dlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. marts  2005 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt sup- plerende grundnotat vedrørende ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af gene- tisk modificeret majs (C/NL/00/10) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF. Det kan oplyses, at ansøgningen vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesni- veauet i Danmark.

2 Skov- og Naturstyrelsen 1. marts 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0006 Miljøministeriet BXJ/SNS LOB; SCA/EU-K Ledelsessekretariatet, EUK NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  modificeret  majs (C/NL/00/10) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF Danmark modtog den 27. august 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af ge- netisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne udsætningsdirektivet. De nederlandske myndighe- der har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til markedsfø- ring. Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, som danner et toksin (Bt-toksin), hvilket gør planterne resi- stente over for angreb af visse sommerfuglelarver. Majslinjen 1507 har også fået indsat et gen, der gør,  at  planterne  bliver  tolerante  overfor  ukrudtsbekæmpelsesmidler  med  aktivstoffet  glufosinat- ammonium (Basta). Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. Danmark  fremsatte  i  oktober  2003  og  februar  2004  begrundede  indvendinger  mod  ansøgningen, som nu alle er indfriet.   Der skal stemmes om Kommissionens beslutning om markedsføring den 7. marts 2005 - efter for- skriftskomitéprocedure - på et møde i det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 2001/18/EU.   Regeringen må konstatere, at de tre begrundede indvendinger som Danmark har haft i forhold til ansøgningen er indfriet. Regeringen må endvidere konstatere, at når ansøgeren efter dansk opfattelse har opfyldt udsætningsdirektivets betingelser for at få en godkendelse til markeds- føring, har ansøgeren et retskrav på godkendelsen.   Et  flertal i det tidligere Folketing har med folketingsbeslutning B6 af 27. maj 2003 opfordret regeringen  til  at  ”sikre  opretholdelsen  af  det  nuværende  moratorium  i  EU,  indtil  Europa- Kommissionen har fremsat eller gennemført forslag om ændring af miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstatning og ansvar for GMO-produktion”.  Regeringen har den 14. juli 2003 meddelt Folketinget, at det vil være i strid med udsætningsdirektivet, hvis Danmark nægter at godkende en GMO-ansøgning udelukkende under henvisning til, at EU skal vedtage regler om miljøansvar for skader som følge af GMO-produktion. Da ansøgninger om godkendelse til markedsføring af GMO’er igennem de seneste mange år har haft stor politisk opmærksomhed finder regeringen, at stillingtagen til den konkrete ansøg- ning bør afgøres i Rådet. Med henblik på at sagen kan drøftes i Rådet agter Danmark i komi- teen at undlade at stemme.  

3 Skov- og Naturstyrelsen 1. marts 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0006 Miljøministeriet BXJ/SNS LOB; SCA/EU-K Ledelsessekretariatet, EUK SUPPLERENDE GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  modif  iceret  majs (C/NL/00/10) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF 1.   Status Danmark modtog den 27. august 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af ge- netisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i mil- jøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er op- rindeligt indleveret til de nederlandske myndigheder af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og Myco- gen Seeds. Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2003. Aktuelt notat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2004. De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse  til  markedsføring.  Vurderingsrapporten  og  ansøgningen  er  herefter  fremsendt  til Kommissionen og til de øvrige medlemslande. Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller kom- me med en begrundet indvending til ansøgningen og den nederlandske indstilling. Fristen udløber således den 25. oktober 2003. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om yderlige- re oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Nederlandene umiddel- bart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.   Danmark fremsatte i oktober 2003 en begrundet indvending mod ansøgningen, fordi der var behov for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læserammer i majsplan- tens genom, samt for eventuelle konsekvenser heraf. Derudover tilkendegav Danmark, at den leve- rede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Centre og lagde til grund, at en sådan valide- ring tilvejebringes inden markedsføringen. På denne baggrund ønsker Danmark, at sagen tages op i komitéprocedure. Den 8. januar 2004 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Oplysningerne er fremsendt fra Kommissionen og er ansøgers besvarelse af de begrundede indvendinger fra medlemslandene. Inden 45 dage (dvs. senest den 21. februar 2004) skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt de  begrundede  indvendinger  ønskes  opretholdt.  Hvis  der  ikke  er  begrundede  indvendinger  mod ansøgningen fra medlemslandene, giver Nederlandene umiddelbart efter fristens udløb, i overens- stemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring. Danmark  meddelte  den  20.  februar  2004  Kommissionen,  at  Danmark  fortsat  havde  begrundede indvendinger mod ansøgningen, idet man ønsker at kende resultatet af valideringen af den leverede

