PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2633 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

9. december 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. december 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. december 2004 – vedlægges Fødevareministeriets

notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

9. december 2004

FVM 239

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af

fangstbegrænsninger

KOM (2004) 785

Vedtagelse

Side 3

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse dyb-

havsbestande for 2005 og 2006 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

2347/2002

KOM (2004) 746

Vedtagelse

Side 17

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af

konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og

Bælterne

KOM (2004) 577

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 19

Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling af Den Fælles

Fiskeripolitik

KOM dokument foreligger ikke

Fremlæggelse

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende

Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med udryddelse af

dyresygdomme (15.- 16. december 2004 i Bruxelles)

Formandskabets konklusioner

KOM dokument foreligger ikke

En europæisk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af zoonotiske

sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er opstået (16.-17.

september 2004 i Haag)

Rådets konklusioner

KOM dokument foreligger ikke

Side 22

Forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning

for import af tømmer til Det Europæiske Fællesskab

KOM dok (2004) 515

Orienterende drøftelse

Side 22

(Evt.) Forenkling af landbrugslovgivningen

KOM-dokument foreligger ikke

Status

Side 22

Forslaget henhører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort. Der henvises til særskilt notat fra

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Forslaget henhører under Miljøministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 21. – 22. december 2004

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af

fangstbegrænsninger

KOM dok (2004) 785

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har den 8. december 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for

2005 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiske-

bestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvande, og for EU-fartøjer i

andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. de-

cember 2004 med henblik på vedtagelse.

Som bilag vedlægges oversigt over TAC’er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2004 (en-

delige) og 2005 (initialkvoter). Tallene for 2005 er baseret på Kommissionens forslag om TAC/kvoter i

2005.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførel-

sen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med

tredjelande.

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2005 for eksklusive EU-bestande og fordele Fællesska-

bets rådighedsmængder for bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande samt fastsætte visse

tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige råd-

givning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe

bestandene inden for sikre biologiske grænser.

Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat,

farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav til regulering af

fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskerier. For Kattegat sker der en tilpasning af antallet af hav-

dage, således at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier svarer til de øvrige farvandsom-

råder.

Aftaler med tredjelande:

Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Rusland, Færø-

erne, Grønland, og fordele de kvoter, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlan-

terhav) og IBSFC (Den Internationale Baltiske Fiskerikommission).

EU-Norge

EU og Norge fastsætter i de årlige bilaterale konsultationer TAC/kvoter for torsk, kuller, hvilling,

sej, rødspætte og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales ud-

veksling af fiskerimuligheder på bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, såsom tobis, sperling,

blåhvilling, rejer m.fl..

Forhandlingerne med Norge om fiskeriet i 2005 blev afsluttet med en aftale den 26. november 2004,

hvor man blev enige om følgende TAC’er for 2005 (Nordsøen m.m.):

Art og ICES-område

Aftalt TAC

2004

27.300

77.000

190.000

16.000

61.000

460.000

43.200

Aftalt TAC

2005

27.300

66.000

145.000

28.000

59.000

535.000

50.000

Ændring af TAC

(pct)

- 14

- 24

+ 75

-3

+ 16

+ 15

Torsk (IV)

Kuller (IV)

Mørksej (III a, IV)

Hvilling (IV)

Rødspætte (IV)

Sild, Konsum (IV, VII d)

Sild, Bifangst (IV, VII d)

I norsk zone har EU opnået følgende fiskerimuligheder i 2005: Rejer: 900 t (uændret), blåhvilling:

19.000 t (uændret), sperling: 5.000 t (-90%), tobis: 10.000 t (-92%).

EU’s kvote for ”andre arter” er fastsat til 7.000 t, hvor den i 2004 var på 11.000 t. Baggrunden er, at der

er sket en udskilning af særskilte kvoter for havtaske med 1800 t, jomfruhummer med 1000 t, lange

med 1000 t og brosme med 200 t. Summen af de 4 særskilte kvoter og den resterende kvote for ”andre

arter” udgør således samlet 11.000 t som i 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Skagerrak/Kattegat er man med Norge blevet enige om følgende TAC’er for 2005:

Art

Skagerrak (S), Kattegat (K)

Torsk (S)

Kuller (S + K)

Hvilling (S + K)

Rødspætte (S)

Rejer (S)

Sild (S + K) Konsum

Sild (S + K) Bifangst

Brisling (S + K)

Aftalt

TAC 2004

3.900

4.755

1.500

9.500

10.710

70.000

21.000

50.000

Aftalt

TAC 2005

3.900

4.018

1.500

7.600

10.710

96.000

24.150

50.000

Ændring af TAC

(pct)

- 15

- 20

+ 37

+ 15

Makrel

EU, Norge og Færøerne traf i november 2004 beslutning om TAC og kvoter for makrel i 2005. Kvo-

terne for makrel reduceres ca. 23 % i alle forvaltningsområder. Danmark fik ved etableringen af den

fælles fiskeripolitik i 1983 vedtaget erklæringer i Rådet om en særlig prioritet på makrel i Nordsøen,

færøsk farvand og i norsk zone, således Danmark samlet kan råde over 25.000 t. Dette betyder, at re-

duktionen af den danske kvote bliver ca. 6%. Det kan ifølge 1983-erklæringerne blive nødvendigt at

acceptere minimumskvoter til de andre nordsølande.

