede mængde. Miljøstyrelsen vurderer med et groft skøn, at en sådan

overvågning vil kunne beløbe sig til 5-10 mio. kr. pr. år.

Fremme af batterier med mindre indhold af farlige stoffer samt nye behandlingsmetoder

Medlemstaterne skal fremme forskning i miljøpræstation for batterier og akkumulatorer gennem

hele deres livscyklus, samt fremme markedsføring af batterier og akkumulatorer med lavere ind-

hold af farlige eller forurenende stoffer. Medlemslandene skal desuden fremme udvikling af nye

miljøvenlige og omkostningseffektive behandlingsmetoder for alle type af batterier og akkumula-

torer. Det er af forslaget vanskeligt at aflæse, hvor forpligtende disse bestemmelser er og dermed

om forslaget på dette punkt vil afføde meromkostninger i medlemslandene.

Danmark bidrager til at fremme mere miljøvenlige batterier og akkumulatorer ved

at yde statslig tilskud til de officielt anerkendte miljømærkeordninger, Svanen og

Blomsten. Disse ordninger sikrer både udvikling og markedsføring af mindre mil-

jøbelastende batterier og akkumulatorer.

Økonomiske og administrative konsekvenser på kommunalt niveau

Forslagets krav om en indsamlingsordning for bærbare batterier vil betyde, at der tillige vil være

behov for finansiering heraf. Der er i forslaget ikke fastlagt, hvem der skal have ansvar for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsamlingsordning og den tilhørende finansiering, om end der i forslaget åbnes mulighed for at

medlemslandene kan vælge også at lade indsamlingen af bærbare batterier finansiere af producen-

terne.

Kommissionen anslår, at omkostningerne til indsamling af alle bærbare batterier og akkumulato-

rer vil andrage 300-550 EURO/tons. Ifølge disse oplysninger vil omkostningerne således for de

2-3000 tons, som skønnes at henfalde som affald i Danmark hvert år, udgøre i størrelsesordenen

5-12 mio. kr. Danske erfaringer med kommunale indsamlingsordninger, som er blevet etableret

inden for de sidste år, som Bornholmermodellen (hvor brugte batterier hænges i en særskilt pose

på skraldestativet og indsamles med den almindelige dagrenovation), tyder dog på, at en indsam-

lingsordning baseret på en kommunal indsamling kan etableres for 6-9 mio. kr. pr. år.

Såfremt Danmark vælger en model, hvor batterierne indsamles via en kommunal ordning, vil

indsamlingen kunne finansieres ved et brugerbetalt gebyr, som kan dække omkostningerne, der er

forbundet med ordningen. Gebyret vil i dette tilfælde kunne ses enten som et nyt gebyr, eller en

forhøjelse af det eksisterende renovationsgebyr, og bør vurderes i forhold til retningslinierne i

regeringens principper for gebyrpolitik. Alternativt vil en kommunal indsamlingsordning kunne

finansieres ved en udvidelse af den eksisterende danske afgifts/godtgørelses ordning for NiCd

batterier til at gælde alle bærbare batterier, hvorved producenterne via afgiften bringes til at godt-

gøre de kommunale omkostninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Behandling af alle bærbare batterier og akkumulatorer

Det foreslåede producentansvar vil betyde, at producenter og importører som minimum skal

dække omkostningerne til behandling, genvinding og forsvarlig bortskaffelse af brugte bærbare

batterier og akkumulatorer, dog med mulighed for at vælte udgiften hertil over på prisen på nye

produkter. Dette bør vurderes i forhold til retningslinierne i regeringens principper for gebyrpoli-

tik.

Kommissionen anfører, at genvindingsomkostningerne ligger mellem 400-900 EURO/tons.

Omkostningerne for de 2-3000 tons batterier vil på basis af disse priser beløbe sig til 6-20 mio.

kr. Der findes ikke specifikke danske data for genvindingsomkostningerne da genvindingen fore-

går i udlandet.

Det er muligt for medlemsstaten at vælge, at pålægge producenterne også at fi-

nansiere

indsamlingen

af de bærbare batterier og akkumulatorer. I så fald vil om-

kostningerne blive dækket af producenterne fremfor via et renovationsgebyr for

husholdninger og erhverv.

Behandling af bil- og industrielle batterier og –akkumulatorer

Ifølge forslaget skal producentansvaret dække indsamling, behandling, genvinding og forsvarlig

bortskaffelse af brugte bil- og industrielle batterier og –akkumulatorer, samt finansieringen heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Producenterne har naturligvis mulighed for at vælte udgiften hertil over på prisen på nye produk-

ter.

For blyholdige bilakkumulatorer anslår Kommissionen, at omkostningerne til indsamling og gen-

vinding ligger på 270-350 EURO/tons, mens der er en indtægt på 265-350 EURO/tons genvun-

det bly, hvilket giver en totalomkostning ved indsamling og genvinding af blyakkumulatorer på –

77 til +93 EURO/tons. I Danmark eksisterer der allerede en indsamlings- og oparbejdningsord-

ning for blyakkumulatorer, som administreres af ReturBat, en forening af producenter og impor-

tører af blyakkumulatorer. Ordningen medfører at over 99% af blyakkumulatorer indsamles i dag.

Det må derfor formodes, at gennemførelse af direktivets forslag for dette område ikke vil medfø-

re væsentlige økonomiske og administrative ændringer.

For industrielle NiCd-batterier og akkumulatorer er de gennemsnitlige indsamlings- og oparbejd-

ningsomkostninger anslået til 0-300 EURO/tons, hvor de 0 EURO/tons afspejler at prisen for

genvundet cadmium og andre metaller fra batteriet opvejer omkostningerne ved oparbejdningen.

For industrielle batterier og akkumulatorer sker der allerede i dag en indsamling og oparbejdning

via de kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. Forslaget vil derfor økonomisk balan-

cere med praksis idag, men byrdefordelingen må forventes at blive ændret indenfor erhvervslivet

ved indførelse af producentansvar, ligesom det må forventes, at det vil være nødvendigt at etable-

re nye administrative procedurer for indsamlings- og genvindingsordningerne.

Historisk affald

Producenterne pålægges ansvaret for historisk affald fra produkter, som er markedsført før direk-

tivet træder i kraft. Dette forventes i en overgangsperiode at medføre en økonomisk byrde for

producenterne for håndtering af bærbare batterier og akkumulatorer, som tidligere lå indenfor det

kommunale system. For det historiske affald, vil der, på linie med affald dannet efter direktivet er

trådt i kraft, være krav om, at producenterne har et ansvar ikke kun for indsamling men også op-

arbejdning og slutdisponering af batterier og akkumulatorer, jf. forslagets artikel 23. Det er ikke

muligt at skønne hvor store producenternes omkostninger vil være ved at håndtere det historiske

affald.

Prissætning af miljø- og sundhedseffekter

Det er ikke muligt, at gennemføre en fuldstændig prissættelse af de miljø- og sundhedsmæssige

fordele der knytter sig til at minimere cadmiumbelastningen til luft og langtidsudvaskningen af

cadmium fra lossepladser med forbrændingsprodukter. Dette skyldes dels vanskeligheder ved at

opgøre belastningens omfang og effekter og dels at værdisætning af belastningen er usikker.

Kommissionen har dog opgjort at en indsamling af NiCd-batterier på EU plan vil kunne spare

miljøet for 1500 t cadmium pr år.

Tilsvarende er det vanskeligt at opgøre og prissætte de miljø- og sundhedsmæssige fordele, der vil

kunne opnås ved at undgå udledning af kviksølv til miljøet forårsaget af afbrænding af bærbare

batterier. En nyere undersøgelse fra Kommunekemi tyder på, at det gennemsnitlige indhold af

kviksølv i almindelige alkaline og brunstensbatterier er op til 20 gange højere end hidtil antaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den totale mængde kviksølv, som udledes til miljøet, er vanskelig at kvantificere og dermed pris-

sætte.

For alkaline- og brunstensbatterierne har Kommissionen opgjort at der på EU plan vil kunne

spares 20.000 t mangan, 20.000 t zink og 15.000 t jern ved genvinding af metallerne, ligesom der

generelt er en energibesparelse ved at genvinde metallerne fremfor at udvinde nye metaller. For

zink angives det således at energiforbruget ved genvinding af zink er på omkring 25-30% af hvad

der bruges til at udvinde nyt zink.

Beskyttelsesniveau:

Da forslaget gør det obligatorisk at etablere indsamlings- og oparbejdningsordninger for alle typer

af batterier, samt pålægger efterlevelse af konkrete indsamlings- og genvindingsmål, vil der være

tale om en skærpelse af den eksisterende danske lovgivning på området og dermed en skærpelse

af beskyttelses niveauet.

Danmark har en særskilt lovgivning om afgift/gebyrer samt godtgørelse for batterier og akkumu-

latorer indeholdende farlige stoffer, som skal fremme indsamlingen og genanvendelse af bærbare

NiCd-batterier samt blyakkumulatorer. Denne lovgivning har sikret en indsamlingsprocent for

NiCd-batterierne på gennemsnitlig 45-50%, men med store variationer, samt en høj indsamlings-

procent for blyakkumulatorer (omtrent 100% indsamling). Det må lægges til grund at en obliga-

torisk indsamling af alle batterier, som foreslået af Kommissionen, vil medføre at Der vil kunne

opnås en højere indsamlingsprocent for NICd-batterierne, og at cadmiumbelastningen dermed vil

blive reduceret.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 1. december 2003 til 65 interessenter. Der er modtaget

høringssvar fra 13 høringsparter, hvoraf 3 parter ikke havde nogle kommentarer. Kommentarer-

ne kan grupperes om følgende emner:

Af de indkomne høringssvar

fremgår det, at alle høringsparter,

som har forholdt sig til Direkti-

vets anvendelsesområde, er posi-

tive overfor, at direktivet omfat-

ter alle batterier og akkumulato-

rer fremfor at begrænse sig til de der indeholder farlige stoffer. Således mener Batteriforeningen,

DI, Forbrugerrådet, Københavns Kommune og RenoSam, at alle batterier og akkumulatorer skal

indsamles, da det skaber mindre forvirring hos forbrugerne og dermed sikrer en højere indsam-

lingseffektivitet. Mens affald danmark, Dakofa, og KL desuden anfører, at det udfra en ressour-

cemæssig betragtning også er fornuftigt at genanvende metallerne fra batterier og akkumulatorer.

Indsamling af alle batterier og akkumulatorer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affald danmark, Dakofa, For-

brugerrådet, KL og RenoSam

udtrykker alle utilfredshed med,

at direktivet ikke omfatter et for-

bud mod anvendelse af cadmium.

Ingen af de resterende parter har

forholdt sig til cadmiumproblematikken. Det fremføres, at en udfasning af cadmium vil være i

overensstemmelse med Rådsresolutionen af 1988 om at forbyde cadmium, hvor der findes alter-

nativer, at sådanne alternativer allerede findes for en række anvendelsesområder, og at en indsam-

lingsordning ikke forhindrer, at der stadig kan udledes store mængder af cadmium til miljøet.

Forbud mod brug af cadmium

Affald danmark, Batteriforenin-

gen, KL, Københavns Kommune

og RenoSam giver udtryk for, at

indsamlingsmålet for alle bærbare

batterier og akkumulatorer (160

g/indb. svarende til mindre end

38% af den potentielt mulige) ikke er særligt ambitiøst. KL mener, at indsamlingsmålet for de

bærbare bør være 80% og for NiCd-batterier 99%. affald danmark mener dog ikke, at det vil være

muligt at opnå et ’closed-loop-system’ for de bærbare batterier og akkumulatorer (hvor alle batte-

rier og akkumulatorer indsamles og genvindes) og foreslår, at man indfører et pantsystem for at

give slutbrugeren et incitament til at aflevere sine brugte batterier og akkumulatorer. Hverken KL

eller affald danmark kan tilslutte sig, at der kan gives mulighed for at undlade at oparbejde op til

10% af de indsamlede bærbare batterier og akkumulatorer af tekniske grunde. affald danmark

fremfører, at det kan betyde, at man kan undlade at oparbejde alle NiCd-batterier, da de udgør

7% af de bærbare batterier og akkumulatorer.

Indsamlingsmål og -- effektivitet

Affald Danmark, Dakofa, DI,

HTS, KL, Københavns Kom-

mune og RenoSam er alle negati-

ve over for den overvågningsme-

tode for NiCd-batterier, som er

indeholdt i forslaget. En indsam-

lingsprocent baseret på den indsamlede mængde samt den mængde der findes i husholdningsaf-

faldet vil både være ufuldstændig og uforholdsmæssig dyr, hvis målingerne på husholdningsaffal-

det skal være statistisk signifikante. Flere bemærker, at omkostningerne i givet fald bør bæres af

producenterne.

