Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. november 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr. 2004-12180-24 Sagsbeh.: TK Fil-navn: Dokument 3 Besvarelse af spørgsmål nr. S 881, som medlem af Folketinget Tove    Videbæk    (KD)    har    stillet    til    indenrigs-    og sundhedsministeren den 16. november 2004 Spørgsmål S 881: "Vil ministeren på baggrund af nye tal, der viser, at kun hver fjerde brugbare organ bliver doneret til en syg patient, tage initiativ til en ændring af procedurer, arbejdsgange og eventuel  lovgivning  med  henblik  på  at  sikre  en  langt  bedre  udnyttelse  af  de forhåndenværende organer og donorer?" Svar: Jeg går ud fra, at der er tale om tal fra Rapport over projekt indsats for organdonation, som er udarbejdet af Århus Universitetshospital på baggrund af en undersøgelse af hospitalspersonalets  viden  om,  sikkerhed  i  og  indstilling  til  organdonation  samt  en vurdering af antallet af mulige organdonorer i Nordjylland, Viborg, Ringkøbing og Århus amter. Rapporten er tidligere fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg og resultaterne herfra vil indgå i den bebudede drøftelse med sundhedsordførerne om den fremtidige indsats om organdonation, jf. den endelige besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del - bilag 341), som Folketingets Sundhedsudvalg stillede den 30. januar 2004. Jeg vil her redegøre for mine  overvejelser  vedrørende  opfølgning  på  rapporten.  Jeg  forventer,  at  der  i  nær fremtid kan indkaldes til mødet med sundhedsordførerne.