Skatteministeriet J.nr.  2005-618 - 0052 Den S 1637 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed fremsendes svar på  spørgsmål S  1637 indleveret af Pernille Rosenkrantz-Theil (EL). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Spørgsmål: Vil  ministeren  oplyse,  for  at  få  et  indtryk  af  tonnageskattens  størrelse  i  forhold  til rederiernes overskud, hvad der er betalt i tonnageskat år for år siden 2001, og sammenstille det med summen af de regnskabsmæssige overskud, der er oplyst i de officielle regnskaber, for de rederier, der i de pågældende år er overgået til tonnagebeskatningen ? Svar: Jeg  nævnte  i  mit  foreløbige  svar  af  10.  januar  2005,  at  en  besvarelse  af  spørgsmålet krævede indhentning af oplysninger, som skulle bearbejdes manuelt. Dette er nu sket. Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb pr. 100 NT pr. dag, uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den således beregnede indkomst beskattes med den almindelige selskabsskatteprocent. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Finansielle nettoindkomster beskattes efter de almindelige regler. Der er etableret et værn mod overkapitalisering af tonnageskattepligtige rederier. Told-   og   Skattestyrelsen   har   lavet   en   opgørelse   for   de   selskaber,   som   anvender tonnageskatteordningen,  og  som  pr.  1.  januar  2005  lignes  af  selskabsrevisionen  under   Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne er sammenfattet i nedenstående tabel 1. Tabel  1:  Regnskabsmæssigt  resultat,  indkomstskat,  og  beregnet  skat  af  ”ren” tonnageindkomst  for  rederier,  der  lignes  af  selskabsrevisionen  og  er  omfattet  af tonnageordningen Indkomstår 2001 2002 2003 Antal selskaber 3 20 18 Regnskabsmæssigt resultat før skat, mia. kr.1) 0,8 4,5 10,5 Indkomstskat, mio. kr. 0 61 133 Beregnet  skat  af  tonnageindkomst,  hvis  der alene optjenes tonnageindkomst, mio. kr. 7 37 37 1) For A. P. Møller – Mærsk Gruppen er anvendt andel af årets resultat henført til dansk og udenlandsk tonnagebeskatning, jf. årsregnskabet for 2003, side 41, note 6. Rederierne i gruppen indtrådte i den danske tonnageskatteordning 1.1. 2002., dvs. med virkning fra indkomståret 2002 Det regnskabsmæssige resultat før skat kan omfatte andet end rederivirksomhed. For det første kan rederiet indgå i en koncern, hvor rederiets eget regnskabsmæssige resultat før skat ikke vises selvstændigt i  koncernregnskabet. For det andet kan rederiaktiviteten indgå i et selskab, der også udfører andre aktiviteter (f.eks. skibsmæglervirksomhed eller