Overvågning/potentialeberegning af N iCd-

batterier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og arbejdsmiljøkrav til indsamling og

oparbejdning

Dakofa, SiD og RenoSam finder

det væsentligt, at der stilles både

miljømæssige og arbejdsmiljø-

mæssige krav til oparbejdnings-

processerne.

Der er delte meninger omkring

indførelse af producentansvar.

Batteriforeningen er imod produ-

centansvar, Københavns Kom-

mune stiller sig tvivlende, mens

affaldsbehandlerne er positive

over for producentansvaret. DI og HTS mener, at man skal afvente erfaringer med implemente-

ring af producentansvarsordning på elektronikområdet, før man kaster sig ud i en lignende for

batterier og akkumulatorer. RenoSam påpeger, at der er brug for at præcisere grænsen mellem

producenternes ansvar og det kommunale ansvar for indsamling og finansiering af batteri-

indsamlingen. Ligeledes har Amagerforbrændingen påpeget, at det i forhold til producentansvaret

er nødvendigt at kunne skelne mellem bærbare og industrielle batterier og akkumulatorer, hvis

ansvaret for indsamlingen afhænger af typen.

Omkostnings- og ansvarsfordeling ml. produ-

cent og offentlige myndigheder

Batterier og akkumulatorer i produkter

Affald Danmark og Batterifor-

eningen påpeger problemerne

med, hvem der skal være ansvar-

lig for batterier og akkumulatorer

som importeres og bortskaffes

med elektriske og elektroniske

produkter.

Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den 24. november 2004. Økologisk Råd ønskede i relati-

on til producentansvaret klargjort, om producentbegrebet også dækker importører og markedsfø-

ringsansvarlige. Batteriforeningen tilkendegav, at foreningen er imod obligatorisk producentan-

svar, fordi producentansvar ikke er ensbetydende med en høj indsamling, tværtimod. Foreningen

mener, at direktivet alene skal indeholde mål for indsamling og genanvendelse, hvorimod måden

hvorpå disse mål opnås bør være et nationalt anliggende. Herved sikres, at indsamlingen kan til-

rettelægges efter de nationale forhold med henblik på opnåelse af den højest mulige indsamling.

Endelig fandt SID, at det burde indgå i den danske holdning, at der bør sikres et acceptabelt ar-

bejdsmiljø for arbejdstagere, der skal håndtere brugte batterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 6 Strategi kviksølv.

Sagen

taget

den

ordinære

dagsorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 7 Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret

raps (C/NL/98/11) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

Resume

Danmark modtog den 27. januar 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modifi-

ceret raps, GT73. De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der

gives godkendelse til markedsføring. Danmark fremsatte i marts 2003 begrundede indvendinger mod ansøgningen.

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere og forarbejde den genetisk modificerede raps til

levnedsmidler og foder. Der søges således ikke om godkendelse til dyrkning i Europa, men alene til import og for-

arbejdning.

De supplerende oplysninger, der er modtaget siden oktober 2003, besvarer ikke de begrundede indvendinger, som

Danmark havde i marts 2003. Der er fortsat ikke stillet vilkår, der begrænser utilsigtet spredning i forbindelse

med transport. Der er endvidere ikke foretaget undersøgelser af spredning og genoverførsel til anden raps og vilde

slægtninge i tilknytning til overvågningsplanen. Det supplerende materiale indeholder ikke en opdateret vurderings-

rapport fra de nederlandske myndigheder. Endelig er de tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af

GMO’er endnu ikke offentliggjort.

1. Status

Danmark modtog den 27. januar 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af

genetisk modificeret raps, GT73, efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen

er oprindeligt indleveret til de nederlandske myndigheder af Monsanto Europe S.A. og Monsan-

to, USA.

De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der

gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt

til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.

Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller

komme med en begrundet indvending til ansøgningen og den nederlandske indstilling. Fristen

udløber således den 25. marts 2003. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om

yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Nederlandene

umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved notat og

grundnotat oversendt den 19. marts 2003.

Supplerende notat samt supplerende grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

3. oktober 2003.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. oktober 2004

Danmark fremsatte i marts 2003 begrundede indvendinger mod ansøgningen:

1. fordi der ikke var stillet vilkår, der begrænser utilsigtet spredning i forbindelse med transport,

2. fordi overvågningsplanen ikke var suppleret med undersøgelser af spredning og genoverførsel

til anden raps og vilde slægtninge og

3. fordi den nederlandske vurderingsrapport ikke var opdateret efter reglerne i det nye udsæt-

ningsdirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere gjorde Danmark opmærksom på moratorieerklæringen. På denne baggrund ønskede

Danmark, at sagen skulle tages op i komitéprocedure.

Den 25. august 2003 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Oplysningerne er frem-

sendt fra Kommissionen og er ansøgers besvarelse af de begrundede indvendinger fra medlems-

landene. Inden 45 dage, dvs. senest den 6. oktober 2003, skal Danmark meddele Kommissionen,

hvorvidt de begrundede indvendinger ønskes opretholdt. Hvis der ikke længere er begrundede

indvendinger mod ansøgningen fra medlemslandene, giver Nederlandene umiddelbart efter fri-

stens udløb, i overensstemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring.

Danmark meddelte den 6. oktober 2003 Kommissionen, at de begrundede indvendinger fra

marts 2003 ønskes opretholdt. Derudover gjorde Danmark opmærksom på moratorieerklærin-

gen. På den baggrund ønskede Danmark, at sagen skulle tages op i komitéprocedure.

Danmark har modtaget yderligere supplerende oplysninger fra ansøger siden oktober 2003. Disse

oplysninger er fremsendt til de hørte eksperter med henblik på en vurdering af om de nye oplys-

ninger giver anledning til ændring i de allerede fremsendte vurderinger.

Ansøgningen om godkendelse af GT73 er blevet behandlet af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet, der den 1. marts 2004 offentliggjorde sin vurdering af 11. februar 2004.

Den 17. maj 2004 modtog Danmark udkast til Kommissionens beslutning om markedsføring i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et rapsprodukt (Brassica

napus

L., linje GT73), der er genetisk modificeret med henblik på tolerance overfor herbicidet glypho-

sat.

Der blev stemt om Kommissionens udkast til beslutning den 16. juni 2004 ved et møde i det ud-

valg, der er nedsat i henhold til udsætningsdirektivet (2001/18/EF). Danmark stemte imod udka-

stet, idet man ønskede

- at der stilles vilkår, der begrænser utilsigtet spredning i forbindelse med transport,

- at overvågningsplanen skal suppleres med undersøgelser af spredning og genoverførsel til

anden raps og vilde slægtninge i de områder, hvor rapsfrøene kommer ind i EU,

- at resultatet af valideringen af detektionsmetoden skal være kendt, inden man tager stilling til

beslutningen om markedsføring af GT73 raps,

- at de tekniske retningslinier for prøveudtagning og analyse bør være offentliggjorte.

Ved afstemningen den 16. juni 2004 blev der ikke opnået kvalificeret flertal for Kommissionens

udkast til beslutning.

Kommissionen har den 9. september 2004 oversendt et nyt udkast til beslutning til Rådet (”For-

slag til Rådets beslutning om markedsføring i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv

2001/18/EF af et rapsprodukt (Brassica napus L., linie GT73), der er genetisk modificeret med

henblik på glyphosattolerance”). Rådet har tre måneder til at træffe afgørelse, hvilket skal ske med

kvalificeret flertal. Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget forslaget eller tilkende-

givet, at det er imod forslaget, vedtager Kommissionen den foreslåede gennemførelsesretsakt.

Forslaget blev sat på dagsordenen for rådmødet (miljø) den 14. oktober 2004 til vedtagelse, men

senere taget af dagsordenen igen.

Sagen er sat på dagsordenen for mødet i Rådet (miljø) den 20. december 2004 med henblik på

vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere og forarbejde den genetisk mo-

dificerede raps til levnedsmidler og foder. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af den gene-

tisk modificerede linje fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med ikke-modificeret

raps. Hvis rapsplanterne skal dyrkes i Europa vil det kræve en fornyet ansøgning efter reglerne i

udsætningsdirektivet.

Der søges således ikke om godkendelse til dyrkning i Europa, men alene til import og forarbejd-

ning. Hvis GT73 skal anvendes som levnedsmiddel skal der søges særskilt herom efter reglerne i

forordningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (Novel Food).

Rapslinjen GT73 har fået indsat to gener, der gør planterne bliver tolerante overfor ukrudtsbe-

kæmpelsesmidler med aktivstoffet glyphosat (Roundup). De indsatte gener (cp4

epsps

gox)

stammer fra to forskellig bakterier (Agrobacterium sp. og

Ochrobactrum anthropi).

Rapslinjen indehol-

der ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.

Nederlandene indstiller, at der gives en godkendelse på følgende vilkår:

1. GT73 rapsfrøene og produkter heraf skal mærkes specifikt i alle led i handelskæden, idet det

skal angives, at der er tale om GT73, og at det er en genetisk modificeret organisme.

2. Med hensyn til overvågning skal ansøger hvert år indberette den forventede salgsmængde af

GT73 inklusive årlige salgstabeller for GT73. Tabellerne skal indeholde den årligt importere-

de mængde i hvert medlemsland og angive hovedimportørerne i hvert land.

3. Ansøger skal til enhver tid levere referencemateriale med henblik på kontrol.

4. Ansøger er forpligtet til at stille en molekylær detektionsmetode til rådighed med henblik på i

kontroløjemed at kunne fastslå entydigt, at der er tale om tale om GT73.

5. Ansøger skal give tilstrækkelig garanti for at produktinformation til landmænd vil blive vide-

regivet i forbindelse med transport og håndtering af GT73.

6. Godkendelsen er gyldig i 10 år efter udstedelsen.

Der er givet godkendelse til markedsføring af GT73 i henholdsvis USA og Canada (dyrkning) og

Japan og Australien (kun import).

Kommissionen henviser i udkastet til beslutning om godkendelse til Fødevaresikkerhedsautorite-

tens udtalelse af 11. februar 2004, hvor autoriteten konkluderer, ”at

Brassica napus

L. linje GT73

ud fra alle oplysninger at dømme er lige så sikker for menneskers eller dyrs sundhed som konven-

tionel raps og, hvad de foreslåede anvendelser angår, for miljøet.” Fødevaresikkerhedsautoriteten

fandt også at tilladelsesindehaverens overvågningsplan var fyldestgørende for de påtænkte anven-

delser af GT73-raps.

Af Kommissionens udkast til afgørelse fremgår det, at beslutningen først finder anvendelse fra

den dato, hvor EF-referencelaboratoriet har valideret en specifik detektionsmetode for GT73-

raps.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort særskilt for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale

om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt

(udsætningsdirektivet (2001/18/EF)). Det vurderes at Kommissionens udkast til beslutning op-

fylder nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. de-

cember 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet

af genetisk modificerede organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige

stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i

forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørel-

se nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer.

Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menne-

skers sundhed, natur og miljø, hvis GT73 introduceres på det danske marked. Som det fremgår af

nedenstående udtalelser, er det ikke sandsynligt, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige kon-

sekvenser forbundet med import af GT73. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den frem-

sendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de nederlandske myndig-

heder.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Den genmodificerede raps, GT73, adskiller sig kun fra konventionel raps ved at have indsat gener

der gør planten tolerant over for sprøjtning med herbicidet glyphosat (RoundUp). Rapsen søges

kun godkendt til import til foderbrug og viderebearbejdning, men ikke dyrkning eller opforme-

ring. Der kan derfor kun ske uønskede effekter på naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsigtet

spredning.

Det er sandsynligt, at GT73-rapsen før eller senere vil blive spredt under transport eller at der vil

ske uheld med iblanding i konventionel raps under lagring, med mindre der tages specielle for-

holdsregler. Dette vil medføre, at den genmodificerede raps og det indsatte gen med tiden vil

spredes til marker med konventionel og økologisk dyrket raps, ligesom genet vil blive spredt til

vilde slægtninge af raps, mest sandsynligt agerkål. Eventuelt vil rapsen også kunne forekomme på

tilfældige voksesteder, såsom ruderater og vejkanter.

DMU har foretaget en analyse af de forskellige mulige uønskede økologiske konsekvenser for

plante- og dyreliv (f.eks. tab af biodiversitet og ændringer i jordbundsforhold) af en eventuel

spredning af den genmodificerede raps. Analysen viser, at konsekvenserne for planter og dyr ved

selv en betydelig spredning af GT73 til naturnære områder og landbrugsområder må vurderes at

være små og begrænsede til de dyrkningsarealer, hvor der anvendes glyphosat.

DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre-

plantelivet ved markedsføring af GT73-rapsen til andre formål end dyrkning.

DMU mener dog, at det vil være fornuftigt at overvåge omfanget af GM-rapsens spredning og

genoverførsel primært til konventionelt og økologisk dyrket raps, sekundært til vilde slægtninge

som agerkål og kiddike.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plantedirektoratet

Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen er fremlagt fyldestgørende information, som

redegør for det indsatte genetiske materiale i GT73-rapsen. Endvidere finder direktoratet det

sandsynliggjort, at GT73-rapsen ikke afviger afgørende i kemisk sammensætning fra den konven-

tionelle rapssort, som den er udviklet fra.

Undersøgelserne af indholdet af næringsstoffer, herunder visse antinæringsstoffer (glukosinolater,

fytat og erucasyre), peger på, at GT73-raps er substantielt ækvivalent med ikke-transgen raps

bortset fra tolerancen over for glyphosat. Denne konklusion understøttes af fodringsforsøg i rot-

ter, ørred og vagtler.

Plantedirektoratet vurderer på baggrund heraf, at der ikke er sundheds- og sikkerhedsmæssige

problemer for dyr, som indtager dyrefoder med indhold af raps linie GT73 eller heraf afledte

produkter.

Med henblik på at nedsætte risikoen for utilsigtet spredning af GT73-rapsfrø bør der imidlertid

stilles krav om, at der ved eventuel transport af rapsfrøene med lastbil, jernbane m.v. sker en for-

svarlig overdækning for at mindske frøspild under transporten.

Endelig kan Plantedirektoratet tilslutte sig de mærkningskrav, som de hollandske myndigheder

har fremsat.

Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFSE)

Det er IFSE´s vurdering, at det leverede materiale indeholder tilstrækkelig information til at kun-

ne foretage en sundhedsmæssig risikovurdering af den genetisk modificerede raps GT73. Denne

vurdering kan dog ikke anvendes som en levnedsmiddelvurdering, idet den har sin egen lovgiv-

ning og ansøgningsprocedure. Det må også pointeres, at sundhedsmæssig vurdering af sprøjte-

midlet (glyphosat), dets nedbrydningsprodukter og eventuelle restkoncentrationsgrænser er uden-

for denne vurdering, idet en sådan vurdering ligger i sprøjtemiddelgodkendelsen.

Ansøgningen dokumenterer ved anvendelse af velkendte teknikker fornuftigt den indsatte kon-

struktion. Det vurderes at informationen vedrørende molekylærbiologisk karakterisering af den

indsatte genkonstruktion er tilstrækkelig til at sikre at der er fuld kendskab til den indsatte kon-

struktion og dens derved dannede produkter; CP4-EPSPS og GOXv247 samt dokumentation for

fravær af backbone sekvenser.

Det vurderes ligeledes, at ansøgningen har dokumenteret på tilstrækkelig måde, at de to produk-

ter CP4-EPSPS og GOXv247 ikke har toksiske eller på anden måde uønskede effekter, der ved

utilsigtet indtagelse kan give anledning til sundhedsmæssige problemer.

Endelig vurderes ansøgningen på tilstrækkeligt niveau at have dokumenteret, at der ikke er for-

skel på GT73 raps og tilsvarende non-transgent modermateriale ved en række komparative analy-

ser af eksempelvis iboende toksiske stoffer, væsentlige næringsstoffer og fodringsforsøg, at der

ikke er grundlag for at forvente at GT73 raps produkter vil være anderledes end non-transgene

rapsprodukter i relation til sundhed for mennesker ved utilsigtet anvendelse.

IFSE vurderer, at ansøgningen lever op til kravene i det nye udsætningsdirektiv med henblik på

sundhed for mennesker og dyr i tilfælde af uønsket indtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger fremsendt i august 2003, og det kan

konkluderes, at der ikke er fastsat vilkår, der begrænser utilsigtet spredning i forbindelse med

transport. Ansøger argumenterer med, at der ikke kan påvises nogen miljømæssig risiko ved en

eventuel spredning, og at der derfor ikke er behov for særlige forholdsregler. Plantedirektoratet

anfører, at det alligevel må anses for at være rimeligt at kræve omhu i forbindelse med transport

af rapsfrøene, da mulighederne for sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle

og økologiske afgrøder er af væsentlig betydning for landbruget i Europa.

Ansøger erklærer, at GT73 ikke vil blive indført til Danmark i form af levedygtige rapsfrø. Dan-

marks Miljøundersøgelser konkluderer derfor, at muligheden for uønskede miljømæssige effekter

herhjemme er reduceret i en sådan grad, at overvågning under danske forhold ikke vil være rele-

vant på nuværende tidspunkt. Danmarks Miljøundersøgelser mener dog, at der kan være grund til

at overvåge bestande af raps i de lande, hvor rapsfrøene landes, specielt i nærheden af havnebyer.

De nye oplysninger giver ikke anledning til at ændre på den sundhedsmæssige risikovurdering

udført af Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring.

Det supplerende materiale indeholder ikke en opdateret vurderingsrapport fra de nederlandske

myndigheder.

De supplerende oplysninger, der indtil videre er modtaget fra ansøger, har ikke givet anledning til,

at eksperterne har ændret deres tidligere fremsendte vurderinger.

5. Høring

I perioden den 4. februar til den 21. februar 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring

af 56 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet

bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele

ansøgningen samt de nederlandske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har

modtaget høringssvar fra nedennævnte:



Dansk Toksikologicenter

Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole

Forbrugerrådet

Forskningscenter Risø

FødevareIndustrien

Greenpeace

Hovedstadens Udviklingsråd

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Kommunernes Landsforening

Landbrugsraadet

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

Hovedstadens udviklingsråd, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Kommunernes Landsforening

har ingen bemærkninger.

Dansk Toksikologicenter

har ingen specifikke kommentarer men anfører, at hensynet til menneskers

sundhed er tilgodeset, da de nye proteiner generelt nedbrydes meget hurtigt og er varme- og syre-

labile. De kan altså ikke modstå syren i mavesækken. Desuden har proteinerne ikke en toksisk

effekt på mus selv i store mængder, og den kodende DNA sekvens udviser ikke homologi til

DNA sekvenser for kendte toksiner og allergener. Endelige er proteinet tilstede i en række føde-

varer med lang historisk brug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole

anfører, at import af hele rapsfrø efter al sandsynlighed vil

medføre overførsel af de modificerede gener til vildtvoksende bestande af Ager-Kål samt evt.

andre nære slægtninge. Det bemærkes ligeledes, at sidstnævnte forhold kan forårsage betragtelige

udgifter for europæisk landbrug, f.eks. i tilfælde af forekomst af sprøjtemiddelresistente ukrudts-

planter.

Forbrugerrådet

kan ikke støtte godkendelsen af ansøgningen af principielle grunde. Det anføres, at

der i befolkningen er en udbredt modstand mod anvendelse af genteknologi, og at denne mod-

stand ikke kun bunder i sundhedsmæssige overvejelser, men i lige så høj grad i generelle etiske og

miljømæssige betænkeligheder. De miljømæssige forhold ved dyrkning af en GM-afgrøde, uanset

om det sker i Danmark, EU eller udenfor EU, er således af lige stor relevans for forbrugerne som

det sundhedsmæssige. En række forhold vedrørende dyrkning, herunder sameksistens med ikke-

GM-afgrøder og evt. erstatningsansvar ved forurening af ikke-GM-afgrøder, er endnu ikke afkla-

ret. Det anføres endvidere, at der, også i landbruget og blandt forskere, fortsat er en bekymring

om, at sprøjtemiddelresistente GM-planter er en forkert strategi, og at Forbrugerrådet derfor ikke

ser nogen grund til at tillade markedsføring – og dermed støtte dyrkning – af disse afgrøder.

Forskningscenter Risø

anfører, at de givne oplysninger om naturlige krydsninger er mangelfulde, idet

raps også kan krydse med

Raphanus raphanistrum

Hirschfeldia incana,

om end med meget lave

hybridiseringsfrekvenser. Det anføres endvidere at det er påvist, at der lettest dannes hybrider

med den vilde art

B. rapa

som mor og ikke med raps som mor, som det er anført i ansøgningen. I

øvrigt kan Risø tilslutte sig de nederlandske myndigheders afgørelse i sagen.

Det er

FødevareIndustriens

opfattelse, at ansøgningsmaterialet tilvejebringer tilstrækkelig dokumen-

tation for at godkende den pågældende linje, hvilket fuldt ud støttes.

Greenpeace

anfører, at de grundlæggende er imod udsætning af GMO i naturen uafhængigt af, om

afgrøden er dyrket inden- eller udenfor EU. Det, at dyrkningen finder sted udenfor europæisk

territorium, bør ikke være grund til at ignorere de miljømæssige konsekvenser ved at udsætte

GMO i naturen. Hvis en GMO godkendes til markedsføring i Danmark/EU, er vi via vor efter-

spørgsel ansvarlig for, at GMO’en udsættes på markerne der, hvor GMO’en produceres. Green-

peace mener derfor, at det er principielt forkert og i strid med ånden i Cartagenaprotokollen, at

godkendelsesprocessen alene sætter fokus på de sundhedsmæssige aspekter for europæere – uden

hensyntagen til de miljømæssige konsekvenser i produktionslandet af, at vi i Europa efterspørger

GMO.

Greenpeace har følgende specifikke indsigelser overfor GT73:



Gammel risikovurdering. De hollandske myndigheder har baseret risikovurderingen på det

gamle direktiv 90/220, der nu er blevet erstattet af 2001/18. Det nye udsætningsdirektiv

2001/18 stiller andre krav til risikovurderingen end 90/220.



Ansøgningen følger ikke guidelines i 2001/18.



Det kan ikke sikres at GT73 ikke slipper ud i miljøet.



Raps kan ikke kontrolleres når først den er sluppet ud i miljøet.



Europa er diversitetscenter for raps. Derfor er der dels større risiko for at GMO-raps spreder

sig til vilde arter, og dels større ødelæggelse af biodiversitet som følge af sådan spredning.



Manglende information om hvorvidt gener i værtsorganismen er omrokeret eller slettet.



Mistanke om at Monsanto har udeladt information om to foder-studier der ikke var favorable

fra ansøgningen. Monsanto fik udført i alt tre undersøgelser hvor rotter blev fodret med

GT73. I de to første havde rotterne lavere vægt og forstørrede levere i forhold til kontrol-

gruppen. Disse to undersøgelser er fortiet af Monsanto til fordel for en tredje undersøgelse

der viser ”substantial equivalence”.



Kemiske forskelle mellem GT73 og dens konventionelle ophav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



GT73 er ikke “substantially equivalent” til konventionelt raps.

Det anføres endvidere, at selv om ansøgningen for GT73 ”kun” er til markedsføring, er sam-

menblandingsproblematikken i havnefaciliteter, siloer og på møller den samme uanset om

GMO’en er dyrket i eller udenfor EU. Derfor bør også sameksistens- og erstatningsansvarspro-

blematikken løses inden nye GMO-ansøgninger behandles. Greenpeace forventer, at Danmark

sammen med de øvrige moratorielande modsætter sig ansøgningen og eventuelt kommende an-

søgninger, da ikke engang de oprindelige moratoriekrav er opfyldt.

Landbrugsraadet

svarer samtidig på vegne af

Dansk Landbrug

Dansk Erhvervsgartnerforening.

De er

enige i den nederlandske konklusion og kan anbefale markedsføringsansøgningen imødekommet

på anførte betingelser. Organisationerne finder det vigtigt, at godkendelse og mærkning af både

GM foder og fødevarer efter de nye EU bestemmelser kommer på plads meget snart, så godken-

delse af nye GM fødevarer og foderprodukter og mærkning heraf er endelig afklarede.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

finder ingen tekniske eller videnskabelige

grunde til at afvise ansøgningen.

I perioden den 6. februar til den 21. februar 2002 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt

en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på at man kunne finde

høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Natur-

styrelsen. Der er modtaget 2 svar med følgende indhold:

Foreningen

Økologisk Forum

er meget kritisk overfor anvendelse og udsætning af genetisk modifi-

cerede organismer i miljøet, og mener at forsigtighedsprincippet bør anvendes. Som bekendt er

der i øjeblikket fortsat nogle generelle usikkerheder omkring GMO og udsætning af disse i miljø-

et. Særligt påpeger Økologisk Forum: forurening af ikke-gensplejsede arter og at gensplejsede

arter ofte indeholder mangler og fejl.

