1 UDENRIGSMINISTERIET Den 11. april 2005     Finansudvalgets aktstykke 88 - § 6 spørgsmål nr. 1-8 af den 10. marts 2005 Ad. Aktstk. 88 – Revision af dispositionsgrundlaget for blandede kreditter til udviklingslande Spørgsmål 4: De bundne ordninger på 50 pct. dansk indhold bedes nærmere beskrevet, og argumentationen for ændringen bedes uddybet. Svar: Kravet om 50 pct. dansk indhold i kontrakterne giver i praksis i stigende grad anledning til pro- blemer. Gode udviklingsprojekter må på et meget tidlig stadie afvises grundet manglende mu- lighed for at opfylde kravet om 50 pct. dansk indhold. Kravet om 50 pct. dansk indhold mind- sker konkurrencen til skade for pris og kvalitet, hvilket kommer køber i udviklingslandet til skade. Dette går imod regeringens ønske om mere bistand for pengene. Kravets bortfald vil gøre det lettere at udnytte den årlige ramme fuldt ud, jf. svar på spørgsmål 7. Fastholdelse af det nuværende krav om 50 pct. dansk indhold skader de danske virksomheder, som har indrettet eller er i færd med at indrette deres organisation og produktion til konkurren- ce på et globaliseret marked. Ønsket om at fjerne 50 pct.-kravet er fremført i Dansk Industris oplæg af august 2004. Omkring dansk indhold er det fremført, at danske virksomheder af kon- kurrencemæssige grunde i stigende grad bryder fremstillingen af varerne op, så den eksportor- dre, der udgår fra Danmark, ofte har et udenlandsk indhold. Dansk Industri fremhæver, at dan- ske eksportører ofte blev tvunget til at hæve prisen, for at opfylde kravet om 50 pct. dansk ind- hold. Ligeledes har Dansk Byggeri udtrykt ønske om fjernelse af kravet om 50 pct. dansk ind- hold.