Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 4. oktober 2006

Europaudvalgets sekretariat

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Ingen aftale om finansielle overslag 2007-2013 uden Europa-Parlamentets samtykke!

 

Under en høring den 4. og 5. april 2005 debatterede Europa-Parlamentet sin holdning til Kommissionens forslag om de finansielle overslag 2007-2013[1]. Medlemmer af nationale parlamenter deltog i høringen, der blev afholdt af Europa-Parlamentet og det luxembourgske Chambre des Députes i fællesskab[2]. 

 

Josep Borrell, Europa-Parlamentets formand, indledte høringen med at pointere, at Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle i vedtagelsen af de finansielle overslag, og at der ikke vil blive vedtaget en aftale, hvis Europa-Parlamentet ikke giver sit tilsagn. Han sagde, at Europa-Parlamentet ønsker at spille den rolle, der ifølge traktaten tilkommer det, og at man ikke er villig til at give afkald på sine rettigheder. Borrell nævnte samtidig, at lykkes det ikke at indgå en aftale, vil det blot betyde, at EU’s almindelige budgetprocedure er gældende. I så fald, mener Borrell, at Europa-Parlamentet vil have mere indflydelse på de årlige budgetter, end det er tilfældet med en aftale om finansielle overslag.  

 

Ifølge den almindelige budgetprocedure[3] spiller Europa-Parlamentet – i fællesskab med Rådet – en central rolle i vedtagelsen af de årlige budgetter. Europa-Parlamentet har bl.a. det sidste ord i forbindelse med vedtagelsen af flere udgiftskategorier, og har også mulighed for at forkaste det samlede budgetforslag[4].

 

Baggrundsinformation om de finansielle overslag 

Text Box: De finansielle overslag er en flerårig budgetaftale, hvori der fastsættes et dobbeltloft – dels et samlet udgiftsloft og dels et loft for de enkelte udgiftskategorier. Lofterne for de enkelte udgiftskategorier betyder, at institutionerne forpligter sig til, at en budgetpost indenfor et udgiftsområde ikke kan finansieres via midlerne afsat til et andet udgiftsområde. Europa-Parlamentet og Rådet skal med aftalen overholde udgiftslofterne i den pågældende periode, og dermed er en væsentlig del af budgethandlefriheden bortfaldet. Aftalen om de finansielle overslag er ikke traktatfæstet, men kan betragtes som en gensidig binding mellem EU institutionerne. Den første aftale om fi-nansielle overslag blev indgået i 1988, efter en periode, hvor vedtagelsen af det årlige budget var præget af konflikt mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Formålet var således at effektivisere budgetproceduren. Et an-det formål er, at EU ofte vedtager flerårige handlingsprogrammer, der bedst harmonerer med vedtagelsen af flerårige finansielle rammer.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering af de flerårige programmer

 

En væsentlig fordel ved de finansielle overslag er, ifølge Kommissionen, at man kan fastlægge en finansieringsramme for EU’s flerårige programmer. Ifølge Kommissionen udløber 60 pct. af de flerårige finansielle programmer (bl.a. indenfor områderne samhørighed, udviklingshjælp, forskning og uddannelse) ved udgangen af 2006. Hvis man ikke formår at forny aftalen om de finansielle overslag, vil det ifølge Kommissionen være stort set umuligt at gennemføre flerårige programmer, og det kan jf. Kommissionen have drastiske konsekvenser for bl.a. fattigere regioner og forskere, der modtager EU støtte.

 

Da det jf. Kommissionen tager mellem 12 og 18 måneder at forberede det juridiske grundlag for de flerårige programmer, kan det også have store konsekvenser, hvis der bliver indgået en aftale for sent. I så fald vil Kommissionen ikke have mulighed for at færdiggøre de flerårige programmer til den 1. januar 2007, hvor de skal træde i kraft. Det vil ifølge Kommissionen betyde, at op til 60 pct. af EU’s budget ”står i venteposition” og ikke umiddelbart kan anvendes – med store konsekvenser for dem, der er afhængige af midlerne. Kommissionen ønsker således en aftale inden afslutningen af det luxembourgske formandskab den 30. juni 2005.  

 

Også i Europa-Parlamentet hersker der ikke tvivl om, at det vil blive problematisk, hvis man ikke formår at forny den gældende aftale 2000-2006. Og under høringen gav Borrell udtryk for, ”… at det (ingen aftale om de finansielle overslag) vil betyde, at EU ville have virkelig svært ved at leve op til de udfordringer, som det står overfor, og at det ville være det værst tænkelige. Europa-Parlamentet ønsker således virkelig en aftale – blot ikke for enhver pris”.

 

Europa-Parlamentets udkast: Medlemslandene skal årligt bidrage med 1,2 pct. af deres BNP

 

Reimer Böge (Konservative & Kristendemokraterne), som er medlem af Det midlertidige udvalg om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013[5], er ordfører for Europa-Parlamentets betænkning om de finansielle perspektiver. På baggrund af udtalelser fra samtlige stående udvalg i Europa-Parlamentet har han udarbejdet et udkast til betænkning. 

