Til beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Europaudvalget den   10. juni 2005 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU’s servicedirektiv [af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget  blev  fremsat  den  30.  marts  2005  og  var  til  1.  behandling  den  2.  juni  2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møde r. Spørgsmål Udvalget har stillet 28 spørgsmål til   økonomi - og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. be- handling. Socialdemokratiets medlemmer af udvalgets bemærker, at Socialdemokratiet   er tilhænger af et e  u- ropæisk indre marked for kommercielle serviceydelser.   Socialdemokratiet ønsker derimod ikke n o- gen EU-pligt til at etablere et indre marked for offentlige  velfærdsmæssige serviceydelser. Det må være en suver  æn national beslutning  , om man ønsker disse ydelser underlagt markedskræfterne e   l- ler ej. Direktivforslaget må følgelig rettes til  , så denne frihed sikres. Det er ikke nok at undtage o f- fentlig myndighedsudøvelse. Dernæst ønsker Socialdemokratiet, at ser   vicedirektivet kommer til at hvile på et princip om , at det er værtslandets normer  , der er gældende for virksomhederne. Kun et sådant udgangspunkt kan sikre mod en underminering af nationale overenskomster om løn og arbejdsvilkår. Ønsker man at køre bil i et fremmed land, må man også respektere færdselsreglerne der. Værtslandsprincippet er i øvrigt også direkte nævnt i traktaten, og det er det princip , udstatione- ringsprincippet hviler på. Socialdemokratiet har derfor i høj grad sympati for  beslutningsforslagets intentioner, men Social- demokratiet  mener,  det  er  uheldigt  at  kortslutte  den  normale  beslutningsproces  omkring  EU- spørgsmål i Folketinget.   Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Til gengæld vil vi kraftigt opfordre ministeren til at skifte he  st og satse på at tage udgangspunkt i værtslandsprincippet  i  stedet  for  oprindelseslandsprincippet.  Og    Socialdemokratiet  forventer  rege- ringens tilslutning til helt at undtage offentlige velfærdsydelser fra direktivets område.   

2 Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  bemærker,  at  S  F,  siden  servicedirektivet  blev  frem- lagt for halvandet år siden , har arbejdet for at få fjernet oprindelseslandsprincippet som det bærende princip i direktivet og erstattet dette med vært  slandsprincippet. Dybest set er forskellen mellem oprindelseslandsprincippet og værtslandsprincippet, hvorvidt man ønsker  et  liberalistisk  Europa  eller  et  socialt  Europa,  idet  oprindelseslandsprincippet  går  ud  på,  at man  tager  laveste  fællesnævner  og  så  lader  markedskræfterne  lægge  niveauet, hvorimod  vært  s- landsprincippet respekterer de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer og dermed kan være med til at skabe et socialt Europa. Derfor må direktivforslaget i den form, det har i dag, naturligvis ikke vedtages. Det har  SF med- delt regeringen, og SF har arbejdet systematisk for at få bred enighed om et klart politisk mandat, som Danmark kan forhandle på grundlag af. Dette  er sket, fordi SF finder det vigtigere at få skabt et klart resultat –  sammen med andre lande i EU – end at komme med markeringer   . I første omgang gælder    det om at overbevise regeringen om, at værtslandsprincippet   skal være   det bærende princip i direktivet, og at man i øvrigt får et forenklet direktiv, som både kan forklares og forsvares ud fra ønsket om et socialt Europa. Det indgå  r i denne strategi, at det er vigtigt, at Dan- mark arbejder aktivt for  at skabe en bred alliance med andre lande om, at direktivet skal tage