Den internationale Baltiske Fiskerikommission (IBSFC)

På IBSFC’s årsmøde i september/oktober blev man enige om at anbefale en TAC for torsk i den vest-

lige del af Østersøen på 24.700 t, hvilket er 17% lavere end TAC’en i 2004. For den østlige Østersø

kunne EU og Rusland ikke blive enige om TAC, bl.a. pga. usikker biologisk rådgivning. Parterne beslut-

tede derfor at fastsætte kvoterne for torsk i den østlige Østersø autonomt, men begrænser sig til ikke at

gå højere end TAC i 2004. Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra ca. 45.000 t til ca. 31.000 t.

TAC for sild i den vestlige og centrale del af Østersøen blev fastsat til 176.000 t mod 143.349 t i 2004

(+23%). TAC for brisling forhøjes fra 420.000 t til 550.000 t (+31%) og der indføres år til år fleksibili-

tet , således at kvoten kan forhøjes med 5% uden anmodning fra EU. For laks fastsættes TAC uændret

til 460.000 stk.

Man blev på IBSFC’s årsmøde endvidere enige om at anbefale et sommerstop for fiskeri efter torsk.

Sommerstoppet skal som minimum gælde i perioden 16. juni - 15. august. Herudover blev det besluttet

at lukke Bornholmsdybet for al fiskeri fra 15. maj til 31. august.

Kommissionen foreslår en opdeling af den nuværende nøgle for sild i den vestlige og centrale del af

Østersøen i to nye nøgler; én for underområde 22-24 og én for underområde 25-29 (ekskl. Rigabugten)

og underområde 32. De nye nøgler er udregnet på baggrund af medlemslandenes fiskerimønster i peri-

oden 1991-2002. Der skal også træffes beslutning om, hvilke nøgler der skal anvendes i de nye forvalt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsområder for torsk (henholdsvis ICES underområde 22-24 og underområde 25-32. Kommissionen

har fremlagt forslag om fordelingsnøgler, der baserer sig på historisk fiskeri.

Kommissionen har også foreslået foranstaltninger, der kan reducere fiskeriindsatsen i torskefiskeriet fra

1. januar 2005. Kommissionen har efter drøftelserne i Rådet i november opgivet at foreslå havdage i

Østersøen i 2005. Kommissionen har i stedet fremlagt forslag om to lukkede områder, hvor torsken

gyder. Det ene område placeres ved Bornholmerdybet, hvor det eksisterende lukkede område udvides

geografisk og tidsmæssigt til at gælde hele året, mens det andet område ligger ved Gdansk-dybet.

Endvidere foreslår Kommissionen en række foranstaltninger, der kan styrke kontrollen med fiskeriet

efter torsk i Østersøen væsentligt.

EU-bestande:

Tobis

Der er for 2005 usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommissio-

nen har derfor fremlagt et forslag til regulering af tobisfiskeriet i 2005, hvor fiskeriindsatsen som ud-

gangspunkt max må udgøre 40% af fiskeriindsatsen i 2004. Der vil blive real-time monitering af fiskeri-

et til og med uge 17 (ligesom i år), hvorefter Kommissionen senest 15. juni skal træffes beslutning om

fiskeriindsatsen i resten af året på grundlag af samme model som i år – hvis rekrutteringen er over 500

mia. individer, kan indsatsloftet fjernes. Er rekrutteringen mellem 300 – 500 mia. individer kan indsat-

sen opretholdes på 2003-niveauet og hvis rekrutteringen er under 300 mia. vil fiskeriet blive stoppet.

TAC’en foreslås reduceret med 15%, hvilket betyder, at det vil være loftet over fiskeriindsatsen, der

reelt vil være den begrænsende faktor for tobisfiskeriet.

Blåhvilling

EU-kommissionen foreslår at forhøje EU’s kvoter for blåhvilling i alle forvaltningsområder for at lægge

pres på øvrige kyststater (Norge, Island, Færøerne og Rusland) for at finde en international aftale.

Tunge i Skagerrak/Kattegat

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra 520 t til 420 t for tunge i Skagerrak/Kattegat med

henvisning til den videnskabelige rådgivning. ICES peger selv på stor usikkerhed i rådgivningen for

tunge i dette område, og at bestanden formentlig er undervurderet.

Torsk i Kattegat

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra ca. 1.400 t til 900 tons. Bestanden er på et historisk

lavt niveau. Kommissionen forventes at foreslå et stop for alt demersalt fiskeri i Kattegat i årets første

tre måneder, for at beskytte bestanden af torsk.

Sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

Kvoterne for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat forhøjes hhv. ca. 15% og 38%. Bifangstkvoterne

for sild i det småmaskede fiskeri forhøjes med 15%.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en lempelse af bifangstreglerne for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat,

således at bifangsterne fremover vil være reguleret af målartsbestemmelserne i de tekniske bevarings-

foranstaltninger. Det betyder eksempelvis i Nordsøen, at bifangsterne af sild kan udgøre op til 40%.

Der er ikke forudset ændringer af bifangstreglerne i Østersøen.

Genopretningsplanen for torsk og indsatsregulering (havdageordningen)

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2003 politisk enighed om en langsigtet genopretnings-

plan for torsk, som omfatter torskebestande i Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal,

farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav.

Genopretningsplanen omfatter først og fremmest et (midlertidigt) system baseret på redskabskategorier

for at reducere fiskeriindsatsen på torskebestanden (havdageordningen i Bilag V til TAC/kvote-

forordningen for 2004). Derudover omfatter genopretningsplanen biologiske mål, metode til fastsættel-

se af TAC’en for torsk samt kontrolregler.

