dlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK   7. april  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 (EUU alm. del – spørgsmål 5) af 8. marts 2005.
2 Udenrigsministeriet Folketingets Europaudvalg Spørgsmål 5 af 8. marts 2005. (EUU alm. del – Spørgsmål 5). Spørgsmål 5: Idet der henvises til vedlagte nyhedsbrev fra SID af 14. december 2004 bedes ministeren oplyse, om regeringen bilateralt overfor Zimbabwe og via EU vil rejse det problem, at programmedarbejdere fra SID, med ansvar for udviklingsprojekter, er blevet smidt ud af landet. Regeringen bedes i givet fald oplyse, hvilke initiativer der påtænkes. Svar: Regeringen følger situationen i Zimbabwe tæt. I EU arbejder Danmark for, at EU fører en hård og konsekvent politik over for Zimbabwe, ligesom Zimbabwe har prioritet i det danske arbejde i FN. Den politiske og økonomiske krise i Zimbabwe er gradvist blevet forværret siden parlaments- og præsidentvalgene i hhv. 2000 og 2002, og aktuelt præges den politiske situation af forberedelserne til parlamentsvalget den 31. marts i år. Valget kan på ingen måde betegnes som frit og fair, idet en ræk- ke retningslinier for valgafholdelse har været tilsidesat. Ved udgangen af 2004 vedtog parlamentet i Zimbabwe en ny NGO-lov, der giver myndighederne hjemmel til at forbyde NGO-aktiviteter vedrørende politik og menneskerettigheder, såfremt de fi- nansieres fra udenlandet. Udvisningen af de to medarbejdere fra SID skal formentlig ses på denne baggrund,  ligesom  også  udvisningen  af en  delegation  fra  det  sydafrikanske LO  (kaldet COSATU) også skal det. Den vedtagne NGO-lov ventes at få alvorlige konsekvenser for både lokale og uden- landske NGO’ers arbejde og eksistens. Som reaktion på den vedtagne NGO-lov udsendte EU den 24. december 2004 en erklæring, hvori der udtryktes bekymring for konsekvenserne af NGO-lgovgivningen. Endvidere blev der demarche- ret over for regeringen i Harare og i de øvrige SADC-landes hovedstæder. Danmark har ført en håndfast kurs i Zimbabwe-spørgsmålet. Både i bilaterale kontakter og gennem EU-sporet,  har  Danmark  opfordret  de  afrikanske  lande  til  bilateralt  samt  inden  for  rammerne  af SADC og AU at føre en mere aktiv og kritisk politik overfor Zimbabwe. Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande, fremsendt et brev til SADC-landene hvori der blev udtrykt bekymring for situationen i Zimbabwe, og SADC-landene blev opfordret til at lægge pres på styret i Harare. Dan- mark har også været med i en EU-demarche i SADC-landene forud for valget i Zimbabwe. Endelig har Danmark haft konsultationer med oppositionspartiet MDC på flere niveauer, senest på møder  den  26.  november  2004,  hvor  lederen  af  MDC,  hr.  Morgan  Tsvangirai  mødtes  med  både udenrigsministeren såvel som daværende integrations- og udviklingsminister.