 

Betænkningen skal i sidste ende udgøre Europa-Parlamentets beslutning om den overordnede fordeling af EU’s midler for perioden 2007-2013, og herunder den procentsats af BNP, som medlemslandene, ifølge Europa-Parlamentet, årligt skal bidrage med i den pågældende periode.   

 

Af udkastet, som blev præsenteret under høringen, fremgår det, at den øvre grænse for medlemslandenes forpligtelsesbevillinger[6] i perioden 2007-2013 skal være 1,2 pct. af landenes BNP. Den øvre grænse for betalingsbevillingerne[7] skal være 1,1 pct. af landenes BNP. (se tabel Bilag 1)

 

Til sammenligning har Kommissionen foreslået en procentsats på henholdsvis 1,26 pct. i forpligtelser og en 1,14 pct. i betalinger. Rådets har endnu ikke fastlagt en fælles holdning, men skal forhandle om den under mødet i Det Europæiske Råd den 20. juni 2005. En gruppe på seks lande[8] har fremsat et forslag om en øvre grænse i betalinger på 1 pct. af BNP. Forslaget er blevet mødt med stor modstand i Europa-Parlamentet, og under høringen syntes der også gennemgående enighed om, at EU – med et bidrag fra medlemslandenes side på 1 pct. af BNP – ikke vil kunne leve op til de udfordringer, som det står overfor – særligt efter udvidelsen med ti nye lande i maj 2004. Ifølge Kommissionen er gruppen på de seks lande ikke enige om, hvordan pengene skal fordeles blandt udgiftskategorierne, de er blot enige om et udgiftsloft på 1 pct.  

 

Tidsrammen for Europa-Parlamentets behandling af de finansielle overslag

 

Under høringen bekræftede Borrell tidsrammen for behandlingen af Europa-Parlamentets betænkning om de finansielle overslag, som blev præsenteret på et møde i Det midlertidige udvalg om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 den 30. marts. Tidsrammen er følgende:  

 

  

Det er en væsentlig prioritet for Europa-Parlamentet at træffe sin beslutning om de finansielle overslag før Rådet fastlægger sin forhandlingsposition. De finansielle overslag skal behandles under Det Europæiske Råds næste møde den 20. juni 2005.

 

Ifølge den nuværende tidsplan forventes de finansielle overslag vedtaget under det luxembourgske formandskab, som udløber 1. juli 2005.  

 

Kort gennemgang af betænkningen

 

I udkastet gives der opbakning til den struktur (opdeling af udgiftskategorier), som Kommissionen har foreslået for overslagene. Samtlige stående udvalg i Europa-Parlamentet, med undtagelse af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, har bakket op om strukturen, hvilket er genspejlet i udkastet.

 

I sin gennemgang af udkastet, fremhævede Böge især følgende punkter:

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Merete Jeppesen

 

 

 

Hvis du vil vide mere

 

Info-noter om de finansielle overslag:

 

EU-Oplysningen:

 

Europa-Parlamentet:

 

Europa-Kommissionen:

     


[1] Kommissionens meddelelse ”Fremtiden skaber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013” (KOM (2004) 101) og Kommissionens meddelelse ”Finansielle overslag 2007-2013” (KOM (2004) 487).

[2] Det skal bemærkes, at ingen medlemmer af Folketinget deltog i høringen. 

[3] Fastsat i artikel 272 i EF-traktaten.

[4] Europa-Parlamentet har det sidste ord i forbindelse med vedtagelsen af de ikke-obligatoriske udgifter, som er udgifter, der – i modsætning til de obligatoriske udgifter – ikke følger direkte af traktaten eller afledt ret. Læs om EU’s budgetprocedure i Info-note I 13 (2004-05) af 18. november 2004 ”EU’s budgetprocedure – fra start til slut”.

[5] Det midlertidige udvalg om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 blev nedsat i september 2004 med henblik på at fastlægge Europa-Parlamentets position i forhandlingerne om overslagene. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er Kommissionens meddelelser om de finansielle overslag KOM (2004) 101 og KOM (2004) 487. Læs Info-note I 2 (2004-05) for yderligere information om udvalget.

[6] Forpligtelsesbevillinger er bevillinger, som i et regnskabsår dækker de samlede omkostninger ved forpligtelser, der er indgået ved iværksættelse af initiativer, som gennemføres på mere end ét regnskabsår. Forpligtelsesbevillinger udgør den øvre grænse for, hvilke udgifter der kan indgås forpligtelser for i løbet af det pågældende regnskabsår.

[7] Betalingsbevillinger er bevillinger, som dækker udgifterne til de faktiske betalinger i det pågældende regnskabsår.

[8] Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Nederlandene, Østrig og Sverige.Â