PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

1. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets

besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (§ alm. del - § 7) af 23. februar

2005 om Revisionsrettens årsberetning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24. februa

7. kontor G

J.nr. 51-28

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (§ alm. del - § 7) om Revisionsret-

tens årsberetning for 2003 stillet af Finansudvalget til finansmini-

steren den 23. februar 2005

Spørgsmål 1:

’’M ed henblik på samråd aftalt til den 2. marts 2005, jf. FIU § A lm. del - § 7

bilag 1, ønskes en redegørelse for de i Revisionsrettens årsberetning for 2003

indeholdte kritikpunkter samt hvilke dele af kritikken, regeringen lægger mest

vægt på. Endvidere ønskes en redegørelse for de anbefalinger, ministeren vil

fremføre desangående i forbindelse med ØKOFIN rådets forventede behandling

den 8. marts af meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af

EU-budgettet for 2003.’’

Svar:

Revisionsrettens årsberetning for 2003

Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i

Fællesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen

har forinden været oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med hen-

blik på indhentning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. arti-

kel 248, stk. 4 i EF-traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af budget-

tet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales typisk

som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som direkte

oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler på Revi-

sionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæring

om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesskabets ind-

tægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne giver et

retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I den for-

bindelse efterprøves følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstændighed, faktisk

forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed (herunder værdi-

ansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

I revisionserklæringen for regnskabsåret 2003 anfører Revisionsretten, at

regnskabet - med visse reservationer grundet svagheder ved Kommissionens

regnskabsførelse - generelt giver et retvisende billede af Fællesskabernes ind-

tægter og udgifter samt dets finansielle stilling ved regnskabsårets udgang.

Retten bemærker som tidligere, at det regnskabssystem, der er anvendt ved

opstillingen af regnskabet for 2003, ikke er udformet til at sikre, at alle aktiver

og passiver opgøres. Den 17. december 2002 vedtog Kommissionen en

handlingsplan for modernisering af De Europæiske Fællesskabers regnskabs-

system, som skulle være klar til brug fra 1. januar 2005. Retten noterer sig

dog, at det vil kræve en betydelig indsats at få konsolideret de relevante regn-

skaber, før alle de nye regnskabsregler og de nye kontoplaner vil kunne an-

vendes fuldt ud.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæring

om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at tilveje-

bringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som dokumentati-

on for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i overensstem-

melse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse transaktioner er

beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves, om de enkelte transaktioner er

gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og om der på det

givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktionen.

I revisionserklæringen for regnskabsåret 2003 noterer Revisionsretten de frem-

skridt, Kommissionen har gjort med hensyn til reformen af sit interne kontrolsy-

stem. Reformen angives at have en positiv indvirkning på lovligheden og den for-

melle rigtighed af de transaktioner, som Kommissionen forvalter direkte, selv om

der endnu skal gøres en indsats for at få reformen til at fungere i praksis.

Retten konstaterer endvidere, at Kommissionen i sin sammenfatning af generaldi-

rektoraternes og tjenesternes årlige aktivitetsrapporter for 2003 for første gang

fremlægger en analyse af den sikkerhed, som kontrol- og overvågningssystemerne

giver for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Denne

analyse af økonomistyringens sikkerhed bekræftes generelt af Rettens revisionsar-

bejde, jf. nedenfor.

Endelig bemærker Retten, at transaktionerne i forbindelse med delt forvaltning eller

decentraliseret forvaltning og indirekte centraliseret forvaltning er behæftet med fejl

med væsentlig indvirkning, og der skal gøres en større indsats for at sikre, at kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trol- og overvågningssystemerne faktisk kommer til at fungere, så man bedre kan

styre de risici, der er forbundet med disse transaktioner.

På baggrund af resultaterne af revisionen anfører Retten i sin erklæring om de en-

kelte dele af budgettet, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for

2003, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår hele ind-

tægtssiden, alle indgåede forpligtelser samt betalingerne inden for det administrative

område.