4 PCR-metode, inden man tager stilling til beslutningen om markedsføring af 1507 majs, og at Dan- mark ikke finder, at godkendelse til markedsføring kan finde sted, før forordningen om sporbarhed og mærkning finder anvendelse i sin helhed. Det blev samtidig meddelt, at Danmark på denne bag- grund fortsat ønsker, at sagen tages op i komitéprocedure. Den 15. marts 2004 fremsendte Kommissionen supplerende materiale til sagen. Materialet indehol- der ansøgers svar på medlemslandenes indvendinger.    Da flere af medlemslandene opretholdt deres begrundede indvendinger anmodede Kommissionen – i  overensstemmelse  med  reglerne  i  udsætningsdirektivet  –  EFSAs  GMO-panel  om  en  udtalelse  i sagen. Den 24. september 2004 vedtog EFSAs GMO-panel sin udtalelse om 1507-majslinien, hvori det konkluderes, at det forelagte materiale besvarer de udestående spørgsmål fra medlemslandene. Samtidig er det GMO-panelets vurdering, at 1507-majslinien ikke vil – indenfor det ansøgte anven- delsesområde - have uønskede effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på miljøet.       Den 15. februar 2005 offentliggjorde EU’s Joint Research Centre resultatet af valideringen af den leverede PCR-metode. Den  1.  februar  2005  modtog  Danmark  udkast  til  Kommissionens  beslutning  om  markedsføring  i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., line 1507),  der  er  genetisk  modificeret  med  henblik  på  både  at  være  resistent  overfor  visse  skadelige sommerfuglelarver og tolerant overfor ukrudtsmidler, der indeholder glufosinat-ammonium. Den 7. marts 2005 skal der stemmes – efter forskriftskomitéprocedure - om Kommissionens udkast til be- slutning på et møde i det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 2001/18/EU.   Vedtagelse af forslaget i udvalget kræver således kvalificeret flertal for forslaget. Såfremt forslaget ikke  opnår  kvalificeret  flertal,  forelægger  Kommissionen  sagen  for  Rådet  og  underretter  samtidig Europa-Parlamentet.  Rådet  kan  med  kvalificeret  flertal  vedtage  forslaget  uændret  eller  udtale  sig mod  det.  Hvis  der  er  kvalificeret  flertal  imod  forslaget,  skal  Kommissionen  behandle  sagen  på  ny.   For øjeblikket behandles endnu en ansøgning om godkendelse til markedsføring af 1507-majs efter reglerne i udsætningsdirektivet. Denne ansøgning er indleveret til myndighederne i Spanien og om- fatter tillige godkendelse til dyrkning i EU. Første gang Danmark skulle afgive indsigelse til denne ansøgning var i oktober 2003. Hvis majsen skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en tilladelse efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede fødevare og foderstoffer (forordning (EF) 1829/2003). I september 2003 blev der indgivet en sådan ansøgning. Det er ministeriet for forbruger og familieanliggender der er kompetent myndighed på ansøgninger indsendt under forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. 2.   Formål og indhold Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import, anvendelse som foder samt forarbejdning til foder. Der søges ikke om tilladelse til dyrkning. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af den genetisk modificerede linje fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med   ikke-modificeret majs.   Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, som danner et toksin (Bt-toksin), hvilket gør planterne resi- stente over for angreb af visse sommerfuglelarver. Dette gen (Cry1F) stammer fra en bakterie (Bacil- lus thuringiensis subsp. aizawai). Majslinjen 1507 har også fået indsat et gen, der gør, at planterne bliver tolerante  overfor  ukrudtsbekæmpelsesmidler  med  aktivstoffet  glufosinat-ammonium  (Basta).  Det