Konkret nævnes det, at tolerancen overfor glyphosat kan medføre tilførsel af uhensigtsmæssigt

større mængder ukrudtsmidler med forurening af grundvandet som risiko. Foreningen mener, at

en tilladelse til import blot er at forflytte problemet, idet importen forudsætter at produkterne

dyrkes i andre lande. En eventuel eksport vil således støtte og legitimere dyrkning og udsætning af

GMO i andre lande.

En borger anfører, at de pågældende afgrøder nærmest uhæmmet skal besprøjtes med Roundup-

pesticider, og at vurderingen af glyphosat og planten derfor ikke burde kunne skilles ad. Det an-

føres endvidere, at Danmark bør beskytte sin befolkning mod ukendte konsekvenser af disse

GMO-føde- og fodermidler. Der bør klart gælde et forsigtighedsprincip, da man reelt ikke kender

de sundhedsskadelige virkninger eller de miljømæssige virkninger, da dette ikke er undersøgt på

tilstrækkelig og adækvat måde.

Notat om forslaget har været i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål, hvor der fremkom

følgende supplerende bemærkninger i forhold til den generelle høring: Greenpeace bifalder, at

Danmark gør indsigelse mod ansøgningen. Landbrugsraadet anbefaler, at ansøgningen imøde-

kommes på betingelse af, at der stilles vilkår, der begrænser utilsigtet spredning i forbindelse med

transport, at

overvågningsplanen suppleres med undersøgelser af spredning og genoverførsel til anden raps og

vilde slægtninge, og at den nederlandske vurderingsrapport opdateres efter reglerne i det nye ud-

sætningsdirektiv.

Der er gennemført en høring i EU-specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål på baggrund af de

supplerende oplysninger, hvor der er kommet følgende høringssvar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FødevareIndustrien

anbefaler stærkt, at Danmark indstiller, at raps GT73 godkendes til import og

forarbejdning i EU. FødevareIndustrien er opmærksom på, at Plantedirektoratet fastholder ar-

gumentet om behov for særlige krav til fx overdækket transport af raps GT73 ud fra et hensyn til

mulig spredning i de lande, hvortil rapsen importeres og forarbejdes. Med udgangspunkt i DMU's

oprindelige analyse af problemets omfang, finder FødevareIndustrien det imidlertid godtgjort, at

en mulig utilsigtet spredning i forbindelse med transport kun vil have meget små konsekvenser,

og at der således ikke, hverken i foråret 2003 eller nu, er noget holdbart argument for at fastholde

en begrundet indsigelse - heller ikke med henvisning til evt. mulig utilsigtet spredning i de primæ-

re importlande. De supplerende oplysninger om, at raps GT73 ikke vil blive importeret til Dan-

mark i form af levedygtige frø understreger ifølge FødevareIndustrien, at der ikke er et reelt

grundlag for at fastholde en begrundet indvendig.

FødevareIndustrien finder i øvrigt, at grundlaget for at gøre opmærksom på moratorieerklæringen

er bortfaldet med Ministerrådets og EU-parlamentets vedtagelse af nye regler for godkendelse af

GMO foder og fødevarer henholdsvis regler for mærkning og sporbarhed af GMO foder og fø-

devarer.

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug

meddeler, at de kan støtte, at Danmark opretholder de tre be-

grundede indvendinger fra marts 2003.

Et supplerende rammenotat har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget (miljø) den 28. maj

2004. Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Greenpeace, Specialarbejderforbundet

Danmark samt Landbrugsraadet og Dansk Landbrug.

Forbrugerrådet

oplyser at man af ressourcemæssige grunde ikke har kunnet se nærmere på det sup-

plerende rammenotat, men rådet mener generelt at Danmark bør arbejde for at moratoriet opret-

holdes, sålænge sameksistensregler ikke er på plads i EU. På denne baggrund kan Forbrugerrådet

ikke støtte forslaget.

Greenpeace

støtter rammenotatets indstilling, som Greenpeace imidlertid mener bør udbygges med

et krav om en opdateret vurderingsrapport. Greenpeace finder at Danmark bør stille krav om

yderligere undersøgelser med henvisning til forsigtighedsprincippet. Greenpeace er uenig med

IFSE og Plantedirektoratet for så vidt angår vurderingen af GT73 raps’ effekt på menneskers

sundhed og organisationen henviser til fodringsforsøg med rotter foretaget af USDA, der viser

signifikante afvigelser i rotternes krops- og levervægt.

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug

henviser til tidligere afgivne høringssvar, hvor det anbefales, at

der gives tilladelse til markedsføring på visse betingelser.

Specialarbejderforbundet Danmark

oplyser, at organisationen kan støtte rammenotatets indstilling om

at stemme imod markedsføring af GT73 raps.

Bidrag til kommenteret dagsorden for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2004 har været i skriftlig

høring i EU-Specialudvalget (miljø) den 21. september 2004. Der er modtaget høringssvar fra

Danmarks Naturfredning.

Danmarks Naturfredning

oplyser, at organisationen er tilfreds med den foreslåede danske holdning,

og bemærker at man ikke bør godkende afgrøder til markedsføring, sålænge der ikke findes EU-

dækkende regler for sameksistens.

Sagen blev nævnt på specialudvalgsmødet den 24. november 2004. Der var ingen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A d punkt 8 Forberedelse af UN EP Governing Council

Nyt notat

1. Status

Formandskabet fremsendte den 26. november 2004 et udkast til oplæg vedrørende EU’s indspil

til UNEP’s bidrag til FN’s 2005-topmøde.

FN’s miljøprogram, United Nations Environment Programme (UNEP), afholder den 21. – 25.

februar 2005 den 23. session i styrelsesrådet/det globale ministerforum, Governing Coun-

cil/Global Ministerial Environment Forum (GC/GMEF). På forummet skal ministrene bl.a.

drøfte UNEP’s input til 2005-topmødet - Millenium Review Summit - om opfølgningen på År-

tusindetopmødet. Topmødet forventes afholdt i New York i september 2005 i forbindelse med

FN’s 60. generalforsamling.

Punktet er sat på rådsmødet den 20. december 2004 med henblik på udveksling af synspunkter.

2. Formål og indhold

Oplægget redegør for baggrunden for afholdelsen af 2005-topmødet Millenium Review Summit,

5-års opfølgningen på Årtusindetopmødet, og 2015 Målene Årtusindemålsætningerne (Millenium

Development Goals - MDG). Det beskriver beslutningen om at afholde mødet, som blev taget i

2002, og redegør for generalsekretærens højniveaupanel om Trusler, Udfordringer og Forandrin-

ger. Her prøver FN at formulere et effektivt svar på udfordringerne i det 21. århundrede ved at

se nærmere på det globale trusselsbillede, herunder nye trusler som nedbrydning af miljøet, men

også de begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og forslag til at styrke FNs effektivitet

og legitimitet.

Oplægget henviser til, at EU har bedt UNEP om forelægge et bidrag til 2005-topmødet på

GC/GMEF. Bidraget skulle omfatte en gennemgang over fremskridt i opnåelsen af den miljø-

mæssige dimension af alle forpligtelserne i Årtusindeerklæringen og i implementeringen af for-

pligtelserne fra andre større FN konferencer og topmøder relateret til bæredygtig udvikling, et

bud på hvordan en understregning af miljøets betydning for alle MDG’erne kan styrkes og hvor-

dan en bedre forståelse af sammenhængen mellem MDG 7 om miljømæssig bæredygtighed og

andre MDG’er kan opnås, samt en analyse af hvilke betydningsfulde miljøtemaer som p.t. ikke er

tilstrækkelig dækket af arbejdet og indikatorerne i MDG-processen.

Oplægget påpeger, at

- de målsætninger, der blev vedtaget på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johan-

nesborg, bekræftede og supplerede MDG’målene. MDG mål 7 om miljømæssig bæredygtig-

hed er et essentielt element for de fleste andre mål, på grund af dets betydning for fattigdom,

sult, vand, sygdom og konflikt. Panelet om trusler, udfordringer og forandringer har i sin rap-

port peget på de negative effekter for menneskers livsvilkår af overudnyttelse af naturen og

naturressourcer og en deraf følgende ”økologisk” sikkerhedstrussel.

- der er ingen sammenhængende indsats for at undgå overudnyttelse eller ødelæggelse af de

”fælles goder” som miljø og naturressourcer udgør (f.eks. ferskvand og hav,

luft/atmosfære/klima, naturressourcer og biodiversitet). Indsatsen er delt på forskellige inter-

nationale aftaler og institutioner, og der er behov for en stærkere koordinering indenfor FN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges op til en drøftelse af, hvordan UNEP’s input til 2005-topmødet kan bidrage til at

afhjælpe de nævnte mangler i den internationale indsats.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I oplægget bliver der ikke forholdt sig til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Bestræbelserne

på at nå til et fælles EU-holdning til UNEP-indspil på FN 2005 generalforsamling må im ildertid

betragtes som værende i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Da der udelukkende er tale om udveksling af synspunkter, er der ingen lovgivningsmæssige, øko-

nomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet på mødet den 1. december 2004 i Specialudvalget for miljøspørgsmål. Der var

ingen kommentarer fra udvalget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 9 Revisionen af EU’s Bæredygtighedsstrategi

N yt notat

1. Status

Formandskabet har den 24. november 2004 fremsendt udkast til rådskonklusioner vedrørende

revisionen af EU’s Bæredygtighedsstrategi.

Formandskabet har punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af konklusioner.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Formål og indhold

Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg 2001, skal EU’s Bæredygtighedsstra-

tegi revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-Kommission. Det er således planlagt, at

Forårstopmødet 2005, baseret på oplæg fra Kommissionen, skal drøfte og vedtage en revideret

strategi for EU’s bæredygtige udvikling.

Den eksisterende strategi indeholder øverst en vision for bæredygtig udvikling, om at vi imøde-

komme nutidens behov uden at kompromittere muligheden for dækning af fremtidige generatio-

ners behov. Herunder har den 6 prioriterede indsatsområder: klimaforandringer, miljø og sund-

hed, fattigdom og social eksklusion, det aldrende samfund, håndtering af naturressourcer, samt

mobilitet og transport. Dernæst kommer en række tværgående fokusområder: politiksammen-

hæng, miljørigtige priser, globalt ansvar, investering i forskning og udvikling, samt forbedret

kommunikation. Endeligt blev bæredygtighedsstrategien i 2002 tilføjet en ekstern dimension i

form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmø-

det for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i sept. 2002.

Kommissionen har i september og oktober gennemført en offentlig konsultationsproces for ind-

hentning af synspunkter om implementeringen af den eksisterende strategi.

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger:

Rådet gentager den eksisterende bæredygtighedsstrategis ambition om opnåelse af bedre livskvali-

tet for alle – nu og for senere generationer – gennem sikring af at økonomisk vækst, miljøkvalitet

og social inklusion går hånd i hånd. Rådet understreger at en revideret strategi skal give retnings-

linier for al EU politik og tilbyde en tiltrækkende vision for det samlede samfund.

Rådet genkalder sig sine konklusioner fra marts 2004 og understreger at en revideret strategi skal

møde disse forventninger.

Rådet genkalder sig at hvert Forårstopmøde skal vurdere fremdrift og give evt. nødvendige ret-

ningslinier for videre fremme af bæredygtig udvikling i EU.

Rådet anmoder Kommissionen om – til Forårstopmødet 2005 – at fremlægge dels en omfattende

status for fremdrift i implementeringen af strategien, og dels at fremlægge en analyse af centrale

synspunkter som er fremkommet i den offentlige konsultationsproces.

Rådet inviterer Forårstopmødet 2005 til at give politiske retningslinier for den egentlige revision

af strategien med henblik på at vedtage denne uden yderligere forsinkelse på et møde i Det Euro-

pæiske Råd i 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formandskabet har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder

at revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi er i overensstemmelse med nærheds- og proportio-

nalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet på mødet den 1. december 2004 i Specialudvalget for miljøspørgsmål.

Danmarks Naturfredningsforening beklagede, at strategien sandsynligvis ikke blev revideret på

forårstopmødet i 2005 – dermed blev en chance for at integrere miljøhensyn i de kommende års

økonomiske reformer forpasset. DN støttede Rådets anmodning om, at Kommissionen fremlæg-

ger en omfattende status for fremdriften i implementeringen og en analyse af resultaterne af in-

ternethøringen. Danmark burde endelig arbejde for, at der operationelt skabtes en sammenhæng

mellem Lissabonstrategien, bæredygtighedsstrategien og den finansielle ramme for 2007 – 2013.

Dansk Landbrug støttede betragtningerne om miljøteknologi som en drivende kraft, men fandt,

at bioenergi burde nævnes her.