Hvad angår de øvrige betalinger tager Retten en række forbehold i sin revi-

sionserklæring (DAS):

a) Der er igen fejl

, som har indvirket væsentligt på de betalinger, der er foretaget

på landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen). Der er mindre risiko for fejl

i forvaltningen af de udgiftskategorier, som er omfattet af det integrerede for-

valtnings- og kontrolsystem (IFKS). Andre udgiftskategorier er forbundet med

større risiko samtidigt med, at de kontrolleres mindre effektivt. Det gælder for

alle landbrugsudgifter, at der fortsat bør ske forbedringer, således at de omfat-

tende svigt, der blev konstateret i kontrol- og overvågningssystemerne, kan af-

hjælpes.

b) For strukturfondene gælder det, at der fortsat er svagheder i de systemer i med-

lemsstaterne, som skal sikre, at gennemførelsen af fællesskabsbudgettet overvå-

ges og kontrolleres. Det betyder, at betalingerne fortsat er behæftet med den

samme type fejl som i de foregående år, og at fejlfrekvensen er lige så høj.

c) For de interne politikkers vedkommende er de forbedringer, der blev konstate-

ret i kontrol- og overvågningssystemerne, endnu ikke tilstrækkelige til, at man

kan undgå væsentlige fejl i betalingerne med hensyn til lovlighed og formel rig-

tighed. For så vidt angår rammeprogrammerne for forskning er der risiko for, at

fejlene bliver ført videre, hvis de regler, der gælder for disse programmer, ikke

laves om.

d) For foranstaltningerne udadtil er der fortsat relativt mange fejl med hensyn til

lovlighed og formel rigtighed hos de organer, som gennemfører projekterne, og

i selve projekterne. 2003 var i princippet det sidste år i decentraliseringsproces-

Revisionsretten d efinerer fejl som transaktioner, som er bogført u korrekt, eller som

ikke er i overensstem m else m ed gæld end e love og forskrifter. Der sond res i øvrigt m e l-

lem to typ er af fejl: Su bstansfejl, d er ind virker p å beløbene for d e transaktioner, som

ligger til gru nd for betalingerne, og form elle fejl u d en kvantificerbar beløbsm æ ssig ef-

fekt p å d e u nd erliggend e transaktioner.

Retten har tid ligere u nd erstreget, at konstatered e fejl ikke kan anvend es som in d ikator

for om fanget af form od et eller konstateret svig (forsætlig hand ling eller u nd lad else)

m od fællesskabsbu d gettet, id et svig er en krim inel ad færd , d er først kan kvalificeres

som såd an efter en retlig p roced u re. I d e tilfæld e, hvor d er fo retages fejlu d betalinger, er

d er d erfor p rim ært tale om , at d en økonom iske for valtning og kontrollen herm ed ikke

fu ngerer effektivt nok.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen, og det er derfor af altafgørende betydning, at de ansvarlige gennemførelse-

sorganer bliver mere operationelle, hvilket er nødvendigt for, at man kan over-

våge og kontrollere systemerne og udgifterne, da der stadig er behov for for-

bedring på dette område.

e) Hvad angår førtiltrædelsesstøtten har de svigt i kontrol- og overvågningssyste-

merne, som allerede blev konstateret i 2002, givet sig udslag i fejl og forøget ri-

siko, hvilket indvirker på transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

Revisionsrettens kritikpunkter

Når Revisionsretten også i sin årsberetning for 2003 har måttet afgive en revisions-

erklæring med forbehold - og dermed en negativ påtegning - for størsteparten af

Fællesskabets betalinger (ca. 93% svarende til ca. 92 mia. euro) hænger dette sam-

men med en række delvist tilbagevendende kritikpunkter af såvel Kommissionens

som medlemsstaternes finansielle forvaltning af Fællesskabets politikker. I det føl-

gende vil der blive redegjort for de væsentligste kritikpunkter på de politikområder,

hvor Retten har taget forbehold for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed, jf.

omtalen heraf ovenfor.

Vedrørende den fælles landbrugspolitik - der forvaltes i partnerskab mellem Kom-

missionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til ca. 46 % af de

endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



De nationale attesterende organers revision af de udbetalende organer giver

ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at en række udbetalende organers oplysninger

om debitorer er korrekte. Endvidere har et betydeligt antal af de attesterende

organer afgivet en revisionspåtegning med forbehold.

