Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Den 13. december 2004
EUP, j.nr. 400.A.2-10-1
Spørgsmål nr. S 1358 til udenrigsministeren den 9. december 2004 til skriftlig besvarelse stillet
af Søren Søndergaard (EL):
Vil udenrigsministeren oplyse, om fleksibilitetsbestemmelsen i artikel I-18 i forslaget til EU-
forfatning kan bruges til at harmonisere sociallovgivningen og/eller arbejdsmarkeds-
lovgivningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel I-3?
Svar:
Den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse i forfatningstraktatens art. I-18 giver Rådet mulighed for
med enstemmighed at vedtage passende foranstaltninger, hvis en handling fra EUs side er
nødvendig inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktatens del III, for at nå et af
målene i forfatningstraktaten, og forfatningstraktaten ikke i øvrigt indeholder fornøden
hjemmel hertil. Bestemmelsen kan således også anvendes på social- og arbejdsmarkedsområdet.
Fleksibilitetsbestemmelsen i art. I-18 er en videreførelse af EF-traktatens art. 308. Som noget
nyt understreges det nu udtrykkeligt i art. I-18, stk. 3, at fleksibilitetsbestemmelsen ikke kan
anvendes til harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, hvor
forfatningstraktaten udelukker en sådan harmonisering. Fleksibilitetsbestemmelsen kan således
fortsat ikke anvendes til at omgå de harmoniseringsforbud, der er indeholdt i art. III-210 vedr.
social- og arbejdsmarkedspolitikken. Fleksibilitetsbestemmelsen kan heller ikke anvendes til at
omgå de øvrige begrænsninger, der er indeholdt i art. III-210 og art. III-136 vedr. social sikring
for vandrende arbejdstagere. Det gælder f.eks. præciseringerne i art. III-210, stk. 56, som
fastslår, at det fortsat er medlemsstaternes kompetence at fastlægge de grundlæggende
principper i deres sociale sikringsordninger, at EUs indsats på området ikke er til hinder for, at
medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere regler, samt at lønforhold,
organisationsret, strejkeret og ret til lockout er undtaget fra bestemmelsens anvendelsesområde.
Den oven for beskrevne retstilstand understreges af, at det fremgår af art. I-18, stk. 1, at
foranstaltninger vedtaget med hjemmel i fleksibilitetsbestemmelsen skal være påkrævet inden
for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktatens del III. Endelig fremgår det af art. I-
3, stk. 2, at Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er
tildelt den i henhold til forfatningen.