ud- gangspunkt i værtslandsprincippet. SF finder det i denne forbindelse dybt problematisk, at der i debatten er sket en kobling mellem servicedirektivet og forslaget til en ny forfatningstraktat, til trods for at direktivet er fremlagt på det nuværende traktatgrundlag   og ikke på grundlag af et fremtidigt. SF kan på denne baggrund ikke støtte D  ansk Folkepartis beslutningsforslag, der både blander ti n- gene sammen og ikke i tilstrækkelig grad   går  målrettet efter et bredt mandat, der forpligter Da nmark til at arbejde aktivt for et direktiv baseret på værtslandsprincippet. Et  mindretal  i  udvalget  (DF  og  EL)  indstiller  beslutningsforslaget  til  vedtagelse  uændret    ved  2. behandling. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  udtaler,  at  konkurrence  er  forudsætningen  for  vækst. På den baggrund er Dansk Folkeparti tilhænger af EU   ’s indre marked og den frie bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdstagere. Disse fire fundamentale friheder, som er hele grund- laget for EU-samarbejdet, er indbygget i traktaten, som direkte forbyder medlemslandene at oprette regler, der hindrer den frie bevægelighed eller på anden måde søger at skabe én retstilstand for det enkelte land og en anden for andre medlemslande i unionen. Disse regler er grundlæggende fornu  f- tige og nyder Dansk Folkepartis principielle opbakning, om end definitioner og konsekvensfortolk- ninger af det indre markeds regler på nogle områder går i den helt modsatte retning af, hvad Dansk Folkeparti måtte ønske sig. Et  eksempel  herpå  er   Europa-Kommissionens  forslag  til  servicedirektiv,  som  har  til  hensigt  at fastsætte  de  nærmere  kriterier  for  den  frie  konkurrence  inden  for  s ervicefagene.  Dansk  Folkeparti har ikke noget imod fri konkurrence –  ej heller på serviceområdet; men det skal ske på fair vilkår og ud fra devisen om, at ethvert land må opretholde så strenge regler  ,  som det måtte ønske, så længe der gælder de samme regle  r for landets egne serviceudbydere som for dem, der med udgangspunkt i et  andet  medlemsland  måtte  ønske  at  byde  på  serviceopgaver  i  landet.  Kommissionens  forslag  til servicedirektiv bryder afgørende med dette princip, fordi det indeholder det såkaldte    »oprindelses- landsprincip«,  der  muliggør,  at  det  er   andre  medlemslandes  regler  (oprindelseslandets),  som  skal overholdes, når se rvicefunktioner udøves i Danmark. Det er således Dansk Folkepartis bekymring, at vedtagelsen af dette direktiv kan medføre en u  n- fair og skæv konkurrencesituation, hvor danske serviceudbydere i Danmark skal konkurrere på pris

3 og overholdelse af arbejdsmiljøregler med lande i Østeuropa, hvis forhold er veldokumentere    t rin- gere  end  de  danske.  Således  fremgår  det  af     Økonomi  -  og  Erhvervsministeriets  besvarelse   af spørgsmål 8 til B   45, at Danmark inden for stort set alle servicesektorer har den højeste gennemsni t- lige timeløn   kun overgået med  2,5 euro af UK inden for finansverdenen. Bortset fra dette lille om- råde indtager Danmark førstepladsen m  ed de højeste lønsatser, varierende fra 16,07 euro inden for hotel-  og  restauration  til  24,27  inden  for  pengeinstitutverdenen.  Heroverfor  står  de  nye  medlem s- lande fra Østeuropa, hvis gennemsnitlige timelønspris er 2    ,93 euro. Danmarks er 18,95 og EU15’s 14,49. Med andre ord vil et oprindelseslandsprincip på lønområdet som foreslået af Ko mmissionen betyde  urimelig  konkurrence  og  tab  af  danske  arbejdspladser,  der  naturligvis  ikke  kan  hamle  op med timelønninger på under 3 euro. Dansk Folkeparti finder, at det således  er svært at få øje på de fordele for Danmark, som Økon  o- mi-  og  Erhvervsministeriet  fastholder,  vil  finde  sted.  