Hvad er baggrunden for, at danske embedsmænd i internationale sammenhænge har indgivet direkte forkerte oplysninger om Grønland og Færøerne i bl.a. 1999 og 2001, og at der generelt mangler sammenhæng i de oplysninger, Danmark afgiver omkring Grønland og Færøernes position i forbindelse med internationale aftaler og konventioner?

I forbindelse med den undersøgelse af Grønlands og Færøernes folkeretslige stilling, som Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget har bedt en række uvildige forskere og retsprofessorer om at foretage, er der også blevet foretaget en gennemgang af de sidste års indberetninger fra Danmark til diverse internationale organisationer, så som FN og Europarådet samt disse underorganisationer. I ekspertgruppens rapport ‘The Rigth to National Self-determination – The Faroe Islands and Greenland’ (Martinus Nijhoff Publishers, Holland) dokumenteres det således i kapitel 8: ‘The Faroes and Greenland in UN Documents’ tydeligt, at Danmark inden for de sidste 5 år ikke kun har afgivet direkte forkerte oplysninger om Færøerne og Grønland, men at de danske oplysninger om Færøernes og Grønlands status i forhold til forskellige internationale aftaler og konventioner varierer til grænsen af direkte modsigelser, alt efter hvilken sammenhæng de danske embedsmænd befinder sig i. I 1999 har Danmark f.eks. oplyst til FN’s kommité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at der ingen planer var for en folkeafstemning om fuld selvstændighed i Grønland og Færøerne. (‘There were no plans for a referendum on the full independence of the two territories’ – ovennævnte rapport, p. 171). På dette tidspunkt sad der en flertalsregering på Færøerne, som i sin koalitionsaftale ville opnå fuld selvstændighed gennem en folkeafstemning, og den danske regering havde i 1998 bundet sig til at forhandle om fuld færøsk suverænitet. I 2001 har en dansk regeringsdelegation oplyst til FN, at færinger og grønlændere opfatter sig selv som danske. (‘The people of Greenland and The Faroe Islands had never considered themselves as minorities; they considered themselves as being Danish, the delegation said.’ – ovennævnte rapport, p. 174).