5 indsatte gen (pat) stammer fra en bakterie (Streptomyces viridochromogenes Tü 494). Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. Nederlandene indstiller, at der gives en godkendelse på følgende vilkår: a)   Godkendelsen vil blive givet til Pioneer Hi-bred International, Inc. og Mycogen Seeds c/o Dow AgroSciences  LLC  og  omhandler  markedsføring  i  forhold  til  del  C  i  direktiv  2001/18/EF  af produkt 1507, som består af majs, der har fået overført generne pat og cry1F, hvilket gør den to- lerant over for visse insekter og overfor glufosinat-ammonium herbicider, med den unikke iden- tifikator DAS-Ø15Ø7-1, hvor formålet er import, direkte anvendelse som foder og alle forar- bejdningsformål, af linjen 1507 og afkom fra linje 1507 fremkommet som resultat af traditionelle forædlingsmetoder med ikke-genetisk modificeret majs. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af linje 1507. b)   Pioneer Hi-bred og Mycogen Seeds er begge ansvarlige for at påse, at vilkårene, som er fastsat overfor godkendelsesindehaveren. overholdes i sin helhed. c)   Godkendelsen vil gælde for en periode på 10 år fra den er givet. d)   Firmaet skal give tilstrækkelige garantier for, at den produktinformation, der gives til dem, som køber eller bruger produktet, vil blive videregivet i forbindelse med al transport og håndtering af linje 1507. e)   Den, der har godkendelsen, er til enhver tid forpligtet til at levere referencemateriale af 1507 til påvisnings- og identifikations formål til den kompetente myndighed.   f)    1507-majsfrøene  og  produkter  fremstillet  fra  linje  1507  skal  specifikt  mærkes  i  alle  håndte- ringsled, idet følgende information enten skal fremgå af en mærkat eller af et ledsagedokument: – det kommercielle navn på produktet, som er Herculex I, navnet på GMO’en og dens unikke identifikator; – udsagnet at ”dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer”; – navn og fulde adresse på ansøger; – oplysninger om, hvordan man får adgang til den offentligt tilgængelige information i det re- gister, der omtales i artikel 31, 2 i direktiv 2001/18/EF. g)   Når  EU-forordningerne  om  sporbarhed  og  mærkning  (com(2001)182)  og  fødevarer/foder (com(2001) 425) træder i kraft, skal ansøger overholde disse to nye forordninger. h)   Den,  der  har  godkendelsen,  skal  gennemføre  overvågning  i  henhold  til  den  plan  for  generel overvågning, som findes i ansøgningen, og afrapportere resultaterne hvert år i den tid godken- delsen gælder. Der er givet godkendelse til markedsføring af majslinje 1507 i USA, Canada, Japan og Sydafrika.   3.   Nærheds- og proportionalitetsprincippet Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansøgning om markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirek- tivet (2001/18/EF)). 4.   Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Di- rektivet  er  implementeret  i  dansk  ret  med  lovbekendtgørelse  nr.  981  af  3.  december  2002  og  be- kendtgørelse  nr.  831  af  3.  oktober  2002  om  godkendelse  af  udsætning  i  miljøet  af  genetisk modificerede organismer.

6 Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindel- se med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis majslinje 1507 introduceres på det danske marked. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, er det næppe sandsynligt, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konse- kvenser forbundet med dette. Plantedirektoratet tager dog forbehold for deres vurdering, idet der mangler oplysninger i ansøgningen. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den fremsendte an- søgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de nederlandske myndigheder. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Den genmodificerede majslinie 1507 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener, der gør planterne tolerante over for insektangreb fra larver af nogle forskellige sommerfuglearter, speci- elt  majsboreren.  Desuden  indeholder  majsen  et  gen,  der  gør  den  tolerant  overfor  glufosinat- ammonium  herbicider.  Majsen  søges  kun  godkendt  til  import  til  viderebearbejdning  til  dyrefoder, men ikke til dyrkning eller opformering. Den kan derfor kun forårsage uønskede effekter på naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsigtet spredning. Der har tidligere været eksempler på genspredning fra genmodificeret majs til konventionel majs i Nord- og Mellemamerika. Desuden kan der ske uheld med iblanding af genmodificerede majs i kon- ventionel majs før og efter import. Den landbrugsmæssige kontrol, der foregår af frøudsæd, vil for- mentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra majsli- nie 1507 i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke kan overleve vinter- perioden. DMUs risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede majs viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ube- tydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning.   DMU  vurderer  samlet,  at  der  ikke  kan  forventes uønskede  økologiske  konsekvenser  for  dyre-  og planteliv ved markedsføring af majslinie 1507, når de anvendes til andre formål end dyrkning.   DMU foreslår, at der foretages en årlig overvågning specielt for utilsigtet forekomst af transgenet i majspartier til udsåning, samt at der udarbejdes en rapport, som indleveres til de kompetente myn- digheder som minimum hvert tredje år.   Plantedirektoratet Plantedirektoratet vurderer på baggrund af ansøgningens data om den kemiske sammensætning af 1507-majsen, at denne ernæringsmæssigt svarer til konventionel majs ved anvendelse til fodring af dyr.