Eksempelvis  skriver  ministeriet  i  svar  på spørgsmål    1 til B 45, at  servicedirektivet vil skabe 600.000 arbejdspladser i EU, hvilket er en be- skæftigelsesvækst på 0,3 pct. Det fremgår ikke, om dette antal arbejdspladser er netto eller brutto. For Danmarks vedkommende vurderes effekten at være 0,2   pct. Dansk Folkeparti stiller sig stærkt tøvende  overfor,  om  dette  tal  vil  være  korrekt,  og  finder     under  alle  omstændigheder,  at  det  er  en meget lille gevinst at satse på at få, når der henses til, hvor meget vi risikerer ved at indføre et o p- rindelseslandsprincip. Alle partier udtrykte under 1. behandlingen af B 45 den 2. juni 2005 enighed om, at det ville være bekymrende, såfremt der ville ske den form for unfair konkurrence, som Dansk Folkeparti frygter. Ensidigt henviser man dog – ligesom    Økonomi  - og Erhvervsministeriet i sine svar på spørg  smål 2, 5 og 14 –  til, at det er fagforeninger, der skal overvåge, at deres medlemmer ikke udkonkurreres. Partierne henviser til retten til at konflikte, idet det påpeges, at det er de faglige organisationer, der skal overvåge, at overenskomsten overholdes. Dansk Folkeparti nærer stor tillid til de faglige org   a- nisationer,  men  finder  dog,  at  ansvaret  for,  at  danske  arbejdere  ikke  mister  deres  job  på  grund  af unfair  konkurrencefordele  fra  virksomheder  i  Østeuropa,  påhviler  politikerne  på  Christ iansborg  i højere grad end de faglige organisationer, som i parentes bemærket    for tiden har rigeligt at lave med det utal af problemer, som udvidelsen med de ti nye østlande, sammenholdt med folketingsflerta l- lets  afvisning  af  at  give  Danmark  samme  syvårige  overgangsperiode  som  de  fleste  andre  EU15 - lande, har medført. Således udtryk  ker flere fagforbund sig skeptisk over Kommissionens forslag om oprindelseslandsprincip.  Eksempel  udtrykker  HTS  og  LO  side  om  side  med  CO-industri  og  Det Kommunale  Kartel  sig  stærkt  kritiske  over  for  oprindelseslandsprincippet,  jf.    Økonomi  -  og  Er- hvervsministeriets svar på spørgsmål 1   5 til B 45. Der er allerede i dag fri konkurrence inden for servicesektoren. Således har serviceudbydere læ   n- ge budt på opgaver i Danmark og har på flere områder vundet licitationer frem for danske virkso   m- heder. Dansk Folkeparti finder det positivt, at den bedste serviceudbyder –  uanset hvor virksomhe- den kommer fra – vinder opgaven   , så længe det sker under efterlevelse af danske løn - og arbejds- markedsvilkår. Således tilkendegiver   Økonomi  - og Erhvervsministeriet i svar på spørg  smål  17 til B 45, at der allerede i dag er fuld mulighed for at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænse rne. Ud fra den  optik  stiller  Dansk  Folkeparti  sig  skeptisk  over  for  de  reelle  intentioner  med  Kommissionens forslag til servicedirektiv, hvis hensigt om at gennemføre en totalliberalisering alene kan a nses som et forsøg på at skabe mere liberale regler end de nugældende traktatbestemmelser. Dansk Folkeparti ønsker ikke en udvikling, der kan koste danske jobs eller vil ødelægge fundamentet for finansieri n- gen af den danske velfærdsstat. Der er ingen tvivl om, at et servicedirektiv med   et oprindelseslands- princip vil have sådanne alvorlige konsekvenser. I sit svar på spørgsmål 11    til B 45 meddeler Økonomi  - og Erhvervsministeriet, at en rapport om det indre marked for tjenesteydelser har konkluderet, at »forslaget (til servicedirektiv, red.) vil have