Noah (ved eftersendte skriftlige bemærkninger) fandt tilgangen til revisionen af strategien for

meget svag og passiv. Noah mener helt fundamentalt ikke at bæredygtighedsstrategien vil lykkes

så længe man baserer sig på forudsætningen om ”sikring af økonomisk vækst”. Noah opfordrer

regeringen til at få bæredygtighedsstrategien ud af skyggen af Lissabon-strategien, og arbejde ak-

tivt for integreret bæredygtighedsstrategien i hovedpolitikker som transport, energi, landbrug og

regionalpolitik. Noah opfordrer regeringen til at efterlyse klare faste og langsigtede mål, så virk-

somhederne for tillid til at investere i bæredygtige teknologier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 10 Wim Kok rapporten om midtvejsevaluering af Lissabon strategien

Nyt notat

1. Status

Formandskabet har den 24. november 2004 fremsendt udkast til rådskonklusioner ang. Wim Kok

rapporten om midtvejsevalueringen af Lissabon strategien.

Formandskabet har sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse af konklusioner.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

På rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2004 havde miljøministrene en drøftelse af synspunkter ift.

midtvejsevalueringen af Lissabon strategien. Rådet (miljø) vedtog rådkonklusioner, bla. som input

til den såkaldte Wim Kok gruppens arbejde med anbefalinger til midtvejsevalueringen af Lissabon

strategien. Kok gruppes rapport blev offentliggjort i starten af november. Udkast til rådskonklu-

sioner giver rådets (miljø) holdninger ift. denne rapport, samt input til Det Europæiske Råds for-

årstopmøde i 2005, som skal drøfte midtvejsevaluering af Lissabon strategien baseret på oplæg

fra EU-Kommissionen.

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger:

Rådet byder rapporten velkommen og herunder rapportens anerkendelse af at fremme af miljøef-

fektive innovationer klart er en win-win mulighed som bidrager til vækst og beskæftigelse og på

samme tid bidrager til at afkoble økonomisk vækst fra ressourcebelastning og forurening. Rådet

er enig med rapporten i, at de velvalgte politik instrumenter, herunder Den Europæiske Miljøtek-

nologihandlingsplan (ETAP), er nødvendige for at indfri det fulde potentiale for miljøeffektiv

vækst.

Med henvisning til Rådets (miljø) konklusioner fra oktober 2004 understreger Rådet, at EU skal

blive en miljøeffektiv økonomi som bruger energi og naturressourcer på en måde som respektere

miljøets bæreevne. Rådet understreger at miljøeffektiv innovation kan bidrage positivt til konkur-

renceevne og vækst, og fremhæver at dette forudsætter understøttende rammer, som skal udfor-

mes i partnerskab med virksomhederne og andre interessenter.

Rådet understreger Kok rapportens anerkendelse af at udfordringen vedrørende bæredygtighed

ift. Lissabon strategien kræver konsistens mellem kortsigtede og langsigtede mål. Rådet vurderer

at både midtvejsevalueringen af Lissabon og revisionen af EU’s Bæredygtighedstrategi rummer

muligheder for at opnå dette. Rådet understreger betydningen af anvendelse og videre udvikling

af konsekvensvurderingsværktøjer til vurdering af alle økonomiske, sociale og miljømæssige om-

kostninger og fordele, både på kort og lang sigt, samt ift. Europas konkurrenceevne. Dette til

brug for forberedelse og fastlæggelse af politikker.

Rådet byder det velkomment, at der sker en øjeblikkelig implementering af de instrumenter som

er foreslået i Kok rapporten og i Rådets (miljø) konklusioner fra oktober 2004. Rådet opfordrer

forårstopmødet 2005 til at støtte det positive bidrag fra miljøeffektiv innovation til indfrielse af

Lissabon strategiens mål, og give politisk retningslinier for vedtagelse og implementering af kon-

kret handling, som kan muliggøre EU’s fulde nytte at synergien mellem miljøeffektiv teknologi og

vækst og bekæftigelse.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder

at Lissabon strategien er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet på mødet den 1. december 2004 i Specialudvalget for miljøspørgsmål.

Danmarks Naturfredningsforening fremførte indledningsvist, at det var godt, at

konklusionerne fastholdt forbindelse mellem bæredygtighedsstrategien og Lissa-

bonstrategien, men fandt at konklusionerne som indspil til Det Europæiske Råd var

for slappe. DN fandt, at Wim Kok rapportens ”key-recommendations” var alt for

ukonkrete og at der var behov for mere konkrete forslag inden forårstopmødet på

to områder:

1. Forslag til konkrete virkemidler, der kan fremme efterspørgslen efter miljøtek-

nologi; f.eks. skatteincitamenter og korrekt implementering af EU’s regler.

2. Handlingsplanen for at fremme af offentlige grønne indkøb skal ikke blot fokusere på vedva-

rende energi m.v. men også på miljøeffektive elektronikprodukter, bygninger, biler m.v.

DN fandt det uhensigtsmæssigt at overlade det til topmødet at give politiske retningslinier for

vedtagelse af konkrete handlinger m.h.t. synergien mellem vækst og miljøeffektiv teknologi. Efter

DN’s opfattelse måtte det være de enkelte rådsammensætningers ansvar at komme med forslag til

konkrete handlinger og henviste i den forbindelse til Konkurrenceevnerådets beslutning om at

udarbejde et ”key issue paper” herom til topmødet i foråret 2005. DN efterlyste et lignende initia-

tiv fra miljørådet.

Dansk Industri så gerne en henvisning til ”better regulation” under den danske holdning.

Dansk Maritime fandt beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser af konklusio-

nerne – også de afledte – mangelfulde.

NOAH (ved eftersendte skriftlige kommentarer) finder den danske holdning til strategien for

svag. Noah deler holdning med regeringen fsva. udvikling af miljøeffektive teknologier, dog kun

teknologier som reducerer energi- og materialeforbruget på input siden. Noah opfordrer endvide-

re regeringen til at kræve en styrkelse af miljødimensionen i Lissabon processen og anspore mar-

kedet til at virke for miljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. punkt 11 Forslag til rådskonklusioner vedrørende den tematiske strategi til beskyttel-

se og bevarelse af det marine miljø – den europæiske havmiljøstrategi.

15314/04 ENV 646

MAR 209 PECHE 392

Nyt notat

Resume

Kommissionen fremlagde i efteråret 2002 en meddelelse til Rådet og Europaparlamentet med titlen ”Towards a

strategy to protect and conserve the marine environment”. På et rådsmøde (miljø) i marts 2003 vedtog Rådet en

række konklusioner, der bygger på dels meddelelsen, dels resultaterne fra en interessent-konference om emnet.

Kommissionen har i november 2004 oversendt forslag til supplerende rådskonklusioner på baggrund af resultaterne

fra den anden interessent-konference om det europæiske havmiljø, som er afholdt i november 2004 i Rotterdam.

Forslaget til rådskonklusioner hilser resultaterne af interessentkonferencen velkommen og anmoder Kommissionen

om at resultaterne inddrages i arbejdet med færdiggørelse af strategien. Samtidig sættes der i den forbindelse fokus

på nogle emner, der er behov for at gøre mere ud af i strategien.

1. Status

Kommissionen fremlagde i efteråret 2002 en meddelelse til Rådet og Europaparlamentet med

titlen ”Towards a strategy to protect and conserve the marine environment” (Kom (2002) 539

endelig).

Meddelelsen var et led i Kommissionens opfølgning på EU’s 6. miljøhandlingsprogram. Medde-

lelsen blev drøftet med en bred kreds af interessegrupper, organisationer og myndigheder under

den første stakeholderkonference i Køge i december 2002 under det danske EU-formandskab.

På rådsmødet (miljø) den 4. marts 2003 vedtog Rådet en række konklusioner (7164/03 ENV

143 MAR 32 PECHE 58), som det videre arbejde bygger på. Heri indgik en anmodning til

Kommissionen om at fremlægger et forslag til strategi inden maj 2005.

Kommissionen udarbejder strategien i samspil med kredsen af EU’s vanddirektører, som har

nedsat en række arbejdsgrupper til formålet. Kommissionen og det hollandske EU-formandskab

afholdt endvidere i Rotterdam 10.-12. november 2004 den anden stakeholder konference om

strategien.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (Miljø) den 20. december 2004

med henblik på vedtagelse af supplerende rådskonklusioner.

Der er ikke tidligere fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at supplere de tidligere vedtagne rådskonklusioner

på baggrund af resultaterne af stakeholder konferencen i Rotterdam. Kommissionen fremlagde til

konferencen et samlet forslag til havmiljøstrategi, men fremhævede at forslaget kun var et grund-

lag for diskussion på konferencen og at det hverken afspejler Kommissionens opfattelse eller

foregriber Kommissionens fremtidige holdninger vedr. emnet.

Forslaget til rådskonklusioner hilser resultaterne af stakeholderkonferencen velkommen og an-

moder Kommissionen om at resultaterne inddrages i arbejdet med færdiggørelse af strategien.

Samtidig sættes der i den forbindelse fokus på nogle emner, der er behov for at gøre mere ud af i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategien. Herunder nævnes klimaforandringer, forsuring, forurening fra landbaserede kilder (fx

eutrofiering), påvirkning fra skibsfart, behovet for anvendelse af en økosystembaseret tilgang i

forvaltningen som et værktøj, behovet for at være opmærksom på strategiens økonomiske impli-

kationer og vigtigheden af at der skabes yderligere sammenhæng og integration mellem politikker,

der er relevante for havmiljøet.

Endvidere anerkendes det at de regionale havkonventioner og de regionale fiskeriorganisationer

har en vigtig rolle at spille i implementeringen af strategien, og at en regional tilgang i implemen-

teringer er essentiel for at kunne tage hensyn til regionale forskelle.

Vigtigheden af deltagelse fra omkringliggende ikke-EU-lande og andre relevante aktører i imple-

menteringen understreges sammen med behovet for at fortsætte den åbenhed, som har været

karakteristisk for processen indtil nu.

Kommissionens forslag til havmiljøstrategi

Strategien indledes med en gennemgang af truslerne mod havets natur, en status for arbejdet med

beskyttelse og en opregning af udfordringer og muligheder for den fremtidige strategi. Det kon-

stateres således at der er behov for en samlet overordnet strategi, der kan udmøntes regionalt og

som har en holistisk og ikke en sektorvis tilgang til løsningen af problemerne. Et nøglebegreb er

økosystemtilgang til forvaltning, som anses for at være en forudsætning for en bæredygtig udvik-

ling på havet.

Selve strategien er bygget op af en vision, en række grundlæggende principper, 4 strategiske mål

og i tilknytning hertil 22 delmål. Disse omfatter de vigtigste, allerede eksisterende målsætninger,

herunder 2010-målet om at standse tilbagegangen i forringelsen af biodiversiteten, det globale

mål om etablering af et netværk af beskyttede områder på havet i 2012, reduktion af påvirknin-

gerne af habitater og arter, fiskeriforvaltningen, invasive arter samt anvendelse af værktøjerne

cross-compliance, fysisk planlægning og risikovurdering. Målsætningerne omfatter endvidere re-

duktion af en række vigtige påvirkninger af havmiljøet, fx eutrofiering, miljøskadelige stoffer og

anden forurening, skibssikkerhed mv.

Strategien afsluttes med et afsnit om implementering, herunder institutionelle spørgsmål. Ud-

gangspunktet er at strategien skal implementeres regionalt i øko-regioner. Fastlæggelsen af disse

skal analyseres nærmere. Det forudsættes desuden, at der i forbindelse med strategien skal ske en

nærmere drøftelse af forholdet til lande eller områder (fx Grønland og Færøerne) uden for EU.

Kommissionen peger desuden på at der er behov for en helt ny forvaltningsstruktur, hvis man

skal følge økosystemtilgangen og dermed skabe en bæredygtig udvikling på havet. Man efterlyser

således initiativer til opbygning af en ny regional struktur, som i modsætning til dagens organisa-

tioner arbejder tværsektorielt, fx således at fiskeri, natur- og miljøbeskyttelse og skibsfartsspørgs-

mål behandles i samme samarbejdsorgan. Det erkendes imidlertid at initiativet til dette ligger

uden for rammerne af havstrategien som en temastrategi under det 6. Miljø-handlingsprogram.

Der tages i det fremlagte forslag til strategi ikke stilling til hvordan en kommende regulering i EU

kan komme til at se ud.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Konklusionerne har i sig selv ingen relation til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forslaget

vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konklusionerne har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Danmark.