7 Resultaterne af fodringsforsøg med rotter, kyllinger, vagtler og malkekøer tyder på, at fodring med 1507-majs ikke giver anledning til skadelige effekter på dyr.   Den molekylærbiologiske karakterisering af 1507-majsen har sandsynliggjort, at kun ét helt DNA- fragment indeholdende både cry1F- og pat-genet er blevet integreret i genomet, samt at der ikke er blevet indsat vektor-DNA – herunder genet for kanamycinresistens (nptII ) – i den transformerede plante. Herudover finder Plantedirektoratet det godtgjort,  at de potentielle åbne læserammer ”ORF3” og ”ORF4” ikke udtrykkes i nogen væsentlig grad i majsen. Plantedirektoratet anmoder om en forkla- ring fra anmelderne på, hvorfor man ikke har fundet det relevant at undersøge åbne læserammer på under 300 basepar (dvs. sammensatte aminosyrer i det indsatte DNA-stykke), der potentielt kunne kode for peptider (lille protein) med mulig giftig eller allergifremkaldende effekt. Plantedirektoratet må i sin risikovurdering derfor tage forbehold for anmeldernes besvarelse af dette spørgsmål for så vidt angår den samlede vurdering af 1507-majsen. Der er i anmeldelsen gengivet en PCR-metode til detektion af 1507-majsen. En specifik (”event spe- cific”)  PCR-metode  til  kvantificering  af  1507-majsen  bør  valideres  gennem  EU’s  Joint  Research Centre før markedsføring af majsen i EU. Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFSE) Det  er  IFSEs  vurdering  ud  fra  det  fremsendte  materiale,  at  ansøgningen  indeholder  tilstrækkeligt med informationer, og at der er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nødvendige   til at foretage en vurdering af det indsatte DNA og lave en sundhedsmæssig risikovurdering i for- bindelse med anvendelse af majs 1507 som ansøgt. Ansøger har foretaget en række analyser af den indsatte konstruktion, der viser, at der er indsat to intakte gener (cry1f og pat), som giver to nye proteiner i planten. Planten er som følge heraf resistent overfor visse sommerfuglelarver og herbicidet glufosinat. Majsen 1507 forventes ikke at producere andre nye proteiner.   I relation til beskrivelse af konstruktion og de sundhedsmæssige aspekter vurderes ansøgningen at leve op til kravene i det nye direktiv 2001/18/EF. Ud fra undersøgelser af de nye proteiner, sammenligning af mængden af indholdsstoffer i den gen- splejsede majs med kontrolmajs og resultater fra dyreforsøg med majsen, er det IFSEs vurdering, at der ingen sundhedsmæssige problemer vil være i forbindelse med en godkendelse af den gensplejse- de majs 1507 til markedsføring som ansøgt. I ansøgningen fremlægges en indsættelsesspecific PCR-metode til at identificere majsen og en tilken- degivelse om at levere majs til fremstilling af standardmateriale til brug for kontrol. De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. Plantedirektoratet antager ud fra det fremsendte materiale, at der ikke findes åbne læserammer på under 300 basepar i 1507-majsen, der potentielt kunne kode for peptider (lille protein) med mulig giftig eller allergifremkaldende effekt. Derudover ændrer de nye oplysninger ikke på de ekspertvurderinger, der tidligere er fremsendt.  

