Til beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Europaudvalget den   20. maj 2005 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæ  iske Forfatning før afholdelse af folkeaf stemning den 27. september 2005 [af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. marts 2005 og var til 1. behandling den 29. april 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 mød e. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, KF,RV   og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker  , at Socialdemokratiet finder det afgøre nde, at  befolkningen  får  muli ghed  for  at  kende  den  traktat,  vi  skal  stemme  om. Traktaten  er  vigtig,  da den  sætter  rammerne  og  reglerne  for  det  fællesskab,  vi  har  om  samarbejdet  i  EU.  Dem ,  der  alene ønsker en kortere udgave af traktatens indhold , skal have adgang til pjecer med oplysning om trak- tatens indhold. Beslutningsforslaget  om  at  sende  traktatens  324  sider ud  til alle  husstande  i  Danmark  risikerer med rette at blive opfattet som spild af offentlige ressourcer. Socialdemokratiet finder det derimod afgørende, at alle , der ønsker d et, kan få forslaget til forfatning udleveret. Alle , der vil læse bare én linje i traktaten, skal ikke være i tvivl om, at   traktaten er til rådighed. Socialdemokratiet er overb e- vist  om,  at  den  del  af  befolkningen, der  ønsker  at  læse  traktaten,  vil være  par  at til  at  skaffe  sig  et gratis  eksemplar  på  det  nærmeste  bibliotek  eller   på  det  nærmeste  posthus. Hvis  man  ikke selv  har mulighed for at afhente traktaten, er der mulighed for at bestille præcis det materiale, man ønsker i Folketingets  EU-oplysning. Denne  løsning  forekommer  langt  mere  tidssvarende   og  er  allerede  en stor  succes,  idet Folketingets  EU-oplysning  har udleveret mere  end 50.000  eksemplarer  af  forfat- ningstraktaten.   Socialdemokratiet   ønsker   ligeledes ,   at forfatningstraktaten udleveres i   relevante statslige og kommunale kontorer, hvor borgerne jævnligt kommer, men støtter ikke det foreliggende beslutningsforslag. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker  , at Det Radikale Venstre ikke kan stø tte forslaget. Det Radikale Venstre finder,  at de iværksatte initiativer, der sikrer, at alle gratis kan r  e- kvirere den samlede tekst samt andet materiale, herunder også det , der er udarbejdet af Folketingets EU-oplysning, er gode. Det Radikale Venstre mener ikke, at en husstandsomdeling af forfatnings- traktaten  er  den  rigtige  måde  at  fremme  oplysningsarbejdet  på.  Derfor  kan  D  et  Radikale  Venstre ikke støtte fo rslaget.

2 Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsfo r- slag. For Socialistisk Folkeparti er det afgørende, at vi får en god og grundig debat om forfatning  s- traktaten     en debat, der når ud til danskerne, så den enkelte dansker oplever, at han eller hun har et godt grundlag at tage stilling på, når der afholdes folkeafstemning. Vi finder det ligeledes vigtigt, at så mange danskere som muligt deltager i folkeafstemninge n. Opgaven er at tilrettelægge informations  - og oplysningsarbejdet på en måde,   så  den enkelte ople- ver, at han  eller hun virkelig har mulighed  for  at få svar på de mange spørgsmål, der kommer op undervejs.  Hvordan  det  sikres  bedst,  findes  der  ikke  noget  objektivt  rigtigt  svar  på.  Information s- strategi kan altid diskuteres, men mest muligt materiale er ikke nødvendigvis det samme som bedst mulig oplysning. Det er der mange eksempler på. Socialistisk Folkeparti har i sine diskussioner om den bedst mulige oplysning taget udgangspunkt i de mange års erfaringer, der er med folkeafstemninger herhjemme, herunder erfaringerne fra Fo l- ketingets EU-oplysning. De peger på, at langt de fleste foretrækker, at de selv gennem telefonrøret, via internettet eller via debatmøde r kan vælge  , hvad de ønsker ind ad brevsprækken. Socialistisk  Folkeparti  har  på  denne  baggrund  anbefalet,  at  der  stilles  rigeligt  med  midler  til  r å- dighed  for  oplysningsarbejdet,  at  de  bliver  fordelt  lige  mellem  tilhængere  og  modstandere,  og  at Folketingets EU-oplysning får mulighed for også ved denne folkeafstemning at etablere en hotline, der kan  give svar på såvel specifikke som brede  spørgsmål.  Vi har endvidere lagt vægt på,  at der udsendes en brugervenlig gennemgang af, hvad der ændres med forfatningstr  aktaten, at der udsen- des faktablade, at det bliver let og gratis at få forfatningstrak taten via biblioteker, posthuse, bestil- lingskuponer i dagblade m.v., og at man ligeledes let og gratis kan få lovforslaget med bilag, part i- ernes materiale m.v. Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret  . Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  bemærker,  at  udenrigsministeren  den  29.  april  2005 under  1.  behandling  af  beslutningsforslaget  om  en  husstandsomdeling  af  EU-forfatningen  udtalte: »Den juleleg gider jeg altså ikke .« Det har efterfølgende vist sig at være regeringen, der legede jul   e- lege. For det har mildest talt været kaotisk at få reelle tal ud af regeringen, der viste pr   isen for en husstandsomdeling af forfatningen. Før st erklærede statsministeren, hvad der senere blev kaldt    »et meget groft skøn «, at prisen ville være i omegnen af 150 mio. kr. for trykning, opsætning og distribution. Det skulle i sandhed vise sig at være et groft skøn, for efterfølgende oplystes det igen nem Finansudvalget (jf. Europaudvalget alm. del –  bilag 131), at den reelle pris faktisk kun udgjorde en femtedel, nemlig 35 mio. kr. Det er i sig  selv  usmageligt,  at  man  skal  beskyldes  for  at  lege  julelege  med  regeringen,  mens  selv  samme regering smider om sig med tal, der overhovedet ikke har hold i virkeligheden, og oven i købet l a- der sin afvisning af Dansk Folkepartis forslag basere sig på disse fo rkerte tal. Efter at det blev kendt, at prisen i virkeligheden var 35 mio. kr., har Socialistisk Folkeparti med- delt, at de under disse forudsætninger kan støtte forslaget. Partiets formand   , Villy Søvndal , udtaler i Politiken  den  7.  maj  2005:  »Det  tunge  argument  før  var  økonomien.  Hvis  man  skulle  bruge  150 millioner kroner på at hu sstandsomdele, var det rigtig mange penge. Men hvis tallet er en fjerdedel, synes jeg, det er en anden diskussion, og så mener jeg, at den bør husstandsomdeles  .« Efterfølgende er der fremkommet tilbud fra Danske Distriktsblade, der gør det muligt at foretage en  husstandsomdeling  sammen  med  de  lokale  ugeaviser  for  16  mio.  kr.  Altså  er  det  nu  muligt  at gennemføre Dansk Folkepartis   forslag til næsten    en tiendedel af det  »grove skøn «, som statsmini- steren oprindelig anvendte til at afvise forslaget.

3 Dansk   Folkeparti   anfører,   at   man   naturligv is   kan   have   en   principiel   holdning   til,   at   EU- forfatningen ikke skal sendes ud til de danske husstande; at folk selv har ansvaret for at skaffe sig oplysning og ikke skal have materiale uden selv at gøre en indsats. Det er bare ikke den argument a- tion, som regeringen har lagt til grund, når  den  vedholdende har forsøgt at tale priserne op i astr o- nomiske højder. Derfor  burde regeringspartierne  kunne følge S  ocialistisk Folkepartis eksempel og erkende, at de 16 mio. kr. vil være givet godt ud. Dansk Folkeparti finder, at årsagen til afvisningen af Dansk Folkepartis forslag formodentlig by g- ger på noget helt andet. At få et ja den 27. september, er for japartierne på Christiansborg langt vi   g- tigere, end det er, at folk reelt ved, hvad det er, der skal stemmes om. Man slår derfor syv kors for sig over for dette beslutningsforslag, fordi man udmærket ved, at mange vil blive chokerede over at se, hvor vidstrakte magtoverdragelser EU med denne forfatning  får fra  medlemslandene.  Hvis det går op for befolkningen, hvor ubet ydelig Danmark bliver i EU-samarbejdet, frygter jasigerne, at de får et nej den 27. september. Derfor skal folk ikke have forfatningen ind af døren, men skal alene bombarderes  med  den  ensidige  japropaganda,  som  et  stort  flertal  af  partier  på  Christiansborg ,  et stort flertal af fagforeninger og en næsten ensidig medieverden vil fremføre med uanet kapital   - og gennemslagskraft frem til den 27. september. Dansk Folkeparti nærer en dybtfølt modstand mod EU   ’s centralistiske detailregulering af landene ned i de mindste enkeltheder. En sådan regulering vil blive kraftigere og mere vidtrækkende, hvis forfatningen  bliver  vedtaget.  Faktisk  er  der  ingen,  der  kender  grænserne  for  EU  ’s  altid  flydende grænser for, hvor EU kan eller ikke kan lovgive. Den eneste, der sætter grænsen, er EF  -Domstolen, som  ikke  bare  har  en  forhistorie  som  den  mest  integrationsivrige  instans  i  EU,  men  som  også  får udvidet sine beføjelser mærkbart med forfatningen. Bl   .a. er charteret om grundlæggende rettigheder i forfatningens del II et kaos af udefinerede politiske områder, som fremover bliver underlagt EF - Domstolens regulering. Danske politikeres indflydelse på Danmark bliver endnu en gang formin d- sket. Der bliver mere EU i Danmark, men desværre langt mindre Danmark i EU. Dansk Folkeparti er enigt i, at beslutninger om så vidtrækkende magtoverdragelser til internati   o- nale fora naturligt skal ske ved folkeafstemninger. Men folkeafstemninger er ikke i sig selv en ga- ranti for, at det er den rette konklusion, der nås. Det opnås kun med oplyste folkeafs  temninger. Og det er på denne baggrund, at Dansk Folkeparti nærer et ønske om, at alle uden selv at skulle foret a- ge sig noget får lejlighed til at læse i forfatningen, uanset om det så bliver en nærlæsning eller en løs gennembladring. Det afgørende er, at  folk ikke skal foretage sig en masse for at bestille forfatnin- gen, men i god tid inden folkeafstemningen automatisk modtager den. Dansk Folkeparti mener, at dette også er en måde  , hvorpå man kan signalere, hvor vigtig denne afstemning  er,  og  at  det  er  vigtigt,  at  alle  kommer  af  huse  den  27.  