Forordningen blev endelig vedtaget af Rådet i februar 2004, idet bestemmelserne for begrænsning af

fiskeriindsatsen for 2004 (havdageordningen) blev fastlagt ved Bilag V i TAC/kvote-forordningen

2004.

Kommissionen foreslår ikke yderligere begrænsninger i antallet af havdage, men foreslår derimod luk-

kede områder for torskefiskeri.

Kommissionen foreslår visse ændringer af teknisk karakter.

For Kattegat foreslås dog en tilpasning af antallet af havdage, således at antallet af havdage til de for-

skellige redskabskategorier svarer til de øvrige farvandsområder.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Krav om øget fiskerikontrol i Østersøen, udvidelse af moniteringssystemet til også at omfatte Øster-

søen og bælterne samt nye vejeprocedurer for sild, makrel og hestemakrel vil have statsfinansielle

konsekvenser.

Fiskerikontrol i Østersøen

Forslaget indeholder i sin nuværende form en række tiltag, der såfremt det vedtages, vil medføre

betydelige meromkostninger for Fiskeridirektoratet. Det har endnu ikke været muligt for Fiskeridi-

rektoratet at beregne disse meromkostninger eksakt. Nedenstående bygger derfor på et skøn over

udgifterne, baseret på udgifterne til den eksisterende kontrol.

1. Nye specielle betingelser for deltagelse i torskefiskeriet i Østersøen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Der stilles i forslaget krav om forudanmeldelse af alle landinger af torsk på mere end 200 kg i Øster-

søen. Dette vil omfatte ca. 25.000 landinger årligt. I Fiskeridirektoratets døgnvagt behandles i dag ca.

10.000 forudanmeldelser fra industrifiskeriet, hvilket kræver en bemanding på 6 medarbejdere. Fiskeri-

direktoratet finder, at der vil være mulighed for at rationalisere arbejdsgangene, men at behandling af

forudanmeldelser under alle omstændigheder vil kræve yderligere ca. 6 ekstra års

værk.

- Forslaget indeholder krav om at alle fartøjer, der lander eller opbevarer mere end 50 kg torsk pr.

fangstrejse, skal udfylde logbog uanset fartøjsstørrelse. Tidligere var fartøjer under 10 meters længde

undtaget. Dette medfører ca. 17.000 nye logbogsblade fra godt 500 fartøjer under 10 meters længde, der

skal registreres og behandles. Fiskeridirektoratet behandlede i 2003 110.000 logbogsblade. Til registre-

ring af disse logbogsblade blev der i 2003 anvendt 5 årsværk. Det må forventes, at der vil være behov

for yderligere 1 årsværk.

2. Ekstra foranstaltninger for overvågning, kontrol og inspektion

- Der er i forslaget krav om etablering af et nationalt kontrolprogram, hvis overholdelse skal evalueres i

forvaltningskomité mindst en gang pr. år. Til administration af dette forventes anvendt 0,5 årsværk.

- Der stilles krav om, at mindst 20 procent af antallet af landinger af torsk på mere end 200 kg vejes

under overvågning af kontrollører (fiskerikontrollører eller andre bemyndigede kontrollører). Dette vil

indebære, at vejningen af torsk ved ca. 5000 landinger pr. år skal kontrolleres. Det er på nuværende

tidspunkt Fiskeridirektoratets skøn at opgaven afhængig af udformningen vil kræve mellem 10 og 20

årsværk. Skønnet bygger bl.a. på, at Fiskeridirektoratet i dag anvender ca. 21 årsværk til konsumkontrol

af ca. 3.500 landinger. Overvågning af vejning er en enklere kontrol, men en stor del af tiden går til

transport.

3. Fælles overvågning og udveksling af inspektører

- Af forordningsteksten stilles krav om at medlemslandene skal deltage i fælles inspektioner og over-

vågningsaktiviteter og i den forbindelse skal etablere fælles operationelle procedurer for bl.a. deres in-

spektionsfartøjer. Omfanget af disse fælles operationer kendes ikke, og det er derfor ikke muligt at give

et skønne over udgifterne.

- Der er i forslaget krav om, at medlemslandene skal sikre, at inspektører fra andre medlemslande invi-

teres til at deltage som minimum i fælles inspektionsaktiviteter. Dette indebærer, at danske inspektører

skal deltage i inspektionsaktiviteter i andre medlemslande med deraf følgende ekstra omkostninger til

rejser, ophold og udstationering. Det vurderes, at denne opgave vil kræve yderligere 2 årsværk samt

udgifter til rejser og ophold.

Det nævnes eksplicit i forordningsteksten, at det specifikke kontrolprogram for torsk i Østersøen

kan strække sig ud over de 2 år der normalt er forudset i Kontrolforordningen (RFO nr. 2847/93).

Monitering af industrifiskeri

Udvides det eksisterende moniteringssystem til også at omfatte Østersøen og Bælterne, hvor der over

det meste af året forekommer både dansk og udenlandsk industrifiskeri, vil det som minimum i afdelin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne i Roskilde og Fredericia være nødvendigt at have kontrolpersonale på vagt i de samme tidsrum

som beskrevet under den eksisterende ordning.

Et kontrolhold til udførelse af industrikontrol består som minimum af 2 personer. Det betyder, at der

for at dække 104 timer pr. uge ved hver af de 2 afdelinger som minimum skal afsættes 6 personer pr.

uge. Altså i alt 12 personer, hvis primære opgave er at varetage industrikontrol.

Udvidelse af monitoreringssystemet har også konsekvenser for opgørelsen af træk på kvoterne. Det er

på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorledes de beregnede bifangster skal registreres, hvorfor de afle-

dede konsekvenser på de EDB-systemer, som direktoratet anvender til fangstopgørelser og fangstrap-

porteringer ikke kan vurderes, man de må skønnes at være betydelige, da det vil kræve helt nye opgørel-

sesmetoder.

Vejning og kontrol af pelagiske landinger.

Der er lagt op til en stramning af reglerne for vejning af sild, makrel og hestemakrel fra visse farvande.

Dels fordi de omfattede områder for sild udvides til også at omfatte Kattegat og de dele af ICES-

område VII, der ikke tidligere var omfattet. Dels fordi der indføres benchmarks, der indebærer at

mindst 15 % procent af den landede mængde og mindst 10 % af antallet af landinger på 10 tons eller

derover af de nævnte arter fra de nævnte områder skal gøres til genstand for fuld kontrol.

I Danmark var der i 2003 i alt 2.188 landinger, der faldt inden for ovennævnte definition, mens den

samlede landede mængde udgjorde godt 230.000 tons.

Såfremt antallet og mængden af berørte pelagiske landinger er nogenlunde den samme i 2005 som i

2003 vil det indebære, at der skal ske fuld kontrol af ca. 220 landinger med en samlet mængde på ca.

35.000 tons fisk.

En fuld kontrol af en pelagisk landing vil let kunne tage en hel arbejdsdag (8-10 timer). Danmark har

påpeget, at der forventes problemer med at kunne opfylde denne målsætning (der er aftalt mellem EU

og Norge), såfremt den skrevne definition af en fuld kontrol skal følges. Kommissionen og en række

andre medlemslande har vist forståelse for Danmarks holdning i lyset af det store antal landinger og de

omfattende mængder.

Men selv, hvis definitionen ikke følges helt efter dens ordlyd, vil forslaget indebære en betydelig ekstra-

belastning af Fiskeridirektoratets økonomi og personaleressourcer. Dertil kommer, at den vil bidrage

yderligere til at fastlåse kontrollen i faste opgaver og derigennem mindske fleksibiliteten. Fiskeridirekto-

ratet arbejder på at beregne meromkostningerne.

For så vidt angår de øvrige elementer i forslaget vurderes det ikke, at TAC-kvote aftalen har statsfinan-

sielle konsekvenser.

Fastsættelsen af TAC kvoter har stor betydning for erhvervets fiskerimuligheder i 2005. De samlede

samfundsøkonomiske konsekvenser, både f.s.v.a. erhvervet og den biologiske rådgivning, kan ikke på

nuværende tidspunkt i forhandlingerne vurderes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§5-udvalget blev hørt den 7. december 2004. Følgende kommentarer blev fremført:

Nordsøen

Danmarks Fiskeriforening fandt forslaget om at indføre lukkede områder for fiskeriet efter torsk i

Nordsøen kritisabelt og efterlyste et sagligt videnskabeligt grundlag herfor. Yderligere tiltag i forhold til

torsk var ikke påkrævet før resultaterne af de seneste års indsats var kendt. Samtidig burde man følge

genopretningsplanen og hæve TAC’en med 15 pct. WWF fandt, at man burde følge de videnskabelige

anbefalinger om at fastsætte TAC’en for torsk lig nul og kun acceptere torskefangster som bifangst. Det

var uholdbart at tale om at øge TAC’en på nuværende tidspunkt. WWF støttede indførelsen af lukkede

områder, som blev effektivt kontrolleret og overvåget.

Danmarks Fiskeriforening påpegede, at kravene til historik i havdageordningen medførte en undermi-

nering af fiskernes muligheder for udøvelse af erhvervet.

Danmarks Fiskeriforening og Dansk Fisk forholdt sig kritisk til reduktionen i TAC’en for rødspætte.

Dansk Fisk fandt, at problemet med discard af rødspætte skulle begrænses gennem selektive foranstalt-

ninger. Danmarks Fiskeriforening påpegede, at fx større maskestørrelser i tungefiskeriet og begræns-

ning af området, hvor bomtrawlere kunne fiske med 80 mm kunne reducere udsmid, hvor rødspætter

blev fanget som en konsekvens af en uhensigtmæssig udnyttelse af andre arter. WWF fandt, at omfan-

get af discard i rødspættefiskeriet var uholdbart og at den mellem EU og Norge aftalte TAC var i over-

kanten. Der var behov for at fokusere på maskestørrelser og eventuelt at operere med lukkede områder,

som blev effektivt kontrolleret og overvåget.

Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af, at den beslutningsprocedure, som skulle bru-

ges til den endelige fastlæggelse af fiskeriindsatsen i tobisfiskeriet blev så effektiv som mulig. Fastlæg-

gelsen af fiskeriindsatsen til 40 pct. af indsatsen i 2004 blev betragtet som et alt for restriktivt tiltag og

reduktion i TAC’en fandtes ubegrundet.

Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af at sikre den danske andel de fire arter havtaske,

jomfruhummer, lange og brosme, som blev udskilt af ”andre kvoten” i fiskeriaftalen med Norge, base-

ret på det historiske fiskeri.

Østersøen

Danmarks Fiskeriforening påpegede, at erfaringerne viste, at lukkede områder ikke havde nogen virk-

ning. Var det den vej forhandlingerne gik, burde området ved Bornholm begrænses og man burde også

inddrage Gotlandsdybet. Danmarks Fiskeriforening foretrak, at man også fremover anvendte den nu-

værende fordelingsnøgle for torsk. Den samlede TAC for torsk i Østersøen i 2005 burde forblive uæn-

dret på 75.000 t. Dansk Fisk og DFE påpegede, at lukkede områder skulle være veldefineret og begrun-

det for at give nogen mening. WWF støttede indførelsen af lukkede områder, som skulle kontrolleres

og overvåges.

Kattegat/Skagerrak

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening understregede, at forslaget om at lukke fiskeriet i Kattegat årets første tre

måneder af hensyn til torsk var uacceptabelt. For fiskerne i Kattegat ville dette kombineret med kravet

om historisk baserede referenceår have meget stor negativ betydning for mulighederne for at udøve

erhvervet. Forslaget om at sikre, at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier i Kattegat

svarer til de øvrige farvandsområder, indebar meget uheldige konsekvenser for hummerfiskeriet, som

netop var blevet pålagt at skifte til maskestørrelser på 90 mm og derover og nu blev straffet ved en

kraftig reduktion i antallet af havdage.

Danmarks Fiskeriforening understregede betydningen af at få endelig fastlagt TAC’en for tunge i Ska-

gerrak/Kattegat så hurtigt som muligt i lyset af det forsøgsfiskeri, som var blevet iværksat.

Foruden de fremførte bemærkninger fremlagde Danmarks Fiskeriforening skriftlige kommentarer til

kvotefastsættelsen for 2005 og forvaltningen af tobis-bestanden i 2005. WWF annoncerede, at man

også ville fremsende skriftlige bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TAC'er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2004 (endelige) og 2005 (initialkvoter). Kvoter (levende vægt i tons - laks dog i stk.)

2004

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

2005

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

Ændring 2004:2005

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

Kvoter (levende vægt i tons)

Fiskeart/farvand

TAC

Torsk

Svalbard, IIb [*1]

Nordsøen, IIa, IV

Skagerrak, IIIa

Kattegat, IIIa

Østersøen, vest (22-24) [*9]

Østersøen, øst (25-32) [*9]

Kuller

Nordsøen [*2] IIa, IV

Skagerrak/Kattegat

IIIabcd

16.816

27.300

3.900

1.363

29.600

45.400

16.816

22.659

3.773

1.363

29.600

41.650

100

4.635

3.119

841

8.557

12.040

17.757

27.300

3.900

900

24.700

17.757

22.659

3.773

900

24.700

31.238

100

4.635

3.119

556

14.566

7.394

5,6%

0,0%

-34,0%

5,6%

0,0%

-34,0%

-21,5%

0,0%

-33,9%

6,6%

77.000

[*3],

4.755

58.975

3.681

4.300

3.096

66.000

4.018

51.321

3.610

3.742

3.036

-14,3%

-15,5%

-13,0%

-1,9%

-13,0%

-1,9%

Mørksej

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat

Hvilling

Nordsøen [*4], IIa, IV

Skagerrak/Kattegat [*5], IIIa

Kulmule

Nordsøen (EU-farvand), IIa, IV

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd

Rødspætte

190.000

91.200

7.879 145.000

69.600

6.013

-23,7%

16.000

1.500

12.294

723

1.626

651

28.000

1.500

19.800

(723)

2.618

(651)

75,0%

0,0%

61,1%

(0,0%)

61,0%

(0,0%)

1.373

1.178

1.373

1.178

792

1.086

1.496

1.284

1.496

1.284

866

1.183

9,0%

9,3%

8,9%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordsøen, IIa, IV

Skagerrak, IIIa

Kattegat, IIIa

Østersøen, IIIbcd

Tunge

Nordsøen, II, IV

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd

Dybvandsrejer

Nordsøen (norsk farvand) [*13]

Nordsøen (EU-farvand), IIa

Skagerrak, IIIa

Grønlandsk farvand (øst)

Grønlandsk farvand (vest)

Kvoter (levende vægt i tons)

Fiskeart/farvand

61.000

9.500

1.863

3.766

58.889

9.310

1.863

3.766

11.778

7.397

1.658

2.697

59.000

7.600

1.900

3.766

57.370

7.448

1.900

3.766

11.474

5.917

1.691

2.697

-3,3%

-20,0%

2,0%

-2,6%

-20,0%

2,0%

0,0%

-2,6%

-20,0%

2,0%

0,0%

17.000

520

17.000

520

648

436

16.350

416

16.350

416

623

349

-3,8%

-20,0%

-3,8%

-20,0%

-3,9%

-20,0%

900

4.980

4.880

3.626

10.710

5.719

3.717

1.696

848

4.000

2.000

2004

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

900

4.980

4.880

3.626

10.710

5.719

3.717

2.025

1.012

4.000

2.000

2005

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

0,0%

19,4%

19,3%

0,0%

Ændring 2004:2005

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

Jomfruhummer

Nordsøen (EU-farvand), IIa, IV

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd

18.987

4.600

18.987

4.600

993

3.380

21.350

4.700

21.350

4.700

1.117

3.454

12,4%

2,2%

12,4%

2,2%

12,5%

2,2%

Laks - stk

Østersøen (EU-farvand), IIIbcd 460.000

Makrel

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat

[*6]

Norsk farvand nord for 62'N

Færøsk farvand

346.918

93.512 460.000

346.918

93.512

0,0%

57.757

21.381

11.100

3.589

11.951

11.100

3.589

(18872)

8.537

2.763

(14052) #######

8.537

2.763

-23,1%

-23,0%

-23,1%

-23,0%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sild

Norskehavet, I, II (atlanto-

skan) [8]

Nordsøen (inkl. Kanalen)

460.000

- bifangster

43.200

Skagerrak/Kattegat [*7]

70.000

- bifangster

21.000

Østersøen, vest (22-24)

Østersø,(25-29(ex.Riga)+32)

143.349

[*11]

Brisling

Nordsøen (EU-farvand), IIa, IV 257.000

Kanalen, VIIde

9.600

Skagerrak/Kattegat, IIIa

50.000

Østersøen (EU-farvand), IIIbcd 420.000

Blåhvilling

Nordsøen (EU-farvand), IIa, IV

Nordsøen (norsk farvand)

Vestlige omr., Vb, VI, VII, XII,

XIV

Internationale farvande, I, II

[*10]

Færøsk farvand

Sperling

Nordsøen (norsk zone)

Nordsøen/Skagerrak/Kattegat

Kvoter (levende vægt i tons)

Fiskeart/farvand

72.804

326.600

43.200

60.164

21.000

135.078

24.946

77.196 535.000

41.356 50.000

29.177 96.000

17.950 24.150

46.000

8.279

130.000

77.163

379.850

50.000

82.703

24.150

46.000

117.652

26.443

97.092

47.865

40.107

20.642

6.449

2.588

16,3%

15,7%

37,1%

15,0%

22,8%

6,0%

16,3%

15,7%

37,5%

15,0%

21,2%

6,0%

25,8%

15,7%

37,5%

15,0%

9,2%

238.000

9.600

46.250

377.664

216.683 257.000

3.120

7.680

33.504 50.000

37.254 550.000

250.000

7.680

46.250

494.560

226.565

2.496

33.504

48.785

0,0%

-20,0%

0,0%

31,0%

5,0%

-20,0%

0,0%

31,0%

4,6%

-20,0%

0,0%

31,0%

99.966

19.000

388.589

70.000

16.000

97.058

18.050

8.031

70.000

7.040

122.024

19.000

471.011

70.000

16.000

118.475

18.050

9.734

70.000

7.040

22,1%

0,0%

21,2%

0,0%

22,1%

0,0%

21,2%

0,0%

50.000

47.500

198.000

173.000

172.840

2004

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

TAC

5.000

4.750

2005

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

-90,0%

####### #######

Ændring 2004:2005

TAC

EU's

Danmarks

rådigheds-

kvote

mængde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hestemakrel

Nordsøen (EU-farvand)

Vest for de britiske øer

50.267

137.000

46.788

131.879

31.811 40.214

11.966 109.600

-20,0% #######

#######

Tobis

Nordsøen (norsk zone)

Nordsøen

(EU-zone),

Skag/Kat

836.200

Andre arter

(norsk zone)

Lange

Brosme

Havtaske

Jomfruhummer

Grønlandsk farvand

Lodde, øst [*14]

Glashvar

Nordsøen (EU-zonen)

Havtaske

Nordsøen (EU-zonen)

Pighvar og slethvar

Nordsøen (EU-zonen)

Skader, rokker

Nordsøen (EU-zonen)

Ising og skrubbe

Nordsøen (EU-zonen)

Pighaj

131.000

771.200

11.000

124.450

727.472 660.960

5.500

10.000

655.960

7.000

1.000

200

1.800

1.000

9.500

618.766

3.500

-21,0%

-92,4%

-14,9%

-92,4%

-14,9%

0,0%

1.890

1.512

-20,0%

7.000

546

7.000

546

0,0%

4.877

764

4.145

649

-15,0%

-15,1%

3.503

2.802

-20,0%

-21,7%

19.551

2.003

15.641

1.602

-20,0%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordsøen (EU-zonen)

Rødtunge og skærising

Nordsøen (EU-zonen)

Dybhavsarter

Guldlaks, Nords/,Skag/Kat (III,

IV)

Brosme, Nordsøen (IV)

Brosme, Skag/Kat/Østersøen

(III)

Skolæst, I, II, IV, Va

Skolæst, Skag/Kat/Østersøen

(III)

Byrkelange, II, IV, V

Byrkelange,Ska/Kat/Østersøen

(III)

Lange, I, II

Lange,

Skag/Kat/Østersøen

(III)

Lange, IV

Lange, V

Lange, VI-X, XII, XIV

Hellefisk

4.672

4.472

435

1.236

1.136

111

-73,5%

-74,6%

-74,5%

7.023

1.048

5.618

838

-20,0%

1.566

370

1.870

138

136

4.666

14.966

1.388

100

1.769

467

284

134

683

1.706

7.007

844

250

646

171

-81,9%

-63,8%

0,0%

-63,5%

-38,4%

0,0%

-36,8%

-63,4%

0,0%

-53,2%

-82,0%

-64,0%

0,0%

-63,5%

-40,0%

0,0%

-35,5%

-63,4%

0,0%

-50,0%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 og 2006 af

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande samt ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2347/2002

KOM (2004) 746

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2005 og 2006 af TAC og kvoter for visse dybhavsbestande samt

ændring af Rådets forordning nr. 2347/2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles

fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Euro-

pa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 21.- 22. december 2004 med henblik på vedtagelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om

ændring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeri-

politik.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for dybhavsarter i 2005 og 2006.

ICES’ rådgivning peger på, at de fleste dybhavsarter ikke udnyttes på en bæredygtig

måde. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at begrænse fiskeriindsatsen og

reducere de nuværende kvoter. Der er endnu ikke opnået enighed i NEAFC (Den

Nordøst Atlantiske Fiskerikommission) om en fælles indsats for at beskytte dyb-

havsarterne.

Kommissionen tager udgangspunkt i følgende principper ved fastsættelse af fiske-

rimulighederne:

- Hvis rådgivningen lægger op til at reducere fiskeriindsatsen med en specifik pro-

cent, er denne procent anvendt ved beregningen af de nye fiskerimuligheder. Fiske-

rimulighederne kan dog højest reduceres til 50% af fangstniveauet i 2003 af de fak-

tiske fangster i de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Hvis rådgivningen lægger op til at reducere fiskeriindsatsen væsentligt, men der i

øvrigt ikke er nævnt en specifik procentsats, har Kommissionen reduceret fiskeri-

mulighederne med 30%.

- Ved beregningerne af de nye kvoter har udgangspunktet været medlemslandenes

fangstrapporter for 2003. I de tilfælde, hvor der ikke i forvejen har været nogen

kvote, har udgangspunktet været de gennemsnitlige fangster i 2001-2003.

- I de tilfælde, hvor de nuværende kvoter er meget små, har Kommissionen undladt

at reducere disse for at undgå discard.

Forslaget indeholder som noget nyt også kvoter for dybhavshajer, alfonsinos,

skægbrosme og hellefisk, og flere af de hidtidigt kvoterede dybhavsarter reguleres

nu også i andre områder end de hidtidigt omfattede områder.

For hellefisk i område IIa, IV og VI foreslår Kommissionen, at der fastsættes et

overordnet loft på fangsterne i hele bestandens udbredelsesområde, svarende til

30% reduktion i forhold til fangstniveauet i perioden 2001-2003.

Hellefisk kan ligesom de øvrige dybhavsarter i forslaget kun fiskes af fartøjer, der

har særlig tilladelse til at fiske dybhavsarter.

Forslaget indfører desuden et særligt beskyttet område for orange savbug.

I nedenstående tabel er vist Danmarks nuværende kvoter af dybhavsarter og

Kommissionens forslag om kvoter i 2005 og 2006.

Nuværende kvote Kommissionens

(t)

forslag for 2005 og

2006 (t)

Guldlaks i ICES område III og IV

1.388

250

Brosme i ICES område III

Brosme i ICES område IV

100

Skolæst i ICES område I, II, IV, Va

Skolæst i ICES område III

1.769

646

Byrkelange i ICES område II, IV og

Byrkelange i ICES område III

Lange i ICES område I, II

Lange i ICES område III

Lange i ICES område IV

467

171

Bestand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lange i ICES område V

Lange i ICES område VI-XIV

Hellefisk i ICES område IIa, IV, VI

Hellefisk i ICES område V, XII,

XIV

Ukvoteret

Samtidig med at der lægges op til en generel reduktion i fiskerimulighederne efter

dybhavsarter, foreslår Kommissionen, at fiskeriindsatsen i 2005 og 2006 reduceres

med 30% i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i 2003 og 2004.

Fiskeriindsatsen i henholdsvis 2003 og 2004 for hvert fartøj beregnes som antallet

af dage fartøjet har haft licens til dybhavsfiskeri det enkelte år gange den installerede

motorkraft målt i kilowatt.

Et medlemslands samlede fiskeriindsats i dybhavsfiskeriet beregnes som sum-

men af de enkelte fartøjers fiskeriindsats.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 7. december 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at

reduktion af kvoterne på sigt kan medføre at fiskeriet stopper. Danmarks Fiskeri-

forening var specifikt imod reduktion af kvoterne for lange og brosme, ligesom

man var imod reduktion af fiskeriindsatsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fælles-

skabs udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de

levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne

KOM (2004) 577

Nyt notat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 577 endelig fremsendt forslag til Rådets afgø-

relse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af konventionen om fiskeri og

bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 31. august 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og stk. 3,

første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Euro-

pa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 21.- 22. december 2004 med henblik på vedtagelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da forslaget er et

led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Ved konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen

og Bælterne (Gdansk-konventionen) af 1973 blev den Internationale Østersø-

fiskerikommission (IBSFC) nedsat. IBSFC er den regionale fiskeriorganisation, der

er ansvarlig for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

IBSFC har i øjeblikket 6 kontraherende parter, nemlig EU, Estland, Letland, Litau-

en, Polen og Den Russiske Føderation.

Efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004 har Estland, Letland, Litauen og Polen

pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at træde ud af

Gdansk-konventionen. Efter Gdansk-konventionens bestemmelser gælder de nye

medlemslandes udtrædelse af konventionen fra den 31. december 2005. Herefter vil

der kun være 2 kontraherende parter tilbage, nemlig EU og Den Russiske Føderati-

on.

Kommissionen finder, at en international konvention mellem de to parter er en

både uhensigtsmæssig og unødvendig mekanisme for opfyldelse af parternes for-

pligtelse til at samarbejde om fiskeriforvaltningen. Kommissionen arbejder i stedet

for at etablere en bilateral aftale mellem EU og Rusland.

Kommissionen foreslår, at EU igangsætter proceduren for Det Europæiske Fælles-

skabs udtrædelse af konventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at komme med en udtalelse i december 2004.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil medføre en besparelse for EU, eftersom EU ikke længere skal bidrage

til opretholdelse af IBSFC’s sekretariat i Warszawa. Besparelsen vil for EU udgøre

ca. 300.000 USD eller ca. 1,85 mio. kr. årligt.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling

af Den Fælles Fiskeripolitik

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse vedr. perspektiver for forenk-

ling af den fælles fiskeripolitik.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) 21.- 22. december 2004 med henblik på præsentation.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da meddelelsen er et

led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Holland har gjort mulige forenklinger af den fælles fiskeripolitik til et tema under sit

formandskab. Medlemslandene har givet deres opbakning til initiativet.

Kommissionens meddelelse forventes at pege på en række prioriteringer og tiltag,

som kan igangsættes for at forbedre og forenkle lovgivningen i forbindelse med den

fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen forventes endvidere at beskrive en række kortsigtede og mere langsig-

tede mål, som samlet kan føre til en mere brugervenlig lovgivningsramme for den

fælles fiskeripolitik. Kommissionen forventes at lægge vægt på inddragelsen af

”stakeholders” - navnlig de regionale rådgivende råd - med henblik på at informe-

re bredt om processen og for at tage højde for de forskellige regioner i EU.

Kommissionen forventes også at foreslå en ”Impact Assessment” Model, der går

ud på at alle forslag fra Kommissionen vurderes i forhold til, om der er et reelt be-

hov for forslaget. Der kan også blive tale om udarbejdelse af redskaber, såsom

”best practices” ”scoreboards” og ”benchmarks”, som kan fremme og måle, hvor

langt man er kommet i en forenkling af reglerne.

Formandskabet forventes tillige at fremlægge en handlingsplan for regelforenkling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende

a) Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med

udryddelse af dyresygdomme (15.- 16. december 2004 i Bru-

xelles)

KOM dokument foreligger ikke

En europæisk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af

zoonotiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for

nylig er opstået (16.-17. september 2004 i Haag)

KOM dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget henhører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.

Forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-

licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fælles-

skab

KOM dok (2004) 515

Forslaget henhører under Miljøministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat

fra Miljøministeriet.

Forenkling af landbrugslovgivningen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. december 2004 forventes det neder-

landske formandskab at give en status for arbejdet med forenkling af landbrugslov-

givning.

Dette sker med udgangspunkt i konklusioner fra Rådet (konkurrenceevne) samt

drøftelser på direktørkonferencen for betalingsorganerne.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er

tale om en status fra det nederlandske formandskab.

Formål og indhold

Med konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 blev der

fastlagt retningslinjer for det videre arbejde med “bedre lovgivning” særligt i for-

hold til konsekvensanalyser og forenkling af lovgivning. Med skrivelse af 10. juni

2004 opfordrede de irske og nederlandske formandskaber medlemsstaterne til at

komme med konkrete forslag til forenkling.

Der blev fremsendt mere end 350 forslag, hvoraf 74 omfattede landbrugs- og føde-

vareområdet. Forslagene drejede sig hovedsageligt om:



Kodifikation og konsolidering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Reduktion i omfanget af afrapportering og informationskrav (administrative

byrder)

Reduktion i overregulering

Undtagelse for visse typer af virksomhed eller aktiviteter

Adgang til europæiske støtteprogrammer

I Rådet (konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 blev forslagene til konkrete

forenklingsinitiativer reduceret til at omfatte 17 forordninger eller direktiver, hvor

forenkling burde prioriteres, herunder én vedrørende landbrugsområdet (Rådsdirek-

tiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 vedrørende markedsføring af plantebeskyttelses-

midler, der hører under Miljøministeriet i Danmark).

Rådet fastslog endvidere, at de resterende forslag fra medlemsstaternes side skulle

gennemgås. Formandskabet har sammen med Kommissionen identificeret de for-

slag, der bør gennemgås yderligere på fødevare- og landbrugsområdet. Det drejer

sig om 18 forslag, der løbende vil blive evalueret og forenklet i de respektive råds-

arbejdsgrupper og komitéer. Rådsarbejdsgruppen for horisontale landbrugsspørgs-

mål vil sideløbende med behandlingen i de relevante rådsarbejdsgrupper og komité-

er følge processen.

Der blev den 13.-15. oktober 2004 afholdt direktørkonference for betalingsorga-

nerne (i Danmark Direktoratet for FødevareErhverv), hvor der blev besluttet en

række anbefalinger, som var fordelt på følgende områder:



Reduktion i administrative omkostninger



Forbedret effektivitet



Kontrolforenkling



Forenkling af politikken.

Det kan specielt nævnes, at direktørkonferencen understregede behovet for, at de

administrative konsekvenser af et givent forslag blev belyst, før forslaget blev ved-

taget i Rådet, og at disse konsekvenser indgik som en del af beslutningsgrundlaget.

Konsekvenser

Statusredegørelsen har i sig selv ingen konsekvenser.

Høring

Da der alene er tale om en overordnet status fra formandskabets side med begræn-

set rækkevidde er §2-udvalget (landbrug) på nuværende tidspunkt ikke blevet hørt

om sagen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.