Miljømæssige konsekvenser

Konklusionerne i sig selv har ikke umiddelbar indvirkning på beskyttelsesniveauet. Men det vur-

deres at den øgede fokus, som en kommende europæiske havmiljøstrategi vil få på gennemførel-

sen af internationale aftaler, vil kunne øge beskyttelsesniveauet.

Mere detaljeret vurdering af konsekvenser vil kunne gennemføres i takt med at Kommissionen

fremsætter mere specifikke forslag til indholdet i og gennemførelsen af strategien.

Høring

Konklusionerne har ikke været i høring. Kommissionens meddelelse fra 2002 har

tidligere været fremsendt til en række af Miljøministeriets nærmeste samarbejds-

partnere.

Konklusionerne har været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget (miljø) den 1. december, hvor

Danske Maritime bemærkede, at den regionale tilgang bør ses i en global sammenhæng. Green-

peace understregede at havmiljøstrategien bør munde ud i juridisk bindende regler og strategien

bør indebære etableringen af marine reservater. Dansk Landbrug udtrykte støtte at man fra dansk

side vil arbejde for at EU’s forpligtelser til medfinansiering bliver klart fremhævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 12 Kommissionens forslag til Rådets beslutning om ændring direktiv

2002/95/EF (RoHS-direktivet) med henblik på at fastsætte grænseværdier for visse farli-

ge stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr

KOM (2004) 606

1. Status

Medlemslandene modtog den 23. september 2004 Kommissionens forslag til Rådets beslutning.

Forslaget er fremsat i henhold til artikel 5, stk. 1 litra a) i RoHS-direktivet om begrænsning af

anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. RoHS-direktivet pålægger

Kommissionen at opstille grænseværdier for de pågældende stoffer. Kommissionen fremsatte

dette forslag i den tekniske komité d. 10. juni 2004, hvor der ikke kunne samles kvalificeret flertal

for at vedtage forslaget.

Folketingets Europaudvalg blev den 14. juni 2004 - i forbindelse med stillingtagen til forslaget i

den tekniske komité - orienteret om forslaget ved notat og grundnotat. Det fremgik af notatet at

regeringen agtede at stemme imod forslaget med henvisning til, at det er Danmarks erfaring at

producenter kan leve op til grænseværdier på 0,01 vægtprocent for bly, kviksølv og cadmium.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2004.

Sagen er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde. Rådet har en frist på tre måneder efter

at forslaget er blevet forelagt for Rådet til at træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal.

Fristen udløber den 29. december 2004.

2. Formål og indhold

Det er en forudsætning for at kunne markedsføre elektriske og elektroniske produkter, som

overholder RoHS-direktivet, at der i direktivet indsættes grænseværdier for evt. urenheder af de

pågældende stoffer. Ellers vil det stort set være umuligt at kunne overholde direktivet ved mar-

kedsføringen af elektriske og elektroniske produkter. Der var derfor ved direktivets vedtagelse

enighed blandt medlemslandene om, at der skulle vedtages fælles grænseværdier inden forbuddet

træder i kraft d. 1. juli 2006.

Forslaget ændrer direktiv 2002/95/EF ved at fastsætte grænseværdier for indhold af bly, kvik-

sølv, cadmium, hexavalent chrom og de bromerede flammehæmmere PBB og PBDE på 0,1

vægtprocent og for indhold af cadmium på 0,01 vægtprocent i homogene materialer i elektrisk og

elektronisk udstyr. Forslaget forsøger dermed at tage højde for, at der på trods af RoHS-

direktivets forbud mod de pågældende stoffer, bør være tilladelige urenheder af de pågældende

stoffer i elektriske og elektroniske produkter.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Der er tale om en teknisk tilpasning af en allerede vedtagen retsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, men vil kræve udarbejdelse af en æn-

dringsbekendtgørelse til RoHS-bekendtgørelsen, som trådte i kraft d. 30. oktober 2004.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amter eller

kommuner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsesniveau:

Der findes ikke i dag et dansk forbud mod hexavalent chrom i elektrisk og elektronisk udstyr.

Der findes heller ikke i de danske kemikalieregler et så vidtrækkende forbud mod bromerede

flammehæmmere i elektrisk og elektronisk udstyr, som det bliver tilfældet med forbudet mod

PBB og PBDE efter RoHS-direktivet, idet også deca-BDE er omfattet af dette. På disse områder

vil selve RoHS-direktivet med den foreslåede grænseværdi på 0,1 vægtprocent have en positiv

indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der hidtil ingen regulering har været.

Den foreslåede grænseværdi for cadmiumindhold på 0,01 vægtprocent vurderes ikke at påvirke

beskyttelsesniveauet mærkbart, om end den danske cadmiumbekendtgørelse, der allerede omfat-

ter RoHS-direktivets cadmiumforbud, fastsætter en lidt lavere grænseværdi på 0,0075 vægtpro-

cent.

Den foreslåede grænseværdi for kviksølv på 0,1 vægtprocent er højere end grænseværdien i kvik-

sølvbekendtgørelsen på 0,01 vægtprocent. Kviksølv som urenhed er dog ikke relevant i elektrisk

og elektroniske produkter.

Hvad angår grænseværdien for bly i elektrisk og elektronisk udstyr, vil den foreslåede grænsevær-

di på 0,1 % afløse blybekendtgørelsens lavere grænseværdi på 0,01 %. Dermed påvirkes det dan-

ske beskyttelsesniveau negativt. Derimod er selve RoHS-direktivets blyforbud mere omfattende

end de gældende danske regler på visse områder, idet direktivets blyforbud gælder fx. bly i elkab-

ler (der indgår i produkter) og i loddemateriale, som ikke er reguleret i den danske blybekendtgø-

relse. Her vil RoHS-direktivet (med en grænseværdi på 0,1 %) have en positiv indvirkning på det

danske beskyttelsesniveau, idet der indtil nu ikke har været nogen dansk regulering.

RoHS-direktivet (med de af Kommissionens foreslåede grænseværdier) vil samlet set have en

væsentlig positiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.

Tilsvarende vil selve RoHS-direktivet generelt forbedre beskyttelsesniveauet i EU betydeligt.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring d. 4. oktober 2004 med høringsfrist d. 1. november 2004. Der er ind-

kommet høringssvar fra: Kræftens Bekæmpelse, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik

(BFE), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (EOGS), For-

brugerrådet, KL, Renosam, COOP Norden Varesikring, Told og Skattestyrelsen, Sundhedsstyrel-

sen, Dansk Industri (ITEK), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Lægemiddelstyrelsen, Ener-

gistyrelsen, Indenrigsministeriet og Dansk Komité for Affald (DAKOFA).

HTS

har med tilfredshed noteret sig, at forslaget vil fastsætte grænseværdier, således at det vil

være muligt at markedsføre de omfattede produkter på trods af et naturligt forekommende bag-

grundsniveau af de regulerede stoffer.

HTS

efterlyser endvidere i sit høringssvar en beskrivelse af,

hvordan overholdelse af grænseværdierne skal kontrolleres og af hvem.

DAKOFA

finder, at forslaget udvander de danske forbudsbekendtgørelser mod bly, cadmium og

kviksølv, som ellers generelt vurderes at minimere indholdet af disse toksiske metaller i affalds-

strømmen.

DAKOFA

finder derfor, at grænseværdierne for disse metaller ikke bør være højere

end de nuværende danske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunernes Landsforening

Reno-Sam

finder forslaget meget uheldigt og anbefaler, at Danmark

ikke stemmer for forslaget. Begrundelsen herfor er, at de foreslåede grænseværdier er højere end

de danske. De elektriske og elektroniske produkter som ikke indsamles af producenterne vil ty-

pisk blive bortskaffet sammen med dagrenovationen eller som brændbart affald på genbrugsplad-

serne. Derved vil dette affald ende i de fælleskommunale forbrændingsanlæg. De højere grænse-

værdier vil derfor gøre det sværere for forbrændingsanlæggene at overholde emissionskravene.

Hvilket vurderes at ville kunne medføre behov for væsentlige investeringer i yderligere røggas-

rensning.

Forbrugerrådet

kan ikke støtte fastsættelse af grænseværdier for tungmetaller, der forringer de gæl-

dende danske grænseværdier.

CO O P ser ikke noget behov for, at der v edt ages nogen grænsev ærdi for de bromerede

flammehæmmere PBB og PDBE, da disse st offer nemt kan subst it ueres med andre

st offer uden hormonforst y rrende effekt . Under alle omst ændigheder v urderes en

grænsev ærdi på 0,1% at v ære for høj. Endv idere v urderer CO O P, at cadmium er

unødv endig t il ov erfladebehandling.

Sundhedsstyrelsen

har fået professor Philippe Grandjean til at se på forslaget og stiller på den bag-

grund spørgsmålstegn ved, om det er ”nødvendigt at sætte grænseværdierne så højt”. Grænse-

værdierne vurderes primært at skulle sættes i relation til stoffernes betydning som miljøgift, idet

direkte human eksponering må regnes for mindre relevant, og det vurderes derfor som vigtigt at

beregne det samlede udslip til omgivelserne.

Kræftens Bekæmpelse

finder det positivt, at der fastsættes grænseværdier for de pågældende stoffer.

De foreslåede grænseværdier vurderes dog at være for høje i betragtning af, at det er veldoku-

menteret, at cadmium og hexavalent chrom er kræftfremkaldende og PBB og PDBE er mistænkt

herfor. Dertil skal lægges, at samtlige omhandlede kemiske forbindelser vurderes at være svært

nedbrydelige i naturen.

Dansk Ind ustri

ITEK støtter Kom m issionens forslag til grænseværd ier, og find er

d et afgørend e for virksom hed ernes m ulighed for at leve op til RoH S-d irektivet, at

d er hurtigst m uligt skabes klarhed om grænseværd ierne. Dansk Ind ustri og ITEK

find er d et end vid ere problem atisk, at d er end nu ikke er fastlagt testm etod er, som

kan specificeres over for leverand ørerne. End elig ønskes d efinitionen af ’’hom ogene

m ateriale’’ afklaret.

BFE

FEHA

kan acceptere forslaget til grænseværdier og anbefaler, at Rådet godkender for-

slaget uden forsinkelse.

Sagen har været drøftet på et ekstraordinært møde i EU-Specialudvalget (miljø) den 12. novem-

ber 2004. Baggrunden for mødet var de kritiske høringssvar, som var fremkommet i den generel-

le høring af Kommissionens forslag.

På mødet spurgte

Forbrugerrådet

hvorfor der i rammenotatet var lagt op til en ændring af den dan-

ske holdning i forhold til tidligere indstilling om at Danmark skulle stemme imod, da forslaget

blev behandlet i komitéprocedure. Formanden forklarede at baggrunden for den tidligere danske

holdning i forbindelse med forslagets behandling i den tekniske komité var at man – i lyset af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ønsket om lavere grænseværdier for bly og kviksølv – ønskede en politisk drøftelse af forslaget i

Rådet. I rådsarbejdsgruppen har det imidlertid efterfølgende vist sig at der ikke er støtte til det

danske ønske. Idet man samlet set vurderer at RoHS-direktivet - med de af Kommissionens fore-

slåede grænseværdier - vil have en betydelig positiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau,

indstilles det at Danmark støtter forslaget i Rådet.

COOP, DAKOFA, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening

Renosam

oplyste at de var imod en

sænkning af grænseværdierne. Imidlertid kunne alle de nævnte organisationer støtte den samlede

vurdering af forslaget, og oplyste at der - efter deres opfattelse - ikke var grundlag for at stemme

imod forslaget.

Danske Maritime

støttede ligeledes den foreslåede danske holdning til forslaget.

Forbrugerrådet, Reno-Sam og Kommunernes Landsforening

har efter mødet i EU-Specialudvalget skriftligt

bekræftet deres støtte til forslaget til dansk holdning.

Forbrugerrådet

har samtidig understreget at

Danmark bør lægge vægt på at grænseværdierne for bly og kviksølv kan sættes til 0,01 vægtpro-

cent, og såfremt dette ikke kan lade sig gøre, bør Danmark lægge vægt på at grænseværdierne

bliver så lave som muligt. Med henblik på fremtidige revisioner bør Danmark fortsat arbejde for

at grænseværdierne for urenheder af kviksølv og bly nærmer sig de nuværende 0,01 vægtprocent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 13 Forslag fra Kommissionen til Rådet vedrørende forordning om

etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til Den Euro-

pæiske Union.

KOM (2004) 515 endelig

Resumé

Forslaget er et element i EU's FLEGT handlingsplan om skovlovshåndhævelse, samfundsfor-

valtning og handel - KOM 2003 (251). Det skal ses i sammenhæng med en samtidigt fremsat

henstilling fra Kommissionen om mandat til at indgå partnerskabsaftaler.