8 Eksperterne har også fået forelagt medlemslandenes meddelelser til Kommissionen, hvori landene opretholder  deres  begrundede  indvendinger  og  ansøgers  svar  på  disse  indvendinger  til  vurdering. Det er eksperternes vurdering at disse oplysninger ikke giver anledning til at ændre de tidligere frem- sendte risikovurderinger.   5.   Høring I perioden den 29. august til den 26. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en hø- ring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele an- søgningen  samt  de  nederlandske  myndigheders  vurderingsrapport.  Skov-  og  Naturstyrelsen  har modtaget høringssvar fra nedennævnte: Dansk Handel og Service Dansk Landbrug Dansk Toksikologi Center Greenpeace Hovedstadens Udviklingsråd Specialarbejderforbundet – SID Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd Økologisk Landsforening Dansk Handel og Service og Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger har ingen bemærkninger. Dansk  Landbrug  og  Landbrugsraadet  kan  anbefale,  at  ansøgningen  imødekommes,  hvis  de  danske myndigheder  vurderer,  at  den  genmodificerede  majs  ikke  indebærer  større  risiko  for  menneskers sundhed og miljøet end andre majssorter. Dansk  Toksikologi  Center  har  ingen  kommentarer  vedrørende  majsens  sundhedsmæssige  virkninger, men bemærker, at den hollandske kompetente myndighed ikke anvender den EU-konforme termi- nologi for risikovurdering, idet udtrykket ”risk analysis” anvendes når der menes ”risk assessment”. Greenpeace henstiller til, at Danmark på baggrund af både generelle og specifikke bemærkninger afvi- ser ansøgningen. Greenpeace er generelt i mod udsætning af GMO i naturen og mener specifikt, at 1507 majs skal nægtes godkendelse af følgende grunde: Majslinjen har ikke mindre end syv utilsigtede fragmenter af det genetiske insert. Dette resulterer i to utilsigtede åbne læserammer. Det er ikke klart, om disse fragmenter forstyrrer plantens ge- ner, om de er indsat i transposoner (dvs. specialiserede DNA-sekvenser, der kan flytte sig rundt i cellen) eller om de er resultat af rearrangementer af plantens eget DNA. Ekspressionen  af  Cry1F proteiner  er  ekstraordinært  højt.  Nedbrydningsraten  er  tilsyneladende baseret på oprenset protein i stedet for på majsvæv. Der er ingen angivelse af om Cry1F udskil- les gennem rødderne. Studierne af effekter på ikke-målorganismer er stort set irrelevante, da vurderingerne kun omfat- ter direkte effekter på et trofisk niveau (dvs. samme niveau i fødekæden). Moniteringsplanen omfatter ikke sameksistens mellem GM og ikke-GM afgrøder i EU. Der anføres endvidere en række generelle indsigelser mod ansøgningen, som f.eks. manglende regler for  erstatningsansvar,  manglende  regler  for  sameksistens,  manglende  regler  om  sporbarhed  og mærkning og manglende regler til at sikre ren såsæd.  

9 Specialarbejderforbundet – SID ser ingen grund til at tillade markedsføring (og dermed dyrkning), da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Efter SIDs betragtning er der hverken sundheds- eller miljømæs- sig gevinst ved dyrkning af  GM afgrøder. SID anbefaler derfor, at der ikke gives tilladelse til mar- kedsføring i EU af den genetisk modificerede majs. Statens  Jordbrugs-  og  Veterinærvidenskabelige  Forskningsråd  finder  ingen  tekniske  eller  videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen. Økologisk Landsforening korrekt og minimal brug, men ved et konstant udtryk i planten, mener foreningen, at risikoen for at oparbejde resistens hos skadeinsekterne er væsentlig. En sådan resistens vil også skade dem, som ikke bruger den gensplejsede afgrøde. Foreningen mener, at resistens overfor sprøjtemidler er be- kymrende og unødvendig. Skabelse af sprøjtemiddelresistente volunteers (spildplanter) kan medføre øget behov for sprøjtning i de efterfølgende afgrøder. De seneste fund af nedbrydningsprodukter fra glufosinat på vej til grundvandet samt canadiske observationer af øget angreb af svampe i planter sprøjtet med glyfosinat underbygger foreningens betænkeligheder. Økologisk Landsforening anfører endvidere en række grunde til, at de generelt er meget betænkelige ved  udsætning  af  genetisk  modificerede  planter  i  naturen:  konsekvenserne  for  sundheden  er  ikke tilstrækkelig belyst, der mangler klare regler om ansvar, der mangler regler om såsæd samt regler for adskillelse  og  sameksistens.  Foreningen  kan  på  ingen  måder  se,  at  der  er  landbrugsmæssige  eller sundhedsmæssige fordele ved majsen, der kan opveje de omtalte betænkeligheder. I perioden den 29. august til den 26. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Natursty- relsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring. Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål er kommet følgende høringssvar: Specialarbejderforbundet (SID) anbefaler, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den gene- tisk modificerede majs, da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der er ifølge SID hverken sund- heds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder. Oliebranchens Fællesrepræsentation meddeler, at de ingen kommentarer har til det fremsendte. Fødevaredirektoratet finder,  med henvisning til plantedirektoratets ønske om en forklaring på, at der ikke er undersøgt for andre mindre åbne læserammer (ORF), ikke at det i den konkrete sag er nød- vendigt, at ansøger analyserer for flere åbne læserammer. Fødevaredirektoratet påpeger, at på grund af fraværet af potentielle promotorer, er der ikke anledning til at forlange undersøgelser for mindre ORF. Det supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i februar 2004. Der er ikke i denne høringsrunde fremsendt yderligere høringssvar. 6.   Dansk holdning   Danmark fremsatte i oktober 2003 en begrundet indvending mod ansøgningen, fordi der var behov for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læserammer i majsplan-

10 tens genom, samt for eventuelle konsekvenser heraf. Derudover tilkendegav Danmark, at den leve- rede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Centre og lagde til grund, at en sådan valide- ring tilvejebringes inden markedsføringen. På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen tages op i komitéprocedure. I forbindelse med anden høringsrunde var det Danmarks vurdering, at de supplerende oplysninger, som ansøger fremsendte som svar på landenes begrundede indvendinger på passende vis redegjorde for spørgsmålet om åbne læserammer.   Den 20. februar 2004 meddelte Danmark derfor Kommissionen, at Danmark fortsat havde begrun- dede indvendinger mod ansøgningen, idet man ønsker at kende resultatet af valideringen af den le- verede PCR-metode, inden man tager stilling til beslutningen om markedsføring af 1507 majs, og at Danmark ikke finder, at godkendelse til markedsføring kan finde sted, før forordningen om spor- barhed og mærkning finder anvendelse i sin helhed. Det blev samtidig meddelt, at Danmark på den- ne baggrund fortsat ønsker, at sagen tages op i komitéprocedure.    Det  er  en  forudsætning  for  at  forordningen  om  sporbarhed  og  mærkning  finder  anvendelse  i  sin helhed at Kommissionen offentliggør tekniske retningsliner for prøvetagning og analyse af GMO’er. Disse retningslinier blev publiceret i EF-lovtidende den 24. november 2004. Den tidligere fremsatte begrundede indvending om at godkendelse til markedsføring ikke kunne finde sted før forordningen om sporbarhed og mærkning finder anvendelse i sin helhed er indfriet med offentliggørelsen af de tekniske retningslinier. Endelig er den begrundede indvending om manglende validering af den leve- rede PCR-metode indfriet med offentliggørelsen af resultatet af valideringen den 17. februar 2005.    Regeringen må således konstatere, at de tre begrundede indvendinger som Danmark har haft i forhold til ansøgningen nu er indfriet. Regeringen må endvidere konstatere, at når ansøgeren efter dansk opfattelse har opfyldt udsætningsdirektivets betingelser for at få en godkendelse til markedsføring, har ansøgeren et retskrav på godkendelsen.   Et  flertal i det tidligere Folketing har med folketingsbeslutning B6 af 27. maj 2003 opfordret regeringen  til  at  ”sikre  opretholdelsen  af  det  nuværende  moratorium  i  EU,  indtil  Europa- Kommissionen har fremsat eller gennemført forslag om ændring af miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstatning og ansvar for GMO-produktion”.  Regeringen har den 14. juli 2003 meddelt Folketinget, at det vil være i strid med udsætningsdirektivet, hvis Danmark nægter at godkende en GMO-ansøgning udelukkende under henvisning til, at EU skal vedtage regler om miljøansvar for skader som følge af GMO-produktion. Da ansøgninger om godkendelse til markedsføring af GMO’er igennem de seneste mange år har haft stor politisk opmærksomhed finder regeringen, at stillingtagen til den konkrete ansøg- ning bør afgøres i Rådet. Med henblik på at sagen kan drøftes i Rådet agter Danmark i komi- teen at undlade at stemme.   7.   Generelle forventninger til andre landes holdninger I forbindelse med den anden høringsrunde meddelte 8 medlemslande Kommissionen, at de opret- holdt deres tidligere fremsatte begrundede indvendinger. Udover Danmark drejede det sig om Øst- rig, Belgien, Tyskland, Italien, Sverige, Storbritannien og Litauen. Belgien og Italien har – som Dan- mark - haft begrundede indvendinger i forhold til den fremsendte detektionsmetode og dens valide- ring. Det er usikkert om landene vil fastholde deres modstand i forbindelse med afstemningen i for- skriftskomitéen den  7. marts 2005.  

11