4 positiv betydning for den europæiske økonomi   «. Udsagnet ligger op af den af kommissionsformand Barroso citerede passage i beslutningsforslagets begrundelse, hvoraf det fremgår, at Ko mmissionens sigte med direktivforslaget netop er at skabe en samlet økonomisk vækst i hele EU   , og at landene i EU15 som en  følge heraf må acceptere at tabe arbejdspladser til de 10 nye medlem  slande. Det  er efter denne tankegang den samlede økonomisk e vækst i hele EU, der er afgørende   ,og ikke om væ k- sten sker ensidigt i Østeuropa. Dansk Folkeparti er uenig i denne linie og ønsker at forsvare danske arbejdspladsers fortsatte overlevelse i Danmark. Dansk Folkeparti har forståelse for, at nogle  partier ønsker en øget liberalisering af servicesekt  o- ren, og at nogle partier derfor støtter, at der kommer et direktiv, som uddyber traktatens bestemme l- ser om konkurrencen inden for denne sektor. Derfor indeholder beslutningsforslaget ikke en generel modstand  mod  et  servicedirektiv,  men  alene  modstand  mod  oprindelseslandsprincippet.  Under  1. behandlingen  fremgik  det  da  også  af  debatten,  at  alle  partier  var  enige  om  at  være  imod  et  sådan princip. Derfor virker det besynderligt, at kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilkendegav at ville støtte B  45 ved at stemme for forslagets vedtagelse. Dansk Folkeparti ønsker fuldstændig klarhed om Danmarks afvisning af, at udenlandske arbejd   s- tagere  skal  kunne  arbejde  i  Danmark  på  løn  -  og  arbejdsmarkedsvilkår,  der  gælde   r  i  andre  lande. Derfor  var  det  Dansk  Folkepartis  ønske  at  sende  et  så  klart  signal  til  EU  og  Kommissionen  som muligt om, at Danmark ikke vil acceptere den unfair konkurrence, som Kommissionen har foreslået. Det er både forunderligt og nedslående, at et fl  ertal af partier ikke vil tilslutte sig dette signal. Sæ  r- ligt i en situation, hvor Kommissionen har meddelt, at det oprindelige direktivforslag er blevet taget af bordet for først senere at blive genfremsat, finder Dansk Folkeparti det vigtigt i denne fase  inden genfremsættelse, at Danmark sender et så klart signal som muligt om, at vi ikke vil acceptere opri   n- delseslandsprincippet. Det er nedslående, at folketingsflertallet ikke har villet stå ved deres holdning til dette, men derimod har henvist til, at dette først skal ske, når direktivforslaget er under behan  d- ling. I Dansk Folkeparti havde vi foretrukket, at forslaget, der senere vil blive fremlagt fra Kommis- sionen, allerede inden fremsættelsen var luet for tanken om oprindelseslandsprincip i stedet for,    at den danske regering skal kæmpe for at få taget det ud under lovgivningsproceduren. At der ikke var opbakning hertil, kan Dansk Folkeparti kun beklage – men naturligvis acceptere, idet Dansk Folk   e- parti da udtrykker håb om, at de øvrige partier vil stå ve   d deres oprindelige indstilling som den kom frem under 1.  behandlingen og også rent faktisk kæmpe imod oprindelseslandsprincippet, når dette kommer til forhandling og mandatgivning i Europaudvalget. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkafl    okkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt   i betænkningen.   Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V)   Jens Kirk (V)   Kristian Pihl Lorentzen (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Morten Messerschmidt (DF)   Martin Henriksen (DF)   Helle Sjelle (KF) Jakob Axel Nielsen (KF)   Svend Auken (S)    Lene Jensen (S)   Niels Sindal (S) Jens Peter Vernersen (S)   Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær   (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF)   Rune Lund (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get.