landtransport), der ikke omfattes af tonnageskatteordningen og i stedet beskattes efter de almindelige   regler.   For   det   tredje   kan   rederiet   have   tilknyttede   eller   associerede virksomheder,   hvis   resultat   indgår   i   rederiets   årsregnskab   og   dermed   i   det   viste regnskabsmæssige resultat. For  A.P.Møller  –  Mærsk  Gruppen  er  ovenstående  problemer  søgt  løst  ved  i  stedet  at anvende  den  del  af  årets  resultat,  som  Gruppen  selv  henfører  til  dansk  og  udenlandsk tonnagebeskatning. Sammenfattende vurderes, at det anførte regnskabsmæssige resultat før skat må anses for at være en grov tilnærmelse til det regnskabsmæssige resultat for rederivirksomhed omfattet af tonnnageskatteordningen. Under  tonnageordningen  opgør  rederiet  for  det  første  en  ”ren”  tonnageindkomst  med udgangspunkt i rederiets nettotonnage. Den beregnede skat af den ”rene” tonnageindkomst   - anført i tabellens sidste række - er udtryk for den selskabsskat, der skulle betales, hvis selskaberne ikke havde anden indkomst end tonnageindkomst, og tonnageindkomst ikke kunne modregnes i anden indkomst. Rederier omfattet af ordningen skal imidlertid også medregne blandt andet a vancer ved salg af skibe omfattet af tonnageordningen i den skattepligtige indkomst, ligesom de skal opgøre skattepligtig indkomst efter de almindelige regler af de aktiviteter i rederiet, der ikke kan omfattes  af  tonnageordningen  f.  eks.  landtransport.  Ovennævnte  komponenter  udgør tilsammen   rederiets   samlede   skattepligtige   indkomst,   og   denne   behandles   efter   de almindelige  regler,  dvs.  den  kan  udlignes  ved  underskudsfremførsel  eller  anvendes  i sambeskatning  –  eller  beskattes  i  året.  Når  der  i  tabel  1  for  20  01  fremgår  en  beregnet tonnageskat på 7 mio. kr., men den samlede indkomstskat er 0, er det således et udtryk for, at den positive tonnageindkomst er blevet neutraliseret af negativ indkomst ved andre dele af rederiernes aktiviteter, enten i 2001 eller tidligere. Tabellen viser, at rederierne omfattet af tonnageskatteordningen har en meget beskeden skattebetaling set i forhold til deres indtjening. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at rederiernes skattebetaling også under de almindelige regler  – som rederierne jo har haft mulighed for at fortsætte med at anvende, hvis de ønskede det – også er meget beskeden. Dette forhold er vist i tabel 2, hvoraf det fremgår, at rederiernes skat har ligget mellem 40 og   240   mio.   kr.   årligt,   mens   deres   bruttoindt jening   (resultat   før   afskrivninger   og renteudgifter m.v.) har ligget mellem knap 4 og godt 11 mia. kr. årligt. Tonnageordningen indførtes i foråret 2002, men med mulighed for at vælge at anvende den allerede  fra  og  med  indkomståret  2001.  Langt  de  fleste,   men  ikke  alle  store  rederier

vurderes at være trådt ind ordningen i 2002  – men kun et fåtal af rederierne skønnes at have benyttet sig af muligheden for at anvende ordningen allerede fra 2001. I   2002   og   2003,   hvor   tonnageordningen   har   vundet   udbredelse,   var   rederiernes indkomstskat 61 hhv. 228 mio. kr., eller knap 150 mio. i gennemsnit. For de umiddelbart foregående 5 år (1997  -2001) var skattebetalingen noget lavere med 80 mio. kr. i gennemsnit. Man  kan  således  ikke  ud  fra  disse  tal  konkludere,  at  indfø relsen  af  tonnageordningen indebærer en lavere skattebetaling fra rederierne. Man kan heller ikke konkludere, at den vil indebære en højere skattebetaling – dertil er datagrundlaget endnu alt for spinkelt. Men jeg må derfor også fastholde, at indførelsen   af ordningen fortsat må vurderes at være nogenlunde provenuneutral i de første år  – og samtidig bidrager til at fastholde, at vi har et rederierhverv i Danmark. Tabel 2: Indkomstskat og bruttoindtjening for samtlige danske rederier i perioden 1989 til 2003 År Indkomstskat, mio. kr. Bruttoindtjening, mia. kr. 1989 94 3,7 1990 85 3,7 1991 60 5,2 1992 43 4,9 1993 223 5,9 1994 119 4,7 1995 243 5,7 1996 239 5,7 1997 101 6,8 1998 95 6,7 1999 101 6,7 2000 67 11,1 2001 41 9,7 2002 61 8,9 2003 228 11,4

Anm. Tallene omfatter samtlige danske rederier, både udenfor og indenfor tonnageordningen. En række  – typisk mindre – rederier lignes ikke af selskabsrevisionen under Told- og Skattestyrelsen. Det ses, at hele indkomstskatten fra danske rederier i 2002 kan henregnes til rederier omfattet af tonnageordningen og lignet af selskabsrevisionen (jf. tabel 1). I 2003 har andre rederier end de i tabel 1 anførte betalt indkomstskat.   Konklusionen af det ovenfor anførte er: De  danske  rederier  betaler  samme  skat  som  før  tonnageskatteordningen  blev indført. En uændret skattebetaling var intentionen med tonnageskatteordningen. Det  er  tilsigtet,  at  danske  rederiers  skattebetaling  er  relativ  beskeden.  Dette afspejler dels lignende forhold i andre lande, dels at det ikke vil være muligt at fastholde flåden i Danmark med væsentligt ringere vilkår her.