Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2586
Offentligt
1453403_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE
UNION
DA
9507/04 (Presse 163)
PRESSEMEDDELELSE
2586. samling i Rådet
Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
Luxembourg, den 1.-2. juni 2004
Formand
Mary COUGHLAN, TD
Irlands minister for social- og familiespørgsmål
Frank FAHEY, TD
Viceminister, Irlands Ministerium for Erhvervspolitik, Han-
del og Beskæftigelse, med særligt ansvar for arbejdsspørgs-
mål, herunder erhvervsuddannelse
Willie O'DEA, TD
Viceminister, Irlands Justitsministerium, Ministeriet for Lige-
stilling og Lovreformer, med særligt ansvar for ligestillings-
spørgsmål, herunder handicapspørgsmål
Micheál Martin, TD
Irlands minister for sundhed og børn
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319
Fax: +32 (0)2 285 8026
[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom
9507/04 (Presse 163)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0002.png
1.VI.2004
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til forordning om ajourføring af forordning
nr. 1408/71 om koordineringen af de sociale sikringsordninger på baggrund af de seneste ændringer
i de nationale lovgivninger og de seneste domme fra EF-Domstolen.
Det nåede desuden til politisk enighed om beskæftigelsesretningslinjerne og -henstillingerne for
2004.
Rådet foretog en tilpasning af Kommissionens forhandlingsdirektiver for så vidt angår revisionen af
det internationale sundhedsregulativ i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af WHO-rammekonventionen om
bekæmpelse af tobaksrygning.
9507/04 (Presse 163)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0003.png
1.VI.2004
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BESKÆFTIGELSE, SOCIALPOLITIK, LIGESTILLING.............................................................. 7
SAMORDNING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER - ÆNDRINGER ................... 7
UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE....................................................................... 8
2004-BESKÆFTIGELSESPAKKEN..................................................................................... 9
Beskæftigelsesretningslinjer................................................................................................... 9
Beskæftigelseshenstillinger .................................................................................................... 9
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING...................................................... 11
LIGEBEHANDLING AF KVINDER OG MÆND .............................................................. 12
HJERTESUNDHED - Rådets konklusioner ......................................................................... 13
E-SUNDHED - Rådets konklusioner.................................................................................... 21
PLANLÆGNING AF BEREDSKAB OVER FOR INFLUENZAPANDEMIER - Rådets
konklusioner ........................................................................................................................ 28
PATIENTMOBILITET OG SUNDHEDSPLEJE - Rådets konklusioner .............................. 31
LANGVARIG SUNDHEDSPLEJE ..................................................................................... 38
DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV....................................................... 39
ALKOHOL OG UNGE - Rådets konklusioner..................................................................... 40
ASTMA HOS BØRN - Rådets konklusioner........................................................................ 42
ANPRISNINGER AF FØDEVARER .................................................................................. 46
TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER TIL FØDEVARER ........................... 47
SUNDHED ................................................................................................................................... 13
EVENTUELT ............................................................................................................................... 48
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
SUNDHED
WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning............................................................................ I
1
Ÿ
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Ÿ
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Ÿ
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
9507/04 (Presse 163)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0004.png
1.VI.2004
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marie ARENA
Frank VANDERBROUCKE
Rudy DEMOTTE
Den Tjekkiske Republik:
Zdeněk ŠKROMACH
Jozef KUBINYI
Danmark:
Henriette KJÆR
Tyskland:
Marion CASPERS-MERK
Ulla SCHMIDT
Estland:
Marko POMERANTS
Grækenland:
Panos PANAGIOTOPOULOS
Nikitas KAKLAMANIS
Spanien:
Jesús CALDERA SÁNCHEZ-CAPITÁN
Elena SALGADO MÉNDEZ
Frankrig:
Gérard LARCHER
Minister for offentligt ansatte, social integration og stor-
bypolitik
Arbejds- og pensionsminister
Social og sundhedsminister
Arbejds- og pensionsminister
Sundhedsminister
Socialminister og minister for ligestilling
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under for-
bundsministeren for sundhed og social beskyttelse
Forbundsminister for sundhed og social beskyttelse
Socialminister
Minister for beskæftigelse og social sikring
Minister for sundhed og social samhørighed
Arbejds- og socialminister
Minister for sundheds- og forbrugerspørgsmål
Viceminister under ministeren for beskæftigelse, arbejde
og social samhørighed, med ansvar for arbejdsmarkeds-
forhold
Minister for social- og familiespørgsmål
Viceminister, Justitsministeriet, Ministeriet for Ligestilling
og Lovreformer
Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik, Handel og
Beskæftigelse
Minister for sundhed og børn
Sundhedsminister
Arbejdsminister og minister for social sikring
Statssekretær, Sundhedsministeriet
Velfærdsminister
Sundhedsminister
Statssekretær, Social- og Arbejdsministeriet
Sundhedsminister
Minister for familiespørgsmål, social solidaritet og ung-
domsspørgsmål, minister for fremme af kvinders vilkår
Arbejdsminister
Sundheds- og socialminister
Politisk statssekretær, Arbejds- og Beskæftigelsesministe-
riet
Irland:
Mary COUGHLAN, T.D.
Willie O'DEA, T.D.
Frank FAHEY, T.D.
Micheál MARTIN
Italien:
Girolamo SIRCHIA
Cypern:
Christos TALIADOROS
Andreas TRYFONIDES
Letland:
Dagnija STAĶE
Rinalds MUCIŅŠ
Litauen:
Rimantas KAIRELIS
Juozas OLEKAS
Luxembourg:
Marie-Josée JACOBS
François BILTGEN
Carlo WAGNER
Ungarn:
Gábor CSIZMÁR
9507/04 (Presse 163)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0005.png
1.VI.2004
Ferencné JAKAB
Malta:
Helen D'AMATO
Administrativ statssekretær, Ministeriet for Sundheds-,
Social- og Familiespørgsmål
Statssekretær for ældrespørgsmål og lokal sundhedspleje,
Ministeriet for Sundhed, Ældrespørgsmål og Lokal Sund-
hedspleje
Arbejds- og socialminister
Minister for sundhed, velfærd og sport
Forbundsminister for social sikkerhed, generations-
spørgsmål og forbrugerbeskyttelse
Forbundsminister for sundhed og kvindespørgsmål
Understatssekretær, Økonomi-, Arbejds- og Socialministe-
riet
Understatssekretær, Sundhedsministeriet
Minister, premierministerens kontor
Statssekretær for sociale spørgsmål
Sundhedsminister
Arbejds-, familie- og socialminister
Sundhedsminister
Minister for arbejds-, social- og familiespørgsmål
Sundhedsminister
Arbejdsminister
Omsorgsminister
Minister, Justitsministeriet, med ansvar for demokrati-,
integrations- og ligestillingsspørgsmål
Socialminister
Arbejds- og pensionsminister
Viceminister for industri og regionerne samt viceminister
for kvinde- og ligestillingsspørgsmål
Vicesundhedsminister
Nederlandene:
Aart Jan DE GEUS
Hans HOOGERVORST
Østrig:
Herbert HAUPT
Maria RAUCH-KALLAT
Polen:
Krzysztof PATER
Wiktor MASŁOWSKI
Portugal:
Nuno MORAIS SARMENTO
Teresa CAEIRO
Luís Filipe PEREIRA
Slovenien:
Vlado DIMOVSKI
Dušan KEBER
Slovakiet:
�½udovit KANÍK
Rudolf ZAJAC
Finland:
Tarja FILATOV
Liisa HYSSÄLÄ
Sverige:
Mona SAHLIN
Lars ENGQVIST
Det Forenede Kongerige:
Andrew SMITH
Jacqui SMITH
John HUTTON
Kommissionen:
Stavros DIMAS
David BYRNE
Medlem
Medlem
Andre deltagere:
Theo LANGEJAN
Mats WADMAN
Formand for Udvalget for Social Beskyttelse
Formand for Beskæftigelsesudvalget
9507/04 (Presse 163)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0006.png
1.VI.2004
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BESKÆFTIGELSE, SOCIALPOLITIK, LIGESTILLING
SAMORDNING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER - ÆNDRINGER
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ajourføring af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på personer,
der flytter inden for EU. Formålet med udkastet til forordning er at tage hensyn til de seneste æn-
dringer i de nationale lovgivninger og til udviklingen i EF-Domstolens retspraksis.
Udkastet indeholder en væsentlig begrænsning af listen over særlige ikke-bidragspligtige kontant-
ydelser
1
, navnlig sociale ydelser og handicapydelser, som ikke kan "eksporteres", da de udelukken-
de kan ydes i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende. Det forventes, at denne forbedring
fører til yderligere fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for personer i Den Europæiske
Union.
Blandt de øvrige ændringer kan nævnes, at opholdsperioder i en anden medlemsstat kan medregnes
ved beregningen af den minimumsforsikringsperiode, der i nogle tilfælde kræves for at være beret-
tiget til ydelser, og at bilaterale overenskomster om social sikring mellem medlemsstaterne vil kun-
ne anvendes, hvis de er mere fordelagtige for ydelsesmodtagerne.
Den tekst, der er opnået enighed om, skal efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog
vedtages i form af en fælles holdning uden yderligere debat på en kommende samling i Rådet og vil
blive fremsendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 12094/03 og 9020/04.
1
Ydelser, der finansieres over statsbudgettet og ikke gennem bidrag.
9507/04 (Presse 163)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til afgørelse om på ny at nedsætte Udvalget for Social
Beskyttelse på grundlag af det specifikke retsgrundlag, der følger af Nice-traktaten (traktatens arti-
kel 144).
Formålet med udkastet til afgørelse er i vid udstrækning af proceduremæssig art, selv om udvalgets
opgaver er blevet omdefineret for at tage hensyn til det nye retsgrundlag.
Den tekst, der er opnået enighed om, skal efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog
vedtages uden yderligere debat på en kommende samling i Rådet.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 11000/03, 9682/04 og
9680/04.
9507/04 (Presse 163)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0008.png
1.VI.2004
2004-BESKÆFTIGELSESPAKKEN
Beskæftigelsesretningslinjer
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker i 2004.
Tekstudkastet bibeholder for 2004 de retningslinjer, der er udstukket i bilaget til Rådets afgørelse af
22. juli 2003
2
, i overensstemmelse med den seneste strømlining af den treårlige koordinering af den
økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesretningslinjerne skal danne grund-
lag for de nationale beskæftigelseshandlingsplaner, som medlemsstaterne skal forelægge senest i
oktober 2004.
Beskæftigelseshenstillinger
Rådet nåede også til politisk enighed om et udkast til henstilling om gennemførelsen af medlemssta-
ternes beskæftigelsespolitikker, der træder i stedet for Rådets henstilling af 22. juli 2003.
Tekstudkastet opstiller som en øjeblikkelig prioritet for medlemsstaternes og arbejdsmarkedspart-
nernes indsats de politiske målsætninger, der er indeholdt i rapporten fra beskæftigelsestaskforcen
under forsæde af Wim Kok:
– at øge arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne
– at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og få flere mennesker til at blive længere på ar-
bejdsmarkedet samt at sørge for, at arbejde bliver et reelt valg for alle
– at investere mere og mere effektivt i menneskelige ressourcer og livslang læring
– at sikre bedre styring med henblik på en mere effektiv reformgennemførelse.
Det indeholder desuden specifikke henstillinger og prioriteter for de enkelt medlemsstater.
Tekstudkastene skal efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog vedtages uden yder-
ligere debat på en kommende samling i Rådet.
2
EFT L 197 af 5.8.2003, s. 13.
9507/04 (Presse 163)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
Rådet gav desuden sin tilslutning til de tekster, der forelægges for Det Europæiske Råd den
17.-18. juni 2004 med henblik på godkendelse.
Da der i beskæftigelsespakken for 2004 lægges stor vægt på gennemførelse, drøftede Rådet på
grundlag af en note fra formandskabet betydningen af investering i menneskelige ressourcer og Den
Europæiske Socialfond i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelseshenstillingerne.
Delegationerne blev bl.a. opfordret til at udveksle nationale erfaringer og resultater vedrørende:
– integrering af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet
– erhvervsfaglig uddannelse
– anvendelse af midler fra Den Europæiske Socialfond til at udvikle vidensamfundet
– modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger
– anvendelse af midler fra Den Europæiske Socialfond til at skabe større lighed med hensyn til
adgang til arbejdsmarkedet.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 9593/04, 9400/04, 9549/04,
8076/04 og 9296/04.
9507/04 (Presse 163)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING
Rådet drøftede fordelene ved at oprette et europæisk institut for ligestilling.
Rådet drøftede navnlig de spørgsmål, der må tages i betragtning, når der senere udarbejdes detalje-
rede forslag til oprettelse af et sådant institut.
Delegationerne kunne i princippet fuldt ud tilslutte sig, at der oprettes et institut, men fremhævede
samtidig, at det er vigtigt, at der bliver tale om en struktur, som supplerer og ikke overlapper den
eksisterende indsats på dette område. Det blev ligeledes nævnt, at der skal være budgetneutralitet.
Dagens drøftelser var en opfølgning af det uformelle møde mellem ligestillingsministrene den
7. maj 2004 i Limerick og skal også ses på baggrund af den europæiske social- og arbejdsmarkeds-
politiske dagsorden, der blev vedtaget i december 2000 i Nice, hvor Det Europæiske Råd anmodede
om, at der blev oprettet et europæisk institut for ligebehandling af mænd og kvinder og gennemført
en projektvurdering.
Ifølge Kommissionens projektvurdering vil et institut klart kunne spille en rolle ved at løse nogle af
de opgaver, som de eksisterende institutioner ikke arbejder med for øjeblikket, navnlig vedrørende:
– spørgsmål om samordning
– centralisering og formidling af oplysninger
– øget opmærksomhed om ligestillingsspørgsmål og
– udformning af værktøjer til integration af ligestillingsaspektet.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokument på Rådets websted: 9654/04.
9507/04 (Presse 163)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
LIGEBEHANDLING AF KVINDER OG MÆND
Rådet havde en orienterende drøftelse om forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princip-
pet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tje-
nesteydelser.
Debatten var på grundlag af følgende vejledende spørgsmål, som formandskabet forelagde, koncen-
treret om Kommissionens overordnede tilgang med henblik på at skabe ligestilling på andre områ-
der end beskæftigelse:
a)
Stiller ministrene sig positivt til det foreslåede direktiv, og mener de, at princippet om lige-
behandling af kvinder og mænd skal gennemføres i forbindelse med varer og tjenesteydel-
ser ved hjælp af Kommissionens trinvise tilgang med henblik på at skabe ligestilling på
andre områder end beskæftigelse?
Mener ministrene på baggrund af virkningerne for kunderne og forsikringsbranchen, at et
forbud mod kønsbaserede aktuarmæssige faktorer inden for forsikring og dertil knyttede
tjenesteydelser som omfattet af dette direktiv er et centralt element i direktivet, og at an-
vendelsen af sådanne faktorer bør forbydes som uacceptabel diskrimination?
Hvis b) besvares bekræftende, vil det så være umagen værd at undersøge muligheden for
delløsninger i spørgsmålet om kønsbaserede aktuarmæssige faktorer som f.eks.:
·
at forbyde anvendelsen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer ved beregningen af
præmier og ydelser, samtidig med at man tillader anvendelse af kønsbaserede aktuar-
mæssige faktorer ved beregningen af risici?
·
at forlænge overgangsperioden til mere end seks år efter gennemførelsen af det af
Kommissionen foreslåede direktiv?
·
at udtænke forskellige løsninger alt efter de enkelte forsikringsprodukter?
d)
Eller mener ministrene snarere, at det fortsat bør være tilladt at anvende kønsbaserede ak-
tuarmæssige faktorer, så længe der lægges objektive statistikker til grund?
b)
c)
Nærmere oplysninger findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 14812/03 og 9426/1/04.
9507/04 (Presse 163)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0012.png
1.VI.2004
SUNDHED
HJERTESUNDHED - Rådets konklusioner
Rådet drøftede behovet for at fremme hjertesundheden og vedtog derefter følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
2.
NOTERER SIG, at Den Europæiske Unions borgere lægger stor vægt på det højest mulige
sundhedsniveau og betragter dette som en væsentlig forudsætning for høj livskvalitet,
MINDER OM, at
·
Fællesskabets indsats i henhold til traktatens artikel 152 skal være et supplement til de
nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge syg-
domme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers
sundhed. Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer medlemsstaternes
ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling
·
Rådet og medlemsstaternes sundhedsministre, forsamlet i Rådet, den 3. december 1990
vedtog konklusioner om hjerte-kar-sygdomme i Fællesskabet
3
·
Rådet den 2. juni 1994 vedtog en resolution om hjerte-kar-sygdomme
4
·
Rådet den 29. juni 2000 vedtog en resolution om foranstaltninger vedrørende sundheds-
determinanter
5
3
EFT C 329 af 31.12.1990, s. 19.
EFT C 165 af 17.6.1994, s. 3.
EFT C 218 af 31.7.2000, s. 8.
4
5
9507/04 (Presse 163)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0013.png
1.VI.2004
·
Rådet den 14. december 2000 vedtog en resolution om sundhed og ernæring
6
·
Rådet den 5. juni 2001 vedtog konklusioner om en fællesskabsstrategi til mindskelse af
alkoholrelaterede skader
7
·
Rådet den 26. juni 2002 noterede sig en orientering fra det spanske formandskab om
hjerte-kar-sygdomme
8
·
Rådet den 2. december 2002 vedtog konklusioner om fedme
9
·
Rådet den 2. december 2003 vedtog konklusioner om sund levevis
10
,
3.
NOTERER SIG følgende konklusioner fra konferencen "Promoting Heart Health, A
European Consensus", der blev holdt den 24.–26. februar 2004 i Cork i Irland med delta-
gelse af repræsentanter på højt sundhedspolitisk plan fra 25 medlemsstater og tiltrædelses-
lande samt nationale, europæiske og internationale eksperter inden for kardiologi, sund-
hedsfremme og folkesundhed:
·
hjerte-kar-sygdomme - hjertesygdomme, slagtilfælde og andre aterosklerotiske karsyg-
domme - er den hyppigste dødsårsag blandt mænd og kvinder i Den Europæiske Union
·
i Den Europæiske Union er dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme faldende,
men et stigende antal mænd og kvinder lever med hjerte-kar-sygdomme
·
de fleste hjerte-kar-sygdomme kan forebygges, navnlig gennem ændringer i levevis og
hensigtsmæssig brug af medicin
·
sundhedsfremmende strategier på hjerte-kar-området skal være rettet mod hele befolk-
ningen og dem, der er i højrisikogruppen for at få eller som lever med hjerte-kar-
sygdomme
6
EFT C 20 af 23.1.2001, s. 1.
EFT C 175 af 20.6.2001, s. 1.
9752/02 SAN 78.
EFT C 11 af 17.1.2003, s. 3.
EFT C 22 af 27.1.2004, s. 1.
7
8
9
10
9507/04 (Presse 163)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0014.png
1.VI.2004
·
befolkningsstrategier skal tage hensyn til sundhedsdeterminanter, herunder levevis, risi-
kofaktorer samt socialt og psykisk miljø, for at virke sundhedsfremmende
·
usund levevis, navnlig tobaksforbrug, uhensigtsmæssig kost og utilstrækkelig motion
for Europas borgere udgør risikofaktorer, der skal inddrages i forbindelse med udform-
ningen af nationalpolitik og EU-politik
·
fremme af hjertesundheden og forebyggende strategier er en omkostningseffektiv inve-
stering, der giver målelige sundhedsmæssige, sociale og økonomiske gevinster
·
medlemsstaterne bør overveje at udforme og iværksætte retningslinjer for dem, der er i
højrisikogruppen eller som lever med hjerte-kar-sygdomme
·
der er brug for sammenlignelige data inden for Den Europæiske Union for at kunne un-
dersøge dødelighed, sygelighed samt relevant sundhedsadfærd og relevante risikofakto-
rer i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme
·
der foreligger allerede meget udførlig evidensbaseret information om fremme af hjerte-
sundheden, men der er behov for mere forskning i Europa,
4.
NOTERER SIG, at det generelle mål i programmet for Fællesskabets indsats inden for
folkesundhed fra 2003-2008
11
bl.a. omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved
at tage fat på sundhedsdeterminanter i forbindelse med alle politikker og aktiviteter,
UNDERSTREGER, at hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste årsag til sygdom og sygelig-
hed, at de hyppigt er årsag til død og for tidlig død, og at de er en hyppig årsag til forringet
livskvalitet for Den Europæiske Unions borgere,
GØR OPMÆRKSOM PÅ, at selv om der i nogle lande er opnået et betydeligt fald i døde-
lighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, er der behov for en hurtig målrettet indsats i ly-
set af den demografiske udvikling og den deraf følgende stigning i forekomsten af hjerte-
kar-sygdomme,
GØR OPMÆRKSOM PÅ, at forebyggende foranstaltninger, effektive behandlingsformer
og andre foranstaltninger resulterer i et betydeligt fald i dødelighed som følge af hjerte-kar-
sygdomme og forøger den forventede levetid for den europæiske befolkning,
5.
6.
7.
11
EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.
9507/04 (Presse 163)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
8.
ANERKENDER, at der hos Den Europæiske Unions ældre borgere er en høj forekomst af
risikofaktorer med hensyn til hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk og forhøjet
kolesterol i blodet; Den Europæiske Unions befolkning har en høj forekomst af sygdomme
i hjertets kranspulsårer, rammes ofte af invaliditet som følge af slagtilfælde og har en sti-
gende forekomst af fedme, diabetes mellitus og kronisk hjertesvigt,
NOTERER SIG, at hjerte-kar-sygdomme forekommer hyppigst i samfundets laveste socio-
økonomiske grupper med deraf følgende sundhedsmæssige uligheder for Den Europæiske
Unions borgere og store social- og sundhedsudgifter for medlemsstaterne og borgerne,
ERKENDER, at tobaksforbrug, forhøjet blodtryk og forhøjede kolesterolværdier i blodet er
de væsentligste risikofaktorer i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, og disse faktorer er
stærkt og direkte knyttet til den enkeltes levevis og kost og til hans eller hendes fysiske ak-
tivitetsniveau,
ERKENDER, at også fedme, diabetes mellitus, umådeholdent alkoholforbrug og psykoso-
cial stress er faktorer, der bidrager til risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
ER BEKYMRET over de negative følger for udviklingen i hjerte-kar-sygdomme af det
stigende antal fede og overvægtige i alle aldersgrupper i Den Europæiske Union, navnlig i
gruppen af børn og unge,
ERKENDER, at der er sociale, kulturelle og økonomiske forskelle inden for og mellem
medlemsstaterne, og at mange af Fællesskabets sociale og økonomiske politikker har ind-
virkning på folkesundheden og kan påvirke de støttende miljøer, der er nødvendige for at
fremme sundheden på hjerte-kar-området, herunder politikker vedrørende miljø, landbrug,
fiskeri, forbrugerbeskyttelse, det indre marked, transport og uddannelse,
ERKENDER, at det er muligt at forebygge eller sinke udviklingen af hjerte-kar-
sygdomme, at begrænse tilbagefald og at forbedre livskvaliteten for mennesker med hjerte-
kar-sygdomme ved at gøre noget ved de underliggende sundhedsdeterminanter, navnlig be-
folkningens tobaksforbrug, dårlige kost og manglende motion samt umådeholdne alkohol-
forbrug,
ER ENIGT OM, at sundhedsfremme på hjerte-kar-området har en direkte positiv effekt på
en række andre ikke-smitsomme sygdomme, som også udgør store sygdomsgrupper for
Den Europæiske Unions borgere,
ANERKENDER, at der er behov for kontrol og overvågning på hjerte-kar-området, herun-
der sammenlignelige data for dødelighed, sygelighed og risikofaktorer i forbindelse med
hjerte-kar-sygdomme samt data for levevis, viden, holdninger og adfærd i Den Europæiske
Unions befolkning,
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
9507/04 (Presse 163)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
17.
ANERKENDER, at yderligere forskning i Europa i bekæmpelse af risikofaktorerne i for-
bindelse med hjerte-kar-sygdomme vil kunne bidrage væsentligt og positivt til at imødegå
disse sygdomme fremover,
ERKENDER, at der for effektivt at imødegå og reducere forekomsten af hjerte-kar-
sygdomme og de deraf følgende lidelser er behov for en langsigtet løsning ved hjælp af of-
fentlige sundhedsstrategier, der omfatter foranstaltninger eller programmer rettet mod den
raske del af befolkningen og mod enkeltpersoner og grupper, der har høj risiko for at få el-
ler som lever med hjerte-kar-sygdomme,
ANERKENDER, at rammen for en sundhedsfremmende strategi må baseres på en integre-
ret indfaldsvinkel, og den skal være vidtfavnende og gennemsigtig, inddrage flere sektorer,
være tværfaglig og deltagerbaseret samt bygge på den bedste disponible forskning og do-
kumentation. Strategirammen skal være rettet mod mennesker gennem hele livscyklussen,
alle samfundets grupper, navnlig dem, der har størst risiko for at blive ramt af hjerte-kar-
sygdomme, idet der tages hensyn til sociale og kulturelle forskelle samt køns- og aldersfor-
skelle, og den skal omfatte ressourcer til passende evaluering, herunder kontrol med og
overvågning af foranstaltninger og programmer,
ANERKENDER, at rammen for en strategi, der er rettet mod højrisikogrupper eller enkelt-
personer, skal omfatte et evidensbaseret redskab til måling af risikoen for hjerte-kar-
sygdomme og til støtte for rådgivning om levevis, ligesom der skal gribes ind over for risi-
kofaktorer og fastsættes risikofaktormål for at mindske risikoen,
ANERKENDER, at det i forbindelse med en højrisikostrategi er nødvendigt at fastlægge,
hvilke uddannelsesressourcer der er nødvendige for at sikre, at der sker en passende spred-
ning, gennemførelse, overvågning og evaluering af dette redskab gennem kapacitetsop-
bygning blandt læger med særlig vægt på de alment praktiserende læger inden for den pri-
mære sundhedspleje, andet sundhedspersonale og faggrupper, der er relevante for folke-
sundheden,
ANERKENDER, at der er behov for en tæt sammenknytning mellem strategier for sund-
hedsfremme og højrisikostrategier for bredt at kunne gøre noget ved de underliggende
sundhedsdeterminanter i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme,
ANERKENDER de fremskridt, der er gjort i Den Europæiske Union med hensyn til lov-
givning og programmer om bekæmpelse af tobaksrygning,
UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Europa-Kommissionen har oprettet et netværk
vedrørende ernæring og motion,
UDTRYKKER ENDVIDERE TILFREDSHED MED Europa-Kommissionens initiativer i
forbindelse med udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for miljø og sundhed,
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
9507/04 (Presse 163)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
26.
OPFORDRER medlemsstaterne til som led i vedtagelse eller revision af nationale folke-
sundhedsstrategier at overveje
·
at inddrage sundhedsfremme-, befolknings- og højrisikostrategier for således at fremme
sundhed på hjerte-kar-området og forbedret livskvalitet med det langsigtede mål at re-
ducere virkningerne og byrderne ved hjerte-kar-sygdomme
·
at videreudvikle og indføre sundhedskonsekvensanalyse til at måle alle nationale offent-
lige politikkers indvirkninger på sundheden
·
at vedtage en samfunds- og multisektorstrategi til fremme af folkesundheden, herunder
sundhed på hjerte-kar-området, ved via et omfattende og rummeligt partnerskab at ind-
drage alle relevante statslige og ikke-statslige organisationer på både nationalt og lokalt
niveau
·
at videreudvikle og gennemføre nationale handlingsplaner vedrørende tobaksforbrug,
herunder også røgfri miljøer, kost og motion til fremme af folkesundheden, også på
hjerte-kar-området
·
at gennemføre evidensbaserede, bæredygtige og omkostningseffektive fællesskabsfore-
byggelsesprogrammer, der er tilgængelige og økonomisk overkommelige og således kan
dække de personers behov, der er mest udsat for at udvikle hjerte-kar-sygdomme
·
eventuelt at fastlægge nationale retningslinjer for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme
og at overveje anvendelsen af "risk charts" til vurdering af individuel risiko under hen-
syn til medlemsstaternes organisation og levering af deres respektive sundhedstjeneste-
ydelser, etiske, retlige, kulturelle og andre relevante spørgsmål og disponible ressourcer
·
at foretage en samordning med eksisterende nationale sundhedsplaner for hjerte-kar-
sygdomme i flere forskellige sektorer, herunder indsamling og offentliggørelse af rele-
vante, sammenlignelige data om gennemførelse af programmer samt
·
at gennemføre standardiserede overvågningssystemer for dødelighed, sygelighed, sund-
hedsadfærd og risikofaktorer i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme,
9507/04 (Presse 163)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0018.png
1.VI.2004
27.
OPFORDRER Europa-Kommissionen til som led i programmet for indsatsen inden for
folkesundhed
12
at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme sundheden på
hjerte-kar-området samt:
·
at tage hensyn til nationale og internationale forskningsresultater og eksisterende natio-
nale sundhedsstrategier på hjerte-kar-området
·
at fremme etablering af netværk og udveksling af oplysninger mellem interessenter,
herunder erhvervsorganisationer, ikke-statslige organisationer og forbrugerorganisatio-
ner
·
at overveje i samråd med medlemsstaterne at fastsætte retningslinjer for bedste praksis,
at udbygge koordineringen af sundheds- og forebyggelsespolitikker og -programmer for
hele befolkningen og individuelle højrisikogrupper
·
at forbedre sammenligneligheden af data om sund levevis og adfærd i medlemsstaterne
samt at se på muligheden af at anvende standardiserede procedurer og metoder til kon-
trol og overvågning af dødelighed, sygelighed og risikofaktorer i forbindelse med hjer-
te-kar-sygdomme i medlemsstaterne
·
at anvende en multisektorstrategi til fremme af sundhed og forebyggelse af sygdomme
på hjerte-kar-området og til vurdering af de sundhedsmæssige følger af Den Europæiske
Unions andre offentlige politikker; også at undersøge de økonomiske omkostninger ved
hjerte-kar-sygdomme sammenholdt med den forbedrede sundhedsstatus som følge af en
omfattende folkesundhedsstrategi i medlemsstaterne for at mindske byrderne ved disse
sygdomme
·
at fortsætte arbejdet med at udvikle en omfattende og integreret europæisk fødevare- og
ernæringspolitik, der bl.a. skal omfatte motionsprogrammer og retningslinjer for befolk-
ningens kost, samt at undersøge, i hvilket omfang reklamer for fødevarer, deres mar-
kedsføring og præsentation har indflydelse på folkesundheden
·
at se på metoder til at fremme sundheden på hjerte-kar-området, herunder også
– aktivt at støtte yderligere tiltag i forbindelse med politikker til bekæmpelse af tobaks-
rygning
– at støtte og fremme regelmæssig udveksling af erfaringer med hensyn til sundhedsde-
terminanter og sundhed på hjerte-kar-området
12
EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.
9507/04 (Presse 163)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
– at lette samordning og vurdering af den videnskabelige dokumentation til sundheds-
fremme på hjerte-kar-området, der leveres af eksperter på området, for således især at
være til støtte for nationale retningslinjer og oplysninger til højrisikogrupper
– at lette udveksling af oplysninger om erhvervsstrukturer og uddannelsesforløb på hjerte-
kar-området samt
·
at overveje at forelægge yderligere forslag om sundhedsdeterminanter af væsentlig be-
tydning for sundhedsfremme på hjerte-kar-området,
28.
OPFORDRER Kommissionen til at samarbejde med de relevante internationale og mel-
lemstatslige organisationer, især Verdenssundhedsorganisationen, for at sikre en effektiv
koordinering af aktiviteterne."
9507/04 (Presse 163)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
E-SUNDHED - Rådets konklusioner
Kommissionen orienterede Rådet om sin meddelelse om e-sundhed - bedre sundhedspleje for bor-
gerne i Europa: en handlingsplan for et europæisk e-sundhedsområde
(9185/04),
og Rådet vedtog
derefter følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
NOTERER SIG, at e-sundhed er anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi-
er, herunder også internettet, til at forbedre eller skabe forudsætninger for sundhed og sund-
hedspleje. Det kan potentielt være til nytte for serviceudbydere og fagfolk. Blandt eksempler
på positive udviklingstendenser inden for e-sundhed kan nævnes sundhedsinformationsnet,
elektroniske patientjournaler, elektroniske kontrolsystemer og sundhedsportaler. E-sundhed
giver de europæiske borgere store muligheder for bedre adgang til bedre sundhedssystemer.
Ressourcer på e-sundhedsområdet kan bidrage til:
·
at forbedre sundhedstilstanden ved at støtte sund livsstil, forbedre beslutningstagningen
på sundhedsområdet og højne sundhedsplejens kvalitet
·
at sætte folk og patienter i stand til at få større kontrol over deres sundhed ved at støtte
en mere kvalificeret beslutningstagning på sundhedsområdet som led i sundhedstjene-
ster med borgeren i centrum
·
ved væsentlige produktivitetsforbedringer og større effektivitet i sundhedssektoren og i
forbindelse med forebyggelse at gøre det muligt for sundhedssektoren at efterkomme
den stigende efterspørgsel
·
at udbygge offentlige sundhedstjenester ved at lette sundhedsfaglig praksis, udveksling
af bedste praksis og kommunikation, og
·
at mindske uligheder på sundhedsområdet ved at anvende nye strategier til at forbedre
sundhedstilstanden i afsidesliggende samfund og risikogrupper i befolkningen,
2.
ERKENDER det betydelige bidrag, som e-sundhed kan yde ved at forbedre:
·
adgangen til oplysninger og pleje
9507/04 (Presse 163)
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0021.png
1.VI.2004
·
mulighederne for fagfolk og myndigheder på folkesundhedsområdet for at få oplysnin-
ger fra hele Fællesskabet
·
sundhedstjenesternes kvalitet, sikkerhed, økonomi og effektivitet,
3.
NOTERER SIG MED TILFREDSHED det værdifulde bidrag, som Kommissionen har
ydet i sin meddelelse af 29. november 2002 om e-Europa: Kvalitetskriterier for webste-
der
13
med information om sundhed , og minder om kriterierne heri vedrørende åbenhed og
redelighed, kildeangivelse, privatlivs- og databeskyttelse, ajourføring af oplysningerne, an-
svarlighed og tilgængelighed,
NOTERER SIG MED TILFREDSHED nedsættelsen af grupper i henhold til den målsæt-
ning om sundhedsinformation, der er indeholdt i programmet for Fællesskabets indsats in-
den for folkesundhed (2003-2008), herunder også Gruppen for Sundhedstelematik. Disse
vil bistå ved indsamlingen af data fra hele Fællesskabet med henblik på fastlæggelse af eu-
ropæiske indikatorer for folkesundheden,
NOTERER SIG MED TILFREDSHED Fællesskabets folkesundhedsportal, der vil blive
indført på et modulopbygget grundlag, og som også bør anvendes til at formidle oplysnin-
ger om sundhedsindikatorer indsamlet som led i sundhedsinformationsdelen af program-
met for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)
14
ud over regelmæssige
rapporter om sundhedsspørgsmål,
NOTERER SIG Kommissionens meddelelse om e-sundhed – bedre sundhedspleje for bor-
gerne i Europa: en handlingsplan for et europæisk e-sundhedsområde,
15
NOTERER SIG, at deltagerne på konferencen "Supporting the European Citizen through
e-Health" i Cork den 5.-6. maj 2004 med deltagelse af repræsentanter for 25 medlemsstater
på ministerplan og højt politisk plan samt af både nationale og europæiske eksperter i e-
sundhed,
·
understregede, at udviklingen inden for e-sundhed vil kunne bidrage til "empowerment"
af de europæiske borgere hvad angår deres sundhed og velvære
4.
5.
6.
7.
13
15135/02 SAN 226 TELECOM 67.
Vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 (EFT
L 271 af 9.10.2002, s. 1).
9185/04 SAN 78 TELECOM 91 + ADD 1.
14
15
9507/04 (Presse 163)
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0022.png
1.VI.2004
·
tilkendegav tilfredshed med de nye muligheder, som e-sundhed, herunder internettet,
giver for at udbrede, udveksle og forvalte sundhedsrelaterede oplysninger, forbedre ad-
ministrative processer og støtte sundhedstjenesterne
·
påpegede, at e-sundhed vil kunne danne afsæt for at overveje nye muligheder og udfor-
dringer inden for rammerne af programmet for Fællesskabets indsats inden for folke-
sundhed (2003-2008) og for at nå målene i handlingsplan e-Europa 2005
·
erkendte, at e-sundhed kan forventes at gøre de europæiske borgere mere tilbøjelige til
at benytte sundhedstjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de er bosiddende,
bl.a. gennem det europæiske sygesikringskort
·
opfordrede til, at der ved udviklingen, afprøvningen og implementeringen af e-
sundhedssystemer tages fuldt hensyn til datasikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred
og sikkerhed
·
opfordrede til at forske mere i mulige anvendelser af e-sundhed, navnlig integration af
data og interoperabilitet, og
·
opfordrede til, at der i højere grad udveksles bedste praksis på europæisk plan hvad an-
går individuel oplysning og rådgivning via telemedicintjenester og sundhedsrelaterede
websteder og i forbindelse med kvalitetssikring,
8.
ERKENDER, at e-sundhed omfatter alle elementer i en overordnet e-forvaltning som f.eks.
høj konnektivitet, interoperabilitet (to eller flere systemers eller komponenters evne til at
udveksle data og anvende oplysninger), intraoperabilitet (evnen til at udveksle og anvende
oplysninger, funktioner og tjenester blandt komponenter inden for et system), sikkerhed,
beskyttelse af privatlivets fred, disponibilitet og tilgængelighed, og ERKENDER, at da
sundhedssektoren i Europa overvejende er en offentlig sektor, har de udfordringer og akti-
oner, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse "E-forvaltningens betydning for Euro-
pas fremtid"
16
, også gyldighed her,
ERKENDER, at elektroniske sygesikringskort, elektroniske nationale og regionale sund-
hedsnet og anvendelsen af andre informationsteknologiske redskaber kan tilvejebringe be-
tydelige forbedringer med hensyn til kvaliteten og sikkerheden af den sundhedspleje, der
ydes patienterne i en situation, hvor sundhedssystemerne er udsat for voksende pres, og
samtidig bidrage til omkostningsbesparelser på længere sigt,
9.
16
13127/03 TELECOM 111.
9507/04 (Presse 163)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
10.
ERKENDER, at individualiserede systemer for tilsyn med og støtte til patienter nu også
står til rådighed og kan bidrage til at afkorte eller helt undgå patienters hospitalsophold,
idet der sikres tilsyn med deres sundhedstilstand, hjælp til patienter i ambulant behandling
og støtte til ældre og kronisk syge, således at de kan føre en uafhængig tilværelse,
FREMHÆVER det bidrag, som e-sundhed kan yde med henblik på de stadig flere indbyr-
des forbindelser mellem nationale sundhedssystemer og den øgede mobilitet, der kende-
tegner patienter og sundhedspersonel i Fællesskabet og i tredjelande. I denne henseende
kan e-sundhed spille en rolle i opfølgningen af Kommissionens meddelelse og af anbefa-
lingerne fra drøftelserne på højt plan om patientmobilitet og udviklingen i sundhedssekto-
ren i EU. E-sundhed vil kunne give tekniske løsninger for udveksling af oplysninger på eu-
ropæisk plan og bidrage til oprettelse af netværk mellem europæiske referencecentre. E-
sundhed vil også kunne give teknisk støtte til europæisk samarbejde om evaluering af
sundhedsteknologi,
ERKENDER det betydelige potentiale, som chipkort med flere applikationer kan have som
et sikkert system til personidentifikation, hvormed der kan opnås adgang til medicinske op-
lysninger og sygesikringsdata, og under strenge betingelser som et middel til oplagring af
særlig vigtige medicinske oplysninger og sygesikringsdata. Sådanne kort kan sammen med
andre it-løsninger være med til at lette patientmobiliteten over hele Europa,
ERKENDER de potentielle fordele ved yderligere samarbejde hen imod udvikling af et
sikkert interoperabelt sundhedssystem via internationale, nationale og regionale netværk,
der forbinder borgere, praktiserende læger og myndigheder online, og som letter grænse-
overskridende levering af webbaserede sundhedstjenesteydelser, og ERKENDER betyd-
ningen af en integrering af de eksisterende redskaber og tjenesteydelser på området,
ERKENDER, at enkeltpersoner for at kunne træffe fornuftige afgørelser om, hvilke sund-
hedsoplysninger de finder troværdige, eller hvilke produkter eller tjenesteydelser de vil an-
vende, har behov for at vide, hvilke standarder et websted anvender ved udvikling af ind-
holdet. Websteder med information om sundhed skal klart oplyse, hvilke kilder de har an-
vendt, og sikre, at de oplysninger, de formidler, er relevante, uafhængige og rettidige.
Websteder med information om sundhed bør også fastslå, hvem der med størst sandsynlig-
hed besøger webstedet, og sikre, at de præsenterede oplysninger er så forståelige og lettil-
gængelige som muligt for alle besøgende, herunder for handicappede personer. Da nogle
websteder kan være sponsoreret af en part og have en anden part som vært, bør disse for-
bindelser desuden klart angives på webstedet,
ERKENDER, at sundhed på internettet kan skabe nye udfordringer og muligheder for det
sundhedspersonel, der giver onlinerådgivning. Især bør dette personel hjælpe "e-
patienterne" med at forstå begrænsningerne ved onlinesundhedsrådgivning, herunder eti-
ske, sociale og juridiske spørgsmål, og det forhold, at onlinesundhedsrådgivning generelt
ikke kan erstatte en personlig konsultation. Man bør være opmærksom på at sikre, at pati-
enten forstår instrukser vedrørende enhver opfølgning, der måtte være nødvendig,
11.
12.
13.
14.
15.
9507/04 (Presse 163)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
16.
ERKENDER, at risikoen for krænkelse af privatlivets fred og tavshedspligten forøges ved
internettets teknologiske kapacitet, World Wide Web og informationssystemernes arkitek-
tur. Brugere og patienter har ret til at forvente, at de ansvarlige for sundhedsrelaterede
websteder træffer alle rimelige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysnin-
ger mod sådanne krænkelser,
ANSER, at indsamling af medicinske data skaber særlige problemer vedrørende databe-
skyttelse, især når data skal indsamles eller kan anvendes til andre formål end til umiddel-
bar gavn for den enkeltes sundhed. I denne forbindelse skal Fællesskabets lovgivning om
privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger overholdes. ANSER samtidig, at det
af websteder med information om sundhed klart bør fremgå, hvilke oplysninger de indsam-
ler, og til hvilke formål de anvender personoplysninger, og at de også bør give besøgende
mulighed for selv at afgøre, om de vil tillade sådanne anvendelser af deres oplysninger,
ved udtrykkeligt at indhente den pågældendes informerede samtykke med henblik på spe-
cifikke former for dataindsamling og dataudveksling,
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
·
at videreudvikle og gennemføre e-sundhed som en del af deres nationale folkesundheds-
strategier i henhold til den enkelte medlemsstats potentielle finansielle kapacitet
·
som led i vedtagelse eller revision af nationale folkesundhedsstrategier at overveje at
undersøge, om og i givet fald hvordan der skal opstilles kvalitetskrav og kriterier for
sundhedsrelaterede websteder
·
at bidrage til at fremme bevidsthed om sundhed og internetkompetence i hele samfundet
og at udbygge offentlighedens almindelige viden om informationsteknologiernes mulig-
heder og begrænsninger på sundhedsområdet
·
at videreudvikle og formidle den bedste praksis i e-sundhed for at fremme udvikling på
dette område og opnå de potentielle fordele og
·
at tage hensyn til e-sundheds potentiale som et middel til opfølgning af drøftelserne på
højt plan om patientmobilitet og udviklingen i sundhedssektoren i Den Europæiske
Union,
19.
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL
·
inden for Fællesskabet at fremme oprettelse af netværk mellem organisationer, forsk-
ningsinstitutter, kompetente myndigheder og andre instanser, der er aktive på e-
sundhedsområdet
17.
18.
9507/04 (Presse 163)
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
·
arbejde hen imod implementering af inter- og intraoperable systemer for udvikling af e-
sundhed,
20.
OPFORDRER KOMMISSIONEN til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at frem-
me e-sundhed via relevante programmer og aktioner på EF-plan, især programmet for Fæl-
lesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), samt
·
med henblik på hurtigt at øge antallet af sundhedsrelaterede websteder i EU og antallet
af europæiske borgere, der konsulterer sådanne websteder, at undersøge muligheden af
at videreudvikle anerkendte kvalitetskriterier for websteder vedrørende folkesundhed
·
med henblik på bedre information til borgerne at lancere folkesundhedsportalen senest i
2005
·
at tilskynde til etablering af netværk og elektronisk udveksling af oplysninger mellem
berørte parter, herunder også fagfolk, ikke-statslige organisationer og forbrugerorgani-
sationer, patienter, plejepersonale og borgere
·
at videreudvikle sikre og interoperable it-systemer og datanet over hele Europa, herun-
der den nationale telematikinfrastruktur, som et middel til at lette udvikling af e-
sundhed og eventuel indsamling af folkesundhedsdata i hele Fællesskabet, herunder og-
så om patienters og sundhedspersonels mobilitet
·
at undersøge de retlige aspekter af e-sundhed for yderligere at tilskynde til fremskridt på
dette område, især for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger/patientrelaterede
oplysninger
·
at undersøge de eksisterende regelsæt vedrørende markedsføring, salgsfremme, salg, di-
stribution og køb af farmaceutiske produkter online, herunder også deres indførsel fra
tredjelande
·
at gennemføre yderligere forskning vedrørende de potentielle fordele i forbindelse med
adgang til e-sundhed, kvalitet og økonomi
·
at overveje udarbejdelse af retningslinjer for bedste praksis i samråd med medlemssta-
terne, at udbygge koordineringen af e-sundhedspolitikker og -programmer
·
at gøre data vedrørende alle aspekter af e-sundhed mere sammenlignelige og via en stra-
tegi, der omfatter flere sektorer, fremme e-sundhed i hele Fællesskabet
9507/04 (Presse 163)
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
·
at undersøge muligheden af at oprette infrastrukturer, der giver brugervenlige, afprøve-
de og interoperable systemer for sundhedsplejepersonale, sygdomsforebyggelse samt
sundhedsfremme og -uddannelse via nationale og regionale netværk, der forbinder bor-
gere, praktiserende læger og myndigheder
·
at overveje en koordineret aktion for at løse fælles udfordringer i forbindelse med e-
sundhed, især udvikling af grænseflader mellem inkompatible it-systemer
·
at fortsætte samarbejdet med de relevante internationale og mellemstatslige organisatio-
ner, navnlig Verdenssundhedsorganisationen, for at sikre en effektiv koordinering af ak-
tiviteterne på e-sundhedsområdet."
9507/04 (Presse 163)
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0027.png
1.VI.2004
PLANLÆGNING AF BEREDSKAB OVER FOR INFLUENZAPANDEMIER - Rådets
konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
ERKENDER, at selv om planlægning af beredskab over for pandemier stadig primært fal-
der ind under medlemsstaternes kompetenceområde, kan der være en fordel ved at behand-
le spørgsmålet på europæisk plan,
NOTERER SIG, at det er vigtigt at sikre en effektiv indsats og et højt operativt bered-
skabsniveau over for fremtidige udbrud af pandemier,
ERINDRER OM Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF om oprettelse
af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fæl-
lesskabet
17
,
ERINDRER OM Rådets konklusioner af 6. maj 2003 om alvorligt akut luftvejssyndrom
(SARS),
ERINDRER OM drøftelserne om aviær influenza under den uformelle ministermiddag i
Bruxelles den 12. februar 2004 og på det uformelle ministerkonsultationsmøde i Cork den
12. maj 2004,
ERINDRER OM Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 815/2004 af
21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med
sygdomme
18
,
NOTERER SIG Kommissionens arbejdsdokument af 26. marts 2004 om planlægning af
Fællesskabets beredskab og indsats over for influenzapandemier
19
,
NOTERER SIG, at sundhedsministrene og kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyt-
telse den 28. oktober 2001 oprettede Udvalget for Sundhedssikring som et uformelt samar-
bejds- og koordineringsorgan sammensat af højtstående akkrediterede repræsentanter for
medlemsstaternes sundhedsministre og Europa-Kommissionen,
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
17
EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.
EFT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
7975/04 SAN 58.
18
19
9507/04 (Presse 163)
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
9.
NOTERER SIG, at Udvalget for Sundhedssikring har mandat til
– at udveksle oplysninger om sundhedsrelaterede trusler fra terrorhandlinger eller udsæt-
ning af biologiske agenser eller andre stoffer med det formål at skade sundheden
– at dele oplysninger og erfaringer om beredskabs- og indsatsplaner og krisestyringsstra-
tegier
– at skulle kunne kommunikere hurtigt i tilfælde af sundhedsrelaterede kriser
– at rådgive sundhedsministrene og Europa-Kommissionen om beredskab og indsats samt
om koordinering af nødplaner på EU-plan
– at deltage i og koordinere medlemsstaternes og Europa-Kommissionens sundhedsrelate-
rede kriseindsats og
– at lette og støtte koordinerings- og samarbejdsbestræbelser og -initiativer på EU-plan og
medvirke og bidrage til disses gennemførelse på nationalt plan,
10.
ER ENIGT OM
– at anmode Kommissionen og sundhedsministrene om at udvide mandatet for Udvalget
for Sundhedssikring til også at omfatte planlægning af Fællesskabets beredskab og ind-
sats over for influenzapandemier i en midlertidig overgangsperiode på et år indtil ud-
gangen af maj 2005 og derefter tage mandatet op til revision, når Det Europæiske Cen-
ter for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har påbegyndt sit arbejde, med hen-
blik på bl.a. at vurdere, om det er ønskeligt fremover at indlede en kollektiv forhand-
lingsproces med lægemiddelindustrien om udvikling og indkøb af vacciner og antivirale
lægemidler under hensyn til udgifterne, opbevaringen og de logistiske og juridiske
aspekter med en potentiel udgiftsbesparelse for øje, idet medlemsstaternes beføjelser re-
spekteres fuldt ud, og
– inden maj 2005 igen at se på spørgsmålet om planlægning af beredskab over for pande-
mier og på arbejdet i de relevante fora,
11.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
– at holde hinanden underrettet om udviklingen inden for planlægning af beredskab over
for pandemier og
9507/04 (Presse 163)
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
– at revidere, ajourføre eller færdiggøre deres nationale pandemiplaner under hensyn til
forskellige lokale forhold og nytten af evaluering,
12.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL
– at fortsætte samarbejdet med de relevante internationale og mellemstatslige organisatio-
ner, navnlig Verdenssundhedsorganisationen, for at sikre en effektiv koordinering af ak-
tiviteterne inden for planlægning af beredskabet og indsatsen over for pandemier
– at yde teknisk bistand inden for beredskab over for pandemier og operativ og strategisk
planlægning
– at overveje at indføre og forbedre, alt efter tilfældet, et effektivt net af referencelabora-
torier for influenza
– at arbejde hen imod at fremme koordinering og interoperabilitet mellem de nationale in-
fluenzapandemiplaner
– at befordre regelmæssige møder på højt plan i Udvalget for Sundhedssikring
– at sikre en klarlægning af den potentielle rolle for de team, der skal yde bistand ved ud-
brud, og
– at arbejde for gennemførelse af en fælles evaluering,
13.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
– at sørge for, at Rådet holdes fuldt og regelmæssigt underrettet og høres om det igangvæ-
rende arbejde på dette område, og
– løbende at se på den rolle, som det net, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets beslutning nr. 2119/98/EF, spiller, og vurdere den rolle, som Det Europæiske Læ-
gemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Syg-
domme kan spille på dette område."
9507/04 (Presse 163)
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0030.png
1.VI.2004
PATIENTMOBILITET OG SUNDHEDSPLEJE - Rådets konklusioner
Rådet havde en drøftelse på grundlag af Kommissionens meddelelse: "Opfølgning af processen for
overvejelser på højt plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for
sundhedspleje i EU" og vedtog derefter følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
NOTERER SIG
– konklusionerne fra Rådet og medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i Rådet, af
19. juli 2002 om bevægelighed for patienter og udviklingen inden for sundhedsvæsenet
i Den Europæiske Union
20
,
– rapporten af 8. december 2003 om processen for overvejelse på højt plan vedrørende pa-
tienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU, der om-
fattede sundhedsministrene og deres personlige repræsentanter samt repræsentanter for
patienter, sundhedspersonale, sygeforsikringsselskaber og Europa-Parlamentet,
– meddelelsen fra Kommissionen af 20. april 2004 om opfølgningen af processen for
overvejelse på højt plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling
inden for sundhedspleje i EU,
– meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Øko-
nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 20. april 2004 om modernisering af
den sociale beskyttelse med henblik på udvikling af tilgængelig, bæredygtig sundheds-
pleje og langvarig pleje af høj kvalitet: støtte til nationale strategier gennem "den åbne
koordineringsmetode", og
– noten fra Kommissionen til Udvalget for Økonomisk Politik af 16. marts 2004 om kon-
trol med sundhedsudgifter: nogle af de seneste erfaringer med reformen.
2.
MINDER OM Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikrings-
ordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for Fællesskabet,
ANERKENDER medlemsstaternes ansvar i henhold til traktatens artikel 152 for organisa-
tion og levering af sundhedstjenesteydelser og lægebehandling og NOTERER SIG samti-
dig EF-Domstolens domme om anvendelsen af forskrifterne for det indre marked på
spørgsmålet om godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat,
3.
20
EFT C 183 af 1.8.2002, s. 1.
9507/04 (Presse 163)
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
4.
NOTERER sig udvidelsen af Den Europæiske Union og den heraf følgende øgede forskel-
ligartethed i sundhedssystemerne i det udvidede Europa og de særlige spørgsmål, der kan
opstå i forbindelse med patienters og sundhedspersonales mobilitet,
LÆGGER VÆGT PÅ, at der uden for sundhedssektoren findes mange forskellige sund-
hedsdeterminanter, der har betydning for folkesundheden, og UNDERSTREGER, at hen-
syntagen til sundhed i planlægningen og gennemførelsen af andre politikker end sundheds-
politikken er vigtig for folkesundheden og bidrager til nedbringelsen på lang sigt af udgif-
terne til sundhedsydelser og sociale ydelser,
LÆGGER VÆGT PÅ, at de nationale sundhedssystemer i Den Europæiske Union skal
være præget af principperne om universalitet, solidaritet og ret og rimelighed, og at disse
principper skal overholdes, når der gøres en indsats på sundhedsområdet og i andre sekto-
rer, der har betydning for sundhedssektoren, og UNDERSTREGER de fælles udfordringer,
som medlemsstaterne står over for, når de skal bevare disse principper og samtidig opret-
holde sundhedssystemernes finansielle stabilitet og bæredygtighed,
NOTERER SIG, at det primære ansvar for sundhedssystemerne ligger hos medlemsstater-
ne, og at systemerne i hver medlemsstat er enestående og afspejler den historiske udvik-
ling, de forskellige sociale, økonomiske og kulturelle værdier og de forskellige retssyste-
mer og holdninger til den enkeltes, familiens, arbejdsgiverens, velgørende organisationers
og statens rettigheder og ansvar,
ANERKENDER, at der allerede er mange tilfælde, hvor medlemsstaterne eller regionale
eller lokale sundhedsmyndigheder i medlemsstaterne har forhandlet bilaterale eller multila-
terale aftaler om levering af lægebehandling på tværs af grænserne med nabolande og i an-
dre lande i Den Europæiske Union for deres egne statsborgere og andre borgere i disse
medlemsstater,
NOTERER SIG, at selv om både patienter og sundhedspersonale foretrækker, at en be-
handling ydes så tæt på hjemmet som muligt, rejser folk mere og råder over flere oplysnin-
ger om umiddelbare behandlingsalternativer i andre medlemsstater, og NOTERER SIG, at
den mest tilgængelige behandling i grænsesituationer kan findes i en anden medlemsstat.
Denne nye kombination af muligheder kan tilskynde folk til at overveje behandling i en
anden medlemsstat,
ANERKENDER, at stigende sundhedsudgifter kan skabe udfordringer på nationalt plan
med hensyn til tilgængeligheden, kvaliteten og finansieringen af sundhedsydelser, og
LÆGGER VÆGT PÅ, at finansielle spørgsmål, navnlig godtgørelse af udgifter, fortsat vil
spille en vigtig rolle for omfanget af patientmobiliteten,
5.
6.
7.
8.
9.
10.
9507/04 (Presse 163)
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
11.
UNDERSTREGER sundhedssektorens enestående karakteristika og erkender, at markedet
for lægebehandling er ufuldkomment og mere og mere komplekst og skaber store informa-
tionsasymmetrier mellem behandlere og forbrugere,
FREMHÆVER, at patienterne, når de søger lægebehandling i udlandet, bør have adgang
til korrekt og præcis information om pris og omkostninger i forbindelse med behandlingen,
behandlingens kvalitet og den praksis, de kan forvente,
NOTERER SIG, at informationsteknologien gør det muligt at formidle information om
sundhed i meget videre omfang end tidligere, og NOTERER SIG samtidig, at sundhed er et
af de mest søgte emner på internettet, og at informationsteknologien gør det muligt at an-
noncere og levere visse sundhedsydelser på tværs af grænserne,
NOTERER SIG, at udveksling af ekspertise og information gennem sundhedsteknologi-
vurdering kan fremmes gennem øget systematisk samarbejde i EU med henblik på at bistå
medlemsstaterne i at planlægge, yde og kontrollere sundhedstjenester effektivt og sikkert
på grundlag af den bedste forhåndenværende videnskabelige dokumentation om sundheds-
teknologiens medicinske, sociale og økonomiske følger,
ERKENDER, at andre udviklinger, f.eks. i forbindelse med det indre marked, socialpoli-
tikken generelt, beskæftigelsen og anerkendelsen af erhvervsfaglige kvalifikationer og ek-
samensbeviser, har betydning for sundhedsvæsenerne,
NOTERER SIG, at EF-Domstolens domme og disse dommes rækkevidde kan have henledt
offentlighedens opmærksomhed på de øgede muligheder for godtgørelse af udgifter til læ-
gebehandling i udlandet, og UNDERSTREGER, at der er behov for at undersøge, hvordan
retssikkerheden kan forbedres efter EU-Domstolens retspraksis vedrørende patienters ret til
godtgørelse af udgifter til lægebehandling i en anden medlemsstat. Det er derfor betimeligt,
at sundhedsministrene fortsat øger samarbejdet på sundhedsområdet,
NOTERER SIG, at visse restriktioner for godtgørelse af udgifter til lægebehandling i en
anden medlemsstat, forudsat at de er i overensstemmelse med traktaten, kan betragtes som
begrundede, hvis de f.eks. er nødvendige for at sikre gode afbalancerede sundhedsydelser,
der er tilgængelige for alle, for at sikre finansiel bæredygtighed i sundhedsvæsenerne eller
for at give mulighed for effektiv tilrettelæggelse af ydelserne,
NOTERER SIG, at patienterne har en række rettigheder og forventninger, når de går ind i
en lægebehandling, og at disse kan variere meget fra medlemsstat til medlemsstat. Patien-
ter vil derfor drage fordel af øget gennemsigtighed i forbindelse med lægebehandling, be-
skyttelse af persondata, dækning, informeret samtykke, sundhedspersonalets rettigheder og
forpligtelser med hensyn til patienter, og patienters forpligtelser som f.eks. at give fuld-
stændig og præcis information,
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
9507/04 (Presse 163)
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
19.
NOTERER SIG, at indførelsen af det europæiske sygesikringskort den 1. juni 2004 vil
hjælpe til at lette bevægeligheden inden for Den Europæiske Union ved at forenkle proce-
durerne i forbindelse med adgang til lægebehandling under et midlertidigt ophold i en an-
den medlemsstat,
NOTERER SIG, at det kan være muligt at udnytte overskydende kapacitet inden for ram-
merne af formelle aftaler for at hjælpe til at nedbringe ventetiden, når der er ventelister på
grund af begrænset kapacitet snarere end budgetmæssige begrænsninger,
NOTERER SIG, at hurtig indførelse af ny medicinsk teknologi i en medlemsstat kan give
patienterne klare fordele, men have tendens til at skabe pres på andre medlemsstater; at
øget medicinsk specialisering, der omfatter meget kostbare kliniske indgreb, fører til en
gradvis skabelse af referencecentre, der tiltrækker patienter fra hele Europa, og at europæ-
isk samarbejde muligvis kan forbedre adgangen til omkostningseffektiv behandling af høj
kvalitet, herunder behandling for sjældne sygdomme,
NOTERER SIG, at selv om der er en lang række spørgsmål i forbindelse med patientmobi-
litet og lægebehandling i det indre marked, findes der ikke noget forum eller nogen meka-
nisme med et tilgrundliggende retsgrundlag på fællesskabsplan, der er hensigtsmæssigt i
forbindelse med en videreudvikling af koordineringen og samarbejdet inden for lægebe-
handling på tværs af grænserne (lægebehandling på tværs af grænserne er et generelt ud-
tryk, der både dækker samarbejde i grænseregioner og mere generelt behandling modtaget
i en anden medlemsstat, men ikke nødvendigvis i nærheden af grænsen) og mere generelt i
forbindelse med opfølgningen af Den Europæiske Unions betydning for sundhedssyste-
merne,
STØTTER anbefalingerne i rapporten fra processen for overvejelse på højt plan vedrøren-
de patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU, der op-
fordrer Kommissionen til at overveje udarbejdelsen af en permanent mekanisme på EU-
niveau for at støtte europæisk samarbejde på lægebehandlingsområdet og at overveje Den
Europæiske Unions betydning for sundhedssystemerne, og NOTERER SIG Kommissio-
nens afgørelse af 20. april 2004 om oprettelse af en gruppe på højt plan vedrørende sund-
hedsydelser og lægebehandling som et velkomment øjeblikkeligt bidrag til opfølgning af
disse anbefalinger,
STØTTER konklusionen i rapporten om processen for overvejelse på højt plan vedrørende
patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU, hvorefter
medlemsstaternes ansvar for lægebehandling omfatter:
– finansiering af sundhedssystemet og det sociale sikringssystem (f.eks. skat, socialforsik-
ring osv.) og den overordnede tilrettelæggelse af systemet, herunder fastsættelsen af pri-
serne,
– fastsættelse af de overordnede prioriteter for sundhedsudgifterne og ret til at bestemme
omfanget af den offentligt finansierede lægebehandling,
– intern tildeling af ressourcer (herunder menneskelige ressourcer) gennem centrale eller
overdragne mekanismer,
20.
21.
22.
23.
24.
9507/04 (Presse 163)
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
– prioritering af den enkeltes adgang til sundhedsvæsenet (hvis der betales inden for
rammerne af den nationale ordning) under hensyntagen til det kliniske behov,
– forvaltningsstrategier inden for de fastsatte budgetter, f.eks. anvendelse af evidensbase-
ret medicin med mulighed for nationale forskelligheder i sundhedspolitik og behand-
lingsmønstre, og
– forhold vedrørende lægebehandlingens kvalitet, effektivitet og produktivitet, som f.eks.
kliniske retningslinjer,
25.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL med passende støtte fra Kommissionen at
tage behørigt hensyn til anbefalingerne i rapporten om processen for overvejelse på højt
plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedsple-
je i EU, og navnlig
– at udveksle information om eksisterende bilaterale og multilaterale aftaler om levering
af lægebehandling,
– at overveje eksisterende sundhedsprojekter, der går på tværs af grænserne, og udvikling
af netværkssamarbejde mellem disse projekter med henblik på at udveksle eksempler på
bedste praksis og at overveje indførelse af rammeaftaler for samarbejde inden for sund-
hedssektoren,
– yderligere at undersøge muligheden for at nå frem til en fælles forståelse af patienters
rettigheder og pligter, både individuelt og socialt, på europæisk plan, begyndende med
at indsamle foreliggende informationer om disse spørgsmål og om, hvordan de behand-
les i medlemsstaterne,
– at vise, hvordan forskellige adgangsveje til lægebehandling i andre medlemsstater fun-
gerer i hjemlandet, og betydningen heraf,
– at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde på lægebehandlingsområdet med
henblik på opfølgning af udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis,
– at kortlægge europæiske referencecentre, herunder tilrettelæggelsen, udpegningen og
udviklingen af disse centre, og måder, hvorpå man kan fremme netværkssamarbejde og
samarbejde mellem disse sammen med Kommissionen,
– at overveje, hvorledes udveksling af ekspertise og information om sundhedsteknologi-
vurdering kan fremmes og forbedres mellem medlemsstaterne, og
– at sikre adgang til lægebehandling af høj kvalitet for alle borgere i overensstemmelse
med principperne om ret og rimelighed og solidaritet og under behørig hensyntagen til
den medicinske kompetence og de midler, der er til rådighed,
9507/04 (Presse 163)
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
26.
AGTER i overensstemmelse med de eksisterende procedurer at oprette en permanent me-
kanisme, der arbejder på højt plan, orienterer Rådet på den sædvanlige måde om spørgsmål
vedrørende patientmobilitet og udviklingen inden for lægebehandling samt vurderer Den
Europæiske Unions betydning for sundhedssystemerne,
OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL ud over Kommissionens nedsættelse af
gruppen på højt plan vedrørende sundhedsydelser og lægebehandling at følge op på anbe-
falingerne i rapporten om processen for overvejelse på højt plan vedrørende patienternes
mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU og navnlig
– at sikre, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Sundhedsydelser og Lægebehandling, når
det er hensigtsmæssigt, vil arbejde sammen med andre relevante instanser og udvalg,
især Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik,
– at overveje yderligere initiativer vedrørende patientmobilitet og den fremtidige udvik-
ling inden for lægebehandling i Den Europæiske Union for at tilvejebringe data med
henblik på informerede afgørelser om yderligere tværnationalt samarbejde, og
– at sikre samarbejde og koordinering mellem relevante internationale instanser, herunder
Verdenssundhedsorganisationen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvik-
ling og Europarådet,
28.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL:
– at tage behørigt hensyn til anbefalingerne i rapporten om processen for overvejelse på
højt plan vedrørende patienternes mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sund-
hedspleje i EU i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af alle europæiske
politikker og aktiviteter,
– at udvikle og styrke ordningerne for indsamling af nøjagtige data om mobiliteten blandt
patienter og ansatte i sundhedsvæsenet,
– at overveje, hvorledes investeringer i sundhed, infrastrukturudvikling på sundhedsområ-
det og kompetenceudvikling kan blive et af de områder, der er berettiget til støtte under
alle relevante eksisterende finansielle instrumenter i Den Europæiske Union, og
– at indsamle og udveksle sammenlignelige data om arbejdsstyrken i samarbejde med
Kommissionen og relevante eksterne organisationer."
27.
9507/04 (Presse 163)
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
Under drøftelserne gav en række delegationer udtryk for betænkeligheder med hensyn til, hvordan
Kommissionens forslag til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked vil indvirke på sund-
hedssektoren
(6174/04).
Det blev besluttet, at formandskabet skal gøre den ansvarlige rådssammen-
sætning opmærksom på disse betænkeligheder.
Endvidere drøftede ministrene under frokosten de prioriterede spørgsmål, der bør behandles i Grup-
pen på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og Lægebehandling, de aktioner og projekter
vedrørende patientmobilitet, der skal iværksættes med det samme, anvendelsen af den åbne koordi-
nationsmetode i forbindelse med sundhedspleje og forskellige måder, hvorpå sundhedssektorens
egenart vil kunne tilgodeses i forbindelse med det indre markeds krav.
9507/04 (Presse 163)
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
LANGVARIG SUNDHEDSPLEJE
Kommissionen orienterede Rådet om folkesundhedsaspekterne i meddelelsen "Modernisering af
socialsikringen med henblik på at udvikle en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje
af høj kvalitet - understøttelse af de nationale strategier via den åbne koordinationsmetode".
Nærmere oplysninger findes i følgende dokument på Rådets websted: 8131/04.
9507/04 (Presse 163)
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV
Rådet vedtog reviderede forhandlingsdirektiver til Kommissionen for så vidt angår revisionen af det
internationale sundhedsregulativ i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Kommissionen orienterede desuden Rådet om, hvor langt man er kommet i forhandlingerne med
hensyn til revisionen af det internationale sundhedsregulativ.
Afgørelsen tager sigte på at revidere forhandlingsdirektiverne i lyset af nye oplysninger, som er
fremkommet i forbindelse med forhandlingerne.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokument på Rådets websted: 8815/04.
9507/04 (Presse 163)
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
ALKOHOL OG UNGE - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
HENVISER TIL, at der i henhold til traktatens artikel 152 skal sikres et højt sundhedsbe-
skyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og
aktiviteter,
MINDER OM Rådets henstilling af 5. juni 2001 om unge menneskers, især børns og helt
unges alkoholforbrug (EFT L 161 af 16.6.2001, s. 38), hvori Kommissionen bl.a. opfordres
til i samarbejde med medlemsstaterne
·
at følge op på, vurdere og overvåge udviklingen og foranstaltningerne i såvel medlems-
staterne som på fællesskabsplan og i denne forbindelse sikre en kontinuerlig, konstruk-
tiv og velstruktureret dialog med alle berørte parter
·
at aflægge beretning om gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger på grundlag
af oplysninger fra medlemsstaterne, at vurdere i hvor høj grad de foreslåede foranstalt-
ninger virker efter hensigten, samt at overveje behovet for en revision eller en yderligere
indsats og
·
fuldt ud at udnytte alle Fællesskabets politikker, herunder navnlig programmet for Fæl-
lesskabets indsats inden for folkesundhed, til at takle de problemer, der er omhandlet i
denne henstilling,
3.
MINDER OM Rådets konklusioner af 5. juni 2001 om en fællesskabsstrategi til mindskel-
se af alkoholrelaterede skader (EFT C 175 af 20.6.2001, s. 1), hvori Rådet bl.a.
·
understreger, at alkohol er en af de vigtigste sundhedsdeterminanter i Fællesskabet
·
finder det betænkeligt, at unge i nogle medlemsstater i stigende grad har for vane at
drikke i hverdagen og at holde drikkegilder
·
understreger, at det er ønskeligt at udvikle en omfattende fællesskabsstrategi til mind-
skelse af alkoholrelaterede skader, og
·
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende fællesskabsstrategi til
mindskelse af alkoholrelaterede skader, der skal supplere de nationale politikker og fast-
sætte en tidsplan for de forskellige foranstaltninger,
2.
9507/04 (Presse 163)
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
4.
5.
NOTERER SIG, at alkohol er anerkendt som en vigtig sundhedsdeterminant i Det Europæ-
iske Fællesskabs sundhedsstrategi og folkesundhedsprogrammet 2003-2008,
NOTERER SIG, at det i undersøgelser foretaget for nylig anslås, at 55 000 unge mellem
15 og 29 år døde i WHO-region Europa af alkoholrelaterede årsager i 1999. Dette er et
uopretteligt tab for samfundet, familierne og den enkelte og for Europas fremtid,
UNDERSTREGER, at problemerne med alkoholrelaterede dødsfald og lidelser, især
blandt unge, som kunne være undgået, er blevet et fælles anliggende, og at der er behov for
samarbejde og koordinering på fællesskabsplan. Dette er en af de mest presserende udfor-
dringer, som sundhedsministrene står over for på europæisk plan,
MINDER OM den tidligere opfordring til Kommissionen til i samarbejde med medlems-
staterne at følge op på, vurdere og overvåge udviklingen og foranstaltningerne i såvel med-
lemsstaterne som på fællesskabsplan i forbindelse med Rådets henstilling om unge menne-
skers alkoholforbrug og til at aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen i medlemssta-
terne i 2005,
STØTTER Kommissionens igangværende arbejde med at udvikle en samlet alkoholstrate-
gi, der skal fremhæve behovet for en mere afbalanceret tilgang med større fokus på folke-
sundhedsaspekter på andre politikområder, og GENTAGER sin opfordring til Kommissio-
nen til hurtigt at fremsætte forslag til en sådan strategi til mindskelse af alkoholrelaterede
skader, der skal supplere de nationale politikker og fastsætte en tidsplan for de forskellige
foranstaltninger,
UNDERSTREGER, at der skal lægges særlig vægt på unge og alkohol i denne strategi."
6.
7.
8.
9.
9507/04 (Presse 163)
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0041.png
1.VI.2004
ASTMA HOS BØRN - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
NOTERER SIG med bekymring, at astma hos børn får stadig større sundhedsmæssige,
samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for Det Europæiske Fællesskab, at luft-
vejssygdomme hos børn som den mest udbredte årsag til sygelighed hos børn i industrilan-
dene har alvorlige økonomiske konsekvenser og væsentlige følger for livskvaliteten for
den enkelte og for dennes familie, og at WHO's verdenssundhedsrapport for 2000 placere-
de luftvejssygdomme blandt de fem vigtigste sygdomsbelastninger (målt i sygdomsjustere-
de leveår (disability-adjusted life years)),
MINDER OM, at børn ifølge FN's konvention om barnets rettigheder har ret til den højest
opnåelige sundhedstilstand,
HENVISER med bekymring TIL, at den fælles rapport fra Det Europæiske Miljøagentur
og Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa "Children's health and en-
vironment: a review of evidence"
21
påpeger en væsentlig stigning i antallet af astmatilfælde
hos børn i de "rige vestlige" lande i løbet af de seneste årtier med en tendens, der går fra
blot en let stigning til en tredobbelt stigning,
MINDER OM, at der findes en række relevante fællesskabsprogrammer som f.eks. pro-
grammerne inden for folkesundhed, miljø og forskning, der kunne bidrage positivt til at re-
ducere forekomsten af astma hos børn,
PÅSKØNNER Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for miljø og sundhed,
modtaget den 13. juni 2003, som understreger vigtigheden af at sætte fokus på børn, fordi
det er absolut nødvendigt for den menneskelige og økonomiske udvikling at investere i
børns sundhed. Strategiens endelige mål er at reducere antallet af sygdomstilfælde i EU,
der skyldes miljøfaktorer, at finde frem til og forebygge sundhedstrusler, der skyldes miljø-
faktorer, samt at styrke EU's kapacitet til at føre en politik på dette område. Målet for den
første etape (2004-2010) er at nå til en klar forståelse af sammenhængen mellem miljøfak-
torer og bl.a. luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn,
2.
3.
4.
5.
21
En fælles rapport fra Det Europæiske Miljøagentur i København og Verdenssundhedsorganisationens regional-
kontor for Europa (2002).
9507/04 (Presse 163)
41
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0042.png
1.VI.2004
6.
BEKRÆFTER Rådets konklusioner af 27. oktober 2003
22
om en europæisk strategi for
miljø og sundhed, hvori Rådet bl.a. så med tilfredshed på den nye europæiske strategi for
miljø og sundhed og gjorde opmærksom på, at indeklimafaktorer kan forbindes med den
udbredte forekomst af luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn, samt understregede
nødvendigheden af at reducere eller helt fjerne uacceptable risici som tobaksrøg i indekli-
maet,
MINDER OM EU's Fælles Forskningscenters og det irske formandskabs sundhedswork-
shop om astma hos børn i Cork den 23. april 2004, som
– tilsluttede sig en tilgang til astma hos børn baseret på gen-miljø-interaktion og efterlyste
en tværfaglig tilgang i forbindelse med forskningsprojekter, hvor man samtidig ser på
genetiske og miljømæssige faktorer
– erkendte relevansen af at bruge Europa som grundlag for den slags arbejde, idet der her
forefindes forskellige genetiske grupper
– understregede, at undersøgelser af astma hos børn i forbindelse med tilgangen baseret
på gen-miljø-interaktion primært bør fokusere på, hvordan man kan forbedre forebyg-
gelse, diagnose og bekæmpelse af astma hos børn
– opfordrede til, at der tages fuldt hensyn til de etiske retningslinjer, som bør følges i for-
bindelse med forskning inden for dette område
– opfordrede til, at der forskes mere i astma hos børn f.eks. ved hjælp af tilgangen baseret
på gen-miljø-interaktion og tilsluttede sig valget af astma hos børn som prototypeek-
sempel,
8.
SER FREM TIL den forestående fælleseuropæiske ministerkonference om miljø og sund-
hed i Budapest i juni 2004, som forventes at tilslutte sig handlingsplanen for Europa for
børns miljø og sundhed (Children's Environment and Health Action Plan for Europe - CE-
HAPE),
NOTERER SIG, at astma hos børn kan skyldes et samspil mellem mange forskellige fakto-
rer, herunder kvaliteten af indeluft og forureningen af udeluft, byggematerialer, bygnings-
konstruktion og bygningsvedligeholdelse, genetiske faktorer, kostvaner og andre livstils-
faktorer, socioøkonomiske vilkår samt kvaliteten af lægebehandling. Hvordan den syge re-
agerer på disse forskellige faktorer, kan variere alt efter f.eks. køn og alder,
7.
9.
22
EFT C 268 af 7.11.2003, s. 2.
9507/04 (Presse 163)
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
10.
UNDERSTREGER, at udsættelse via omgivelserne for tobaksrøg, som indeholder mere
end 50 kendte kræftfremkaldende stoffer, og luftforurening er blandt de største trusler for
luftvejssystemet, især hos børn, og er med til at forværre astma,
FREMHÆVER, at fælles definitioner og en fælles terminologi vil befordre en fælles Euro-
padækkende forståelse af astma hos børn, navnlig hvis de anvendes i kliniske databaser,
NOTERER SIG, at forekomsten af astma og lignende sygdomme hos børn varierer fra re-
gion til region i Det Europæiske Fællesskab, og at en tilbundsgående undersøgelse af disse
variationer måske vil kunne kaste lys over, hvad der forårsager og udløser astma hos børn,
KONKLUDERER, at der er brug for handling på nationalt plan og på EU-plan for fuldt ud
at tackle denne voksende folkesundhedsmæssige udfordring - under fuld iagttagelse af
medlemsstaternes og Fællesskabets respektive beføjelser,
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL:
– at stimulere og støtte forskningen i de faktorer, der forårsager astma hos børn (herunder
sundhedsbelastende miljøfaktorer og genetiske faktorer og vækstbetingelser hos det en-
kelte individ), samt i årsagerne til de regionale variationer i forekomsten af astma hos
børn
– at arbejde videre med udviklingen af en fælles terminologi og fælles definitioner til brug
i analysen af astma hos børn
– at indsamle og formidle data af god kvalitet om astma hos børn
– at tilskynde til udveksling af god praksis i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse
af astma hos børn
– at inddrage alle relevante interessentgrupper, som kan bidrage til at bekæmpe astma hos
børn
– at sikre, at der ved gennemførelsen af handlingsplanen for Europa for børns miljø og
sundhed (CEHAPE), der skal vedtages i juni 2004 på den fælleseuropæiske minister-
konference om miljø og sundhed, tages fuldt hensyn til den store folkesundhedsmæssige
udfordring, som astma hos børn udgør,
11.
12.
13.
14.
9507/04 (Presse 163)
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
15.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:
– at vælge en tværfaglig tilgang og specifikt inddrage astma hos børn i deres nationale
sundhedspolitikker
– at fremme bevidstheden om især de voksnes rolle i forbindelse med tobaksrøg og om
den generelle luftkvalitets betydning i børns daglige omgivelser,
16.
OPFORDRER KOMMISSIONEN til at sikre, at fænomenet astma hos børn inddrages i
alle relevante fællesskabspolitikker."
9507/04 (Presse 163)
44
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
ANPRISNINGER AF FØDEVARER
Rådet noterede sig situationsrapporten om behandlingen af et udkast til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
Den foreslåede forordning tager sigte på at indføre fællesskabsretlige rammer for anvendelsen af
anprisninger på mærkningen af fødevarer. Med den foreslåede forordning tillades sundhedsanpris-
ninger i forbindelse med visse fødevarer på strenge betingelser og efter en uafhængig videnskabelig
vurdering og en EF-godkendelse.
Harmonisering på fællesskabsplan af bestemmelserne om anprisninger vil bidrage til beskyttelse af
forbrugerne og folkesundheden og fjerne de hindringer for et velfungerende indre marked, der skyl-
des sameksistensen af forskellige nationale lovgivninger.
Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse foreligger endnu ikke.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokument på Rådets websted: 11646/03.
9507/04 (Presse 163)
45
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER TIL FØDEVARER
Rådet noterede sig situationsrapporten om behandlingen af et udkast til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler samt andre stoffer til fødevarer.
Den foreslåede forordning tager sigte på at harmonisere nationale bestemmelser om tilsætning af
vitaminer, mineraler og andre stoffer til fødevarer, idet det sikres, at de pågældende produkter ikke
udgør nogen sundhedsrisiko, og således at øge beskyttelsen af de europæiske forbrugere. Endvidere
tager harmoniseringen sigte på at fjerne hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet.
Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse foreligger endnu ikke.
Nærmere oplysninger findes i følgende dokument på Rådets websted: 14842/03.
9507/04 (Presse 163)
46
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0047.png
1.VI.2004
EVENTUELT
·
Modernisering af socialsikringen med henblik på at udvikle en tilgængelig og varig sundhedsple-
je og langvarig pleje af høj kvalitet - understøttelse af de nationale strategier via den åbne koor-
dinationsmetode (meddelelse fra Kommissionen,
8131/04)
·
Udviklingen for så vidt angår tjenesteydelser:
– Tjenesteydelser af almen interesse (hvidbog fra Kommissionen,
9643/04)
– Tjenesteydelser i det indre marked (forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv,
6174/04)
·
Beskyttelse af arbejdstagerne mod optisk stråling (ændret forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv,
9891/04)
·
Kommissionens forslag om ændring af forordninger om oprettelse af:
– et europæisk arbejdsmiljøagentur (Bilbao) (9050/04,
9950/04)
– et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (Dublin) (9031/04,
9950/04)
·
Den sociale dimension af globaliseringen (meddelelse fra Kommissionen,
9824/04, 9951/04)
·
Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv - omarbejdet udgave -
8839/04, 9952/1/04)
·
Rapport om integrering af ligestillingsaspektet på uddannelsesområdet (9923/04)
·
Indikatorer for sexchikane på arbejdspladsen (9832/04
+ ADD 1)
·
Seminar i Lissabon om udvikling, lighed og demokrati inden for fællesskabet af portugisiskta-
lende lande, 15. marts 2004 (9839/04)
9507/04 (Presse 163)
47
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.VI.2004
·
Arrangementer i forbindelse med formandskabet:
– Konferencen i Bundoran om, hvordan man samtidigt kan fremme mobilitet og social inddragel-
se, 1.-2. april 2004 (9823/04)
– Konferencen i Limerick om ligestilling, 6.-7. maj 2004 (9825/04)
– Konferencen i Budapest om forordning nr. 1408/71, 7.-8. maj 2004 (9826/04)
– Konferencen i Dublin om familier, forandring og socialpolitik i Europa, 13.-14. maj 2004
(9827/04)
– Konferencen i Dublin "Violence against Women - From Violation to Vindication of Human
Rights", 24.-25. maj 2004 (9828/04)
– Konferencen i Limerick "Closing the Gap - Systematic Approaches to Promoting Equality and
Diversity in Europe", 27.-28. maj 2004 (9829/04)
– Konferencen i Bruxelles om mennesker, der lever i fattigdom, 28.-29. maj 2004 (9830/04)
·
Varig sundhedspleje (8131/04,
9946/04)
·
Europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme
·
Det europæiske sygesikringskort (9927/04)
·
Europæisk sundhedsstrategi
·
Miljø og sundhed
·
Osteoporose (9807/04)
·
Sukkersyge
(9808/04)
9507/04 (Presse 163)
48
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453403_0049.png
1.VI.2004
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
SUNDHED
WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af WHO-rammekonventionen om
bekæmpelse af tobaksrygning (9859/04).
9507/04 (Presse 163)
I
DA