Kommissionen foreslår, at der etableres et frivilligt licenssystem og indgås partnerskabsaftaler med

tømmereksporterende lande eller regioner for derved at sikre, at kun lovligt produceret træ fra disse

lande eller regioner kommer ind i EU. Myndighederne i et partnerland udsteder dokumentation

for at en given sending tømmer er produceret i overensstemmelse med relevante love i partnerlandet.

EU-toldmyndighederne skal ved import af tømmer med oprindelse i et partnerland kun tillade

import af tømmeret, hvis det har en gyldig licens.

Forslaget omfatter fem produktgrupper af trævarer, yderligere kan indarbejdes ved aftale med de

enkelte partnerlande. Formålet er at fremme lovlig skovdrift i tømmereksporterende lande og derved

medvirke til bæredygtig skovdrift og til at forhindre skadevirkninger i oprindelseslandet. Effekten

vil afhænge af, hvilke lande, der frivilligt vælger at indgå partnerskabsaftale og hvor stor en andel

af markedet EU’s træimport udgør i de pågældende lande. Forordningen nødvendiggør ny dansk

lovgivning for at give hjemmel dels til beslaglæggelse og konfiskation af træ, som forsøges indført i

strid med forordningen, dels til at pålægge personer som omgår forordningen en passende straf.

Danmark er grundlæggende positiv overfor mandathenstillingen, idet der samtidig er identificeret en

række nøgleelementer som Danmark vil arbejde for.

1. Status

Kommissionen sendte den 27. juli 2004 ovennævnte forslag til Rådet, i det følgende

kaldet ”licensforslaget” eller blot ”forslaget”.

Licensforslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens samtidigt fremsendte

”Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med henblik på iværksættelse af EU’s

handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skov-

brugsområdet” - SEK (2004) 973 endelig. Denne henstilling kaldes i det følgende

”mandathenstillingen”.

Forslaget foreslås hjemlet i TEF artikel 133 om den fælles handelspolitik, og skal

derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. august

2004.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.—22.

december 2004 med henblik på politisk drøftelse.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Licensforslaget (og mandathenstillingen) er elementer i udmøntnin-

gen af FLEGT-handlingsplanen skovlovshåndhævelse, samfundsfor-

valtning og handel - KOM 2003 (251).

Baggrunden for FLEGT-planen er:

1) at ulovlig tømmerhugst antages at have et stort omfang flere steder i verden, sær-

ligt i troperne og i lande på vej til markedsøkonomi;

2) at en del af træet fra de ulovlige hugster antages importeret til EU's indre mar-

ked;

3) og at aktiviteterne har væsentlige skadevirkninger i de pågældende oprindelses-

lande, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige skadevirkninger.

Ved ulovlig tømmerhugst forstås hugst, som sker i strid med oprindelseslandets

lovgivning.

Handlingsplanen indeholder syv hovedelementer:

1) Bistand til tømmerproducerende lande, bl.a. til kapacitetsopbygning;

2) Licensaftaler og overvejelser om yderligere regulering af handel med træ;

3) Bidrag til vejledning om offentlige indkøb;

4) Initiativer rettet mod den private sektor, herunder fremme af god forretnings-

skik;

5) Initiativer rettet mod banker og finansieringsinstitutter;

6) Bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning;

7) Særlig indsats rettet mod "konflikttømmer".

Licensforslaget

Licensforslaget indfører et frivilligt licenssystem, hvorefter import til EU af visse

træprodukter med oprindelse i partnerlande bliver betinget af, at der fremvises do-

kumentation for, at træet er lovligt produceret. Samtidig foreslås det at import af

tømmerprodukter fra alle tredielande (uanset partnerskab) gøres betinget af at der

fremlægges et gyldigt oprindelsescertifikat.

Licenssystemet bliver implementeret gennem partnerskabsaftaler mellem EU på

den ene side og partnerlande eller regioner på den anden side. Partnerskabsaftaler-

ne vil indebære, at der ydes støtte til kapacitetsopbygning samt teknisk støtte til

implementeringen af licenssystemet samt yderligere støtte til fremme af håndhævel-

se af nationale regler for skovhugsten herunder bekæmpelse af ulovligt tømmer.

Partnerskabsaftalerne vil blive tilpasset de konkrete forhold i partnerlandet.

Ifølge forslaget vil Kommissionen forhandle partnerskabsaftaler på vegne af den

Europæiske Union i henhold til bestemmelserne i artikel 300 i EU traktaten om

procedurer for EU's indgåelse af aftaler med tredjelande eller internationale organi-

sationer.

Ifølge forslaget kan licenssystemet bygge på eksisterende systemer, såfremt disse

vurderes at give den nødvendige garanti for lovlighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktgrupper omfattet af forordningen

Forslaget omfatter følgende produktgrupper:



Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire si-

der.

Jernbane- og sporvejssveller af træ.

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet,

slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm.

Plader til fineringsarbejde herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af

lamineret træ, til fremstilling af krydsfinér eller andet lignende lamineret træ

samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splej-

set eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm.

Krydsfinér, finerede plader og lignende laminerede træprodukter.



Der er således alene tale om råtræ og overvejende groft tildannet træ samt finerpla-

der og krydsfiner mv., mens andre træbaserede produkter såsom papirmasse og

papirvarer, profileret træ og parketstave, spån- og fiberplader, snedker- og tømrer-

arbejder af træ til bygningsbrug, præfabrikerede bygninger og træmøbler samt en

række andre bearbejdede træprodukter i udgangspunktet ikke vil være omfattet.

Toldmyndighedens opgaver

Ifølge forslaget skal toldmyndigheden ved import af træ med oprindelse i partner-

lande opbevare den originale FLEGT licens sammen med told deklareringen og

give Kommissionen adgang til dokumenterne i tilfælde af at der senere opstår pro-

blemer. Toldmyndigheden skal desuden give adgang til den originale licens til per-

soner eller firmaer, som er udpeget af partnerlandet til at udføre det uafhængige

tilsyn med FLEGT licenssystemet.

Toldmyndigheden skal vurdere, hvorvidt der skal kræves yderligere verifikation

baseret på en risikovurdering samt foretage fysisk inspektion af sendinger. Såfremt

der er tvivl om licensens gyldighed skal toldmyndigheden foretage yderligere under-

søgelse.

Hvis toldmyndigheden finder, at der ikke findes nogen gyldig FLEGT licens skal

lasten tilbageholdes og beslaglægges og sagen skal forfølges i henhold til national

lovgivning.

Såfremt toldmyndigheden finder, at den manglende FLEGT licens er uforsætlig,

kan lasten frigives såfremt en gyldigt FLEGT licens kan fremskaffes.

Å rlig afrapportering

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne hvert år udarbejde en rapport med oplysnin-

ger om forrige års:



import under FLEGT licenssystemet fordelt på produkt typer og partnerlande

eller regioner samt antallet af licenser fra hvert land eller region.



antal beslaglæggelser, herunder oplysninger om mængder og værdi.



ny lovgivning, som er udarbejdet for at håndhæve forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle retningslinier

I forslaget åbnes mulighed for,

at licenssystemet kan tilpasses

kommende erfaringer med sy-

stemet samt at listen over part-

nerlande og regioner kan udvi-

des efter behov efter aftale med

Rådet og at listen af træproduk-

ter som licenssystemet omfatter kan ændres efter aftale med Rådet og

partnerlande eller regioner.

Ifølge forslaget skal der nedsættes en forvaltningskomité, der kan støtte Kommissi-

onens opgavevaretagelse i henhold til forordningen.

FLEGT licenssystemets dokumenter skal som udgangspunkt være offentligt tilgæn-

gelige, men dokumenter, som indeholder forretningshemmeligheder eller private

oplysninger, kan undtages dette krav eller først frigives efter samtykke fra kilden i

overensstemmelse med artikel 4 i forordning 1049/2001/EC om offentlig adgang

til Europa Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter og med artikel 287

i traktaten for den Europæiske Union.

N ational lovgivning og sanktionering

Ifølge forslaget skal hvert medlems-

stat beslutte, hvilke sanktioner som

skal pålægges i de situationer, hvor

forordningen overtrædes. Sanktioner-

ne skal være effektive og passe til

overtrædelsen. Medlemsstaterne skal

desuden beslutte, hvordan beslaglagt

træ og træprodukter skal håndteres.

Forslaget indeholder ikke forslag til lovgivning, som generelt forbyder import til og

markedsføring af illegalt træ i EU. Rådet har i oktober 2003 anmodet kommissio-

nen om at overveje et sådant initiativ.

Mand athenstillingen

Mandathenstillingen er Kommissionens oplæg til Rådet, hvori Kommissionen be-

der om mandat til at indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med tømmer-

producerende lande. Licensforslaget vil kun få retsvirkning for de lande og regioner,

som frivilligt tilslutter sig dette gennem indgåelse af partnerskabsaftale med EU.

Partnerskabsaftalerne forventes at indeholder flere elementer end den blotte accept

af licenssystemet, fx støtte til kapacitetsopbygning mv..

Der er udarbejdet et selvstændigt rammenotat om Mandathenstillingen.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet. Det vurderes at licensforslaget opfylder nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet. Forslaget vil give kommissionen mulighed for at regulere importen af visse

trævarer med henblik på at sikre, at der kun importeres lovligt træ fra partnerlande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til EU. Fællesskabet er væsentlig bedre rustet til at gøre noget ved problemet med

import af ulovligt træ til EU end medlemsstaterne hver for sig.

4. Forslagets konsekvenser for Danmark

Der findes ikke i dag lovgivning i

Danmark, som tillader beslaglæggelse

af træ og træprodukter omfattet af

forordningen og den skal derfor ind-

føres, hvis forslaget vedtages. Tilsva-

rende foreslår Kommissionen at med-

lemsstaterne skal indføre sanktioner,

som kan benyttes i de tilfælde hvor forordningen overtrædes.

Værdien af Danmarks samlede import

af træbaserede produkter var i 2003

godt 26 mia kr., heraf 9 mia kr. fra

varegruppen ”træ og varer deraf”,

knap 4 mia. kr. fra møbler og præfa-

brikerede bygninger af træ samt godt

13 mia. kr. for papirmasse, papirvarer,

bøger og aviser mv. Licensordningen omfatter alene en delmængde af varegruppen

”træ og varer deraf” og vil kun berøre træ med oprindelse i lande uden for EU.

Importværdien for dette udgjorde omkring 800 mio kr. i 2003. Da foreløbige son-

deringer indikerer at licenssystemet i starten kun vil omfatte et mindre antal af disse

lande, måske 5-6 stykker, anslås det at licenssystemet til en start vil kunne komme

til at omfatte en importværdi på omkring 400-500 mio kr. svarende til ca. 2 pct. af

Danmarks samlede import af træ og træbaserede produkter.

Danske virksomheder, som importerer trævarer omfattet af ordningen får en ekstra

opgave med at sikre at de nødvendige licenser forefindes. Afhængig af konkurren-

cen på træmarkedet vil prisen på trævarer omfattet af ordningen samtidig kunne

stige med de øgede omkostninger, formentlig kun marginalt. Hertil kommer, at der

kan forekomme stigende priser, såfremt den hidtidige import har bestået af ulovligt

træ, som nu ikke længere bliver tilgængelig. Den prisstigning kan ende hos forbru-

geren alt efter priselasticiteten på trævarer.

Det generelle krav om at der ved import af tømmerprodukter fra alle tredielande

(uanset partnerskab) skal fremlægges en oprindelelscertifikat må også formodes at

være omkostningsfordyrende - og indebære en mérpris for disse tømmerprodukter,

en mérpris som markedet må bære.

Forslaget indbærer nye opgaver for de danske toldmyndigheder (de skal varetage

kontrollen med importen af de af licensforslaget omfattede varegrupper for de lan-

de, der tilslutter sig licenssystemet gennem partnerskabsaftaler). Fra de ovenfor

nævnte potentielle partnerskabslande var Danmarks direkte import af de fem om-

handlede varegrupper i 2003 fordelt på ca. [ 2400] fortoldninger. Implementering

af licensordningen i Danmark vil kræve, at Told og Skat i samarbejde med andre

relevante myndigheder etablerer de opfølgnings- og kontrolmekanismer, som er

nødvendige for at sikre at fortoldningerne er ledsaget med den krævede eksportli-

cens, at denne er udstedt korrekt, er gyldig og i øvrigt at indholdet svarer til det

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angivne. Det er ikke muligt at opgøre det fornødne ressourcebehov hertil præcist.

