Spm. nr. S 1

1) Til statsministeren af:
Lars-Emil Johansen (SIU):
»Hvordan vil statsministeren sikre, at den redegørelse for konsekvenserne for Færøerne og Grønland af, at Danmark tilslutter sig EU-traktaten, som statsministeren har lovet, reelt bliver uvildig, når Udenrigsministeriet i sit svar på spørgsmål nr. S 4884 af 4. august 2004 tilsyneladende har fået den opfattelse, at ministeriet selv skal udarbejde en sådan redegørelse?«

Skriftlig begrundelse

Spørgeren anmodede i et brev af 30. april 2004 statsministeren om, at regeringen fremskaffer en uvildig analyse af konsekvenserne af en eventuelt kommende vedtagelse af en EU-forfatningstraktat i forhold til beslutningsprocedurerne mellem Danmark, Grønland og Færøerne med speciel vægt på de områder, der ikke er overgået til hjemmestyreregulering. Spørgeren bad i brevet regeringen sikre, at en sådan undersøgelse af alle måtte betragtes som uvildig ved at bede det nye udenrigspolitiske institut, DIIS, om at foretage en sådan analyse, idet spørgeren stadig er af den opfattelse, at den mest nødvendige afklaring ligger inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Men hovedsagen for spørgeren er, at vi fra Grønland og Færøerne får en uvildig ekspertbedømmelse af den udvikling, som Danmark nu er på vej ind i med os som medlemmer af Danmark, men ikke medlemmer af EU. Statsministeren svarede den 18. maj
i år, at han havde forståelse for den bekymring, der fra færøsk og grønlandsk side blev udtrykt i forbindelse med en kommende forfatningstraktat for EU og oplyste, at han derfor har rettet henvendelse til udenrigsministeren om at foranstalte udarbejdelse af en sådan nærmere redegørelse for disse problemstillinger. Spørgeren hæftede sig særligt ved, at statsministeren udtrykkeligt undlod at skrive, at han havde bedt Udenrigsministeriet om selv at udarbejde redegørelsen. Udenrigsministeriet har nu svaret, at ministeriet af statsministeren er blevet bedt om at udarbejde en redegørelse om konsekvenserne for Færøerne og Grønland af en mulig ændring af grundlaget for samarbejdet i EU, hvilket giver grund til at frygte, at Grønland og Færøerne netop ikke får en uvildig ekspertundersøgelse af disse afgørende forhold for vores lande.

Den 30. april 2004 anmodede jeg i et brev statsministeren om, at regeringen fremskaffede en uvildig analyse af konsekvenserne af en eventuel kommende vedtagelse af en EU-forfatningstraktat i forhold til beslutningsprocedurerne mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
     I et positivt og imødekommende svar, sådan som jeg opfattede det, svarede statsministeren mig den 18. maj 2004, at han havde bedt Udenrigsministeriet om at foranstalte en sådan undersøgelse. Nu har udenrigsministeren altså svaret mig på et opfølgende spørgsmål, at det agtede Udenrigsministeriet selv at stå for; i mit brev til statsministeren foreslår jeg, at det kunne Dansk Institut for Internationale Studier. Hvordan vil statsministeren sikre, at undersøgelsen bliver uvildig?

Jeg har fuld forståelse for, at Grønland og Færøerne ønsker at få vurderet konsekvenserne af deres beslutning om at stå uden for EU, når vi nu taler om EU's nye forfatningstraktat. Det er et synspunkt, jeg også tidligere har givet udtryk for.
     På baggrund af hr. Lars-Emil Johansens brev rettede jeg henvendelse til udenrigsministeren den 18. maj, som hr. Lars-Emil Johansen også rigtigt sagde, og jeg anmodede Udenrigsministeriet om at udarbejde en redegørelse for konsekvenser for Grønland og Færøerne af en mulig ændring af grundlaget for samarbejdet i EU.
     Jeg vil gerne sige, at den faglige ekspertise, der skal til for at udarbejde en sådan redegørelse, findes i Udenrigsministeriet, og jeg har ikke grund til overhovedet at betvivle Udenrigsministeriets uvildighed. Der er tale om en beskrivelse af faktuelle forhold, som både regeringen og de to landsstyrer er interesseret i. Derfor kan jeg også sige, at redegørelsen vil blive udarbejdet i tæt kontakt med så vel Grønlands som Færøernes landsstyrer, og det er i øvrigt en fremgangsmåde, som jeg drøftede på rigsmødet den 10. august med landsstyreformanden og lagmanden.

Jeg skal lige her gøre opmærksom på, at der er anmeldt fire medspørgere. Så er det hr. Lars-Emil Johansen.

Jamen jeg har heller ikke grund til at betvivle Udenrigsministeriets faglige ekspertise, men kodeordet i det her spørgsmål er uvildighed.
     Nu har de seneste dages begivenheder specielt i Folketingets Europaudvalg om Danmarks stillingtagen til hvalfangstspørgsmål understreget med al ønskelig tydelighed, hvor stort behovet er for at sikre, at de nordatlantiske interesser er sikret på betryggende vis.
     Derfor vil jeg endnu en gang spørge statsministeren, om han vil overveje at bede Dansk Institut for Internationale Studier om at foretage den vurdering. Når man har et så fremragende institut, som DIIS er, hvorfor så ikke benytte det?

Jeg er enig med hr. Lars-Emil Johansen i, at Dansk Institut for Internationale Studier er et glimrende, højtkvalificeret institut, men jeg vil også gerne sige, at jeg har fuld tillid til, at Udenrigsministeriet vil udarbejde en fuldt saglig beskrivelse af de direkte og de indirekte konsekvenser for Grønland og Færøerne af det tættere EU-samarbejde.
     Jeg vil gentage, at redegørelsen altså bliver udarbejdet
i et samarbejde mellem regeringen, Grønlands landsstyre og Færøernes landsstyre, og så kan jeg i øvrigt sige, at denne her fremgangsmåde jo svarer til den praksis, som vi også benytter, når vi skal vurdere konsekvenser for Danmark af større ændringer i EU-samarbejdet. Udenrigsministeriet er i øjeblikket i gang med at udarbejde en redegørelse for forfatningstraktaten i dens helhed, som vil danne grundlag for den videre behandling af traktaten her i Folketinget. Så det er fuldstændig den samme procedure, vi anvender, hvad enten vi taler om konsekvenserne for Danmark eller konsekvenserne for Grønland og Færøerne, dog med den forskel, at når det gælder Færøerne og Grønland, er de to landsstyrer inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.

Hr. Søren Søndergaard som medspørger? Nej. Så hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Jeg synes jo, det er noget beklageligt, at statsministeren er gået på retræte i den her sag, åbenbart under pres fra udenrigsministeren. Derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis der er et ønske om det på Færøerne og i Grønland, er det så ikke rimeligt, at man får en uvildig undersøgelse? Jeg forstod også, at statsministeren faktisk også selv som udgangspunkt har anerkendt, at det var rimeligt.

     Statsministeren kan vel ikke på nogen måde hævde, at Udenrigsministeriet skulle være en uvildig part i den her sag, for statsministeren er vel enig med mig i, at Udenrigsministeriet har én bestemt interesse i den her sag, og det er at fremstille det, som om der ikke er nogen som helst problemer for Grønland og Færøerne i forbindelse med den traktat. Men det er der jo, for den traktat flytter jo kompetence fra rigsfællesskabet og dermed også fra Grønland og Færøerne over til Unionen. Det er statsministeren vel enig med mig i er virkningen af forfatningstraktaten.
      Vi ved jo alle sammen, hvad Udenrigsministeriet vil sige. Udenrigsministeriet vil sige: Der er ingen problemer. Det siger Udenrigsministeriet altid, når det gælder EU-spørgsmål.

Der er jo ærlig talt ikke meget nyt i den her diskussion. Den diskussion, vi har nu, er den samme, som hr. Keld Albrechtsen altid rejser, når der skal foretages en vurdering af konsekvenserne af ændringer i forskellige EU-regler eller EU-traktater. Hr. Keld Albrechtsen vil aldrig nogen sinde stille sig tilfreds med, at det er Udenrigsministeriet, som jo altså har ekspertisen, der skal foretage vurderingen.
      Så der er ikke noget nyt under solen, det er den samme diskussion. Regeringen bruger her nøjagtig den samme fremgangsmåde, som vi gør, når vi skal vurdere konsekvenser for Danmarks vedkommende, men her inddrager vi altså det færøske og det grønlandske landsstyre, og det har jeg også drøftet med landsstyreformanden og lagmanden på rigsmødet den
10. august.

Så er det hr. Keld Albrechtsen for et sidste spørgsmål.

Jeg vil godt spørge statsministeren: Er der rent faktisk ikke en ganske betydelig forskel, endda en principiel forskel, når statsministeren siger til Folketinget, at dér kan der ikke blive en uvildig undersøgelse - det er jo det, statsministeren har sagt med hensyn til forholdet mellem grundloven og unionstraktaten. Det er jo sådan set et internt dansk spørgsmål, og der kan statsministeren jo så vælge at bruge sit flertal i Folketinget til at tromle oppositionen i Folketinget. Men er det rimeligt at bruge den samme metode over for partnerne i rigsfællesskabet? Det synes jeg ikke. Det er jo ikke nogen pæn metode at bruge i al almindelighed, og derfor bør den da i hvert fald holdes inden for egne døre og ikke bruges på andre parter, her Grønland og Færøerne.
     Jeg vil godt spørge statsministeren, om han ikke kan se en principiel forskel på det. Og så vil jeg spørge statsministeren, som jo er enig i, at det er et fantastisk fint institut - jeg går ud fra, at statsministeren også er dybt taknemmelig over den redegørelse, der kom vedrørende statsministerens forhold til menneskerettighederne - hvorfor det nu skulle være så dårligt at få en uvildig redegørelse fra det institut.

Sagen er den, at hr. Keld Albrechtsen aldrig nogen sinde vil blive tilfreds, før en analyse giver det svar, som hr. Keld Albrechtsen gerne vil høre. Det er jo kendsgerningen i denne her sag.
     Der er jo ikke den mindste anledning til at tro andet, end at Udenrigsministeriet selvfølgelig vil komme med en strengt saglig redegørelse. Hvilken interesse skulle Udenrigsministeriet dog have i noget som helst andet?
      Hr. Keld Albrechtsen prøvede før at fremstille det, som om Udenrigsministeriet eller regeringen eller folketingsflertallets interesse ville være at beskrive det, som om der ingen problemer var i forhold til Grønland og Færøerne. Hvilken interesse skulle vi dog have i det?
      Hvis der er nogen ting at pege på, som der skal tages højde for i forhold til Grønland og Færøerne, har vi da kun interesse i at få det afdækket. Så jeg kan i det hele afvise hr. Keld Albrechtsens kritik og hr. Keld Albrechtsens bekymringer - men de er jo ikke på nogen måder nye.

Jeg takker for statsministerens besvarelse, og jeg tager svaret til efterretning. Jeg vil kun her til slut udtrykke et ønske om, at statsministeren udvirker, at de spørgsmål, som jeg har rejst i mit brev til statsministeren af den 30. april, i det mindste forsøges besvaret i den redegørelse, der er stillet i udsigt.
     Jeg har spurgt, hvorvidt de love, som implementerer EU-direktiver, og som fremover skal kaldes rammelove, også skal anvendes af Grønland og Færøerne, uden at de lovgivende forsamlinger i Grønland og Færøerne får dem til behandling. Jeg har spurgt, om de EU-ordninger, der fremover skal være love, skal være virkende for Grønland og Færøerne, som står uden for fællesskaberne. Og jeg har spurgt, om EU-domme på nogen måde kunne få indvirkning på forhold i Grønland og på Færøerne.
      Det er anliggender, som jeg anser for at være så væsentlige, at jeg regner med, at den undersøgelse, som statsministeren foranstalter, vil afdække de spørgsmål, som jeg har rejst.

Jeg vil gerne kvittere positivt for hr. Lars-Emil Johansens konstruktive tilgang til den her sag og også sige til hr. Lars-Emil Johansen, at det er helt naturligt, at der bliver givet svar på de spørgsmål, som hr. Lars-Emil Johansen har rejst i sit brev.
     Hr. Lars-Emil Johansen har fuldstændig ret i, at det svar, jeg gav, og den anmodning, jeg så sendte til udenrigsministeren, var ment som en positiv imødekommelse af en anmodning fra hr. Lars-Emil Johansen. Og vi har ikke noget som helst andet ønske end at få afdækket fuldstændigt, hvad der måtte være af konsekvenser for Grønland og Færøerne i forbindelse med EU's nye traktat.

Så er det hr. Peter Skaarup som medspørger.

Som det også fremgår af hr. Lars-Emil Johansens spørgsmål her
i dag, synes jeg, det ligger ret klart, at der er en række ubesvarede spørgsmål, som det vil være rimeligt, at den danske stat medvirker til bliver besvaret. Det er selvfølgelig nogle diskussioner, man har på Grønland og Færøerne i forbindelse med medlemskabet af rigsfællesskabet; man er meget optaget af at blive selvstændige eller i hvert fald mere suveræne i forhold til Danmark, og så er det jo klart, hvis der kommer en fremmed stormagt, kan man godt sige
i forbindelse med det her, nemlig EU, og tiltager sig noget af den kompetence, man selv kunne være interesseret i at have, så er der et problem. Derfor synes vi også, det er godt, at det bliver underkastet nærmere undersøgelse. Men vi må nok sige, at der jo kan være det ønske fra den danske regerings side, at man ikke på det her tidspunkt, hvor man sammen med de andre lande har flikket forfatningen sammen, er interesseret i, at der så kommer en uvildig undersøgelse, der sætter spørgsmålstegn ved nogle ting. Derfor synes jeg for al sikkerheds skyld og også for de grønlandske og færøske befolkningers skyld, at det er rimeligt, at vi får en uvildig undersøgelse af konsekvenserne, for der er ingen grund til, at regeringen opnår det, som jeg synes, man lidt kan høre i debatten i dag, at der sættes spørgsmålstegn ved den redegørelse, som regeringen er i gang med. Så spørgsmålet lyder altså: Vil det ikke for alle være fornuftigt, at vi får en uvildig redegørelse?

Jeg synes ærlig talt, at det nu lønner sig at se, hvad det er for en rapport, der kommer ud af det. Det kunne jo være, at alle vil sige: Jamen den rapport, som Udenrigsministeriet har udarbejdet, giver virkelig svar på de spørgsmål, der relevant er stillet. Hvorfor dog ikke give det sin tid og lade Udenrigsministeriet udarbejde denne redegørelse og så stille yderligere spørgsmål, hvis der er ting, man ikke har fået svar på. Jeg tror, der vil blive givet svar på alt, hvad der relevant kan rejses af spørgsmål i den her forbindelse.
     Jeg synes, livet bliver så trist, hvis man altid tager sorgerne på forskud. At hr. Keld Albrechtsen gør det, ved vi, men hr. Peter Skaarup er jo normalt et lyst og glad menneske, og det klæder ikke hr. Peter Skaarup at gå hånd i hånd med hr. Keld Albrechtsen i den her sag.

Hr. Peter Skaarup for et sidste spørgsmål.

Det kan jeg forsikre statsministeren om at vi bestemt heller ikke gør i ret mange sager. Men der er i hvert fald nogle sager, hvor vi synes, det er vigtigt at gøre, og det er jo i forhold til den suverænitet, vi gerne skulle bevare på danske, men også på færøske og grønlandske hænder.
     Når så statsministeren siger: Lad os nu ikke tage sorgerne på forskud, o.k., så kan vi så sige for Dansk Folkepartis vedkommende, at vi er indstillet på at læse den redegørelse, der kommer, og jeg kan forstå på hr. Lars-Emil Johansen, at det er han også. Men hvis det viser sig, at der er kraftige diskussioner og tvivl sået i forbindelse med den rapport med hensyn til, at det kunne være fornuftigt at få en uvildig undersøgelse af det, vil statsministeren så være indstillet på, at man laver en sådan uvildig undersøgelse til gavn for alle? Det vil være til alles gavn, at den misforståelse eller usikkerhed, der måske kan være på baggrund af, at det er en regeringsundersøgelse, der er tale om, bliver ryddet af vejen.

Jeg har kun grund til at forvente, at Udenrigsministeriets redegørelse vil give svar på alle relevante spørgsmål, og derfor vil jeg ikke stå og være den, der tager sorgerne på forskud eller går ind i hypotetiske situationer om, hvad nu hvis ikke og hvad nu hvis hvad.
     Jeg har grund til at forvente, at der bliver udarbejdet en grundig, en seriøs, strengt saglig redegørelse, der giver svar på relevante spørgsmål. Og så kan man studere den og selvfølgelig vende tilbage med nye spørgsmål, hvis der måtte være noget, der er ubesvaret.
     Jeg kan ikke vide, hvornår den undersøgelse helt præcis er færdig, men det naturlige vil jo være, at undersøgelsen vedrørende Grønland og Færøerne bliver udarbejdet i forbindelse med den redegørelse, der skal udarbejdes, om jeg så må sige, for Danmarks vedkommende. Og der har vi jo forudset, at den skal være færdig ikke alt for lang tid efter, at den nye traktat er blevet underskrevet den 29. oktober. Så det er altså kun nogle få uger, vi taler om. Det må nok være muligt at tøjle sin utålmodighed det stykke tid og så vente at se, hvad der rent faktisk står i den redegørelse.

     I øvrigt kan jeg oplyse, at så vidt jeg er underrettet, vil et første møde i Udenrigsministeriet med de to landsstyrer finde sted i indeværende uge. Så der er altså lagt op til et godt samarbejde om udarbejdelsen af den rapport.

Ja tak. Vil hr. Lars Emil Johansen have sit sidste spørgsmål? Nej.

Hermed sluttede spørgsmålet.