5 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 45 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 45 Spm.nr. Titel 1 Spm. om en oversigt over de servicebrancher, der vil blive ramt af ulemperne ved et servicedirektiv, der bygger på oprindelse slands- princippet, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om konsekvenser for lønningerne i den danske servicebranche ved ansættelse af østeuropæiske arbejdstagere, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om antallet af vandrende arbejdstagere, der er kommet fra de gamle til de nye medlemslande siden udvidelsen, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorvidt ministeren kan afvise, at et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet, vil betyde tab af jobs i Da n- mark, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens be- eller afkræftelse af fagforeningernes b  e- kymring for pres på danske lønninger, hvis servicedirektivet   kommer til at bygge på oprindelseslandsprincippet, til økonomi  - og erhvervs- ministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om prognoser for, hvor mange vandrende arbejdstagere, man kan forvente, hvis der vedtages et servicedirektiv, der bygger på o p- rindelseslandsprincippet, til økonomi - og erhvervsministeren, og mi- nisterens svar herpå 7 Spm. om, hvorvidt der er en fare for, at det lave lønniveau i Østeur    o- pa kan betyde tab af jobs i den danske servicesektor, til økon omi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om en oversigt over den gennemsnitlige timeløn inden  for ser- vicesektoren i hvert af de 25 medlemslande, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvorvidt ministeren kan afkræfte, at det bliver sværere fo r folk med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet at få fast arbe j- de som følge af et servicedirektiv, der bygger på oprindelsesland  s- princippet, til økonom i- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7 10 Spm. om, hvorvidt det bliver nemmere eller sværere at opfylde reg  e- ringens mål om 25.000 flere indvandrere i arbejde frem til 2010, s å- fremt der vedtages et servicedirektiv, der bygger på oprindelsesland s- princippet, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvorvidt der foreligger en redegørelse for konkurrencere t- lige synspunkter og overvejelser bag servicedirektivet, økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorvidt ministeren ser en sammenhæng mellem Kommi  s- sionens udspil om at vente med en endelig behandling af servicedi- rektivet og folkeafstemningerne om EU’s forfatning, til økon  omi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorvidt der er foretaget beregninger over, hvor mange danske arbejdspladser, der vil blive erstattet af østeuropæiske a   r- bejdspladser, såfre mt servicedirektivet vedtages, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med statsministeren i, at udsta- tioneringsdirektivet gør oprindelseslandspri ncippet uproblematisk i Danmark, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om redegørelse for de indsigelser og henvendelser regeringen har modtaget fra faglige organisationer og andre interesseorganisatio- ner om servicedirektivet, til økonomi - og erhvervsministeren, og mi- nisterens svar herpå 16 Spm. om, hvorvidt ministeren mener, at der er tale om fair konkur- rence, hvis østeuropæiske servicevirksomheder får mulighed for at konkurrere med danske servicevirksomheder, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvorvidt Danmark på samme måde som Tyskland kan fo  r- vente en invasion af selvstændige polske håndværksmestre, og hvi l- ken effekt et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprinci p- pet, kan forventes at have herpå,  til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om hvorvidt ministeren er enig i kommissionsformand Barrosos udtalelser om tab af arbejdspladser i de gamle EU-lande, til økon - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om ministerens holdning til arbejdstagerorganisationen ETUC’s opfordring til kommissionsformand Barroso om at trække forslaget om servicedirektivet, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå 20 Spm. om ministerens holdning til de nordiske fagforeninger i energi- sektorens afstandtagen fra servicedirektivet, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med Malerforbundet i, at det nationale kontrolarbejde kommer til kort, når det bliver afhængigt af

8 instanser og myndigheder i andre lande, til økonomi - og erhvervsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvorvidt der kan forventes et stigende antal vandrende ar- bejdstagere fra Østeuropa, såfremt de   r vedtages et servicedirektiv om oprindelseslandsprincippet, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at en af konsekvenserne af EU’s seneste udvidelse er, at timelønningerne indenfor en r  ække erhverv er faldet med 40 pct. i Berlin, til økonomi - og erhvervsmini- steren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvorvidt vandringen af arbejdstagere fra de nye medlems- lande vil få store negative konsekvenser for mindre danske virkso m- heder, sådan so m det er sket i andre vesteuropæiske lande,   til økon o- mi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvorvidt de danske fagforeninger kan forvente et fald i medlemstallet som følge af vandrende arbejdstagere fra de nye me d- lemslande, og om hvorvidt et servicedirektiv, der bygger på oprinde l- seslandsprincippet, vil føre til yderligere fald ,til økonomi   - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvorvidt vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande er med til at sætte de   danske lønninger under pres, sådan som topfolk inden for fagbevægelsen har givet udtryk for,   til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Karin Riis- Jørgensens udtalelser om servicedirekti vet, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvad ministerens holdning er til MEP Gitte Seebergs udta- lelser om servicedirektivet, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå