PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0234
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 2.6.2005

KOM(2005) 234 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUD-

VALGET

Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet:

Den Europæiske Unions bidrag til anden fase i Verdenstopmødet om Informationssam-

fundet (VTIS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUD-

VALGET

Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet:

Den Europæiske Unions bidrag til anden fase i Verdenstopmødet om Informationssam-

fundet (VTIS)

(EØS-relevant tekst)

NDLEDNING

Med det andet møde i den Forberedende Komité (fk-2) er den proces, der skal føre til det an-

det VTIS-topmøde (Tunis 16.-18. november 2005) gået ind i en afgørende fase. Det skulle

føre til enighed om de endelige dokumenter, hvori konklusionerne om de to uløste problemer

fra den første fase, internetforvaltningen og finansieringsordningerne, skal fremlægges, og

hvori der skal opstilles retningslinjer for, under hvilken form VTIS skal gennemføres, og

hvilken form dets opfølgning skal tage.

Samtidig med VTIS-processen finder sted, står Den Europæiske Union (EU) selv ved en vig-

tig korsvej, når det gælder informationssamfundspolitik. Kommissionen har for nylig taget et

vigtigt initiativ for at styrke Lissabon-dagsordenen og fremme større vækst, større beskæfti-

gelse og større integrering. Politikken for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

og for forskning og udvikling (FU) spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Kommissio-

nen står således over for at iværksætte

i2010,

et nyt initiativ, der ved at udnytte IKT's økono-

miske muligheder skal skabe vækst i Europa. Desuden har Kommissionen netop fremsat to

vigtige forslag, som skal styrke Europas stilling inden for IKT: det

syvende rammeprogram

for FU (RP7)

programmet for konkurrencedygtighed og innovation (KIP).

Desuden

har EU genbehandlet sine bidrag til Millennium-udviklingsmålene.

Endelig er EU i færd med

at afklare sin holdning til de igangværende WTO-forhandlinger og den kommende fuldmagts-

konference i Den Internationale Telekommunikations Union (ITU) i 2006.

EU bør udnytte impulserne herfra og fra VTIS-processen til støtte for en udbygning af infor-

mationssamfundet i sine medlemsstater og partnerlande, ikke mindst i vækst- og udviklings-

regionerne.

Formålet med denne meddelelse er at være diskussionsgrundlag for telekommunikationsmini-

strenes møde i Rådet i juni 2005 og således forberede EU's fælles holdninger forud for det

Om i2010 og FP7 se

infra.

Særprogrammet IKT-politik under KIP foreslår 800 mio. EUR i tidsrummet

2007-2013 for at fremme ibrugtagning og anvendelse af IKT (jf. pressemeddelelse IP/05/391 af 7. april

2005).

Hurtigere opfyldelse af Millennium-udviklingsmålene: Den Europæiske Unions bidrag, KOM(2005)

132 endelig udg.; hurtigere opfyldelse af Millennium-udviklingsmålene: udviklingsfinansiering og ud-

viklingsbistandens nyttevirkning, KOM(2005) 134 endelig udg.; sammenhæng i udviklingspolitikken:

hurtigere opfyldelse af Millennium-udviklingsmålene KOM (2005) 134 endelig udg.; alle fra 12. april

2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredje møde i den Forberedende Komité (fk-3, 19.-30. september 2005) og selve topmødet i

Tunis.

EU'

S PRIORITERINGER PÅ TOPMØDET I

UNIS

EU søger at fremme et informationssamfund, som er for alle, hvor menneskerettighederne

overholdes, og ytringsfriheden og den kulturelle og sproglige forskelligartethed respekteres, i

overensstemmelse med den principerklæring, der blev vedtaget i topmødets første fase.

Den-

ne vision vil EU fastholde i VTIS's anden fase og således søge at styrke det solide grundlag

for et verdensomspændende informationssamfund, som allerede er blevet lagt. Det er derfor

bedst

ikke at genindlede debatten om de spørgsmål, der blev afgjort i Genève.

EU mener, at den vigtigste målsætning i Tunis-fasen er at omsætte principperne til handling

og få indledt en almindelig

iværksættelsesproces

blandt alle de berørte parter, hvor hoved-

vægten lægges på et begrænset antal prioriteter, så der kan opnås

håndgribelige resultater.

Denne fremgangsmåde blev bekræftet i konklusionerne fra telekommunikationsministrenes

seneste møde i Rådet.

I overensstemmelse med disse konklusioner bør EU's bidrag til VTIS's anden fase bygge på

de prioriteringer i og erfaringer med EU's politik, som beskrives i det følgende. Kommissio-

nen finder det derfor hensigtsmæssigt at tage et overblik over de positive udviklinger, der er

sket siden VTIS's første fase, og at fremme yderligere aktiviteter på de områder, hvor der er

sket fremskridt. Til dette formål samarbejder EU også med tredjelande (f.eks. Rusland og

Ukraine), når forudsætningerne for at samordne holdningerne i internationale organer som

VTIS er til stede.

2.1.

Bevarelse af Genève-resultaterne

Fk-2 viste, at der er risiko for, at debatten om allerede vedtagne principper kan blive genind-

ledt. EU går ikke ind for en sådan udvikling. Skulle debatten imidlertid blive genoptaget, bør

EU understrege den vægt, den tillægger menneskerettighedernes kritiske rolle i informations-

samfundet. Denne rolle bygger på en lang række aftaler, det internationale samfund har ved-

taget om ytrings- og meningsfrihed og frihed til at modtage oplysninger, herunder Menneske-

rettighedserklæringen og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettig-

heder. At der opstår nye medier bør ikke tjene om påskud for at undergrave disse rettigheders

fulde overholdelse. Når EU fremsætter disse synspunkter, kan det også henvise til de seneste

aktiviteter i Europa-Rådet

, og de bestemmelser, det selv har vedtaget på menneskerettigheds-

området, herunder Charteret om Grundlæggende Rettigheder.

Med hensyn til det andet topmødes afholdelse i Tunesien bemærker EU, at der stadig er man-

ge områder, hvor menneskerettighederne ikke overholdes, det gælder ikke mindst

ytrings- og

forsamlingsfriheden.

Disse frihedsrettigheder er afgørende for den demokratiske proces og

vil kunne fremme økonomisk og social udvikling. Som værtsland for VTIS har Tunesien mu-

lighed for at vise et godt eksempel ved at følge Genève-principerklæringen og handlingspla-

www.itu.int/wsis/index.html.

Telekommunikationsministrenes møde i Rådet den 9. december 1004;

www.eu2004.nl/default.asp

?CMS_TCP=tcpAsset&id=B44C0E30C17A46DA81E62332EA6C2B7AX1X51359X3

pp. 16ss.

hoc-ekspertudvalget

for

informationssamfundet

(CAHSI),

www.coe.int/t/e/inte-

grated_projects/democracy/02_Activities/00_CAHSI/.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen. EU lægger stor vægt på, at private organisationer, herunder private organisationer fra ud-

viklingslandene, deltager fuldt ud i VTIS.

Med hensyn til slutdokumenterne fra Tunis-mødet kan EU overveje at påpege bestemte områ-

der, hvor de fremskridt, der er sket, kan føres endnu videre. Efter den første VTIS-fase kan

der konstateres konkrete resultater i vækstøkonomierne, fordi det rigtige grundlag er blevet

lagt. EU mener, at denne indsats bør støttes ved at udvikle adgangen til omfattende strategier

for udvikling af informationssamfundet, herunder udvikling af kreativt indhold og kreative

anvendelser. Der bør lægges vægt på at inddrage en bedre tilværelse for borgerne, herunder

IKT for demokratiet, gode styreformer og øget beskyttelse i katastrofetilfælde (hurtige vars-

lingssystemer med henblik på nødhjælp). Endelig må en aktiv innovationspolitiks rolle for

fremme af IKT understreges.

2.2.

Fremme af indførelsen af omfattende informationssamfundsstrategier

EU har tænkt sig at sætte ny dynamik i bestræbelserne på at skabe et informationssamfund for

alle. Det bør afspejles i de politiske beslutninger og komme til udtryk ved indførelse af omfat-

tende informationssamfundsstrategier på nationalt og regionalt plan i alle FN's medlemsstater.

Disse strategier bør udarbejdes ved en åben proces og inddrage alle interessegrupper. EU kan

tilbyde en omfattende erfaring med strategier og opstilling af regler.

Strategier for udvikling af informationssamfundet:

I forbindelse med det kommende

i2010-initiativ

bør EU udnytte den inspiration, der ligger i to særlige forhold: på den ene side

er IKT på vej ind i en masseudbredelsesperiode, på den anden er der ved at opstå en ny tekno-

logisk fremskridtsbølge, fordi computerindustrierne og forbrugerelektronikken nærmer sig

hinanden. I 2010 bør koncentrere sig om tre målsætninger: at opbygge et europæisk samar-

bejdsområde for information, at fremme innovation og investering i IKT og at sikre integre-

ring og bedre offentlig tjeneste og livskvalitet. Initiativet bør hvile på en gennemførelsesord-

ning, der opbygges omkring benchmarking og udveksling af den bedste praksis og omkring

politisk samordning med interessegrupperne.

Lovgivning:

Den europæiske lovgivning for elektronisk kommunikation trådte i kraft i 2002.

Hvor den er blevet gennemført konsekvent og effektivt, har den banet vej for konkurrence.

hvis det er nødvendigt, kan nye teknologiske udviklinger inddrages efter en genbehandling,

der skal finde sted i 2006. Uden for EU vil lovgivningen blive gennemført af ansøgerlandene

og være et referencepunkt for en lang række tredjelande.

EU vil udnytte sin erfaring med i2010 og sin lovgivning for elektronisk kommunikation i for-

bindelse med sin regelmæssige

eksterne dialog

med bestemte lande eller grupper af lande,

navnlig landene i Latinamerika, Vestindien og i Middelhavsområdet.

2.3.

Udnyttelse af FU's dynamik og indflydelse

Det Europæiske Rammeprogram for FU har støttet IKT-projekter siden 1980'erne. Under det

nuværende sjette rammeprogram (2002-2006) er der afsat 3,6 mia. EUR til IKT under temaet

"Informationssamfundets Teknologier (IST)". Da internationalt samarbejde inden for FU også

prioriteres højt i europæisk forskning, er der afsat i alt 315 mio. EUR til støtte for internatio-

nalt samarbejde.

Jf. EU's sluterklæring fra det femte møde i associeringsrådet EU-Tunesien den 31. januar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har for nylig vedtaget sit forslag til RP7 (2007-2013).

Den stærke vægt på

IKT bør opretholdes for at sætte Europa i stand til at styre og forme den fremtidige IKT-

udvikling, så den medvirker til at opfylde samfundets behov. Til dette formål bør der afsættes

1,8 mia. EUR til IKT om året. Det nye IST-tema bør koncentreres om teknologi, nye IKT-

perspektiver (f.eks. forholdet til de biologiske videnskaber), flerfaglig integration og fremtidi-

ge og kommende teknologier.

Endelig søger forslaget at styrke det internationale samarbejde om FU-projekter på de temati-

ske områder ved: a) at åbne alle aktiviteter for forskere fra tredjelande og b) at målrette be-

stemte samordningsaktiviteter mod bestemte lande eller grupper af lande (f.eks. industrielt

avancerede lande, vækst- og udviklingslande, ansøgerlande).

Disse bestræbelser bør ledsages af horisontale aktioner til støtte for internationalt samarbejde

om andre dele af RP, især under afsnittene "Kapacitet" og "Folk". Det skulle åbne nye mulig-

heder for internationalt samarbejde.

2.4.

Udvikling af e-anvendelser og indhold

Siden VTIS-processen blev indledt, er EU gået ind for, at man koncentrerede sig om nogle få

prioriterede anvendelser og tog hensyn både til deres værdi for borgerne og til de offentlige

myndigheders direkte inddragelse i deres udnyttelse: e-uddannelse, e-forvaltning, e-sundhed

og regler for e-handel. Disse prioriteter indgik i handlingsplanen for

eEurope

2005 med dertil

svarende politiske målsætninger og afspejlede sig i de projekter, der blev finansieret under RP

for FU og i det internationale samarbejde om IKT mellem EU og tredjelande.

Under

Euro-middelhavspartnerskabet (EuroMID),

findes der regionale pilotprojekter for

sundhed, innovation og uddannelse, e-handel og turisme og kultur. To netværk er blevet dan-

net: EUMEDIS, som skal finansiere oprettelsen af en forbindelse mellem de europæiske

forskningscentre og forskningscentrene i Middelhavsområdet, og EUMEDCONNECT, der

skal fremme den indbyrdes forbindelse mellem Middelhavsområdets universiteter og forsk-

ningscentre.

EU's program for

De Latinamerikanske lande, @LIS

(Alliance for Informationssamfundet),

støtter nitten IKT-anvendelser i fire prioriterede sektorer: lokal e-forvaltning, e-uddannelse og

kulturel forskelligartethed, e-sundhed og e-integration. @LIS-programmet har desuden opret-

tet tre netværk, nemlig for myndigheder, forskere og interessegrupper. Desuden fremmer det

åbne og internationale standarder.

Hvad de

asiatiske lande

angår, har EU oprettet

Asi@ICT-programmet.

Det omfatter seks

områder: landbrug, uddannelse, e-forvaltning, miljø, sundhed og transport. Det søger at skabe

omfattende og varige teknologiske og økonomiske forbindelser mellem Asien og Europa.

Desuden er der blevet indgået bilaterale aftaler med Kina og Indien. Der blev i 2003 arrange-

ret en "Informationssamfundets uge, EU-Kina" fulgt af en mere omfattende EU-Kina-dialog

om informationssamfundet.

I tilknytning til underskrivelsen af Den Fælles Holdning AVS-EU til Informationssamfundet

for Udvikling har Europa-Kommissionen øget sit finansielle bidrag til IKT-relaterede projek-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende ramme-

program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), KOM(2005)119 endelig

udg. af 6. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter i forbindelse med udviklingsstøtte. Ca. 110 mio. EUR fra

Den Europæiske Udviklings-

fond

er blevet afsat til et bredt udvalg af aktiviteter, der strækker sig fra et e-handelsprojekt på

det fælles marked for Øst- og Sydafrika til et kontinentalt program, der skal sikre afrikansk

miljøovervågning med henblik på bæredygtig udvikling (AMESD).

Desuden vil

Investeringsfaciliteten

(IF), der er en fond på 2,2 mia. EUR for udvikling af den

private sektor, som forestås af

Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

i tidsrummet

2003-2008 skaffe finansieringsmidler, herunder risikovillig kapital til fremme af væksten i

den private sektor, og bistå med at skaffe indenlandsk og udenlandsk kapital til dette formål.

EIB vil supplere dette beløb med 1,7 mia. EUR af sine egne midler.

Desuden fremmer

EU-AVS Partnerskabsprogrammet Pro€Invest,

der råder over 110 mio.

EUR, investering og teknologiformidling til små og mellemstore virksomheder i afgørende

sektorer, heriblandt IKT. Programmet styres af Centret for Virksomhedsudvikling, der er en

AVS-EU-institution, inden for rammerne af Cotonou-aftalen.

2.5.

Udnyttelse af IKT's muligheder til udviklingsformål

Som led i Millennium-udviklingsmålene (MUM) er det overordnede mål for EU's udviklings-

politik at begrænse fattigdommen så meget som muligt. Det forklarer den vægt, EU lægger på

at slå bro over it-kløften og at udnytte IKT's muligheder til udviklingspolitiske formål.

Situationen i de afrikanske lande syd for Sahara kræver særlig opmærksomhed. Den forsinke-

de infrastrukturudvikling (basisnet og abonnentnet) skaber risiko for, at hele regioner på det

afrikanske kontinent bliver isolerede. Markedskræfterne kan ikke i sig selv iværksætte en

vækstproces, som både er bæredygtig og omfatter hele område. Det kan derfor være nødven-

digt, at den offentlige sektor træder til. Sammen med sine afrikanske partnere (AP) - ikke

mindst Det Nye Partnerskab for Udvikling af Afrika (NEPAD)

– og i samarbejde med udvik-

lingsbankerne og den private sektor ser EU stadig velvilligt på et initiativ for udvikling af in-

frastruktur på det afrikanske kontinent. Desuden er uddannelsesforanstaltninger uomgængeli-

ge, hvis fagfolk og befolkningen i almindelighed skal opnå de nødvendige IKT-færdigheder.

De kan skaffes ved partnerskab med den private sektor og IKT-industrien.

På den anden side er IKT's indholdsside ofte blevet forsømt, når det drejer sig om IKT og ud-

vikling. Oprettelse og udbygning af en indholdsindustri i udviklingslandene indebærer imid-

lertid betydelige fordele:

socialt,

fordi indholdet kommer fra virksomheder, der står i nøje

forbindelse med samfundet og kender dets behov, ønsker og forventninger;

kulturelt,

fordi det

medvirker til at holde de lokale kulturer i live og giver den øvrige verden mulighed for at stif-

te bekendtskab med dem, således at den kulturelle forskelligartethed sikres og beriges;

øko-

nomisk,

fordi det skaber lokal beskæftigelse, da det bygger på bæredygtige lokale ressourcer

og udgør en indkomstkilde, når det eksporteres.

EU'

S SYN PÅ DE ULØSTE PROBLEMER

De vigtigste punkter, der skal drøftes i VTIS's anden fase er to spørgsmål, der ikke blev af-

gjort på Genève-topmødet: finansieringsordninger, hvormed it-kløften kan udjævnes, og in-

ternetforvaltning.

Strategisk ramme for afrikansk fornyelse opstillet på det 37. møde i Den Afrikanske Enhedsorganisati-

on i juli 2001, se

www.nepad.org.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

Finansieringsordninger

Finansieringsordninger, hvormed it-kløften i udviklingslandene kan udjævnes, var et af de

mest kontroversielle emner i VTIS's første fase. Da der ikke kunne opnås enighed, blev det

besluttet at oprette et arbejdsgruppe for finansieringsordninger (AGFO) for at opnå

"et fuld-

stændigt overblik over, hvor hensigtsmæssige de er, når det gælder om at løse problemerne i

forbindelse med IKT til udviklingsformål".

Samtidig støttede Senegals præsident, Abdoulaye Wade, oprettelsen af en frivillig Digital So-

lidaritetsfond (DSF). Hans initiativ blev budt velkommen af de afrikanske lande og af udvik-

lingslandene i videre forstand. DSF blev oprettet den 14. marts 2005 i Genève. Det har status

som en stiftelse under schweizisk lovgivning med hjemsted i Genève og støttes af en række

lokale/regionale samfund (byerne Genève og Lyon og den basiske regering).

På grundlag af resultaterne i AGFO-rapporten vedtog EU's Ministerråd konklusioner om fi-

nansieringsordningerne den 17. februar

, hvori det erklærede,

"at en ny FN-fond ikke ville

være et effektivt middel, hvormed it-kløften kunne udjævnes,

og at

en mere helhedspræget

fremgangsmåde var påkrævet for at mobilisere de menneskelige, finansielle og teknologiske

ressourcer".

Fire hovedkriterier ligger til grund for EU's holdning til den frivillige DSF: Fon-

den er hjemmehørende i Genève, den er frivillig, den supplerer eksisterede ordninger, og det

er en fremgangsmåde, som inddrager flere interessegrupper.

Fk-2 har vedtaget ordlyden i AGFO-rapportens konklusioner, som er i overensstemmelse med

EU's holdning.

Skulle forhandlingerne blive genindledt på et senere stadium, bør EU frem-

lægge sine synspunkter for sine partnere og lægge særlig vægt på konklusionerne i AGFO-

rapporten: en fond kan ikke være det eneste

rigtige

svar på de finansielle behov, tværtimod vil

en klar forpligtelse til at udnytte de eksisterende ordninger føre til konkrete og håndgribelige

resultater.

Desuden vil EU i overensstemmelse med Rådets februar-konklusioner oplyse sine partnere

om mulige foranstaltninger, projekter og programmer. Til dette formål planlægger Kommissi-

onen og medlemsstaterne at udgive en brochure, som forklarer, hvordan udviklingslandene

bedre kan inddrage IKT i deres udviklingspolitik.

3.2.

Internet-forvaltning

I overensstemmelse med Genève handlingsplanen har FN's generalsekretariat oprettet en ar-

bejdsgruppe for internetforvaltning (AGIF), som har til opgave, at a) udarbejde en arbejdsde-

finition på internetforvaltning, b) påvise forvaltningspolitiske spørgsmål, som kommer ind

under den, c) udvikle en fælles forståelse af regeringernes og de bestående mellemstatslige,

internationale og andre organisationers så vel som den private sektors og samfundets respek-

tive opgaver og ansvar og d) udarbejde en rapport om resultaterne af denne aktivitet, som skal

forelægges i VTIS's anden fase.

www.dsf-fsn.org/eu/15c-en.htm.

www.eu2005.lu/en/actualites/conseil/2005/02/17ecofin/17ecofin.pdf,

pp. 19ss.

www.itu.int/wsis/preparatory2/pc2/index.html.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt i en tidligere meddelelse

kan Kommissionen nu trække på det arbejde, der gøres

af medlemsstaternes generaldirektører, som regelmæssigt mødes under Kommissionens for-

sæde. De er trådt sammen otte gange siden deres første møde den 17. marts 2004.

Blandt de prioriteter, generaldirektørernes gruppe har opstillet, er spørgsmålet om internatio-

nalisering af forvaltningen af internettets kerneressourcer, dvs. domænenavnesystemet, IP-

addresser og rodserversystemet, et af vigtigste emner, der drøftes for tiden.

EU mener, at en ny samarbejdsmodel er nødvendig for at virkeliggøre bestemmelserne i

VTIS's principerklæring, når det drejer sig om samtlige interessegruppers rolle i internetfor-

valtningen, det gælder også regeringerne, den private sektor, samfundet og de internationale

organisationer. De bestående internetforvaltningsordninger bør bygge på et mere demokratisk,

gennemsigtigt og multilateralt grundlag med større vægt på samtlige regeringers forvaltnings-

politiske interesser.

Denne nye model bør bygge på følgende principper:

(1)

Den bør ikke træde i stedet for de nuværende ordninger eller institutioner, men bør

bygge på internetforvaltningens nuværende strukturer med særlig vægt på komple-

mentariteten mellem alle interessegrupper, som indgår i denne proces: regeringerne,

den private sektor, samfundet og de internationale organisationer

Den nye model for samarbejde mellem private og det offentlige bør bidrage til inter-

nettets stabilitet og soliditet ved at behandle relevante forvaltningspolitiske spørgs-

mål, som knytter sig til internetforvaltningens vigtigste aspekter.

(2)

EU mener, at regeringerne har en særlig opgave og et særligt ansvar over for deres borgere,

og at deres rolle i denne nye samarbejdsmodel især bør dreje sig om principielle spørgsmål

inden for forvaltningspolitik og ikke inddrage daglige gøremål.

Desuden bør EU stærkt bekræfte sin forpligtelse overfor internettets arkitekturprincipper, her-

under interoperabilitet, åbenhed og ende til anden princippet.

En fælles holdning blandt de af EU's medlemsstater, som er med i VTIS, til relevante spørgs-

mål inden for dets mandat sikres af de retningslinjer for internetforvaltning, som blev vedtaget

af COREPER den 13. oktober 2004.

De opstiller de vigtigste problemer, der skal behandles

ud fra et EU-synspunkt og eventuelt kræver samordning i Rådet.

EJEN FREM

Drøftelserne om en eventuel ordning, der sikrer fyldestgørende gennemførelse af Genève-

handlingsplanen og af topmødets politiske opfølgning, er blevet indledt. Gennemførelsesord-

ningen drejer sig om den tekniske opfølgning i form af overvågning af igangværende aktivite-

ter, mens topmødets politiske opfølgning drejer sig om en eventuel VTIS-efterfølgningsproces

i FN-systemet.

Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Opfølgning på verdenstopmødet om informations-

samfundet i Genève KOM(2004) 111 endelig udg. af 17. februar 2004.

Dokument 13085/04 TELECOM 148.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

Gennemførelsesordningen

De vigtigste FN-organisationer har deltaget aktivt i VTIS-processen og bør fortsat gøre det.

ITU vil som støtteorganisation tage sig af de fleste spørgsmål i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og udvikling af adgang og indbyrdes forbindelse. Andre organisationer

vil tage initiativer på deres egne kompetenceområder (se Bilag 2). Desuden har WTO's hen-

visninger til liberalisering af telekommunikationen og dertil knyttede sektorer og verdensban-

kens aktiviteter vist sig at være effektive, når det gælder om at fremme videre anvendelse af

IKT, og er derfor direkte relevante for VTIS's arbejde.

Handlingsplanens vigtigste målgrupper, regeringerne, den private sektor og samfundet som

sådant vil udarbejde aktiviteter. Handlingsplanen og de afsluttede dokumenter, der skal vedta-

ges i Tunis, vil udgøre en referenceramme, men spørgsmålet er, hvordan der kan foretages

samordning, og hvordan samvirket mellem de forskellige initiativer kan forbedres.

EU har gjort det klart, at en sådan ordning skal være enkel og effektiv og bygge på decentrali-

serede aktiviteter inden for FN-systemets nuværende rammer. Den bør fungere ved hjælp af

en åben samordningsmetode

og fremme samvirke mellem initiativerne for at sikre, at IKT's

muligheder udnyttes fuldt ud.

4.2.

Situationsoverblikket

Initiativet hertil blev taget af VTIS's generalsekretariat for at få et overblik over, hvilke aktivi-

teter de forskellige parter udfører i forbindelse med Handlingsplanen. EU bidrog med et do-

kument med en oversigt over de igangværende aktiviteter på EU-plan og de aktiviteter, der

udføres af medlemsstaterne. Dette EU-bidrag indgår i ITU/VTIS's database og kan hentes der

fra.

Initiativet er første led i gennemførelsesprocessen og bør videreføres efter topmødet i Tunis,

således som det er VTIS-sekretariatets hensigt. Der kan imidlertid blive brug for en bedre da-

tabasestruktur og publikationer i tilknytning til den. Desuden bør en indgående undersøgelse

af, hvilken betydning denne database har som reference for de berørte parters politik, indgå i

den endelige overbliksberetning.

4.3.

Opfølgning af VTIS

Bortset fra gennemførelsesordningen skal den næste fk. beskæftige sig med opfølgningen af

VTIS i Genève og topmødet i Tunis. I overensstemmelse med den holdning, EU tidligere har

indtaget, går Kommissionen ikke ind for et automatisk opfølgningstopmøde fem eller ti år ef-

ter, men foretrækker, at der efter behov tages et ad hoc-overblik, som også skal omfatte inter-

netforvaltning. Den mener, at problemet med it-kløften bør være nøje sammenknyttet med

MUM. Denne dimension bør derfor indgå i den allerede fastlagte, mere omfattende MUM-

proces.

EU bør nøje overvåge de beslutninger, FN's generalsekretariat tager herom, og samordne sin

egen holdning efter behov.

En sådan ordning blev indført i EU på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 som middel

til udbredelse af den bedste praksis og sammenstyring mod et fastsat strategisk mål. Se Lissabon-

konklusionerne,

ue.eu.int/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ec/00100-r1.en0.htm.

www.itu.int/wsis/stocktaking/index.html.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ONKLUSIONER

Som i den tidligere fase vil EU kunne tale med én stemme og således påvirke debatten under

forberedelsesprocessen og på VTIS-mødet. Problemet er nu at overbevise partnerne om, at

informationssamfundet ikke er et færdigt program, og at vi må være forberedt på yderligere

udvikling frem mod et vidensamfund. I denne sammenhæng bør der lægges vægt på at omsæt-

te allerede vedtagne principper til praksis, så borgerne kan få gavn af IKT, og at være forbe-

redt på fremtidige udfordringer, som skabes af økonomiske, teknologiske og sociale ændrin-

ger eller skyldes menneskelig opfindsomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1