Der blev konstateret kontrolsvigt på områder, der ikke er omfattet af det inte-

grerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS). Det drejer sig om udgifter til

producerede mængder (olivenolie, bomuld, tobak og tørret foder), landdistrik-

ternes udvikling, eksportrestitutioner og lagre.

Generaldirektøren for Landbrugs aktivitetsrapport og erklæring om pålidelighe-

den af den finansielle forvaltning er behæftet med en række mangler, hvilket in-

debærer, at generaldirektørens erklæring ikke kan indgå som grundlag for Ret-

tens egen revisionserklæring.



Vedrørende strukturforanstaltninger - der ligeledes forvaltes i partnerskab mellem

Kommissionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til godt 32

% af de endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemslandene overholder (stadig) ikke

kravene i de relevante forordninger. Rettens revision bekræftes af, at generaldi-

rektørerne i deres erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af beta-

lingerne på strukturfondsområdet tager en række forbehold som følge af svag-

heder ved de nævnte systemers funktion.

Rettens substansrevision af de transaktioner, som ligger til grund for betalinger-

ne, viser en betydelig fejlfrekvens i de endelige udgiftsanmeldelser (for gammel

programperiode) og fejl, der bekræfter systemsvaghederne (i indeværende pro-

gramperiode).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende interne politikker, inklusive forskning - der forvaltes af Kommissionen

uden at det kræver inddragelse af medlemsstaternes administrationer (direkte for-

valtning) og som beløb sig til godt 7 % af de endelige betalingsbevillinger i 2003 -

bemærker Revisionsretten bl.a.:



Adskillige elementer i Kommissionens interne kontrolstandarder var endnu ikke

implementerede ved udgangen af 2003.

Rettens substansrevision af de transaktioner, som ligger til grund for betalinger-

ne, viser bl.a. svagheder ved Kommissionens interne kontroller samt for store

udgiftsanmeldelser fra støttemodtagerside på forskningsområdet, herunder

manglende overholdelse af kontraktbestemmelser.

Generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter med tilhørende erklæringer om

økonomiforvaltningen er generelt blevet forbedret, men der er fortsat svaghe-

der i formuleringen af forbeholdene angående lovligheden og den formelle rig-

tighed af de forvaltede foranstaltninger.



Vedrørende foranstaltninger udadtil (eksterne politikker) - der ligeledes forvaltes af

Kommissionen uden at det kræver inddragelse af medlemsstaternes administratio-

ner (direkte forvaltning) og som beløb sig til 5 % af de endelige betalingsbevillinger

i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for Samarbejds-

kontoret EuropeAid kan ikke give Retten sikkerhed for de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed, idet vigtige overvågnings- og kontrol-

systemer endnu ikke fungerer godt nok.

Der er stor forskel på, hvor godt det er lykkedes de forskellige delegationer og

direktorater under Samarbejdskontoret EuropeAid at finde frem til en afbalan-

ceret og effektiv kontrol- og revisionsstrategi.

Rettens substansrevision viser kun få fejl i transaktionerne gennemført på

kommissionsniveau (centralt som decentralt), men der blev fundet sy-

stemsvagheder og fejl hos de organisationer, der gennemfører projekterne.



Vedrørende førtiltrædelsesstøtten (programmerne Phare, ISPA og Sapard) - der

også forvaltes af Kommissionen uden at det kræver inddragelse af medlemsstater-

nes administrationer (direkte forvaltning) og som beløb sig til knapt 3 % af de ende-

lige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:



Med hensyn til overvågnings- og kontrolsystemerne under Phare blev der ved

Kommissionens revision konstateret nogle svagheder. Kommissionens revision

var i øvrigt ufuldstændig og forsinket.

Selvom tiltrædelseslandene har gjort en stor indsats for at få etableret forvalt-

nings- og kontrolsystemer under ISPA opfyldte ingen af landene med udgangen

af 2003 minimumskravene hertil. Dertil kommer, at Kommissionen ikke traf til-

strækkelige og passende foranstaltninger til sikring af forordningskravenes op-

fyldelse.

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark. Dan-

mark er dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for

2003 besøgt Danmark 3 gange.

Regeringens holdning til Revisionsrettens kritik

Generelt

Revisionsretten har heller ikke i sin årsberetning for 2003 set sig i stand til at afgive

en revisionserklæring uden væsentlige forbehold for langt størsteparten af EU’s

udgifter (”positiv DAS”). Det drejer sig hovedsageligt om de ca. 80 % af Fællesska-

bets udgifter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlems-

staterne (med den fælles landbrugspolitik og strukturforanstaltningerne som hoved-

områder). Denne utilfredsstillende situation har nu bestået i 10 år, idet 1994 var det

første regnskabsår, hvor de nuværende traktatbestemmelser om Rettens udarbejdel-

se af en revisionserklæring fandt anvendelse.

Der er dog ikke tale om nogen statisk situation, idet Revisionsretten anerkender de

fremskridt i den finansielle forvaltning af EU’s budget, der har fundet sted i de se-

neste år, og som først og fremmest kan tilskrives Kommissionens modernisering af

sin forvaltning og kontrol af Fællesskabets midler.

Derimod kniber det fortsat med at konstatere de nødvendige fremskridt i medlems-

staternes forvaltning og kontrol af fællesskabsbetalingerne, hvilket efter dansk op-

fattelse hovedsageligt skyldes kompleksiteten i gennemførelsen af EU’s budget.

Således er den finansielle forvaltning fordelt på mange forskelligartede og geogra-

fisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over nati-

onal, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale støttemodtagere

(institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.

De nævnte aspekter ved EU-budgettet har vist sig at vanskeliggøre en hurtig løs-

ning af de svagheder, der er forbundet med budgettets praktiske gennemførelse.

Der skal derfor efter dansk opfattelse fortsat leveres et langt og sejt træk fra alle

involverede parter, førend man kan se en tydelig bevægelse hen imod en revisions-

erklæring med færre eller ingen forbehold (positiv DAS). Et væsentligt element vil i

den forbindelse være gennemførelsen af en mere ensartet kontrol og revision af

Fællesskabets bevillinger, således som det er foreslået i Revisionsrettens udtalelse

om etableringen af ”én enkelt revisionsmodel” - den såkaldte ”single audit”.

På denne baggrund har Danmark i år og sidste år fremlagt og fået tilslutning til en

række forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og

informationen herom. Forslagene har alle til formål at få styrket det tværgående

samarbejde - og dermed fremme en mere kvalificeret dialog - om den finansielle

styring og kontrol af Fællesskabets betalinger mellem Kommissionen, medlemssta-

terne og Revisionsretten. De danske initiativer er derfor overvejende udformet med

henblik på at opnå større gennemsigtighed i Kommissionens og Rettens afrapporte-

ring af kontrol- og revisionsresultaterne og de bagvedliggende forudsætninger her-

for.

Behandlingen i Rådets budgetudvalg

Rådets budgetudvalg påbegyndte behandlingen af Revisionsrettens årsberet-

ning i begyndelsen af januar i år med henblik på udarbejdelse af udkast til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets henstilling til Parlamentet om decharge til Kommissionen for gen-

nemførelsen af 2003-budgettet. Det bemærkes, at såvel Kommissionen som

Revisionsretten deltager i budgetudvalgets decharge-behandling.

Fra dansk side er fremlagt en række forslag til elementer, der bør indgå i Rådets

decharge-henstilling til Parlamentet. Det drejer sig i hovedsagen om følgende for-

slag:



Retten bør udvide informationen om sin DAS-tilgang, herunder begreber,

revisionsmetoder og anlagte vurderinger generelt og på sektorniveau -

gerne ved at udbygge årsberetningens ganske korte afsnit herom. Det be-

mærkes, at Rettens DAS-tilgang fra flere sider er blevet kritiseret, hvorfor

en udvidet DAS-information kan styrke dialogen mellem Retten og inte-

ressenterne herom. Forslaget er i næsten fuldt omfang indarbejdet i det

foreliggende udkast til rådshenstilling.



Retten bør præsentere sine revisionsforbehold mere differentieret og sy-

stematisk, således at offentligheden får et klarere indtryk af, hvor hoved-

problemerne ligger og hvilke fremskridt i budgetforvaltningen, der måtte

finde sted fra år til år. Forslaget er i fuldt omfang indarbejdet i det fore-

liggende udkast til rådshenstilling.



Kommissionen bør informere mere oversigtspræget og systematisk om

de forbehold, der fremkommer i de enkelte generaldirektørers erklæringer

om kvaliteten af økonomiforvaltningen og kontrollen hermed i såvel ge-

neraldirektoraterne som medlemsstaterne. Forslaget er i fuldt omfang

indarbejdet i det foreliggende udkast til rådshenstilling.



Rådet bør følge op på det element i sidste års rådshenstilling, der drejer

sig om en mere permanent styrkelse af Rådets egen indsats i spørgsmål

om kontrol og revision af EU’s budget. Elementet indgik i det danske de-

charge 2002-initiativ, der lagde op til nedsættelsen af en særlig arbejds-

gruppe på højt niveau, der kunne supplere Rådets årlige decharge-

behandling med en mere permanent indsats hen over året. Det viste sig

umuligt at opnå tilslutning til, at der blev indarbejdet en tekst herom i det

foreliggende udkast til rådshenstilling.

Det bemærkes, at udformningen af de danske forslag og initiativer er blevet

til i tæt kontakt med Holland og Storbritannien. Derudover har følgende lan-

de helt eller delvist støttet de danske udspil: Finland, Tyskland, Sverige og

Østrig.

Rådets budgetudvalg afsluttede sin behandling af Rettens årsberetning og udarbej-

delsen af decharge-henstillingen i midten af februar måned. Der blev opnået enig-

hed om et udkast til Rådets henstilling om meddelelse af decharge til Kom-

missionen for gennemførelsen af budgettet. Udkastet afspejler i vidt omfang de

fremførte danske synspunkter og forslag vedrørende Rettens årsberetning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til Rådets decharge-henstilling forventes tiltrådt af Coreper i begyndelsen

af marts 2005.

Handlingsplan fra Kommissionen om veje hen imod en ”positiv DAS”

I tilknytning til Revisionsrettens præsentation af sin årsberetning for 2003 på møder

i Ecofin og Parlamentet (plenum og budgetkontroludvalg) i november og december

2004 har kommissær Siim Kallas bl.a. tilkendegivet, at Kommissionen vil præsente-

re en handlingsplan (road map) for det fortsatte arbejde hen imod en positiv DAS,

d.v.s. en revisionserklæring fra Retten med ingen eller færre forbehold for lovlighe-

den og rigtigheden af Fællesskabets betalinger. Kommissionen har redegjort nær-

mere herfor på møde i Rådets budgetudvalg og oplyst, at handlingsplanen forventes

offentliggjort i juli måned 2005.

ECOFIN den 8. marts 2005

Det forventes, at Ecofin på sit kommende møde vedtager det foreliggende udkast

til henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet for 2003.

Endvidere forventes på indeværende tidspunkt, at man fra dansk side kan tilslutte

sig Rådets decharge-henstilling, der i vidt omfang tilgodeser danske synspunkter.

Det kan således konstateres, at de anbefalinger, man fra dansk side har fremført si-

den Revisionsretten præsenterede sin årsberetning i slutningen af november sidste

år, i hovedsagen har opnået tilslutning fra andre medlemsstater.

Danmark vil efter mødet i Ecofin den 8. marts i samarbejde med bl.a. det nuværen-

de luxembourgske og kommende engelske formandskab bidrage til, at de enkelte

elementer i Rådets henstilling om decharge for regnskabsåret 2003 udmøntes bedst

muligt. Endvidere vil der blive arbejdet på at få danske synspunkter tilgodeset i

Kommissionens kommende handlingsplan for veje hen imod en positiv DAS.