Det anslås, at selve kontrolarbejdet vil kunne andrage ca. et årsværk, muligvis lidt

mere, muligvis lidt mindre, alt efter hvor fintmasket kontrollen vil være, herunder

om den kan baseres helt eller delvist på stikprøveudtag. Dertil kommer omkostnin-

ger forbundet med beslaglæggelse, oplagring og konfiskation mv. af træforsendel-

ser, som måtte blive stoppet under importen fordi de ikke opfylder betingelserne.

De hermed forbundne omkostninger beror på, hvilke procedurer der vil blive fast-

lagt i Danmark for håndtering af sådanne sager, herunder om der vil blive givet

adgang til for myndighederne at finansiere ekstraomkostninger med provenuet fra

eventuelt gensalg af konfiskerede forsendelser.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at være uden be-

tydning for beskyttelsesniveauet i

Danmark. I de partnerskabslande der

vil blive berørt af ordningen, forven-

tes en positiv indvirkning på beskyt-

telsesniveauet. Den størst virkning

forventes i lande, hvis eksport af træ-

varer til EU udgør en væsentlig del af landets samlede tømmereksport, det gælder

især de afrikanske lande og til dels også Rusland.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring den 28. juli 2004 til Told og Skat samt Kon-

taktgruppen for International Skovpolitik (Danmarks Naturfrednings-

forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk

Træforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Den kgl. Veterinær og Land-

bohøjskole, Kommunernes Landsforening, Nepenthes, WWF-

Danmark, SID og 92-Gruppen. Høringen har givet anledning til føl-

gende bemærkninger:

Dansk Træforening (DT) og Dansk Skovforening (DS) hilser begge forslaget vel-

komment, og ser det som et vigtigt skridt mod at stoppe importen af ulovligt hug-

get tømmer til EU. De slutter op om systemets dynamiske natur som muliggør lø-

bende tilpasning af krav på basis af indhøstede erfaringer. DT finder det essentielt

at systemet underbygger eksisterende certificeringsordninger, så mængden af certifi-

ceret træ på verdensmarkedet kan øges - uden favorisering af specifikke certifice-

ringsordninger. DS støtter også, at der bygges på eksisterende certificeringsordnin-

ger – for at undgå øget bureaukrati og øgede omkostninger. DT finder at systemets

gennemslagskraft forudsætter, at der etableres samarbejde med de øvrige ikke EU

markeder - fordi eksporten til EU kun udgør en begrænset del af flere potentielle

FLEGT-samarbejdslandes træproduktion. DS finder det samtidig vigtigt at tøm-

merproducenter og –handlere der driver en sund og lovlig forretning, ikke pådrages

ekstra byrder, ligesom det bør sikres at små producenter kan deltage i den internati-

onale handel kan på lige vilkår med større producenter.

Nepenthes værdsætter EU-Kommissionens ønske om at indføre foranstaltninger

der skal bekæmpe importen af illegalt tømmer til Europa, men finder forslaget

mangelfuldt. De påpeger det utilfredsstillende i at det fortsat vil være muligt at ind-

føre illegalt produceret træ til EU fra ikke partnerskabslande, herunder eventuelt

illegalt træ som har oprindelse i et partnerland og som kommer til EU via ikke part-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerskabslande. Nepenthes foreslår derfor at der indskrives en dato for, hvornår det

ikke længere vil være muligt at indføre tømmer til EU uden godkendelse for lovlig-

hed (dvs. et generelt forbud mod import af ulovligt produceret træ). Nepenthes har

en række konkrete ændringsforslag til de enkelte bestemmelser, herunder forslag

om at

- potentielle partnerlandes lovgivning skal gennemgås inden partnerskabsaftale

med henblik på sikring af at de tager ordentlig hensyn til oprindelige folks ret-

tigheder samt natur og miljø,

- licensordningen skal dokumentere overholdelse af al national lovgivning, ikke

kun ”relevant” national lovgivning,

- det skal være EU som helhed og ikke de enkelte medlemslande der sanktionerer

eventuel manglende overholdelse af FLEGT-ordningens bestemmelser, og

- alle træprodukter bør være omfattet af ordningen, ikke kun den foreslåede del-

mængde af træprodukter.

WWF-Danmark er generelt positiv overfor etablering af en frivillig licensordning,

men finder i lighed med Nepenthes at det er utilstrækkeligt hvis den står alene og at

den derfor bør ledsages af et generelt forbud mod import af ulovligt produceret træ

til EU. WWF har derudover følgende kommentarer:

- at det skal hjemles i TEF artikel 175 (miljø) i stedet for 133 (handel), bla. for at

understrege miljø- og naturbeskyttelse som det overordnede formål og for at

sikre Europaparlamentet medindflydelse,

- at det bør præciseres i forordningen, hvilke typer love, der generelt vil være

omfattet af licensordningen, herunder at de både skal vedrører forhold i selve

skoven og økonomisk kriminalitet knyttet til den efterfølgende handel med træ,

- at ordningen bør sikre en forudgående gennemgang af potentielle partnerlandes

skovlovgivning, dette for at sikre at systemet ikke kommer til at legitimere ”uac-

ceptabel skovlovgivning”,

- at det er afgørende at licensordningen altid har et stærkt element af tredieparts-

verificering, og

- at licensordningen på sigt kommer til at omhandle alle typer træprodukter fra

partnerlande, idet der samtidig udtrykkes forståelse for der lægges ud med mere

råt forarbejdet tømmer.

WWF-Danmark har tillige fremsendt et fælles positionspapir fra FERN, Greenpea-

ce og WWF med kommentar om at synspunkterne heri fuldt og helt støttes af

WWF-Danmark. Dette papir indeholder en række supplerende kommentarer og

ændringsforslag, herunder bestemmelser om:

- reference til internationale aftaler på skov- og naturområdet i forslagets præam-

bel samt indskrivelse af, at licensordningen er en midlertidig ordning der på

længere sigt stiler mod bæredygtigt skovdrift og et generelt forbud mod import

af ulovligt produceret træ til EU,

- at partnerlandes adgang til licensordningen forudsætter dokumenteret frem-

skridt mod de mål, der bliver udstukket i de enkelte partnerskabsaftaler; der fo-

reslås samtidig indskrevet en række elementer og ”milepæle”, som kan indgå i

sådanne aftaler,

- at alle partnerlande skal indføre et obligatorisk sporingssystem, som skal anven-

des for al træ-eksport fra de pågældende lande, også til ikke EU lande, og med

samtidigt krav om at den bagved liggende træproduktion skal kunne verificeres

som lovlig af uafhængig trediepart,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at partnerlande skal forpligte sig til at indføre lovgivning med minimumsstan-

darder bla. for ansvarlig skovdrift og for beskyttelse af menneskerettigheder,

at partnerlande skal forpligtes til at bruge licenssystemet ved al eksport af de

omhandlede produkter, også til ikke EU lande,

at der sikres uafhængig godkendelse og overvågning, både af forholdene i sko-

ven og den efterfølgende handel og bearbejdningsvirksomhed,

at udvælgelsen af love relevante for licenssystemet sker under inddragelse af en

bred kreds af interessegrupper, herunder lokale samfund og indfødte folk,

at licensudstedelse skal være genstand for både uafhængig overvågning og uaf-

hængig godkendelse,

at toldmyndigheder fra et land hvor der konstateres en ukonditionsmæssig im-

port, omgående underretter andre medlemslandes toldmyndigheder med de

fornødne deltaljer,

at toldmyndigheder skal autoriseres til at de fornødne opfølgende skridt i relati-

on til ukonditionsmæssige importer,

at Kommissionen årligt skal offentliggøre lister over de juridske personer, der er

fundet skyldige i overtrædelse af licenssystemet; tilsvarende skal Kommissionen

på begæring fra enhver fremlægge oplysning om, hvilke licenser der er udstedt,

at medlemsstaterne skal stille al relevant information vedr. licenssystemet til

rådighed for andre landes toldmyndigheder og for enhver, der begærer ønske

derom,

der sikres en løbende evaluering af licenssystemet og fremskridtene i forhold til

de mål der er fastsat i partneraftaler,

der indføres en forpligtelse for ”firmaer” til årligt at afrapportere om implemen-

teringen og virkningen af licenssystemet (det angives ikke nærmere hvilke fir-

maer),

at der skal være et multi-stakeholder-forum, som periodevis drøfter licenssy-

stemets virkemåde og som kan bedes om at give anbefalinger til Kommissio-

nen,

at der skal etableres en tvistbilæggelsesprocedure, og

at Kommissionen og medlemsstaterne skal tilvejebringe tilstrækkelige midler fra

geografiske og sektorielle budgetposter til at opbygge den fornødne kapacitet

mv. til sikring af licenssystemets drift.

Rammenotater om henholdsvis mandathenstillingen og licensforslaget har været i

høring i EU-Specialudvalget vedr. miljøspørgsmål den 12. november 2004, hvor der

er kommet følgende høringssvar:

Dansk Industri (DI)

er positiv overfor forslaget og støtter overvejende oplægget til

dansk holdning. Til Kommissionens forslag bemærker

generelt at forordningen

ikke bør medføre øgede barrierer for handel med træ eller træbaserede produkter,

herunder administrative byrder, der bør skelnes mellem lovlighed og bæredygtighed

og alle tiltag bør leve op til WTO’s retningslinier.

finder det problematisk at

visse varekategorier ikke er omfattet af aftalen, idet de virksomheder i EU, der for-

arbejder importeret tømmer, pålægges en afgift, som andre virksomheder, der for-

arbejder deres produkter uden for EU er fritaget for. Endelig finder

at indsatsen

indenfor rammerne af FLEGT også bør rettes direkte mod samhandelslandenes

koncessionsejere og industri og ikke kun myndighederne.

foreslår at der etable-

res mulighed for at indgå licensaftaler med virksomhederne, bl.a. for at sikre øget

kontrol med de midler, der investeres i sikringen af det lovlige træ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Skovforening

henviser til tidligere afgivet høringssvar og oplyser at foreningen

kan tilslutte sig den foreslåede danske holdning.

Dansk Skovforening

tilslutter sig også

at der stilles visse minimumskrav af principiel karakter til den lovgivning, der skal

være omfattet, men foreningen mener ikke at EU skal stille krav til andre landes

skovlovgivning om fx bæredygtighed.

Dansk Træforening

støtter oplægget til dansk holdning og tilslutter sig forslaget om at

der lægges pres på Kommissionen for at få gennemført en tilbundsgående analyse

af muligheder og konsekvenser at supplerende lovgivning. Foreningen understreger

at supplerende lovgivning skal være helt entydig og den skal understøttes af sankti-

onsmuligheder. Foreningen bemærker desuden at man bør sikre at forslaget om

indførelse af et generelt oprindelsescertifikat ikke udløser en urimelig dokumentati-

onsbyrde alle led i handelskæden, med det resultat at træ svækkes overfor konkurre-

rende materialer såsom plastik, stål og beton.

Dansk Træforening

har endvidere frem-

sendt supplerende bemærkninger, hvor foreningen påpeger at det er uklart hvilke

forpligtelser forslagets artikel 18 (b) indebærer, hvorfor foreningen tager forbehold

for punktet.

Forsikring og Pension

har ingen bemærkninger til rammenotatet.

Nepenthes

er positiv overfor oplægget til dansk holdning og fremhæver dels indsat-

sen for udarbejdelse af en analyse af mulighederne for helt stoppe importen af ulov-

ligt træ til EU, dels at der arbejdes for at bæredygtig skovdrift indskrives som et

langsigtet mål for partnerskabsaftalerne.

Nepenthes

gentager en række af sine tidligere

høringsbemærkninger, og præciserer sit forslag om en fast dato for hvornår ulovligt

træ ikke længere skal kunne importeres til EU. Målet bør være at standse importen

af ulovligt træ før 2010, idet biodiversitetskonventionens parter er blevet enige om

at tabet af biodiversitet skal mindskes signifikant inden 2010.

Nepenthes

finder desu-

den, at træmøbler bør føjes til de produktgrupper, der er omfattet af forslaget.

Ne-

penthes

mener, at forslaget bør indebære et kontrolsystem med tredjeparts verifice-

ring, der dokumenterer oprindelsen af alt importeret tømmer krav, for at undgå at

ulovligt træ eksporteres til EU via ikke-partnerlande. Endelig understreger

Nepen-

thes,

at repræsentanter for oprindelige folk og lokale folk bør inddrages i udarbejdel-

sen af partnerskabsaftaler.

WWF

henviser til tidligere afgivet høringssvar og understreger betydningen af, at

Danmark fortsat arbejder på at Kommissionen udarbejder en analyse af mulighe-

derne for et generelt forbud mod import af illegalt træ til EU.