De vigtigste begivenheder, som fører frem til Det Andet Verdenstopmøde om Informati-

onssamfundet (VTIS)

18.-20. april 2005

Tredje møde i Arbejdsgruppen for Internetforvaltning (AGIF),

Genève

Forventet påbegyndelse af de mellemliggende mødeaktiviteter

(Formandskabets Vennekreds, forhandlinger om gennemførelse

af VTIS-ordninger), Genève

Sidste møde i Arbejdsgruppen for Internetforvaltning (AGIF),

Genève

Forventet offentliggørelse af AGIF-rapporten

Offentlig forlæggelse af AGIF-rapporten

Sidste frist for stageholdernes bemærkninger til AGIF-rapporten

Fk-3, Genève

Maj 2005

14.-17. juni 2005

1. juli 2005

18. juli 2005

15. august 2005

19.-30. september 2005

16.-18. november 2005

Anden fase i Verdenstopmmødet om Informationssamfundet

(VTIS), Tunis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2

FN-organer, som tager del i VTIS-processen, og deres eventuelle rolle i gennemførelsen

af VTIS

FN-organ /

organisation

FN GS

Fulde navn

FN's Generalsekretariat

Eventuelt kompetenceområde

Den globale kompetence, som tillæg-

ges Verdenstopmødet om Informati-

onssamfundet (VTIS)

FN's Generalforsamling godkendte

ved

Resolution 56/183

(21. december

2001) afholdelsen af VTIS

koordination,

FN GF

FN's Generalforsamling

UNDESA

ITU

De Forenede Nationers kontor for Overordnet

økonomiske og sociale forhold

forvaltning

Den Internationale Telekommunikati- IKT infrastruktur, kapacitetsopbyg-

onsunion

ning, tillid og sikkerhed, internationalt

og regionalt samarbejde

De Forenede Nationers Organisation Adgang til oplysninger og viden, ka-

for Uddannelse, Videnskab og Kultur

pacitetsopbygning, e-videnskab, kul-

turel og sproglig forskelligartethed,

medier, informationssamfundets mo-

ralske dimension

Arbejdsgruppen for Internetforvaltning

Ad hoc-arbejdsgruppe,

som er oprettet

af FN's Generalsekretariat for at finde

frem til en fælles opfattelse af inter-

netforvaltning

UNESCO

AGIF

AGFO

Arbejdsgruppen for Finansieringsord-

Ad hoc-arbejdsgruppe,

som er oprettet

ninger

af FN's Generalsekretariat for at be-

handle finansieringsordningerne for

IKT

De Forenede Nationers Udviklings- Millennium Udviklingsmålene, inter-

program

nationalt og nationalt samarbejde

FN’s IKT-Arbejdsgruppe

NB: Dens mandat udløber i slutningen af

2005. Der er drøftelser i gang om at opret-

te en Global Alliance for IKT og Udvik-

ling som opfølgning af Arbejdsgruppens

arbejde

FNUP

FN IKT AG

Millennium Udviklingsmålene, inter-

nationalt og regionalt samarbejde

FAO

Levnedsmiddel og Landbrugsorganisa- e-landbrug

Dette er en vejledende liste og foregriber ikke på nogen måde EU's holdning til strukturen i VTIS's

gennemførelsesordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionen

ILO

WHO

WIPO

WMO

UNCTAD

UNITAR

FNMP

Den Internationale Arbejdsorganisati- e-beskæftigelse

Verdenssundhedsorganisationen

e-sundhed, e-miljø

Verdensorganisationen for Intellektuel Tillid og sikkerhed

Ejendomsret

Den Metrologiske Verdensorganisati- Katastrofehjælp

De Forenede Nationers Konference om Udviklingskoordination

Handel og Udvikling

De Forenede Nationers Institut for Samarbejde med lokale myndigheder

Uddannelse og Forskning

De Forenede Nationers Miljøprogram

e-miljø