september  og  afgør  Danmarks fremtid. Lader vi det være op til den enkelte selv at skaffe sig forfatningen, mister   Folketinget den positive signalværdi om, hvor afgørende vigtig denne afstemning er. Netop  fordi  det  er  så  afgørende  at  sende  et  positivt  signal  til  vælgerne,  valgte  Dansk  Folkeparti også  at  sende  sit  beslutningsforslag  i  høring  blandt  en  række  interesseorganisationer.  Mange  har meldt tilbage med så  vel positive som afvisende bemærkninger. Det vil være for vi dtrækkende her i betænkningen at referere alle de synspunkter, der er kommet til udtryk, men særlig svaret fra Dansk Ungdoms  Fællesråd  (DUF)  fortjener  at  blive  bemærket,  fordi  DUF  i  sit  daglige  virke  b eskæftiger sig med folkeoplysning og demokratisk engagement. I sit svar skriver DUF: »Tak for Jeres venlige brev og Dansk Folkepartis forslag om at husstands- omdele EU-forfatningen til alle danske hjem. Det er et forslag, som vi bakker op i Dansk Ungdoms Fællesråd! Det er vores opfattelse, at demokrati ikke kom   mer af sig selv. Det skal passes, udfordres og plejes. Det er derfor naturligt, at danskerne med egne øjne selv kan danne sig et indtryk af fo r- slaget til EU-forfatningen - uden at det har været gennem et politisk   »filter«. Vi er sål edes enige i

4 Dansk Folkepartis målsætning om at styrke kvaliteten i beslutningsprocessen. Det kan    - også  - ske ved at husstandsomdele forslaget. Det er dog også vores opfattelse, at der skal en o plysningsindsats til derudover, der sikrer at danskerne er klar over hvilke konsekvenser en eventuel vedtagelse af EU-forfatningen kan få for borgerne i Danmark og i resten af Europa. « DUF har endvidere efterfø l- gende tilkendegivet, at de finder det vigtigt, at der udsendes en folkelig udgave af forfatningen. Dansk Folkeparti finder, at det er forunderligt, at kun tre af Folketingets syv partier deler dette synspunkt. Det er forunderligt, at statsministeren kan regne 135 mio. kr. forkert, når det gælder et så centralt forslag. Det er forunderligt, at udenrigsministeren finder anledning til at beskylde Dansk Folkeparti for at lege julelege i stedet for at bekymre sig om at højne oplysningsniveauet op til a f- stemningen. Og det er forunderligt, at japartierne på den ene side vil påberåbe sig en fair og saglig oplysningskampagne og på den anden s ide afviser Dansk Folkepartis forslag, uagtet at jasidens kampagne i forvejen er støttet af magtfulde og kapitalstærke grupper som medierne, industr   ien og fagforeningerne. Under 1.behandling af beslutningsforslaget den 29. april 2005 gav flere af de ordfør ere, der anbe- faler  et  ja  til  forfatningen,  utvetydigt  udtryk  for,  at  forfatningen  er  mere  enkelt  opbygget  og  langt lettere  at  læse  end  nogen  af  de  foregående  traktater.  Alene  af  denne  grund  forekommer  det  jo  så forunderligt, at man ikke vil medvirke til en husstandsomdeling. Kort sagt har hele forløbet været forunderligt og et skoleeksempel på , hvor meget japartierne er villige til at gøre for at sikre sig et ja til EU-forfatningen. Alene dét burde få de fleste vælgere til at genoverveje, om jasidens argume  nta- tion,  der  spænder  fra  nærmest  ekstatiske  jubeludbrud  til  vrede  trusler  om  økonomisk  stagnation, ikke er mere propaganda end egentlig oplysning. Den diskussion havde en husstandsomdeling fuld- stændig  stoppet.  Det  er  forunderligt,  at  kun  S  ocialistisk  Folkeparti  blandt  japartierne  har  kunnet gennemskue dette. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V)   Jens Kirk (V)   Kristian Pihl Lorentzen (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Morten Messerschmidt (DF)   Martin Henriksen (DF)   Helle Sjelle (KF) Jakob Axel Nielsen (KF)   Svend Auken (S)   Lene Jensen (S)   Niels Sindal (S) Jens Peter Vernersen (S)   Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær   (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF)    Frank Aaen (EL) Tjó ðveldisflokkurin,   Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get.

5 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 15 Bilagsnr.    Titel 1 1. udkast til betænkning